Nyt netværk for ildsjæle

Transkript

1 Nyt netværk for ildsjæle Baggrund Viadanias årsmøde lanceredes som en netværksdag for infrastrukturbranchens ildsjæle. Det foregik tirsdag den 12. maj på Hotel Storebælt i Nyborg. Hovedformålet var at samle medlemmer, trainees og andre interesserede til en fælles dag med netværk og karriere som omdrejningspunkt. Formålet var også at få skærpet den nuværende handlingsplan for Viadania og at få deltagernes bud på konkrete handlinger frem til og med Endelig var det intentionen at få folk til at engagere sig i infrastrukturens karrierenetværk, herunder Netværk for Branding, Engagement eller Skolesamarbejde. Åbning Centerchef, Synnøve Klitgaard, åbner årsmødet og netværksdagen. Vi har valgt at kalde det infrastrukturens karrierenetværk, til ære for de mange unge mennesker, som skal bære branchen fremover. Viadania er et infrastrukturbranche-fællesskab og et bindeled på tværs mellem universiteter, skoler, virksomheder og hovedmålet er rekruttering og til sikring af de rette kompetencer. Strategien er at styrke image for branchen og at der motiveres til karrierevalg via spændende projekter og fortællinger og praktikpladser, mv. Vi går fra at være vej og trafik til også at være bane, broer og forsyning. Fokus ligger på i Hovedstads- og Sjællands-området, med de mange infrastrukturopgaver, samtidigt med, at der er mange på vej på pension. Det er vigtige at sikre, at virksomhederne modtager de rette kompetencer til rette tid. 1

2 Netværksledelse Kim Vestergaard Larsen gav sine bud på, hvordan netværksdannelse og netværksledelse kan bidrage til talentudvikling og lederudvikling. Kim fortalte om sig selv og hans baggrund, som blandt andet indbefatter forsvaret, AVT business school, Netværk Danmark, One og Center for Ledelse. Han er bl.a. censor for strategi og ledelse for flere universiteter. Overskriften på indlægget var "Værdiskabelse gennem netværk" og var et forsøg på at give folk nogle værktøjer og inspiration til at udvikle netværk - netværk fremkommer strategisk og ikke tilfældigt, de skal være selvudviklende og selvkørende. Mange ledere ofte står alene med de ledelsesmæssige udfordringer i hverdagen og 70% mener at networking er en del af deres arbejde og at der ikke er noget galt i at bruge egne netværk til at fremme egne mål i organisationen. Lederne: Sætter ledere og ledelse på dagsorden, der er i dag 70 gratis netværk til medlemmerne. Viden og erfaring deles når der er tillid og når der søsættes selvkørende netværk. De har forankret netværkene i 19 afdelinger, spredt over hele landet. Prioriteterne ved at være med i netværk: 1) Et sted hvor jeg kan sparre omkring daglige ledelsesudfordringer 2) Er den del af min udvikling som leder 3) Giver inspiration til min lederkarriere - alt sammen i en fortrolig atmosfære. Det, som erfaringsmæssigt giver noget til deltagerne er, at man kan give noget til andre, f.eks. hjælpe andre videre på vej. Holdningen eller missionen fra Lederne er, at netværk skal skabe værdi for både individ, virksomhed og samfund, hvilket gavner både den enkelte virksomhed og samfundet generelt. Det legitime ved at deltage i netværk bunder blandt andet i, at også unge, mere uerfarne ledere og lederaspiranter kan bidrage til de enkelte netværk og dermed også skabe værdi for den organisation, de repræsenterer. Det kan f.eks. være unge kræfter fra nye sektorer eller fra uddannelsessektoren, som kan bidrage positivt til udviklingen. Helle fra GEO fortalte om et unge-netværk, som var baseret på en intern projektlederuddannelse, der er specielt gearet til de unge, som kommer ind i virksomheden, og hvor de lærer om virksomheden og også lærer hinanden at kende. Efterfølgende mødes netværket to gange årligt. Det er ca 9-12 per år. Kim fortalte om en undersøgelse, som lederne gennemførte for et par år siden med YouGov. Undersøgelsen handlede om lederambitioner blandt unge. Resultaterne var bl.a. at der var flere unge og flere mænd, der ville være ledere, end ældre og kvinder. Familiære foregangstilfælde spiller også ind, ligesom sektoren, man befinder sig i. 2

3 Det, som betyder noget, er tilsyneladende netværk og relationer. Det betyder derfor noget som virksomhed at være i stand til at tilbyde netværk, der er attraktive. Han fortalte videre om netværksledelse, eller ledelse af netværk, om man vil. Det vigtige er at arbejde hen imod produktivitet og udvikling, hvor der er en høj grad af organisering og delegering, altså at netværket opnår et vist niveau af selvkørenhed. Udviklingen sker via en række milepæle, herunder opmærksomhed/kendskab, synes om, tillid og udbytte. Der kan være både faglige og branchemæssige og personlige barrierer for at indgå i netværk. Det er vigtigt, at der er rummelighed, så der bliver plads til noget socialt og noget personligt. De to yderpoler er "kaffeklubnetværket" og "Maskinnetværket", hvor det første mangler formål og det sidste engagement. Det er essentielt, at alle i et netværk bidrager, ikke nødvendigvis på samme tid, men der skal lægges nogle kræfter. Tidshorisonten er ca. et halvt år, og man skal mødes ansigt-til-ansigt, ikke blot per sociale medier. Disse er OK til at vedligeholde interessen mellem netværksmøder, men må ikke stå alene. Han fortalte, hvordan det er vigtigt at agere som en facilliterende leder som netværksleder. Det indbefatter blandt andet at lægger meget tillid og mindre kontrol ud til gruppen. Man er mere medarbejder og procesekspert, end egentlig leder og forsøger at være neutral på indholdet og måske lade lederskabet gå på tur. Overordnet set, ser netværkets udviklingsproces sådan ud: Hvorfor er jeg her? Hvem er I? Hvad gør vi? Hvordan gør vi? Hvem gør hvad, hvornår og hvor? Wauw! Hvorfor fortsætte? Orientering Tillid Målafklaring Forpligtelse Implementering High Performance Fornyelse Kim viste nogle resultater fra undersøgelser : Hvad er vigtigst i dit netværk: 1) Fortrolighed 2) Udbytte 3) Indflydelse på indhold og plan 4) Dynamik 5) Udvikling, fagligt og personligt Mest overraskende er, at medlemmerne søger en stor grad af indflydelse på netværkets indhold og plan. 3

4 Han nævnte videre Kuben, der stammer fra bogen "Corporate Networking", hvor der beskrives 8 forskellige netværk i en struktur, der er henholdsvis ekstern,intern, individuelt, organisatorisk, uformel og formel. Konkluderende handler netværksledelse om at skabe en netværksstrategi i forhold til organisationens strategi. Bygge en netværksorganisationen og en netværksplan for hvert enkelt netværk. Der skal være realistiske og klare mål Plads til udvikling, læring og vidensdeling i netværksorganisationen Netværksmedlemmerne skal have indflydelse på indholdet i netværksplanen for deres eget netværk Netværksmedlemmerne skal have mulighed for at bidrage med viden og ideer til den strategiske udvikling - og derved undgå tilfældigheder. Målgrupper og indsatser Synnøve fortalte lidt om de 3 målgrupper for Viadania; Studerende, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hun fortalte hvordan den nye bredere baggrund for Viadania, mere infrastruktur, end bare veje, giver nye muligheder for at få opmærksomhed fra de unge, både via vores medieindsatser og via blandt andet Engineer the Future. Hun understregede, at fokus mere og mere er på de praktiske indsatser, som tilgodeser alle målgruppers interesser, f.eks. at få slået på tromme for ledige stillinger og praktikpladser. Det gælder også ved konferencer og messer, hvor det er en samlet indsats at få gjort de unge opmærksomme på, at der er jobsikkerhed og mening i at overveje infrastrukturen som karrierevej. Hun nævnte tre store aktuelle opgaver; trainee-konceptet (hvor der nu er en stor partner-skare) og hvor der lige nu er 13 trainees i gang. Udviklingsprojekter med Tønder og Vejdirektoratet med undervisningsmateriale til folkeskolen, hvor også NTS centret er med. Vigtigt er, at få kvalificeret materiale, så det lever på til læringsmål og skolereformens nye krav. Gæsteforelæsninger - otte nye seancer hos Syddansk universitet. Inkluderer public relations før, under og efter. Forelæsningerne er rettet mod både HTX, EUX og gymnasier, samt folkeskolen. Trainees fortæller deres historie. Daniel & Bjarke 4

5 Daniel fortalte om hans vej til infrastruktur, hvor han startede som trainee og nu er hos Arkil og arbejder med Silkeborgmotorvejen, hvor han blandt andet har haft en del ansvar og deltaget i sikkerhedsmøder. Snart skal han til Middelfart og så måske til COWI i Aarhus. Det spændende ved forløbet er, at man får lov til a snuse til forskellige brancher, og også at man får et stort netværk. Han er også ambassadør for IDA, hvor han kommer rundt på forskellige uddannelser og fortæller om hvordan det er at være ung ingeniør i infrastrukturbranchen. Bjarke faldt for det planmæssige i forhold til vejområdet. Så trainee forløbet som en smagsprøve inden for forskellige områder. Han har blandt andet været hos Vejdirektoratet i Middelfart, hvor opgaverne blandt andet var sortplet analyser, borgerhenvendelser og trafiksikkerhedsrevisioner. Var efterfølgende hos Grontmij, vejprojektering. Arbejdede blandt andet med Alssundbroen, projektering af stiforløb og byggemodning. Var endelig hos Vejdirektoratet Skanderborg, hvor opgaverne inkluderede belægningsarbejde, krydsombygninger og 1 & 5-års eftersyn. Fik efterfølgende arbejde hos Grontmij Aarhus med projektering og tilsyn af veje og andre projekteringsopgaver. Tre indlæg med udgangspunkt i Viadanias indsatsområder (Styrke branchens image. Skabe partnerskab og samarbejde med fokus på rekruttering. Skabe anerkendelse hos de unge/studerende motivation for studievalg). Helle Gaarn fra Ingeniørforeningen Danmark, Department Director i Geo fortalte om hvordan hun havde arbejdet med et forvandlingsprojekt, som gav nyt potentiale og identitet til laboratoriet, som nu er et flagskib for GEO. Det samme ønsker hun at se for ingeniørfaget. Hun talte om hvordan ens karrierevalg kan have betydning for hele livet og hvordan det er vigtigt at vælge bevidst og strategisk. På GEO arbejder de blandt andet med trainees, studentermedhjælpere, undervisning på DTU og virksomhedsbesøg ( 5 klasse ser på jordprøver). Hun gav nogle eksempler på at ingeniørarbejde godt kan være spændende, men også at der er et liv udenfor, som kan være med til at danne fælles referencerammer på arbejdspladsen. Hun fortalte også om hvordan man kunne skrive "personlige" kort til hinanden på arbejdspladsen og italesætte forskellige kompetencer. Vedr. markedsføring og de gode historier om faget og virksomhederne, fortalte Helle om forskellige team-building øvelser, hvor man identificerer styrker ved virksomheden og arbejder henimod hvordan man formidler det. Det at prale om sine fortræffeligheder er en måde at italesætte værdierne på, f.eks. ved at tage credit for nogle af de projekter, man deltager med. På et personligt plan er det at være problemknuser eller "nøddeknækker" det, som vækker begejstring for ingeniørerne. Det er derfor man skal identificere sin egen nødde-knækker historie, som man kan fortælle. 5

6 Sekretariats- og HR-chef Jette Kastoft, Vejdirektoratet, fortalte om teknologiudvikling og kompetence-behov i fremtidens vej- og trafiksektor. Hun begyndte med at fortælle om hvordan hun har beskæftiget sig med rekrutteringsproblemer/udfordringer i mange år og især siden 2008 med en ny direktør, der efterspurgte en indsats overfor de unge. Det resulterede i trainee-konceptet, som en ny indsats. Jette talte videre over netværk som noget hyggeligt, men måske heller ikke en tilstrækkelig indsats. hun nævnte, at der er forandringer på vej i trafik og transportbranchen, herunder førerløse biler og andre teknologier. Denne udvikling bliver drevet - ikke af branchen - men af trafikanter, borgere og virksomheder. De kompetencer, der skal til er derfor anderledes end de, vi hidtil har haft. Vi skal tænke meget bredere. Infrastrukturområdet er under stærk forandring og derfor er netværk ikke nok, vi skal udvide vores netværks ramme. Fremtidens kompetencer er ret anderledes end dem, vi efterspørger i dag. Vi må koncentrere os mindre om hvilke kompetencer, der forlader os og mere om dem, vi får brug for i de næste mange år. Derfor må vi tænke bredere og sørge for at engagere brugere og trafikanter mere i processen. Man kan sige, at lederne i infrastruktursektoren har en udfordring i at se nye potentialer og bestille nye løsninger på de nye udfordringer. Forskningschef Lotte Thøgersen, fra VIA Engineering, talte om samarbejdet mellem branchen og VIA Engineering samt etablering af den nye Forsyningsuddannelse. Hun talte om den ny forsyningsingeniøruddannelse, som er udviklet sammen med branchen. VIA er det største University College i Danmark med fuldtidsstuderende, 4000 internationale studerende, 2100 ansatte. Har også læreruddannelser inde over og uddanner hver fjerde lærer i Danmark, hvilket gør at der en interessant kobling til de tekniske uddannelser. VIA Engineering har blandt andet bygningsingeniør, forsyning, maskiningeniør, global business, material science, produktionsteknologi, produktudvikling, forskning og udvikling. Det vigtigste er dog at der er en tæt kontakt til praksis, herunder efterspørgslen fra virksomhederne. En generel historie om ingeniører i medierne er, at der mangler folk inden for forsyning. Der var en interessentanalyse i 2012/13, flere møder mellem VIA og interessenter, workshops og en ansøgningsproces ift. at få etableret en hel ny uddannelse. En IDA analyse fra 2013 understøttede den store efterspørgsel fra vandsektoren efter ingeniører og gerne med tværfaglige kompetencer. Samtidig var der fra nationalt hold stor fokus på klimatilpasning som et stort vækstpotentiale for Danmark. Har haft en god proces fra direktørniveau, over projektchefniveau til konkrete etableringer af uddannelsen og et udviklingsråd som støtter processen. Fremadrettet vil man samarbejde om brobygningsarrangementer, gæsteforelæsninger, undervisning, virksomhedsbesøg, praktikpladser, projektopgaver og bachelorprojekter. 6

7 Afsluttede med at opfordre til et tættere samspil mellem uddannelser og erhvervsliv og hvordan vi får identificeret, synliggjort og operationaliseret alle de potentielle samarbejdsmuligheder imellem branchen og uddannelsesinstitutionerne?? Gruppedebat Der var en kort gruppedebat, som diskuterede de strategiske indsatser, som tidligere fremhævet. Gruppe 1: Større engagement og partnerskab i branchen. Fmd. Michael Aakjær Nielsen Gruppe 2: Uddannelsesinstitutioner, fælles indsatser Fmd. Hans Grønne Gruppe 3: Natur og teknik i undervisningen. Fmd. Heiko Buch Gruppe 4: Branding af uddannelse. Fmd. Helle Gaarn Gruppespørgsmål: Gruppe 1: Større engagement og partnerskab i branchen. Fmd. Michael Aakjær Nielsen Hvordan sikrer vi fælles fokus for de involverede parter, herunder virksomheder og kommuner? Hvordan bruger vi trainee-konceptet/ingeniørpraktikordningen til at få flere unge knyttet til sektoren? Hvordan etablerer vi ordninger, der er spændende og favnende på tværs? Er vi for smalle i vores indsatser - Ingeniør som den primære gruppe? Et par stikord: Turnus, internationale opgaver, projektarbejde, intermodalitet, ny teknologi,digitalisering Forslag fra gruppe 1: Mere story-telling om trainee forløbet på uddannelsesinstitutionerne- overfor de studerende på de tidlige årgange (dvs. allerede på 1., 2. semester mv.), men gerne også i gymnasiet hvis muligt og hvor vi ellers kan fortælle om det. Trainee forløbet bør udvides til også at kunne omfatte dimittender fra andre uddannelser/ingeniøruddannelser som vi herved måske kan lokke ind i infrastrukturverdenen DSE messerne skal fra virksomhedernes side være bemandet med fagpersoner ikke HR personer, da de studerende gerne vil høre om hvordan det er at være ingeniør i den pågældende virksomhed... Generelt bruge story-telling mere i forklaring om hvad det vil sige at være ingeniør - det hele menneske som Helle G. også kom ind på, herunder vise mangfoldigheden i det ingeniørerne beskæftiger sig med (se også VDs profilfilm :)) 7

8 At bruge ingeniørstudernde og trainee som ambassadører på folkeskolerne/gymnasierne/universiteterne er en super ide som skal markedesføres mere Vi skal være bedre til at tage de udenlandske studerende i praktik samt give dem jobs bag efter. de giver udover det faglige (som er højt) også meget sproglig værdi og rigtig mange af de udenlandske studerende vil gerne blive i DK efter studiet hvis ellers de kan finde jobs Gruppe 2: Uddannelsesinstitutioner, fælles indsatser Fmd. Hans Grønne Hvordan får vi de rigtige gymnasieelever til at vælge infrastrukturbranchen? Måske alle skolebørn skal forbi VIA, som vi har hørt. Allerede på gymnasieniveau bør man gøre natur- og teknik mere interessant. Man bør påskønne lærere med gode formidlere, evt via prisuddelinger Man kunne bede politikerne om en promille af byggesummen til at formidle, hvad det handler om Måske burde alle støre offentlige projekter afsætte midler til formidling eller der burde være en form for formidlingspligt med konkrete successkriterier Måske skal man koble relevante centre eller organisationer på opgaven. så vi ikke genopfinder det hele. Vi bør sætte de rette kompetencer til at løfte formidlingen, herunder at få lærerne til at engagere sig mere, evt. ved at rose dem/give dem incitamenter til at være mere aktive. Der må også ses på netværk på studierne og allerede i skolen, så man får afmystificeret uddannelserne Hvordan får vi målrettet og moderniseret det faglige stof, så det matcher kompetencer og jobmuligheder? Aftagerpaneler - det bør bruges mere, f.eks. af kommuner og entreprenører Der er jo vejregler og andre regler Der er måske ting, som de ikke bør lære mere Måske er det fagligt tunge mindre relevant i den brede branche, som efterspørger flere generalistkompetencer Måske er det en international opgave eller et super-nørdet institut at se på specialistkompetencer. 8

9 Man bør påskønne at der arbejdes hen imod er tidssvarende lærerbøger, og det skal belønnes via points, osv. Hvordan bygger vi bro mellem uddannelser og virksomheder/kommuner /arbejdspladser? Aftagerpaneler er en form Netværk en anden Traineestillinger Praktikpladser Silkeborgprojektet Stikord: Systematisering, formidlingskompetencer, virksomhedsbesøg, aftaler, projektsamarbejde Gruppe 3: Natur og teknik i undervisningen. Fmd. Heiko Buch Hvordan får vi flettet infrastruktur ind i uddannelsesforløbet? (altså folkeskole/gym) Hvordan skaber vi fælles referencerammer på tværs af uddannelsestrinnene? Hvordan får vi lærerne,vejlederne og skoleledelse engageret og aktiveret? Forslag fra gruppe 3: Flaskehalsen er gymnasielærernes kendskab til f.eks. projektforløb indenfor infrastruktur i 3. G Skole-virksomhedssamarbejdsprojekter - F.eks. konkrete lærermidler til undersøgelsesmetoder o.l. indenfor faget Skolens trafikindsats De unges uddannelsesvejledning bliver beskåret, hvordan kan vi hjælpe lærerne med at præsentere uddannelser Moren er tydeligvis en vigtig faktor for de unges uddannelsesvalg, kan vi ramme hende og hvordan? Profilering af uddannelsen på sociale medier Gymnasierne er for dårlige til at gøre de studerende klar til direkte at gå ind på ingeniørstudiet, hvordan kan det påvirkes, måske politisk? Et par stikord: Temaer, synlighed, markedsføring, lyst til at bygge, pakkeløsninger,silkeborgprojektet Gruppe 4: Branding af uddannelse. Fmd. Helle Gaarn Hvordan får vi aflivet fordomme - og hvilke er de egentlig? Hvordan får vi signaleret stolthed og hvilke historier skal vi fortælle? Rollemodeller er vi gode nok? Hvordan skal vi konkret nå ud til målgruppen? Kan vi blive mere målrettet i vores PR via Facebook og LinkedIN? 9

10 Nogle stikord: Projektleder- og andre kompetencer, international, social nytte, arbejdsglæde, ny teknologi, digitalisering Svar fra Gruppe 4: billeder! vise projekter virkomhedsbesøg vis dit job for en dag stolthed er mere instagram end linkedin skolerne bør facilitere netværk, fx mentorordning, der kan brande udd og branchen og virk. 10