Genrebegrebet indenfor computerspil

Transkript

1 Skriftlig eksamensopgave i Mediehistorie 2 Genrebegrebet indenfor computerspil Af Andreas Elkjær IFM, januar 2004

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Egenfeldt-Nielsen og Smith... 4 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Mark J. P. Wolf... 7 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Lars Konzack... 8 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Torben Grodal... 9 Sammenligning af genredefinitionerne Konklusion Litteratur

3 Indledning Computerspil rummer mange facetter, der endnu ikke er blevet anerkendt. Mediehistorien kan bekræfte, at det ofte har været sådan med nye medier. De anses som underlødige, uæstetiske og ligegyldige i et større perspektiv, indtil der er gået en vis periode; en tilvænningsperiode. Filmen blev fx i første omgang betragtet som et af mange tilbud i de omrejsende tivolier på linie med karruseller og oversavede damer (se fx Schepelern 2001: 13-14). Først omkring år efter filmens fremkomst begyndte filmen for alvor at blive beskrevet med videnskabelig teoretisk indgangsvinkel (Grodal 2003 b: 11-12). Udover blot at være underholdning er mange computerspil rent faktisk også kunstneriske værker på linie med filmkunstens værker: Mange adventurespil indeholder det, Grodal kalder pausens tid, hvor spillet give[r] spilleren lejlighed til at nyde stillbilledets fascinationskraft (Grodal 2003 a: 461). Computerspil indeholder derudover en hidtil uset grad af interaktivitet. Udbredelsen af computerspil begyndte for alvor i 70 erne, og med udbredelsen af spilkonsoller til privat brug i slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne voksede antallet af computerspilsgenrer. Genrebegrebet er anvendeligt til kategorisering af computerspil, således at der kan dannes en fælles referenceramme at diskutere udviklingen i bestemte genrer ud fra, men i den korte tid computerspil er blevet behandlet på et teoretisk niveau, har tilgangene været meget forskellige. I ønsket om at indføre genrebegrebet i computerspilteorien, har forskellige teoretikere givet deres bud på, hvorledes dette kunne gribes an. Genrebegrebet er således blevet anvendt indenfor computerspil, men med forskelligt udgangspunkt og fokus. Af samme grund er resultaterne af disse forsøg på genrebestemmelse meget varierende. Det er denne opgaves formål at redegøre for genrebegrebet indenfor computerspil. Grundet opgavens forholdsvis begrænsede omfang synes det mest hensigtsmæssigt at fokusere på enkelte og samtidig uenige teoretikere. Hermed er det muligt at påpege ligheder og forskelle teorierne imellem. Derfor har jeg valgt at behandle genrebegrebet ud fra tekster af Simon Egenfeldt-Nielsen og Jonas H. Smith, Mark J. P. Wolf, Lars Konzack og Torben Grodal. Disse forskeres tekster dækker den største del af spektret indenfor teorier om computerspilsgenrer. 3

4 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Egenfeldt- Nielsen og Smith Egenfeldt-Nielsen og Smith (herefter ES) påpeger, at man skal passe på med at betragte computerspil fra oven uden at behandle spillene ud fra den kontekst, de indgår i. Samtidig ønsker de at skabe en fælles referenceramme for genrebestemmelse af spil. De kritiserer den eksisterende forskning for at være uden førstehåndserfaring med dét at spille computerspil. Derudover mener de, at mange forskere er helt uden erfaring med fænomenet og end ikke har sat sig ind i den eksisterende litteratur omkring emnet (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000). ES betegner alle former for elektroniske spil som computerspil, uafhængigt af terminalen (også kaldet konsollen i spilterminologi), som spillet afvikles på. De definerer et computerspil som et almindeligt spil med formelle regler, der afvikles på en computer, med det formål at evaluere deltagernes præstationer. For at differentiere computerspillet fra en film påpeger de, at et spil er noget interaktivt (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 25). Hele definitionen af computerspillet skal være med til at underbygge argumentet om, at det er nødvendigt at nuancere sine udtalelser om computerspillet, idet ES mener, at argumenter som computerspil er fordummende er ureflekterede og direkte forkerte. De mener, at kontekst er en vigtig faktor, der hænger tæt sammen med genrebegrebet (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000). I ESs beskrivelse af genrebegrebet ses computerspil i et legeperspektiv. Derimod mener de ikke, at spillenes tematik og en skelnen mellem konsoller har nogen relevans for genreopdelingen. Dermed ønsker de at fokusere på spillets centrale succeskriterium som mål for genrebestemmelsen: Hvilken kompetence aktiverer spillet i spilleren? (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 28). Herudfra opstiller ES fire kategorier: actiongenren, adventuregenren, strategigenren og simulationsgenren. Som de selv påpeger, har genreopdelinger altid forskellige formål, hvorfor denne definition ikke nødvendigvis er den eneste korrekte genreopdeling. De opstiller følgende skema i overblikkets tjeneste : 4

5 Actionspil Adventurespil Strategispil Simulationsspil Typisk handling Kamp Opklaring af mysterium Opbygge samfund/nation i konkurrence med andre (Forskelligt) Succeskriterium Hurtige reflekser Løsning af gåder (logisk tænkning) Overblik, prioritering, analyse Bemestring af komplekse principper Interaktivitet Stor Lille Mellemstor (Turbaseret) / Stor (Realtime) Stor Skema 1 (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 30). Ud fra denne opdeling erkender ES, at enhver genreopdeling er en abstraktion. De fire genrer blander sig i de fleste spil, og det er derfor nødvendigt at se dem som yderpunkter i et todimensionalt koordinatsystem: Actionspil (Hurtige reflekser) Kampflysimulatorer 3D-shootere Flysimulatorer Real-time-strategi Simulationsspil (bemestring af komplekse principper) Strategispil (Overblik, prioritering, analyse) Turbaseret strategi Rollespil Adventurespil (Løsning af gåder, logisk tænkning) Figur 1 (Egenfeldt-Nielsen & Smith 2000: 31). 5

6 Ud fra denne opdeling og grafiske opstilling ses det, at ES ikke behandler såkaldte adaptioner, dvs. brætspil, kortspil og puslespil, overført fra virkeligheden til computerspillet. De behandler kun originale computerspil, dvs. spil der oprindelig er lavet til mediet. Det fremgår ikke af teksten, hvorvidt dette er et bevidst valg eller ej, men viser at fokus hos ES ligger på rigtige computerspil. ES har oprettet hjemmesiden, Game Research, hvor computerforskere kan udveksle synspunkter og links om computerspil ( På hjemmesiden kan man under læse en kort historisk opsummering af computerspillets historie, der er et nærmest præcist resumé af kapitel 1 i bogen Den digitale leg. På siden ses derudover en udvidelse af det ovenstående skema, som omhandler online-spil ( 1. Her karakteriseres genrerne ud fra flere begreber, hvilke aktiviteter spilleren udsættes for, samt hvilke kompetencer de enkelte spilgenrer kræver. Interaktivitetsgraden er udskiftet med genrens online-karakteristik. Samtidig er der tilføjet to hybrid-genrer, der kaldes Simple spil og Edutainment. De såkaldt simple spil forklares som spil, som alle kender, og som har været overalt i lang tid (egen oversættelse, Som eksempler nævnes traditionelle brætspil, men også spil fra computerspillets barndom, såsom Tetris og Worm. 2 Dermed er der skabt en historisk genre for de tidlige computerspil og de traditionelle brætspil, der som sagt ikke er inkluderet i den traditionelle genreopdeling. Edutainment har ikke nogen dansk oversættelse, men er en kombination af ordene education (uddannelse) og entertainment (underholdning), hvilket samtidig forklarer spillenes indhold og mål. Samtidig med tilføjelsen af de to hybrid-genrer føjer Egenfeldt-Nielsen også en indtægtsmodel og en online udbredelses -kategorisering til hver genre (egne oversættelser). Med indtægtsmodellen giver Egenfeldt-Nielsen genrebegrebet et økonomisk perspektiv, idet der for hver genre angives, på hvilken måde spilproducenterne skaffer deres indtægter (gennem reklamer eller brugerbetaling i varierende form). Online udbredelsen betegner spilgenrens udbredelse på nettet, dvs. hvor udbredt og tilgængelig for online spillere denne type spil er på nettet. Hver genres online udbredelse bestemmes som lille, medium eller stor. Egenfeldt- 1 Artiklen er skrevet af Simon Egenfeldt-Nielsen alene. 2 Tetris blev skabt i 1984 (kilde: Worm har ikke været muligt at datere, men anslås til at være programmeret endnu tidligere. 6

7 Nielsen kalder vurderingerne kvalificerede gæt baseret på analysespecialisters ekspertise og egne erfaringer (egen oversættelse). Disse to tilføjelser har dermed ikke samme fokus som ESs grundlæggende genreopdeling; legen har fået et økonomisk islæt. Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Mark J. P. Wolf Mark J. P. Wolf tager i bogen The Medium of the Videogame fra 2001 udgangspunkt i filmgenreteorien til beskrivelse af computerspil på et generelt plan. 3 Han benytter Thomas Schatzs plotstruktur-teori til genreopdeling af film. Den indeholder fire dele: miljøet hvori handlingen udspiller sig og de dramatiske konflikter indgår; animeringen af konflikter gennem handling og attitude eller holdning hos genrens karakterer; optrapningen af konflikten gennem konventionelle situationer og dramatiske konfrontationer indtil konflikten når et kritisk omfang; endelig udløsningen eller løsningen af krisen der hermed fjerner den fysiske og/eller ideologiske trussel og dermed medfører det (midlertidigt) ordnede samfunds genetablering (Wolf 2003: 438). Han påstår, at disse fire dele ud over at computerspil sjældent slutter lykkeligt beskriver handlingen i de fleste computerspil. Ligesom ES mener Wolf, at spillerindflydelse er den afgørende faktor i beskrivelsen og klassificeringen af computerspil. Derudfra opdeler Wolf computerspillene i 42 (!) inddelinger. Wolf inddeler computerspil ud fra tanken om, at spillets mål og dets muligheder for interaktion er grundlæggende begreber i genreopdelingen. Derudover er dette snarere et forsøg på at definere alle typer spil og dermed lade så godt som alle spil sortere under flere genrer end at lave en simpel model over hovedgenrer. Således er Demo -programmer test-versioner af spil eller spil-systemer og Diagnostic -programmer programmer til analyse af systemets tilstand medtaget i Wolfs genreopdeling. Det er svært at skabe et overblik over de 42 inddelinger, idet nogle kategorier indgår i en overkategori, men samtidig også er meget sammenlignelige med andre kategorier. Således er for eksempel kategorien Educational faktisk umulig at placere, idet betegnelsen ikke beskriver, hvilken form for spil der er tale om, men snarere formålet med spillet. Nogle 3 Wolf benytter betegnelsen video game (videospil) hvilket er betegnelsen for spil, der afvikles på konsoller tilsluttet et fjernsyn eller en monitor, og altså ikke på en computer. Genrebeskrivelserne i denne opgave dækker alle medier, der kan afvikle spil, og der skelnes derfor ikke mellem computerspil og videospil. 7

8 kategorier består blot af henvisninger til andre kategorier, som for eksempel Chase. Her henvises til kategorierne Catching, Capturing, Driving, Escape, Flying, and Racing (Wolf 2003: 441). Som nævnt er der samtidig kategorier, der ikke omhandler egentlige spil, men snarere programmer som har funktionalitet som aktivitet frem for leg. Wolfs egen forklaring på denne omfattende kategorisering af genrebegrebet er, at programmerne rent fysisk består i cartridges eller disks, som er lig spillenes cartridges og disks. De er inkluderet i beskrivelsen for at gøre denne fuldstændigt dækkende. Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Lars Konzack Lars Konzack lægger i sin analyse af genrer indenfor computerspil vægt på legen og kategoriserer ud fra et legeperspektiv. Han mener, at man kun kan tale om tre genrer indenfor computerspil: adventure, strategi og action (Konzack 2003). Når der er tale om legemuligheder mener Konzack altså ikke, at kort- og brætspil indgår i genreopdelingen. Ligesom ES pointerer han, at de tre hovedgenrer oftest blandes, og at en genreopdeling altid er en illusion. Dette faktum gælder for computerspil, men også for film og litteratur. I modsætning til ES vælger Konzack at placere simulatorspillene under actiongenren: Adventure Rollespil MUD Strategi Simulation Krigsspil Action Shoot em up Simulator (Konzack 2003: 2-3) MUD er en forkortelse for Multiple User Dungeon og bliver af ES forklaret som et Forum for virtuelt rollespil. Kan opfattes som et chat-room med en overordnet tematik og vægt op rollespil (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 154). Man skal være opmærksom på forskellen mellem simulations- og simulator-spil: Simulation dækker i Konzacks genrebegreb over ikkerealismesøgende simulationer af en konkret oplevelse eller funktion, set fra et olympisk synspunkt (i tredjeperson), dvs. strategispil ifølge ESs genrebegreb. Simulatorspil giver spilleren en følelse af at være i situationen, dvs. en førstepersonsoplevelse, som Konzack 8

9 placerer under actiongenren, mens ES placerer dem i simulationsgenren (ud fra deres førstepersons-definition ). I ESs todimensionelle koordinatsystem er simulatorspillene dog placeret mellem simulationsspil og actionspil, og dermed er opdelingerne tilnærmelsesvis ens på dette punkt. I beskrivelsen af genrerne inddrager Konzack Roger Callois ( ), en fransk essayist, der opstiller fire legegenrer : Agôn: Alea: Mimicry: Ilinx: (Konzack 2003: 3) Sport, konkurrence Lotteri, væddemål Rolleleg, teater Svingture, rutsjeture Agôn (latin for kamp) er et spil om at vinde eller tabe i fysisk eller mental konkurrence, mens Alea (latin for terningspil eller spil med tilfældighed, heraf chance, risiko, usikkerhed) er baseret på chance, tab eller vind ud fra held. Mimicry (engelsk: efterligning) forklarer Konzack som værende leg, hvor formålet er, at spille en rolle gennem indlevelse (Konzack 2003: 3). Ilinx er også leg, men her er formålet at opnå en lystfyldt følelse af magtesløshed, en udfordring af sanserne og døden. Konzack mener, at computerspil er baseret på Agôn og Alea. Dog mener han, at Ilinx indgår i simulationsspil, men at computerspillene rent fysisk er for ufarlige for spilleren til, at man kan påstå, at computerspil er baseret på Ilinx. Han tilføjer også, at Mimicry indgår i adventurespil, hvor indlevelse i karakteren er nødvendig for forståelse af spillet (Konzack 2003). Konzack mener, det er vigtigt at skelne mellem litteraritet, narrativitet og fiktion. Når det gælder computerspil, kan de være fiktive uden nødvendigvis at være litterære eller narrative (Konzack 2003: 4). Med henvisning til Gunnar Langmark skriver Konzack, at det vigtigste i en computerspils-analyse ikke er det narrative. Netop det narrative er Torben Grodals udgangspunkt i beskrivelsen af computerspil. Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Torben Grodal Torben Grodal tager som i hans beskrivelse af alle andre medier og sågar også tilværelsen udgangspunkt i fortællingen; i beskrivelsen af computerspillet. Han skriver i artiklen Fortællingens frie spil fra 1999, at computerspillet [ ] tilføjer fortællingen en helt ny æstetisk 9

10 dimension: interaktionen mellem spiller og fiktionsunivers (Grodal 2003 a: 450). På samme måde som de ovenstående forfattere påpeger Grodal, at det er umuligt at lave en strikt kategorisering. Han betegner sin egen opdeling som en opdeling i prototyper (ibid.). Første prototype består af bræt-, kort- og puslespil, overført til computer; altså hvad Wolf kalder adaptioner. Grodal fastslår, at denne type spil kun i ringe grad er beslægtet med fiktionsfortællinger. Anden gruppe kalder Grodal strategispil, som han beskriver som simulering af komplekse sociale interaktioner (Grodal 2003 a: 450). De sociale interaktioner inkluderer opbygning og kamp, og spillerens synspunkt er ofte olympisk. Denne type spil har narrative træk, men indeholder ikke fiktionens traditionelle personcentrerede fremstilling. Tredje gruppe kaldes simuleringsspil, og omfatter blandt andet fartøjskontrol og simulering af sportsbegivenheder. Spilleren har ofte førstepersons adgang til det rum, spillet foregår i, altså det, man i filmsprog kalder Point Of View eller POV. Af samme grund mener Grodal ikke, at denne type spil indeholder de samme komplekse narrative situationer som fiktionen. Den fjerde og sidste gruppe består af spil der centralt beskæftiger sig med simulationer af fortællinger (Grodal 2003 a: 451). Det er altså den narrative gruppe af computerspil. Grodal mener at finde to underinddelinger i denne gruppe: adventurespil og mysteryspil, som indeholder komplekse, narrative fortællinger. Derudover placerer Grodal også actionspillene som underkategori i denne gruppe. Forskellen er ifølge Grodal, at actionspillenes narrative struktur er mindre kompleks end adventurespillene og mysteryspillene. Denne opdeling er væsentlig anderledes end de tidligere nævnte. Til sammenligning med ESs genreopdeling, opstilles derfor et skema med Grodals genreopdeling: Adaptioner Strategispi l Simuleringsspil Simulator Sport Adventure / mystery Narrative spil Action Synspunkt 2D Olympisk 1.person 3.person 1. eller 3.person 1.person Fiktionsbeslægtning Narrativitet sgrad Kun ringe grad Lav Ingen Visse narrative træk Høj, men med indflydelse på handling Ingen kompleks narrativitet Ikke beskrev et Ikke beskrev et I høj grad Høj Kun i ringe grad (POV) Enkel fortællestruktur 10

11 Skema 2. Grodals genreopdeling. 4 Sammenligning af genredefinitionerne Efter gennemgangen af de enkelte teoretikeres opfattelser af genrebegrebet indenfor computerspil fokuseres der i dette afsnit på forskelle og ligheder. Ud fra de foregående afsnit synes det klart, at en endelig eller korrekt genreopdeling af computerspil er umulig, eller i hvert fald fuldstændig afhængig af indgangsvinkel, formål og fokus. Det vil derfor ikke være målet at nå frem til en korrekt fortolkning af genrebegrebet indenfor computerspil, men snarere at sammenligne de enkelte teoretikeres indgangsvinkel og deraf følgende genreopdelinger. Som tidligere beskrevet påpeger ES vigtigheden af konteksten, når man ønsker at genrebestemme computerspil. De fokuserer ligesom Konzack på ægte computerspil, der ikke er adaptioner, dvs. bræt-, kort- og puslespil samt sportsspil. Det ses tydeligt ud fra ESs indledning, at deres fokus er mere praktisk eller legende, end for eksempel Grodals mere fortællecentrerede tilgang til emnet. Samtidig er ESs mål med beskrivelsen af genrebegrebet ikke at lave en komplet beskrivelse af alle computerspil som Wolf ønsker det men snarere et forsøg på at skabe en fælles referenceramme til diskussion af de til mediet skabte computerspil. I forhold til ES vælger Konzack som nævnt at placere simulationsspil under strategi-genren. Dermed gøres ESs todimensionale koordinatsystem på figur 1 til en endimensional linie med actionspil og adventurespil som yderpunkter: Actionspil (og simulation) Strategispil Adventurespil Figur 2. Konzacks opfattelse af genrebegrebet. Simulationsgenren som ES formulerer den virker umiddelbart også svært definerbar. Inden ES introducerer denne sidste genre, skriver de således: Herefter begynder yderligere opdeling at blive problematisk (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 30). Som det ses i skema 1, kan ES ikke beskrive simulationsspillene med andre ord end bemestring af komplekse principper og stor interaktivitetsgrad (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 30). På den anden side kan man med rette argumentere for, at der er forskel på action- og simulationsspil: 4 Skemaet er konstrueret i samme form som ESs skema ud fra Grodals beskrivelser af genrerne. 11

12 Formålsmæssigt er der ofte forskel, idet mange simulatorer blot handler om manøvreegenskaber, mens actionspil for det meste inkluderer kampsituationer enten med eller uden våben. Set i fiktionssammenhæng forsøger simulatorspillene at placere spilleren i et virkeligt rum i handlingen som førsteperson mens actionspillene oftest giver spilleren en tredjepersonsoplevelse. Som den eneste af de behandlede teoretikere i denne opgave forsøger Wolf sig med en altomfattende opdeling og beskrivelse af genrebegrebet indenfor computerspil. Beskrivelsen er ikke bare altomfattende, den går også ud over, hvad der kan betegnes som egentlige computerspil. Beskrivelsen af test-programmer og værktøjsprogrammer synes at falde mest udenfor mediebetegnelsen computerspil. Som tidligere nævnt begrunder Wolf behandlingen af disse programmer med, at deres fysiske form (cartridges eller disks) er lig computerspillenes. Men derudover blander han også disse programmer sammen med egentlige spil, idet han i indledningen skriver: Also, certain genres listed here (Diagnostic, Demo, Educational, Puzzle, Simulation, and Utility) contain programs which are arguably not games (Wolf 2003: 439). Undervisningsspil, puslespil og simulationsspil kategoriseres af alle andre benyttede teoretikere som egentlige spil. Simulationsspil er ligefrem en hovedkategori hos ES og Grodal. Samlet set kan Wolfs opstilling af alle former for spil og programmer med relation til spil og spilmaskiner ikke ses som en egentlig genreopdeling, som man kender det fra litteratur og film. Dertil er den alt for kompleks og sammenblandet. Som sagt har næsten alle 42 opdelinger referencer til andre genrer. De har enten fuldstændigt identiske eller lignende elementer i forhold til en eller flere af de andre. Dermed fungerer Wolfs opdeling bedre i forbindelse med en mere detaljeret beskrivelse, efter en bestemmelse af spillets hovedgenre er foretaget. Inden selve genreopdelingen skriver Wolf, at den kan benyttes sammen med det eksisterende klassifikationssystem 5, som ifølge Wolf benytter ikonografisk eller tematisk genrebestemmelse (Wolf 2003). Denne ikonografiske eller tematiske genrebestemmelse kunne også være ESs eller Grodals, som herved vil bestemme spillets hovedgenre, mens Wolfs genrer fungerer som undergenrer, der betegner det enkelte spil nærmere. 5 Wolf benytter ordet taxonomy (Wolf 2003: 439). 12

13 Grodal indleder som nævnt artiklen Fortællingens frie spil med en beskrivelse af, hvorledes computerspillet tilføjer fortællingen interaktion mellem spiller og fiktionsunivers. I genreopdelingen af computerspillene tager han dog ikke hensyn til den nye dimension. Opdelingen foretages ud fra et narrativt, fiktionsorienteret synspunkt. Dette synspunkt afviger meget fra ESs og Konzacks. Dermed når Grodal også frem til en anden genreopdeling, hvor spillerens synspunkt, fiktionsgraden og narrativitetsgraden i spillet bestemmer spillets genre. Grodal beskriver i den her benyttede tekst efterfølgende forskellen på film og computerspil ud fra denne genreopdeling. Dermed er hans mål anderledes end de andre teoretikere, idet de forsøger at behandle genrebegrebet indenfor computerspillets eget univers og ikke ønsker en sammenligning med andre medier ud fra denne begrebsdefinition. 13

14 Konklusion Der er i denne opgave blevet redegjort for genrebegrebet indenfor computerspil. Det er herigennem blevet klart, at de behandlede teorier har forskelligt fokus og derfor opfatter genrebegrebet indenfor computerspil forskelligt. Hvor nogle teorier fokuserer på legen, er andre mere fokuseret på relationen til fiktionen. I en praktisk anvendelse af genrebegrebet til diskussion af den enkelte genres historie og fortsatte udvikling synes ESs og Konzacks genreopdelinger at være mest anvendelige. I en beskrivelse af spillenes fortællemæssige og fiktionsrelaterede indhold er Grodals indgangsvinkel anvendelig, mens Wolfs omfattende teori synes uoverskuelig til en sådan diskussion. Simon Egenfeldt-Nielsen og Jonas H. Smith tager udgangspunkt i, at et computerspil er en leg. Derfor mener de, at det er spillenes centrale succeskriterium til grund for en genreopdeling. Herudfra mener de at se fire kategorier: actiongenren, adventuregenren, strategigenren og simulationsgenren. Gennem en todimensional opstilling af de fire genrer pointerer de, at computerspil oftest er en blanding af to eller flere af disse genrer. I forbindelse med online-spil tilføjer de flere genrer og begreber til beskrivelse af computerspillene. Kort- og brætspil bliver her inddraget, og genrerne ses i et økonomisk perspektiv (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000). Mark J. P. Wolf opstiller ikke mindre end 42 genrer, der skal beskrive alle former for computerspil og programmer med relation til computerspil eller maskiner til afvikling af disse. De mange kategorier betyder, at så godt som alle spil vil falde ind under to eller flere genrer. Som Wolf selv påpeger, kan denne opdeling benyttes i sammenhæng med en ikonografisk og tematisk genreopdeling (Wolf 2003). Hermed virker det mest hensigtsmæssigt at betegne Wolfs opdeling som en specificering af et spils karakteristika, der kan benyttes efter, at en overordnet genrebeskrivelse er gennemført. Lars Konzack kategoriserer ligesom Egenfeldt-Nielsen og Smith computerspil ud fra et legeperspektiv. I dette perspektiv ser Konzack tre hovedgenrer: adventure, strategi og action. Han placerer det, ES kalder simulatorspil under actionspil (Konzack 2003). Definitionen af simulationsspil er forskellig i teoretikernes tekster: Hvor Konzack betegner simulationsspil som strategispil med olympisk tredjepersons synsvinkel, betegner ES simulationsspil som værende simulatorspil med førstepersons synsvinkel; det, der i filmsprog kaldes Point Of View eller POV (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000 og Konzack 2003). 14

15 Torben Grodal tager udgangspunkt i fortællingen i hans beskrivelse af genrebegrebet indenfor computerspil. Hermed når han frem til en anden genreopdeling end ES og Konzack, hvori adaptioner medtages, mens adventurespil og actionspil placeres i de narrative spils genre. Hans opdeling indeholder dermed fire hovedgenrer, hvoraf to har underopdelinger. De fire hovedgenrer betegnes adaptioner, strategispil, simuleringsspil og narrative spil. Under simuleringsspil placeres simulatorspil og sportsadaptioner, mens adventure- og actionspil placeres under de narrative spil. I beskrivelsen af de enkelte genrers karakteristika behandler Grodal, fra hvilket synspunkt spilleren ser spillet. Således ses strategispil ifølge Grodal oftest fra et olympisk synspunkt, mens actionspil for det meste ses i førsteperson, som om spilleren selv er i handlingens rum. I filmisk forstand svarer dette til karakterens Point Of View. Derudover beskrives genrens relation til fiktionsfilmen og spillets narrativitetsgrad. Hermed synes Grodals fokus mest at behandle computerspillets relation til filmen, hvilket ikke er relevant i forbindelse med diskussioner om selve legen i og udviklingen indenfor computerspillet. Via den gennemførte sammenligning af genrebeskrivelserne, kan det konkluderes, at alle de beskrevne teoretikere er enige om, at en genreopdeling af computerspil kun er en illusion, og at det ikke er muligt at danne en korrekt genredefinition. Alt efter hvilket formål og fokus der anlægges på spillene, kan der argumenteres for forskellige opdelinger. Set ud fra computerspillets egen præmis, legen, synes Egenfeldt-Nielsen og Smiths samt Konzacks genrebegreber mest korrekte, mens en definition i forhold til fiktionsfilmen bliver mere grundigt behandlet af Grodal. Udviklingen indenfor computerspil er i hastig udvikling. Således ses der en fortsat større genresammenblanding i computerspillene. Man kan derfor diskutere, hvorvidt det er muligt at lave en historisk korrekt genreopdeling, eller om man snarere bør benytte sig af genreteori fra samme historiske periode i bestemmelsen af et computerspils genre. 15

16 Litteratur Egenfeldt-Nielsen, Simon og Smith, Jonas H. (2000): Den digitale leg -om børn og computerspil, København: Hans Reitzels Forlag Grodal, Torben (2003 a): Fortællingens frie spil, i Anne Jespersen (kompendium): Mediehistorie 2, Del 2 Grodal, Torben (2003 b): Filmoplevelse, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Konzack, Lars (2003, oprettet 1997): (Udskrevet af undertegnede, sideangivelser er foretaget herudfra) Schepelern, Peter (2001): 100 års dansk film, København: Rosinante Forlag A/S Wolf, Mark J. P. (2003): Genre and the Video Game, i Anne Jespersen (kompendium): Mediehistorie 2, Del 2 Benyttede hjemmesider (både spil, historiske tekster og screenshots):