KVALITETSRAPPORTEN 2014

Transkript

1 KVALITETSRAPPORTEN 2014 Skoleåret KOLDING KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

2 INDHOLD Kvalitetsrapporten Indhold... 2 Læsevejledning... 4 På vej mod Den ny Folkeskole... 5 Konklusioner... 6 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 7 Handleplaner... 7 Elevernes udbytte af undervisningen... 8 Folkeskolens afgangsprøver... 8 Kommunale Læsetest Andre vurderinger af det faglige niveau Kvalitetsparametre for skolernes pædagogisk processer Undervisning Den løbende evaluering i undervisning og SFO Plads til alle Elevplaner og elevsamtaler Skolestart, indskoling og sfo Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Overgangsfrekvens til ungsomsuddannelse (UU) Rammen for elevernes udbytte Nøgletal elevfravær Kvalitetsparametre for skolernes organisering Skole-hjem samarbejdet Trivsel Ledelse og Organisering Lærerkompetencer Kommunale mål og tiltag Målopfyldelse generelt Skolevisionen Den stolte Skole (mål opfyldt 2014) Designpædagogik (kvalitetskontrakt 2013) Inklusion (mål opfyldt 2015) Læsning i 8. klasse (kvalitetskontrakt 2013) De naturvidenskabelige fag Initiativer på Bramdrup Skole i forbindelsen med nedlæggelsen af Dronning Dorothea Skolen Lokale mål og tiltag specialundervisning Konklusioner Elevernes udbytte af undervisningen

3 Ramme for elevernes udbytte af undervisningen Kommunale mål og tiltag Lokale mål og tiltag økonomi og visitation TILSYN MED EKSTERNE INSTITUTIONER MED INTERN SKOLE Klagesager Den nye folkeskole Obligatoriske resultatoplysninger jf. bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i Folkeksolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Midlertidige krav Bilagsoversigt

4 LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapporten sætter i kombinationen, mellem et præcist fokus på kerneydelsen i Kolding Kommunes skoler og en høj grad af opmærksomhed rettet mod udvikling af denne, rammen for kvalitetssikringen af fremtidens skole i Kolding Kommune. Da der 1. august 2014 trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen i kraft, vil der i dette års kvalitetsrapport være et nyt afsnit (Den nye Folkeskole), som sikrer, at den samlede kvalitetsrapport for Kolding Kommune lever op til bestemmelserne i den ny bekendtgørelse. Afsnittet er tilføjet sidst i dette års kvalitetsrapport. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil arbejde på, at disse bestemmelser fremadrettet indarbejdes mere naturligt i kvalitetsrapporten. De første to kapitler i kvalitetsrapporten samler sig om undervisningen, med fokus på henholdsvis elevernes udbytte af undervisningen samt rammen om elevernes udbytte af denne. Med dette fokus præciseres kerneydelsen, hvilket er hovedformålet med kvalitetsrapporten. De to kapitler består i stor udstrækning af tal og grafer, som er gode til at give overblik i rapporter som denne. Udover de to kapitler, som primært har fokus på elevernes udbytte af undervisningen, samt rammen om elevernes udbytte af denne, suppleres disse efterfølgende med to kapitler, som beskriver henholdsvis centrale og lokale mål og tiltag. Ved at rette blikket mod centrale og lokale mål og tiltag, skabes der en højere grad af sammenhæng mellem tal og grafer og alt det gode pædagogiske arbejde bag nøgletallene. De fire spind, som sætter tal på pædagogiske processer, organisering og ledelse, og samler det i grafer. På denne måde skabes sammenhæng og overblik over, hvad der ligger bag resultaterne og ressourceanvendelsen, men også hvor udviklingsfelterne er. De fire spind samler skolernes status i.f.t. målopnåelse i en række fælles kvalitetsudsagn (se en oversigt i bilagene 4-6). For hvert udsagn angiver skolen, om det er et mål man har prioriteret (gul), og om man har nået målet (grøn). Helt grøn graf vises, når skolen erklærer at have nået målet, og i den kommunale rapport, når alle skoler er i mål. De enkelte spind er sat ind i de kapitler, hvor de tematisk hører hjemme. Vi har i kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 valgt at bibeholde de nøgletal den tidligere bekendtgørelse specificere, Hvert område har sin oversigt, så det er sammenlignelige skoletilbud, der sammenlignes (bilagene 1-3). Beregningerne er som tidligere. Vi har valgt at henregne den almindelige, faglige specialundervisning og AKT-undervisning til den brede, almindelige undervisningsudgift. En prioritering, der er indlysende og rigtig, når vi arbejder os ind i den inkluderende folkeskole. Udgiften til specialundervisning indeholder alene udgifter knyttet til den særligt tilrettelagte specialundervisning, der finder sted på specialcentre eller i specialklasser, og som man visiteres til. Tallene kan derfor kun med forsigtighed sammenlignes med tidligere år. Kvalitetsrapporten kan ikke stå alene som beretning om skolevæsenet i skoleåret En række områder får særlig opmærksomhed og separat politisk behandling, fordi de vurderes at være særligt centrale for den samlede udvikling og ressourceudnyttelse. Det drejer sig fx om den årlige status på de kommunale læsetest, årsberetningen for to-sprogs-området, årsberetningen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, evaluering af servicemål, opfølgning på større politisk vedtagne indsatser, justering af Styrelsesvedtægten og dens bilag og ikke mindst den løbende udvikling og behandling af specialundervisningsområdet. For den, der måtte ønske at gå et spadestik dybere på disse områder, er rapporter og referat af Uddannelsesudvalgets møder alle at finde på Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde den 3. februar 2014 forvaltningen at indarbejde integrationstiltag, herunder SSP-samarbejdet, i kvalitetsrapporterne for Munkevængets Skole og Bramdrup Skole. Disse er beskrevet i den samlede kvalitetsrapport i afsnittet Initiativer på Bramdrup Skole i forbindelse med nedlæggelsen af Dronning Dorotheaskolen. 4

5 I afsnittet er ligeledes beskrevet hvilken kompetenceudvikling, som er iværksat for personalet på Bramdrup Skole. PÅ VEJ MOD DEN NY FOLKESKOLE Skoleåret 2013/14 har været et særligt skoleår, hvor skolerne udover at have fokus på den daglige kerneydelse, har arbejdet benhårdt på forberede sig på og blive klar til den nye skolereform. Som skolernes lokale kvalitetsrapporter viser, har vejen mod den nye skolereform, på de fleste skoler, fået plads som et særligt lokalt mål. Når man læser sig gennem kvalitetsrapporten og rapportens konklusioner, bliver det tydeligt, at skolerne har formået både at skabe resultater i indeværende skoleår samtidigt med, at der i et stort omfang har været brugt tid på fremadrettet at forholde sig til både rammen og intentionerne i den nye skolereform. Folkeskolereformen bevirker også, at kvalitetsrapporten fremadrettet må justeres i forhold til både den nye bekendtgørelse for kvalitetsrapporter i folkeskolen 1, men også i forhold til de kommunale indsatser, som skal understøtte den ny folkeskolereform. De nuværende kommunale indsatser vil fremadrettet fortsat have forvaltningens opmærksomhed, selvom de ikke nødvendigvis vil være beskrevet i kvalitetsrapporterne. Den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen er gennem de nationale mål og fælles indikatorer rettet mod elevernes faglige resultater og trivsel frem for mod input og aktiviteter. Krav til disse resultatoplysninger samt øvrige midlertidige oplysninger, fremgår i afsnittet den ny folkeskole. Dette afsnit vil danne grundlaget for fremtidige kvalitetsrapporter

6 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN: Resultaterne af 9. klasses afgangsprøver ligger på et højt niveau. Der er fremgang ved flere af de individuelle afgangsprøver kun i to fag er der en lille tilbagegang. Det er glædeligt og særdeles tilfredsstillende, at Kolding Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet både i de bundne fag og i dansk, og at der over en treårig periode ses en markant forbedring af resultaterne. Det er tilfredsstillende at ligge på landsgennemsnittet i matematik, men sammenholdt med tendenserne i de nationale test, og at der ikke er en tendens der peger i retning af betydelige forbedringer i resultaterne, bør der være ambitioner om at forbedre resultaterne særligt i faget matematik. Der er ved afgangsprøverne i 10. klasse fremgang i seks ud af syv prøver. I flere af fagene er fremgangen markant. Resultaterne for læseprøverne på 8. årgang er de bedste i de år, vi har afholdt TL3 i 8. klasse (siden 2009). Der er desværre en tilbagegang hos de tosprogede elever, hvorfor der bør være en særlig opmærksomhed rettet mod denne elevgruppe. Det er meget tilfredsstillende, at de fleste skoler i Kolding Kommune ligger over det forventede gennemsnit sammenholdt med en socioøkonomisk reference, ligesom det er meget tilfredsstillende, at Kolding kommune på nuværende tidspunkt indfrier de fleste af de nationalt fastsatte mål og resultatmål. Resultaterne viser ligeledes, at der bør være fokus på at styrke faget matematik i indskolingen. RAMMEN OM ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Der er en lille stigning i den del af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning, ligesom der konstateres en lille stigning i antallet af planlagte undervisningstimer. De tilbageførte midler fra lærerlockouten i foråret 2013, er brugt til både flere fagfaglige timer og til holddeling og tolærerordninger. Skolernes lykkes med deres indsatser i forhold til at skabe et godt undervisningsmiljø og at fastsætte procedurer i forhold til at håndtere elevfravær. Fraværet er igen faldende og er, over en treårig periode, faldet fra 8,6 skoledag pr. elev til 7,6 skoledag pr. elev. Særligt det ulovlige fravær er lavt og ligger på 0,4 skoledag pr. elev i skoleåret 2013/14. Med den nye folkeskolereform stilles der krav om, at 95% af al undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence i faget i Seneste undersøgelse af lærernes undervisningskompetencer i Kolding Kommune, viser at kompetencedækningen i skoleåret var på 90,5 %. Der er særligt behov for at sikre større kompetencedækning i fagene historie, kristendom, hjemkundskab og natur og teknik. MÅL OG TILTAG, KOMMUNALT OG LOKALT Både kommunalt og lokalt på skolerne har implementeringen af skolereformen stor opmærksomhed. En tydelig og godt forankret skolevision skaber et godt fundament for denne implementering. Der er en tydelig tendens til at skolerne, udover arbejdet med folkeskolereformen, også er optagede af lokale indsatsområder, som understøtter de kommunale mål Designpædagogik- og processer er en stadig større del af skolernes pædagogiske praksis. Design kobler sig på både op på emner og fag, men er også omdrejningspunkt og afsæt for større processer hvor flere fag om kompetencer er i spil. Flere års indsatser i forhold til at styrke de naturvidenskabelige fag ser ud til at bære frugt. 6

7 OPFØLGNING PÅ SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT Som opfølgning på sidse års kvalitetsrapport henvises til afsnittene om Kommunale læsetest læs afsnittet: Kommunale læsetest. Som opfølgning på sidste års for læseprøverne i 8. klasse, har forvaltningen været i dialog med skolerne i forbindelse med skoleledermøde og på opfølgningsmøde på skolernes kvalitetsrapporter. Der er udarbejdet en ny evalueringsplan, de kommunale læsekonsulenter vil fremadrettet være fysisk placeret i skoleafdelingen, og blive en del af skoleafdelingens konsulentteam. Niveauet i de naturvidenskabelige fag læs afsnittet: Niveauet i de naturvidenskabelige fag Lærerkompetencer læs afsnittet: Lærerkompetencer og Vurdering af målsætningen om fuld kompetencedækning Opfølgning på lukning af Dr. Dorotheaskolen læs afsnittet: Initiativer på Bramdrup Skole i forbindelse med nedlæggelsen af Dronning Dorotheaskolen HANDLEPLANER På baggrund af nærværende kvalitetsrapport vurderes der ikke at være behov for at udarbejde handleplaner for enkelte skoler eller skolevæsenet som sådan. 7

8 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 9. KLASSE Resultaterne for 9. klasses afgangsprøver ligger på et højt niveau. Der kan konstateres fremgang indenfor fysik/kemi, mundtlig dansk og dansk skriftlig fremstilling. Der er et marginalt fald i resultaterne for matematik problemløsning, dansk læsning- og retstavning. Der er tilbagegang i matematik færdighedsregning og i engelsk mundtligt disse resultater ligger dog omkring landsgennemsnittet i og over det kommunale gennemsnit for skoleåret ,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Folkeskoler i Kolding Kommune Kolding Kolding Kolding Landsresultat Der er flotte resultater indenfor de danskfaglige afgangsprøver. Niveauet i dansk læsning- og retstavning er stabilt på kommunalt niveau og markant over landsgennemsnittet. Der er mærkbare forbedringer på kommunalt niveau i prøverne i dansk skriftlig fremstilling (+ 0,4) og i mundtlig dansk (+0,5) Hvor der sidste år var en markant stigning i matematiske færdigheder, er resultatet i år faldet en smule.i skoleåret var Kolding Kommunes resultater for første gang over landsgennemsnittet, i år er det faldet og ligger på landsgennemsnittet for Resultatet er dog tilfredsstillende, når det sammenlignes med de seneste års resultater som har været væsentligt lavere 2 Gennemsnitskarakteren i fysik/kemi er igen steget. Det betyder, at Kolding Kommunes gennemsnitsresultater for faget ligger over landsgennemsnittet for skoleåret Har siden ligget under et gennemsnit på 7 se tidligere kvalitetsrapporter på: 8

9 Karaktergennemsnit Skolernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Dansk læsning Dansk, retskrivning Dansk, skr. Fremstilling Dansk, mundtlig Mat. problem -løsning Engelsk mundtlig Alminde-Viuf Fællesskole 7,3 7,8 8,5 7,8 7,9 6,9 7,2 6,4 Bakkeskolen 5,9 6,6 7,8 8,8 6,5 6,6 9,4 6,5 Bramdrup Skole 6,5 7,7 7,4 7,3 6,2 4,9 7,0 4,9 Brændkjærskolen 6,3 6,4 6,9 7,9 6,6 5,7 7,2 5,7 Christiansfeld Skole 5,5 5,8 5,6 5,5 6,0 6,8 5,4 6,3 Kongsbjergskolen 6,8 7,0 7,5 9,2 6,8 6,7 8,7 6,4 Lyshøjskolen 8,2 7,9 7,6 8,7 8,6 8,3 9,2 8,3 Munkevængets Skole 5,8 6,4 5,8 7,6 4,4 4,4 6,5 6,6 Sdr.Bjert Centralskole 8,3 7,7 6,9 8,1 8,4 7,9 7,4 7,2 Sdr. Vang Skole 7,3 8,3 6,9 7,4 8,2 6,8 6,3 7,0 Vamdrup Skole 6,2 5,9 7,0 7,9 6,9 6,2 7,1 7,5 Vonsild Skole 6,8 7,6 6,3 7,6 7,9 7,3 8,4 6,1 Ålykkeskolen 6,8 7,6 7,5 8,0 7,0 6,4 7,9 8,0 Minimum 5,5 5,8 5,6 5,5 4,4 4,4 5,4 4,9 Kolding gennemsnit 6,8 7,1 7,1 7,9 7,0 6,4 7,6 6,6 Maksimum 8,3 8,3 8,5 9,2 8,6 8,3 9,4 8,3 Mat. Færdigheder Fysikkemi 9

10 FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE UDTRÆKSFAG 9. KLASSE Det er tilfredsstillende at seks af prøverne viser resultater, som ligger overlandsgennemsnittet i men ikke at tre af prøverne ligger under. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Folkeskolens afgangsprøve udtræksfag 9. klasse Kolding Kolding Kolding Landsresultat Der er, med en stigning på 0,8, opnået flotte resultater i samfundsfag. I prøverne engelsk skriftlig, kristendomskundskab, historie, biologi og geografi er der små ændringer i enten positiv eller negativ retning sammenlignet med resultaterne i Resultaterne for mundtlig tysk/fransk er steget over en treårig periode, desværre ses den omvendte tendens i tysk/fransk skriftlig. Det er andet år, hvor der afholdes afgangsprøver i mundlig matematik, resultaterne er markant dårligere end sidste år. 10

11 Karaktergennemsnit Skolernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Udtræksfag Engelsk, skriftlig Historie Kristen domskundskab Samfundsfag Tyskfransk mundtlig Tyskfransk skriftlig Biologi skriftlig Geografi skriftlig Matematik mundtlig Alminde-Viuf Fællesskole 8,3 5,7 7,7 5,9 Bakkeskolen 6,6 6,9 7,1 6,1 Bramdrup Skole 7,9 6,7 8,0 7,8 6,6 6,9 4,9 Brændkjærskolen 7,5 6,7 8,2 3,3 5,1 7,2 6,5 Christiansfeld Skole 5,8 6,8 6,0 5,8 Kongsbjergskolen 8,2 6,7 7,8 7,6 5,3 5,4 Lyshøjskolen 8,3 8,8 8,9 8,6 7,4 Munkevængets Skole 7,0 5,4 5,1 6,5 Sdr.Bjert Centralskole 8,5 8,5 7,2 8,6 Sdr. Vang Skole 7,5 7,1 6,9 7,5 Vamdrup Skole 8,3 8,3 Vonsild Skole 9,8 9,1 7,6 8,3 Ålykkeskolen 7,7 7,8 7,5 7,8 Minimum 5,8 6,6 6,7 5,7 3,3 5,4 5,1 5,1 4,9 Kolding gennemsnit 8,1 7,8 7,5 7,7 6,3 6,6 7,2 6,9 6,0 Maksimum 9,8 9,1 8,8 8,9 7,8 7,8 8,6 8,6 7,5 11

12 FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 10. KLASSE Ved afgangsprøverne er der fremgang i seks ud af syv prøver. 8,0 Karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kolding Kolding Kolding Resultaterne for danskprøverne viser fremgang i forhold til sidste år. Specielt resultaterne for prøven i mundtlig dansk er tilfredsstillende og ligger 0,4 over landsgennemsnittet i Sidste års fald i de matematiske fag er i år markant forbedret. Gennemsnittet i skriftlig matematik er steget med 1,6 i forhold til sidste år, og ligger 1,3 over landsgennemsnittet. Igen i år er der fremskridt i skriftlig engelsk, men desværre også et lille fald i mundtlig engelsk. Det er glædeligt, at resultaterne i faget fysik/kemi for 3. år i træk er steget, og at det ligger 0,7 over landsgennemsnittet. Modsat sidste års store spredning på Koldingsskolernes resultater i fysik/kemi (4,2 ), er der i år kun en divergens på 1,9. 12

13 Gennemsnitskarakter Skolernes karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve Dansk, skriftlig fremstillin g Dansk, mundtlig Matemati k, skriftlig Matemati k, mundtlig Engelsk skriftlig Engelsk mundtlig Fysik/kemi Bakkeskolen 5,8 7,0 6,0 5,4 6,9 6,6 5,5 Bramdrup Skole 5,4 8,1 6,2 3,6 8,6 6,8 4,8 Brændkjærskolen 6,0 7,7 6,4 5,7 6,7 6,0 6,7 Kolding gennemsnit 5,9 7,6 6,3 5,4 6,9 6,2 5,7 NIVEAUET I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Flere års fokus på området, med forskellige indsatser i forhold til styrkelse af de naturvidenskabelige fag, ser ud til at bære frugt. Enkelte skoler har taget et stort skridt fremad i forhold til de foregående år. Det viser at en målrettet indsats i forhold til elevernes læringsudbytte i faget giver gevinst. Et skærpet fokus på metoder, mål og læring på alle skoler vil fremme den positive udvikling også i de kommende år. Lærernes undervisningskompetence i prøve-fagene er tilfredsstillende. I faget Natur/Teknik (Natur og Teknologi fra 1. august 2014) er der store udsving fra 43%-100% (læs mere i afsnittet lærerkompetencer) DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Afstanden mellem tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne og skolernes samlede resultat er gennem årene blevet indsnævret. Der er eksempler på skoler, hvor forskellen mellem et- og tosprogede elever i nogle fag er ikke eksisterende og i enkelte fag klarer tosprogede sig bedre. Dette er rigtigt positivt. Sammenlignes resultaterne over en årrække, er det dog noget forskelligt, hvordan tosprogede elever klarer sig. Nogle år er der gode resultater i en afgangsprøve, hvorimod det efterfølgende år kan vise et mindre godt resultat. Elevernes niveau og engagement er naturligvis afgørende for et godt resultat, men det kunne tyde på, at vi skal have endnu mere blik for, hvad det er i undervisningen, der virker i forhold til de tosprogede elever. Vi skal med andre ord arbejde hen i mod, at resultaterne bliver mere konstante for denne gruppe af elever. 13

14 KOMMUNALE LÆSETEST LÆSERESULTATER 1. KLASSE 2008 Tospr OS64, 2014: 969 elever heraf 92 tosprogede Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr Hurtige, Sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,5 75,0 87,3 81,0 86,0 82,2 85,8 83,5 82,4 78,8 84,4 83, ,8 18,8 6,5 9,0 7,7 6,7 6,9 6,6 10,1 12,9 8,6 7, ,7 6,3 6,2 10,0 6,3 11,1 7,3 9,9 7,5 8,2 7,0 8,7 Resultaterne på 1. klassetrin ser i de seneste år ud ser ud til at stabilisere sig med omkring 6-7 % usikre læsere, ligesom andelen af hurtige og sikre læsere ligger omkring 85 % Et sådant resultat må overordnet betegnes som tilfredsstillende. Generelt har der for de tosprogede elever være en jævn fremgang både med hensyn til andelen af hurtige og sikre og også med hensyn til andelen af usikre læsere. Dog har der i 2013 været et dyk, som sandsynligvis må tilskrives lockouten i foråret LÆSERESULTATER 2. KLASSE 2008 Tospr 2008 OS120, 2014: 897 elever heraf 78 tosprogede Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr 2014 Hurtige, Sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,5 64,3 79,1 81,1 82,2 80,0 82,4 75,8 79,0 77,9 79,0 74, ,5 17,3 11,0 7,5 11,6 12,4 8,7 11,0 10,7 10,5 12,0 12, ,1 18,4 9,8 11,3 6,2 7,6 8,8 13,2 10,2 11,6 8,9 12,8 Resultaterne på 2. klassetrin er der 8,9 % usikre læsere og 79 % sikre. Resultatet ligger pænt over landsopgørelsen både med hensyn til de sikre og de usikre. Blandt de tosprogede elever er 12,8 % usikre, hvor der i hele gruppen er 8,9 % - en forskel på 3,9 procentpoint. Samtidig er der 74,4 % sikre læsere mod 79 % i hele gruppen, dvs. en forskel på 4,6 procentpoint. 14

15 LÆSERESULTATER 3. KLASSE 2007 Tospr 2007 SL60, 2014: 966 elever heraf 95 tosprogede Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr 2014 Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,7 89,2 87,5 85,1 84,9 83,3 85,6 72,1 84,6 75, ,4 6,0 9,1 7,4 10,6 13,3 9,5 13,5 11,2 17, ,9 4,8 3,4 7,4 3,3 3,3 4,9 14,4 4,2 6,3 Resultaterne på 3. klassetrin ligger de seneste år ret stabilt omkring 4 % usikre og 85 % sikre læsere, hvilket er et tilfredsstillende resultat. For de tosprogede elever ses i 2013 et markant dyk i resultatet både for de sikre og de usikre. Det er positivt, at andelen af usikre læsere er mere end halveret i Desværre er andelen af sikre læsere ikke steget tilsvarende. Resultatet i 2014 ligger fortsat langt under de fine resultater fra de foregående år, hvor andelen af sikre tosprogede læsere lå på niveau med hele gruppen. LÆSERESULTATER 4. KLASSE 2008 Tospr 2008 SL40, 2014: 1006 elever heraf 99 tosprogede Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr 2014 Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,0 66,3 75,4 63,1 74,8 63,8 74,6 58,0 74,4 52,4 72,4 52, ,6 13,5 13,9 13,1 14,8 17,5 15,8 25,9 14,1 24,2 16,5 22, ,4 20,2 10,7 23,8 10,5 18,8 9,6 16,0 11,5 22,9 11,1 25,5 På 4. klassetrin ses en mindre stagnation både med hensyn til andelen af usikre og sikre læsere. Men for de tosprogede elevers vedkommende er udviklingen særdeles bekymrende! En fjerdedel af de tosprogede elever på 4. klassetrin er i 2014 usikre læsere. Andelen af usikre tosprogede læsere har ikke tidligere været så stor, og andelen af sikre tosprogede læsere i 2014 er langt under resultatet i

16 LÆSERESULTATER 6. KLASSE Gedden, 873 elever heraf 80 tosprogede Lands Tospr Tospr Tospr Sikre resultater 5,0 7,1 1,2 7,5 1,1 7,5 2,5 Svingende tempo og resultater 66,0 73,8 55,8 73,9 47,7 75,3 62,6 Usikre resultater 29,0 19,1 43,0 18,6 51,1 17,2 35,0 På 6. klassetrin er andelen af elever med usikre resultater blevet mindre fra 2011 til Andelen af sikre læsere ligger stabilt omkring 7,5 %. For de tosprogede elever er der sket en markant forbedring med hensyn til andelen af usikre læsere og en lille forbedring med hensyn til de sikre. Afstanden mellem de tosprogede og hele gruppen er dog stadig alt for stor. LÆSERESULTATER 8. KLASSE 2008 Maries rejse, 734 elever heraf 76 tosprogede Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr Tospr 2013 Sikre resultater 44,1 16,6 41,7 12,9 43,8 17,5 44,7 19,8 43,5 18,0 39,2 10,5 Svingende tempo og resultater Usikre resultater 51,2 71,7 55,2 79,1 53,3 75,3 52,3 73,6 53,8 73,0 56,4 77,6 4,7 11,5 3,2 8,1 3,0 7,2 3,1 6,6 2,7 9,0 4,4 11,8 På 8. klassetrin har det ikke været muligt at fastholde de gode læseresultater fra de foregående år. Det gælder både for de sikre og de usikre læsere. En del af forklaringen kan muligvis være, at de tosprogede elever har haft en markant og alvorlig tilbagegang til det hidtil dårligste resultat i den periode, hvor vi separat har fulgt de tosprogede elevers læsning. Et så markant fald påvirker hele gruppens samlede resultat. 16

17 KVALITETSKONTRAKT FRA 2010 Usikre læser i 8. klasse - 2 eller tre lave placeringer i TL3 Okt Okt Okt Okt Okt Antal elever Andel med usikre resultater 11,0 % 11,3 % 9,6 % 10,6 % 9,2 % I forbindelse med den kommunale kvalitetsrapport i 2010 havde forvaltningen et ønske om at lave en klar målsætning i forhold til elevernes læsning. Derfor blev der udarbejdet en kommunal kvalitetskontrakt, hvori et mål for elevernes læsning skulle indgå. Målsætningen blev, at andelen af usikre læsere elever med 2 eller 3 lave placeringer i TL3 i 8. klasse - i 2013 skulle reduceres fra 11,0 % til 8,5 %. Målsætningen er både klar og ambitiøs, men den blev ikke tydeligt udmeldt, og var dermed ikke kendt i skolevæsnet. Det betyder, at målet ikke har kunnet fungere som ledetråd i forhold til skolernes arbejde. Som det ses er andelen af 2 og 3 lave i ,2 %, hvilket er 1,5 procentpoint bedre end i 2012 og det bedste resultat i de år, vi har afholdt TL3 i 8. klasse. Sammenfatning og anbefalinger Resultaterne af de nyeste klasselæseprøver er generelt ikke så gode, som vi gerne havde set dem. Sammenlignet med landsnormerne ligger Kolding Kommune dog fortsat pænt, men der er behov for, at vi fastholder fokus og øger indsatsen i forhold til de tosprogede elevers læseresultater. Polariseringen mellem hele gruppen og de tosprogede øges markant fra 1. til 4. klasse. På de første klassetrin er spændet langt mindre. Det betyder, at de tosprogede er lige så gode til at lære sig at afkode bogstav-lyd som hele gruppen. Det er helt tydeligt sprog- og tekstforståelses kompetencerne, der adskiller de to grupper. Dette nødvendiggør, at der lægges større vægt på en sprogbaseret undervisning allerede fra 0. klasse og i alle fag, hvilket er helt i overensstemmelse med de nye Forenklede Fælles Mål. Vi anbefaler ud over en sprogbaseret undervisning, et stærkt fokus på læsevejledernes rolle som medpraktiker og kollegacoach. I forhold til de ordblinde elever er det helt afgørende og skolens ansvar, at de har den relevante it-støtte, og at den tænkes ind i planlægningen af undervisningen. ANDRE VURDERINGER AF DET FAGLIGE NIVEAU De kommunale og nationale test anvendes til at identificere klassens og den enkelte elevs faglige niveau og udviklingspotentiale for derved bedre at kunne målrette undervisningen. Elevplanen bruges som værktøj i evalueringen af den enkelte elev, og skaber afsæt for dialog med elev og forældre omkring elevens kommende læringsmål. I skoleåret har alle elevplaner, for overbygningselever, skulle udarbejdes i elevplansværktøjet MinUddannelse. Fra 1. august 2014 trådte en ny bekendtgørelse 3 for elevplaner i kraft. For at sikre, at elevplanerne på kommunens skoler lever op til denne bekendtgørelse, er der truffet beslutning om, at alle skoler fra skoleåret 2014/15 anvender elevplansværktøjet i MinUddannelse på alle klassetrin

18 Samtidig med at skolerne benytter ovennævnte standardiserede evalueringsværktøjer, evalueres der i udbredt grad løbende på elevernes faglige niveau på skolerne lokalt. (Læs mere herom i afsnittet Den løbende evaluering i undervisning og SFO og i afsnittet Elevplaner og elevsamtalen ) KVALITETSPARAMETRE FOR SKOLERNES PÆDAGOGISK PROCESSER 2013 Ønsket Skolestart, indskoling og SFO Opnået Undervisn ing 100% 75% 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisni ngen 2014 Ønsket Skolestart, indskoling og SFO Opnået Undervisning 100% 75% 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisningen Elevplaner og elevsamta ler Plads til alle Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle Den ønskede og den reelle målopfyldelse er ikke lige så høj som skoleåret 2012/13. Det er der flere grunde til. Skolelederne giver generelt udtryk for at ambitionerne er nedtonet af primært to grunde. For det første at arbejdet omkring skolereformen har fyldt meget, og for det andet fordi man er blevet mere realistiske i forhold til at opstille mål. Derudover har Kongsbjergskolen fået helt ny ledelse, som har haft et begrænset kendskab til skolens pædagogiske processer, og bevidst har valgt at afvige fra sidste års målopfyldelse og i stedet har valgt at score ud fra deres nuværende indsigt. I bilag 4 side 1, kan man læse ordlyden af de enkelte målsætninger, som ligger til baggrund for skolernes vurdering af målopfyldelse i forhold til spindendes overskrifter. UNDERVISNING Igen i år leverer skolerne fornemme faglige resultater. I de tilfælde, hvor resultaterne ikke lever op til de fastsatte mål, undersøger skolerne årsagerne og opstiller handleplaner for at opnå den ønskede forandring. Skolerne arbejder intensivt med paradigmeskiftet fra undervisning til læring. I forhold til opfyldelse af fastsatte mål, er der et generelt billede af, at skolernes udfordringer befinder sig i forhold til elevernes kendskab til de fastsatte mål og aktive deltagelse i evalueringen af eget udbytte af undervisningen. Det er derfor glædeligt at læse, at der fokuseres på arbejdet med synlige læringsmål og individuel feedback, hvor eleverne understøttes i at være aktivt deltagende. På det overordnede plan udfordres skolerne af udarbejdelsen af de fælles rammer for sammenhæng og progression i fagene/faggrupperne fra klassetrin. Der arbejdes derfor intensivt med vejlederfunktionen og fagudvalg, der er medskabende i at sikre kontinuiteten i undervisningen. 18

19 Alle skoler fortæller om, hvordan der udvikles og eksperimenteres med anderledes undervisning og metoder, fx blokdage, åbne uger, aktionslæring, PALS og Cooperativ learning. I undervisningen er der stort fokus på det enkelte barns ressourcer og læringspotentiale, og tilbuddene er derfor meget varierede og omfatter blandt andet lektiehjælp i samarbejde med SFO, ipads i undervisningen og genrepædagogik. Skolerne er tillige fokuserede på den overordnede læringsplan og progression, som sikres gennem fagudvalgsarbejde, samarbejde mellem pædagoger og lærere og MUS samtaler. DEN LØBENDE EVALUERING I UNDERVISNING OG SFO Skolerne i Kolding Kommune har fortsat stort fokus på evaluering af undervisningen og den deraf følgende læring hos alle elever. Der er en tydelig tendens, at evaluering, i højere grad end tidligere år, foregår individuelt med det enkelte barns læringsmål for øje. Fælles for skolerne er, at de faglige vejledere kvalificerer evalueringen ved at følge op på testresultater og deltage i udarbejdelsen af handleplaner. Det øgede samarbejde mellem pædagoger og lærere ses også i skolernes tilbagemeldinger; evalueringen foregår oftest i samspil mellem de to faggrupper til gavn for barnet. Skolerne bruger mange forskellige evalueringsværktøjer; årshjul, elevplaner/minuddannelse, portfolio, logbog, Nationale Test, aktionslæring og elevsamtaler. Brugen af mange forskellige værktøjer tjener til at nuancere evalueringen og sikrer, at skolerne ikke har et ensidigt fokus, hvilket øger graden af differentiering i forhold til det enkelte barn. PLADS TIL ALLE Inklusion er en udfordrende opgave, som kræver at der arbejdes fælles om opgaven. Det er gennemgående i skolernes kvalitetsrapporter, at der målrettet arbejdes med at skabe inkluderende og anderkendende kulturer, der gør at alle elever skal føle sig som en naturlig del af fællesskabet. Eleverne søges fastholdt på skolen frem for at søge om specialtilbud Der er et øget fokus på både den faglige og den sociale inklusion. Eksempel på den faglige indsats er blandt andet arbejdet med genrepædagogik, som nogle skoler er begyndt at have erfaringer med. Eksempel på den sociale del er arbejdet med PALS på flere skoler. Skolerne beskriver den positive effekt det har, når mange kompetencer er i spil. Skolerne arbejder løbende på, med støtte fra blandt andre PPR, at kompetenceudvikle medarbejderne. Tilbagemeldingerne fra skolerne viser, at et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder AKT og inklusionspædagoger, i det daglige arbejde er med til at understøtte inklusionssamarbejdet i den enkelte gruppe/klasse. ELEVPLANER OG ELEVSAMTALER Skolerne bruger mange forskellige evalueringsværktøjer; årshjul, elevplaner/minuddannelse, portfolio, logbog, Nationale Test, aktionslæring og elevsamtaler. Brugen af mange forskellige værktøjer tjener til at nuancere evalueringen og sikrer, at skolerne ikke har et ensidigt fokus, hvilket øger graden af differentiering i forhold til det enkelte barn. (Se afsnittet Den løbende evaluering i undervisning og SFO ) 19

20 SKOLESTART, INDSKOLING OG SFO For det enkelte barn handler en god skolestart om, at overgangen mellem børnehave, glidende overgang og børnehaveklasse føles sammenhængende og naturlig. Det indebærer, at skole og daginstitution er gode til at samarbejde. Generelt har skolerne et godt formaliseret samarbejde med de afgivende daginstitutioner. Fremadrettet vil der være et krav om at reducere antallet af skoleudsættelser, hvorfor man fremadrettet måske bør have fokus på selve indholdet i det, der samarbejdes om, fx hvad er det børnene laver i slutningen af børnehavetiden? Hvad bruger vi glidende overgang til? Hvordan samarbejdes der med børnehaveklassen? Hvilke redskaber medvirker til at skabe et fælles sprog? Vil det give mening at starte samarbejdet tidligere og i så fald hvordan? På skolerne har der igennem flere år været fokus på at udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Det samlede indtryk er, at samarbejdet prioriteres højt, og det er lykkes for pædagogerne at få en naturlig plads i skolen, og i forbindelse med skolereformen gives der udtryk for, at de forskellige samarbejdsrelationer er mere vigtige end nogensinde før. Reformen åbner muligheden for, at pædagoger kan spille en rolle i hele skolens virke, og det giver spændende perspektiver og muligheder, men ligeledes en udfordring i forhold til at etablere nye samarbejder omkring ny opgaveløsning. Et næste udviklende skridt i lærer-/pædagogsamarbejdet, kan være at bevæge sig i retning fra et mere formaliseret samarbejde baseret på rammeaftaler til en højere grad af fælles opgaveløsning ex. forankret på en teambaseret tilgang. PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Der er sket og sker til stadighed store lovændringer, som har betydning for PPRs arbejdsfelt. Skolelederens selvstændige beslutningskompetence er udvidet betydeligt, idet det nu alene er skolelederen der, i samarbejde med forældrene, vurderer behovet og skønner, hvilken støtte barnet skal have. PPR er dermed ikke længere nødvendigvis i forbindelse med alle børn med betydelige faglige- eller indlæringsproblemer. Forældre og skolelederen kan dog udvirke, at PPR foretager en pædagogisk psykologisk vurdering. Specialundervisningsbegrebet er også blevet revideret. Der tales nu om specialpædagogisk bistand til elever der har behov for støtte i et omfang mindre end 9 ugentlige klokketimer. Er behovet større end 9 ugentlige klokketimer, er der tale om specialundervisning. Specialundervisningen kan gives på en almindelig folkeskole, men vil oftest blive givet på specialskoler og i specialcentre. Før elever kan få specialundervisning skal der foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, og der skal visiteres til specialtilbuddet. Her spiller PPR en afgørende rolle i visitationsprocessen. PPR har spillet en hovedrolle som fagspecialister og formidlere i Kolding Kommunes vision om den inkluderende folkeskole plads til alle. PPR har været medudvikler af og er undervisere i et stort anlagt aktionslæringsprojekt, som gennem en styrkelse af almenundervisning vil øge evnen til øget inklusion af elever med særlige udfordringer. I skoleåret 14/15 er der på PPR blevet dannet 10 tværfaglige inklusionsteams, som alle har fået en konkret inklusionsopgave på forskellige folkeskoler. Ultimo 2014 påregner vi at have indhentet erfaringer fra disse gruppers arbejde med at udvikle inkluderende fællesskaber på skolerne. PPR`s medarbejdere arbejder med modeller for en langt større grad af forældreinddragelse, idet forældre er en meget vigtig gruppe i inklusionsarbejdet. I forbindelse med projekt Ungeindsatsen vil PPR tage initiativ til at udvikle en struktur således at den store mængde af information vedr. børn der er til rådighed fremover kan bruges proaktivt og forebyggende. Der tænkes her på kompetencehjulet fra dagtilbud, elevers sundhedsprofiler fra sundhedsplejen og skolernes trivselsmålinger. 20

21 PPR vil have overgange i børn og elevers liv som indsatsområde i de næste år. Overgangen fra dagtilbud til skole overgange fra skoler til overbygningsskoler etc. PPR har lagt sin interne struktur om, dels for at arbejde bedre, dels for at vise eksemplariske samarbejdsformer for skolerne. PPR har ændret teamstrukturen i psykologgruppen ved at danne teams hvis medlemmer har et fælles ansvar for at løse de psykologfaglige opgaver på en gruppe af folkeskoler PPR har lagt AKT-afdelingen og Sprog- og Kommunikationsafdelingen under fælles ledelse med henblik på at styrke den forebyggende indsats i overgangen fra daginstitution til skole og styrke indskolingen PPR vil fremover udvikle nye koncepter for efter- og videreuddannelse af frontpersonalet ud fra devisen læring på jobbet sammen med børn og elever PPR agter at holde sig på forkant af udviklingen af den nye indlæringsteknologis muligheder. ipaden har holdt sit indtog på PPR, og bliver i dag brugt dagligt i talehørekonsulenternes undervisning og sprogstimulering af småbørn og i fysioterapeuternes udredningsarbejde. Psykologer bruger den i de res arbejde med elever med særlige udfordringer. Vi ser her en teknologi, der er særdeles anvendelig og effektiv samt meget motiverende for de involverede elever. Det er nødvendigt med et godt sammenstrikket samarbejde faggrupperne imellem for at få bygget den inkluderende indsats, der skal til omkring det enkelte barn med særlige udfordringer. OVERGANGSFREKVENS TIL UNGSOMSUDDANNELSE (UU) Læs afsnittet Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse sidst i kvalitetsrapporten RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE NØGLETAL Bilag 1 kan bruges til sammenligning af tal i forhold til ressourcetildeling og udnyttelse af denne på almenområdet. Som forrige år laves separate nøgletal for specialklasser og specialcentre. Det samlede antal skoleelever er faldet og ligger på niveau med Principperne for klassedannelse har tilpasset sig i forhold til faldet, hvilket betyder, at elever pr. klassetrin stadig er stabilt. Belægningsgraden i SFOen er stabil og stadig meget høj. Der er særlig opmærksomhed på belægningsgraden i SFOen i forbindelse med implementeringen af den nye Folkeskolereform hvor en nedgang i belægningsgraden forudses. Hvor andelen af planlagte timer i skoleåret 2012/13 var berørt af lærerlockouten, er tallet for skoleåret 2013/14 tilbage på forventet niveau. Der ses en lille stigning i andelen af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning. At stigningen ikke er større, kan finde sin forklaring i, at der igen i år er brugt en del ressourcer på efteruddannelse. Både i forhold til de kommunale lokale kurser, men også ved de mange lokale gennemførte aktionslæringsforløb lokalt, hvilke beskrives i mange af skolernes egne kvalitetsrapporter. 21

22 Der er i skoleåret en stigning i antallet af planlagte undervisningstimer. Denne stigning er en afledt konsekvens af de tilbageførte midler fra lærerlockouten i foråret Disse timer er brugt til både flere fagfaglige timer, men også til i højere grad at kunne holddele og planlægge med tolærerordninger ELEVFRAVÆR Det er glædeligt at elevfraværet igen er faldende. Over de sidste 3 år er elevernes gennemsnitlige fravær på kommunalt plan gået fra i 2011/12 at være på 4,35 % svarende til 8,6 skoledage pr. helårselev til i skoleåret 2013/14 at være på 3,8 procent svarende til 7,6 skoledage pr. helårselev. Det seneste sammenlignelige tal på nationalt plan er fra skoleåret 2012/13 og viser at en helårselev har 5,7 procent fravær om året svarende til 11,4 skoledage for en helårselev. Kolding Kommune er i særlig grad lykkes med at nedbringe det ulovlige fravær. I Kolding Kommune er det gennemsnitlige ulovlige fravær i skoleåret 2013/14 på 0,2 % svarende til 0,4 skoledag pr. helårselev, hvor det nationale gennemsnit er på 0,8 % svarende til 1,6 skoledag pr. helårselev. Det er tydeligt, at skolernes indsatser i forhold til at skabe et godt undervisningsmiljø, men også at have faste procedurer i forhold til håndtering af elevfravær, er særdeles værdifuld. KVALITETSPARAMETRE FOR SKOLERNES ORGANISERING Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde 100% Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde 100% 75% 75% Lærerkompetenc e 50% 25% Trivsel Lærerkompetenc e 50% 25% Trivsel 0% 0% Ledelse Organisering Ledelse Organisering SKOLE-HJEM SAMARBEJDET De fleste skolebestyrelser har udarbejdet principper/retningslinjer for skole-hjemsamarbejdet. Det sikrer klare forventninger og skaber en naturlig ramme for samarbejdet. Vi vil anbefale bestyrelserne at være særligt opmærksomme på behovet for revision af skolernes principper i lyset af skolereformen. Der er mange forskellige tiltag på skolerne; fra åbent hus dage, forårskoncerter til klassepædagogers deltagelse i forældremøder og skole-hjemsamtaler. TRIVSEL Flere skoler arbejder fortsat med PALS som trivsels- og læringsfremmende metode, der gennem bevidst arbejde med positiv adfærd skaber gode relationer eleverne imellem. AKT-funktionen nævnes også af mange som et trivselsfremmende redskab. 22

23 Alle skoler oplever at elevernes trivsel er opadgående. Dette ses blandt andet ved resultatet fra undervisningsmiljøundersøgelsen samt ved et tydeligt faldende elevfravær. Alle skoler har i foråret 2014 gennemført en arbejdspladsvurdering. Enkelte skoler har i MED-udvalget arbejdet med en handleplan for arbejdsmiljøet, men flere påpeger at resultatet er kommet så sent, at en handleplan endnu ikke er på plads. LEDELSE OG ORGANISERING Generelt arbejdes der med faste strukturer og klar organisering. Der ses en klar tendens til, at pædagoger inddrages i klasseteamene og flere steder italesættes det pædagogiske læringscenter som en central funktion i forhold til skoleudvikling. Flere rapporter beskriver, hvordan arbejdet i team understøttes blandt andet med teamudviklingssamtaler (TUS) Generelt ses, at skolerne arbejder med tydelig ledelse og ansvarsfordeling. Synlighed i forhold til medarbejderne prioriteres, og ledelserne er generelt meget aktive i arbejdet omkring medarbejdernes trivsel. LÆRERKOMPETENCER Der er stort fokus på kompetenceudvikling på Kolding kommunes folkeskoler. Kompetenceudviklingen tilrettelægges både lokalt på skolerne for at understøtte skolernes lokale indsatsområder, men også centralt ved kommunalt udbudte kurser på Pædagogisk Center med afsæt i bl.a. Kolding Kommunes kvalitetsrapporter. Forrige skoleårs store aktionslæringsforløb er på mange af skolerne blevet udviklet lokalt som en metode. Metoden sikrer praksisnær kompetenceudvikling lokalt. I kvalitetsrapporten 2012/13 lød en af anbefalingerne: Skolerne anbefales at sætte fokus på, hvorledes de interne strukturer i højere grad kan organiseres, så den i stigende grad sætter alle de uddannede vejlederes viden i spil på skolerne. 4 For at understøtte dette, har 19 matematikvejledere gennemført diplommodulet faglig vejledning i en Kolding model rettet mod matematikvejledere. I skoleåret 2014/15 er der etableret et matematikvejledernetværk for at sikre et fagligt forum til fortsat at styrke faget og vejlederens rolle ude på skolerne lokalt. Med den nye folkeskolereform stilles der krav om at 95% af al undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence i faget i Seneste undersøgelse af lærernes undervisningskompetence viser, at kompetencedækningen i skoleåret var på 90,5 %. Der er særligt behov for at sikre større kompetencedækning i fagene historie, kristendom, hjemkundskab og natur og teknik. Børne- og Uddannelsesforvaltningen peger på, at den fornødne kompetencedækning sikres ved at målrette planlægningen (fagfordelingen) endnu mere end tidligere, i højere grad at målrette rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til behovet for undervisningskompetence i forskellige fag lokalt samt at kompetenceudvikle lærerne gennem en samlet kommunal indsats

24 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG 2013 Ønsket Opnået Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% 2014 Ønsket Opnået Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% De naturvidensk abelige fag (mål opfyldt i 2013) 75% 50% 25% 0% Designpædag De ogik naturvidenskabelige (mål opfyldt i fag 2013) (mål opfyldt i 2013) 75% 50% 25% 0% Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) Læseresultate r i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion MÅLOPFYLDELSE GENERELT Skolerne arbejder ambitiøst med målopfyldelse på et overordnet plan; de kommunale mål og tiltag, samt på et mere detaljeret plan; lokale mål og tiltag. Skolerne kan være stolte af deres arbejde og udkommet af dette, og kan med rette kalde sig for ambassadører af skolevisionen Den stolte skole. Inklusionsudfordringen, at skabe plads til alle, er fortsat til stede men arbejdet med inklusion på skolerne har udviklet sig fra behandling til forebyggelse, og er i langt højere grad blevet proaktivt. Designbegrebet er ved at slå rødder ude på skolerne. Der er på alle skoler efterhånden flere medarbejdere der har gennemgået designrelateret efteruddannelse således, at de kan fungere som vejledere i design- og innovationsprocesser. Ligeledes gennemføres flere projekter, temaforløb og lignende på skolerne på en baggrund af designtænkning. Bevægelsen mod at integrere designtænkning og design som metode i daglig pædagogisk praksis er godt på vej. De kommunale mål; læseresultater for 8. klasse samt de naturvidenskabelige fag, er konkrete og evaluer- og målbare, hvilket ligger til grund for, at der er god overensstemmelse mellem ønsket og reel effekt. SKOLEVISIONEN DEN STOLTE SKOLE (MÅL OPFYLDT 2014) Det fremgår tydeligt af skolernes kvalitetsrapporter, at visionen om DEN STOLTE SKOLE er godt forankret de fleste steder. Mange af delmålene er nået, og der er iværksat en lang række initiativer omkring design, innovation og globalt udsyn, men også indsatser omkring rummelighed, inklusion, evaluering, børne- og forældreinddragelse samt samarbejde med ungdomsuddannelser fylder i skolernes dagligdag.. DESIGNPÆDAGOGIK (KVALITETSKONTRAKT 2013) Designpædagogik- og processer er blevet en stadig større del af skolernes pædagogiske praksis. Det gælder både de designprocesser, der hænger sammen med et enkelt emne i et enkelt fag, men i særdeleshed også de store processer, hvor flere fag og kompetencer er involveret. Flere skoler nævner, at designprocesser tjener til at kvalificere arbejdet med både inklusion og differentiering og, i sidste ende, øger læringen for alle elever. 24

25 Der er flotte, konkrete resultater på mange skoler. Eksempelvis kan nævnes, at to elever fra Vonsild Skole vandt bronze ved DM i Science, Lyshøjskolen arbejder sammen med Cirkus Krone om designprojektet Cirkus i mange lande, Munkevængets Skole har arbejdet sammen med en lokal arkitekt i projektet Piger i bevægelse, og Kratskolen på Skanderup-Hjarup Forbundsskole vandt Kolding Kommunes nyoprettede DeSigne pris. I mange af designprocesserne har skolerne involveret lokale samarbejdspartnere. Skolernes designvejledere er flere steder en del af Pædagogisk Lærings Center og vejleder kolleger på lige fod med skolens øvrige vejledere. Bramdrup Skole og Lyshøjskolen har i skoleåret 2013/14 gjort forsøg med at inddrage designkompetencerne i elevplanerne. Der er stadig fokus på at trække erfaringer ud af denne forsøgsperiode, men ændringer i bekendtgørelsen om elevplaner, samt den nye folkeskolereforms fokus på innovation og entreprenør gør det naturligt også at afvente i hvilket omfang elevplansværktøjet MinUddannelse lever op til disse ændringer. INKLUSION (MÅL OPFYLDT 2015) Man er på skolerne generelt nået langt i forhold til opkvalificering og samarbejde, når det handler om inklusion. Det bliver derfor interessant at følge skolernes inklusionsarbejde i relation til nogle af de områder, vi har fokus på i disse år, herunder læringsmålstyret undervisning og synlig læring. LÆSNING I 8. KLASSE (KVALITETSKONTRAKT 2013) Se afsnittet om Kommunale læsetest DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Flere års fokus på området med forskellige indsatser i forhold til styrkelse af de naturvidenskabelige fag ser ud til at bære frugt. Resultaterne ved afgangsprøverne 2013 viser at en målrettet indsats i forhold til elevernes læringsudbytte i faget giver gevinst. Et skærpet fokus på metoder, mål og læring på alle skoler vil fremme den positive udvikling også i de kommende år. Det er vigtigt, at eleverne tidligt præsenteres for de naturvidenskabelige fags undersøgende arbejdsmetoder og særkende, hvilket kræver høj grad af faglig indsigt hos underviseren. For at indfri målene i Naturfagsstrategien, er det af stor betydning at alle skolerne, har et særligt fokus på valg af metoder både i forhold til fagets mål, men også i forhold til den enkelte elevs læringsmål og progression. INITIATIVER PÅ BRAMDRUP SKOLE I FORBINDELSEN MED NEDLÆGGELSEN AF DRONNING DOROTHEA SKOLEN I forbindelse med Byrådets beslutning om nedlæggelse af Dronning Dorothea Skolen pr. 1. august 2014 er der på Bramdrup Skole iværksat tiltag, der omhandler kompetenceudvikling for personalet. I forbindelse med overleveringen af eleverne fra Dronning Dorothea Skolen er der blevet arbejdet målrettet med de enkelte elever, både mellem ledelserne og personalerne. Dette har bl.a. omfattet vidensdeling og et besøg på Bramdrup Skole af de daværende elever fra Dronning Dorothea Skolen. Skolen har påbegyndt et genrepædagogisk tiltag, der skal understøtte tydelige læringsmål og evaluering for den enkelte elev. Indsatsen omfatter hele det pædagogiske personale på skolen. Skolen deltager sammen med Børnehaven Tusindfryd, som nu er distriktsbørnehave, i Styrk Sproget indsatsen, iværksat af Undervisningsministeriet i samarbejde med BUF. 25

26 Der er i januar 2015 planlagt et oplæg om skole/hjem samarbejdet med psykolog Basim Osman for både forældre og skolens personale. De samarbejdsrelationer, som Dronning Dorthea Skolen har været en del af SSP, Værested, Kvarternetværk, Hot-Spot og boligområdet i øvrigt er overtaget af Bramdrup Skole. LOKALE MÅL OG TILTAG På de enkelte skoler er der gennemført og søsat lokale initiativer, og det kan tages som udtryk for at lokale udviklingstiltag ikke skal stå i skyggen af de kommunale mål. Der er ikke noget generelt og gennemgående tema for de lokale mål, men flere skoler arbejder med initiativer, der understøtter arbejdet med de kommunale mål. Her kan ex. nævnes PALS, aktionslæring, udvikling af vejlederfunktionen, og naturligvis arbejdet med at søsætte skolereformen. Der er ingen tvivl om, at de lokale mål og tiltag er vigtige for den enkelte skole. Det kan være mål, som har direkte indflydelse på skolernes elever og medarbejdere, og de legitimerer derfor med rette et stort fokus. Det fremgår ikke tydeligt af skolernes kvalitetsrapporter, om skolernes lokale mål og tiltag er tidsfastsatte, og hvilke succeskriterier, der er opstillet omkring disse, og heri ligger der et forbedringspotentiale. I de enkelte skolers kvalitetsrapport vil det være muligt at dykke mere specifikt ned i skolernes lokale mål og tiltag. 26

27 SPECIALUNDERVISNING I beskrivelsen redegøres for resultater fra delrapporterne fra Specialcenter (SC) Bramdrup og SC Vamdrup (elever med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder - ADHD) SC Brændkjær og SC Vonsild (elever med udviklingshæmning) SC Grønnebakken og SC Taps (elever med autismespektrum-forstyrrelser) SC Rådhusskolen og SC Christiansfeld (elever med socio-emotionelle vanskeligheder) Specialklasserne (SK) på Parkskolen, i Vamdrup og i Skanderup-Hjarup (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) Kvalitetsrapport for SC Munkevænget (tale-læseklasser) indgår i almenskolens rapport. SC og SK rapporterer ud fra to forskellige skabeloner med lidt forskelligt indhold, men med de samme hovedoverskrifter. I den samlede rapport indgår alle data. Hvis der er behov for at få et præcist overblik over, hvor langt man er nået med kvalitetsudviklingen i den enkelte organisation, kan man læse delrapporterne for den enkelte skole. KONKLUSIONER Citat fra delrapport fra Rådhusskolen I år har vi haft fokus på, om vi gør det, vi siger, vi gør.. Det er et håb at kvalitetsrapporten også siger noget om det! ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Der arbejdes med synlige og evaluerbare mål. De fleste bruger Min Uddannelse som system til elevplaner. Der er et godt samarbejde med elever og forældre om målsætningerne for elevernes læring. Der er god kvalitet i professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger, hvilket skaber gode betingelser for læring for den enkelte elev. RAMME FOR ELEVERNE UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I forældresamarbejdet er kvalitetssikringen i top. På hele specialområdet er der arbejdet med temaet psykologisk robusthed hos personalet. Der har været udbytterige forløb med HR-afdelingen og arbejdet med strategier og tiltag til forbedring og vedligeholdelse af god trivsel. Der opbygges strukturer og gode vilkår for teamsamarbejde gennem skriftlig forventningsafstemning mellem ledelse og team. Der er fokus på personalets fag-faglige og specialpædagogiske kompetencer. Lærerkompetencerne understøttes af læse- og matematikvejledere. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG På nogle skoler tænker man design ind i læringsmiljøet. Der er uddannet nyt personale på designuddannelsen. Læseundervisningen har et stærkt fokus på alle SC og SK bl.a. gennem øget indsats fra læsevejledere og vedvarende opkvalificering af IT-indsatsen. 27

28 I naturfagene ses stigning i kvaliteten, hvilket tilskrives ansættelsen af en naturvejleder til specialområdet og at alle skoler har fået en naturfagskoordinator. LOKALE MÅL OG TILTAG De enkelte skoler har mange spændende temaer, som de lægger særligt vægt på at kvalitetsudvikle. Mange skoler nævner folkeskolereformen som lokalt indsatsområde. De senere års arbejde med team-og professionssamarbejde følges også stadigt op. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Specialcentre Specialcentre Inklusion Målsætningsa rbejdet i forhold til elevens udvikling 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Undervisning/ pædagogisk praksis Inklusion Målsætnings arbejdet i forhold til elevens udvikling 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Undervisning /pædagogisk praksis Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling Specialklasser Specialklasser Skolestart, indskoling og SFO Undervisni ng 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Den løbende evaluering i undervis Skolestart, indskoling og SFO Undervisnin g 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Den løbende evaluering i undervisnin gen Elevplaner og elevsamtal er Kvalitet og specialpæd agogik Elevplaner og elevsamtale r Kvalitet og specialpæda gogik 28

29 For SK er der sket meget små udsving i forhold til kvalitetsrapporten for sidste år, hvor der sås en flot stigning på de fleste af delområderne. Forklaringen på at der ved to af emnerne ikke er 100 % ønske om målopfyldelse skyldes, at SK Vamdrup ikke har samarbejde med SFO, da de underviser ældre elever. For SC viser der sig et mere broget billede. Der er 2 områder omhandlende målsætningsarbejdet og undervisning/pædagogisk praksis, hvor målopfyldelsen er faldet med 7 procentpoint. Denne nedgang tilskrives, at der på flere SC er ansat nye ledere, som har vurderet indsatserne med nye øjne. Desuden har ledelsen på SC Brændkjær inddraget personalet meget aktivt i udfyldelse af spindene, hvilket er positivt og i tråd med intentionerne for kvalitetsrapporten. Dette har også haft indflydelse på data, som på den måde måske er mere valide. TYDELIGE, EVALUERBARE, SYNLIGE MÅL I tidligere rapporter og også i dette års rapport skal nævnes specialundervisningens gode kompetencer i målsætningsarbejdet og valg af indsatser for den enkelte elev ud fra det der virker. Arbejdet med eleverne er evidensbaseret, idet der tages udgangspunkt i test, undersøgelser, observationer og analyser og der evalueres på indsatsen. Dette område fremhæves i mange af delrapporterne. Den mere forskningsmæssige del af evidensbegrebet opnås gennem fokus på videreuddannelse af personalet. Vigtigheden af at synliggøre målene også for eleverne - understreges i flere delrapporter. Elevernes forståelse og engagement i egen personlig og faglig udvikling nævnes i flere delrapporter gennem fx deltagelse i skole-hjemsamtaler, individuelle elevsamtaler. Det skal understreges, at Fælles mål nævnes i stort set alle delrapporter, hvilket viser, at personalet kender og tager udgangspunkt her og derefter tilretter til de enkelte elevers faglige niveau. MÅLSÆTNINGSARBEJDET: Ønsket målopfyldelse er kun 97 %, fordi SC med elever med udviklingshæmning kun i ringe grad ser fælles mål som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, da elevernes udviklingsalder er lavere end levealder. Med en generel opnået målopfyldelse på 73 % er der her behov for en styrket indsats. ELEVENS PERSONLIGE UDVIKLING: Ønsket målopfyldelse er kun 97 %, fordi SC Brændkjær med de mindste elever med udviklingshæmning ikke inddrager eleverne fuldt ud i målsætninger og samtaler. INKLUSION: Den lave ønskede målopfyldelse på 81 % skyldes at SC med elever med generelle udviklingsforstyrrelser ikke har inklusion i almenskolen som mål og desuden har SC Taps og SC Rådhusskolen ikke mulighed for deltagelse i almenskolens daglige fælleskaber, fordi de er selvstændige skoler, som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en almenskole. TYDELIG OG SYNLIG MÅLSÆTNING Mange af skolerne arbejder hen imod, at de mål, de sætter for elevernes læring, bliver mere tydelige og evaluer bare. Samtidig nævnes også vigtigheden af, at målene er synlige i de sammenhænge, hvor det giver mening for eleverne. Arbejdet med målsætning er til stadighed i fokus, og det vil helt sikkert resultere i en styrkelse af det pædagogiske arbejde og elevernes læring. 29

30 MIN UDDANNELSE Til beskrivelse af mål og opnåelse af målene benyttes nu de fleste steder systemet Min uddannelse som elevplaner. Der er gode tilbagemeldinger fra flere skoler med hensyn til anvendelsen af Min uddannelse. Af fordele ved systemet nævnes at samme elevplan benyttes på alle skoler, så modtagende almenskoler kender systemet, når elever reinkluderes. Desuden er Min uddannelse et godt redskab i samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning. SAMARBEJDE Her fremhæves det gode samarbejde med elever og forældre om målsætningerne for elevernes læring. Desuden nævner alle den gode kvalitet i professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger og det tværfaglige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (fx PPR) i forhold til at skabe gode betingelser for læring for den enkelte elev. Flere nævner, at personalets faglige og tværfaglige kompetencer udnyttes i teamsamarbejde og organisering af undervisning og pædagogisk aktivitet. SC og SK har i denne sammenhæng et forspring i forhold til folkeskolereformen, fordi de har arbejdet med helhedstilbud på SC gennem flere år, og fordi der i højere grad har været fokus på dette i specialområdet. 30

31 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Specialcentre Specialcentre Skole-hjem samarbejd et 100% 75% Ønsket Opnået Skolehjem samarbejd et 100% 75% Ønsket Opnået Lærerkom petencer 50% 25% Trivsel Lærerkom petencer 50% 25% Trivsel 0% 0% Ledelse Organiseri ng Ledelse Organiseri ng Specialklasser Specialklasser Lærerko mpetenc e Skolehjem samarbej de 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Lærerkompetence Trivsel Skole-hjem samarbejde 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Trivsel Opnået Ledelse Organiser ing Ledelse Organisering I forhold til emnerne i dette spind er der på SK ikke sket de store ændringer, men procenttallene ligger også flot både i denne og sidste års kvalitetsrapport. På SC ses en lille nedgang i procenttallene på de fleste af områderne i forhold til sidste års kvalitetsrapport, men det vurderes at det ikke betyder signifikante ændringer i kvaliteten generelt. 31

32 Der er fremskridt i forhold til opfølgning på APV en på ca. halvdelen af skolerne, men nogle mangler stadig at kvalificere dette arbejde. Da alle SC og SK har haft psykologisk robusthed hos personalet som fælles indsatsområde i skoleåret er det ærgerligt, at arbejdet ikke afspejler sig i gode resultater hos alle. Trivslen generelt viser en stigning på 5 procentpoint, således at tallet nu ligger på 86 %. I emnet organisering er der en markant nedgang på 7 procentpoint i forhold til sidste års resultat. Dette kan især tilskrives personalets indflydelse på tallene på SC Brændkjær, som nævnt i foregående afsnit. FORÆLDRESAMARBEJDET Forældresamarbejdet er generelt meget højt prioriteret på både SC og SK, og kvalitetssikringen er i top. Et enkelt SC fremhæver en praksis med flere underretninger, som en ekstra hjælp til hjemmet. Dette falder godt i tråd med intentionen fra familie- og handicapafdelingen, hvor de ser underretninger som et middel til i samarbejde at understøtte svage familier. PERSONALETS ARBEJDSMILJØ Det er med glæde, at der ses et særligt fokus på personalets arbejdsmiljø i mange af dette års delrapporter. På hele specialområdet har fokus i skoleåret været psykologisk robusthed, som har været temaet på flere ledelsestemadage og på en fælles pædagogisk dag for alt personale på SC og SK. Flere skoler nævner udbytterige længerevarende forløb med HR-afdelingen. Andre arbejder med strategier og tiltag til forbedring og vedligeholdelse af god trivsel. Et meget konkret eksempel kommer fra SC Grønnebakken, hvor de beskriver etablering af et fast vikarkorps som befordrende for et godt miljø for såvel personale som elever. Styrkelse af teamsamarbejdet, som har været fokusområde i skoleåret følges stadig op mange steder, idet flere delrapporter fremhæver ledelsens deltagelse i teamsamarbejde, for at medvirke til at opbygge struktur og gode vilkår for arbejdet. Desuden ses at de fleste skoler nu har en skriftlig forventningsafstemning mellem ledelse og team omkring indholdet af teamsamarbejdet. PERSONALETS KOMPETENCER I specialundervisningen må personalet have såvel fag-faglige som specialpædagogiske kompetencer. Det vil nogen gange i den praktiske tilrettelæggelse af en velfungerende hverdag for eleverne være nødvendigt at prioritere i forhold til de to kompetenceområder. For eksempel er det vigtigt at prioritere få-lærer-princippet frem for mange faglærere for nogle elevgrupper. I de senere år har der været styrket fokus på fag-fagligheden på specialområdet, således at mange skoler fremhæver, at der er linjefagsuddannede lærere i den overvejende del af tiden, hvilket viser sig i flotte %-tal. Nogle steder lykkes dette gennem et tæt samarbejde med almenskolens faglærere, andre steder gennem fokus på linjefagene, når de ansætter nye medarbejdere. Et eksempel på det styrkede fokus nævnes i SC Brændkjærs delrapport, hvor de beskriver etablering af fagudvalg. Dog nævnes fra SC Taps, at faglige kompetencer kan være svære at tilgodese i små enheder. Lærerkompetencerne understøttes af læse- og matematikvejledere, hvor nogle skoler har uddannet egne vejledere, mens andre løser opgaven gennem samarbejde med almenskolen. Samtidig er der et stort fokus på de specialpædagogiske kompetencer, som løbende styrkes gennem efteruddannelsesforløb, og ikke mindst intern videndeling og opkvalificering gennem teamsamarbejde og intern sparring. 32

33 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Specialcentre Specialcentre De naturvidenska belige fag (mål opfyldt i 2013) Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Designpædag ogik (mål opfyldt i 2013) De naturvide nskabelig e fag (mål Visionen "Den stolte skole" (mål 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Designpæ dagogik (mål opfyldt i 2013) Læseresultate r i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed Læseresul tater i 8. klasse (mål opfyldt i Helhed De naturvide nskabelig e fag (mål opfyldt Specialklasser Specialklasser Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Designp ædagogik (mål opfyldt i 2013) De naturvidens kabelige fag (mål opfyldt i 2013) Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Designpæd agogik (mål opfyldt i 2013) Læseresu ltater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion Læseresulta ter i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion SAMMENLIGNING OG VURDERING AF SPIND For SK består populationen kun af 3 skoler, og derfor vil ganske små justeringer få indflydelse på spindene, når man sammenligner med sidste års data. I forhold til kvaliteten generelt er der en stor målopfyldelse på linje med sidste års fine resultater. Særligt at bemærke for SC er, at der med hensyn til design er sket en markant fremgang på 18 procentpoint fra sidste kvalitetsrapport, hvilket især kan tilskrives 3 SC, der har øget deres kvalitet meget på dette område. Det samme gør sig gældende for emnet de naturvidenskabelige fag, hvor der ses en stigning på 13 procentpoint med en mindre stigning fordelt på de fleste SC. Spindene i de naturvidenskabelige fag er på virket af, at 33

34 en del SC scorer 0 i forhold til fysik/kemi, enten fordi de kun har elever i indskoling og mellemtrin eller fordi eleverne fritages for faget fx på SC Vonsild. Der er næsten fuld målopfyldelse på langt de fleste SC på læseresultaterne i lighed med sidste års resultater. Flere SC har medtaget vurderinger af indsatsen for tosprogede i dette års rapport sammenlignet med sidste år, og her er man ikke helt i mål med indsatsen. DESIGN På nogle skoler er man nået så langt, at man tænker design ind i hverdagens læringsmiljøer og tilretter design-redskaberne til elevgrupperne. Andre steder har man valgt at lægge vægten på de musisk-kreative fag og emnearbejde. Et par skoler nævner, at de har fået uddannet personale i design i skoleåret. Fra Taps Skole beskrives et spændende samarbejde med en studerende fra designskolen omkring indretning af legeplads. LÆSEUNDERVISNINGEN Læseundervisningen har et stærkt fokus på alle SC og SK - lige fra symbol-læsning for de allersvageste til fuld eller delvis FSA for en del elever. Citat fra delrapport: Der arbejdes hårdt på Parkskolen for at hæve alle elevers læseniveau, hvilket er dækkende for hele specialområdet. Kvaliteten ses gennem øget indsats fra læsevejledere, som nævnes af flere skoler, samt vedvarende opkvalificering af IT, gennem brug af kompenserende læsehjælpemidler fx CD-ord, brug af IPad. Som nævnt i delrapporten fra Parkskolen har forbedrede læseresultater en afsmittende effekt på andre fag også. DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Den generelle stigning i kvaliteten og det øgede fokus på dette område tilskrives i flere delrapporter at alle skoler har fået en naturfagskoordinator. I dette skoleår kan vi se den fulde effekt af ansættelsen af en naturvejleder til specialområdet ansat delvist for projektmidler fra Friluftsrådet. Naturvejlederen faciliterer et netværk af skolernes naturfagskoordinatorer, hvor der er megen inspiration og videndeling. Samtidig opfordres skolerne til at gøre brug af naturvejlederen og naturskolens faciliteter gennem opsøgende arbejde. Flere beskriver, at inddragelse af praksis så meget som muligt styrker motivation og læring i naturfagene for netop elever i SC og SK, da den konkrete og praktiske tilgang giver den største læring. På skoler, der har elever i overbygningen, ses forøget indsats i fysik/kemi gennem samarbejde med faglærere fra almenskolen eller egne fysiklærere. LOKALE MÅL OG TILTAG De enkelte skoler har mange spændende temaer, som de lægger særligt vægt på at kvalitetsudvikle. Der henvises til de enkelte skolers delrapporter. REFORMEN Det fremhæves i flere delrapporter, at man har arbejdet med at definere og omsætte delområder af reformen til praksis fx understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen, fra undervisning til læring. Samtidig har der været fokus på målstyret læring og synlige læringsmål. 34

35 Arbejdet er foregået med stor medarbejderindflydelse, hvilket har betydet at personalet har følt medejerskab og tryghed ved skoleårets start. TEAM- OG PROFESSIONSSAMARBEJDE OG HELHEDSTILBUD Her er tale om en fortsat indsats over flere år, og der viser sig efterhånden en fin målopfyldelse på de SC og SK som medtager emnerne i de lokale mål. Det vurderes, at alle skoler arbejder med disse områder, hvilket ses i fine resultater under de øvrige kapitler. Der er bl.a. nævnt flg. emner: Fælles teammøder med elevplansarbejde og fælles forberedelse, klare forventninger til teamsamarbejdet fra ledelsen, tydelige forventninger til hinanden, udnyttelse af ressourcer og kompetencer i personalegruppen, Team-Udviklings-Samtaler. Disse tiltag skaber en ensartet pædagogik til glæde for eleverne. ØKONOMI OG VISITATION Specialundervisningen omfatter 4,88 pct. af kommunens elever i skoleåret 2013/14, hvilket svarer til 618 elever jf. nedenstående skema. Opgørelsesmetoden vil fra det kommende skoleår blive ændret på baggrund af ministeriel udmelding, hvor udskillelsesprocenten fremover skal beregnes på baggrund af det samlede antal folkeskoleelever i Kolding Kommune, hvor den pt. bliver beregnet på baggrund af det samlede antal elever (inkl. elever på de frie skoler) i Kolding Kommune. Den ændrede beregningsmetode medfører en højere udskillelsesprocent. Uddannelsesudvalget har truffet en politisk beslutning om, at udskillelsesprocenten ikke må overstige niveauet for skoleåret 2010/11, hvilket vil sige 5,50 pct.. Til trods for at den særligt tilrettelagte specialundervisning alene omfatter ca. 5 pct. af det samlede antal elever i Kolding Kommune udgør området ca. 32 pct. af de samlede udgifter til almenskolerne incl. SFO Antal elever der modtager specialundervisning i Kolding Kommune 2008/ / / / / /14 Elever med udviklingshæmning Elever i tale/læse vanskeligheder Elever med autisme Elever med ADHD Elever i socio-emotionelle vanskeligheder Støtte i mere end 12 ug. lektioner Elever i andre kommuner/eksterne tilbud Elever på opholdssteder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever i socio-emotionelle vanskeligheder (sp. kl.) Elever i alt Samlet udskillelsesprocent 5,17% 5,46% 5,50% 5,31% 4,96% 4,88% Elever på opholdssteder indgår ikke i udskillelsesprocenten TILSYN MED EKSTERNE INSTITUTIONER MED INTERN SKOLE Der er afholdt tilsyns- og dialogmøder i efteråret 2013 på de 4 selvejende institutioner med intern, skole der er underlagt tilsyn af Kolding Kommune. Det drejer sig om: Landerupgård, Tagkærgaard, Natur- og Helhedsskolen og Vamdrup Efterskoles Heldagsskole. Tilsynet er gennemført ved en afdækning af specialinstitutionernes virke via dels interviews af ledelse og et repræsentativt udvalg af medarbejdere og dels via overværelse af elementer af undervisningen. 35

36 Tilsynet har i år haft særlig fokus på Ombudsmandens Børnekontors undersøgelse af målopfyldelse for selvejende institutioner med intern skole. Dette har afstedkommet en revision af driftsoverenskomsterne med de 4 institutioner, således at det tydeligere fremgår, hvilke krav, der skal opfyldes i forhold til folkeskoleloven vedr. fagrækker og timetal samt dispensationer herfra. Tilsynet har ikke givet anledning til særlig påtale på de 4 institutioner. KLAGESAGER I skoleåret er der modtaget 3 klager vedrørende den særligt tilrettelagte specialundervisning, hvor forældre ikke var enige i visitationsudvalgets afgørelse. I alle sager blev der indgået forlig til begge parters tilfredshed. Der er ingen uafklarede sager. Kolding Kommune har få klager. Når antallet af klager over Kolding Kommunes visitering er så lavt, er det et udtryk for en grundig og professionel behandling, beskrivelse og visitering af hver enkelt sag i et solidt tværfagligt samarbejde mellem skolerne, BUF og PPR. 36

37 DEN NYE FOLKESKOLE OBLIGATORISKE RESULTATOPLYSNINGER JF. BEKENDTGØRELSE OM KVALI- TETSRAPPORTER I FOLKEKSOLEN 5 KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG, 9. KLASSE, KOLDING Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Kolding Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring 37

38 KARAKTERGENNEMSNIT I DANSK, 9. KLASSE, KOLDING Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Kolding Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Dansk Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 38

39 KARAKTERGENNEMSNIT I MATEMATIK, 9. KLASSE, KOLDING Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Kolding Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. KONKLUSIONER: Udover konklusionerne i afsnittet Folkeskolens afgangsprøver, er det glædeligt og særdeles tilfredsstillende, at Kolding Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet både i de bundne fag og i dansk og at over en treårig periode ses en markant forbedring af resultaterne. Det er tilfredsstillende at ligge på landsgennemsnittet i matematik, men sammenholdt med tendenserne i de nationale test, og at der ikke er en tendens, der peger i retning af betydelige forbedringer i resultaterne, bør der være ambitioner om at forbedre resultaterne særligt i faget matematik. 39

40 OPNÅET KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG I ALT OG SOCIOØKONOMISKE REFEREN- CER, 9. KLASSE, KOLDING Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Alminde-Viuf Fællesskole 7,5 6,8 0,7* 6,3 6,5-0,2 7,3 6,8 0,5 Bakkeskolen 7,2 6,6 0,6 6,0 6,3-0,3 6,1 6,5-0,4 Bramdrup Skole 6,5 6,3 0,2 6,6 6,3 0,3 6,4 6,2 0,2 Brændkjærskolen 6,5 6,4 0,1 7,7 7,0 0,7* 6,5 6,3 0,2 Christiansfeld Skole 5,9 6,0-0,1 6,2 6,1 0,1 5,8 5,9-0,1 Kongsbjergskolen 7,4 6,7 0,7* 7,1 6,6 0,5 6,7 6,7 0,0 Lyshøjskolen 8,3 7,6 0,7* 8,2 7,5 0,7* 7,5 7,1 0,4 Munkevængets Skole 6,1 5,7 0,4 7,0 6,0 1,0* 5,7 5,4 0,3 Sdr Vang Skole 7,4 7,2 0,2 7,2 7,0 0,2 6,5 6,9-0,4 Sdr.Bjert Centralskole 7,8 7,2 0,6 7,2 6,9 0,3 6,9 6,9 0,0 Vamdrup Skole 6,8 6,3 0,5 6,3 6,3 0,0 6,4 6,2 0,2 Vonsild Skole 7,4 6,7 0,7* 6,8 6,4 0,4 7,0 6,5 0,5 Aalykkeskolen 7,4 7,1 0,3 6,8 6,3 0,5 7,4 6,8 0,6* Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 40

41 OPNÅET KARAKTERGENNEMSNIT I BUNDNE PRØVEFAG I ALT OG SOCIOØKONOMISKE REFEREN- CER FOR PERIODE PÅ 3 SKOLEÅR, 9. KLASSE, KOLDING Skoleår 2011/ /2014 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Alminde-Viuf Fællesskole 6,9 6,6 0,3 Bakkeskolen 6,4 6,4 0,0 Bramdrup Skole 6,5 6,3 0,2 Brændkjærskolen 6,9 6,5 0,4* Christiansfeld Skole 6,0 6,0 0,0 Kongsbjergskolen 7,1 6,5 0,6* Lyshøjskolen 8,0 7,4 0,6* Munkevængets Skole 6,3 5,6 0,7* Sdr Vang Skole 6,9 7,0-0,1 Sdr.Bjert Centralskole 7,3 7,0 0,3 Vamdrup Skole 6,6 6,3 0,3 Vonsild Skole 7,0 6,3 0,7* Aalykkeskolen 7,2 6,7 0,5* Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 41

42 KONKLUSIONER Det er særdeles tilfredsstillende at karaktergennemsnittet sammenholdt med en socioøkonomisk reference falder så positivt ud. Der er flere skoler, hvor eleverne præsterer signifikant over i forhold til den socioøkonomiske reference. Enkelte skoler ligger på niveau og en enkelt marginalt under i forhold til den socioøkonomiske reference. Det er på disse skoler positivt at notere fremgang eller som minimum fremgang i prøveresultaterne set i forhold til den socioøkonomiske reference. 42

43 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN. 6 RESULTATER AF NATIONALE TEST I DANSK OG MATEMATIK NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De efterfølgende afsnit, vil forholde sig til de nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Hensigten er både at skabe et overblik over kommunens udvikling i forhold til de nationale mål og resultatmål, ligesom det er hensigten at give et overblik over hvorvidt målene er indfriet eller ej. MINDST 80 PCT. AF ELEVERNE SKAL VÆRE GODE TIL AT LÆSE OG REGNE I DE NATIONALE TEST. Dansk læsning: Der gennemføres nationale test i dansk læsning på 2., 4., 6., og 8. årgang. Det er glædeligt at kunne konstatere fremgang på alle klassetrin over en treårig periode. Det er ligeledes glædeligt at kunne konstatere, at andelen af elever med gode resultater i læsning på alle de 4 klassetrin med undtagelse af 6. klasse som minimum lever op til målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse. Der arbejdes stadig på at udvikle indsatsen omkring elevernes læseudvikling og færdigheder læs mere herom i afsnittet Kommunale læsetest Matematik Der gennemføres nationale test i matematik på 3. og 6. klassetrin. Det er glædeligt at kunne konstatere fremgang på begge klassetrin over en treårig periode, men også at ingen af de to klassetrin endnu lever op til de nationale mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at regne. 18 deltog i skoleåret 2013/14 på diplommodulet Faglig vejledning i skole for matematikvejledere, ligesom der i skoleåret 2014/15 etableret et netværk for skolernes matematikvejledere, med henblik på at skærpe fokus på udvikling af faget og på styrkelse af de faglige resultater. 6 De nationale måltal kan findes på: _folkeskolens_resultater_med_kvalitetsrapp.pdf side 3 43

44 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR. Dansk, læsning: Resultaterne for andelen af de allerdygtigste elever til dansk, læsning viser på alle klassetrin en stigning i resultaterne over en treårig periode, hvilket betyder at Kolding kommunes lever op til målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år. Matematik: Resultaterne for andelen af de allerdygtigste elever i matematik viser en minimal tilbagegang på 3. klassetrin over en treårig periode, men en markant stigning på 6. klassetrin over en treårig periode. Dette betyder at det skærpede fokus på udviklingen af faget og på styrkelse af de faglige resultater vil være særligt rettet mod matematik i indskolingen. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FOR- HOLD TIL FAGLIGE RESULTATER. ANDELEN AF ELEVER MED DÅRLIGE LÆSERESULTATER I DE NATIONALE TEST FOR LÆSNING OG MATEMATIK UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL REDUCERES ÅR FOR ÅR. Dansk læsning: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning er på 2. og 4. klasse faldende over en treårig periode. På 6. årgang er den over en treårig periode uændret og på 8. årgang svagt stigende. Den svage stigning af andelen af elever med dårlige læseresultater på 8. årgang afspejles ikke i de kommunale læsetest på 8. årgang, hvor der over en treårig periode konstateres et fald af usikre læsere. Resultaterne af de nationale test og de kommunale test er ikke identiske og derfor ikke 100 % sammenlignelige, men giver en indikation om, at den nuværende og fremadrettede læseindsats forventes at resultere i et fald i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning på 8. årgang. Matematik: Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test er uændret over en treårig periode for 3. klasse mens den er faldende kommunes 6. klasser. Resultaterne for 3. klasse lever derfor ikke op til den nationale målsætning. Læs mere om indsatser for faget i afsnittet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 44

45 OVERGANG TIL OG FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE 7 OVERGANG TIL OG FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE 8 FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE 9 MDR. EFTER DE UNGE FORLADER GRUNDSKOLEN, KOLDING Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Kolding Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. KOMMENTARER Fastholdelse er primært den enkelte ungdomsuddannelses lovmæssige ansvar. Man kan på Ungdomsuddannelsesinstitutioners hjemmeside se, hvilke forebyggende initiativer den pågældende 7 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 8 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 45

46 institution sætter ind med, for at forebygge frafald. UU har i 2014 etableret satellitkontorer på alle ungdomsuddannelser i Kolding Kommune, så afstanden mellem ungdomsuddannelse og UU er blevet kortere. Kontakten til den unge kan således hurtigt etableres og næste skridt i deres uddannelsesforløb igangsættes. For de unge, der ikke opfanges på ungdomsuddannelsen, tager UU kontakt til den unge inden for 5 dage ligesom den unge inden for 30 dage modtager et nyt tilbud. Andre initiativer til styrkelse af fastholdelse: Overleveringsmøder mellem den unge, forældre, ungdomsuddannelse og UU, hvor det fra afgivende skoles og UUs side skønnes at det kan være formålstjenligt. UU sender, stadig med stor succes, mentorer med i overgangen fra grundskole ind på ungdomsuddannelse. Der iværksættes vejledningssamtaler, når UU af Ungdomsuddannelsen orienteres om, at en ung er truet af at droppe ud. 46

47 ANDEL ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE TRE MÅNEDER EFTER 9. KLASSE, PR. UNGDOMSUDDANNELSE, KOLDING Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Kolding Fra-Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. KOMMENTARER Grundet overgang til nyt it-registreringssystem, er det ikke muligt at kommentere på faktuelle tal fra Erfaringsmæssigt vælger 90% af de frafaldsramte en aktivitet/uddannelse. Denne uddannelse vil typisk være 10.kl., produktionsskole, EGU, praktik med eller uden dusørløn eller midlertidigt arbejde. Alle unge mellem år, der falder fra, vælger om, rammes af sygdom af kontaktes af en UUvejleder UU inden for 5 dage og der iværksættes nyt tilbud om uddannelse eller anden uddannelsesforberedende aktivitet indenfor 30 dage. 47

48 ANDEL ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 15 MÅNEDER EFTER 9. KLASSE, PR UDDANNELSE, KOLDING Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Kolding Fra-Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. KOMMENTARER Kolding Kommune lever op til regeringens og folketingsflertallets mål på erhvervsskoleområdet i forhold til den frekvens af unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Der ses en udfordring i at fastholde de unge i den påbegyndte uddannelse. En mulig forklaring i frafaldet kan muligvis forklares ved manglen på praktikpladser. 48

49 ANDEL AF 9. KLASSE ÅRGANG, DER FORVENTES AT FULDFØRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNEL- SE INDEN FOR 6 ÅR EFTER 9. KLASSE, KOLDING Afgrænsninger i figuren Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Kolding Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. KOMMENTARER Da UU centrene så dagens lys for godt 10 år siden, viste Undervisningsministeriets profilmodel, at 87 % ville gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor en årrække. I 2014 forventes 93% af en årgang at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Der er stor tilfredshed med denne fremgang. Fremgangen tilskrives at der i arbejdet med uddannelse og unge i Kolding Kommune, på alle niveauer, arbejdes dedikeret med opgaven og hvilket medfører at Kolding Kommune derfor bevæger sig i den rigtige retning, når det det gælder om at indfri de politiske mål på området. 49

50 TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS. ELEVERNES TRIVSEL SKAL ØGES Første trivselsmåling forventes gennemført i perioden januar tilmarts

51 MIDLERTIDIGE KRAV VURDERING AF MÅLSÆTNINGEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Kolding Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 51

52 KONKLUSIONER Læs afsnittet lærerkompetencer 52

53 ANDELEN AF ELEVER DER MODTAGER UNDERVISNING I DEN ALMENE UNDERVISNING, KOLDING (BOPÆLSKOMMUNE) Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Alle Kommune (bopæl): Kolding Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 53