F-modul 3: Sprog og argumentation

Transkript

1 F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom vores sprog ændrer sig afhængigt af om vi taler med vores venner, eller om vi taler med vores chef. Desuden spiller det en stor rolle om vi kommunikerer mundtligt eller skriftligt, altså om vi bruger talesprog eller skriftsprog. Talesprog og skriftsprog Talesprog er præget af korte sætninger, der ofte afbrydes. Vi bruger flere hovedsætninger end bisætninger når vi taler. Der bruges mange småord (ja/nej, ikke, vel, jo), og talesproget kombineres næsten altid med kropssprog og gestik. Vi nikker forstående eller ryster opgivende på hovedet for at vise vores holdning. Desuden bruger vi mest dagligdags ord og vendinger i talesproget, og ofte bruger vi slang eller dialekt når vi taler. I skriftsproget brugere vi længere sætninger og flere bisætninger (hvis du vil vide mere om bisætninger, kan du læse om det i værktøjskassen grammatik). Skriftsproget er mere korrekt end talesproget. Vi afbryder ikke en sætning, men gør den færdig på skrift. Selve ordforrådet er mere varieret og større end i talesproget. Vi bruger flere fremmedord på skrift. Talesproget er karakteriseret ved at afsender og modtager har direkte kontakt med hinanden, mens der sjældent er direkte kontakt mellem afsender og modtager i skriftsprog. I nyere kommunikationsformer som sms-beskeder og computerbaseret chat er der en tendens til at skellet mellem talesprog og skriftsprog udviskes. Selvom disse kommunikationsformer er baserede på skriftsprog, bruger de talesprogets koder med korte sætninger, slang, forkortelser og symboliseret kropsspog/gestik :-) Sprogstil Når du skal se på sprogstilen, skal du se på selve sprogets tone. Man kan sige at afsenderen kan vælge forskellige tonelejer til sin tekst: Høj stil, lav stil og normal stil. Høj stil Et højtideligt og lidt vanskeligt sprog. Det præges af lange, indviklede sætninger og vanskelige ord. Det findes først og fremmest i skriftsprog, ofte i ældre tekster og i tekster der gerne vil påvirke vores følelser, fx digte.

2 En særlig type høj stil kaldes kancellistil. Denne sprogstil er kendetegnet ved at den forsøger at virke objektiv og grundig. Den anvendes ofte af jurister, økonomer og nogle politikere. Kancellistil er den stil der bruges i udarbejdning af love og paragraffer og kan stadig forekomme i skrivelser fra offentlige kontorer. Lav stil Det almindelige talesprog, evt. krydret med slang, bandeord og indforstået gruppesprog. Det præges af korte sætninger og lille ordforråd. Det kan virke afstumpet og råt. Normal stil Herved forstås den stil vi normalt taler i. Det er vores almindelige talesprogsstil uden brug af specielle ord og vendinger. Medierne bruger fx normal stil for at kunne nå ud til så mange som muligt. Billedsprog Når vi skal gøre vores tale- og skriftsprog levende og interessant, bruger vi ofte billedsprog. Dvs. at vi maler billeder med ordene så lytteren/læseren bedre kan forstå og opleve ved at danne sine egne billeder inde i hovedet. Ofte laver vi ordbilleder ved at sammenligne med noget andet. Vi kan fx sige: Vi sad stille som mus Han er fræk som en slagtehund Jeg er sulten som en ulv. I faglitteraturen er det især reklamer der gør flittigt brug af billedsprog. Opgave 1 Læs blog-uddraget Debatindlæg fra Ebblog. Find eksempler på både talesprog og skriftsprog i de forskellige indlæg. Se svarforslag i svarnøglen slutningen af dette dokument. Argumentation Ved argumentation forstås den sammenhæng af synspunkter og argumenter, som ofte afsluttes med en konklusion. Et synspunkt er en holdning til et givet emne. Hvis man udtrykker et synspunkt, vil det altså sige at man kommer med sin mening. Ofte vil man i den forbindelse komme med et eller flere argumenter for at overbevise andre om at man har ret i sin holdning. Og for at gøre budskabet helt klart kan man afslutte med en konklusion, som er en sammenfatning af hvad ens holdning er. Argumenter bruges altså som et middel til at overbevise andre, både når vi taler sammen til daglig, og når vi formulerer os på skrift. Selve den måde en tekst præsenteres på, er en form for argumentation. Allerede når vi læser overskriften, er vi blevet påvirket til at opfatte tekstens emne på en bestemt måde. Hvis der er billeder i tilknytning til en tekst, har de ligeledes en virkning.

3 Når man skal bedømme en teksts samlede argumentation, må man derfor se på både opsætning, billeder, evt. kilder og sproglig argumentation. Disse ting tilsammen fortæller os hvad det er afsenderen har gjort for at overbevise os. I det følgende vil du blive præsenteret på forskellige former for sproglig argumentation. Saglig argumentation Når man argumenterer sagligt, vil man ofte fremsætte et synspunkt, dvs. at man fortæller hvad man mener om en sag. Dette synspunkt kan så kan følges op af argumenter, dvs. begrundelser for det man mener. Hvis der er flere synspunkter og argumenter i en tekst, kan man afslutte med at sammenfatte det man mener, i en konklusion. Eksempel: Min mand er vidunderlig (synspunkt). Når jeg står op om morgenen, har han morgenmaden klar, og opvasken klarer han hver eneste aften (argument 1). Han er altid betænksom med blomster og gaver, og så ser han også rigtig godt ud! (argument 2 og 3). Så jeg tror ikke jeg kunne få en bedre mand (konklusion). Argumenter indeholder ofte med flg. ord: fordi, da, når, jo, eftersom. En konklusion indeholder ofte ordene: altså, derfor, så, af den grund. Det saglige ligger i at man holder sig til den konkrete sag, og at man evt. henviser til oplysninger som kan bevises (dokumenteres) eller som man må vurdere som overvejende sandsynlige. Opgave 2 Læs læserbrevet Ikke flere motorveje og find synspunkt, argumenter og konklusion. Check dine svar i svarnøglen i slutningen af dokumentet. Ikke flere motorveje Så er der igen gang i debatten om en motorvej mellem Århus og Herning. Selvom det for mange bilister kan spare tid, så er der alt for mange ulemper forbundet med en sådan motorvej. Området er jo et af de mest naturskønne i hele Danmark. Masser af søer og vandløb med rig mulighed for dyreliv og kanosejlads. En motorvej vil splitte hele området op og dermed ødelægge fornøjelsen for både dyr og mennesker. Når vi nu har en udmærket nærbane i området, ville det da være oplagt at udbygge den i stedet for. Trafikken glider nemmere og hurtigere, og miljøet bliver ikke belastet. Så lad bilen stå, tag toget i stedet, og nyd den skønne udsigt imens. G. Hansen, Silkeborg

4 Ofte vil man især i talesproget - møde synspunkter og holdninger uden argumenter. Hvis et synspunkt ikke begrundes, er der tale om en løs påstand, også kaldet et postulat. Eksempler på postulater er: Børn i Danmark er forkælede. Kvinder er dummere end mænd. I begge tilfælde er der ingen argumenter for påstandene, og der er desuden tale om grove generaliseringer. Dette bruges ofte i talesproget, hvor vi jo kan slippe af sted med meget! Argumentationskneb I de to postulater ovenfor er der som nævnt ikke brugt nogen saglige argumenter. I stedet er der brugt det man kalder argumentationskneb. Hvis man som afsender ikke kan finde på saglige argumenter, kan man i stedet benytte sig af en række såkaldte argumentationskneb, som på mere eller mindre usaglig måde forsøger at overbevise modtageren. Fælles for disse argumentationskneb er at afsenderen ikke argumenterer ud fra den konkrete sag, men forsøger at dække sig ind på anden vis. Eksempler: ekspertargument: Alle eksperter er i dag enige om at. mængdeargument: og det er vi mange der mener! selvsikkerhedsargument: Det er naturligvis helt forkert! generalisering: Børn i dagens Danmark er forkælede! autoritetsargument: Min lærer har selv sagt at. Argumentationskneb bruges som regel når afsenderen ikke kan finde nogen saglig begrundelse for sit synspunkt, eller ikke ønsker at diskutere sagen. Sproglige virkemidler Ud over at påvirke modtageren ved hjælp af direkte argumenter kan afsenderen vælge at bruge forskellige sproglige virkemidler som humor, ironi og værdiladede ord. Ironi består i at man siger det modsatte af hvad man egentlig mener. Værdiladede ord er ord med positiv eller negativ medbetydning. Bandeord er eksempler på værdiladede ord. Disse virkemidler spiller på vores følelser. Humor kan fx fremkalde latter og måske derved gøre os mere åbne over for afsenderens synspunkter. Værdiladede ord kan måske skræmme os til at acceptere synspunkter som vi ellers ikke er enige i.

5 Eksempler: De følgende tre udtalelser er alle en kommentar til en person der kommer for sent. Overvej hvilken virkning de hver især har på modtageren. Har du løbet om kap med en snegl? (humor) Du kommer sandelig lige til tiden! (ironi) Hvorfor fanden kommer du først nu, din idiot?(værdiladede ord) Mange sproglige virkemidler, især de værdiladede ord, hører først og fremmest til talesproget. Så snart de kommer på skrift, virker de meget voldsommere, end man måske havde tænkt sig. Sproglige virkemidler spiller på vores følelser. Humor kan fx fremkalde latter og måske derved gøre os mere åbne over for afsenderens synspunkter. Værdiladede ord kan måske skræmme os til at acceptere synspunkter som vi ellers ikke er enige i. Sproglige virkemidler skal bruges med omtanke, så man ikke bliver misforstået eller sårer sin modtager. Opgave 3 Du vil gerne have dit barn til at gå i seng kl. 8. Argumenter først sagligt for dette. Brug derefter et eller flere argumentationskneb. Du vil gerne have din partner til at klare opvasken (eller noget andet) Forsøg at overtale ham/hende ved at bruge humor, ironi eller værdiladede ord. Begrund hvad du mener, vil virke bedst. Check dine svar i svarnøglen i slutningen af dokumentet. Argumentation i en faglitterær tekst Det er ikke altid nemt finde frem til argumentationen i en tekst. Det er kun i debattekster (kommentarer) at afsenderen/journalisten selv kommer med sine meninger og holdninger og dermed en egentlig sproglig argumentation. I interviews kan der også forekomme meninger og holdninger, men det er så interviewpersonens meninger, og det er ikke sikkert at afsenderen/journalisten har de samme holdninger. I interviews, nyhedsartikler og reportager skal journalisten jo være neutral, og derfor udtrykker han/hun ikke nogen direkte holdninger i denne type artikler og dermed ingen sproglig argumentation. Alligevel kan man ud fra overskrifter, billeder og valg af kilder sagtens få en fornemmelse af hvad afsenderen vil fortælle med teksten. I disse tekster er argumentationen altså ikke sproglig, men handler mere om hvordan afsenderen har valgt at formidle sit stof: Hvilke kilder henvises der til? Hvad er overskriften? Hvilke illlustrationer er der brugt? Dette skal du arbejde mere med på niveau D.

6 Svarnøgle til F-modul 3: Sprog og Argumentation Opgave 1 Indlæg 1er skriftligt, men overholder ikke skriftsprogets krav om retskrivning ( mangler punktummer, skriver ikke egennavne som Danmark og Nørregade med stort, bruger forkortelser som kbh). Kommentar 1 er en direkte kommentar til indlægget og bruger skriftsprog korrekt. Kommentar 2 ligeså, men bruger også bandeord (sgu) hvilket normalt ikke ses på skrift. Kommentar 3 er meget kort og indforstået som en mundtlig tilføjelse. Opgave 2 synspunkt: Der er for mange ulemper ved en motorvej mellem Århus og Herning. argumenter: Vil gå gennem naturskønt område, vil splitte området op, det er bedre at udbygge nærbanen. konklusion: Man skal hellere taget toget i stedet for bilen. Opgave 3 Barn skal i seng kl. 8 Saglige argumenter: Argumentationskneb: Partner skal klare opvasken Humor Ironi værdiladet ord Du har svært ved at vågne om morgenen. Du skal være frisk til skolen. Jeg vil gerne slappe af alene. Alle børn kommer i seng kl. 8 (generalisering) Jesper Juhl siger, at det er en god ide (ekspertkneb) Alle de andre i klassen kommer også i seng kl. 8 (mængdeargument) Jeg tror opvaskebørsten savner dig Du elsker jo at vaske op Nu er det for helvede din tur til at tage opvasken