12 Anlæg for busser på vejnettet
|
|
- Harald Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 12 Anlæg for busser på vejnettet Dette afsnit er baseret på vejreglerne, der laves af Vejdirektoratet. [Vejregler for bustrafik, 2006] Overordnede hensyn for bustrafik Af særlige hensyn for bustrafik skal fremhæves: Bussen må sikres et roligt kørselsforløb. Mange og pludselige opbremsninger, accelerationer og sving bør undgås for at undgå skade på passagerer ved fald i bussen. Stoppesteder må søges udformet, så en trafiksikker ind- og udstigning kan foregå. Specielt skal man være opmærksom på konfliktsituationerne mellem de forskellige trafikantgrupper. Gennem planlægning og udformning af busnettet må der tilstræbes en trafiksikker adgang til stoppestederne Vejstrækning Vejens udformning er bestemmende for den hastighed, hvormed bussen kan køre. Vejstrækningernes egnethed til buskørsel er i høj grad med til at fastlægge ruternes forløb. Nedenfor gennemgås hvilke udformninger af længde- og tværprofiler, som sikrer en tilfredsstillende fremkommelighed for bussen samt god komfort og sikkerhed for bussens passagerer Længdeprofilet De væsentligste forhold, som har betydning for en vejstræknings længdeprofil, når strækningen skal benyttes af busser, er: Mindste radier for horisontalkurver. På veje med ønskede hastigheder fra 40 km/t til 70 km/t, samt for veje i åbent land anbefales de vejledende mindste normalradier for horisontalkurver overholdt. På lokalveje med ønskede hastigheder på 30 km/t og derunder bestemmes de mindste horisontalkurveradier ved hjælp af kørekurver for busser. Mindste radier for vertikalkurver. For veje med både konkave og konvekse vertikalkurver med ønskede hastigheder fra 40 km/t til 70 km/t, samt veje i åbent land anbefales vejledende mindste normalradier overholdt. For lokalveje med ønskede hastigheder på 30 km/t og derunder bør de mindste vertikalkurveradier fastsættes ud fra hensyn til køretøjernes geometri. Acceptable stigningsforhold. Stigning eller fald bør normalt ikke overstige 50 på strækninger og 25 i kryds og ved stoppesteder. Fri højde over kørebanen, hvor der bør anvendes radier på 60 m og derover for både konkave og konvekse kurver 113
2 Ved stoppesteder bør stigning og fald være mindst muligt for at hindre hjulglidning ved standsning og igangsætning i glat føre. På Figur 12.1 vises kravene til henholdsvis konveks radius (1), konvekst knæk (2), konkav radius (3) og konkave knæk (4) i længdeprofilet. Fritrum Bussers højde er normalt: Med lukket taglem 3,00-3,30 m Med åben taglem 3,10-3,40 m Med flag 3,35-3,65 m. Herudover findes der gasbusser, der normalt er 3,35 m høje. Dobbeltdækkerbusser må ikke overstige den normale maksimalt tilladte højde på 4 m. Der kan dog lokalt gives dispensation til større højde. Ved fastlæggelse af den nødvendige frie højde over kørebanen må der udover de ovennævnte højder regnes med et tillæg for belægningsfornyelse, ujævnhed og sne på 20 cm Tværprofilet En vurdering af en vejstræknings tværprofil er nødvendig for at sikre busserne mulighed for en sikker fremkørsel på forskellige typer af veje. Endvidere vil der ofte gennem en undersøgelse af standsnings- og parkeringsforholdene, specielt i smalle bygader, kunne peges på løsningsforslag, som øger bussens fremkommelighed væsentligt. Den følgende omtale af tværprofiler berører i koncentreret form relevante forhold for busser. Ved fastlæggelse af bredder for kørespor med bustrafik er det af væsentlig betydning i hvilket omfang, der forekommer trafik med cykler eller ikke registreringspligtige knallerter i køresporet. I Tabel 12.1 er vist vejledende køresporsbredder for trafikveje med bustrafik. Figur 12.1 Undervognens krav til længdeprofilet. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 4.1] Minimumsbredderne bør kun anvendes over korte afstande, hvor det til rådighed værende tværprofil ikke giver mulighed for større bredder. Minimumsbredderne må ikke anvendes ved ønskede hastigheder over 70 km/t. På trafikveje med små horisontalkurveradier må der endvidere foretages en udvi- 114
3 delse af den samlede kørebanebredde i kurverne for at sikre forsvarlig passage mellem to busser. Tabel 12.1 Køresporsbredder på trafikveje. [Vejregler for bustrafik, 2006, tabel 4.2]. Kørespor uden cykel/knallerttrafik Kørespor med cykel/knallerttrafik Kørespor med bustrafik Anbefalet bredde Minimums bredde * 3,50 m 3,00 m * 4,50 m 4,00 m * Det er kun ikke-registreringspligtige knallerter, der skal køre til højre for bustrafikken, mens de registreringspligtige knallerter skal færdes sammen med de øvrige køretøjer i køresporet. De foreslåede mindsteværdier sikrer en tilfredsstillende fremkommelighed for bussen. De angivne bredder for kørespor, hvori der forekommer cykel- og knallerttrafik, gælder for moderate mængder af cykler og ikke registreringspligtige knallerter. Hvor store mængder forekommer, må det anbefales at anlægge cykelsti. For lokalveje med ønskede hastigheder på 40 km/t og derunder kan der i visse situationer benyttes mindre køresporsbredder Busbaner Ved en busbane forstås en vognbane forbeholdt busser i rutekørsel. Når busbaner er placeret til højre for den medkørende trafik på veje uden cykelstier, skal den også benyttes af cyklister og førere af ikke registreringspligtige knallerter. Formålet med etablering af busbaner er primært at øge bussernes rejsehastighed og regularitet for herigennem at forbedre serviceniveauet for bussens passagerer og den kollektive trafiks konkurrenceevne og driftseffektivitet. Busbaner kan være relevante at anlægge i følgende situationer: Hvor bustrafikken har væsentlige forsinkelser som følge af kødannelser i trafikken på grund af generelle fremkommelighedsproblemer. Hvor det ønskes at forøge bustrafikkens rejsehastighed. (Dette vil typisk tillige kræve signalprioritering for bustrafikken). Hvor bustrafikken har en tilstrækkelig tæthed til, at det er relevant at prioritere regulariteten i afviklingen højt i forhold til den øvrige trafik. På væsentlige nøglestrækninger for enkelte højtprioriterede buslinjer, selv om der måtte være en mindre tæthed i bustrafikken. På strækninger, hvor anlæg af busbaner kan bidrage til en hastighedsdæmpning ved indskrænkning af bilernes køreareal. Herved kan i nogle tilfælde opnås en miljøforbedring samtidig med en opprioritering af bustrafikken. På strækninger, hvor man ønsker at begrænse omfanget af gennemkørende trafik ved at nedsætte vejens kapacitet samtidig med, at man vil opretholde en god tilgængelighed for den kollektive trafik Konsekvenser af anlæg af busbaner Ved oprettelse af busbaner på eksisterende gader eller veje ændres der væsentligt ved fordelingen af det gadeareal, som er til rådighed for de forskellige trafikantgrupper. Det må derfor på forhånd grundigt undersøges, om det pågældende anlæg er en tilfredsstillende løsning, eller om der er andre løsningsmuligheder. For eksempel kan forbedring gennem parkerings- og standsningsrestriktioner langs vejsiden være en tilstrækkelig løsning i nogle tilfælde. 115
4 Ved anlæggelse af busbaner bør følgende indgå i overvejelserne: Det bør vurderes, om der kan etableres cykelsti eller cykelbane på strækningen. Det bør vurderes, om fordelene for busserne kan opveje ulemperne for den individuelle trafik (bil og cykel) og for af- og pålæsning. Hvis busbanen anvendes som trafikpolitisk virkemiddel ved at ændre fordelingen af gadearealet mellem trafikanterne i et område, bør dette ske i forbindelse med en samlet vurdering og planlægning af trafikken i det pågældende område. Hvis busbanen indgår som led i en større trafikregulering, må busbanen vurderes sammen med denne. F.eks. anlægges busbaner ofte i forbindelse med signalanlæg, hvori der indgår foranstaltninger for bustrafik. Busbaner kan på en vejstrækning anlægges enten som medstrøms- eller modstrømsbusbaner. I medstrømsbusbaner kører bussen i samme retning som den øvrige trafik. I modstrømsbusbaner kører bussen mod en i øvrigt ensrettet trafik. Samtidig kan busbaner på forskellig vis etableres i forbindelse med vejkryds Medstrømsbusbaner Medstrømsbusbaner kan placeres forskellige steder på kørebanen. Dog bør der generelt vælges en placering enten helt til højre på kørebanen eller i kørebanens midte. Hvilken af de to placeringer, der bør benyttes, afhænger af de konkrete vejforhold. Specielt vil til- og frakørselsforhold for bussen i busbanens ender være afgørende for den valgte placering. I Figur 12.2 og Figur 12.3 er vist de to placeringer af medstrømsbusbaner. Figur 12.2 Medstrømsbusbane i højre vejside. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.1]. Figur 12.3 Medstrømsbusbaner placeret i vejmidten. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.2]. De to forskellige placeringer indebærer både fordele og ulemper: Ved placering af busbane i højre side af kørebanen kan der opstå forstyrrelser fra ulovligt parkerede køretøjer og fra cykeltrafik, hvis der ikke er cykelsti. Busbane i højre side af kørebanen indskrænker parkeringsmulighederne og dermed adgangen til ejendomme i denne vejside. Dog kan der eksempelvis skiltes med, at af- og pålæsning er tilladt f.eks. uden for myldretiderne. Placering i højre vejside kræver relativt større bredde på busbanen, fordi busserne ikke bør køre over dæksler og nedløbsbrønde af hensyn til slitage på både vej og busser samt kørselskomforten. På strækninger uden cykelsti er denne relativt større bredde også vigtig af sikkerhedshensyn, idet cykler og ikke-registreringspligtige 116
5 knallerter typisk vil køre uden for nedløbsbrøndene. Busbanernes placering i højre vejside bevirker mindst mulig forstyrrelse af det eksisterende trafikafviklingsmønster. Busbane i vejmidten bevirker, at passagerer skal krydse de øvrige kørespor ved af- og påstigning ved eventuelt stoppested med deraf følgende øget uheldsrisiko. Sådanne stoppesteder bør derfor altid placeres i kombination med sikrede krydsningsforanstaltninger, f.eks. signalregulerede kryds. Ved krydsninger i niveau bør fodgængerne tilskyndes til at benytte den autoriserede krydsning, ved at der opsættes rækværker både langs stoppestedsperron og vejsiderne. Busbaner i vejmidten kan give bedre muligheder for indpasning af stoppesteder i nogle situationer. For eksempel hvor der i forvejen er tale om vejstrækninger med brede midterheller, således at stoppesteder bedre kan placeres her end i vejsiden, hvor der kan være problemer i forhold til cykeltrafik og parkering. For busbane i vejmidten vil det være nødvendigt med ekstra plads til stoppestedsheller, hvis der skal etableres stoppesteder langs busbanen. En tredje mulighed for placering af medstrømsbusbanen er helt til venstre for medkørende trafik i ensrettede gader. Ved valg af denne placering kan venstresving for bussen i kryds gøres lettere. Men placering i venstre vejside kan bevirke forstyrrelser forårsaget af ulovligt parkerede køretøjer. Placeringen nedsætter endvidere adgangen til ejendomme i denne vejside, nødvendiggør behov for areal til stoppestedsheller og bevirker, at af- og påstigende passagerer skal krydse enten busbanen eller de øvrige kørespor. Denne løsning bør derfor kun vælges på kortere strækninger uden stoppesteder og løsningen vælges sjældent Modstrømsbusbaner Modstrømsbusbaner kan anvendes, hvor bussen som følge af ensretning ellers vil få en uhensigtsmæssig omvejskørsel. Teoretisk er flere forskellige placeringer på kørebanen mulig, men i praksis anvendes en placering til venstre for modkørende trafik som vist i Figur Figur 12.4 Modstrømsbusbane. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.4]. Benyttes den i Figur 12.4 viste placering, synes modstrømsbusbaner ikke at give væsentligt større problemer end medstrømsbusbaner. Fodgængere har dog en tilbøjelighed til at glemme (overse) bustrafikken. Uheldsrisikoen er særlig stor, hvis bredden af busbanen er minimeret, så busserne kører tættere på kørebanekanten, end man under normale trafikforhold er vant til. I sådanne tilfælde kan et hegn eller anden markering langs fortovskanten anbefales Busbaner ved kryds De største problemer ved anlæg af busbaner opstår i kryds samt ved afslutning af busbanen. Det vil normalt være hensigtsmæssigt at afslutte busbanen i et signalreguleret kryds, fordi bussernes udkørsel fra busbanen kan lettes signalteknisk. På strækninger med snævre tværprofiler, kan løsninger, hvor det sparsomme trafikareal anvendes til busbaner i skiftevis den ene og den anden retning, give bus- 117
6 serne en stærkt forbedret fremkommelighed med en mere begrænset forringelse for den øvrige trafik - jf. Figur Figur 12.5 Skiftevis busbane i den ene og den anden vejside. Busstoppestederne er placeret ved signalanlæggenes stoplinjer. Der er bussignaler i signalreguleringerne, der giver busserne et forspring for biltrafikken. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.5]. Såfremt dette princip yderligere kombineres med bussignaler ved krydsene, der giver busserne prioritet i signalreguleringerne, kan fremkommeligheden for busserne forbedres endnu mere. Etablering af busbaner på snævre trafikarealer kan medføre kraftige restriktioner på parkering og aflæsning, ligesom det kan være et problem at få plads til at afvikle trafikken i alle retninger i krydsene. Forbud mod højre- eller venstresving kan derfor blive specielt aktuelle i forbindelse med busbaner i snævre gaderum. Kombinationsprincippet er bl.a. benyttet på Amagerbrogade i København Afmærkning og skiltning af busbaner Afmærkning af busbaner fremgår af Trafikministeriets cirkulære nr. 3 af januar 1998 samt bekendtgørelserne om vejafmærkning. Heri foreskrives følgende vedrørende afmærkning af busbaner Hyrevogne i busbaner I henhold til revisionen i 1997 af færdselslovens 14, stk. 6 kan vejmyndigheden og politiet fastsætte bestemmelser om hyrevognes adgang til at benytte busbaner. Man skal dog være opmærksom på, at hyrevogne ikke må køre i busbaner, hvis trafikken i busbanen er reguleret af bussignaler, jf. 155 stk. 2 i Cirkulære om Vejafmærkning af 7. januar Dette begrænser antallet af strækninger, hvor det overhovedet kan komme på tale at give tilladelse til hyrevogne i busbaner Dimensionering af busbaner Ved dimensionering af busbaner spiller det en væsentlig rolle, i hvilket omfang trafik 118
7 med cykel eller ikke-registreringspligtig knallert forekommer i busbanen. Tabel 12.2 Bredder på busbaner. [Vejregler for bustrafik, 2006]. Medstrømsbusbaner uden cykel/ knallerttrafik Medstrømsbusbaner med cykel/ knallerttrafik 12.4 Busveje Anbefalet bredde Busbaner Minimums bredde 3,50 m 3,00 m 4,50 m 4,00 m En busvej er en vej forbeholdt bustrafikken. Busveje kan inddeles i tre typer: Busveje opstået ved lukning af en vejstrækning for den øvrige trafik. Busveje anlagt som ny vejstrækning kun for busser. Busveje i et sammenhængende og selvstændigt vejsystem kun for busser. Enkeltrettede busveje anbefales dimensioneret som medstrømsbusbaner, mens dobbeltrettede busveje bør dimensioneres som vist i Tabel Enkeltsporede, dobbeltrettede busveje anlægges, hvor modkørende busser sjældent mødes, eller hvor busvejen er meget kort. Busvejen i AAU-området i Aalborg har en enkeltsporet strækning på 230 m. Antallet af busser er op til 30 i hver retning, men det afvikles tilfredsstillende. Der er stoppesteder i begge ender af den enkeltsporede strækning, der er anlagt gennem den mest centrale del af Universitetsområdet. Hvis busserne skal passere hinanden på længere enkeltsporede busveje, skal der anlægges mødepladser, hvorimellem der skal være fri sigt eller eventuelt signalreguleret fremkørsel. De angivne bredder for busveje med cykel- og knallerttrafik gælder for moderate mængder af cykler og ikke-registreringspligtige knallerter. Ved stor trafik med disse bør der anlægges cykelsti. Dimensioneringen af busveje afhænger af, om busvejen er enkeltrettet eller dobbeltrettet. Tabel 12.3 Anbefalede bredder af busveje. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.10]. Uden cykel/knallert* trafik på busvej Med cykel/knallert* trafik på busvej Enkeltsporet busvej: Anbefalet bredde 3,50 m 4,50 m Minimumsbredde 3,00 m 4,00 m Dobbeltsporet busvej: Anbefalet bredde 6,50 m 7,00 m Minimumsbredde 6,00 m 6,00 m * Der er tale om ikke registreringspligtige knallerter Bussluser I forbindelse med trafiksaneringer eller ved etablering af busveje kan det være nødvendigt at forhindre anden biltrafik end busser i at passere bestemte steder i vejnettet. Da trafikregler, vejafmærkning og signalregulering kan have utilstrækkelig virkning, kan det være nødvendigt tillige at opstille fysiske forhindringer. En 119
8 fysisk spærring, som kun tillader passage af busser, betegnes en bussluse. Der findes to typer - med sporviddeforhindring og med bom. Sporviddeforhindringer foretrækkes de fleste steder frem for bomme, der ofte udsættes for hærværk. Figur 12.7 Bussluse med sporviddeforhindring. Århus. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.12] Bussluser afmærkes med færdselstavle C22.1, Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt, og skal forsynes med undertavle med teksten "Bus undtaget" eller "Rutebus undtaget". Figur 12.6 Tværsnit af bussluse med sporviddeforhindring. [Vejregler for bustrafik, 2006] Figur 12.8 Bussluse med bom, der aktiveres ved sender i bus eller detektor i vej. Ringsted. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 5.13]. 120
9 Figur 12.9 Dobbelt bussluse med sporviddeforhindringer i Jönköping. Udformningen signalerer, at der kan køres gennem slusen med stor hastighed. [Jönköping 2005]. Ved etablering af bussluser prioriteres bustrafikken i forhold til øvrige kørende. Fordele og ulemper for de enkelte trafikanter afhænger i vidt omfang af lokale forhold, dog vil busslusen ofte betyde nogen omvejskørsel for andre Signalregulerede kryds En væsentlig del af rejsetiden for busser i byområder er ventetiden ved signalanlæg. En reduktion af bussernes forsinkelse i disse kryds vil derfor i udpræget grad være medvirkende til en reduktion af bussernes rejsetid og en forbedring af regulariteten. Ved hjælp af detektorer kan busserne ændre signalomløbet. Det anbefales, at dette kombineres med, at der etableres busbane frem til stoplinjen, så busserne ikke forsinkes af den øvrige trafik. Busprioriteringen er kun aktiv, når der ankommer busser. Signalanlægget påvirkes ved hjælp af en detektor i kørebanen eller via radiotransmission, når bussen nærmer sig krydset. Systemet kan fungere på flere måder: Det almindelige signal eller bussignalet skifter tidligere til grønt/kør, når bussen skal prioriteres (afkortning af grønt for tværretningen). Det almindelige signal kan give længere grøntid i bussens kørselsretning Bussignaler Bussignaler i signalregulerede kryds anvendes, hvis man ønsker at signalere anderledes for busserne end for de øvrige køretøjer i samme tilfart. Det er en forudsætning for anvendelsen af bussignaler, at busserne passerer stoplinjen fra en busbane eller et busstoppested. Hvidt S svarer til rødt lys. Hvid vandret bjælke svarer til gult lys (Forvarsling). Hvid lodret bjælke svarer til grønt lys. Skrå bjælke opad til venstre giver konfliktfrit venstresving eller mulighed for flere vognbaneskift til venstre. Skrå bjælke opad til højre giver konfliktfrit højresving eller mulighed for flere vognbaneskift til højre. Figur Bussignaler. Hvidt S svarer til rødt lys. Hvid vandret bjælke svarer til gult lys (Forvarsling). Hvid lodret bjælke svarer til grønt lys. Skrå bjælke opad til venstre giver konfliktfrit venstresving eller mulighed for flere vognbaneskift til venstre. Skrå bjælke opad til højre giver konfliktfrit højresving eller mulighed for flere vognbaneskift til højre. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.2]. 121
10 Eksempler på busbaner En busbane ved et kryds anlægges som regel som: busbanen ligger til venstre for de øvrige vognbaner, og til højre for hovedsignalet, når busbanen ligger til højre for vognbanerne. fællesspor sammen med højresvingende trafik fællesspor sammen med cykler og ikke-registreringspligtige knallerter separat ligeudspor. Figur Eget foto. Busbaner i Vejle ved stationen. Figur Busbane i London. Eget foto. Nedenfor vises enkelte eksempler på, hvordan busbaner kan placeres i vejarealet. I Vejreglerne er der yderligere eksempler. Bussignalet skal opsættes sammen med et hovedsignal. Generelt placeres bussignalerne til venstre for hovedsignalet, hvis 122
11 Figur ]. Bussen har eget signal og kører frem før øvrig trafik. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur Hvis en busbane i vejmidten ophører, eller en bus skal foretage højresving fra en busbane i vejmidten, bør der altid etableres en busfase umiddelbart før og/eller efter den medkørende trafik har grønt lys - jf. Figur Hvis bussen blot skal køre frem og videre i den venstreliggende vognbane, skal den lodrette bjælke benyttes (A på figuren). Hvis bussen derimod skal krydse flere vognbaner, skal der benyttes skrå bjælke opad til højre (B på figuren). Figur Bussignal ved ophør af busbane i vejmidte (A) eller ved højresving fra busbane i vejmidte (B). [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.12]. 123
12 Når en bus skal svinge til venstre fra et stoppested i vejmidten, og venstresving i øvrigt er tilladt fra et eller flere kørespor til højre for stoppestedshellen, vil bussen være i konflikt med de øvrige venstresvingende, med mindre der er en busbane i midten af sidevejen Figur Konflikten kan her løses ved at etablere en busfase, der giver bussen mulighed for konfliktfri fremkørsel og venstresving og desuden et forspring i forhold til de øvrige venstresvingende køretøjer. Den konfliktfrie fremkørsel vises med skrå bjælke i bussignalet. Figur Bussignal ved konfliktfrit venstresving fra busstoppested i vejmidte. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.13]. Figur Slusevirkende signalanlæg, der bringer bussen frem til det umiddelbart efterfølgende signalanlæg før den øvrige trafik. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.15]. 124
13 Signalanlæg kan anvendes til at dosere trafikken ind på den efterfølgende strækning, hvor der ikke lukkes mere trafik ind, end der kan afvikles. Frem til signalanlægget etableres en busbane, så busserne kan passere køen af biler jf. Figur Inden man etablerer prioritering i et signalreguleret kryds, bør der laves en analyse af de lokale konsekvenser i selve krydset, og af konsekvenserne for trafikafviklingen i området som helhed. Forøgede kødannelser for den øvrige trafik kan medføre forringede vilkår for busserne i en længere afstand fra krydset. Hvis køen fra krydset går længere bagud end en evt. busbane, vil busserne få en længere rejsetid på den strækning, der ligger før busbanen Busbane ved trafikale flaskehalse Ved trafikale flaskehalse er der ofte store og uforudsigelige forsinkelser for trafikken. Netop i disse situationer er det særligt ønskeligt at minimere forsinkelsen for bustrafikken. Ved en trafikal flaskehals forstås her et signalanlæg, hvor tilstrømningen af trafik i et antal signalomløb er større end kapaciteten. Herved opstår en kø, som først forsvinder, når der igen har været et vist antal omløb med kapacitetsoverskud. Hvis det ikke skønnes forsvarligt eller muligt at anlægge busbane gennem flaskehalsen, kan forsinkelsen for den kollektive trafik elimineres ved at anlægge en busbane frem til et eller flere kryds før den egentlige flaskehals - jf. Figur Herved sikres, at bussen ikke bliver forsinket af køen. Figur Flytning af kødannelse ved etablering af kunstig flaskehals. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.16]. På denne måde kan skabes en kunstig flaskehals med samme kapacitet som den egentlige flaskehals. Bussernes fremkørsel fra busbanen kan lettes med et bussignal, der er slukket, når den øvrige trafik har grønt lys. Bussen får herved også mulighed for at køre frem sammen med bilerne for grønt. 125
14 Detekteringsmetoder Følgende tre metoder anvendes i forbindelse med busprioritering i signalregulerede kryds: Figur Detektering med prioritetssender i bussen, der sender anmodning om prioritet til signalets styreapparat. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.1]. Detektering med induktiv spoledetektor, der kun giver signal, når en bus passerer jf. Figur Detektering med prioritetssender i bussen, der sender anmodning om prioritet til signalets styreapparat jf. Figur Detektering med stedbestemmelse ud fra satellitter (GPS) jf. Figur Figur Tre metoder til selektiv busprioritering i signalanlæg. Til selektiv detektering af busser i kørespor med blandet trafik findes to andre metoder. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.1]. Figur Detektering med induktiv spoledetektor, der kun giver signal, når en bus passerer. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 6.1]. Den mest anvendte metode er nedfræsning af en detektor i kørebanen. Detektoren fungerer som en strømførende spole, hvor magnetfeltet påvirkes, når metal fra et køretøj passerer. Forandringer sendes via et kabel til signalanlæggets styreapparat. Denne form for detektering af busser er velegnet, når detektoren er placeret i en busbane, og det derfor kun er busser i rutedrift, der bliver detekteret. Flere og flere steder anvendes nu prioritetssendere. En prioritetssender er i princippet en modtager/sender, der er placeret i bussen. Når bussen passerer en spole ved et signalanlæg, sendes et prioriteringssignal til styreapparatet. Signalet kan evt. indeholde oplysninger om bussens linjenummer og herved oplyse, hvilken form for prioritet, der skal etableres, f.eks. om bussen skal svinge til venstre eller køre ligeud. Princippet er vist på Figur Denne teknik har ingen detektorer i vejen. 126
15 Afsendelse af prioriteringssignaler sker, når bussen passerer bestemte foruddefinerede punkter på ruten. Teknikken fordrer derfor en temmelig præcis stedfæstelse af bussen. Dette kan gøres på to måder: Med GPS-teknik: En computer i bussen afsender i kombination med GPSmodtageudstyr et prioriteringssignal til styreapparatet. Med odometer: Stedbestemmelsen foretages med et odometer (måling af hjulomdrejninger og herved afstand). Odometret nulstilles, når bussen passerer nogle vejfyr, der er opsat langs ruten. Vejfyrene er sendere, der er opsat specielt med henblik på at give signal til busserne om, hvor de er, og placeres typisk ved styreapparaterne. Disse teknikker har den fordel, at detekteringspunkterne "kun" ligger indkodet i bussens computer og derfor let kan ændres efter behov. Ulempen er, at alle busser, der skal prioriteres, skal have specielt udstyr monteret. De to principper er kombineret i flere af de systemer, der anvendes i Danmark. Anvendelse af automatisk, geografisk stedbestemmelse giver mulighed for en række fordele frem for detektering med spoler: Man undgår fysiske indgreb i kørebanen. Detekteringspunktet kan let ændres, idet dette ligger i buscomputeren. Man kan nøjes med kun at prioritere busser, der er bagud i forhold til køreplanen, hvorved denne overholdes bedre. Udvalgte buslinjer kan prioriteres, evt. med en højere prioriteret end andre buslinjer. Når stedbestemmelsen kædes sammen med data om køreplan mv., kan oplysningerne anvendes til andre formål, f.eks. dynamisk information til passagererne om forsinkelser og forventede ankomsttider i bussen og på stoppestederne. Endelig kan trafikselskaberne overskue og indsamle data om driften, der kan være værdifuld information i planlægningsarbedet. Der sker en stor udvikling i disse systemer i disse år og der gennemføres mange forsøg bl.a. med støtte fra EU. En undersøgelse af 20 busprioriteringsprojekter omfattet af EU's DRIVE2-rammeprogram viste, at der er store tidsbesparelser ved aktiv busprioritering i signalanlæg. I gennemsnit er forsinkelserne reduceret med 50 %, uden at dette nødvendigvis fører til større forsinkelser fra den øvrige trafik. Tilbagebetalingstiden varierer fra 3 til 16 måneder i de projekter, hvor en sådan undersøgelse er gennemført. Trods effektiv busprioritering vil en mere moderne styring af signalanlæggene ofte kunne give ikke ubetydelige gevinster for den øvrige trafik sammenlignet med traditionelt styrede signalanlæg Samordning af signalanlæg På Figur er til venstre vist en samordning, der giver optimale forhold for den almindelige trafik. Til gengæld er stoppestedernes placering og den normale opholdstid ved disse så uheldig, at busserne får ventetid i hvert eneste signalanlæg. Hvis samordningen kan indrettes helt uden hensyntagen til den almindelige trafik - og til busser i den modsatte retning - bør den udformes som vist på Figur til højre, hvor samordningen af de fem signaler er ændret. Bussen kører meget hurtigere gennem strækningen, men den øvrige trafik får mange stop, og en eventuel række af biler på vej gennem anlæggene vil blive splittet op i flere mindre køretøjsbølger. 127
16 Figur I figuren til venstre er samordningen ideel for bilerne, men ikke for busserne. I figuren til højre er busstoppestederne flyttet og der er opnået en væsentlig reduktion i den tid, det tager for busserne at køre gennem strækningen. [Vejregler for bustrafik, 2006, figurerne 6.4 og 6.6]. Figurerne illustrerer nogle rendyrkede principper. I virkeligheden vil der typisk være nogle begrænsninger både på placering af stoppesteder og mulighederne for samordning, hvorfor de optimale løsninger tit er en kombination af flytning af enkelte stoppesteder og ændring af enkelte signalomløb. For at beregne den optimale samordning benyttes edb-værktøjer, idet man med disse ikke alene kan bestemme den optimale samordning, men også kan vurdere de trafikale effekter, som f.eks. stop og forsinkelse ved forskellige alternative udformninger af samordningen. Som et forsøg blev signalerne på Nørrebrogade i København omstillet efter en beregning med programmet TRANSYT. Rejsetider for busser og biler blev sammenlignet, dels med den tidligere indstilling, dels med en manuelt udarbejdet samordning, der tog hensyn til bustrafikken. Resultaterne viste, at man for både busser og biler opnåede det bedste resultat med edb-samordningen. Bussernes rejsetid (ekskl. stoppestedsophold) kunne reduceres med op til 10 %, samtidig med, at bilernes rejsetid blev reduceret med 7 %. En afgørende forudsætning i de ovenfor anførte analyser af forskellige udformninger af samordning er varigheden af bussernes stoppestedsophold. Hvis disse varierer meget, er der mange busser, som ikke vil kunne udnytte den fastlagte grønne bølge for busserne. 128
17 12.7 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Det kan vanskeligt undgås, at busser kommer ind på lokalveje, hvor der af trafiksikkerhedsmæssige årsager gennemføres hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der skal peges på to typer af bump, der er udformet mere busvenligt end de øvrige. Det ene er det såkaldte kombibump, hvor der er et hårdt bump for bilerne i midten omkranset af et længere busbump tilpasset bussernes sporvidde - Figur Figur Kombibump. [Vejregler for bustrafik, 2006, eksempelsamlingen]. Figur Pukkelbump. [Vejregler for bustrafik, 2006, eksempelsamlingen]. Figur Eksempel på kombibump. [Vejregler for bustrafik, 2006, eksempelsamlingen]. Det andet, der populært kaldes pudebump, er en variant af kombibumpet, hvor de to cirkelbump for bustrafikken er erstattet af plane flader - Figur Pukkelbump, hvor der udlægges et antal pukler på vejbanen - jf. Figur er ikke meget anvendt. 129
HÅNDBOG. TKollektiv trafik på vejet ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2011. Høringsudgave
HÅNDBOG TKollektiv trafik på vejet ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2011 Høringsudgave FORORD Denne vejregel omhandler kollektiv trafik på veje. Vejreglen er en del af serien Anlæg og planlægning fælles
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 313 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Vejdirektoratet, j.nr. 18/15242
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereByområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:
Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereBilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog
BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereProjekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat
Projekt PrioBus Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat 1. Indledning --------------- Københavns kommune har i mange år satset på forbedret fremkommelighed for den kollektive
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne
Dato 1. november 2018 Sagsbehandler Pia Brix Mail pbx@vd.dk Telefon +45 7244 3486 Dokument 18/15242-18 Side 1/14 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne I bekendtgørelse
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereTVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller
TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs mereKørsel på vej. Øvelseshæfte
EasyDrive.dk Administration: Tranegilde Bygade 13, 2635 Ishøj Tlf. 24 25 42 00 e-mail info@easydrive.dk Kørsel på vej Øvelseshæfte Mål med øvelserne på vej Formålet med undervisningen er at give dig færdighed
Læs mereAlbertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse
(sydlig adgang) Trafikanalyse NOTAT 14. september 2017 adn/tfk 1 Indledning Krydset (sydlig adgang) har gennem en lang årrække været overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Det ønskes undersøgt, om den
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereBekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme
Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af
Læs mereTrafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereStrækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
Læs mereVESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING
Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereTrafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje
Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje Indholdsfortegnelse: Indledning Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Om placering og udformning af fartdæmpere Ønsket hastighed
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs mereUdvalgte færdselstavler
Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereUDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ
Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereNye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler. Variable færdselstavler. Undertavle til lyssignaler
Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler Perioden 2012 2016 Ændringerne afspejler, hvordan trafikken og gadebilledet ændrer sig i takt med udviklingen. Vejafmærkning Variable færdselstavler
Læs mereFaaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER
Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereGode signaler for en sikkerheds skyld
Gode signaler for en sikkerheds skyld Af Lars Bo Frederiksen, Center for Trafik, Københavns Kommune, larfre@tmf.kk.dk Claus Rosenkilde, Center for Trafik, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk I Københavns
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereBusprioritering med GPS-detektering
Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes
Læs mereFredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold
Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereM 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer.
M 10 Færge for gående og cyklende M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 12 Lufthavn Angiver flyveplads, der også må beflyves af taxifly. M 13 Jernbanestation Angiver station for persontog.
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Gladsaxe Kommune Værebrovej Trafikregulerende tiltag ved omlægning af bus 400S NOTAT REV. 3 6. juli 2011 MKK/jvl Indholdsfortegnelse 0 Baggrund og forudsætninger... 1 1 Reduktion af eksisterende
Læs mereAnalyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej
1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereGRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6
KØBENHAVNS KOMMUNE, CENTER FOR TRAFIK GRØNDALS PARKVEJ IDÉSKITSER TIL STIKRYDSNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereC11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt
C11_1 Højresving forbudt Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle. C11_2 Ventresving forbudt Forbuddet gælder kun i det
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler tværafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen.
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereViborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.
Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2
Læs mereRedegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 457 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. september 2010 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereSIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal.
SIGNALOPSTILLING SIGNALTYPER Pilsignal 3-lys 1-lys Cykelsignal 3-lys 3-lys pil 1-lys pil Hovedsignal 3-lys 2-lys - minusgrønt Fodgængersignal 2-lys lydsignal Bussignal 3-lys 2-lys SIGNALSIGNATURER MASTER
Læs mereAdvarselstavler A 11 Farligt vejkryds A 11 Farligt vejkryds A 16 Rundkørsel A 17 Fodgængerfelt
Advarselstavler A 11 Farligt vejkryds... 7-36 A 11 Farligt vejkryds... 7-54 A 16 Rundkørsel... 7-51 A 17 Fodgængerfelt... 7-9 A 17 Fodgængerfelt... 7-19 A 17 Fodgængerfelt med undertavle Gågade... 7-32
Læs mere2.1 Projektberetning. Leverancer og resultater. Optimal linjeføring
2.1 Projektberetning I forbindelse med busplan 2012, og de ønskede ruteændringer i bymidten, skulle busser nu køre dobbeltrettet igennem Allehelgensgade. Siden 2012 har gaden fungeret med den midlertidige
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mere1 Baggrund. 2 Hvidbrovej. Albertslund kommune Genopretning - Hvidbrovej Vejbump. Notat
30. oktober 2018 Notat Albertslund kommune Genopretning - Hvidbrovej Vejbump Projekt nr.: 10400746 Dokument nr.: 1230125828 Version 1 Udarbejdet af MARF Kontrolleret af ACH Godkendt af BRH 1 Baggrund Nærværende
Læs mereTeknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet
Læs mereNY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011
NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 Jacob Deichmann, Rambøll By & Trafik, sekretær for Vejregelgruppen Kollektiv Trafik på veje I november 2011 blev et nyt forslag til Vejregelhåndbog
Læs mereNOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet
Læs mereVejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.
Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereKøbenhavns Kommune Ny Amagerbrogade - Midlertidig trafikafvikling
Bilag 9 Generelt De overordnede principper for trafikafviklingen fremgår af skitserne til højre. For yderligere detaljeringsgrad henvises til tegning nr. 21 - Trafikafviklingsplan. Der er følgende generelle
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereHalsnæs Kommune. Indholdsfortegnelse. Gennemkørende lastbiltrafik på Fjordvej Trafikanalyse NOTAT 27. januar 2017 ph/cf/ih
Gennemkørende lastbiltrafik på Fjordvej Trafikanalyse NOTAT 27. januar 2017 ph/cf/ih Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Fjordvej... 3 3 Lastbiltrafik på Fjordvej... 4 3.1 Kørebanebredden... 4 3.2 Fjordvejs
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereAlbertslund Kommune. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse. NOTAT 14. september 2017 Rev. A, 8. november 2017 adn/tfk
(sydlig adgang) Trafikanalyse NOTAT 14. september 2017 Rev. A, 8. november 2017 adn/tfk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning og anbefaling... 4 3 Baggrund og historik... 6 4 Trafikale
Læs mereHÅNDBOG KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT ANLÆG OG PLANLÆGNING. December Høringsudgave
HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING December 2015 Høringsudgave FORORD Denne håndbog beskriver anbefalinger og vejledninger til udformning af infrastruktur for kollektiv (bus)trafik på veje. Håndbogen er en
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mere0 Indholdsfortegnelse
UDKAST Dragør Kommune Etablering af nyt signalreguleret fodgængerfelt på Kirkevej Analyse og anlægsoverslag NOTAT 04. august 2014 TAK/AG/SB 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 1 1
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Læs mereUDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh
UDKAST Alberslund og Glostrup Kommune Modulvogntog UPS Danmark NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh 0 Indledning I forbindelse med et ønske fra UPS Danmark om at få tilladelse til at køre med modulvogntog mellem
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereFastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg
Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg Program for Workshoppen: Indledning og rammesætning af workshoppen 3 korte indlæg: Hvorfor behov for bedre grundlag for fastlæggelse af sikkerhedstider? (Baggrund
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mere