Virksomhedsplan. Kongevejens Skole

Transkript

1 Virksomhedsplan Kongevejens Skole Virksomhedsplanen sætter kursen for, hvilke indsatser skolen prioriterer i 2012 og Den er udformet med henblik på at være et arbejdsredskab til brug for alle skolens interessenter. Virksomhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, skolens pædagogiske udvalg, skolens medarbejdere og skolens ledelse. God læselyst Kongevejens Skole 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Værdier og vision Faglig udvikling Læringscenteret Faglige vejledere IT-vejledere Videndeling, fagteam, faglig progression og overgange Samarbejde med Zahle Teamsamarbejde Inklusion Ressourcecenteret SAL systemisk analyse af læringsmiljøer Samarbejde mellem lærere, pædagoger og klubpædagoger Inklusion i SFO Undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse Talentudvikling Kommunikation i forhold til forældrene Innovation Innovation og KIE Fremtidens indskoling Tidlig SFO-start Børns udtryksformer i SFO Gigaprojekt på mellemtrinnet Ny udskoling Inddragelse af civilsamfundet IT og medier i undervisningen Sundhed Ledelsesteam på Kongevejens Skole Kompetenceudvikling

3 1. Værdier og vision Kongevejens Skoles virksomhedsplan afspejler skolens værdigrundlag, hvor værdierne er: Dialog, Anerkendelse af mangfoldighed, Engagement baseret på kreativitet og refleksion, Helhed og Innovation. Endvidere tager virksomhedsplanen udgangspunkt i skolens vision for de næste 10 år frem, som lyder: Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden! Eleverne skaber deres værdier i fællesskabet med andre. De er motiveret af deres drømme, bruger deres potentialer og former deres egen ønskede fremtid. Med selvindsigt udfordrer de livet og verden, mens de bevarer den indre ro og balance. Eleverne på Kongevejens skole er Globalt kompetente: Globaliseringen opleves som en naturlig del af elevernes liv, og de påtager sig et globalt ansvar. Eleverne er således trygge og konkurrencedygtige verdensborgere, der kan begå sig i en globaliseret verden. De har veludviklede sproglige og interkulturelle kompetencer, idet de har indsigt og evne til at forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet, samt de kan kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Eleverne på Kongevejens skole er Socialt kompetente: Eleverne udviser nysgerrighed, respekt, omsorg, hensyn og ansvarlighed over for sig selv og deres omgivelser. De kan indgå i samt opbygge fællesskaber. De kan etablere venskaber og sætte sig i andres sted. De har et realistisk selvværd og accepterer forskellighed. Eleverne kan tage initiativ og træffe valg, men også ændre deres valg, hvis der er behov herfor. Eleverne på Kongevejens skole er Fagligt stærke: Eleverne har gode opmærksomheds- og koncentrationsevner, så de gennem faglige og tværfaglige undervisningsforløb bliver dygtige og mestrer de læringsmål, de skal nå. Eleverne skal lære at finde egne faglige styrkesider og have mulighed for udvikling af talentet. Der skal være plads til at udvikle både brede faglige kompetencer og dyrke talentet inden for enkelte områder. Eleverne opnår således en passion for læring og bliver i stand til at sætte viden og færdigheder i samspil med fællesskabet. Eleverne på Kongevejens skole er Innovative: Eleverne arbejder med problemløsninger på nyskabende måder, hvor de er aktive, og opgaven er i centrum. De har mod og vilje til at gå nye veje og tænke på tværs. Fejl ses som et læringspotentiale og et skridt på vejen mod succes. Opfindsomhed, fantasi, risikovillighed og værditilskrivelsen er i fokus. Eleverne udvikler konkrete tiltag, der skaber værdi for enten dem selv eller andre. I den innovative proces opstår en passion, et ligeværd og et engagement i mødet mellem elev og lærer, som bygger på en fælles søgning mod en ukendt løsning. Innovation er et mindset og en vej til, at eleverne opnår både indsigt og udsyn. Eleverne på Kongevejens skole er Kreative: Eleverne evner at blive inspirerede til at lege med ideer, tanker, muligheder og materialer, hvor ideerne, forslagene, kunsten og udtryksformen er resultatet. Kreativiteten er en integreret del at skolelivet. 3

4 2. Faglig udvikling Kongevejens Skole har til stadighed fokus på at videreudvikle og styrke skolens faglige niveau. Lærerne udvikler deres undervisning i forhold til ny faglig og didaktisk viden og der er en oplevelse af, at det faglige niveau på skolen generelt er blevet højnet Læringscenteret Vi har fokus på at udvikle læringscenteret som skolens faglige hjerte. Alle undervisningsmaterialer er nu samlet på læringscenteret, og der er oprettet en afdeling for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Samarbejdet mellem læringscenteret, faglige vejledere, ITvejledere og ressourcepersoner er styrket ud fra en netværkstankegang, og der er skabt fysisk rum til disse i læringscenteret. Læringscenteret styrkes og udvikles fortsat som skolens faglige hjerte Udskolingens brug af læringscenteret styrkes Læringscenteret udarbejder en faglig progression for, hvordan det kan understøtte og inddrages i projekter i vejlednings og undervisningsprojekter i samarbejde med skolens årgangsteam. Der prioriteres undervisningstid (tolærertimer), hvad der svarer til én-to ugentlige lektioner til koordinatoren af læringscenteret Læringscenteret bliver i samarbejde med de faglige vejledere en del af den årlige planlægnings workshop bl.a. med fokus på informationssøgning Der hænges en informationsskærm / interaktiv tavle op på læringscenteret til at synliggøre skolebloggen og højne informations / kommunikationsniveauet på skolen omkring elevproduktioner m.m. Der etableres en løbende dialog mellem udskolingen og læringscenteret, hvor læringscenteret understøtter udskolingens brug af læringscenteret. Årets arbejde i læringscenteret evalueres i henhold til skolens evalueringsplan på et årligt lærermøde og på to årlige møder med ledelsen Faglige vejledere Til at fastholde og videreudvikle skolens faglige og didaktiske høje niveau har vi prioriteret uddannelse af og afsat ressourcer til faglige vejledere. Der har været fokus på at opbygge en kultur koblet til skolens læringscenter, hvor vejledere er synlige og tilgængelige, og hvor de er en ressource for skolens øvrige lærere. Skolen har faglige vejledere fordelt som følger: 4

5 Faglig vejleder matematik indskoling Faglig vejleder naturfag indskoling/mellemtrin Læsevejleder indskoling Læsevejleder mellemtrin Faglig vejleder matematik mellemtrin/udskoling Faglig vejleder naturfag mellemtrin/udskoling Faglig vejleder dansk udskoling Vejlederne vejleder lærere i alle 3 afdelinger om materialer, metoder, integration af IT i fagene, faglige forløb i undervisningen m.m. De støtter op omkring udarbejdelse og opfølgning på faglige test og nationale test i klasserne. De formidler om og holder samlingen af webbaserede undervisningsmidler ajour. De bidrager, bl.a. gennem det at være fagudvalgsformænd, til at styrke og udvikle deres fag gennem hele skoleforløbet på Kongevejens Skole. De sidder med i de kommunale netværk og videregiver viden derfra til kolleger og ledelse. De er idemagere og opsøgende og rådgiver ledelsen i forhold til faglige og økonomiske prioriteringer - fx i forhold til udarbejdelse af skolens kompetenceudviklingsplan. At de faglige vejledere bliver aktive i at supervisere den enkelte lærer i direkte forbindelse med undervisningen At de faglige vejledere laver eksemplariske undervisningsforløb til inspiration for den enkelte lærer At der skabes en større sammenhæng mellem de kommunale og lokale netværk At de faglige vejlederes arbejde med IT i fagene styrkes i samarbejde med skolens ITvejledere At der prioriteres uddannelse af én engelskvejleder, én danskvejleder til indskolingen og evt. mellemtrin, og én læsevejleder til udskolingen Der udvikles en model for, hvordan de faglige vejledere kan kobles på alle lærere / årgangsteam i løbet af et skoleår. Der fokuseres på at skabe tydelighed omkring hvordan man bruger de faglige vejledere og til hvad. De faglige vejledere udarbejder et katalog over, hvad de kan bidrage med i forhold til de konkrete årgange med fokus på IT i fagene, faglig læsning og undervisningsdifferentiering. Dette fremlægges på den årlige planlægningsworkshop i foråret. Der prioriteres undervisningstid (tolærertimer), hvad der svarer til én-to ugentlige lektioner til hver af de faglige vejledere De faglige vejlederes funktioner evalueres og udvikles i henhold til skolens evaluerings model på et lærermøde og i to årlige samarbejdsmøder med ledelsen IT-vejledere IT-vejlederfunktionen består overordnet af teknisk support og almen didaktisk mediesupport i forhold til både elever og medarbejdere fx i brug af web 2.0. Den fagdidaktiske support i 5

6 forhold til integration af skolens webbaserede undervisningsmidler ligger hos skolens faglige vejledere. Skolen har én IT-vejleder til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. En af skolens IT-vejledere deltager i det kommunale IT-vejledernetværk, og én af ITvejlederne har ansvar for at videreudvikle, og at der kommer elevproduktioner m.m. på skolebloggen. At IT-vejlederne bliver aktive i at supervisere den enkelte lærer i direkte forbindelse med undervisningen At IT-vejledere laver eksemplariske undervisningsforløb til inspiration for den enkelte lærer At alle lærere / årgange får tilknyttet en IT-vejleder i et årlig undervisningsforløb At IT-vejlederne tilbyder undervisningsforløb til grupper af medarbejdere fx i brug af medielab Der udvikles en model for, hvordan IT-vejlederne kan kobles på alle lærere / årgangsteam i løbet af et skoleår. IT-vejlederne udarbejder og tilpasser årligt den faglige progression for IT til brug for skolens afdelinger. IT-vejledere udarbejder et katalog over, hvad de kan bidrage med i forhold til de konkrete årgange med fokus på web 2.0. Der prioriteres undervisningstid (tolærertimer), hvad der svarer til én ugentlig medielektion til hver af IT-vejledere Der prioriteres uddannelse af en vejleder i IT og Medier IT-vejledernes funktioner evalueres og udvikles i henhold til skolens evalueringsmodel på et lærermøde og i to årlige samarbejdsmøder med ledelsen Videndeling, fagteam, faglig progression og overgange Skolen arbejder med udvikling af det faglige niveau gennem videndeling på fælles møder, gennem skolens fagteam, den faglige progression og i arbejdet med overgange mellem skolens afdelinger og eksternt med børnehaver og ungdomsuddannelser. Medarbejderne og afdelingerne videndeler om faglige forløb, særlige tiltag, forskellige indsatsområder m.m. på fællesmøder. Alle lærere er med i to fagteam enten dansk eller matematik (fagteam 1) og et andet fagteam (fagteam 2), der består af flere fag inden for en faggruppe. Fagteamene holder møder inden 6

7 for afdelingen, og nogle fagteam holder også møder på tværs af afdelingerne. Alle fagteam har en fagudvalgsformand, der sørger for indkaldelse og dagsorden. I de fag, hvor der er en faglig vejleder, er den faglige vejleder formand. I fagteamet kommer de faglige vejledere og andre ressourcepersoner med faglige input. Der arbejdes med faglig brobygning i dansk og matematik afdelingerne mellem, og skolens faglige progression tilpasses og udvikles. Der aftales anskaffelse af relevante materialer, og ønskerne afleveres til fagudvalgsformanden, der tager budgetønskerne med i skolens materialeudvalg. Skolen har flere år tilbage udarbejdet en faglig progression i alle fag. Der er udviklet samtaleark med afsæt i den faglige progression til brug ved den årlige elevsamtale som afsæt til udarbejdelsen af elevplanen. Den faglige progression bruges internt som udgangspunkt for udarbejdelse af periode- og årsplaner. For at lette elevernes overgange fra afdeling til afdeling afholdes hvert forår brobygningsmøder mellem afgivende specialundervisnings, dansk- og matematiklærere fra 0., 3.- og 6. årgang til specialundervisnings- dansk og matematiklærere i kommende 1., 4. og 7. årgang, hvor elevernes faglige og sociale niveau overleveres. Der er udformet to foldere til forældrene, der orienterer om overgangene, som hedder Velkommen til mellemtrinnet og Velkommen til udskolingen Der samarbejdes omkring en brobygningsdidaktik med distriktets børnehaver samt med Virum Gymnasium. At få styrket skolens Show and tell kultur fx på lærermøderne At få organiseret fagene og indholdet i især fagteam 2 i en mere meningsgivende struktur At få styrket fagteamssamarbejdet og den faglige brobygning på langs af skolen i alle fag At få videreudviklet den faglige progression i alle fag At få styrket lærernes arbejde med elevernes overgange mellem skolens afdelinger At få styrket elevernes overgange fra børnehave til skole med fokus på tidlig SFOstart At få styrket elevernes overgange fra skole til ungdomsuddannelse Der sættes fokus på, at der på de fleste fællesmøder skal være en form for videndeling lærerne mellem, hvor det bliver anerkendt af alle, at man gerne må være stolt af og fortælle sin gode historie. Fagteam 1 mødes 4 gange om året. Fagteam 2 mødes 3 gange om året, hvoraf det ene møde omhandler budget. Møderne lægges i skolens kalender ved skoleårets start. På første lærermøde efter sommerferien 2012 udarbejdes en forventningsafklaring for arbejdet i fagteam 2 med udgangspunkt i et oplæg fra pædagogisk udvalg. Dagsorden og referat fra både fagteam 1 og fagteam 2 sendes til ledelsen. Fagteam 2 organiseres som følger: Praktisk/musiske fag: Idræt, sløjd, musik, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde SPU og AKT Sprogfag: Engelsk, tysk og fransk Humanistiske fag: Historie, kristendom og samfundsfag 7

8 Naturfag: Natur og teknik, biologi, geografi, biologi og fysik Skolens faglige progression videreudvikles. I pædagogisk udvalg udarbejdes en ramme for, hvad den faglige progression skal indeholde. Der tages stilling til, hvor konkret den faglige progression skal udformes, og hvordan den bliver et godt afsæt for udarbejdelsen af både periode/årsplaner og elevplaner. Overgangene styrkes ved, at der skabes rammer for, at lærere fra én afdeling kan undervise efter aftale i én anden afdeling. Helt konkret organiseres en pædagogisk dag årligt for alle tre afdelinger, hvor mellemtrinslærerne underviser indskolingseleverne sammen med deres elever, mens indskolingen holder pædagogisk dag, og udskolingslærerne underviser mellemtrinnet sammen med deres elever, mens mellemtrinslærerne afholder pædagogisk dag. Udskolingseleverne får omlagt deres undervisning på udskolingslærernes pædagogiske dag. I forbindelse med tidlig SFO-start 1. maj (uddybes under afsnittet i virksomhedsplanen om tidlig SFO-start) sættes fokus på brobygningen mellem børnehaver og skole. Samarbejdet med bl.a. Virum Gymnasium søges udvidet gennem konkrete fælles projekter. Indsatsen omkring videndeling på fællesmøder, fagteamsamarbejdet, faglig progression samt styrkelsen af overgange evalueres løbende på lærermøder ved brug af skolens evalueringsplan 2.5. Samarbejde med Zahle Status Kongevejens Skole samarbejder med Zahle Seminarium om modtagelse af praktikanter. Udover de almindelige praktikforløb er 1. årgangsstuderende også i praksistilknytning hos nogle af mellemtrinnets matematiklærere, hvor de får mulighed for at være mere med i lærernes undervisning, deltage i forældremøder m.m. De pågældende matematiklærere samarbejder med seminarielærerne omkring denne praktik. At videreudvikle det faglige og didaktiske praktikmiljø på Kongevejens Skole, samt at være tæt på og få inspiration fra det faglige- og didaktiske seminariemiljø At skolen tilbyder de studerende en højere grad af praksistilknytning i studietiden At skolen gøder jorden for fremtidig rekruttering af kvalificerede lærere Der planlægges et oplæg med en seminarielærer (eller anden) om praktiklærerrollen på et lærermøde i skoleåret 2012 / 2013 med henblik på at styrke skolens praktiklærere samt de generelle supervisionsevner hos skolens lærere Der tilbydes praktik til de studerende i en 2+3 ordning (de studerende er to dage på skolen i 15 uger) At de studerende underviser alle elever på skolen én dag i skoleåret , hvor lærere og pædagoger har mulighed for at lave pædagogisk udviklingsarbejde på skolen 8

9 Samarbejdet omkring de forskellige tiltag med Zahle Seminarium evalueres mellem skolens praktikkoordinator, skolens ledelse og Zahle Seminarium med henblik på at finde frem til, hvad der lykkes godt og fortsætte fælles projekter Teamsamarbejde Skolen lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam. Som udgangspunkt er man kun tilknyttet ét årgangsteam, men denne organisering er udfordret i forhold til at få fagfordelingen til at gå op. Flere lærere bliver derfor tilknyttet to team. Teamets opgaver (se skoleaftale) fordeles årligt gennem brug af teamets tjekliste for teamsamarbejde. At der formuleres retningslinjer for de lærere og pædagoger, der er tilknyttet flere årgangsteam, funktion i team 2 At der løbende er fokus de gensidige forventninger til hinanden i fordelingen af arbejdsopgaver teamet At årgangsteamet selv vikardækker kendt fravær Ledelsen formulerer med afsæt i konkret praksis bl.a. fra udskolingen nogle retningslinjer for at arbejde i to team. Der arbejdes løbende med forventningsafklaring til opgaveløsningen på teammøder og i samarbejde med ledelsen. Der prioriteres flere ressourcer til årgangsteamet - som ressourcetimer, hvorved fleksibiliteten hos den enkelte lærer i teamet øges, samt det giver mulighed for, at lærerne i årgangsteamet internt kan dække kendt fravær. Teamsamarbejdet evalueres årligt på et teamudviklingsmøde med ledelsen 3. Inklusion Skolen har gennem de sidste år arbejdet målrettet med at videreudvikle et inkluderende læringsmiljø, hvor der har været fokus på forskellige områder og indsatser bl.a.: fordelingen af ressourcer til klasserne gennem et visitationsudvalg, ressourcecenterets arbejde i og omkring klasserne, læsevejledernes rolle, udvikling af forskellige undervisningsmetoder, kommunikationen omkring inklusion i forhold til forældrene med deltagelse af ledelsen på forældremøder med afsæt i folderen En skole med plads til alle samt implementeringen af arbejdet med 9

10 SAL. Der har også været sat fokus på elever med særlige forudsætninger på matematik- og danskhold i udskolingen Ressourcecenteret Skolens ressourcecenter består af en samling af specialundervisningslærere, læsevejledere, AKT-lærere og SAL-koordinator, der vejleder kolleger og underviser eleverne inden for deres områder. Ressourcecenterlærerne er som udgangspunkt tilknyttet én afdeling. Skolens talepædagog, skolens psykolog og skolens ledelse er også tilknyttet ressourcecenteret. Specialundervisningen består af støtte til enkelte eller grupper af elever og ligger før, i og efter skoletid. Specialundervisningen indgår i projekter og tværfaglige forløb i samarbejde med årgangsteamene. Specialundervisningslærerne har ansvaret for skolens dansk- og matematiktests. To af ressourcecenterets lærere deltager i skolens visitationsudvalg, der sammen med en pædagog, SFO-leder, skolepsykolog og skoleleder fordeler skolens ressourcer til elever med særlige behov i skole og fritid ud fra en vurdering af: Hvordan fordeler vi den samlede ressource, så de aktuelle elevers behov prioriteres? Om ressourcen skal tildeles den enkelte elev eller til klassen generelt? Om den konkrete opgave bedst løses af en lærer eller en pædagog? Om den konkrete opgave bedst løses af en lærer / pædagog fra teamet eller en lærer fra ressourcecenteret Ressourcecenteret mødes 4 gange om året og koordinerer og justerer brugen af specialundervisningsressourcerne samt taler faglig udvikling inden for feltet. At skabe større mulighed for fleksibilitet i ressourcecenterlærernes undervisning At specialundervisningsressourcerne i højere grad bliver anvendt som holddelingsressourcer i tæt samarbejde med årgangsteamet At de nationale test bliver integreret i skolens testkultur og dermed bruges formativt Fortsat at udvikle ressourcecenterlærernes faglighed - især med fokus på supervision af kolleger I fordelingen af ressourcerne i visitationsudvalget og efterfølgende i ressourcecenteret tages der stilling til, om det fx giver større fleksibilitet, hvis ressourcelærere fra mellemtrinnet også underviser i udskolingen og vice versa. Brugen af specialundervisningsressourcerne tilpasses årligt, så der skabes størst mulig fleksibilitet i forhold til specialundervisningsopgaven. Der tages stilling til, hvor mange lektioner en ressourcecenterlærer skal have og /eller om ressourcer skal gives til teamet. Der planlægges efter, at ressourcetildelingen understøtter holddeling. 10

11 Skolens faglige vejledere i matematik og læsevejlederne understøtter lærerne i deres anvendelse af de nationale test på fagteammøder m.m. Ressourcecenterets arbejde evalueres på et lærermøde og på et ressourcecentermøde i henhold til skolens evalueringsmodel 3.2. SAL systemisk analyse af læringsmiljøer Status Skolen har, som en del af skolevæsenets samlede udvikling på området, implementeret arbejdet med SAL-modellen. Alle lærere og pædagoger arbejder med modellen, hvor der tages udgangspunkt i, at flere forskellige forhold har betydning for børns adfærds- og læringsproblemer fx relationer til lærere/pædagoger og kammerater, dynamikken i klassen, samarbejdet med forældrene m.m. SAL-modellen bruges til at forstå disse forhold og til at forstå samspillet mellem elever, forældre, lærere og pædagoger i givne situationer. Alle årgangsteam og SFO-team har en uddannet SAL-tovholder, der kan lede arbejdet med modellen i teamet. Teamene udvikler deres brug af modellen i praksis gennem brug af eksterne vejledere og gennem brug af skolens interne vejledere. Skolens SAL-tovholdere mødes fem gange årligt med skolens leder, psykolog og SAL-koordinator for at videndele omkring arbejdet med SAL på langs af skolen. Der er en generel holdning på skolen til, at SAL sikrer, at arbejdet omkring eleverne bliver mere handlingsorienteret, og der er, gennem arbejdet med SAL, sket en ændring i sprogbrugen samt en større bevidsthed om lærernes / pædagogernes egen professionelle rolle i relationsdannelsen i forhold til eleverne. Styrkelse af den systemiske tænkning i skolens årgangsteam Forsat implementering af SAL som en integreret del af teamets arbejde At skolens årgangsteam gennem videndeling arbejder hen mod en fælles SAL-lightmodel Der arbejdes på sigt med at udforme en fælles SAL-light, så arbejdet med SAL lettere kan integreres i lærere og pædagogers arbejde så SAL også kan bruges oftere og i mindre formelle sammenhænge. Medarbejdere, der endnu ikke har arbejdet med SAL, skal på introduktionskursus. Der prioriteres fælles kursus, så alle medarbejdere får et løft i forhold til at arbejde med SAL bl.a. med fokus på spørgeteknik og efterfølgende brug af SAL i praksis SAL-tovholderfunktionen styrkes bl.a. ved, at der planlægge en SAL-tovholderdag på Fuglevad 11

12 SAL kan inddrages i skolehjemsamarbejdet. Arbejdet med SAL evalueres i afdelingerne samt i SAL-tovholdergruppen 3.3. Samarbejde mellem lærere, pædagoger og klubpædagoger Skolen har et forpligtende og udviklende samarbejde mellem lærere/ børnehaveklasseledere og pædagoger, hvor de tre faggruppers forskellige kompetencer udnyttes bedst muligt til gavn for det enkelte barns læring og trivsel. Som udgangspunkt følger én primærpædagog klassen fra klasse med et fast ugentlig timetal. Der arbejdes løbende med en forventningsafklaring mellem faggrupperne med afsæt i, at læreren har ansvaret for undervisningen og den røde tråd gennem skoleåret, hvor primærpædagogernes rolle er at støtte op om klassens trivsel og børn med særlige behov. Mellemtrinslærerne samarbejder periodevis med de klasseansvarlige klubpædagoger om klassens trivsel og elever med særlige behov. Der er udarbejdet overleveringsskemaer, hvor forældrene skriver under på, at klubben og skolen må samarbejde omkring eleverne. Klubpædagogerne deltager i mellemtrinnets første forældremøde. Klubpædagogerne er med i 3. klasserne nogle få lektioner om ugen som erstatning for primærpædagogerne, der starter majbørn - i perioden fra 1. maj og frem til sommerferien. At styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring SAL og klasseledelse At sætte fokus på om og hvilken rolle klubpædagogerne kan have i det inkluderende arbejde på mellemtrinnet. At sætte mere fokus på SAL som afsæt for samarbejdet om inklusion mellem lærere og pædagoger i undervisningen. At arbejde mere i dybden med funktionsbeskrivelser og forventningsafklaring i forhold til både lærere og pædagogers opgaver i undervisningen i forhold til klasseledelse, SAL m.m. At indlede et samarbejde mellem klubben og mellemtrinnet i forhold til inddragelse af klubpædagoger i undervisningen særligt med fokus på teambuilding i overgangen fra klasse og dermed fra SFO til klub. Helt konkret deltager klubpædagoger i et aftalt antal lektioner i undervisningen fra 1. maj i 3. klasse og frem til midt i 4. klasse med afsæt i en konkret forventningsafklaring mellem ledelser, lærere og pædagoger. Indskolingssamarbejdet evaluereres i henhold til skolens evalueringsplan på årets sidste afdelingsmøde, hvor både lærere og pædagoger deltager. Samarbejdet mellem skole og klub evalueres på et afdelingsmøde på mellemtrinnet, hvor klubpædagoger deltager samt på ledelsens matrikelmøder. 12

13 3.4. Inklusion i SFO Primærpædagogerne har ansvaret for og observerer det enkelte barns trivsel i både undervisnings- og SFO-tid. SFO-teamet laver efterfølgende en handleplan for de pædagogiske tiltag, der skal sættes i værk. Denne indsats koordineres med de øvrige pædagoger på værkstederne og ved de aktiviteter, hvor barnet søger hen. At sikre alle børns trivsel i SFO At alle pædagoger i SFOén er kompetente til at arbejde med inklusion Handleplan Alle pædagoger skal have et kompetenceløft i forhold til inklusionsarbejdet. SFO éns aktiviteter tænkes ind i en inkluderende tankegang. Der skal uddannes en ressourceperson en inklusionspædagog, som har fokus på, at børn med særlige behov bliver inkluderet i fællesskabet via de aktiviteter, som SFO tilbyder. Derudover skal inklusionspædagogen kunne vejlede og give sparring til kollegaer omkring inklusion i fritidsaktiviteterne. Arbejdet med inklusion i SFO evalueres i skoleledelsen og på personalemøder i SFO 3.5. Undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse Status Der planlægges i skolens årgangsteam med, at skolens tolærertimer i videst mulige omfang anvendes til holddannelse. Derudover arbejdes med holddeling i klasserne og på tværs af årgangene og afdelingerne i samarbejde med skolens ressourcelærere. I indskolingen anvendes holdtimerne i høj grad til, at der er to lærere i klassen, hvor den ene lærer står for undervisningen, og den anden støtter op omkring enkelte elever i eller uden for klassen. På mellemtrinnet er antallet af holdtimer, der er tildelt klasserne, ganske få. Specialundervisningslærerne i dansk og matematik underviser i stedet udvalgte elever på læse- og matematikhold før, i eller efter skoletid. Derudover har 4. klasserne i skoleåret 2011 /2012 arbejdet med holddannelse ved at danne nye klasser i 4 uger, hvor formålet var at eleverne skulle profitere af at indgå i nye faglige og sociale konstellationer. I udskolingen bliver undervisningen i matematik gennemført på tre forskellige hold på tværs af årgangens klasser. Holdene arbejder med samme emne med den samme tidsramme, men det faglige niveau og lektiemængden er forskellig på de tre hold, der bygger på tre forskellige vidensniveauer. Et hold fokuserer på elevernes basisfærdigheder, et hold fokuserer på det almindelige niveau for færdigheder og kompetencer, og et hold fokuserer på det usædvanlige færdighedsniveau og ekspertkompetencer. Eleverne vælger, efter vejledning fra lærerne, hvil- 13

14 ket hold de ønsker at arbejde på. Eleverne vælger hold for ét emne af gangen, og det er muligt at skifte hold undervejs, hvis eleven og lærerne mener, at eleven har valgt et forkert hold. At lærerne samarbejder om at lave holddannelse i klassen, på årgangen og i afdelingerne på langs - løbende gennem skoleåret med forskellige formål At forberedelsen af undervisningen i holddelingsforløbene kvalificeres gennem fælles planlægning lærerne mellem At lærerne har kendskab til og udøver en bred vifte af undervisnings- og læringsformer, der understøtter undervisningsdifferentiering At skolens faglige vejledere indgår i holddelingen i eksemplariske forløb med fokus på undervisningsdifferentiering Der sættes fokus på klasseledelse som afsæt for undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse i årgangsteam og inden for afdelingerne af skolens faglige vejledere Skolens ressourcelærere og faglige vejledere superviserer skolens lærere i forhold til, hvordan man kan styrke undervisningsdifferentieringen i undervisningen med afsæt i: Læringsfokuseret undervisningsdifferentiering hvor lærerne inddrager eleverne i deres forventninger til dem, eleverne er med til at opstille mål, og der foregår en løbende evaluering som eks kan ske i små dialoger mellem lærer og elev i undervisningen. Intelligent undervisningsdifferentiering - der bygger på didaktiske kriterier for det enkelte barns læringsbehov altså på det, at læreren tilrettelægger undervisningen ud fra elevernes konkrete læringsbehov samt stoffet. Potentialeorienteret undervisningsdifferentiering der bygger på tre vidensniveauer: Basisfærdigheder Det almindelige niveau for færdigheder og kompetencer Det udsædvanlige færdighedsniveau og ekspertkompetencer Arbejdet med at styrke undervisningsdifferentieringen på skolen evalueres på et lærermøde, i ressourcecenteret og i det faglige vejledernetværk Talentudvikling Talent er, når elever har særlige forudsætninger inden for et område, når de har lyst og vilje til at yde en indsats kombineret med muligheden for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimulereres. Fokus rettes ikke kun mod de 2-3 procent bedste af eleverne, men mod de 20 % bedste, da de talentfulde inspirerer og bidrager til fællesskabet og kan være med til at løfte niveauet for skolens øvrige elever og omvendt. 14

15 Skolen har tidligere haft hold for elever med særlige forudsætninger i matematik på mellemtrinnet og i dansk og matematik i udskolingen. Disse hold er nu blevet en integreret del af lærernes arbejde med holddeling og undervisningsdifferentiering. SFO har til stadighed blik for at udfordre elevernes potentialer fx inden for musik. At skolens talentfulde elever anerkendes, inkluderes og udfordres i fællesskabet i klassen og på årgangen At skolens talentfulde elever får mulighed for at udfolde deres fulde potentialer i både skole og SFO fx på relevante talenthold eller målrettede aktiviteter gennem skoleåret Der etableres særlige talenthold gennem arbejdet med holddannelse. Der sættes fokus på, at talentfulde elever inden for forskellige områder fx gennem elev-elev undervisning - får forskellige opgaver, hvor de fx bliver innovationsagenter, it-superbruger, mediesuperbrugere m.m. Arbejdet med talentudvikling evalueres i henhold til skolens evalueringsplan i afdelingerne Kommunikation i forhold til forældrene Der sættes fokus på, hvad vi kommunikerer, og hvordan vi kommunikerer i forhold til forældregruppen omkring inklusion. Skolen har udarbejdet en folder Kongevejens Skole en skole med plads til alle, hvor skolens indsats omkring inklusion, arbejdet med SAL m.m. kort er beskrevet. Skolens ledelse har kommunikeret folderens indhold på forældremøder i indskolingen og på mellemtrinnet. At vi som skole fortsat bliver tydeligere i vores kommunikation i forhold til forældrene, om hvad det betyder at være en inkluderende folkeskole At alle medarbejdere klædes på til denne kommunikationsopgave Ledelsen deltager en gang årligt i årgangenes forældremøder for at tale om inklusion. Medarbejderne får løbende kurser / redskaber til at blive bedre til at tackle svære samtaler, styrke kommunikationen m.m. Skolens arbejde med inklusion samt skolens folder En skole med plads til alle evalueres årligt i skolens ressourcecenter. 15

16 4. Innovation Skolen arbejder med innovation i mange forskellige sammenhænge. I dette afsnit beskrives både innovation som metode i undervisningen, samt hvordan den innovative tænkning afspejler sig i skolens afdelinger Innovation og KIE Arbejdet med innovation og brug af KIE-modellen som metode har igennem de sidste år rodfæstet sig på skolen. Der har været fokus på at skabe innovation gennem at navigere effektivt sammen med andre i komplekse sammenhænge. 2. klasserne har fx lavet legebøger, mellemtrinet bruger den innovative vinkel til årets Gigaprojekt, og udskolingen laver innovative projektopgaver. At innovation går fra at være en teoretisk metode til at være en integreret pædagogisk og didaktisk praksis At lærerne og pædagogerne på Kongevejens Skole lærer - og fortsat fokuserer på at designe og tilrettelægge undervisningsforløb, der giver eleverne mulighed for at udvikle innovationskompetencer. Lærere og pædagoger fra de 3 afdelinger deltager i innovationskurser med fokus på innovative undervisningsmetoder, som de kan formidle videre til deres kolleger gennem workshops og praksis. Alle tre afdelinger arbejder med innovationsskabende metoder såsom solution camps med fokus på problemstillinger fra skolen eller lokalområdet. Skolen melder sig ind i Young Enterprise, hvor det er muligt at erhverve undervisningsmateriale til det innovative arbejde Skolens arbejde med innovation evalueres løbende på team- afdelings- og lærermøder med henblik på at justere indsatser og praksis 4.2. Fremtidens indskoling Indskolingen på Kongevejens Skole er organiseret i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Samarbejdet er kendetegnet ved, at de to faggrupper har respekt for og profiterer af hinandens faglighed. Der er udarbejdet en forventningsafklaring til samarbejdet, som i hovedtræk går ud på, at lærerne står for det faglige og den røde tråd i undervisningen, hvor pædagogerne og lærerne i fællesskab arbejder med fælles musisk/kreative projekter samt klassens og den enkelte elevs trivsel. 16

17 Det tætte samarbejde betyder, at indskolingseleverne oplever en helhed gennem dagen, da pædagogerne anvender deres viden om eleverne fra undervisningstiden i SFO og fra SFOtiden i undervisningen i forhold til at støtte dem i deres faglighed, kreativitet, leg og sociale relationer. Der er nedsat et udvalg Fremtidens indskoling der arbejder på at udvikle fremtidens indskoling i forhold til at skabe mere helhed i undervisning og fritid gennem en sammenhængende dag for eleverne. At lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fortsat indgår og supplerer hinanden i et ligeværdigt samarbejde, som alle tager ansvar og ejerskab for At lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger skaber en helhed fx med fokus på fælles emnearbejde - for børn i indskolingen, hvor læring, fysisk udfoldelse, sociale aktiviteter og fri leg periodevis integreres i et forløb over hele dagen Udvalget Fremtidens indskoling fortsætter deres arbejde med henblik på, at der i skoleåret kan: afprøves forskellige forløb i forhold til at skabe mere helhed i undervisning og fritid findes en bedre udnyttelse af indskolingens lokaler i både undervisning og fritid findes en bedre samarbejds- og mødestruktur for årgangsteamet så alle teammøder foregår med lærere og pædagoger Der sættes endvidere fokus på implementeringen af SAL med henblik på at finde en ensartet model for indskolingen og i forbindelse hermed implementeres den viden, der blev erhvervet på klasseledelseskurserne i efteråret Indskolingssamarbejdet evalueres på fælles indskolingsmøder mellem ledelse, lærere og pædagoger med henblik på at justere og igangsætte nye fælles projekter Tidlig SFO-start Kongevejens Skole skal 1. maj 2012 modtage børnehavebørn fra områdets børnehaver i et Før-skole-forløb. Der er tale om de børn, der alligevel skal starte på skolen pr. 1. august Der etableres et pasningstilbud til Før-skole-børnene i SFO-regi i skoletiden, og 3. klasserne skal samtidig starte i klub allerede 1. maj Der har været nedsat en projektgruppe bestående af pædagoger, lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger fra klubben og ledelsen, der har udarbejdet en model for, hvordan opgaven løses bedst muligt for alle parter. 17

18 Modellen ser ud som følger: Klasse Flytter pr. 1. maj til: Før-skole BH. klasseafsnit BH. klasse 3. klasseafsnit 3. klasse 6. klasses lokaler 6. klasse 9. klasses lokaler 9. klasse Diverse tomme lokaler på skolen og i klubben At førskolebørnene udvikler sig fagligt og socialt, så de er skoleklar til at starte i børnehaveklasse i august At skolens øvrige klasser, der flytter lokaler pr. 1. Maj, får mulighed for at lære det nye miljø at kende sammen med deres gamle lærere Når de nye børn starter, bliver de tilknyttet en tryghedsgruppe bestående af 5-7 børn. Tryghedsgruppen bevares som udgangspunkt frem til sommerferien. Der dannes i alt 12 grupper. Der er 6 voksne tilknyttet de nye børn i formiddagstimerne. 3 primærpædagoger, evt. børnehaveklassepædagogen og 2-3 faste voksne fra SFO. Der er tildelt børnehavenormering til gruppen i perioden maj juni. Tryghedsgrupperne sammensættes af Gitte G og Gitte L ud fra samtalearkene og i samarbejde med børnehaverne. Kriterierne for dannelse af tryghedsgrupperne er følgende: 2 3 børn fra den samme børnehave Piger og drenge blandes De ressourcestærke børn og børn med særlige behov blandes Der tages geografiske hensyn (om muligt) Forældre / børn kan ønske en bedste ven To tryghedsgrupper får én voksen, som bliver den ansvarlige for de to gruppers trivsel og forældrekontakten i opstartsperioden. Denne voksne er ikke sammen med grupperne i hele perioden, da grupperne skal sammensættes på skift efter det planlagte indhold. Tryghedsgrupperne skal således være sammen med andre tryghedsgrupper i forskellige forløb frem til to uger før sommerferien. Som udgangspunkt fastholdes tryghedsgrupperne i klassedannelsen. Klassedannelsen laves i et samarbejde mellem ledelsen, de implicerede pædagoger og børnehaveklasseledere. Den 25. juni er klassedannelserne på plads, så de kan meldes ud til forældrene. Klasserne dannes ud fra følgende kriterier: Tryghedsgruppen kommer som udgangspunkt i samme klasse. 18

19 Pædagogernes kendskab til børnene i forhold til at danne homogene klasser Fordelingen af primærpædagoger til klasserne - en tryghedsgruppe følger nødvendigvis ikke den voksne Perioden i maj og juni (9 uger) planlægges af pædagogerne med henblik på at gøre børnene skoleparate forslag til indhold: Mandag til torsdag inddeles formiddagen i temaer om fx bevægelse, udeliv, kreativitet, musik, naturen, leg, venskab mm. Fredage er der undervisning i børnehaveklasserne. Børnehaveklasselederne deltager. Mødetid for børnene er Vi opfordrer forældrene til at respektere dette, da børnene ikke har mødepligt. Skolens arbejde med tidlig SFO-start evalueres på et fælles møde mellem primærpædagoger, børnehaveklasseledere og skolens ledelse i august 2012 med henblik på at justere og videre udvikle kommende års tidlig SFO-start 4.4. Børns udtryksformer i SFO Børns udtryksformer handler om at udforske og eksperimentere med udtryksformer inden for musik, dans & drama SFO tilbyder i øjeblikket flere selvstændige aktiviteter inden for rytmik, musikstudieproduktion, band, teater- og dramaforestillinger, kor, dans, optræden til forældrearrangementer og interaktivt teater i form af rollespil. Disse aktiviteter er periodebestemte og samtidig afhængige af personalets interesser og kompetencer. at SFO oparbejder og skaber en fælles kulturel praksis (fælles forståelse), hvor udvikling af traditioner omkring udtryksformer (drama, musik & dans i SFO regi) prioriteres at børnene stifter bekendtskab med en bred vifte af musisk-, sproglige og nonverbale kommunikative udtryksformer at børnene får mulighed for at opleve glæde ved at udfordre sig selv og fordybe sig i lege og aktiviteter, der har fokus på udtryksformer. at børnene opnår en selvforståelse og tager ansvar for egen rolle i fællesskabet. Personalet er opmærksomme på at inddrage sprog og historiefortælling i alle sammenhænge, så børnene bliver medforfattere, der udvikler egen fantasi. Børnene skal tilegne sig forskellige teknikker inden for drama, musik og dans. Herunder kurser til personalet så de kan videreformidle til børnene. Børnenes interesse fastholdes med de igangværende aktiviteter 19

20 Der planlægges et fælles teaterprojektorienteret forløb, der involverer flere værksteder og aktiviteter for børn og voksne på tværs af huset. Der afsættes tid og ressourcer til projekter - herunder at "frikøbe" tovholdere fra det faste skema i den gældende periode. Det eksisterende niveau for aktiviteter, der har fokus på udtryksformer, opretholdes. Personalet er rollemodeller, der aktivt deltager i aktiviteter. Eksisterende aktiviteter synliggøres mere over for for børn og forældre via intra og med dokumentation med lyd og billeder. Der prioriteres ressourcer til at stifte bekendtskab med andres kulturelle udtryksformer (eksempelvis andre børns eller professionelle teaterforestillinger). Arbejdet med børns udtryksformer evalueres efter endte projekter og på personalemøder i SFO med henblik på at justere og udvikle praksis Gigaprojekt på mellemtrinnet Mellemtrinnet har i flere år planlagt et årligt 3-ugers Gigaprojekt for hele mellemtrinnet. Giga er et tværfagligt projektorienteret undervisningsforløb, hvor eleverne fra og 6. klasse sættes sammen i grupper på tværs af årgange og klasser, og arbejder sammen om et fælles emne. At eleverne arbejder med og tilegner sig forskellige udtryksformer, der medfører udvidede handlemuligheder, så de kan udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form At eleverne bliver i stand til at få, udvælge og realisere brugbare ideer, der skaber forandring Gigaprojektet forsætter i 2012, hvor emnet er kreativitet og innovation. KIE anvendes som metode i projektet. Giga evalueres hvert år efter endt forløb ved anvendelse af skolens evalueringskryds både hos elever og medarbejdere. 20

21 4.5. Ny udskoling Udskolingen har gennem de sidste år udviklet sig gennem flere forskellige pædagogiske tiltag. I flere år er der arbejdet med at udvikle Ny 7. klasse, hvor der har været faste ugentlige projekttimer, bevægelsestimer og læsetimer på skemaet, og hvor undervisningen i høj grad er foregået på forskellige hold. I forlængelse af denne udvikling er der i skoleåret 2011 blevet dannet 3 nye 7. klasser i december. Matematikundervisningen i udskolingen foregår på hold (se beskrivelse under afsnittet Undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse) Forskellige innovationsmetoder med afsæt i KIE er blevet implementeret i projekttimer og projektopgaver, så der i disse forløb lægges vægt på at skabe værdi for enten eleverne selv eller andre Teamsamarbejdet er organiseret ved, at lærerne er hovedlærer i et årgangsteam (1) og kan være koblet til et andet årgangsteam (2) også. Som 1 er deltager man fuldt ud i årgangsteamets arbejde, hvor man som 2 er vurderer, hvor det giver mening at deltage. Man er som udgangspunkt kun klasselærer i sit 1 er team. At de forskellige pædagogiske tiltag i udskolingen samles, så der tilnærmes et fælles pædagogisk manifest for udskolingen på Kongevejens Skole At videreudviklingen af læringsmiljøet i udskolingen har kurs mod flere innovative tværfaglige læringsmiljøer og dermed en forpligtende fælles planlægning af undervisningen med afsæt i målene for elevens læring og undervisningens indhold Udskolingen afholder årligt en pædagogisk dag på Fuglevad, hvor de forskellige pædagogiske tiltag evalueres og videreudvikles Specialundervisningen medtænkes i højere grad i skemalægningen som holddannelse i dansk og matematik Der oprettes en vidensbank for projektundervisning Der fokuseres yderligere på portefolie eller lign. i forhold til den enkelte elevs evaluering af læring Der prioriteres ressourcer til lektiehjælp til de elever, der har brug herfor eller har brug for at få repeteret særlige områder Der findes et fast ugentlig tidspunkt, hvor hele udskolingen kan mødes samtidig Udskolingen indgår i et netværk med udskolingslærere fra Fuglsanggardsskolen med henblik på at videreudvikle fremtidens læringsmiljøer Udskolingen tager kontakt til Nationalt videncenter for innovation og læring med henblik på at blive inspireret i forhold til den videre udvikling 21

22 Der evalueres skriftligt på de enkelte projekters indhold, arbejdsprocesserne, elevernes individuelle faglige udbytte og indsats m.m. Evalueringen tages op på afdelingsmøder i udskolingen med henblik på at justere og udvikle den videre praksis Inddragelse af civilsamfundet Skolen er i 2011 gået ind i et samarbejde med Frivillig Center Lyngby-Taarbæk omkring inddragelse af frivillige aktive seniorer i undervisningen. Der er pt. tilknyttet en aktiv senior til undervisningsdelen og tre til SFO. Skolen opfordrer endvidere forældre til at bidrage med deres kompetencer i undervisningen og anvender i forbindelse med konkrete projekter i klasserne og SFO forældrenes ressourcer Frivillige aktive seniorer, forældre og andre indgår i skolens arbejde til gensidig glæde for alle parter Skolen har fokus på at udnytte de potentialer, der ligger i at anvende frivillige. Skolen er meget opmærksom på, at de frivillige ikke kan erstatte uddannet personale, og at de frivilliges rolle er at give en ekstra hånd med og at det skal være til gensidig glæde for alle parter. Det konkrete projekt med inddragelse af frivillige seniorer i skolens virksomhed evalueres på et lærermøde og på et personalemøde i SFO i efteråret IT og medier i undervisningen Alle ansatte på Kongevejens Skole anvender PersonaleIntra som arbejdsredskab hver dag. Anvendelse af ElevIntra aftales i lærerteamet. Det er besluttet, at alle bruger ElevIntras lektiedagbog fra 1. klasse, så både elever og forældre kan se, hvilke lektier børnene har for. ForældreIntra anvendes til generel information fra skole/sfo til hjem, korte beskeder, kontaktbog skemaopdateringer og den skriftlige kommunikation, der egner sig til det. Der er udarbejdet en folder om brug af Intranet på Kongevejens Skole, der løbende justeres af skolens kommunikationsudvalg, hvor retningslinjerne for brug af SkoleIntra samt andre elektroniske medier er beskrevet. Folderen er publiceret på skolens hjemmeside. Der er interaktive tavler i alle skolens klasselokaler. Skolen har prioriteret uddannelse af superbrugere i de interaktive tavler, og skolen har 18 lærere og 2 pædagoger som superbrugere. Skolen har udformet første udgave af en faglig progression for IT og medier. 22

23 Der er bærbare computere tilgængelige for alle skolens elever. Eleverne i udskolingen opfordres til at medbringe deres egne bærbare computere. Skolens elevråd er i samarbejde med kontaktlærer og udskolingens it-vejleder aktive i forhold til at lægge medieproduktioner på skolens blog. Skolen har indkøbt 10 ipads Alle årgangsteam vælger hvert skoleår et tema / forløb, hvor it-vejlederen skal vejlede lærerne og undervise eleverne i it- og mediekompetencer med afsæt i faghæfte 48. Undervisningsforløbet tager afsæt i en forventningsafklaring mellem it-vejleder og årgangsteam i forhold til planlægning, gennemførsel og evaluering, hvor der bl.a. skal tages stilling til: Hvad er målet med forløbet med afsæt i faghæfte 48 Hvad er it-vejlederens rolle? Hvad er årgangsteamets rolle? Hvad er elevernes rolle? Hvordan evalueres og afsluttes forløbet? Undervisningsforløbet og det it-didaktiske indhold skal fremgå af årgangsteamenes årsplaner. It-vejlederne skriftliggør også deres arbejde med henblik på udarbejdelse af en medieplan. At fremtidens it og medier bliver en integreret del af undervisningen i lighed med penalhus, passer, lineal m.m. At skabe en mere langtidsholdbar implementering af forskellige former for it og medier i undervisningen både it og medier der allerede er til rådighed, som ikke udnyttes optimalt eller i forbindelse med nyanskaffelser eller udvidelse af allerede eksisterende teknologi Udskolingens matematiklærere deltager i et forløb omkring brug af interaktive tavler i undervisningen, der tager afsæt i den konkrete praksis og de konkrete behov, der er i forbindelse hermed Der indkøbes skabe til opbevaring af elevernes egne bærbare computere der arbejdes endvidere på at skabe bedre forhold for netadgang, printning m.m. De elever der ikke selv har en computer kan låne af skolen De 10 ipads uddeles efter ansøgning til 10 af skolens lærere, der bliver forpligtet til at dokumentere, hvordan ipads bedst udnyttes i undervisningspraksis der tages efterfølgende stilling til merindkøb af ipads Arbejdet med skolens IT- og medieplan /faglige progression fortsættes i klasserne med vejledning fra skolens medielærere/it-vejledere. Dette arbejde skal fortsat fremgå af lærernes årsplaner Alle årgange på skolen er bevidste om at lave medieproduktioner, der kan offentliggøres på skolebloggen 23

24 Til teamsamtaler/grussamtaler og medarbejderudviklingssamtaler i skole og SFO drøftes og tages stilling til brugen af it og medier i undervisningen samt spørgsmålet om behovet for yderligere kompetenceudvikling i denne forbindelse. Fortsat indkøb af computere, interaktive tavler, ipads m.m. samt integrering af IT og medier i undervisningen prioriteres i et samarbejde mellem skolens IT-vejledere og ledelsen. 6. Sundhed Skolen har et sundhedsråd bestående af skoleleder, SFO-leder, lærere, pædagoger, forældre og sundhedsplejesker. Sundhedsrådet har formuleret en sundhedsfolder Sundhed på Kongevejens Skole, der også indeholder skolens mad- og måltidspolitik, og som skal bidrage til at fastholde skolens sunde profil. Der er etableret en frugtordning for alle skolens elever, og der bliver afholdt sundhedsuge årligt i SFO og hver 3. år i undervisningen. Skolen har en handleplan i forhold til spiseforstyrrelser At fastholde fokus på Det brede sundhedsbegreb som beskrevet i Sundhed på Kongevejens Skole Handleplan Skolens sundhedsfolder revideres i skolens sundhedsråd foråret Der sættes fokus på mental sundhed og de genetisk sårbare børn i skolens sundhedsråd Evaluering Arbejdet i skolens sundhedsråd evalueres løbende i skolens sundhedsråd 7. Ledelsesteam på Kongevejens Skole Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder, kontorleder og SFO-leder. Da der ikke prioriteres tid til en afdelingsleder uddelegeres i stedet forskellige arbejdsopgaver, så ledelsen kan fokusere på de ledelsesopgaver, der kræver formel ledelseskompetence og dermed hurtigere og mere effektivt kan træffe beslutninger. I efteråret 2011 blev skolens leder og SFO-leder evalueret gennem kommunens fælles trivselsmåling, og i den forbindelse blev der i den efterfølgende handleplan sat fokus på anerkendelse i teamudviklingssamtaler og mus. 24