Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af"

Transkript

1 Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion I modsætning til stykomkostningerne kan maskin- og arbejdsomkostninger ikke læses umiddelbart ud af et regnskab. De seneste års økonomiske stagnation har medført et øget fokus på økonomisk bundlinje det er nødvendigt at tjene penge på driften af landbruget. En traditionel produktionsoptimering af driften forudsætter kendskab til omkostningsstruktur og alternativpriser. Stykomkostninger kan findes i diverse bilag, mens fastsættelse af egne maskin- og arbejdsomkostninger kræver en særlig indsats. En korrekt beregning af disse omkostninger er en forudsætning for at kunne sammenligne rigtigt med alternative priser og på den måde fremskaffe det rigtige beslutningsgrundlag. Derfor træffes nogle valg ofte på baggrund af mavefornemmelser eller vejledende priser. Det kan være valg som f.eks. egne maskiner eller maskinstation afgrødesammensætning maskin- og arbejdsomkostninger ved udvidelse af det dyrkede areal En analyse af nuværende og alternative maskin- og arbejdsomkostninger er vejen til et mere kvalificeret valg! 36

2 Forskellige metoder til fastsættelse af bedriftens maskinomkostninger Der findes flere måder at fastsætte maskinomkostninger på: 1. Grovanalyse - en hurtig gennemsnitsberegning ud fra sidste års regnskab. 2. Maskinanalyse - en detaljeret beregning på basis af dyrkningspraksis, hvor udvalgte nøgletal kan sammenlignes med grovanalysen og afstemmes efter behov. 3. Detailanalyse ud fra registreringer - tidskrævende beregning, der kræver, at registreringer afstemmes med årsrapportens opgørelser. Grovanalysen giver et hurtigt estimat over markbrugets gennemsnitlige maskinomkostninger på bedriftsniveau i et enkelt år. Grundlaget for grovanalysen er bedriftens årsrapport, hvorfra der uddrages forbrugt diesel, maskinstationsindtægt og -udgift samt vedligehold. Desuden uddrages maskinsaldo til beregning af faste omkostninger til værditab og forrentning. Der er således ikke altid arbejdsomkostninger med i denne analyse, men husk, at ved køb af maskinstationsydelser indgår der arbejdskraft i omkostningen. Grovanalysen giver et godt fingerpeg om de samlede omkostninger i det pågældende år, og den er et naturligt første skridt i beregningen af maskinomkostninger. Ulempen ved grovanalysen er, udover at den er upræcis, at den ikke giver noget nuanceret billede af omkostninger på enkeltmaskiner, enkelte arbejdsopgaver eller afgrøder. Og da udvalgte maskiner/opgaver kan belaste økonomien i udvalgte afgrøder særligt meget, er grovanalysen ikke velegnet som enkeltstående optimeringsværktøj, men bør suppleres af maskinanalyse eller investeringsberegning på enkeltmaskiner. Grovanalysen kan laves ved håndkraft, eller beregnes ved brug af DLBR s regneark Din Bundlinje Mark som også medtager opgørelse af bruttoudbytte og stykomkostninger. Planteavlskonsulenten kan i mange tilfælde også tilbyde den såkaldte Targit analyse, som automatisk trækker data fra virksomhedens DLBRårsrapport ud i en økonomisk grovanalyse af udbytter, omkostninger og indtjening i markbruget. Eks. på grovanalyse af maskinomkostninger Maskinanalysen har en højere detaljeringsgrad end grovanalysen og giver et overblik over maskin- og arbejdsomkostninger på maskin- og afgrødeniveau. Hver enkelt maskine værdisættes ud fra regnskabets anlægskartoteket og den forventede handelsværdi ved planlagt salg. Anvendelse af hver maskine i de enkelte afgrøder angives. Hermed opnås mulighed for at beregne maskinomkostninger for den enkelte opgave og den enkelte afgrøde. Dette beregningsniveau er et godt afsæt for at udpege dyre maskiner og alternative afgrødevalg. kr. Forrentning af maskinsaldo: 6 pct. af kr Værditab af maskinsaldo: 15pct. af kr Diesel: Maskinstation udgift: Maskinstationsindtægt: Vedligehold I alt på 320 ha I alt pr. ha (afrundes til nærmeste 100) Tabel 1. Maskinomkostninger på afgrødeniveau fra maskinanalyse. Hvede 1, 2 og 3 er vinterhvede dyrket med tre forskellige intensiteter af jordbearbejdning. hvede 1 hvede 2 hvede 3 vinterbyg vårbyg Antal ha Samlede omkostninger, kr. pr. ha

3 Maskinanalysen laves ved hjælp af DLBR Maskinjournal eller tilsvarende værktøjer. Man kan få hjælp af maskinkonsulenten til denne opgave. Nøgletal som tidsforbrug, diesel og omkostninger til vedligehold kan afstemmes med årsrapportens tal. Detailanalyse ud fra registreringer af maskinoperationer i den enkelte mark er den mest nøjagtige måde at opgøre omkostninger på - og samtidig den mest ressourcekrævende, fordi alle handlinger i marken skal registreres og behandles. Fordelen er en specifikation af omkostninger på den enkelte Tema mark. Det giver mulighed for at bestemme økonomisk nettoudbytte på markniveau og optimere afgrødevalg i forhold til markens udbytteniveau og transportbehov. GPS-teknologi og automatiseret dataopsamling forventes at gøre registrering af maskinoperationer betydeligt nemmere i fremtiden. I 2010 gennemføres demonstration af disse muligheder i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og LandboNord. Maskinanalyse og detailanalyse ud fra registreringer giver et samlet overblik over strukturen i maskinomkostninger. Ofte vil udarbejdelse af disse analyser efterfølges af overvejelser om udskiftning med nyere eller andre brugte maskiner f.eks. med større kapacitet, bedre komfort eller mulighed for at levere en bedre kvalitet i arbejdet. I den sammenhæng udarbejdes en beregning for den nye maskinpark, og det er muligt at sammenligne de forskellige scenarier. Investeringsberegning Ønsker man blot at udskifte en enkelt maskine, kan en investeringsberegning være nok til at belyse økonomien i udskiftningen. I investeringsberegningen fokuseres udelukkende på økonomien i den enkelte investering. Investeringsberegningen laves ud fra forudsætninger om maskinværdi, levetid, værditab, rente, vedligehold og omfanget af anvendelse. Driftsøkonomer og maskinkonsulenter kan hjælpe med at lave disse beregninger og vil typisk inkludere følsomhedsberegninger for ændringer i anvendelse af maskinen. Beregningen er central i overvejelser om investering i maskiner. Det har stor betydning for resultatet hvilken metode, der anvendes til at fastsætte maskinernes værdi. Faste maskinomkostninger Værditab Forrentning Diverse (forsikring, husleje) Variable maskinomkostninger Brændstof Vedligehold Fastsættelse af maskinværdi, værditab og forrentning I landbrugsregnskabet optages en given maskine til kostpris, og reguleres herefter til dagspris - defineret som den værdi, der udveksles mellem uafhængige parter på et effektivt marked. Det betyder med andre ord, at en brugt markmaskine sættes til den værdi, som man forventer at kunne få for den i en ren handel i dag - eller hurtigt kan anskaffe sig noget tilsvarende for. Derfor er værdiansættelser opnået i byttehandler ikke umiddelbart anvendelige. Efter et års anvendelse er dagsværdi af maskinen forringet. Værditabet kan være større eller mindre end forventet. I regnskabet sættes en forventet levetid og restværdi, og der beregnes lineær afskrivning her ud fra. Den lineære afskrivningsmetode fordeler værditabet i lige store dele over den forventede levealder. Afskrivning efter saldometoden læg- 38

4 Tabel 2. Beregnede maskinomkostninger fra maskinanalyse. I eksemplet er der regnet med 15 pct. værditab på alle maskiner, men med varierende restlevetid. Bemærk, at omkostningerne ofte opdeles i kategorierne kapital-, traktor-, lønomkostninger, vedligehold/diverse. Maskine Handelsværdi kr. Levetid år Værditab pct. p.a. Anvendelse enhed Samlet arbejds- og maskinomk. 5 furet vendeplov pct. 245 ha 440 kr. pr. ha 12,3 m Dalbo tromle pct. 717 ha 69 kr. pr. ha 4m Väderstad rapid pct. 145 ha 411 kr. pr. ha 36 m JD marksprøjte pct ha 67 kr. pr. ha Bredal gødningsspreder pct kr. pr. ha 16 tons Metsjö vogn pct. 100 timer 618 kr. pr. time NH TM 1 - traktor pct. 619 timer 245 kr. pr. time NH TM 2 - traktor pct. 820 timer 142 kr. pr. time JD traktor pct timer 125 kr. pr. time Lexion mejetærsker pct. 450 ha 922 kr. pr. ha ger en større del af værditabet i maskinens første år, hvilket nogle landmænd oplever som mere retvisende i forhold til maskinernes gensalgsværdi. Givet at maskinen anvendes i den forventede periode og holder den forventede restværdi, har valg af afskrivningsmetode - lineær eller saldometode - dog ikke indflydelse på den gennemsnitlige årlige omkostning til værditab og forrentning. Den vigtigste faktor for korrekt beregning af de faste maskinomkostninger er ofte maskinværdien, fordi forkert ansat maskinværdi i høj grad påvirker de samlede maskinomkostninger. Forrentning og værditab udgør typisk pct. af de samlede omkostninger til maskiner og arbejde. Hvis en maskinpark til en værdi af 6 mio. kr. ansættes 10 pct. for lavt i en maskinanalyse, betyder det kr. reduktion i værditab og forrentning i første år! Lave omkostninger ser godt ud på papiret, men reelt set ødelægger det muligheden for at sammenligne korrekt med alternative priser fra f.eks. maskinstation eller maskinfællesskab. Leasing Omkostningen til maskiner, der er leasede, bør beregnes på samme måde som ejede maskiner. Bemærk, at maskiner under operationel leasing er anført i regnskabet under resultatopgørelse og ikke under balance. Variable omkostninger Der kan findes normtal for indkøbspris, brændstofforbrug og omkostninger til vedligehold på Ved udarbejdelse af en grovanalyse vil man tage udgangspunkt i årets indkøb af brændstof og reservedele. Ved udarbejdelse af en maskinanalyse bør tallene desuden afstemmes med lagerforskydninger, hvis disse kendes. Det kan være svært at sætte vedligeholdelsesomkostninger på den enkelte maskine korrekt, hvis omkostningerne ikke er konteret på den enkelte maskine. På en maskinpark af normal gennemsnitlig alder til salgsafgrøder vil vedligeholdet typisk udgøre omkring kr. pr. ha, så selvom vedligeholdet sættes 50 pct. for højt, vil det kun påvirke de samlede omkostninger med ca kr. pr. ha. 39

5 Kr. pr. time Udvikling i omkostninger År årets variable årets faste gns. ved år n Figur 1. Årets faste og variable omkostninger samt de gennemsnitlige omkostninger. Bemærk, at levetiden på markmaskiner næppe kan forventes at nå 30 år. Figuren illustrerer blot, hvordan værditabet i maskinernes første år stadig påvirker gennemsnitomkostningen, selv efter flere år med en forsvindende lille fast omkostning til forrentning og vedligehold. Arbejde Beregningen af arbejdsomkostninger kan gøres på flere måder. Ud fra tommelfingerregler kan der beregnes et forventet tidsforbrug på bedriften. Typisk indgår ejers egen løn ikke i regnskabet, hvorfor en grovanalyse ikke fortæller hele sandheden på dette område. Det vil typisk betyde mest på de mindre ejendomme, hvor ejers egen arbejdsindsats udgør en stor andel af det samlede arbejde. En maskinanalyse vil omfatte et beregnet tidsforbrug til maskinerne, der så kan afstemmes med evt. arbejdssedler eller andre registreringer. Ved vurdering af omkostninger til arbejde må der tages højde for, at brug af maskinstation automatisk indeholder en lønomkostning. Erstatter maskinstationen brug af egne medarbejdere, skal disse medarbejderes tid bruges på en anden lønsom opgave for at lønomkostningen reelt er fjernet fra opgaven. Årets omkostninger eller gennemsnitlige omkostninger? I figur 1 ses den gennemsnitlige årlige omkostning samt det enkelte års omkostninger for en investeringsberegning. Det er forudsat, at vedligeholdet er jævnt fordelt over årene. Man vil typisk se en svagt stigende omkostning til vedligehold over årene. Det er kun større reparationer, som for alvor vil ændre økonomien i forhold til det viste. Når man sammenligner årets omkostninger for en ny og en ældre maskine, er de normalt altid lavest for den ældre maskine. For at lave en reel sammenligning mellem de enkelte maskiner og vurdering af en investering skal der beregnes de gennemsnitlige omkostninger, der tager hensyn til hele maskinens levetid. Det ændrer dog ikke ved, at omkostningen i det enkelte år er størst for en ny maskine. 40

6 Fulde omkostninger eller marginalomkostninger? Hvad koster det at dyrke én ha mere lyder et typisk spørgsmål. En ha mere koster kun løn, vedligehold og brændstof - altså de variable omkostninger. Og lønnen skal jo betales alligevel, så det er meget billigt i forhold til omkostningen til at dyrke de første f.eks. 300 ha. Ergo dyrker jeg 100 ha mere næste år! Men så er det ikke til marginalomkostninger, men til fulde omkostninger. Det forøgede slid medfører forøgede faste omkostninger til værditab på maskinerne, ligesom kapaciteten på den eksisterende maskinpark måske ikke slår til. Sammenligningstal Efter værdisætning og beregning af de gennemsnitlige årlige omkostninger kan der sammenlignes med alternative priser - og der er en række forhold at overveje i den sammenhæng. Kan opgaverne i marken løses lige så godt eller bedre af andre til en konkurrencedygtig pris? Kan maskinerne reelt sælges, hvis en anden skal løse opgaverne? Ellers belastes økonomien stadig af de faste omkostninger! Kan arbejdstiden, som spares på bedriften ved udlicitering af markarbejdet, bruges på noget andet? Ellers vil lønomkostningen stadig belaste økonomien. Når værdier for maskinomkostninger sammenlignes, er det meget vigtigt, at tallene er beregnet med sammenlignelige forudsætninger og metoder. Se figur 2. En grovanalyse giver kun et groft estimat på basis af historiske tal, og konklusioner må derfor drages i et overordnet perspektiv. Der er indbygget sammenligningstal i DLBRs grovanalyse Din Bundlinje Mark, som kan sorteres efter bl.a. jordbundstype, bedriftsstørrelse og produktionsgren. kr. pr. ha Følsomhed for anvendelse Ha kr. pr. enhed Alternativ pris Figur 2. Omkostning som funktion af anvendelsen. Jo højere anvendelse, des flere enheder fordeles de faste omkostninger over, og den gennemsnitlige omkostning falder. Den alternative pris kan være prisen fra maskinstation eller en naboaftale. Det er vigtigt at fastsætte egen pris realistisk for at være i stand til at lave en fair sammenligning. 41

7 En maskinanalyse eller en detailanalyse kan give et ret præcist estimat over maskin- og arbejdsomkostninger, men er meget afhængig af den valgte metode til værdisætning og fastsættelse af værditab og kapaciteter. Disse analyser kan med fordel afstemmes med aktuelle nøgletal fra årsrapporten omkring maskinværdi, brændstofforbrug og vedligehold. Det bør sikres, at maskin- og detailanalyser er udarbejdet efter sammenlignelige principper, inden de bruges som grundlag for konklusioner. Ved sammenligning med maskinstationspriser og pasningsaftaler bør der ligeledes tages højde for regulering af priser, ændret dyrkningspraksis og ændringer i det drevne areal. Det er også vigtigt at vurdere, hvilken fleksibilitet der ligger i aftalen. Ved optimering af markens økonomiske resultat vil ændringer af sædskifte også ofte komme på tale. Her er det vigtigt at sætte fokus på maskinparkens evne til at løse opgaverne i det nye sædskifte - både hvad angår den tekniske formåen, men også om kapaciteten i maskinparken rækker til at nå alle opgaver rettidigt. Tema Det er af største vigtighed, at beregning af maskinomkostninger for sammenlignelige scenarier sker efter samme principper. Ellers risikerer du at træffe det forkerte valg. 42

8 43

Kend dine maskinomkostninger

Kend dine maskinomkostninger Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Mark og Maskiner et modul i FMS

Mark og Maskiner et modul i FMS En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres 2016 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion INDHOLD Hvorfor er maskinøkonomi vigtigt? Hvad viser en maskinanalyse Udtræk fra maskinanalyser

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Markbrug mod nye mål

Markbrug mod nye mål Markbrug mod nye mål Henrik Frandsen Toftlundvej 7 6780 Skærbæk Onsdag d.1 marts 2006 V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Mail Mkb@bygningskontoret.dk tlf. 74 36 50 87 / 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Produktionsøkonomi Planteproduktion (2677)

Produktionsøkonomi Planteproduktion (2677) PROGRAM for kursus: Produktionsøkonomi Planteproduktion (2677) Ret & Regnskab Tid og sted 1, del: 31. oktober 2. november på Nilles Kro, Sabro 2. del: 19. 21. november 2007 på Nilles Kro, Sabro Arrangør

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift.

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx Transportanalyse Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. Resumé Generelt løser bedriften de undersøgte transportopgaver

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Om Maskininvestering. Generelt. Navigation i modulet. Maskintakster og Maskiner

Om Maskininvestering. Generelt. Navigation i modulet. Maskintakster og Maskiner Generelt Om Maskininvestering Modulet Maskininvestering er et tillægsmodul til Næsgaard Mark.NET. Det er derfor ikke tilgængeligt for alle brugere. Modulet giver mulighed for at beregne omkostninger ved

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet

Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet Gem dit korn og sælg det godt Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet v/maskinkonsulent Christian Rabølle Kompleks problemstilling Sædskifte Mejetærskerkapacitet Korntransport Kornkvalitet

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere PROGRAM Driftsøkonomi på kvægbedrifter - for fagrådgivere Tid og sted 1. del: 15. 17. august 2005, Aarslev Kro, Århus 2. del 5. 7. september 2005, Aarslev Kro, Århus Opsamlingsdag: 3. oktober 2005, Landscentret,

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Generelt. Flere bedrifter. I denne vejledning gennemgås principper, og anvendelse af kartoteker der er knyttet til registrering i TID

Generelt. Flere bedrifter. I denne vejledning gennemgås principper, og anvendelse af kartoteker der er knyttet til registrering i TID Generelt Generelt I denne vejledning gennemgås principper, og anvendelse af kartoteker der er knyttet til registrering i TID Hvad skal man tænke på inden man opretter kartoteksposter? Inden man begynder

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA VÆRKTØJER TIL ØKONOMISTYRING/PRODUKTIONS- OPFØLGNING Regnskab (Ekstern revisor), Skatteregnskab Årsrapport

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Maskinfællesskaber i praksis. Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en døgnflue?

Maskinfællesskaber i praksis. Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en døgnflue? Maskinfællesskaber i praksis Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en døgnflue? Der findes flere modeller Fælles udnyttelse af enkelte maskiner som stubharve, gyllevogn o.lign.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Maskinøkonomi / Maskinstrategi - Maskinanalyse - Maskinøkonomien generelt udtræk fra 150 maskinanalyser

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst?

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst? Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst? Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura Konklusion: Lav en strategi Maskinstation Stor

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse).

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse). 71 7. Kapacitetsomkostninger Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger A) Stykomkostning eller kapacitetsomkostning? Sæt kryds ved det rigtige svar! NPK-gødning til hvede Reparation af

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere