TAK TAK TAK 44 ALENE MED 23 BØRNEBØRN 28 BLIV ETISK FORBRUGER 34 TEMA FARLIG MEDICIN 10. Johannes Møllehave:

Transkript

1 NR. 1 FEBRUAR 2008 Johannes Møllehave: TAK TAK TAK 44 FERIEPENGESAGEN 14 DEMENTE INDVANDRERE 22 CUBA ET SIKKERT REJSELAND 52 ALENE MED 23 BØRNEBØRN 28 BLIV ETISK FORBRUGER 34 TEMA FARLIG MEDICIN 10

2 Seks gode råd om en effektiv varmeøkonomi - - er % kr. 6-8 % du spare 5-10 % Dansk Varme Service. Ring på eller få mere at vide på Fyringsolie? Det tænker vi da aldrig på... Det er mange år siden, at vi har skænket varme en tanke udover at skrue op for radiatorerne om efteråret og skrue ned igen om foråret. Vi har automatisk levering og får leveret olie, hver gang der er behov for det. Det kører perfekt, og vi er aldrig vågnet op til et koldt hus. Og prisen er også helt i orden. Så hvorfor spilde tid på at tjekke målere og huske at ringe efter olie vi har da andet at lave. Slå til nu med Ældre Sags rabat Gør som parret her og ring til Shell på og tilmeld dig automatisk olielevering og ratebetaling. Så leverer vi olie, hver gang du har brug for det. Som ny kunde giver vi op til 540 kr. i rabat på de første liter Shell Thermo Premium fyringsolie du bestiller og efterfølgende får du vores faste Ældre Sags rabat på 165 kr. pr liter (ved tilmelding til automatisk levering) på hver leverance. Shell er det eneste olieselskab, der giver 30 dages prisgaranti ved automatisk levering. Efter hver levering tjekker vi olieprisen i perioden fra 15 dage før til 15 dage efter påfyldningen. Den laveste dagspris i hele denne periode, er den pris, du betaler. Som medlem af Ældre Sagen får du ved tilmelding til automatisk levering den bedste mulige pris af din Ældre Sags-rabat hos Shell og vores prisgaranti ved hver levering. Ring til Shell på og få mere at vide.

3 10: tema: farlig medicin Dementes risiko for at dø stiger, når de får antipsykotisk medicin. Alligevel får godt hver fjerde plejehjemsbeboer medicinen Farlig medicin Overvågning Demente tager skade indhold: 5 Leder og kolofon 6 Tre nye blade 14 Feriepengesagen: Sejr på 600 millioner kroner 16 Kræftramte Henning kalder sig heldig Før var jeg passager i mit liv, nu er jeg togfører 20 Anne Braad Gudstro og tyrkertro 22 Flere demente blandt tyrkiske indvandrere Tal fra undersøgelsen 26 Pensionssatser 2008 Den etiske forbruger 34 18: Vi sveder i flok Gang i Danmark Find et hold 28 Alene med 23 børnebørn Agogos 11 egne børn er døde af aids 39 Skaf et medlem 40 Væk med alderskasser Interview med Jørn Henrik Petersen 44 Johs. Møllehave: Mennesket er et guddommeligt eksperiment 52 Under socialismens palmer Cuba er musik, livsglæde og høj cigarføring faste: leder 5 sundhed kort 8-9 ældre sagen kort 14, 48, 56 brevkassen læserbreve 25 rådgivning spørg erik forbrug kort 36 skaf et medlem 39 kultur ældre sagen extra krydsord 82 det sker: vedlagt

4

5 Medlemsblad for l leder Nørregade København K Tlf Fax aeldresagen@aeldresagen.dk Internet: Oplag Layout og produktion Datagraf AS Annoncesalg DG Media as Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf , fax Redaktion Ansvarshavende: Jens Lindahl, jens.lindahl@aeldresagen.dk Redaktør Sanna Kjær Hansen (DJ) sanna.kjaer.hansen@aeldresagen.dk Red. sekretær Kirsten Skaaning (DJ) kirsten.skaaning@aeldresagen.dk Ældre Sagens bestyrelse Formand Per Thestrup, thes@tdcadsl.dk Næstformand Søren Rand, soren.rand@stofanet.dk Bent Johansen, benjo@city.dk Lisse Trads, lisse.trads@mail.dk Helge Jensen, helgejens@mail.tele.dk Jonna M. Thomsen, jmthomsen@mail.dk Jytte Funch, jfnx@mail.dk Lis Leadbetter, lis@leadbetter.dk Johannes Hvidegaard, johanneshvidegaard@ofir.dk Direktion Bjarne Hastrup, aeldresagen@aeldresagen.dk Lydbånd og cd MedlemsService, tlf Medlemskab Personkontingent 110 kroner halvårligt Familiekontingent 180 kroner halvårligt MedlemsService Tlf Åbningstider: Mandag-fredag kl , torsdag kl Rådgivning Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål Telefon Åbningstider: Mandag-tirsdag-onsdag kl Torsdag kl Forsidefoto: Zakora Martin, Polfoto Deadline for næste blad: 24. februar 2008 Næste blad udkommer 11. april Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar. Farlige piller Af Per Thestrup, formand for Ældre Sagen Foto: Ulrik Jantzen Jeg får kuldegysninger ved at høre ordet antipsykotisk medicin i forbindelse med ældre på plejehjem. For jeg ved, at den type medicin bruges til at skaffe fred for urolige eller på anden måde besværlige beboere. Og jeg ved, at medicinen oftest ikke har den ønskede virkning, men en række alvorlige bivirkninger, som gør det berettiget at tale om kemisk spændetrøje med øget risiko for at dø. Diskussionen om antipsykotisk medicin på plejehjem blussede op for nogle år siden, da der i forbindelse med plejehjemstilsynet opstod mistanke om, at forbruget af den type medicin var foruroligende højt. Det blev bekræftet af en stor undersøgelse. Sundhedsmyndighederne måtte konstatere, at for mange plejehjemsbeboere blev sat i behandling, at de fik for store doser og i for lang tid. Sundhedsstyrelsen kom med en række fornuftige forslag: Denne type medicin skal bruges med større omtanke. Lægerne skal kende og overholde retningslinjer for brugen, og plejepersonalet skal være bedre til at pleje urolige beboere uden den farlige medicin. Der er behov for uddannelse, og der er behov for kontrol med lægernes udskrivning af medicinen. Og for en større bevidsthed i kommunerne om, at bolig- og plejeforhold kan bidrage til at udløse psykiske problemer og uro. Der er nu gået to år, siden sundhedsmyndighedernes udmelding. Kun meget få af de gode ideer er blevet til virkelighed kun en lille vejledning til lægerne. Og vi ved ikke, om forbruget er steget eller faldet. Det drejer sig om behandling, som giver alvorlige skader på mange mennesker. Der skal ske noget. De gode ideer må virkeliggøres, en ny undersøgelse må gennemføres. Hvor længe skal vi vente? ældre sagen februar

6 Få kørekort til internettet SIDE 2 10 gode råd til strømforbruget SIDE 5 Er du forberedt? SIDE 8 Travle hjemmehjælpere og mange forskellige personer ud og ind ad døren. Det er stik mod intentionerne. af jørgen høg læs mere på Færre skal genindlægges, når en læge og hjemmesygeplejerske besøger ældre efter indlæggelse på sygehuset. af kirsten jacobsen Excludat iurgia side 6 Pensionister er gamblere SIDE 11 NYHEDSAVIS NR ÅRGANG APRIL Andrea Jensen fik på to måneder besøg af 11 forskellige hjemmehjælpere. LÆS Dit, inter perfectos veteresque referri debet an inter vilis atque novos? Excludat tas? Iste quidem veteres inter ponetur honeiurgia finis, "Est vetus atque probus, centum qui perficit annos." Quid, qui deperiit minor uno mense vel anno, in praesens et postera respuat aetas? Ter quos referendus erit? tas? Iste quidem veteres inter ponetur hone Veteresne poetas, an quos et praesens et postera respuat aetas? Iste quidem veteres inter ponetur honeste, qui vel mens inter vilis atque novos? Excludat iurgia finis, "Est vetus atque probus, centum qui perficit annos." Quid, qui deperiit. side 12 Veteresne poetas, an quos et praesens et postera respuat aetas? Iste quidem veteres inter ponetur honeste, qui vel mense brevi vel toto est iunior anno. 4 folkedans 4 økologi 5 ældrerejser 7 pensionistjob 8 læserundersøgelse 10 dine pensioner 11 ip-telefoni 8 jura OMRÅDE 6 SYDDANMARK NR. 2. APRIL LÆS ÆLDRE SAGEN GUIDES Få kørekort til internettet SIDE 2 10 gode råd til strømforbruget SIDE 5 Er du forberedt? SIDE 8 Pensionister er gamblere SIDE 9 Quid, qui deperiit minor uno mense vel anno, inter quos referendus erit? Veteresne poetas, an quos et praesens et postera respuat aetas? Iste quidem veteres inter ponetur honeste, qui vel mense brevi vel toto est iunior anno. Ter quos referendus erit? tas? Iste quidem veteres inter ponetur hone Veteresne poetas, an quos et praesens et postera respuat aetas? Iste quidem veteres inter ponetur honeste, qui vel mens inter vilis atque novos? Excludat iurgia finis. ARRANGEMENTER ASSENS: HØJFYN VESTFYN. FAABORG-MIDTFYN: BROBY FAABORG RIN- GE-RYSLINGE-ÅRSLEV. KERTEMINDE: KERTEMINDE LANGESKOV-MUNKEBO. LANGELAND: LANGELAND. MID- DELFART: MIDDELFART. NORDFYN: NORDFYN. NYBORG: NYBORG-ULLERSLEV ØRBÆK. ODENSE: ODENSE. SVENDBORG: EGEBJERG SVENDBORG-GUDME. ÆRØ: ÆRØ. 4 STORSLÅET TUR TIL BERLIN. 1 OVERNATNING, FORESTILLING I OPERAEN SAMT MIDDAG. KR ,. 8 REJS TIL PARIS MED ÆLDRE SAGEN FOR KR ,- TR NYE BLADE Du får mere at vide om Ældre Sagens arbejde og resultater Du har livskraft og alderstegn og mod til at tale om begge dele Du sætter pris på familie, venner og fællesskab Du har overskud til ve lgørenhed og frivilligt arbejde Du har travlt, men vil også gerne reflektere over livet Du har humor og kan grine af dig selv Du vil gerne udfordres og udvikle dig Du lever i nuet og ved, hvad du vil STYR PÅ NETTET SPAR PÅ STRØMMEN VINTERSTORM SPILLEFUGLE 02Christian d. 4 s København 04Opera i Berlin 08Paris STYR PÅ NETTET SPAR PÅ STRØMMEN VINTERSTORM SPILLEFUGLE»»» mærkesagen Her er et udkast til, hvordan forsiderne af Nyhedsavisen og Det Sker kommer til at se ud fra april. 3 Kære læser Glæd dig til april. Så folder anemonerne sig ud, foråret spirer, men der sker også noget andet. Du vil nemlig for første gang modtage et brag af en bladpakke fra Ældre Sagen, delt op i tre: En nyhedsavis med Det Sker, et magasin og et tilbudsblad. Magasinet bliver et moderne og pulserende blad med flere artikler og færre annoncer. Det skal gå over i historien som den første magasinsucces til modne mennesker. Vi vil skrive til jer i en voksen tone, der er seriøs uden at være højtidelig, munter uden at være påtvungen sjov. Indholdet skal signalere en grundholdning om, at mennesker har ressourcer i alle livsfaser. Det nye magasin bliver en opfordring til at leve livet fuldt ud her og nu med tips, tricks og genveje til det gode liv. Nyhedsavisen fortæller om Ældre Sagens politiske resultater, mærkesager og holdninger. Vi skaber et nyhedsmedie, der skal sætte dagsordenen på det ældrepolitiske område i samfundet og fortæller dig om den organisation, du er medlem af. Inde i avisen lægger vi Det Sker, arrangementskalenderen, som du kan tage ud og gemme. Tilbudsbladet serverer kontante fordele og unikke tilbud i en lækker indpakning. Her får du en bred palet af tilbud, der harmonerer med flere af dine behov og ønsker. Med tiden kan vi tilbyde kontante fordele internationalt, som bliver udviklet igennem vores samarbejde med AARP Global Network. Nyhedsavisen og Det Sker udkommer som en avis. Magasinet i samme format som dette medlemsblad, og tilbudsavisen bliver en lille smule mindre. Den nye bladpakke kommer ikke til at koste ekstra hverken for dig som medlem eller for Ældre Sagen. Med venlig hilsen Sanna Kjær Hansen redaktør 6 ældre sagen februar 2008

7 KRYSTALKLAR HØRELSE HØREAPPARATER ER FORSKELLIGE RING OG BESTIL TID NU Prøv GRATIS verdens mest avancerede høreapparat CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18 ESBJERG, Strandbygade FÅBORG, Herregårdscentret 104 HADERSLEV, Storegade 33 HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7 HOLBÆK, Smedelundsgade 43 HORSENS, Allégade 2 KØBENHAVN, Esplanaden 24 MIDDELFART, Jernbanegade 75 NYBORG, Nørrevoldgade 33 NÆSTVED, Ringstedgade 27C ODENSE, Nørregade 71 ODENSE, Rosengårdcentret SVENDBORG, Vestergade 153 SØNDERBORG, Perlegade 1 VIBORG, Gravene 28 ÅLBORG, Maren Turis Gade 5 ÅRHUS, Valdemarsgade 32 RING OG BESTIL TID PÅ TILSKUDSREGLER Fra den første januar 2008 er det offentlige tilskud på kr. pr. høre apparat. Tilskuddet gives til alle over 18 år uanset indkomst. Sygeforsikring danmark giver tilskud til køb af høreapparater på en privat høre klinik, hvis du er berettiget til offentligt tilskud. Tilskuddet er for gruppe 1 og 2 på kr. pr. høreapparat. For gruppe 5 er tilskuddet på 500 kr. pr. apparat.

8 SUNDHEDKORT NAP EN SIESTA VI KAN KLARE TRAPPERNE Størstedelen af ældre mænd og kvinder har en god fysik. I aldersgruppen 60 år og derover har 68 procent god mobilitet. Det betyder, at vi uden besvær kan gå 400 meter uden hvilepauser, klare trappen fra en etage til en anden og bære fem kilo fx indkøbsposer. For tyve år siden var ældres mobilitet kun 51 procent. Det går fremad for både mænd og kvinder, men andelen af mænd med god fysisk mobilitet er stadig noget større end andelen af kvinder. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Middagsluren har længe været i forskernes søgelys, og nu har britiske forskere opdaget, at der sker et betydeligt fald i blodtrykket, lige inden man falder i søvn under sin siesta, powernapping eller lur. Derfor kan en tur på langs være en god ide. Hvile uden søvn har dog ingen effekt på blodtrykket, viser undersøgelsen. Kilde: Politiken PAS PÅ STUELUFTEN Vidste du, at luften i din stue kan være fyldt med kemikalier? Møbler og tæpper, rengøringsmidler og elektronik afgiver masser af kemikalier, der kan give hovedpine, træthed og irritation af slimhinderne i øjne, næse og luftveje. Derfor anbefaler Miljøministeriet, at vi lufter ud to gange om dagen i fem minutter ad gangen og slukker for elektronikken om natten. SUNDERE TE MED CITRON De gavnlige virkninger af antioxidanterne i grøn te bliver seks gange forstærket, hvis du kommer saft af citrusfrugter i teen, viser ny forskning fra Purdue University i Indiana, USA. Kilde: HealthDay News Giv dit rugbrød et klem Er der gods i rugbrødet? Mærk på det brødet skal veje godt til og være kompakt. Rugmel eller rugkerner skal stå øverst på ingredienslisten så er der mest af det. Der skal mindst være otte kostfibre pr. 100 g. Kilde: MSN slankedoktor 8 ældre sagen februar 2008

9 30 Antal minutter Sundhedsstyrelsen anbefaler, du motionerer om dagen. Ny forskning: Liv i erotikken Masser af mennesker holder liv i erotikken højt op i årene i hvert fald i USA. Godt seniorer har deltaget i en ny, amerikansk undersøgelse, der viser, at især mændene er seksuelt aktive længe efter pensionsalderen. Når der er færre aktive kvinder, skyldes det blandt andet, at mange af dem bor alene. Tre ud af fire seniorer i alderen år har et sexliv, mens det samme gælder godt halvdelen af de årige og hver fjerde i alderen år. Halvdelen af både kvinder og mænd fortæller dog, at de har mindst ét seksuelt problem. Hos mændene er det især rejsningsproblemer (37 procent), og 14 procent bruger medicin eller andre hjælpemidler. Hos kvinderne er det blandt andet manglende lyst og tørre slimhinder, der generer de seksuelle udfoldelser. Kilde: New England Journal of Medicine Knibeøvelser for mænd Mænd, der har rejsningsproblemer, kan med held gøre de samme knibeøvelser, som kvinder laver efter en fødsel. En amerikansk undersøgelse har vist, at en intensiv indsats kan forbedre situationen for 35 procent efter blot tre måneder, mens 40 procent bliver fuldt funktionsdygtige. Kilde: Vitalrådet Groft sagt er manden et stort men billigt byggeri, mens kvinden er solidt håndværk, som er mindre prangende, men holder bedre i længden. Sagt af professor i epidemiologi Kaare Christensen, Syddansk Universitet, i en artikel i Ugeskrift for Læger om behandlingen af en række sygdomme, hvor der bør tages højde for, at der er forskel i kvinder og mænds biokemi. HØJERE MÆND, TUNGERE KVINDER En dansk mand er i gennemsnit blevet 2,2 cm højere og 6 kilo tungere siden 1987 og måler nu 179,5 cm og vejer 83,1 kg. Kvinderne er blevet næsten 6 kg tungere, men kun 1,2 cm højere og er nu 166,5 cm høje og 68 kg tunge. I gennemsnit, altså. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Mad mod rynker Kan man spise sig til færre rynker? Tjae, måske. Et nyt studie tyder på, at kost med et højt indhold af C-vitamin, fx bær og frugter, sætter farten ned på rynkernes fremmarch. Desuden ser blandt andet nødder, frø og fede fisk ud til at modvirke alderstegn på grund af deres indhold af omega 6-fedtsyrer. Fed mad og mange kulhydrater skulle til gengæld give flere rynker. Kilde: WebMD ældre sagen februar

10 Farlig medicin tema overmedicinering Antipsykotisk medicin. Fire procent af ældre over 65 år, der bor hjemme, får antipsykotisk medicin, mens hele 28 procent af de, der bor på plejehjem, får den. Og forbruget stiger. For 15 år siden fik hver femte plejehjemsbeboer antipsykotisk medicin. Nu er det godt hver fjerde. 10 ældre sagen februar 2008

11 Internationale undersøgelser viser, at dementes risiko for at dø stiger, når de får antipsykotisk medicin. Alligevel får godt hver fjerde plejehjemsbeboer medicinen Af Majbritt Lund Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen får 28 procent af plejehjemsbeboere antipsykotisk medicin. Kun fire procent af mennesker over 65 år, der bor hjemme, får denne medicin. Netop pensioneret overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, Nils Christian Gulmann og leder af Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Gunhild Waldemar er enige om, at forbruget er for stort og mener, at personalet har et stort medansvar for forbruget. Når plejepersonalet ringer til lægen, fordi den demente er urolig, er det at lave et lægefagligt problem ud af den ældres lyst til at bevæge sig. Lægen kan jo ikke rigtigt tale med den demente, så det går gennem plejepersonalet, og de overdriver måske, fordi disse beboere er belastende, siger Nils Christian Gulmann. Så er der fred Han mener, at det er almindeligt, at demente, som ikke selv lider, bliver behandlet med antipsykotisk medicin, alene fordi de er belastende for de øvrige beboere og personalet. Så bivirkninger som sløvhed og passivitet så at sige bliver formålet med behandlingen. Plejepersonalet må påtage sig et væsentligt medansvar for overmedicineringen. Når de registrerer, at en dement udviser adfærdsproblemer, kan de betragte problemet som et plejeproblem og søge at ændre de personalemæssige og pædagogiske rammer omkring den ældre, eller de kan henvende sig til lægen, og problemet bliver derved gjort til en psykisk sygdom, påpeger han. Når en læge udskriver medicin til demente, sker det ofte, efter lægen har talt med plejepersonalet i stedet for den demente. Og plejepersonalets holdning vil være farvet af deres holdning og forventning til lægen. Leder af Hukommelsesklinikken, Gunhild Waldemar, er grundlæggende enig med Nils Christian Gulmann i, at demente kun skal have antipsykotisk medicin i en meget kort periode, hvis de overhovedet skal have det, og at det nuværende forbrug er for stort. Mange situationer kunne løses anderledes. Hvis demente er urolige, skyldes det tit, at de enten har et fysisk problem, eller at der er uro i omgivelserne. Hvis man giver dem antipsykotisk medicin, bliver de sløve og mere forvirrede og sidder mere stille, siger hun. Uden medbestemmelse Begge mener, det er vigtigt, at pårørende er meget opmærksomme på medicinen, og hvordan de demente har det. Demente er afhængige af deres pårørende, og de pårørende skal altid informeres, når medicinen ændres. De kan kræve at være til stede, når personalet drøfter, hvilke muligheder der er. De pårørende kan også komme med nogle vigtige observationer, fortsætter Gunhild Waldemar. Nils Christian Gulmann opfordrer folk oppe i årene til at tale med deres pårørende om emnet, mens de kan. Når man først er blevet dement, er man sat uden for medbestemmelse. Jeg vil i hvert fald ikke have antipsykotisk medicin, hvis jeg bliver gammel, dement og besværlig, og det ved mine pårørende godt. Derimod vil jeg have veluddannet, vellønnet og frem for alt kærligt og tolerant personale med høj samfundsmæssig status, siger han. Karen Stæhr, som er sektorformand i plejehjemspersonalets fagforening FOA vil også gerne have mere status på plejehjemmene. Hun er enig i, at forbruget af medicin ofte er for stort, og at de demente har ret til et frit liv uden medicin. Hun forklarer forbruget med personalenormeringen. Det at passe børn og ældre bliver betragtet som noget, enhver husmor kan gøre. Men det kræver tid at passe dem godt. Hvis personalet skal passe demente anderledes, kræver det man- OVERVÅGNING I 2005 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en rapport om brug af antipsykotisk medicin blandt ældre, ligesom styrelsen i 2007 kom med en ny vejledning. Efterfølgende er en ny lov blevet vedtaget, der gør, at Sundhedsstyrelsen kan overvåge, hvor meget antipsykotisk medicin den enkelte læge udskriver. Og planen er, at styrelsen til sommer vil se på, om forbruget har ændret sig. RISPERDAL OG ZYPREXA To af de mest brugte antipsykotiske præparater til ældre mennesker med demens er Risperdal og Zyprexa. Risperdal bruges til at behandle psykoser og skizofreni. Medicinen hæmmer visse nerveimpulser i hjernen. Hvis man er over 65 år er der øget risiko for hjerteslag. Zyprexa bruges til at behandle uro, hallucinationer og angst. Påvirker koordination og bevægelse i form af langsomme eller ufrivillige bevægelser. ældre sagen februar

12 UniKalk Forte - for ekstra styrke Jo ældre vi bliver, jo større er behovet for calcium (kalk) og D-vitamin, og det gælder både kvinder og mænd. Det kan også med alderen knibe med at komme ud i solen eller at spise lige så meget som tidligere. UniKalk Forte er den stærkeste i UniKalk familien. Hver tablet indeholder 400 mg calcium og 19 mikrogram D-vitamin. Stærke knogler sparer man op til hver dag - hele livet. Dagsdosis: 1 tablet 2 gange dagligt i forbindelse med et måltid. UniKalk findes i 9 forskellige varianter og tager hensyn til ethvert behov. styrker knoglerne Pharma-Vinci A/S Care for health since 1941 Undalsvej 6 DK-3300 Frederiksværk Telefon Fax

13 tema overmedicinering ge personaleressourcer, som plejehjem sjældent har. Jeg er træt af at høre et ekko af mig selv, der taler om mangel på ressourcer. Jeg vil hellere tale faglighed, men vi hører alt for mange steder fra, at de manglende ressourcer er problemet, siger hun. Mønsterbryderen Betaniahjemmet på Frederiksberg i København er et solstråleeksempel på en alderdom uden antipsykotisk medicin. Her arbejder personalet ud fra sygeplejeprofessor Katie Erikssons teorier om, at omsorg består i god fysisk pleje, leg og læring. Vi arbejder ud fra, at hvis vi leger og lærer, bliver beboerne raske, og hvis vi plejer dem hele dagen, bliver de syge. Andre steder handler dagen om at komme op og komme i seng igen. Her er det midlerne til det, dagen handler om, nemlig at opleve noget. Det når vi, fordi vi vil det, men det bliver jeg tit upopulær i branchen på at sige, fortæller forstander Laust Sørensen. På Betaniahjemmet har alle 60 beboere fælles gymnastik hver fredag, og hver dag er der fitnesshold. Cirka en gang om måneden kører de på udflugt i busser, enten på strøgtur, i Dyrehaven eller hvor beboerne nu gerne vil hen. Hvis personalet skal til Bilka for at købe noget til hjemmet, tager de et par af beboerne med. De er vilde med det. Og når de kommer hjem, kan vi se, at de faktisk godt kan huske, for de fortæller de andre, hvad de har oplevet. Hvis de oplever noget, der er interessant nok, husker de det, fortsætter han. Cirka halvdelen af beboerne på Betaniahjemmet kommer på ferie hvert år. De kan vælge mellem forskellige rejser i hjemmets eget rejsekatalog. Her kan beboerne vælge, om de vil til Malaga, Sverige eller et helt tredje sted. Karen Stæhr mener, at plejehjem som Betania skal bruges som inspiration for de andre plejehjem i stedet for at slå dem oven i hovedet med, at når de kan, hvorfor kan I så ikke? Jeg ved godt, at nogle plejehjem er bedre til de demente end andre, men det handler også om, hvilke andre typer beboere der er på plejehjemmet. Og om lederen laver meget papirarbejde i stedet for at sætte visioner for medarbejderne, understreger Karen Stæhr. GODE RÅD TIL PÅRØRENDE informeres, når medicinen ændres. når personalet drøfter muligheder. observationer om din demente slægtning. Demente tager skade Af Majbritt Lund Antipsykotisk medicin er et kæmpe fremskridt for de skizofrene, men ikke for demente. Ofte får de medicinen, fordi personalet ikke ved, hvad de ellers skal stille op med dem, men den slags medicin bør kun gives til demente, hvis de er meget forpinte eller aggressive på grund af deres psykose. Dementes psykoser er anderledes end yngre menneskers, fordi deres hjerne er ramt på en helt anden voldsom måde, og demente får medicinen uden at være skizofrene. Sådan lyder det fra den netop pensionerede overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, Nils Christian Gulmann, der i årevis har advaret mod, at alarmerende mange demente tager skade af medicinen, og at det i virkeligheden er noget andet, de har brug for. Ikke menneskeværdigt Medicinen gør demente mennesker meget passive, initiativsvækkede, uglade og depressive, og det er ikke menneskeværdigt. Gamle mennesker tåler medicinen meget dårligere end yngre, og de er samtidig længere tid om at få den ud af kroppen igen, fortsætter Nils Christian Gulmann. Han nævner Parkinson-lignende symptomer som en af de værste af alle bivirkningerne, men også at medicinen gør, at patienterne får mere fedt i blodet, hvilket kan give blodpropper og åreforkalkning. Derudover bliver demente sløve, og holder op med at bevæge sig omkring. Og de får oftere lungebetændelse, fordi de er så passive og ikke får hostet ordentligt igennem. Et af problemerne er, at når en dement først er begyndt at få antipsykotisk medicin, bliver de som regel ved med det. Og det er kun nogle få, den virker på. Og når bivirkningerne så viser sig, bliver det slået hen med, at gamle fru Hansen er da også faldet af på den på det sidste, siger Nils Chr. Gulmann. ældre sagen februar

14 l ældre sagen kort Feriepengesagen Sejr på 600 millioner kroner De mange efterlønsmodtagere, som har penge til gode i den efterhånden berømte og berygtede feriepengesag, kan begynde at glæde sig til at modtage en check. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sendt en samlet regning til Folketingets finansudvalg på op imod 600 millioner kroner og satte dermed endeligt punktum for et årelangt slagsmål mellem Arbejdsdirektoratet og ministeriet på den ene side og a- kasserne og Ældre Sagen på den anden side. Vi er rigtig glade for, at beskæftigelsesministeren endelig har givet grønt lys for at udbetale penge til efterlønsmodtagerne. Det er på tide, der rettes op på den åbenlyse uretfærdighed, og nu skal de penge udbetales så hurtigt som muligt, understreger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen I gennemsnit kan hver enkelt efterlønsmodtager, der har penge til gode i sagen se frem til at modtage kroner. A-kasserne skal ifølge Beskæftigelsesministeriet behandle sagerne i den kommende tid. Feriepengesagen begyndte i sin tid i Ældre Sagens medlemsblad med, at et medlem spurgte vores brevkasse om reglerne for udbetaling af feriepenge som efterløns-modtager. Du får dine penge tilbage Feriepengesagen har været meget langvarig. Den startede med et spørgsmål til dette blads brevkasse februar 2006, hvor et medlem af Ældre Sagen spurgte om mulighederne for udbetaling af feriepenge, når man var gået på efterløn. Svaret beskrev de regler, der gjaldt på daværende tidspunkt, regler, som betød, at man kunne gemme feriepengene til ferieåret var slut, og derefter få dem udbetalt uden modregning i efterlønnen. Denne oplysning harmede mange a-kassemedlemmer, der følte sig snydt af deres a-kasse, fordi de ikke var blevet oplyst om muligheden, men blot Feriepenge, der blev udbetalt mellem og , kunne dengang gemmes, til efter ferieåret var slut og herefter udbetales uden modregning i efterlønnen. hævede feriepengene og måtte acceptere modregning i efterlønnen. En klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn gav en efterløns-modtager medhold i, at a-kassen burde have vejledt om muligheden for at gemme feriepengene til ferieåret var slut, og således få feriepengene udbetalt uden at blive modregnet i efterlønnen. A-kassen skal kontakte dig De, der blev modregnet i efterlønnen mellem og , har vundet. De får ret til med tilbagevirkende kraft at vælge mellem at holde ferie med optjente feriepenge mod fradrag i efterlønnen, eller at blive stillet som om pågældende har undladt at holde ferie og få feriepengene uden fradrag i efterlønnen. A-kasserne skal kontakte de medlemmer, der ikke allerede har rejst en klagesag, men som er blevet modregnet i den omtalte periode. A-kasserne skal træffe afgørelse i hver enkelt sag. Også de sager hvor medlemmet ikke har klaget, men er blevet modregnet i perioden. Har medlemmet fx optjent timer til den skattefri præmie, skal a-kassen vejlede hvert enkelt medlem om muligheden for at få efterlønnen efterbetalt også om de kan miste en skattefri præmie, hvis de trækker ferietimer ud af regnskabet. Har du ikke hørt fra din a-kasse i løbet af februar, kan du ringe og spørge, hvor langt de er kommet med alle deres beregninger. Eller orientere dig via a-kassens hjemmeside. Men en vis tålmodighed vil være nødvendig. Husk det kun dem, der er blevet modregnet i efterlønnen i perioden til , der kan komme i betragtning. I dag er efterlønsreglerne ændret til, at feriepengene altid skal modregnes i efterlønnen. Der gælder dog særlige regler ved overgangen til folkepension. På Arbejdsdirektoratets hjemmeside: kan du finde hele sagsgangen. 14 ældre sagen februar 2008

15 Alle fortjener et godt sexliv Ref 1: Feldman HA, Goldstein I, Hatzichristou DG, Krane RJ and McKinlay JB. Impotence and its medical and psychosocial correlates: Results of the Massachusetts Male Aging Study. Journal of Urology 1994;151: ED maj 2007 Det er ikke ualmindeligt, at mænd mellem 40 og 70 oplever, at de har svært ved at få rejsning 1, men det kan der heldigvis gøres noget ved. Få mere at vide på rejsningsproblemer.dk

16 "Vi skal have flere mænd med til gymnastik. Forestil jer, hvordan det er, når vi danser pardans," siger Henning Christensen. Kræftramte Henning kalder sig heldig Gymnastik og kæreste giver Henning Christensen mod på at kæmpe Af Kenneth Jakobsen Bøye Foto: Niels Åge Skovbo Vi slukker lige mobiltelefonerne, råber gymnastiklærer Ann Pia Kjær ud i salen. Der bliver fniset. Over fyrre kvinder og tre mænd står og tripper i joggingbukser og t-shirts. Nogle få har glatte isser, andre har en lille strikket hue eller en velfriseret paryk på hovedet. Henning Christensen står i nederste hjørne. Han har bare tæer og en t-shirt med teksten Bryd grænser. I gang igen med kræft. Henning er 62 år og tidligere skraldemand. Vejen til at bryde grænser med gymnastik og fortælle åbent om sin sygdom var sej. Jeg gik ind til lægen som Henning, og kom ud som en anden. Da jeg hørte, at jeg havde kræft, fik et jeg et blackout. Jeg blev bange. Nu ryger jeg, tænkte jeg. Jeg ryddede op i mit liv uden at tale med nogle. Jeg betalte mine banklån ud, sagde mit job op og talte ikke med en sjæl om, hvordan jeg havde det. Det var mit største fejltrin. At jeg ikke snakkede med nogle. Henning Christensens to sønner gik også i baglås, da de hørte diagnosen galopperende kræft, en stor knude på baglåret. Derfor skånede Henning dem. Hans kammerater og kolleger vidste ikke, hvad de skulle sige. Alt netværk var væk. Henning var sikker på, at han skulle dø. I tre måneder gik jeg i et tomrum og var bange, før jeg blev opereret. Efter operationen hørte jeg om Ann Pias projekt med gymnastik for kræftramte. Med krykker humpede jeg herned. Her så jeg en masse kvinder, og jeg var lige ved at vende om. Men 16 ældre sagen februar 2008

17 så tænkte jeg: Når de kan, så kan en gammel skraldemand også. Et spark bagi Pigerne, som Henning kalder kvinderne på gymnastikholdet, lærte Henning at slappe af. Flere af dem har haft kræft i mange år, og deres fortællinger gav ham troen tilbage. Pludselig havde han lyst til selskab og til at snakke. Her tåler vi hinanden. Det gør ikke noget, at vi tuder eller smider parykken. Vi kæmper sammen. Før blæste jeg på, hvad jeg spiste og spekulerede ikke på, hvor skrøbelig jeg var. I dag er jeg i fysisk form, og psyken er i top. Selvfølgelig kan jeg stadig være bange, men i dag kan jeg takle angsten. Før var jeg passager i mit liv, nu er jeg togføreren. Der drejer sig om at finde nogle at tale med. Men mænd er så tavse. De skal have et spark bagi. De skal ud og snakke med andre i samme båd, siger Henning med klar stemme. Fælles kamp To gange om ugen er der gymnastik for kræftramte i Haraldslund i Aalborg. Frivillige sørger for, at der er friskbagte boller, levende lys og hygge om gymnastikfolket, der har fået sved på panden efter to timers træning. I hyggestunden efter gymnastikken er ingen emner forbudte, og støtten og hjælpen er nær. Når Henning skal til kontrol for sin sygdom hver tredje måned, bliver han nervøs. Men så ringer jeg til Ilse eller en anden støttepædagog fra holdet, griner Henning. Gymnastikholdet har været i gang i et par år, og flere end 25 er døde. Jeg har mistet flere kammerater, jeg har stået ved siden af i gymnastiksalen. Det er hårdt, men jeg har også lært at takle det. Vi er jo fælles om projektet om at overleve, og vi kæmper en fælles kamp. Det hjælper. Elisabeth Alligevel har Henning Christensen forsømt træningen. På en tur til et rekreationsophold i Spanien mødte han Elisabeth fra Ballerup. Jeg stod i lufthavnen på vej til tre ugers genoptræning i Montebello kærlighedens ø. Der stod hun med to store kufferter. Hun så godt nok sød ud, tænkte jeg. Jeg havde aldrig været uden for landets grænser, så jeg var nervøs for flyveturen. Og hvem kom jeg til at sidde ved siden af? smiler Henning og bliver rød i hovedet. Hun sagde, at jeg godt måtte holde hende i hånden, da vi lettede. Vi fik værelse ved siden af hinanden, og på vejen hjem havde hun for meget i kufferterne, så jeg blev nødt til at tage noget i min. Ja, vi blev så forelskede, at jeg glemte at ringe hjem til sønnerne for at sige, jeg var kommet hjem. De ringede til Spanien for at høre, om jeg stadig var der. Men sønnerne siger, at jeg bare skal leve livet. Nu pendler Henning mellem gymnastiklivet i Aalborg og kærligheden i Ballerup. Og Henning slutter med et opråb til danske ældre mænd. Mænd skal lære at snakke om, hvad de tænker og føler. Det hjælper. Og så skal vi have flere mænd herned til gymnastik. Forestil jer, hvordan det er, når vi skal danse pardans. Så mange kvinder og få mænd. Det er hårdt. Siger Henning, der selv kalder sig Henning Heldig. VELVÆRECENTRET Velværecentret skal bidrage til at øge livskvaliteten hos mennesker, hvis liv er påvirket af en kræft- eller hjerte-kar-sygdom. Projektet omfatter fysiske aktiviteter som yoga, gymnastik, chi gong og afspænding samt socialt samvær og foredragsvirksomhed i Cafe Mageløs. I de første to år har projektet været besøgt af 300 kræftpatienter og 100 hjertepatienter. Ann Pia Kjær er initiativtager og leder af projektet. Hun kan kontaktes på tlf Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Aalborg Kommune, Sygekassernes Helsefond, Sparnord og Lions Club støtter projektet. ældre sagen februar

18 Vi sveder Kvikke bemærkninger suser gennem luften, når 105 århusianere laver gymnastik på et blandet hold i flok Af Jonna Toft Foto: Jesper Nørgaard Sørensen Vrid jer rundt om rygsøjlen. I skal have fat i alle de små muskler, der sidder inde på hvirvlerne. De har med balancen og holdningen at gøre, og I skal jo have holdning som en flok 30-årige. Bent Thygesen, gymnastikleder, vrider kroppen rundt fra side til side oppe på sit podie i idrætshallen. Nede på gulvet forsøger vi at gøre det samme. Vi er omkring 90 mænd og kvinder, og vi dækker næsten hele gulvet. Min nabo sveder, så der løber små dråber ned ad hendes hals. Hver mandag formiddag mødes Hjortshøj-Egaa Idrætsforenings 105 personer store seniormotionshold til gymnastik i HEI-hallen i Skæring nord for Århus. En fjerdedel er mænd. Det giver sådan et godt humør, at det er et blandet hold, fortæller Bent Thygesen i en pause. Holdet vil gerne knokle. Vi træner i halvanden time, og normalt laver jeg en fællesdans midtvejs. Det synes mændene ikke så meget om, men de er med alligevel, smiler han. Mænd er mere generte end kvinder. De er bange for at lave fejl og vil ikke hænges ud. Mange af dem står altid nede bagved, så nogle gange driller jeg dem ved at stille mig i den anden ende af salen. Kvinderne er mere ligeglade. Måske er det, fordi mange kvinder har lavet gymnastik før, mens mændene typisk er boldspillere. Øvelser der forebygger Bent Thygesen sørger for, at vi får kroppen rørt igennem med smidighedsøvelser, stræk og styrkeøvelser. Gymnastikken bygges op ud fra bevægelser, som vi helst skal være gode til i hverdagen. Hvis man snubler over en flise, skal man kunne gribe sin egen vægt på én fod og holde balancen. Derfor laver vi mange øvelser med udfald til siden, forklarer han fra podiet og viser hvordan. Bagefter går vi frem og tilbage i salen med, mens vi laver forskellige øvelser undervejs. Sidelæns gang styrker de små fodledsbånd, så man ikke så let snubler. Vi arbejder også med holdningsøvelser, balance og koordination. 74-årige Gunnar Sørensen, der har været med på holdet i 14 år og haft Bent Thygesen som instruktør de seneste tre, smiler lunt: Når vi endelig har fået arme og ben til at passe sammen, vil han som regel have os til at gøre det modsatte! Bente Berg, 70 år, har gået på holdet i syv år: Det er meget varieret træning til en masse god musik. Musikken betyder meget, det er rart at kunne nynne med. Mange af os kender hinanden, og hvis ikke man kommer, er man savnet. Det er ikke så tosset, siger hun. Ofte vælger Bent Thygesen musik med tredelte rytmer, valsetakt, så der er betoning på skiftevis højre og venstre ben. Det kræver lidt mere koordination end firedelte takter. Den 72- årige instruktør har stor erfaring at trække på efter 47 år som gymnastikinstruktør. Motion giver overskud, selvværd og livsglæde. Her kan man gøre noget godt for sin krop og samtidig være med i et hyggeligt fællesskab, siger han. Til sidst skal vi lave gulvøvelser for ryg og mave på de medbragte liggeunderlag. Snakken begynder rundt om i krogene. Den første mandag i hver måned slutter holdet af med kaffe og sang i cafeteriaet. Og om sommeren, når sæsonen er slut, er omkring 30 af deltagerne med i et andet projekt: De går ture med de beboere på Skæring Lokalcenter, som sidder i kørestol. 18 ældre sagen februar 2008

19 GANG I DANMARK Er du interesseret i sundhed og motion? Så har vi et tilbud til dig den 11. marts, hvor Ældre Sagen arrangerer en aktivitetsdag med motion ved instruktør Finn Bygballe, et inspirerende foredrag med jægersoldaten Nicolai Moltke-Leth samt et indspark om motion ved idrætskonsulent i Ældre Sagen Karin Schultz. Dagen er en del af den landsdækkende kampagne Gang i Danmark. Det koster 150 kroner at være med inklusive frokost. Du kan tilmelde dig dagen i Odense senest den 20. februar på FIND ET HOLD Mange af Ældre Sagens lokalkomiteer har gymnastikhold, hvor mænd og kvinder træner sammen. Find dem på www. aeldresagen.dk. Nogle er gratis for medlemmer, andre kræver betaling. Idrætsforeninger landet over har blandede gymnastikhold under navnet seniormotion, mix-hold, m/k-gymnastik eller lignende. Find dem på eller på dk. Her skal du klikke på DGI Lokalt og på Find forening. Gymnastik er den idrætsgren, hvor du rører kroppen mest alsidigt. Alle muskelgrupper og led røres igennem, så du bevarer din bevægelighed og din smidighed. Desuden kan du arbejde intenst med balance og koordinering af dine bevægelser. LITTERATUR Flad mave og faste former, Birgitte Nymann. En træningsbog, der træner kroppen på en ny måde. Følg bogens trin for trin-øvelser og få en flad mave, faste inderlår og en harmonisk krop med Redondobolden, et af tidens hotte træningsredskaber. Politikens Forlag, 128 sider, bog og oppustelig bold sælges sammen for 249 kroner. ældre sagen februar

20 Socialrådgiver Elisabeth Poulsen, Ældre Sagen Jurist Gitte Clausen, Ældre Sagen Økonom Claus Blendstrup, Ældre Sagen Praktiserende læge Jan-Helge Larsen Indlæg til brevkassen sendes til Ældre Sagen, att. Kirsten Skaaning, Nørregade 49, 1165 København K senest 24. februar. Får du ikke svar på dit spørgsmål her i brevkassen, kan du ringe til Ældre Sagens Rådgivning, tlf Gudstro og tyrkertro Af sognepræst Anne Braad Jeg kunne godt tænke mig at høre: Er du et godt menneske? Er du ærlig, kærlig, modig, selvforglemmende, offervillig, glad, energisk, og hvad der nu ellers karakteriserer det gode menneske? Der skal nok være nogle, som synes, at karakteristikken da egentlig passer meget godt til deres selvopfattelse, men direkte adspurgt ville de fleste dog afholde sig fra at svare med en henvisning til, at sådan noget kan man da ikke sige om sig selv: Det må være op til andre at vurdere! Men hvis man nu bliver spurgt, om man tror på Gud og det sker ifølge min erfaring påfaldende ofte, at netop præsten bliver udsat for sådan et utidigt spørgsmål, så skal man skynde sig at spytte ud med et fuldtonende JA, hvis ikke man vil risikere at få sig et ry som en anden Thorkild Grosbøll. Det er sådan, landet ligger for tiden, men der bør gøres noget ved det. For det viser sig jo for det første altid kun i praksis, hvad et menneske tror på! Og for det andet så ved enhver professionel bibellæser, at troen på Gud bør betragtes som en ganske særlig gave og begunstigelse og én, som typisk giver sig udslag netop i sådan nogle kvaliteter, som jeg nævner ovenfor. Jeg har derfor gjort mig det til en vane, hver gang nogen vil vide noget om min tro da at henvise spørgeren til folk, som kender mig, og som ud fra min hverdagslige praksis formentlig vil være i stand til at vurdere, hvor meget eller lidt jeg tror på Gud. Men desværre bliver folk næsten altid fornærmede over mit velmente råd. Og hvad skyldes så det? Det skyldes, at der i virkeligheden er tale om et forhør, hvor mistanken slet ikke gælder mit forhold til Gud, men derimod min formodede forpligtelse til at betragte bibelens fortællinger som pålidelige skildringer af, hvad der er foregået i verden fra Adam og Eva og frem til Jesu opstandelse fra de døde. Altså: Tror du på alt det utroværdige, som præsten SKAL tro på for at du til sit embede? På kort sigt er det nemmest at acceptere præmissen og svare ja. Men i et længere perspektiv er det et stort problem, hvis tyrkertroen fortsat får lov til at skygge for troen på den treenige Gud. Fem års lønsedler for en skattefri præmie Jeg har læst jeres udmærkede brevkasse og -svar, men er det rigtigt, at der skal medsendes lønsedler for fem år for at få udbetalt den skattefrie præmie, som optjenes ved at arbejde fra 62 til 65 år? Jeg har modtaget efterlønsbevis og afleveret lønsedler fra år og har så fået at vide fra jer, at jeg skal gemme lønsedler i de næste 3 år til dokumentation for at få udbetalt den skattefrie præmie, når jeg fylder 65. Altså i 3 år. I Elisabeth Poulsens svar til HJ på side 33 øverst i ældre sagens medlemsblad december 2007 står der til sidst, at HJ skal medsende lønsedler fra de fem år som dokumentation. Hvis dette er korrekt, skal jeg så også indsende lønsedler for fem år (fra år)? S.A. SVAR fra Elisabeth Poulsen: For at opfylde toårskravet i efterlønsordningen skal man dokumentere, at man har opfyldt arbejdskravet, som er mindst arbejdstimer efter 60 år, inden man kan begynde at optjene arbejdstimer til den skattefrie præmie. Og for at få udbetalt den skattefrie præmie ved folkepensionsalderen skal man ligeledes dokumentere de arbejdstimer, man har haft mellem 62 og 65 år. Det fremgår ikke af loven, hvordan man skal dokumentere arbejdstimerne. Men fx vores slutopgørelse fra SKAT viser kun indtægt og ikke timer. Lønsedlerne er den mest indlysende dokumentation. Men a-kassen kan godt en gang om året kontakte medlemmet med henblik på at modtage dokumentationen hen ad vejen. Du har jo allerede indsendt for 2 år. Så når du fylder 65, skal du indsende for de sidste tre år. 20 ældre sagen februar 2008

21 l brevkasse Bliver skattegælden modregnet i arven? Vi har fire voksne børn. Den ene datter har en skattegæld på kroner, som hun afdrager på. Hun er 55 år, så hele gælden bliver nok ikke afviklet. Vi har en stor friværdi i vores hus og en pæn sum på bankbogen. Når vores børn engang skal arve os, vil datterens skattegæld da blive modregnet i hendes arv? L.N. Er vi forsikret på Tenerife? Der har været skrevet en del om det gule sygesikringskort, om det blå og om Europæiske Rejseforsikring, der ikke mere vil forsikre kronisk syge. Min kone har fået konstateret Parkinson. Vi rejser hvert år i december 14 dage til Tenerife. Med de nye regler er jeg i tvivl om, hvad vi skal gøre for at kunne rejse sikkert. Min kone har kun lettere symptomer. Jeg går ud fra, at mange af Ældre Sagens medlemmer har forskellige skavanker, men rejser som tidligere. Kan I ikke skrive lidt om, hvordan vi skal klare det. F.L.P. SVAR fra Jan-Helge Larsen: Almindeligvis kan man på ferierejser i Europa af op til en måneds varighed benytte det gule sygesikringskort/sundhedskort, også selv om man har en kronisk sygdom. Der er kun begrænsninger, hvis sygdommen ikke er stabil, dvs. at man har haft behov for at søge læge for sygdommen inden for de seneste to måneder, eller hvis der har været nogle ændringer i medicinen, fx ny medicin, ophør eller ændring i dosis, eller hvis der er et forventet behandlingsbehov. Kan I ikke få en forhåndstilladelse fra Den SVAR fra Poul Wahl Christensen: Skattegæld kan kun modregnes i overskydende skat som udgangspunkt. Skattevæsnet har derimod adgang til at foretage udpantning for skyldig skat, der ikke afvikles af skyldneren på rimelig vis. Såfremt andet ikke er aftalt eller forbeholdt fra skattevæsenet som led i afdragsordningen, kan skattevæsnet ikke foretage udpantning, ej heller i arven, så længe jeres datter overholder den indgåede afdragsordning. Men jeres datter kan nok med fordel undersøge mulighederne for gældssanering, inden det bliver aktuelt at arve. Offentlige Rejsesygesikring, kan I alligevel komme ud at rejse i Europa og være dækket for sygdom med det blå sygesikringskort. Her er der dog en begrænsning i de lande, det gælder i, da det kun omfatter EUlandene, EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) og Schweiz. Bliver man syg under et ophold i et af disse lande, vil man med det blå kort kunne opnå samme sygdomsbehandling, som borgere i landet selv får. Er der egenbetaling for borgerne selv, gælder det altså også for en dansker. Det blå kort gælder for alle EU-borgere. Det kan fås på rådhuset i bopælskommunen og gælder et år fra udstedelsen. Men det er meget vigtigt at vide, at det blå sygesikringskort ikke dækker hjemtransport til Danmark. Hvis I ønsker forsikring i forbindelse rejser uden for Europa, må den tegnes privat. På Indenrigsministeriets hjemmeside finder du en skematisk oversigt over, hvad det gule og det blå sygesikringskort dækker. Gå ind på / sundhed / publikationer / indtast søgeordet nyhedsbreve / find nyhedsbrevet fra og læs mere. Borgerligt ombud og fradrag i efterløn Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i bestyrelsesarbejde i den lokale grundejerforening. Sagde ja, men kom i tanke om, at der blev udbetalt en skattefri godtgørelse til dækning af de dermed forbundne udgifter. Jeg ville sikre mig, at jeg ikke kom i vanskeligheder med min a-kasse, som udbetaler min efterløn. De har i andre sammenhænge været meget nærtagende. Så for en sikkerheds skyld sendte jeg en forespørgsel til a-kassen med angivelse af, hvilke udgifter denne godtgørelse skulle dække. Jeg fik hurtigt det svar, at godtgørelsen skulle modregnes i efterlønnen, hvorfor jeg meldte fra til grundejerforeningen. Samtidig valgte jeg dog at søge oplysning fra en uvildig instans. Jeg kontaktede Ældre Sagens Rådgivning. Efter råd fra rådgivningen, sendte jeg en skriftlig erklæring om formålet med godtgørelsen og en henvisning til relevante paragraffer i loven. Efter nogen forsinkelse meddelte a-kassen mig nu, at jeg kunne modtage den skattefrie godtgørelse uden at blive trukket i efterlønnen. Min pointe er, at man ikke altid skal tage en myndigheds afgørelse for gode varer. A-kassen havde ikke engang givet information om de klagemuligheder, der findes og eventuelle klagefrister. I denne sag må jeg udtrykke min fulde tilfredshed med den hjælp, jeg har modtaget i Ældre Sagen. P.V. SVAR fra Elisabeth Poulsen: Får man en skattepligtig indtægt fra borgerlige ombud og private og offentlige erhverv, sker der fradrag i efterlønnen, uanset om udbetalingen kaldes diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende. Men får man udbetalt mindre, skattefrie beløb efter skatterådets regler til dækning af fx telefon, transport eller fortæring, skal der ikke trækkes i efterlønnen for disse udbetalinger. ældre sagen februar

22 Flere demente blandt tyrkiske indvandrere Majken Kristensen: "Generelt er der flere indvandrere end danskere, der har diabetes 2 og hjertekarsygdomme." Livsstil og et langt og slidsomt arbejdsliv er nogle af årsagerne Af Pia Junø Foto: Reimar Juul Cirka dobbelt så mange tyrkiske indvandrere over 60 år er demente sammenlignet med danskere i den samme aldersgruppe. Det er resultatet af en undersøgelse foretaget blandt 98 tyrkiske indvandrere i Ishøj Kommune, som speciallæge Majken Kristensen har stået for sammen med reservelæge John Schmidt. Begynder du at arbejde allerede som 12-årig, så er du nedslidt som 60-årig. Det gælder mange indvandrere, der har haft hårdt fysisk arbejde livet igennem efter kort eller ingen skolegang. Og fysisk set er det en belastet gruppe oftest uden uddannelsesmæssige ressourcer, vi har talt med i Ishøj, siger Majken Kristensen. Her i landet har omkring syv procent af befolkningen over 65 år demens. 65 år er den aldersgrænse, vi almindeligvis benytter i de vestlige samfund. Mens omkring 13 procent af de tyrkiske indvandrere, der deltog i undersøgelsen, viste tegn på demens. Det ikke er så mærkeligt, fordi livsstilssygdomme som diabetes 2 og hjertekarsygdomme også øger risikoen for demenslidelser, siger Majken Kristensen. Generelt er der flere indvandrere end danskere, der har diabetes 2 og hjertekarsygdomme. Og blandt de 98 tyrkere over 60 år, der gik med til at deltage i undersøgelsen, var billedet det samme. Bilkapose med medicin Alle fik besøg og blev interviewet af enten Majken Kristensen eller John Schmidt med tolk i det omfang, der var brug for. Vi fandt ud af, at gruppen følte sig godt behandlet af deres praktise- 22 ældre sagen februar 2008