Genrebegrebet indenfor computerspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genrebegrebet indenfor computerspil"

Transkript

1 Skriftlig eksamensopgave i Mediehistorie 2 Genrebegrebet indenfor computerspil Af Andreas Elkjær IFM, januar 2004

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Egenfeldt-Nielsen og Smith... 4 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Mark J. P. Wolf... 7 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Lars Konzack... 8 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Torben Grodal... 9 Sammenligning af genredefinitionerne Konklusion Litteratur

3 Indledning Computerspil rummer mange facetter, der endnu ikke er blevet anerkendt. Mediehistorien kan bekræfte, at det ofte har været sådan med nye medier. De anses som underlødige, uæstetiske og ligegyldige i et større perspektiv, indtil der er gået en vis periode; en tilvænningsperiode. Filmen blev fx i første omgang betragtet som et af mange tilbud i de omrejsende tivolier på linie med karruseller og oversavede damer (se fx Schepelern 2001: 13-14). Først omkring år efter filmens fremkomst begyndte filmen for alvor at blive beskrevet med videnskabelig teoretisk indgangsvinkel (Grodal 2003 b: 11-12). Udover blot at være underholdning er mange computerspil rent faktisk også kunstneriske værker på linie med filmkunstens værker: Mange adventurespil indeholder det, Grodal kalder pausens tid, hvor spillet give[r] spilleren lejlighed til at nyde stillbilledets fascinationskraft (Grodal 2003 a: 461). Computerspil indeholder derudover en hidtil uset grad af interaktivitet. Udbredelsen af computerspil begyndte for alvor i 70 erne, og med udbredelsen af spilkonsoller til privat brug i slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne voksede antallet af computerspilsgenrer. Genrebegrebet er anvendeligt til kategorisering af computerspil, således at der kan dannes en fælles referenceramme at diskutere udviklingen i bestemte genrer ud fra, men i den korte tid computerspil er blevet behandlet på et teoretisk niveau, har tilgangene været meget forskellige. I ønsket om at indføre genrebegrebet i computerspilteorien, har forskellige teoretikere givet deres bud på, hvorledes dette kunne gribes an. Genrebegrebet er således blevet anvendt indenfor computerspil, men med forskelligt udgangspunkt og fokus. Af samme grund er resultaterne af disse forsøg på genrebestemmelse meget varierende. Det er denne opgaves formål at redegøre for genrebegrebet indenfor computerspil. Grundet opgavens forholdsvis begrænsede omfang synes det mest hensigtsmæssigt at fokusere på enkelte og samtidig uenige teoretikere. Hermed er det muligt at påpege ligheder og forskelle teorierne imellem. Derfor har jeg valgt at behandle genrebegrebet ud fra tekster af Simon Egenfeldt-Nielsen og Jonas H. Smith, Mark J. P. Wolf, Lars Konzack og Torben Grodal. Disse forskeres tekster dækker den største del af spektret indenfor teorier om computerspilsgenrer. 3

4 Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Egenfeldt- Nielsen og Smith Egenfeldt-Nielsen og Smith (herefter ES) påpeger, at man skal passe på med at betragte computerspil fra oven uden at behandle spillene ud fra den kontekst, de indgår i. Samtidig ønsker de at skabe en fælles referenceramme for genrebestemmelse af spil. De kritiserer den eksisterende forskning for at være uden førstehåndserfaring med dét at spille computerspil. Derudover mener de, at mange forskere er helt uden erfaring med fænomenet og end ikke har sat sig ind i den eksisterende litteratur omkring emnet (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000). ES betegner alle former for elektroniske spil som computerspil, uafhængigt af terminalen (også kaldet konsollen i spilterminologi), som spillet afvikles på. De definerer et computerspil som et almindeligt spil med formelle regler, der afvikles på en computer, med det formål at evaluere deltagernes præstationer. For at differentiere computerspillet fra en film påpeger de, at et spil er noget interaktivt (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 25). Hele definitionen af computerspillet skal være med til at underbygge argumentet om, at det er nødvendigt at nuancere sine udtalelser om computerspillet, idet ES mener, at argumenter som computerspil er fordummende er ureflekterede og direkte forkerte. De mener, at kontekst er en vigtig faktor, der hænger tæt sammen med genrebegrebet (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000). I ESs beskrivelse af genrebegrebet ses computerspil i et legeperspektiv. Derimod mener de ikke, at spillenes tematik og en skelnen mellem konsoller har nogen relevans for genreopdelingen. Dermed ønsker de at fokusere på spillets centrale succeskriterium som mål for genrebestemmelsen: Hvilken kompetence aktiverer spillet i spilleren? (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 28). Herudfra opstiller ES fire kategorier: actiongenren, adventuregenren, strategigenren og simulationsgenren. Som de selv påpeger, har genreopdelinger altid forskellige formål, hvorfor denne definition ikke nødvendigvis er den eneste korrekte genreopdeling. De opstiller følgende skema i overblikkets tjeneste : 4

5 Actionspil Adventurespil Strategispil Simulationsspil Typisk handling Kamp Opklaring af mysterium Opbygge samfund/nation i konkurrence med andre (Forskelligt) Succeskriterium Hurtige reflekser Løsning af gåder (logisk tænkning) Overblik, prioritering, analyse Bemestring af komplekse principper Interaktivitet Stor Lille Mellemstor (Turbaseret) / Stor (Realtime) Stor Skema 1 (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 30). Ud fra denne opdeling erkender ES, at enhver genreopdeling er en abstraktion. De fire genrer blander sig i de fleste spil, og det er derfor nødvendigt at se dem som yderpunkter i et todimensionalt koordinatsystem: Actionspil (Hurtige reflekser) Kampflysimulatorer 3D-shootere Flysimulatorer Real-time-strategi Simulationsspil (bemestring af komplekse principper) Strategispil (Overblik, prioritering, analyse) Turbaseret strategi Rollespil Adventurespil (Løsning af gåder, logisk tænkning) Figur 1 (Egenfeldt-Nielsen & Smith 2000: 31). 5

6 Ud fra denne opdeling og grafiske opstilling ses det, at ES ikke behandler såkaldte adaptioner, dvs. brætspil, kortspil og puslespil, overført fra virkeligheden til computerspillet. De behandler kun originale computerspil, dvs. spil der oprindelig er lavet til mediet. Det fremgår ikke af teksten, hvorvidt dette er et bevidst valg eller ej, men viser at fokus hos ES ligger på rigtige computerspil. ES har oprettet hjemmesiden, Game Research, hvor computerforskere kan udveksle synspunkter og links om computerspil (www.game-research.com). På hjemmesiden kan man under læse en kort historisk opsummering af computerspillets historie, der er et nærmest præcist resumé af kapitel 1 i bogen Den digitale leg. På siden ses derudover en udvidelse af det ovenstående skema, som omhandler online-spil (http://www.game-research.com/art_mapping_online.asp) 1. Her karakteriseres genrerne ud fra flere begreber, hvilke aktiviteter spilleren udsættes for, samt hvilke kompetencer de enkelte spilgenrer kræver. Interaktivitetsgraden er udskiftet med genrens online-karakteristik. Samtidig er der tilføjet to hybrid-genrer, der kaldes Simple spil og Edutainment. De såkaldt simple spil forklares som spil, som alle kender, og som har været overalt i lang tid (egen oversættelse, Som eksempler nævnes traditionelle brætspil, men også spil fra computerspillets barndom, såsom Tetris og Worm. 2 Dermed er der skabt en historisk genre for de tidlige computerspil og de traditionelle brætspil, der som sagt ikke er inkluderet i den traditionelle genreopdeling. Edutainment har ikke nogen dansk oversættelse, men er en kombination af ordene education (uddannelse) og entertainment (underholdning), hvilket samtidig forklarer spillenes indhold og mål. Samtidig med tilføjelsen af de to hybrid-genrer føjer Egenfeldt-Nielsen også en indtægtsmodel og en online udbredelses -kategorisering til hver genre (egne oversættelser). Med indtægtsmodellen giver Egenfeldt-Nielsen genrebegrebet et økonomisk perspektiv, idet der for hver genre angives, på hvilken måde spilproducenterne skaffer deres indtægter (gennem reklamer eller brugerbetaling i varierende form). Online udbredelsen betegner spilgenrens udbredelse på nettet, dvs. hvor udbredt og tilgængelig for online spillere denne type spil er på nettet. Hver genres online udbredelse bestemmes som lille, medium eller stor. Egenfeldt- 1 Artiklen er skrevet af Simon Egenfeldt-Nielsen alene. 2 Tetris blev skabt i 1984 (kilde: Worm har ikke været muligt at datere, men anslås til at være programmeret endnu tidligere. 6

7 Nielsen kalder vurderingerne kvalificerede gæt baseret på analysespecialisters ekspertise og egne erfaringer (egen oversættelse). Disse to tilføjelser har dermed ikke samme fokus som ESs grundlæggende genreopdeling; legen har fået et økonomisk islæt. Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Mark J. P. Wolf Mark J. P. Wolf tager i bogen The Medium of the Videogame fra 2001 udgangspunkt i filmgenreteorien til beskrivelse af computerspil på et generelt plan. 3 Han benytter Thomas Schatzs plotstruktur-teori til genreopdeling af film. Den indeholder fire dele: miljøet hvori handlingen udspiller sig og de dramatiske konflikter indgår; animeringen af konflikter gennem handling og attitude eller holdning hos genrens karakterer; optrapningen af konflikten gennem konventionelle situationer og dramatiske konfrontationer indtil konflikten når et kritisk omfang; endelig udløsningen eller løsningen af krisen der hermed fjerner den fysiske og/eller ideologiske trussel og dermed medfører det (midlertidigt) ordnede samfunds genetablering (Wolf 2003: 438). Han påstår, at disse fire dele ud over at computerspil sjældent slutter lykkeligt beskriver handlingen i de fleste computerspil. Ligesom ES mener Wolf, at spillerindflydelse er den afgørende faktor i beskrivelsen og klassificeringen af computerspil. Derudfra opdeler Wolf computerspillene i 42 (!) inddelinger. Wolf inddeler computerspil ud fra tanken om, at spillets mål og dets muligheder for interaktion er grundlæggende begreber i genreopdelingen. Derudover er dette snarere et forsøg på at definere alle typer spil og dermed lade så godt som alle spil sortere under flere genrer end at lave en simpel model over hovedgenrer. Således er Demo -programmer test-versioner af spil eller spil-systemer og Diagnostic -programmer programmer til analyse af systemets tilstand medtaget i Wolfs genreopdeling. Det er svært at skabe et overblik over de 42 inddelinger, idet nogle kategorier indgår i en overkategori, men samtidig også er meget sammenlignelige med andre kategorier. Således er for eksempel kategorien Educational faktisk umulig at placere, idet betegnelsen ikke beskriver, hvilken form for spil der er tale om, men snarere formålet med spillet. Nogle 3 Wolf benytter betegnelsen video game (videospil) hvilket er betegnelsen for spil, der afvikles på konsoller tilsluttet et fjernsyn eller en monitor, og altså ikke på en computer. Genrebeskrivelserne i denne opgave dækker alle medier, der kan afvikle spil, og der skelnes derfor ikke mellem computerspil og videospil. 7

8 kategorier består blot af henvisninger til andre kategorier, som for eksempel Chase. Her henvises til kategorierne Catching, Capturing, Driving, Escape, Flying, and Racing (Wolf 2003: 441). Som nævnt er der samtidig kategorier, der ikke omhandler egentlige spil, men snarere programmer som har funktionalitet som aktivitet frem for leg. Wolfs egen forklaring på denne omfattende kategorisering af genrebegrebet er, at programmerne rent fysisk består i cartridges eller disks, som er lig spillenes cartridges og disks. De er inkluderet i beskrivelsen for at gøre denne fuldstændigt dækkende. Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Lars Konzack Lars Konzack lægger i sin analyse af genrer indenfor computerspil vægt på legen og kategoriserer ud fra et legeperspektiv. Han mener, at man kun kan tale om tre genrer indenfor computerspil: adventure, strategi og action (Konzack 2003). Når der er tale om legemuligheder mener Konzack altså ikke, at kort- og brætspil indgår i genreopdelingen. Ligesom ES pointerer han, at de tre hovedgenrer oftest blandes, og at en genreopdeling altid er en illusion. Dette faktum gælder for computerspil, men også for film og litteratur. I modsætning til ES vælger Konzack at placere simulatorspillene under actiongenren: Adventure Rollespil MUD Strategi Simulation Krigsspil Action Shoot em up Simulator (Konzack 2003: 2-3) MUD er en forkortelse for Multiple User Dungeon og bliver af ES forklaret som et Forum for virtuelt rollespil. Kan opfattes som et chat-room med en overordnet tematik og vægt op rollespil (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 154). Man skal være opmærksom på forskellen mellem simulations- og simulator-spil: Simulation dækker i Konzacks genrebegreb over ikkerealismesøgende simulationer af en konkret oplevelse eller funktion, set fra et olympisk synspunkt (i tredjeperson), dvs. strategispil ifølge ESs genrebegreb. Simulatorspil giver spilleren en følelse af at være i situationen, dvs. en førstepersonsoplevelse, som Konzack 8

9 placerer under actiongenren, mens ES placerer dem i simulationsgenren (ud fra deres førstepersons-definition ). I ESs todimensionelle koordinatsystem er simulatorspillene dog placeret mellem simulationsspil og actionspil, og dermed er opdelingerne tilnærmelsesvis ens på dette punkt. I beskrivelsen af genrerne inddrager Konzack Roger Callois ( ), en fransk essayist, der opstiller fire legegenrer : Agôn: Alea: Mimicry: Ilinx: (Konzack 2003: 3) Sport, konkurrence Lotteri, væddemål Rolleleg, teater Svingture, rutsjeture Agôn (latin for kamp) er et spil om at vinde eller tabe i fysisk eller mental konkurrence, mens Alea (latin for terningspil eller spil med tilfældighed, heraf chance, risiko, usikkerhed) er baseret på chance, tab eller vind ud fra held. Mimicry (engelsk: efterligning) forklarer Konzack som værende leg, hvor formålet er, at spille en rolle gennem indlevelse (Konzack 2003: 3). Ilinx er også leg, men her er formålet at opnå en lystfyldt følelse af magtesløshed, en udfordring af sanserne og døden. Konzack mener, at computerspil er baseret på Agôn og Alea. Dog mener han, at Ilinx indgår i simulationsspil, men at computerspillene rent fysisk er for ufarlige for spilleren til, at man kan påstå, at computerspil er baseret på Ilinx. Han tilføjer også, at Mimicry indgår i adventurespil, hvor indlevelse i karakteren er nødvendig for forståelse af spillet (Konzack 2003). Konzack mener, det er vigtigt at skelne mellem litteraritet, narrativitet og fiktion. Når det gælder computerspil, kan de være fiktive uden nødvendigvis at være litterære eller narrative (Konzack 2003: 4). Med henvisning til Gunnar Langmark skriver Konzack, at det vigtigste i en computerspils-analyse ikke er det narrative. Netop det narrative er Torben Grodals udgangspunkt i beskrivelsen af computerspil. Genrebegrebet indenfor computerspil ifølge Torben Grodal Torben Grodal tager som i hans beskrivelse af alle andre medier og sågar også tilværelsen udgangspunkt i fortællingen; i beskrivelsen af computerspillet. Han skriver i artiklen Fortællingens frie spil fra 1999, at computerspillet [ ] tilføjer fortællingen en helt ny æstetisk 9

10 dimension: interaktionen mellem spiller og fiktionsunivers (Grodal 2003 a: 450). På samme måde som de ovenstående forfattere påpeger Grodal, at det er umuligt at lave en strikt kategorisering. Han betegner sin egen opdeling som en opdeling i prototyper (ibid.). Første prototype består af bræt-, kort- og puslespil, overført til computer; altså hvad Wolf kalder adaptioner. Grodal fastslår, at denne type spil kun i ringe grad er beslægtet med fiktionsfortællinger. Anden gruppe kalder Grodal strategispil, som han beskriver som simulering af komplekse sociale interaktioner (Grodal 2003 a: 450). De sociale interaktioner inkluderer opbygning og kamp, og spillerens synspunkt er ofte olympisk. Denne type spil har narrative træk, men indeholder ikke fiktionens traditionelle personcentrerede fremstilling. Tredje gruppe kaldes simuleringsspil, og omfatter blandt andet fartøjskontrol og simulering af sportsbegivenheder. Spilleren har ofte førstepersons adgang til det rum, spillet foregår i, altså det, man i filmsprog kalder Point Of View eller POV. Af samme grund mener Grodal ikke, at denne type spil indeholder de samme komplekse narrative situationer som fiktionen. Den fjerde og sidste gruppe består af spil der centralt beskæftiger sig med simulationer af fortællinger (Grodal 2003 a: 451). Det er altså den narrative gruppe af computerspil. Grodal mener at finde to underinddelinger i denne gruppe: adventurespil og mysteryspil, som indeholder komplekse, narrative fortællinger. Derudover placerer Grodal også actionspillene som underkategori i denne gruppe. Forskellen er ifølge Grodal, at actionspillenes narrative struktur er mindre kompleks end adventurespillene og mysteryspillene. Denne opdeling er væsentlig anderledes end de tidligere nævnte. Til sammenligning med ESs genreopdeling, opstilles derfor et skema med Grodals genreopdeling: Adaptioner Strategispi l Simuleringsspil Simulator Sport Adventure / mystery Narrative spil Action Synspunkt 2D Olympisk 1.person 3.person 1. eller 3.person 1.person Fiktionsbeslægtning Narrativitet sgrad Kun ringe grad Lav Ingen Visse narrative træk Høj, men med indflydelse på handling Ingen kompleks narrativitet Ikke beskrev et Ikke beskrev et I høj grad Høj Kun i ringe grad (POV) Enkel fortællestruktur 10

11 Skema 2. Grodals genreopdeling. 4 Sammenligning af genredefinitionerne Efter gennemgangen af de enkelte teoretikeres opfattelser af genrebegrebet indenfor computerspil fokuseres der i dette afsnit på forskelle og ligheder. Ud fra de foregående afsnit synes det klart, at en endelig eller korrekt genreopdeling af computerspil er umulig, eller i hvert fald fuldstændig afhængig af indgangsvinkel, formål og fokus. Det vil derfor ikke være målet at nå frem til en korrekt fortolkning af genrebegrebet indenfor computerspil, men snarere at sammenligne de enkelte teoretikeres indgangsvinkel og deraf følgende genreopdelinger. Som tidligere beskrevet påpeger ES vigtigheden af konteksten, når man ønsker at genrebestemme computerspil. De fokuserer ligesom Konzack på ægte computerspil, der ikke er adaptioner, dvs. bræt-, kort- og puslespil samt sportsspil. Det ses tydeligt ud fra ESs indledning, at deres fokus er mere praktisk eller legende, end for eksempel Grodals mere fortællecentrerede tilgang til emnet. Samtidig er ESs mål med beskrivelsen af genrebegrebet ikke at lave en komplet beskrivelse af alle computerspil som Wolf ønsker det men snarere et forsøg på at skabe en fælles referenceramme til diskussion af de til mediet skabte computerspil. I forhold til ES vælger Konzack som nævnt at placere simulationsspil under strategi-genren. Dermed gøres ESs todimensionale koordinatsystem på figur 1 til en endimensional linie med actionspil og adventurespil som yderpunkter: Actionspil (og simulation) Strategispil Adventurespil Figur 2. Konzacks opfattelse af genrebegrebet. Simulationsgenren som ES formulerer den virker umiddelbart også svært definerbar. Inden ES introducerer denne sidste genre, skriver de således: Herefter begynder yderligere opdeling at blive problematisk (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 30). Som det ses i skema 1, kan ES ikke beskrive simulationsspillene med andre ord end bemestring af komplekse principper og stor interaktivitetsgrad (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000: 30). På den anden side kan man med rette argumentere for, at der er forskel på action- og simulationsspil: 4 Skemaet er konstrueret i samme form som ESs skema ud fra Grodals beskrivelser af genrerne. 11

12 Formålsmæssigt er der ofte forskel, idet mange simulatorer blot handler om manøvreegenskaber, mens actionspil for det meste inkluderer kampsituationer enten med eller uden våben. Set i fiktionssammenhæng forsøger simulatorspillene at placere spilleren i et virkeligt rum i handlingen som førsteperson mens actionspillene oftest giver spilleren en tredjepersonsoplevelse. Som den eneste af de behandlede teoretikere i denne opgave forsøger Wolf sig med en altomfattende opdeling og beskrivelse af genrebegrebet indenfor computerspil. Beskrivelsen er ikke bare altomfattende, den går også ud over, hvad der kan betegnes som egentlige computerspil. Beskrivelsen af test-programmer og værktøjsprogrammer synes at falde mest udenfor mediebetegnelsen computerspil. Som tidligere nævnt begrunder Wolf behandlingen af disse programmer med, at deres fysiske form (cartridges eller disks) er lig computerspillenes. Men derudover blander han også disse programmer sammen med egentlige spil, idet han i indledningen skriver: Also, certain genres listed here (Diagnostic, Demo, Educational, Puzzle, Simulation, and Utility) contain programs which are arguably not games (Wolf 2003: 439). Undervisningsspil, puslespil og simulationsspil kategoriseres af alle andre benyttede teoretikere som egentlige spil. Simulationsspil er ligefrem en hovedkategori hos ES og Grodal. Samlet set kan Wolfs opstilling af alle former for spil og programmer med relation til spil og spilmaskiner ikke ses som en egentlig genreopdeling, som man kender det fra litteratur og film. Dertil er den alt for kompleks og sammenblandet. Som sagt har næsten alle 42 opdelinger referencer til andre genrer. De har enten fuldstændigt identiske eller lignende elementer i forhold til en eller flere af de andre. Dermed fungerer Wolfs opdeling bedre i forbindelse med en mere detaljeret beskrivelse, efter en bestemmelse af spillets hovedgenre er foretaget. Inden selve genreopdelingen skriver Wolf, at den kan benyttes sammen med det eksisterende klassifikationssystem 5, som ifølge Wolf benytter ikonografisk eller tematisk genrebestemmelse (Wolf 2003). Denne ikonografiske eller tematiske genrebestemmelse kunne også være ESs eller Grodals, som herved vil bestemme spillets hovedgenre, mens Wolfs genrer fungerer som undergenrer, der betegner det enkelte spil nærmere. 5 Wolf benytter ordet taxonomy (Wolf 2003: 439). 12

13 Grodal indleder som nævnt artiklen Fortællingens frie spil med en beskrivelse af, hvorledes computerspillet tilføjer fortællingen interaktion mellem spiller og fiktionsunivers. I genreopdelingen af computerspillene tager han dog ikke hensyn til den nye dimension. Opdelingen foretages ud fra et narrativt, fiktionsorienteret synspunkt. Dette synspunkt afviger meget fra ESs og Konzacks. Dermed når Grodal også frem til en anden genreopdeling, hvor spillerens synspunkt, fiktionsgraden og narrativitetsgraden i spillet bestemmer spillets genre. Grodal beskriver i den her benyttede tekst efterfølgende forskellen på film og computerspil ud fra denne genreopdeling. Dermed er hans mål anderledes end de andre teoretikere, idet de forsøger at behandle genrebegrebet indenfor computerspillets eget univers og ikke ønsker en sammenligning med andre medier ud fra denne begrebsdefinition. 13

14 Konklusion Der er i denne opgave blevet redegjort for genrebegrebet indenfor computerspil. Det er herigennem blevet klart, at de behandlede teorier har forskelligt fokus og derfor opfatter genrebegrebet indenfor computerspil forskelligt. Hvor nogle teorier fokuserer på legen, er andre mere fokuseret på relationen til fiktionen. I en praktisk anvendelse af genrebegrebet til diskussion af den enkelte genres historie og fortsatte udvikling synes ESs og Konzacks genreopdelinger at være mest anvendelige. I en beskrivelse af spillenes fortællemæssige og fiktionsrelaterede indhold er Grodals indgangsvinkel anvendelig, mens Wolfs omfattende teori synes uoverskuelig til en sådan diskussion. Simon Egenfeldt-Nielsen og Jonas H. Smith tager udgangspunkt i, at et computerspil er en leg. Derfor mener de, at det er spillenes centrale succeskriterium til grund for en genreopdeling. Herudfra mener de at se fire kategorier: actiongenren, adventuregenren, strategigenren og simulationsgenren. Gennem en todimensional opstilling af de fire genrer pointerer de, at computerspil oftest er en blanding af to eller flere af disse genrer. I forbindelse med online-spil tilføjer de flere genrer og begreber til beskrivelse af computerspillene. Kort- og brætspil bliver her inddraget, og genrerne ses i et økonomisk perspektiv (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000). Mark J. P. Wolf opstiller ikke mindre end 42 genrer, der skal beskrive alle former for computerspil og programmer med relation til computerspil eller maskiner til afvikling af disse. De mange kategorier betyder, at så godt som alle spil vil falde ind under to eller flere genrer. Som Wolf selv påpeger, kan denne opdeling benyttes i sammenhæng med en ikonografisk og tematisk genreopdeling (Wolf 2003). Hermed virker det mest hensigtsmæssigt at betegne Wolfs opdeling som en specificering af et spils karakteristika, der kan benyttes efter, at en overordnet genrebeskrivelse er gennemført. Lars Konzack kategoriserer ligesom Egenfeldt-Nielsen og Smith computerspil ud fra et legeperspektiv. I dette perspektiv ser Konzack tre hovedgenrer: adventure, strategi og action. Han placerer det, ES kalder simulatorspil under actionspil (Konzack 2003). Definitionen af simulationsspil er forskellig i teoretikernes tekster: Hvor Konzack betegner simulationsspil som strategispil med olympisk tredjepersons synsvinkel, betegner ES simulationsspil som værende simulatorspil med førstepersons synsvinkel; det, der i filmsprog kaldes Point Of View eller POV (Egenfeldt-Nielsen og Smith 2000 og Konzack 2003). 14

15 Torben Grodal tager udgangspunkt i fortællingen i hans beskrivelse af genrebegrebet indenfor computerspil. Hermed når han frem til en anden genreopdeling end ES og Konzack, hvori adaptioner medtages, mens adventurespil og actionspil placeres i de narrative spils genre. Hans opdeling indeholder dermed fire hovedgenrer, hvoraf to har underopdelinger. De fire hovedgenrer betegnes adaptioner, strategispil, simuleringsspil og narrative spil. Under simuleringsspil placeres simulatorspil og sportsadaptioner, mens adventure- og actionspil placeres under de narrative spil. I beskrivelsen af de enkelte genrers karakteristika behandler Grodal, fra hvilket synspunkt spilleren ser spillet. Således ses strategispil ifølge Grodal oftest fra et olympisk synspunkt, mens actionspil for det meste ses i førsteperson, som om spilleren selv er i handlingens rum. I filmisk forstand svarer dette til karakterens Point Of View. Derudover beskrives genrens relation til fiktionsfilmen og spillets narrativitetsgrad. Hermed synes Grodals fokus mest at behandle computerspillets relation til filmen, hvilket ikke er relevant i forbindelse med diskussioner om selve legen i og udviklingen indenfor computerspillet. Via den gennemførte sammenligning af genrebeskrivelserne, kan det konkluderes, at alle de beskrevne teoretikere er enige om, at en genreopdeling af computerspil kun er en illusion, og at det ikke er muligt at danne en korrekt genredefinition. Alt efter hvilket formål og fokus der anlægges på spillene, kan der argumenteres for forskellige opdelinger. Set ud fra computerspillets egen præmis, legen, synes Egenfeldt-Nielsen og Smiths samt Konzacks genrebegreber mest korrekte, mens en definition i forhold til fiktionsfilmen bliver mere grundigt behandlet af Grodal. Udviklingen indenfor computerspil er i hastig udvikling. Således ses der en fortsat større genresammenblanding i computerspillene. Man kan derfor diskutere, hvorvidt det er muligt at lave en historisk korrekt genreopdeling, eller om man snarere bør benytte sig af genreteori fra samme historiske periode i bestemmelsen af et computerspils genre. 15

16 Litteratur Egenfeldt-Nielsen, Simon og Smith, Jonas H. (2000): Den digitale leg -om børn og computerspil, København: Hans Reitzels Forlag Grodal, Torben (2003 a): Fortællingens frie spil, i Anne Jespersen (kompendium): Mediehistorie 2, Del 2 Grodal, Torben (2003 b): Filmoplevelse, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Konzack, Lars (2003, oprettet 1997): (Udskrevet af undertegnede, sideangivelser er foretaget herudfra) Schepelern, Peter (2001): 100 års dansk film, København: Rosinante Forlag A/S Wolf, Mark J. P. (2003): Genre and the Video Game, i Anne Jespersen (kompendium): Mediehistorie 2, Del 2 Benyttede hjemmesider (både spil, historiske tekster og screenshots):

Computerspilsgenrer og samfundspåstyr

Computerspilsgenrer og samfundspåstyr Computerspilsgenrer og samfundspåstyr... en diskussion af computerspilsgenrer....en perspektivering til anklager imod og argumenter for computerspil....en opfordring. 11. januar 2005 Mediehistorie 2, eksamen.

Læs mere

STIKKET SÆTTES I HVAD SKAL DER SPILLES

STIKKET SÆTTES I HVAD SKAL DER SPILLES INDHOLDSFORTEGNELSE Stikket sættes i...2 Hvad skal der spilles...2 At spille er at lege...3 Hvad skal der spilles på...4 - Konsollerne...4 - Arkaderne...4 - Den personlige computer...5 Skærmen tændes og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2010 - juni

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Formidling af computerspil i danskundervisningen

Formidling af computerspil i danskundervisningen Formidling af computerspil i danskundervisningen AF: BIRGER HOFF OG ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER SJÆLLAND Vi har i folkeskolens litteraturundervisning

Læs mere

Computerspil FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Computerspil FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

HCI (Human Computer Interaction)

HCI (Human Computer Interaction) HCI (Human Computer Interaction) HCI står for Human Computer Interaction, hvilket vil sige samspillet mellem computer og bruger. Det er en tankegang om at computeren skal være brugervenlig overfor den

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2008 - juni

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra

Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra Projektbeskrivelse IT B og Programmering C Klasse 3.4 Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen Fra 0 05 04 05 Analyse I dagens danmark spiller computeren kæmpe rolle. Man kan se på en statistik fra Gallup,

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs: Kjetil Sandvik: En computerspilsanalytisk værktøjskasse (bearbejdet efter Patrice Pavis teatersemiotiske skema) Patrice Pavis er fransk teatersemiotiker og hans skema fra artiklen Theatre Analysis: Some

Læs mere