KVALITETSRAPPORTEN 2013

Transkript

1 KVALITETSRAPPORTEN 2013 Skoleåret KOLDING KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

2 INDHOLD Kvalitetsrapporten Indhold... 2 Læsevejledning... 4 Konklusioner... 5 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 6 Handleplaner... 6 Elevernes udbytte af undervisningen... 7 Folkeskolens afgangsprøver... 7 Kommunale Læsetest Andre vurderinger af det faglige niveau Kvalitetsparametre for skolernes pædagogisk processer Undervisning Den løbende evaluering i undervisning og SFO Plads til alle Elevplaner og elevsamtaler Skolestart, indskoling og sfo Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Overgangsfrekvens til ungsomsuddannelse (UU) Rammen for elevernes udbytte Nøgletal elevfravær Kvalitetsparametre for skolernes organisering Skole-hjem samarbejdet Trivsel Ledelse og Organisering Lærerkompetencer Kommunale mål og tiltag Målopfyldelse generelt Skolevisionen Den stolte Skole (mål opfyldt 2014) Designpædagogik (kvalitetskontrakt 2013) Inklusion (mål opfyldt 2015) Læsning i 8. klasse (kvalitetskontrakt 2013) De naturvidenskabelige fag (kvalitetskontrakt 2013) Lokale mål og tiltag specialundervisning Konklusioner Elevernes udbytte af undervisningen Ramme for elevernes udbytte af undervisningen Kommunale mål og tiltag

3 Lokale mål og tiltag økonomi og visitation TILSYN MED EKSTERNE INSTITUTIONER MED INTERN SKOLE Klagesager Bilagsoversigt

4 LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapporten sætter i kombinationen mellem et præcist fokus på kerneydelsen i Kolding Kommunes skoler og en høj grad af opmærksomhed rettet mod udvikling af denne, rammen for kvalitetssikringen af fremtidens skole i Kolding Kommune. De første to kapitler i kvalitetsrapporten samler sig om undervisningen, med fokus på henholdsvis elevernes udbytte af undervisningen samt rammen om elevernes udbytte af denne. Med dette fokus præciseres kerneydelsen, hvilket er hovedformålet med kvalitetsrapporten. De 2 kapitler består i stor udstrækning af tal og grafer, som er gode til at give overblik i rapporter som denne, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen lægger stor vægt på. Udover de 2 kapitler, som primært har fokus på elevernes udbytte af undervisningen, samt rammen om elevernes udbytte af denne, suppleres disse efterfølgende med to kapitler, som beskriver hhv. centrale og lokale mål og tiltag. Ved at rette blikket mod centrale og lokale mål og tiltag, skabes der en højere grad af sammenhæng mellem tal og grafer og alt det gode pædagogiske arbejde bag nøgletallene. De 4 spind, som sætter tal på pædagogiske processer, organisering og ledelse, og samler det i grafer. På denne måde skabes sammenhæng og overblik over, hvad der ligger bag resultaterne og ressourceanvendelsen, men også hvor udviklingsfelterne er. De fire spind samler skolernes status i.f.t. målopnåelse i en række fælles kvalitetsudsagn (se en oversigt i bilagene 4-6). For hvert udsagn angiver skolen, om det er et mål man har prioriteret (gul), og om man har nået målet (grøn). Helt grøn graf vises, når skolen erklærer at have nået målet, og i den kommunale rapport, når alle skoler er i mål. De enkelte spind er sat ind i de kapitler, hvor de tematisk hører hjemme. Vi har samlet de nøgletal, bekendtgørelsen specificerer, i en oversigt for hvert område, så det er sammenlignelige skoletilbud, der sammenlignes (bilagene 1-3). Beregningerne er som tidligere. Vi har valgt at henregne den almindelige, faglige specialundervisning og AKT-undervisning til den brede, almindelige undervisningsudgift. En prioritering, der er indlysende og rigtig, når vi arbejder os ind i den inkluderende folkeskole. Udgiften til specialundervisning indeholder alene udgifter knyttet til den særligt tilrettelagte specialundervisning, der finder sted på specialcentre eller i specialklasser, og som man visiteres til. Tallene kan derfor kun med forsigtighed sammenlignes med tidligere år. Kvalitetsrapporten kan ikke stå alene som beretning om skolevæsenet i skoleåret En række områder får særlig opmærksomhed og separat politisk behandling, fordi de vurderes at være særligt centrale for den samlede udvikling og ressourceudnyttelse. Det drejer sig fx om den årlige status på de kommunale læsetest, årsberetningen for to-sprogs-området, årsberetningen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, evaluering af servicemål, opfølgning på større politisk vedtagne indsatser, justering af Styrelsesvedtægten og dens bilag og ikke mindst den løbende udvikling og behandling af specialundervisningsområdet. For den, der måtte ønske at gå et spadestik dybere på disse områder, er rapporter og referat af Uddannelsesudvalgets møder alle at finde på 4

5 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Det er særdeles tilfredsstillende, at resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver for tredje år har været stigende i 7 ud af 8 fag. Også resultaterne af udtræksfagene er tilfredsstillende, hvor alle resultaterne, med undtagelse at et enkelt, ligger på eller over landsgennemsnittet for Det er ligeledes meget positivt, at stigningerne også er gældende i de naturvidenskabelige fag. På trods af bedre resultater i fysik/kemi, ligger Kolding Kommunes skoler dog marginalt under sidste års landgennemsnit der vil fortsat være fokus på at styrke indsatsen omkring de naturvidenskabelige fag med særligt fokus på fysik og kemi. Resultaterne for læseprøverne i 8. klasse lever ikke op til det forventede og der er brug for forbedringer, hvis kvalitetskontrakten for 2013 skal indfries. Forvaltningen vil gå i dialog med skolerne og de kommunale læsevejledere om, hvorledes vi fremadrettet kan blive endnu bedre til at styrke elevernes læsekompetencer. Skolerne og SFOerne gør et stort arbejde for at sikre den løbende evaluering af eleverne, så de kan målrette og udvikle undervisningen og SFO-tilbuddet i retning af at skabe plads til alle. Der arbejdes målrettet på at skabe sammenhæng og udvikling. Det er glædeligt, igen i år, at kunne konstatere at belægningsgraden i SFOerne er stigende i forhold til 2012 med 0,5 %. At der igen i år er en stigning i belægningsgraden, må ses som udtryk for det gode professionelle arbejde, som er kendetegnende for SFOerne i Kolding Kommune. RAMMEN OM ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Det er positivt, at det gennemsnitlige fravær de seneste to skoleår har ligget væsentligt under landgennemsnittet for skoleåret 2011/12. Skolerne har beskrevet og indarbejdet procedurer og handleplaner, som igangsættes når der er bekymringer omkring elevers fravær, ligesom samarbejdet mellem skolerne og Familieafdelingen er styrket. Derudover har skolerne stort fokus på elevernes trivsel generelt. Lærerne har gennem skoleåret, med stor succes, gennemført et stort aktionslæringsforløb. Et forløb hvor 40 lærere blev uddannet aktionslærere af PPR, for at kunne give alle øvrige lærere på almenområdet i Kolding Kommune kvalificeret praksisorienteret feedback med fokus på at styrke og udvikle den enkelte lærers evne indenfor klasserumsledelse og relations- kompetence. Lærere og pædagoger skal fortsat kompetenceudvikles. Kolding Kommune er godt på vej til at nå regeringens mål om, at al undervisning i 2020 skal varetages af lærere med linjefag eller linjefagssvarende kompetencer i fagene. En kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 foretaget af UNI-C viser at 88 % af den samlede undervisning i Kolding Kommune i skoleåret blev varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer indenfor faget mod landsgennemsnittet på 80 %. Der er på skolerne stort fokus på organiseringen. Organiseringen danner rammen for skolernes meget målrettede arbejde mod skolevisionen Den stolte skole og inklusionsstrategien Plads til alle. Indsatsen omkring den generelle organisering har fokus på, hvorledes de interne strukturer sammensættes, så viden og kompetencer sættes bedst muligt i spil. Skolerne anbefales at sætte fokus på, hvorledes de interne strukturer i højere grad kan organiseres, så den i stigende grad sætter alle de uddannede vejlederes viden i spil på skolerne. MÅL OG TILTAG, KOMMUNALT OG LOKALT Skolerne arbejder fokuseret og seriøst med at nå de kommunale mål. Skolevisionen Den stolte skole er omdrejningspunktet og afsættet for skolernes praksis, og tænkes som omdrejningspunkt for både de kommunale og lokale udviklingsmål. 5

6 Flere skoler arbejder struktureret med mål for design og innovation. Der er fortsat stor forskel på, hvor meget skolerne vælger at prioritere design, men det ses, at der langsomt opstår et sprog for design og innovation på skoleområdet. Designindsatsen begynder så småt at sætte aftryk på skolernes hverdag i Kolding, hvilket de 150 uddannede designlærere og designpædagogerne har en stor anpart i men der er stadig et stort potentiale i at udvikle designpædagogikken ude på skolerne. Skolerne arbejder målrettet med inklusion. Skolerne har taget inklusionsopgaven på sig. Inklusion er svært, når det skal give mening. Skolerne tænker inklusion bredt og helhedsorienteret både i et fagligt og i et socialt perspektiv. Skolerne arbejder løbende og intensivt med at være skarpe i denne balance, og på at forbedre rammerne og den pædagogiske praksis, for derved i endnu højere grad, at være skoler med plads til alle. OPFØLGNING PÅ SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT Som opfølgning på sidse års kvalitetsrapport henvises til afsnittende om Kommunale læsetests side 14 Niveauet i de naturvidenskabelige fag side 13 Lærerkompetencer side 26 Skolestart, indskoling og SFO side 21 Målopfyldelse generelt side 27 HANDLEPLANER På baggrund af nærværende kvalitetsrapport vurderes der ikke at være behov for at udarbejde handleplaner for enkelte skoler eller skolevæsenet som sådan. Eventuelle handleplaner for enkelte skoler som denne kvalitetsrapport måtte give anledning til på basis af forhold beskrevet i kvalitetsrapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 3, skal vedtages af kommunalbestyrelsen senest den

7 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 9. KLASSE Det er særdeles tilfredsstillende, at resultaterne for de obligatoriske afgangsprøver på alle områder er på det højeste niveau, hvis man sammenligner over de seneste tre år. Kun inden for dansk - retskrivning og matematik - problemløsning er karakterniveauet det samme, som sidste år. I alle andre afgangsprøver, er der et højere gennemsnit end tidligere år. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Folkeskoler i Kolding Kommune Kolding Kolding Kolding Landsresultat I de danskfaglige afgangsprøver, er der generelt fine resultater. I retskrivning (7,1) er resultatet på samme niveau som sidste år. Det er væsentlig højere end landsgennemsnittet for Det er glædeligt, at det høje niveau fra sidste år er fastholdt. I både Dansk læsning (6,8) og mundtlig dansk (7,4) er der i opnået en stigning på 0,3. Det er positivt, at skriftlig fremstilling er steget med 0,5 karakterpoint fra 6,2 til 6,7. Dermed er resultatet over landsgennemsnittet for Karaktergennemsnittet i matematiske færdigheder er et af de områder, der er steget mest i forhold til sidste års resultater. Karaktergennemsnittet er steget fra 6,9 til 7,5. Karaktergennemsnittet på 6,4 i matematisk problemløsning, er på samme niveau som Mundtlig engelsk har været et af de områder med det højeste karaktergennemsnit. Desværre har de sidste par år været under landsgennemsnittet for Det har ændret sig, for i år er der sket en særdeles tilfredsstillende stigning i karaktergennemsnittet, fra 7,0 til 7,8, som også er over landsgennemsnittet for Gennemsnitskarakteren for fysik/kemi er steget med 0,2 fra 6,0 de forgående 2 år til 6,2 i Desværre er det marginalt under landsgennemsnittet for Fysik/kemi er en af de prøver, hvor der er den stør- 7

8 ste spredning blandt skolerne i Kolding Kommune. Forvaltningen er opmærksom på denne spredning og vil tage initiativ til at hæve det relativt lave bundniveau. Kolding Kommune har som målsætning, at gennemsnitskarakteren skal være på niveau med landsgennemsnittet i I skrivende stund er landskaraktererne for skoleåret ikke tilgængelige, derfor kan der ikke konkluderes på denne målsætning i indeværende kvalitetsrapport. 8

9 Skolernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Karaktergennemsnit Dansk læsning Dansk, retskrivning Dansk, skr. Fremstilling Dansk, mundtlig Mat. problem -løsning Engelsk mundtlig Alminde-Viuf Fællesskole 6,5 6,6 6,1 6,2 7,1 5,8 7,4 5,1 Bakkeskolen 6,2 6,4 5,8 6,4 6,1 5,9 6,9 4,5 Bramdrup Skole 6,6 7,1 6,2 6,4 7,5 6,0 7,8 5,5 Brændkjærskolen 7,4 8,2 7,4 8,7 7,8 6,5 8,4 7,2 Christiansfeld Skole 6,0 6,1 5,7 5,9 7,4 6,2 6,9 5,7 Kongsbjergskolen 7,1 6,6 6,8 8,6 8,1 6,7 7,6 5,5 Lyshøjskolen 8,1 8,7 8,5 8,7 8,3 7,1 8,3 8,3 Munkevængets Skole 6,0 6,7 6,3 7,8 7,2 6,9 7,6 5,8 Sdr.Bjert Centralskole 6,9 7,2 6,3 7,5 8,1 6,6 8,6 6,2 Sdr. Vang Skole 8,1 7,1 5,9 7,1 8,8 7,3 7,8 6,4 Vamdrup Skole 5,5 6,5 7,0 7,5 6,6 5,5 6,1 5,3 Vonsild Skole 7,1 6,7 7,4 6,6 6,8 6,5 8,0 5,8 Ålykkeskolen 6,4 6,6 5,7 7,2 7,1 6,6 8,2 7,0 Minimum 5,5 6,1 5,7 5,9 6,1 5,5 6,1 4,5 Kolding gennemsnit 6,8 7,1 6,7 7,4 7,5 6,4 7,8 6,2 Maksimum 8,1 8,7 8,5 8,7 8,8 7,3 8,6 8,3 Mat. Færdigheder Fysikkemi 9

10 FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE UDTRÆKSFAG 9. KLASSE Resultaterne for udtræksfagene er generelt positive. I fem af prøverne er der et højere karaktergennemsnit i forhold til sidste år, på to områder er der et lavere karaktergennemsnit, mens der er et uændret resultat i én af prøverne. Det er glædeligt, at alle prøver, undtaget én, ligger på niveau eller over landsgennemsnittet. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Kolding Kolding Landsresultat ,0 0,0 I skriftlig engelsk er karaktergennemsnittet steget fra 7,8 til 8,3 og følger dermed den flotte stigning i mundtlig engelsk. I skriftlig engelsk har skolerne et relativt højt bundniveau, og det indikerer, at engelskundervisningen generelt i Kolding Kommune er af høj kvalitet og væsentlig over landsgennemsnittet. Gennemsnitskarakteren for kristendomskundskab er uændret på 7,6, som er over landsgennemsnittet på 7,3. Gennemsnitskarakteren for historie er steget markant fra 6,7 til 7,8 og er væsentlig over landsgennemsnittet for sidste år. Desværre er gennemsnitskarakteren for samfundsfag faldet fra 7,2 til 6,9. Der er en stor spredning i skolernes resultater i samfundsfag, og der er potentiale til forbedring, hvis skoler med de laveste karaktergennemsnit kan komme tættere på Kolding Kommunes gennemsnit. Skriftlig og mundtlig tysk/fransk har forskellige tendenser, selvom begge er på niveau med landsgennemsnittet for Karaktergennemsnittet for mundtlig tysk/fransk er steget fra 4,9 til 5,8 mens skriftlig tysk/fransk er faldet fra 7,9 til 7,3. Karaktergennemsnittet for skriftlig biologi og geografi er begge steget og ligger over landsgennemsnittet - biologi fra 6,7 til 7,2 og geografi fra 6,9 til 7,1. Det er første gang, der afholdes afgangsprøver i mundtlig matematik, derfor kan årets resultater ikke sammenlignes med tidligere år. Det er positivt, at karaktergennemsnittet for Kolding Kommune ligger på over 7. 10

11 Skolernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Udtræksfag 10 9 Karaktergennemsnit Engelsk, skriftlig Historie Kristen domskundskab Samfundsfag Tyskfransk mundtlig Tyskfransk skriftlig Biologi skriftlig Geografi skriftlig Matematik mundtlig Alminde-Viuf Fællesskole 6,5 6,1 5,5 7,1 7,2 6,8 Bakkeskolen 6,9 5,7 6,2 5,4 Bramdrup Skole 7,6 7,1 6,5 8,7 7,3 6,9 Brændkjærskolen 8,2 9,7 8 8,7 6 7,6 6,5 Christiansfeld Skole 7,9 4,8 6,7 6,2 6,5 6,4 Kongsbjergskolen 8,4 8,1 7,3 Lyshøjskolen 9,2 9,9 6,4 8,4 8,7 8,5 8,2 Munkevængets Skole 6,4 5,0 6,9 7,2 Sdr.Bjert Centralskole 6,5 6,9 8,0 8,1 7,2 8,6 Sdr. Vang Skole 7,7 8,2 7,9 7,3 Vamdrup Skole 7,9 4,6 5,4 6,3 Vonsild Skole 8,4 6,8 7,5 7,7 7,2 5,4 Ålykkeskolen 8,9 7,6 7,6 8,5 Minimum 7,6 6,4 6,5 4,8 4,6 5,7 6,0 5,4 5,4 Kolding gennemsnit 8,4 7,6 7,8 6,9 5,8 7,3 7,2 7,1 7,1 Maksimum 9,2 9,7 9,9 8,7 8,4 8,7 8,7 8,5 8,6 11

12 FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 10. KLASSE Ved afgangsprøverne for 10. klasse er der fremgang i fire prøver, mens karaktergennemsnittet er faldet i tre prøver. 8,0 Karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kolding Kolding Kolding Karaktergennemsnittet i danskprøverne er næsten på samme niveau som sidste år. Skriftlig fremstilling er faldet fra 5,9 til 5,7, mens den mundtlige prøve er steget fra 7,2 til 7,3. Det er tilfredsstillende, at karaktergennemsnittet i danskprøverne er relativt tæt på landsgennemsnittet. Det er skuffende, at karaktergennemsnittet i de matematiske fag er faldet relativt meget. Det gælder både den mundtlige og skriftlige prøve. Skriftlig matematik er faldet fra et gennemsnit på 5,8 til 4,7, men den mundtlige prøve er faldet fra 5,5 til 4,9. På begge områder er det væsentligt lavere end landsgennemsnittet for I engelskprøverne er der fremskridt i både den mundtlige og skriftlige prøve. Karaktergennemsnittet er steget fra 6,5 til 6,7 i den skriftlige prøve, mens den mundtlige er steget fra 5,9 til 6,5. Karaktergennemsnittet i fysik/kemi er steget med over et karakterpoint. Det er meget tilfredsstillende. Det meget lave gennemsnit på 3,9 er steget til 5,1, der er dog stadig plads til forbedringer, da resultatet stadig er væsentligt under landsgennemsnittet. Der er en stor spredning i Koldingskolernes resultater hvilket viser, at der er et potentiale for at forbedre karaktergennemsnittet, hvis bundniveauet kan hæves. 12

13 Skolernes karaktergennemsnit ved 10. klasses afgangsprøve Gennemsnitskarakter Dansk, skriftlig fremstillin g Dansk, mundtlig Matemati k, skriftlig Matemati k, mundtlig Engelsk skriftlig Engelsk mundtlig Fysik/kemi Bakkeskolen 5,2 5,7 5,5 4,9 6,0 6,6 5,1 Bramdrup Skole 6,0 7,8 4,2 5,2 7,8 6,6 3,3 Brændkjærskolen 5,8 7,7 4,4 4,9 6,8 6,4 7,5 Kolding gennemsnit 5,7 7,3 4,7 4,9 6,7 6,5 5,1 NIVEAUET I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Det er glædeligt, at resultaterne for afgangsprøverne i de naturvidenskabelige fag er stigende. Der har de seneste år været særligt fokus på at forbedre de naturvidenskabelige fag. At resultaterne er stigende er dog ikke ensbetydende med, at de er tilfredsstillende, hvorfor der stadig vil være fokus på at udvikle og styrke indsatsen omkring de naturvidenskabelige fag, så de kan bringes op på samme høje niveau som de øvrige. I blev der udarbejdet en Naturfagsstrategi, der blev vedtaget i Byrådet. I løbet af skal der udarbejdes handleplaner for strategien. Skolerne arbejder målrettet med de naturvidenskabelige fag på alle trin. Munkevænget, Fynslund, Brændkjær og Vamdrup Skole arbejder med Xciters, hvor børn underviser børn i naturfaglige emner. Eltang og Dalby Skole arbejder med Grønt Flag Grøn Skole. Flere skoler tilbyder valgfag i Science, Xciters, natur og friluftsliv, ligesom der er på mange skoler er igangsat et målrettet arbejde med at skabe sammenhæng og progression mellem de naturvidenskabelige fag. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER De tosprogede resultater afspejler, som hos alle andre elever, en bred mangfoldighed, hvorfor det også er meget forskelligt, hvilke resultater disse elever har opnået. Generelt set er der dog stadig udfordringer for denne gruppe elever, særligt når de kommer på mellemtrinnet, hvilket blandt andet ses i de kommunale læseresultater for 6. klasse, som må give anledning til nogen bekymring. I forhold til 9. klasses afgangsprøve er der på flere skoler tale om rigtige fine resultater, hvilket er medvirkende til at mindske forskellen mellem et og tosprogede elevers præstationer. 13

14 KOMMUNALE LÆSETEST Af skolernes kvalitetsrapporter fremgår det tydeligt, at der arbejdes koncentreret med at forbedre læseundervisningen og dermed elevernes læsning. Læsning nævnes i samtlige kvalitetsrapporter. Dels fordi det er et kommunalt indsatsområde, dels fordi det ofte også er et lokalt indsatsområde og har særdeles stor bevågenhed i skoleverdenen. Skolernes læsevejledere er tovholdere i forhold til tiltag for hele klasser og i forhold til skolernes indsatser med hensyn til læsning, læseforståelse og skrivning. Læsevejlederne yder faglig sparring til såvel dansklærere som til øvrige lærere. De supplerende undervisere sørger for at tilrettelægge tilbuddene til elever, der har forskellige faglige udfordringer både læse- stavemæssigt og andre faglige udfordringer. De supplerende undervisere yder i stigende grad faglig sparring til lærerne i forbindelse med undervisningen af elever i læse- stavemæssige udfordringer. Lærerlockouten i april-maj 2013 kom på et uheldigt tidspunkt i forhold til afholdelsen af klasselæseprøverne, og selvom tidspunktet for afholdelsen af prøverne blev flyttet, således at eleverne fik mulighed for at komme godt i gang med undervisningen igen, må det antages, at 1 måned uden stabil undervisning har haft en negativ indflydelse på elevernes læseresultater. Særligt de første klassetrin er sårbare i forhold til så langt et afbræk i undervisningen. LÆSERESULTATER 1. KLASSE OS64, 908 elever heraf 83 tosprogede Hurtige, Sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,5 75,0 87,3 81,0 86,0 82,2 85,8 83,5 82,4 78, ,8 18,8 6,5 9,0 7,7 6,7 6,9 6,6 10,1 12, ,7 6,3 6,2 10,0 6,3 11,1 7,3 9,9 7,5 8,2 På første klassetrin ses en tilbagegang i andelen af sikre læsere, medens andelen af usikre læser stort set er uændret. Blandet de tosprogede elever er andelen af usikre læsere fortsat faldende, medens andelen af sikre læsere er blevet 4,7 procentpoint mindre. 14

15 LÆSERESULTATER 2. KLASSE OS120, 968 elever heraf 86 tosprogede Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,5 64,3 79,1 81,1 82,2 80,0 82,4 75,8 79,0 77, ,5 17,3 11,0 7,5 11,6 12,4 8,7 11,0 10,7 10, ,1 18,4 9,8 11,3 6,2 7,6 8,8 13,2 10,2 11,6 På 2. klassetrin ses for hele årgangen en negativ udvikling i forhold til de foregående år. De tosprogede elever viser i forhold til året før en flot fremgang både med hensyn til en større andel af hurtige, sikre læsere og med hensyn til en formindsket andel af usikre læsere. LÆSERESULTATER 3. KLASSE SL60, 1041 elever heraf 103 tosprogede Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,7 89,2 87,5 85,1 84,9 83,3 85,6 72, ,4 6,0 9,1 7,4 10,6 13,3 9,5 13, ,9 4,8 3,4 7,4 3,3 3,3 4,9 14,4 På 3. klassetrin er der ingen resultater fra 2012, idet man i stedet valgte at indføre TL1 i 6. klasse. Klasselæseprøven SL60 i 3. klasse blev dog genindført i foråret På 3. klassetrin er andelen af hurtige og sikre læsere øget en smule. Desværre er andelen af usikre læsere øget en del fra 3,3 til 4,9%. For de tosprogedes vedkommende er der sket en markant negativ udvikling både for de hurtige sikre og for de usikre læsere. Det er nok ikke muligt at komme med en sikker forklaring på den voldsomme og pludselige tilbagegang for de usikre tosprogede elever, men måske kan lærerlockouten være 15

16 en del af forklaringen. Gruppen af usikre elever og særligt de usikre tosprogede elever er antageligt særlig sårbare i forhold til en længere periode med afbræk i undervisning. Især er de tosprogede hårdt ramt, hvilket måske kan skyldes, at de ikke har de samme muligheder for støtte fra forældrene. LÆSERESULTATER 4. KLASSE SL40, 886 elever heraf 105 tosprogede Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere ,0 66,3 75,4 63,1 74,8 63,8 74,6 58,0 74,4 52, ,6 13,5 13,9 13,1 14,8 17,5 15,8 25,9 14,1 24, ,4 20,2 10,7 23,8 10,5 18,8 9,6 16,0 11,5 22,9 På 4. klassetrin er andelen af hurtige og sikre læsere uændret, men andelen af usikre elever i hele gruppen er øget med 1,9 procentpoint. For de hurtige og sikre tosprogede elevers vedkommende ses en jævn tilbagegang siden 2009, og for gruppen af usikre tosprogede ses en alvorlig tilbagegang fra 2012 til I modsætning til klasse har hverken 6. eller 8. klasse har været berørt at lockouten i forbindelse med prøveafholdelsen, idet prøverne er afholdt oktober LÆSERESULTATER 6. KLASSE Gedden, 893 elever heraf 88 tosprogede Lands Sikre resultater 5,0 7,1 1,2 7,5 1,1 Svingende tempo og resultater 66,0 73,8 55,8 73,9 47,7 Usikre resultater 29,0 19,1 43,0 18,6 51,1 På 6. klassetrin ses en lille forbedring i forhold til resultatet i 2011, men de tosprogede elevers resultater er i 2012 markant dårligere end resultatet i Også på 6. klassetrin kommer de tosprogede elever ud med et langt dårligere resultat end hele gruppen. Det er stærkt bekymrende, at mere end halvdelen af de tosprogede elever har et meget usikkert læseresultat, når det gælder intensiv læsning af fagteksten i TL1. 16

17 LÆSERESULTATER 8. KLASSE Maries rejse, 734 elever heraf 78 tosprogede Sikre resultater 44,1 16,6 41,7 12,9 43,8 17,5 44,7 19,8 43,5 18,0 Svingende tempo og resultater 51,2 71,7 55,2 79,1 53,3 75,3 52,3 73,6 53,8 73,0 Usikre resultater 4,7 11,5 3,2 8,1 3,0 7,2 3,1 6,6 2,7 9,0 På 8. klassetrin ses en fortsat positiv udvikling i andelen af usikre læsere. Blandt de sikre læsere spores en ubetydelig tilbagegang. For de tosprogede elevers vedkommende ses desværre en tilbagegang - især blandt de usikre læsere men også blandt de sikre læsere. I Kvalitetskontrakten er målsætningen, at andelen af usikre læsere i 8. kl. i efteråret 2013 skal ned på 8,5%. Kvalitetskontraktens målsætning har udelukkende fokus på de usikre læsere. En elev med usikre resultater i TL3 defineres om en elev, der har to eller tre lave placeringer i det samlede resultat. Usikre læser i 8. klasse - 2 eller tre lave placeringer i TL3 Okt Okt Okt Okt Okt Antal elever Andel med usikre resultater 11,0% 11,3% 9,6% 10,6% Som det ses, er andelen af usikre læsere målt ved andelen af lave placeringer i TL3 øget med 1 procentpoint fra 2011 til Om målet i Kvalitetskontrakten nås, er således ret usikkert. Fremadrettet Resultaterne af de nyeste klasselæseprøver er generelt ikke så gode, som vi gerne havde set dem. Sammenlignet med landsnormerne ligger Kolding Kommune dog fortsat pænt, men der er behov for, at vi styrker indsatsen i forhold til de tosprogede elever og i forhold til elever i læse- skrivevanskeligheder. Med hensyn til de tosprogede elever ser vi en tendens til, at forskellen mellem hele gruppens resultater og de tosprogede elevers resultater øges. Ofte har de tosprogede elever ikke primært afkodningsvanskeligheder men snarere udfordringer omkring sprog- begrebs- og tekstforståelse. Det er helt nødvendigt, at vi i skolevæsenet målrettet sætter ind på dette område, og indsatsen skal rettes mod både førskoleområdet, grundskolen og ungdomsuddannelserne. Læsevejlederen er en vigtig ressourceperson i forhold til at udvikle alle elevers læse-skrivekompetencer og fremme alle elevers læring og læseforståelse i fagene. Det er centralt, at læsevejlederne, speciallærerne og klassens lærere samarbejder om at optimere en inkluderende undervisning, således at alle elever støttes optimalt i forhold til at forstå, læse og skrive varierede tekster. 17

18 ANDRE VURDERINGER AF DET FAGLIGE NIVEAU Ud over at skolerne naturligt benytter sig af de standardiserede evalueringsværktøjer i form af fx nationale test, eksamen og kommunale læsetests, supplerer skolerne ofte med test på udvalgte fag på udvalgte årgange. De forskellige test anvendes til at identificere klassens og den enkelte elevs faglige niveau og udviklingspotentiale, for derved bedre at kunne målrette undervisningen. Samtidig anvendes elevplanerne som et naturligt værktøj i evalueringen af den enkelte elev. I skoleåret har alle elevplaner, for overbygningselever, skulle udarbejdes i elevplansværktøjet MinUddannelse. Ud over at dette sikrer en ensartethed i evalueringen af overbygningseleverne, sikres også en evaluering, som kan bruges direkte ind i overbygningselevernes uddannelsesplan. Samtidig med at skolerne benytter ovennævnte standardiserede evalueringsværktøjer, evalueres der i udbredt grad løbende på elevernes faglige niveau på skolerne lokalt. (Læs mere herom i afsnittet Den løbende evaluering i undervisning og SFO og i afsnittet Elevplaner og elevsamtalen ) KVALITETSPARAMETRE FOR SKOLERNES PÆDAGOGISK PROCESSER 2012 Undervisnin g 100% 2013 Ønsket Opnået Undervisni ng 100% Skolestart, indskoling og SFO 75% 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisnin gen Skolestart, indskoling og SFO 75% 50% 25% 0% Den løbende evaluering i undervisni ngen Elevplaner og elevsamtale r Rummeligh ed Elevplaner og elevsamtal er Plads til alle Der er igen i år god målopfyldelse. I bilag 4 side 1, kan man læse ordlyden af de enkelte målsætninger, som ligger til baggrund for skolernes vurdering af målopfyldelse i forhold til spindendes overskrifter. UNDERVISNING Skolerne er stolte af deres faglige resultater, og man mærker, at resultaterne i forgangne skoleår har været opadgående. Omvendt er det tydeligt, at resultaterne behandles kritisk. Utilfredsstillende resultater kommenteres i de lokale rapporter sidestillet med de gode. Kendetegnende for de utilfredsstillende resultater er, at de problematiseres og følges op af undersøgelser og efterfølgende målrettede indsatser på de enkelte skoler. De faglige vejledere har stor værdi for skolerne. De faglige vejlederes værdi er stor i forhold til at skabe rammerne for de faglige miljøer ude på skolerne, og de skaber grundlag for kvalificerede indsatser, fx i form af læsebånd og læsning, men også i arbejdet med at skabe en sammenhæng i fagene mellem de forskellige klassetrin. Skolerne besidder en høj grad af viden, i kraft af deres faglige vejledere, og især læsevejledernes kompetencer udnyttes, hvilket læseresultaterne også afspejler. Der ligger en udfordring og et stort potentiale i frem- 18

19 over at skabe en styrket lærings/videndelingskultur, hvor alle de faglige vejlederes kompetencer i højere grad sættes i spil. UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER Generelt er der på skolerne øget fokus med at sikre, at tosprogede elever klarer sig godt i skolen. Flere steder har der været iværksat tiltag som eksempelvis genrepædagogik, som en metode til i højere grad at kunne øge kvaliteten i undervisningen af elever med tosproglig baggrund. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, har enten linjefag eller har deltaget i kurser, der kvalificerer undervisningen. I klasser med tosprogede elever skal alle lærere inddrage sproget som en dimension i alle fag, og det er skoleledelsens ansvar at sikre, at det sker. For at dette kan lade sig gøre, er det afgørende, at man på den enkelte skole er bevidst om, at de tosprogede elever er en del af skolens kultur, og at de udfordringer der knytter sig hertil, er en naturlig del af skolens virksomhed. Tilbagemeldingerne i skolernes kvalitetsrapporter viser, at det er forskelligt, hvor langt i denne proces den enkelte skole er. Enkelte skoler har implementeret handlingsplaner i forhold til arbejdet med tosprogede. På andre skoler mangler man stadig at formulere og italesætte hvad man vil i forhold til denne gruppe elever. Det bør derfor tilstræbes, at den enkelte skole udarbejder en strategi for arbejdet med tosprogede elever, da der sandsynligvis er en sammenhæng mellem de resultater eleverne opnår og skolernes planer på området. DEN LØBENDE EVALUERING I UNDERVISNING OG SFO I skolerådets beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2013, understøttes en grundidé om, at god undervisning bl.a. opstår på baggrund af en proces, hvor læreren arbejder systematisk med at følge elevernes læring, og anvender evalueringen til at give løbende feedback, sætte mål og tilpasse undervisningen. Det er derfor glædeligt, at skolerne har et stort fokus på, at styrke evalueringskulturen på skolerne og har opstillet forskellige rammer hvori skolerne, samtidig med de formelle og obligatoriske evalueringer og test, løbende kan evaluere elevernes udbytte af undervisningen, samtidig med at der er formelle og uformelle kontekster, hvor eleverne modtager feedback. Skoler med overbygning anvender nu alle elevplansværktøjet i MinUddannelse, ligesom elevplanerne, specielt i indskolingen, i stigende grad kvalificeres i et samarbejde mellem lærer, pædagoger og andre eventuelle ressourcepersoner. Fokus på en styrket evalueringskultur kommer til udtryk i de lokale kvalitetsrapporter, hvor det bliver tydeligt, at skolerne arbejder bredt med den løbende evaluering. Den løbende evaluering kan fx foregå ved brug af portfoliomapper, målcirkler og forskellige tests, men også i teamsamarbejdet og i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner. Et samarbejde, der ofte kvalificeres ved at anvende fx klasselog, SMTTE-modeller og andre systematiske evalueringsværktøjer. PLADS TIL ALLE Fra at bære overskriften Rummelighed, til at lade overskriften afspejle kommunens fælles inklusionsstrategi Plads til alle, afspejles også den store forandring og det store arbejde, som foregår på skolerne, for at skabe skoler og læringsmiljøer med plads til alle. Når man læser skolernes lokale kvalitetsrapporter, bliver det tydeligt, at skolerne i et stort omfang har bevæget sig fra at være skoler, som arbejder med at inkludere, til at være skoler med plads til alle. Fra at skolerne har igangsat initiativer og til at opkvalificere personalet, arbejdes der nu i højere grad med at evaluere de gode erfaringer og med at kvalificere disse i videre praksis. Skolerne beskriver den positive effekt af at samle ressourcepersoner i udviklingscentre, ressourcecentre, specialcentre osv. men også i samarbejdet med PPR. 19

20 Skolernes lokale inklusionsstrategier udgør tilgangen til og rammen for at skabe en skole med plads til alle. Inklusionsstrategierne udmøntes i forskellige praksisser, men med et fælles mål om, at alle eleverne oplever sig selv som en naturlig og værdifuld deltager i et fællesskab. Gennemgående for skolernes arbejde er, at det sker med fokus på at styrke både den faglige og sociale inklusion. Arbejdet omkring inklusion er derfor også en indsats, som ikke kun foregår i klasserummet, men også i skolegården, på fællesarealerne og i SFOen. Arbejdet med at skabe en skole med plads til alle, kvalificeres i høj grad gennem et øget og formaliseret fagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og ved fx at søge faglig sparring og supervision via PPR, men også ved at skolebestyrelser og forældrene generelt, gennem dialog, gøres til værdifulde ressourcer i arbejdet med at skabe en skole med plads til alle. Udover at der i dagligdagen gøres et meget stort stykke arbejde på de enkelte skoler lokalt, har der i skoleåret været investeret massivt i at kompetenceudvikle lærerene på almenskolerne. En politisk beslutning om at afsætte 3 millioner kroner til kompetenceudvikling af lærerene rettet mod inklusionsindsatsen, gjorde det muligt at gennemføre et stort aktionslæringsforløb. Et forløb hvor 40 lærere blev uddannet aktionslærere af PPR, for at kunne give alle øvrige lærere på almenområdet i Kolding Kommune kvalificeret praksisorienteret feedback med fokus på at styrke og udvikle den enkelte lærers evne indenfor klasserumsledelse og relationskompetence. Aktionslæringsprojektet, og aktionslæring som metode, har været en enorm succes. En evaluering foretaget af forvaltningen i juni måned viser at lærerne, på en skala fra 1 til 10, i gennemsnit vurderer udbyttet af den udviklingsorienterede vejledning på baggrund af fælles oplevede praksis til 6,6. Succesen afspejles også gennem de mange tilkendegivelser i de lokale kvalitetsrapporter, men også ved at størstedelen af Kommunens Folkeskoler, i skoleåret , planlægger at igangsætte og gennemføre lokale kompetenceudviklingsforløb med afsæt i aktionslæring som metode. ELEVPLANER OG ELEVSAMTALER Som nævnt i afsnittet den løbende evaluering i undervisning og SFO, udarbejder alle overbygningsskoler elevplaner i MinUddannelse for deres klasse. Fordelen er, at den sikrer en ensartethed i evalueringerne af overbygningseleverne, samtidig med at elevplanerne kan integreres med overbygningselevernes uddannelsesplan. Flere skoler har samtidig ønsket at benytte sig af elevplansværktøjet for deres elever i indskolingen og på mellemtrinnet. I efteråret 2012 blev der, som en del af projektet Design og innovation i folkeskolen, igangsat et arbejde med at udvikle et formelt redskab til at evaluere elevernes designkompetencer. Redskabet har siden efteråret 2012 taget form, og resultatet afprøves i kommende skoleår på Bramdrup Skole og på Lyshøjskolen, som en integreret del af elevernes elevplan. I foråret 2013 evalueres metoden, og der tages stilling til, hvorledes erfaringerne skal bringes i spil fremadrettet. Både fra personalet og ledelsens side, men også på baggrund af tilbagemeldinger fra forældrene, gives der generelt udtryk for tilfredshed omkring arbejdet med elevplanerne. Elevplanen skaber en helhedsvurdering af eleven, som både forældre, elever, pædagoger og lærere kan samtale om og opstille udviklingsmål ud fra. På den måde sikres trivsel og faglig progression for den enkelte elev. På flere skoler er eleverne selv med til at udfylde deres elevplaner under elevsamtalen, ligesom elevplanerne på nogle skoler følges op af en elevsamtale på skolen. Der er et fortsat udviklingspotentiale i anvendelsen af elevplanen som redskab til sikre den enkelte elevs kendskab til egne udviklings- og læringsmål. Elevplanen er et potentielt og centralt værktøj for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. 20

21 SKOLESTART, INDSKOLING OG SFO En god og tryg skolestart begynder i børnehaven. Det fremgår tydeligt af kvalitetsrapporterne, at der er etableret en god struktur omkring samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler i forbindelse med overgangene. Samarbejdet prioriteres højt og alle parter har fokus på fortsat at optimere samarbejdet. Det er gennemgående for skolerne, at der arbejdes målrettet med de områder, man ved, har betydning for den enkelte elev og fællesskabet. Kvalitetsrapporterne giver generelt et billede af et skolevæsen med yderst velfungerende indskolinger. Glidende overgang er stærkt forankret på skolerne og fremstår som en stærk aktivitet i forhold til børnenes indslusning i skoleverdenen. Der kunne være et udviklingspotentiale i, at barnet både starter i glidende overgang til skolestart og børnehaveklasse på samme tidspunkt. Hermed undgås to opstarter samt, at man udnytter børnenes motivation for at komme i gang med at gå i skole. Der har været en fortsat fremgang i belægningsgraden for SFO, og 85,1% af skolebørnene i klasse benytter SFO. I en tid med økonomisk krise og landets næsthøjeste forældrebetaling, og dette må dette tages som udtryk for høj pædagogisk kvalitet. PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Der er sket og sker til stadighed store lovændringer, som har betydning for PPRs arbejdsfelt. Skolelederens selvstændige beslutningskompetence er udvidet betydeligt, idet det nu alene er skolelederen der, i samarbejde med forældrene, vurderer behovet og skønner, hvilken støtte barnet skal have. PPR er dermed ikke længere nødvendigvis i forbindelse med alle børn med betydelige faglige- eller indlæringsproblemer. Forældre og skolelederen kan dog udvirke, at PPR foretager en pædagogisk psykologisk vurdering. Specialundervisningsbegrebet er også blevet revideret. Der tales nu om specialpædagogisk bistand til elever der har behov for støtte i et omfang mindre end 9 ugentlige klokketimer. Er behovet større end 9 ugentlige klokketimer, er der tale om specialundervisning. Specialundervisningen kan gives på en almindelig folkeskole, men vil oftest blive givet på specialskoler og i specialcentre. Før elever kan få specialundervisning skal der foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, og der skal visiteres til specialtilbuddet. Her spiller PPR en afgørende rolle i visitationsprocessen. Vi afventer spændt den nye skolereform, som ganske givet vil smidiggøre samarbejdet og lette udviklingsarbejdet i folkeskolen. PPR har spillet en hovedrolle som fagspecialister og formidlere i Kolding Kommunes vision om den inkluderende folkeskole plads til alle. PPR har været medudvikler af og er undervisere i et stort anlagt aktionslæringsprojekt, som gennem en styrkelse af almenundervisning vil øge evnen til øget inklusion af elever med særlige udfordringer. PPR har i skoleåret uddannet 40 lærere/vejledere/observatører. Aktionslærerne har i skoleåret besøgt, vejledt og superviseret samtlige lærere på alle vore folkeskoler. Med projektet er alle lærere oprustet med hensyn til klasserumsledelse og relationskompetence. PPR har ligeledes udviklet alt undervisnings og inspirationsmateriale, der er blevet brugt i projektet. Der er sammen med skolechefen og den pædagogisk-administrative konsulent afholdt opstartsmøder med alt lærerpersonale på samtlige folkeskoler. Ultimo 2013 skal PPR uddanne ca. 80 dagplejere m.h.p. et aktionslæringsprojekt i den kommunale dagpleje. I 2014 skal der iværksættes et aktionslæringsprojekt i de kommunale dagtilbud. I den forbindelse står PPR for uddannelsen af et udvalgt antal pædagoger. PPR indgår ligeledes i Lyshøjskolens 3 årige projekt Den digitale årgang ved at bidrage med den psykologiske screening af de ca. 200 elever hvert af de tre skoleår projektet løber. Samtidigt følger PPRs læsekonsulent læseindlæringen hos eleverne. Projektet forventes afsluttet primo PPR indgår i et samarbejde med den kommunale sundhedspleje i projektet Leksand Familieiværksættere. Der er her tale et tilbud til alle førstegangsfødende i Kolding Kommune. Familierne/den førstegangsfødende tilbydes fra 26 graviditetsuge at deltage i et forløb på 16x2 timer, hvor der undervises i alle aspekter ved det at etablere en ny familie. PPR deltager her med forskellige personalegrupper fysioterapeuter, tale-høre konsulent og psykolog. 21

22 PPR har lagt sin interne struktur om, dels for at arbejde bedre, dels for at vise eksemplariske samarbejdsformer for skolerne. PPR har ændret teamstrukturen i psykologgruppen ved at danne teams hvis medlemmer har et fælles ansvar for at løse de psykologfaglige opgaver på en gruppe af folkeskoler PPR har lagt AKT-afdelingen og Sprog- og Kommunikationsafdelingen under fælles ledelse med henblik på at styrke den forebyggende indsats i overgangen fra daginstitution til skole og styrke indskolingen Det tværfaglige småbørnsteam udvikler nye forebyggende tiltag i samarbejde med sundhedsplejen og den kommunale dagpleje. Der er fornylig tilført endnu en psykolog, så teamet i dag består af to tale/høre konsulenter, to fysioterapeutiske konsulenter samt 4 psykologer PPR vil fremover udvikle nye koncepter for efter- og videreuddannelse af frontpersonalet ud fra devisen læring på jobbet sammen med børn og elever PPR agter at holde sig på forkant af udviklingen af den nye indlæringsteknologis muligheder. ipaden har holdt sit indtog på PPR, og bliver i dag brugt dagligt i talehørekonsulenternes undervisning og sprogstimulering af småbørn og i fysioterapeuternes udredningsarbejde. Psykologer bruger den i de res arbejde med elever med særlige udfordringer. Vi ser her en teknologi, der er særdeles anvendelig og effektiv samt meget motiverende for de involverede elever. Det er nødvendigt med et godt sammenstrikket samarbejde faggrupperne imellem for at få bygget den inkluderende indsats der skal til omkring det enkelte barn med særlige udfordringer. OVERGANGSFREKVENS TIL UNGSOMSUDDANNELSE (UU) OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLEN TIL 10. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSERNE Kun 3% af de næsten 1300 afgangselever i Kolding i juni 2013 går ikke direkte i uddannelse. Disse 3% fordeler sig på bl.a. produktionsskole, ungdomshøjskole, udlandsophold, undervisning på VUC, og så er der ganske få elever, der ikke har afleveret tilmeldingen pga. længerevarende sygdom. UDVIKLINGEN I TILMELDINGERNE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Der er en klar tendens til, at flere unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. UU arbejder på forskellige måder på at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne og ændre erhvervsuddannelsernes image, så de unge får et bedre grundlag for at vælge. Fx kører vi Projekt Udkig, hvor UU sammen med tre grundskoler i Kolding Kommune; Sdr. Vang, Munkevængets skole og Brændkjærskolen og Erhvervsskolerne IBC og Hansenberg, har sat gang i et stort projekt for elever, der ikke trives i normalsystemet for at give dem en så god overgang fra grundskole til anden uddannelse og mere specifikt i forhold til erhvervsuddannelse som muligt. UU sætter ligeledes gang i et projekt, hvor vi vil forsøge at tilpasse vores koncept På vej for unge, der ikke er i uddannelse eller job, til i første omgang elever der er tilknyttet en specialklasse i Kolding Kommune, og som ikke trives eller kunne have godt af i en periode at skifte de daglige rammer ud med noget helt andet end 22

23 det, de er vant til. Målet er først og fremmest at give eleverne succesoplevelser at motivere til fortsat skolegang og uddannelse og om muligt at være med til at afklare dem i forhold til senere uddannelsesvalg. Beskrivelse af projekterne vil være tilgængelige på under Projekter ÅRIGE I GANG MED ELLER GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE 85,8% af de årige i Kolding Kommune (som er færdige med Grundskolen) er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt at notere sig, at de resterende 14,2% ikke nødvendigvis ingenting laver vi ved bare ikke, hvad de laver, og om de er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. For de årige er vejledningen et tilbud, så det er ikke alle unge, der svarer på vores henvendelse. I Profilmodellen 2011 forventes 92 % af den ungdomsårgang som forlod folkeskolen i 2011, som minimum at gennemføre en ungdomsuddannelse fremskrivningen for ungdomsårgangen 2011 i Kolding er på 94 % 1, hvilket må siges at være særdeles tilfredsstillende ÅRIGE IKKE I GANG 21 unge i Kolding Kommune mellem 15 og 17 år var i slutningen af juni måned 2013 ikke i gang med uddannelse, arbejde eller anden aktivitet. Den samlede gruppe årige består af 3600 unge, så der er tale om, at 0,6% der ikke er i gang. UU-Kolding følger disse unge tæt. Hvis der ikke er tale om sygdom, har unge mellem 15 og 17 år pligt til at være i gang med enten uddannelse, arbejde eller anden aktivitet. UU har hjemmel til at fratage de unge ungeydelsen, hvis de ikke efter gentagne vejledningssamtaler går i gang. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE NØGLETAL Bilag 1 kan bruges til sammenligning af tal i forhold til ressourcetildeling og udnyttelse af denne på almenområdet. Som forrige år laves separate nøgletal for specialklasser og specialcentre. Efter at antallet af elever pr. klassetrin de sidste to år har været stigende, viser nøgletallene nu, at dette tal har stabiliseret sig. Denne stabilisering skal ses i lyset af de tidligere rationaliseringsgevinster, som er opnået i forbindelse med skolestrukturændringerne. Det gennemsnitlige antal elever pr. klasse var således på 20,8 elever i 2011 og har i 2012 og 2013 ligget stabilt på 21,2 elever. Det er glædeligt at kunne konstatere, at belægningsgraden i SFOerne igen i år er stigende - i forhold til 2012 med 0,5 %. At der igen i år er en stigning i belægningsgrad, kan bl.a. ses som udtryk for det gode professionelle stykke arbejde, som er kendetegnende for SFOerne i Kolding Kommune. Der er igen i år en positiv udvikling i forholdet mellem antallet af tilgængelige computere pr. elev. I skoleåret skoleåret var der 5,3 elever pr. nyere computer mod 9,5 elever i skoleåret Denne positive fremgang skyldtes både at skolerne prioriterer området og at flere skoler i højere grad er begyndt at indkøbe tablets til brug i undervisningen. Det er ligeledes værd at bemærke, at de indkøbte elektroniske tavler ikke er indregnet i ovennævnte tal. 1 Profilmodel 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse. Se mere på : 23

24 Skoleåret 2012/13 var et særligt år. Andelen af planlagte timer som blev gennemført i 2012/13, slår markant ud i forhold til tidligere år. Skolerne har i stort omfang måtte aflyse planlagt undervisning under lockoutperioden. April måneds aflysninger betyder derfor et fald på ca. 6,5 % i andelen af planlagte timer, som er blevet gennemført i forhold til forrige år. Skolerne kompenserer i skoleåret 2013/14, for de timer eleverne mangler at læse, for at leve op til ministeriets minimumstimetal. Udover kompensationen op til minimumstimetallet, er alle overskydende midler i kølvandet på lockouten tildelt skolerne, så eleverne i kommende skoleår modtager kompenserende undervisning, som rækker ud over minimumstimetallet. I gennemsnit vil eleverne i Kolding Kommunes almenskoler modtage 2 ½ lektion ekstra undervisning om ugen i skoleåret 2013/14 Der ses et lille fald i andelen af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning. Andelen er faldet fra 39,9 % i til 39,3 % i Faldet i andelen af lærernes tid, som anvendes til undervisning, skal ses i forhold til den stigning, som har været i udgifterne til lærerne i timer i forbindelse med efteruddannelse. Alle lærerne har været en del af Skolevæsenets store aktionslæringsforløb, som har været gennemført gennem hele skoleåret De afsatte midler til aktionslæringsforløbet afspejles også i antallet af elever pr. lærer-pe. Eftersom de afsatte midler udløser flere lærerstillinger, men lærerne underviser mindre, vil dette have en naturlig konsekvens for antallet af elever pr. lærer-pe Der er i skoleåret en stigning i antallet af planlagte undervisningstimer. En del af timerne udløses naturligt af stigningen i elevtallet, men det større antal af planlagte undervisningstimer, skal i høj grad ses i lyset af de 2 millioner kroner, som er afsat ekstra til at styrke kernefagene. De gennemsnitlige udgifter pr. elev inkl. faglig specialundervisning og AKT-støtte er i skoleåret faldet markant og skal ses som udtryk for effektiviseringer ved den ændrede skolestruktur Udgiften pr. elev, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, fremgår, hvis man sammenligner det med tidligere år, som om den er stigende. Dette er ikke tilfældet, men er blot udtryk for, at vi i år har valgt at sammensætte dette tal anderledes, da vi mener, dette års tal giver et mere præcist billede af den reelle udgift for elever, som modtager dansk som andetsprog. Der er altså ikke tilført ekstra ressourcer til dette område, men der er blot tale om en anden datasammensætning, hvorfor tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige. ELEVFRAVÆR Elevfraværet i 2012/13 var i gennemsnit på 4,1 % svarende til 8,2 skoledage pr. elev mod 4,35 % svarende til 8,7 skoledage pr. elev i 2011/12. Gennemsnittet er igen faldende. Tallet for 2012/13 bør dog læses med forbehold, da der i skoleåret 2012/13 ikke er ført fravær i lockoutperioden. Dette forbehold betyder, at der kun med forsigtighed kan tolkes på tendensen. Det er dog positivt, at det gennemsnitlige fravær de seneste 2 skoleår ligger væsentligt under landgennemsnittet for skoleåret 2011/12, som er på 5,4 procent pr. elev, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev. Der kan være flere årsagsforklaringer på, at sygefraværet blandt eleverne i Kolding Kommunes Folkeskoler er faldende. Der er på skolerne stort fokus på fravær. Skolerne har beskrevet og indarbejdet procedurer og handleplaner, som igangsættes, når der er bekymringer omkring elevers fravær, ligesom samarbejdet mellem skolerne og familieafdelingen er styrket. Derudover har skolerne stort fokus på elevernes trivsel generelt. (læs mere herom i afsnittet Trivsel) 24

25 KVALITETSPARAMETRE FOR SKOLERNES ORGANISERING 2012 Skole-hjem samarbejde 100% 75% 2013 Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde 100% 75% Lærerkomp etence 50% 25% Trivsel Lærerkompetenc e 50% 25% Trivsel 0% 0% Ledelse Organiserin g Ledelse Organisering SKOLE-HJEM SAMARBEJDET Skole-hjem samarbejdet er en velorganiseret og integreret del af skolernes hverdag. Principperne for skolehjem samarbejdet fastsættes af skolebestyrelsen. På flere skoler deltager skolebestyrelsen aktivt i forældremøder. Det er glædeligt at se, at skolernes strukturering og kontinuerlige udvikling af skole-hjem samarbejdet, afspejler den mangfoldighed, der er at finde i folkeskolerne i Kolding Kommune. Kvaliteten af skole-hjem samtalen styrkes af, at der tages udgangspunkt i elevplanen. Det kvalificerer evalueringen, men giver i høj grad også muligheden for, at elev, forældre og skole i fællesskab kan sætte mål for elevens fremtidige personlige, sociale og faglige udvikling. Ligeledes kvalificeres skole-hjem samarbejdet af, at skolerne prioriterer et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, både i forhold til fælles deltagelse i skole-hjem samtalerne, men også i arbejdet omkring elevplanerne. TRIVSEL Målopnåelsen i forhold til trivsel på skolerne er meget høj. Undervisningsmiljøundersøgelsen har skabt grobund for en række lokale tiltag. I skrivende stund er der stor opmærksomhed på det positive udbytte af samvær mellem små og store elever, kendetegnet ved bl.a. elevrådsarbejdet, trivselsdage, legepatruljer, oplæsningsforløb, hvor stor læser for små, skolesport og andre forskellige initiativer. Generelt arbejdes der både med børnenes og personalets sociale og personlig trivsel i et bredt perspektiv. Det prioriteres, at eleverne udfordres og udvikles i at indgå i forpligtigende fællesskaber. Man må forvente, at skolernes store opmærksomhed på elevernes trivsel, må have en indvirkning på det stadigt faldende fravær hos eleverne på Kolding Kommunes Folkeskoler (se mere herom i afsnittet om fravær). LEDELSE OG ORGANISERING Der er på skolerne stort fokus på organiseringen. Organiseringen danner rammen for skolernes meget målrettede arbejde mod skolevisionen - Den stolte skole, og inklusionsstrategien - Plads til alle. 25

26 Den daglige undervisning er, med afsæt i årsplanerne og klasseårsplaner, organiseret gennem en skoledag, varierende med alt fra det kendte skema og fastlagte læsebånd, til fordybelsesdage, fagdage, tværfaglige emneuger, ekskursioner og fleksible skemaer. Indsatsen omkring den generelle organisering retter sig mod, hvorledes de interne strukturer sammensættes, så viden og kompetencer sættes bedst muligt i spil. Skolerne arbejder på at fastholde og udvikle samarbejdet i de forskellige fagudvalg og teams på skolerne. Gennem synlig ledelse og ledelsernes deltagelse ved fagmøder, teammøder, klasseteammøder, forventningssamtaler, opgavebeskrivelser osv. er der en stor opmærksomhed på at fastholde, kvalificere og udvikle det pædagogiske og faglige fokus i alle sammenhænge. Dette gælder både i mødet med eleven og forældrene, men også ved teammøder, ressourcegruppemøder osv. Tydelig ledelse praktiseres ud over fysisk tilstedeværelse også ved, at de fleste skolers ledelsesteams har udarbejdet tydelige kompetencefordelingsplaner og opgavefordelingsplaner, som er tilgængelige og kendte for de ansatte på skolerne. LÆRERKOMPETENCER Undersøgelser viser at høj faglighed og fagligt begejstring er blandt de faktorer, der fremmer læring mest. I Kolding Kommune arbejdes målrettet med efteruddannelse af skolevæsenets lærere og pædagoger. Der er særligt fokus på tiltag, der udmeldes politisk og i skoleåret har der været stor opmærksomhed på inklusion og design. Af Skolerådets anbefalinger fremgår vigtigheden af, at lærerne underviser i fag, hvor de har undervisningskompetence, så eleverne møder lærere, der er fagligt kompetente i de fag, de underviser i. Kolding Kommune har gennem flere år haft som mål, at lektionerne dækkes af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende. I 2012/13 viser en kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 foretaget af UNI-C, at 88 % af den samlede undervisning varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer indenfor faget mod landsgennemsnittet på 80 %. Et tal som bestemt er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt, men som også betyder, at fokus fortsat må være på at kompetenceudvikling af lærerne med henblik på, at kunne leve op til regeringens målsætning på 100% i Udover et opmærksomhed på lærernes linjefagskompetencer, har Kolding Kommunes kursuskatalog givet mulighed for at lærere og pædagoger tilbydes en række kurser af forskelligt omfang. Kurser som afspejler tendenser baseret på ny forskning omkring, hvad der skal til for at fremme elevernes faglige og sociale kompetencer. 26

27 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG 2012 Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% 2013 Ønsket Opnået Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 100% De naturvidenskab elige fag (mål opfyldt i 2013) 75% 50% 25% 0% Designpædago gik (mål opfyldt i 2013) De naturvidensk abelige fag (mål opfyldt i 2013) 75% 50% 25% 0% Designpædag ogik (mål opfyldt i 2013) Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) Læseresultate r i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion MÅLOPFYLDELSE GENERELT De kommunale mål prioriteres højt på skolerne, hvilket målopfyldelsen i høj grad afspejler. Skolerne tager de kommunale mål til sig, gør dem til deres egne, og arbejder målrettet på at nå dem gennem en kvalificeret praksis. I en hverdag, hvor skolerne til stadighed må forholde sig til en omskiftelig hverdag, som hele tiden byder på nye krav, er det for skolelederne en balanceøvelse mellem at have fokus på egne og kommunale udviklingsmål samtidig med, at der skal skabes en stabil og fast ramme, hvori skolernes daglige drift og primære opgave kan løses. Med en forestående skolereform, som vil stille krav til at skulle rette sig mod nye mål og tiltag vil det være naturligt, at disse tager sit afsæt i de eksisterende, så skolerne får mulighed for at videreudvikle det store stykke arbejde, de er i gang med i forhold til de eksisterende kommunale mål. SKOLEVISIONEN DEN STOLTE SKOLE (MÅL OPFYLDT 2014) Skolevisionen Den stolte skole er generelt nærværende og en del af skolernes praksis. Mange skoler har formuleret lokale værdier med afsæt i visionen. Skolerne gør opmærksom på, at der arbejdes mangfoldigt med Den stolte skole ; der er stor fokus på, at alle elever føler sig medregnet i både det sociale og det faglige fællesskab. Skolerne giver generelt udtryk for at have igangsat initiativer i forhold til innovation, globalisering og design. Enkelte steder er innovation på skemaet som selvstændigt fag. Samarbejdet med forældre og andre eksterne samarbejdspartnere prioriteres højt. Skolerne lægger stor vægt på at arbejde proaktivt i forhold til elever med udfordringer. Der er ligeledes fokus på uddannelse af medarbejdere i forhold til de aktuelle udfordringer på skolerne. Arbejdet med skolevisionen, designpædagogikken og den fortsatte store indsats i forhold til inklusion er på rette vej. Dette understøttes af både de gode faglige resultater og høj grad af trivsel blandt eleverne. 27

28 DESIGNPÆDAGOGIK (KVALITETSKONTRAKT 2013) Designindsatsen begynder så småt at sætte aftryk på skolernes hverdag i Kolding. Der er fortsat stor forskel på, hvor meget skolerne vælger at prioritere design, men det ses, at der langsomt opstår et sprog for design og innovation på skoleområdet. Flere skoler arbejder struktureret med mål for design og innovation. Designforløb er fortsat ofte bundet op på projekter, som rammer enkelte fag. Flere skoler beskriver netop disse projekter, hvor de eksperimenterer med processer og metoder. Bramdrup Skole og Lyshøjskolen arbejder med evaluering af elevernes designkompetencer i elevplanerne. Endnu et hold lærere og pædagoger gennemførte i designuddannelsen, således at vi nu er oppe på omkring 150 uddannede designlærere/pædagoger i Kommunen. INKLUSION (MÅL OPFYLDT 2015) Skolelederen på Vonsild Skole skriver i sin lokale kvalitetsrapport: Inklusion når det giver mening for eleven har været udgangspunktet i Kolding Kommune, og efter to år, hvor vi på skolen nok tog inklusionsopgaven for bogstaveligt og mente at kunne inkludere alle elever, har vi nu fundet den balance, der gør, at vi inkluderer de elever, der profiterer af inklusion. Citatet giver et centralt og generelt billede af den meget målrettede indsats skolerne leverer i forhold til inklusionsarbejdet. Skolerne, lederne, lærerne og pædagogerne har taget inklusionsopgaven på sig, og har efterhånden fået gjort den til en naturlig del af måden at tænke skole på. Skolerne tænker inklusion bredt og helhedsorienteret både i et fagligt og i et socialt perspektiv. Flere skoler nævner i deres rapporter, at de både har fokus på de elever, som har faglige udfordringer, men også på de elever, som mangler faglige udfordringer. En bred vifte af indsatser har særligt fokus på at styrke den sociale inklusion bl.a. ved at skabe bedre trivsel. Der udarbejdes AKT-årsplaner, der gennemføres forebyggende indsatser, ressourcecentrenes ressourcepersoner afvikler interne spotkurser, og der fokuseres på best practice. Citatet er samtidig også et udtryk for, at inklusion er svært. Det er vanskeligt at balancere mellem, hvornår inklusionen giver mening for eleven, og hvornår den ikke gør. Skolerne arbejder løbende og intensivt med at være skarpe i denne balance, og på at forbedre rammerne og den pædagogiske praksis for derved i endnu højere grad, at være skoler med plads til alle. Det kræver stadig kompetenceudvikling af medarbejdere, styrket involvering af forældre, ligesom forskellige nye tiltag og indsatser fremadrettet skal sættes i søen, heriblandt de kommende lokale aktionslæringsforløb i skoleåret af Kolding Kommunes folkeskoler er PALS skoler (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) PALS er en proaktiv udviklingsmodel, der styrker børnenes sociale og faglige kompetencer og dermed forebygger problemadfærd. De 6 skoler nævner PALS-arbejdet, som en styrke for dem i inklusionsarbejdet. Læs mere om inklusion i afsnittet: plads til alle ) LÆSNING I 8. KLASSE (KVALITETSKONTRAKT 2013) Genlæs afsnittet Læseresultater 8. klasse på side 18. DE NATURVIDENSKABELIGE FAG (KVALITETSKONTRAKT 2013) Der vil stadig være fokus på at udvikle og styrke indsatsen omkring de naturvidenskabelige fag. I er der blevet udarbejdet en Naturfagsstrategi, der blev vedtaget i Byrådet. I løbet af skal der udarbejdes handleplaner for strategien. 28

29 Skolerne arbejder målrettet med de naturvidenskabelige fag på alle trin. Munkevænget, Fynslund, Brændkjær og Vamdrup Skole arbejder med Xciters, hvor børn underviser børn i naturfaglige emner. Eltang og Dalby Skole arbejder med Grønt Flag Grøn Skole. Flere skoler tilbyder valgfag i Science, Xciters og natur og friluftsliv, ligesom der er på mange skoler igangsat et målrettet arbejde med at skabe sammenhæng og progression mellem de naturvidenskabelige fag. LOKALE MÅL OG TILTAG I tidligere års kvalitetsrapporter har der i dette afsnit været en graf, som har givet et overblik over skolernes lokale udviklingstiltag. Grafen har tydeligt vist, at skolerne arbejder meget bevidst med skoleudvikling. Vi har i dette års kvalitetsrapport valgt ikke at medtage denne graf. Det er vanskeligt at sige, om grafen efterhånden kun afspejler udviklingstiltag, eller om den også afspejler udviklingstiltag, som efterhånden er fuldt implementerede på skolerne, og derfor ikke længere kan kategoriseres som udviklingstiltag. Udviklingstiltag, som nu er implementerede som praksisser, procedurer og arbejdsgange, og som er blevet naturlige i den daglige undervisning og i SFOen. De mange lokale mål, som beskrives i skolernes kvalitetsrapporter, afspejler i høj grad et skolevæsen i udvikling. Af de mange lokale mål udspringer en stor række udviklingstiltag, som understøtter de kommunale mål. Gennemgående for mange af skolernes lokale udviklingsmål er, at de har læsning og inklusion som omdrejningspunkt. Udviklingsmålene for læsning spænder fra udvikling og organisering af læsebånd og faglig læsning i alle fag, med fokus på enkelte eller alle trin, til udviklingsmål, som fokuserer på videndeling mellem fagpersonalet og ressourcepersonerne. I det hele taget er der stor opmærksomhed på, hvorledes der skabes videndeling. Det er tydeligt, at skolerne har fokus på at udnytte den viden og alle de kompetencer, som er til stede på skolerne. Kompetencer, som kan sættes i spil, både for at styrke den faglige undervisning, men i særdeleshed også i arbejdet med at skabe stolte skoler med plads til alle. Det er glædeligt, at flere skoler også har design og innovation som lokalt indsatsområde. De uddannede designlærere og designpædagoger bliver sat i spil på skolerne både i undervisningen og i særdeleshed i SFOen. Designpædagogikken er, på flere skoler, ved at blive en del af det pædagogiske sprog. Derudover er der en bred vifte af lokale mål og indsatser, som må ses som udtryk for et fælles skolevæsen med plads til forskelligheder. De forskellige mål er udtryk for, at skolerne indenfor fællesskabets rammer, forfølger de tendenser, som de sammen med lærere, pædagoger, skolebestyrelser og forældre bliver optagede af, og som giver værdi for udviklingen af den enkelte skoles praksis. Der arbejdes bl.a. med at skabe rød tråd og progression gennem alle fag, der eksperimenteres med Ipads, der udvikles på de pædagogiske læringscentre, man fokuserer på styrke læringseffekten på 2. sprogselever og på at få bevægelsen ind i de forskellige fag. Der arbejdes med aktionslæring og praksislæring, PALS, udvikling af vejlederteam og naturfag, LEAN, bæredygtighed, evaluering og meget andet. Lokale mål og udviklingstiltag, som må ses som udtryk for, at skolerne har et ønske om at skabe de mest optimale rammer for elevernes faglige og sociale udvikling. 29

30 SPECIALUNDERVISNING I beskrivelsen redegøres for resultater fra delrapporterne fra Specialcenter (SC) Bramdrup og SC Vamdrup (elever med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder - ADHD) SC Brændkjær og SC Vonsild (elever med udviklingshæmning) SC Grønnebakken og SC Taps (elever med autismespektrum-forstyrrelser) SC Rådhusskolen og SC Christiansfeld (elever med socio-emotionelle vanskeligheder) Specialklasserne (SK) på Parkskolen, i Vamdrup og i Skanderup-Hjarup (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) Kvalitetsrapport for SC Munkevænget (tale-læseklasser) indgår i almenskolens rapport. SC og SK rapporterer ud fra 2 forskellige skabeloner med lidt forskelligt indhold, men med de samme hovedoverskrifter. I den samlede rapport indgår alle data. Kvalitetsudsagnene for SC er revideret i denne udgave af kvalitetsrapporten, så der er ikke mulighed for direkte sammenligning med tidligere rapporter. Hvis der er behov for at få et præcist overblik over, hvor langt man er nået med kvalitetsudviklingen i den enkelte organisation, kan man læse delrapporterne for den enkelte skole. KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Der ses en stadig udvikling af kvaliteten. Specialområdet arbejder med det individuelle målsætningsarbejde, årsplaner og den løbende evaluering i det tværfaglige teamsamarbejde. Der tages udgangspunkt i det der virker. SC og SK lykkes med at skabe velfungerende rammer for læring gennem en inkluderende kultur, hvilket er forudsætningen for at udvikle fagligheden. Samtidig gives den enkelte mulighed for tilknytning til almenskolerne. RAMME FOR ELEVERNE UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Skoleårets tema for hele specialområdet Teamsamarbejde og professionsforståelse - og overgang til helhedstilbud mange steder har givet nytænkning om organisering og samarbejde. Trivsel for såvel personale som elever undersøges nu alle steder og resulterer i handleplaner og tiltag. Antallet af nyere computere/tablets pr. elev er faldende på stort set alle skoler, som også har fokus på anvendelse og opkvalificering. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Specialområdet lever flot op til intentionerne i Den stolte skole. Dog er SC ikke helt kommet i mål med designindsatserne. Læseundervisningen prioriteres højt, og derfor er der høj målopfyldelse her, hvorimod de naturvidenskabelige fag har forskelligt fokus fra skole til skole. Alle delrapporter beskriver, at helhed i elevernes skoleliv er en væsentlig faktor for kvalitet, trivsel og positiv udvikling. 30

31 LOKALE MÅL OG TILTAG De fælles kommunale tiltag omkring teamsamarbejde, professionssamarbejde og helhed afspejles selvfølgeligt i de lokale målsætninger, således at disse temaer er medtaget hos de fleste skoler. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Specialcentre Specialklasser Inklusion Målsætningsa rbejdet i forhold til elevens udvikling 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Undervisning/ pædagogisk praksis Skolestart, indskoling og SFO Undervisni ng 100% 75% 50% 25% 0% Ønsket Opnået Den løbende evaluering i undervis Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling Elevplaner og elevsamtal er Kvalitet og specialpæd agogik For SK, som har sammenlignelige data i forhold til sidste års kvalitetsrapport er der sket en gennemsnitlig stigning på 7,25 procentpoint i emnerne undervisning, den løbende evaluering, elevplaner og elevsamtaler og skolestart, indskoling og SFO. Dette er et tydeligt tegn på at der sker en stadig udvikling af kvaliteten. For SC, hvor der ikke kan sammenlignes direkte med sidste års resultater, vurderes at procentpoint for målopnåelse ligger pænt i emnerne målsætningsarbejdet, undervisning/pædagogisk praksis, elevens personlige udvikling, den løbende evaluering og inklusion. Tallene er i nogen grad påvirket af at SC Brændkjær og SC Vonsild, som arbejder med gruppen af udviklingshæmmede, ikke i samme grad kan inddrage eleverne i målsætning og møder, og at inklusion her ikke giver mening. TYDELIGE, EVALUERBARE, SYNLIGE MÅL I tidligere rapporter og også i dette års rapport skal nævnes specialundervisningens gode kompetencer i målsætningsarbejdet og valg af indsatser for den enkelte elev ud fra det der virker. Arbejdet med eleverne er evidensbaseret, idet der tages udgangspunkt i test, undersøgelser, observationer og analyser og der evalueres på indsatsen. Dette område fremhæves i mange af delrapporterne. Den mere forskningsmæssige del af evidensbegrebet opnås gennem fokus på videreuddannelse af personalet. Vigtigheden af at synliggøre målene også for eleverne - understreges i flere delrapporter. Elevernes forståelse og engagement i egen personlig og faglig udvikling nævnes i flere delrapporter gennem fx deltagelse i skole-hjemsamtaler, individuelle elevsamtaler. Det skal understreges at Fælles mål nævnes i stort set alle delrapporter, hvilket viser, at personalet kender og tager udgangspunktet her og derefter tilretter til de enkelte elevers faglige niveau. 31