Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne"

Transkript

1 Elevernes naturfaglige begrebsudvikling - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne

2 Birgitte Lund Nielsen (2013): Elevernes naturfaglige begrebsudvikling og eksempler på metoder til undersøgelse af denne Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet C.F. Møllers Alle, Aarhus C. I forbindelse med QUEST: 2

3 Indhold 1. Naturvidenskab og hverdagstænkning - intro Typiske hverdagsforståelser Eksempler: Årstider og klodens temperaturvariationer Eksempler: Vand og vejr Eksempler drivhuseffekt og ozonlag Eksempler: Hjerte og lungekredsløb, mave og fordøjelse Eksempler: Elektrisk energi Eksempler: Modeller Undersøgelse af elevernes begrebsforståelse Concept cartoons/grubletegninger Elevernes tegning af deres forståelse af faglige sammenhænge Mindmaps og begrebskort Hvad kan undersøgelser af elevernes begrebsforståelse bruges til? I klassen Sammen med kollegerne Referencer Naturvidenskab og hverdagstænkning - intro Eleverne har allerede tænkt over naturfaglige fænomener og processer, når vi møder dem i naturfagsundervisningen i skolen. Det kan have mange fordele, både motivations og læringsmæssigt, at tage afsæt i elevernes for-forståelse, og selv om denne kan variere fra elev til elev, har forskningen de sidste årtier vist, at der er en hel rækkes forståelser, som går igen på tværs af kulturer og grænser. Disse typiske hverdagsforståelser er grundigt beskrevet både i international og dansk naturfagsdidaktisk litteratur, og dette lille hæfte kan kun give et overblik og nogle få eksempler. Kort fortalt handler hverdagsforståelser om, at når først eleverne først har konstrueret en forståelse af naturvidenskabelige fænomener og processer, som giver god mening for dem, og kan anvendes til at forstå en række fænomener, kan det være endog meget svært at ændre denne forståelse igen. De fleste elever bibeholder en række hverdagsforståelser op igennem skolesystemet. Nogle af eleverne kan så at sige indlære de naturvidenskabelige forklaringer parallelt, og svare korrekt, når man samtaler på naturvidenskabens sprog og præmisser i en skolesammenhæng, mens hverdagsforståelsen hurtigt popper op igen, hvis de skal løse problemer, der ikke lige er formuleret, som dem de har set i bogen. Forskningen har underbygget, at en forandring af disse typiske alternative forståelser fordrer eksplicit fokus i naturfagsundervisningen. Referencer fx Paludan, 2000; Paludan 2004; Sjøberg, 2012, s. 345 ff og Allen,

4 2. Typiske hverdagsforståelser 2.1 Eksempler: Årstider og klodens temperaturvariationer Både skoleelever og en del voksne, herunder universitetsstuderende, kan have problemer med at forstå, hvad der er årsag til årstiderne. Forståelse i dybden fordrer reelt, at man har en grundlæggende erkendelse af jorden og solens relative størrelser, indbyrdes bevægelse og meget store afstand. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan samtale om fænomener knyttet til årstider i de yngste klasser tværtimod kan dette arbejde i de yngste klasser være afsættet til spørgsmål til - og undersøgelser af årsagerne senere. Men tilbage til typiske elevforståelser. Forskningen har vist, at mange elever tror, at det er koldere om vinteren end om sommeren, fordi jorden er længere væk fra solen om vinteren. Mange elever beholder denne forståelse også efter, de har arbejdet med temaet i naturfagsundervisningen. Denne alternative forståelse kan være knyttet til, at de har hørt, at jordens bane om solen har form som en ellipse, og så kan det falde naturligt at tænke, at det er varmt, når man er tæt på solen, og koldt når man er langt væk. Eleverne kan således flette det, de hører i undervisningen, som i eksemplet her banens ellipse-form, ind i deres hverdagsforståelser, så de bagefter er overbevist om, at deres forståelse, er den, der blev diskuteret i undervisningen. En anden variant af afstand mellem sol og jord som forklaring på årstider - i stedet for indfaldsvinkel - er, at nogle elever tror, det får betydning at afstanden fra den nordlige halvkugle til solen varierer fra sommer til vinter, fordi jorden peger ind mod solen om sommeren og væk om vinteren. Denne forståelse optræder især efter, de har deltaget i undervisning. Afstandsforklaring indgår også typisk, når de ældste elever bliver sat overfor at skulle forklare temperaturvariationer på kloden (se grubletegning nedenfor i fig. 5). Forskningen har endvidere identificeret eksempler, hvor de yngste elever forklarer, at den side af jorden, der vender væk fra solen, har vinter, så de så at sige blander forståelse af jordens daglige rotation om egen akse sammen med rotationen om solen. De yngste elever kan udmærket forklare sommer og vinter på den måde, og så forklare dag og nat på den samme måde, i en anden naturfagstime, uden at de selv nødvendigvis bliver opmærksomme på den manglende logik. Forståelse af månens faser er en endnu større udfordring for eleverne end dag og nat og årstidernes gang. Selv mange voksne er overbevist om, at det har noget med lys og skygge at gøre. En typisk misforståelse - at månen lyser af sig selv - kan spærre for forståelse af faserne som afhængige af, hvor stor en del af den af solen oplyste måne, man kan se fra jorden på det pågældende tidspunkt. 2.2 Eksempler: Vand og vejr Inden for det faglige område, der handler og vejr og vandets kredsløb, findes der også mange typiske hverdagsforståelser knyttet til vands tilstandsformer. Før eleverne forstår, at vand kan overgå til en usynlig gasfase, vil mange af de yngste elever tro, at vand der fordamper forsvinder, eller at det bliver ved med at være en væske, men 4

5 befinder sig et andet sted. Mens de ældre elever, der har arbejdet med H2O i undervisningen, i nogle tilfælde kan forklare bobler i kogende vand som brint og ilt (se grubletegning i fig. 4). Mange elever har svært ved at forstå, at der findes usynligt vand i gasfase i atmosfæren - en forståelse der ligger til grund for (senere) forståelse af forskel på absolut og relativ luftfugtighed, dannelse af nedbør og fænomener som dug og tåge. Dyb forståelse af processerne ved kondensering af nedbør, skydannelse og udløsning af nedbør fordrer desuden forståelse af tyngdekraft, og dele af forklaringerne vil være på et abstrakt niveau, som er for komplekst for grundskoleelever. Udfordringerne er altså ikke kun et udtryk for elevernes hverdagsforståelser i gængs forstand, men også om konkret operationel versus formelt operationel tænkning (kognitiv udvikling). Det samme gælder fænomener som føhn-effekt. Det virker naturligt for eleverne, at fordampning fordrer energi, men at fortætning afsætter energi er udfordrende og kontraintuitivt baggrunden for at temperaturfaldet går fra 1 o pr. 100 meter til ½ o efter dugpunktet, mens opvarmningen af den nu relativt tørre luft på modsat side af bjerget hele vejen ned er 1 o pr. 100 meter. Det skal understreges, at dette ikke betyder, at man skal lade være at arbejde med fænomenerne i skolen nærmest tværtimod. Der findes inden for alle de nævnte områder, enkle eksperimenter, der sammen med den undersøgende samtale, kan være med til at konkretisere fænomenerne (se afsnit 4). Man skal bare være meget bevidst om, hvad det er for et niveau af sammenhængende forståelse af fænomenerne, eleverne på det givne trin kan rumme og være tilfreds med en forståelse som kan give erfaringen dybde på det enkelte niveau, men også åbne for flere undersøgelser og dybere forståelse senere i progressionen (ad. Deweys erfaringsbegreb). Hovedsageligt flydende vand under 100 o C vanddråber, som er synlige Vand i gasfase 100 o C (usynligt) Kedel med kogende vand VARME Fig.1. Kedel med kogende vand (efter Allen, 2010). 5

6 Ift. forståelse af vandets kredsløb indgår, udover udfordringer med at forstå faseskift og skydannelse, også hele modelbegrebet ifm. typiske forsøgsopstillinger og tegninger af vandets kredsløb (2.6 nedenfor). Med hensyn til vands tilstandsformer findes derudover ekstra udfordringer i vores sprog, da vanddamp typisk bruges som betegnelse for både vand i gasfase (usynligt), og for de dråber, der ses, når vand fortættes til væskefase, fx over en gryde eller kogekande (figur 1). Et andet eksempel, der kan få betydning, når eleverne arbejder med klima i undervisningen, er hverdagsforståelser knyttet til lufts egenskaber. At atmosfærisk luft er noget, og fylder, vejer mm. kan være en stor erkendelsesmæssig udfordring. Dette er et område med mange eksempler på parallel indlæring, hvor skolesproget måske nok kommer frem, når man skal svare i en skolekontekst, mens hverdagsforståelsen overlever i andre kontekster. Selv ældre elever og studerende kan fx have hverdagsforståelser knyttet til, at luft kun forårsager tryk, når luften er i bevægelse, og kun nedad. 2.3 Eksempler drivhuseffekt og ozonlag Et meget komplekst område for eleverne inden for geografien/fysikken er processerne knyttet til fænomenerne drivhuseffekt, og udtynding af koncentrationen af ozon i stratosfæren (såkaldt hul i ozonlaget). Eleverne vil typisk blande disse to komplekse processer, og deres betydning for os mennesker, sammen. Mht. drivhuseffekt vil mange af eleverne have problemer med at forstå, hvorfor noget kan komme ind, men det har svært ved at komme ud, da dette fordrer en skelnen mellem forskellig bølgelængde af den elektromagnetiske stråling fra solen (kortbølget) og fra jorden (langbølget). Dette kompliceres yderligere af, at man, for at forstå processen, skal skelne mellem reflekteret stråling, der naturligvis bevarer bølgelængde, og absorberet og genudsendt stråling, der er mere langbølget, da jorden er et relativt koldere legeme. Generelt gælder det endvidere her, ligesom inden for andre områder, at eleverne typisk vil tænke på miljøvenlige tiltag, som noget der generelt er godt, fx at blyfri benzin vil afhjælpe den forhøjede drivhuseffekt, eller modsat, at risici blandes, fx at udtynding af stratosfærens ozonlag medfører temperaturstigninger. Ligeledes vil eleverne også ofte tænke sort/hvidt, så alle miljørisici handler om giftstoffer, fx CO2 eller kvælstof som en gift. I den forbindelse vil erkendelse af den naturlige drivhuseffekt, som en vigtig forudsætning for liv på planeten jorden, skulle ekspliciteres sammen med eleverne, for ikke at nævne hele forståelsen af, hvorfor noget kan kaldes CO2 neutralt selv om der stadig udledes CO2 ved forbrænding men det er så en anden del af tematiseringen, kulstofkredsløbet, som jeg ikke vil komme mere ind på her. Referencer : Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 20 og s. 92 (modeller). Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap.5 og 6. Allen, 2010, kap. 11 og 18. Forskningsartikler fx Sadler, 1987; Bar, 1989; Driver m.fl., 1994; Andersson & Wallin,

7 2.4 Eksempler: Hjerte og lungekredsløb, mave og fordøjelse Forskningen har påvist en hel række hverdagsforestillinger knyttet til kroppens hjerte- og lungekredsløb, og til fødeindtag og næringsstof - og energiomsætning. Helt basalt har mange elever fx svært ved at placere både hjerte og mavesæk i et (tomt) omrids af en krop (figur 2). Derudover er der typisk en række hverdagsforestillinger knyttet til elevernes billede af hjertet som en slags pumpe. Det falder dem typisk naturligt at fokusere på, at blodet pumpes ud fra hjertet, mens de ikke umiddelbart tænker, at det skal tilbage igen (forsideillustration til højre, 6. klasses elev; her er hjertet i øvrigt også tegnet øverst til venstre, ligesom det er illustreret i figur 2). Ligeledes vil eleverne typisk fokusere på det store kredsløb og hjertet, og mindre på iltningen via lungekredsløbet, og hvis de kombinerer hjerte og lunge kredsløb, kan der forekomme en forståelse af, at der går en slags luftvej fra lungerne til hjertet. Mange elever også i de ældste folkeskoleklasser vil i det hele taget have meget svært ved at forklare, hvad der sker med luften, der indåndes, og ligeledes med at forklare blodets funktion og de to kredsløbsfunktioner: både udveksling af ilt og CO2 og pumpning rundt i kroppen. A B C D Fig. 2. A) En elevs typiske placering af- og tegning af form på hjertet, B) Hjertets form og position anatomisk, C) En typisk hverdagsforståelse er, at maven er et stort organ lokaliseret omkring navlen, D) Mavesækkens form og position anatomisk (Allen, 2010) Hvis de yngste elever får til opgave at beskrive et stykke mads vej igennem kroppen vil en del af dem typisk slutte deres tegning med en mavesæk, hvor maden ender. Nogle elever kobler ikke fødeindtagelse sammen med afføring. En anden - helt modsat - opfattelse er, at al den indtagne føde senere forlader kroppen, altså en model af et rør igennem kroppen uden udveksling og mængden af afføring lig med mængden af indtaget føde. 7

8 I forhold til fordøjelsen er der endvidere set eksempler, hvor mellemtrins elever har et billede af to separate systemer hele vejen igennem kroppen ét der ender med fast afføring, og ét der ender som urin. Referencer: Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 1, s. 76 og Vol 2, s. 40. Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap.10 og Allen, 2010, kap. 3, 4 og 5. Forskningsartikler fx Teixera, 2000 og Carvalho m.fl., Eksempler: Elektrisk energi Før de indgår i naturfagsundervisning vil mange elever ikke have en forståelse for nødvendigheden af et elektrisk kredsløb for at få lys i pæren. Mange vil tegne én ledning fra batteri til pære, ligesom der tilsyneladende kun er én ledning hjemme i stuen (figur 3). Fig. 3. Én ledning fra batteri til pære. Tegning af 3. klasses elev ved start af undervisning i El-kørekortet. Desuden kan elever, der faktisk opererer med et kredsløb i deres forståelse, mangle erkendelsen af de to poler på en lyspære og et batteri (se tegning til venstre på forsiden, ligeledes en 3 klasses elev). De ældste elever, fx 7. klasse fysik, kan også have brug for at starte med undersøgelser med enkle artefakter (kobbertråd uden isolering og pærer uden fatning) inden de fortsætter med el/energi (det opdager man fx, hvis eleverne tror, at det har betydning, om de vælger en rød eller en sort ledning, og fatninger mm kan ligeledes være en black-box). Elever af alle aldre har desuden grundlæggende udfordringer med at forstå, at alle dele i et elektrisk kredsløb påvirker hinanden. Mange vil tro, at en forandring et sted i kredsløbet kun påvirker komponenter, der kommer efter forandringen altså at strømmen rejser rundt i kredsløbet og møder komponenterne efterhånden. Denne sekventielle tænkning ligger bag ved mange af de problemer, elever har med at forstå elektriske kredsløb. Mange elever tænker endvidere, at et batteri udløser den samme strøm uafhængigt af hvilket kredsløb, det er koblet til, og at denne givne mængde strøm flyder ud fra batteriet, og formindskes hver gang strømmen passerer en komponent i kredsløbet. 8

9 Referencer: Kort overblik på dansk: Sjøberg, 2012, s , kort men lidt bredere oversigt over forskningen: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 26. Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap. 18 og Allen, 2010, kap. 15. Forskningsartikler fx Driver m.fl., Eksempler: Modeller A model of something - is a simplified imitation of it - that we hope can help us understand it better (Atlas of Science Literacy). Hele ideen med modeller i naturvidenskaben er kompleksitetsreduktion og det vil ofte indebære en bevidst udeladelse af ting, proportionsforvrængning mm. Men forskning har vist, at eleverne typisk tænker bogstaveligt om modeller og forestiller sig, at det som udgangspunkt er vigtigt, at få modellen til fysisk at ligne det, den repræsenterer, så meget som muligt, hvis de er i gang med at konstruere en model. Elever vil ligeledes typisk tænke på de modeller, de møder i naturfagsundervisningen, som små kopier af virkeligheden (focus on perceptual rather than functional similarities). Når elever tolker modellerne bogstaveligt vil forskelle mellem de modeller de møder, og virkeligheden, kunne danne afsæt for misforståelser. Et eksempel er de typiske modeller af vandets kredsløb, med film/eller låg på og nogle gange med is ovenpå, for at sætte gang i fortætning i den ene side, mens fordampning faciliteres via en lampe i den anden side. Disse modeller er som udgangspunkt gode, og kan være en vigtig del af undervisningen, men den undersøgende samtale omkring modellerne er uundværlig. Desuden lærer eleverne måske mere via diskussion af egne ideer om, hvad der sker i naturen, og hvordan man evt. kan repræsentere dette i en model, end ved at bygge en autoritativ model via en kogebogs-opskrift, eller se på en model, læreren har bygget. Eleverne møder også mange visuelle repræsentationer i materiale til naturfagsundervisning, og få af dem ser sådanne repræsentationer af ideer og abstrakte enheder som modeller (med formål og begrænsninger som nævnt ovenfor). Referencer: Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 92. Forskningsartikler fx Grosslight m.fl., 1991 og Schwarz & White, 2005 Unge menneskers billede af Nature of Science (NOS) i øvrigt, ud over modelbegrebet: Driver m.fl., Undersøgelse af elevernes begrebsforståelse Inden for en bred række af de naturfaglige tematiseringer, der arbejdes med fra 1. til 9. klasse, ved vi fra den internationale forskning en hel del om, hvad der er for typiske hverdagsforståelser, parallelt til de eksempler, der er beskrevet ovenfor inden for nogle få udvalgte temaer. 9

10 Denne forskning bør medføre, at man som lærer har særligt fokus på ens elevers forståelse inden for de områder, hvor vi ved der typisk er alternative forståelser. Men selv om der findes meget forskningsbaseret viden, kan der være gode grunde til selv at indarbejde undersøgelse af elevernes forståelse i naturfagsundervisningen. Dels for som lærer bedst muligt at kunne støtte de enkelte elever formativt, og følge deres begrebsudvikling, og dels fordi eksplicit diskussion, hvor eleverne sætter ord på, hvordan de forstår de faglige sammenhænge, alt andet lige er den bedste måde at udfordre hverdagsforståelserne på. Viden om elevers typiske hverdagsforståelser, både et overblik fra forskningen, og løbende lokale undersøgelser, må også være en helt central faktor i det lokale arbejde med læseplan og progression på skolerne (se afsnit 4 nedenfor). 3.1 Concept cartoons/grubletegninger De såkaldte concept cartoons udviklet af de engelske forskere Brenda Keogh og Stuart Naylor (fx artikel 1999) er et diskursivt værktøj, der baserer sig på den omfattende forskning i elevers typiske hverdagsforståelser. En lang række concept cartoons er oversat til norsk (grubletegninger), og flere er udviklet lokalt af Naturfagsenteret i Oslo, og ligger klar som en resurse, man kan downloade direkte til anvendelse i undervisningen: Desuden er nogle enkelte concept cartoons oversat til dansk i hæfte fra Dansk Naturvidenskabsformidling (2012). Ved at synliggøre måder at betragte nogle naturfaglige fænomener og sammenhænge på, gennem forskellige navngive unge menneskers bud på, hvordan sammenhængen er, bliver det for eleverne mere legitimt at forklare for hinanden, hvordan man tænker om fænomenerne, og eleverne stimuleres til at tænke videre, hver især og sammen. Concept cartoons er på den måde et unikt værktøj i en ide-genererende fase i undervisningen, for eksempel fasen med elevernes hypoteser i en IBSE undervisning. Tegningerne kan samtidig være et værktøj i den formative evaluering, ved at lytte til eleveres diskussioner (evt. video) og/eller via deres skriftlige opsummering på diskussionerne. Concept/cartoons/grubletegninger er bevidst formuleret i hverdagsagtigt sprog, for at stimulere elevernes egen forståelse og argumentation, og undgå, at de blot kopierer lærerbogens formulering (udfordringen med parallelindlæring). Det ser ud til, at elevernes forståelse af komplekse fænomener kan udvikles gennem undersøgende samtale (Barnes, 2009), hvor de famler og prøver sig frem, med brug af hverdagssprog, og naturligvis med de rigtige stilladserende input fra læreren, i løbet af diskussionen. Så kan man som lærer senere, når eleverne fx skal præsentere noget for hinanden, stille krav om brug af naturfagligt sprog. Det er ikke alle grubletegninger, som handler om områder, hvor vi kan sige, der er et korrekt svar (med den nuværende naturvidenskabelige viden). For nogle er der - men i andre tilfælde bliver man reelt nødt til at tilføje et: det afhænger af., før man lægger sig 10

11 fast på en forklaring. Det er vigtigt, at være eksplicit om overfor eleverne. Selv tilsyneladende enkle sammenhænge kan vise sig at have flere komplicerende faktorer, når de bliver gået efter i sømmene, og det kan iflg. Naturfagssenteret (og andre!) være formålstjenstligt for eleverne at indse, at naturfaglige problemer ikke altid har et rigtigt svar. I fig. 4 er vist én af de grubletegninger, der findes på linket til naturfagssenteret, her dog lavet med nye figurer, og i figur 5 en grubletegning designet af forfatteren til dette lille hæfte, og afprøvet med elever i 8. klasse geografi. Fig. 4. Grubletegning: Vand som koger. Indgangsspørgsmål til elevernes undersøgende samtale er Hvad mener du/i? 3.2 Elevernes tegning af deres forståelse af faglige sammenhænge En enkel måde, at undersøge elevernes hverdagsforståelse på, er at lade dem tegne fx hjertets og mavens placering, eller madens vej igennem kroppen i et omrids af en krop (overfor). Det samme kan man gøre inden for en hele række andre faglige områder, fx i en indledende fase som del af en af en undersøgelse, fx i el-kørekortet, hvor de yngste elever skal tegne deres hypotese, og så bagefter eksperimentere med at få lys i pæren. 11

12 I Allen, 2010 findes en hel række eksempler på, hvordan sådanne elevtegninger kan bruges inden for de forskellige faglige områder. For de ældste elever kan det med fordel have form som en kombination af tegning og skriftlig forklaring. Elevernes skriftlighed i hypotesedannelse, som opsamling på undersøgelser mm er alt andet lige en central del i deres læringsproces. Fig. 5. Grubletegning: Hvorfor er det varmere i Afrika end i Europa? 3.3 Mindmaps og begrebskort Værktøjer som mindmaps og begrebskort kan også bruges både til at støtte elevernes undersøgende samtale, og som et værktøj i den formative evaluering. Brugen af disse værktøjer er allerede meget udbredt i dansk naturfagsundervisning, og værktøjerne vil derfor ikke blive yderligere uddybet her, blot en henvisning til, at der findes en del forskelligt software, som med fordel kan anvendes med eleverne. På kan man fx finde software til brug for arbejdet med klassiske hierarkisk opbyggede begrebskort, med forbindelsesord, mens mindmeister: er et eksempel på software, til at arbejde med mindmaps. Programmet giver god mulighed for løbende skift imellem at eleverne arbejder alene, og kollaborativt arbejde med delte mindmaps. 12

13 4. Hvad kan undersøgelser af elevernes begrebsforståelse bruges til? 4.1 I klassen Som naturfagslærer kan indsamling og analyse af konkrete artefakter, der viser noget om elevernes hverdagsforståelser, have flere mål. Den formative evaluering er allerede nævnt: indsigt i elevernes begrebsforståelse kan danne baggrund både for at støtte og for at følge med i deres begrebsudvikling. Et andet mål er at udfordre elevernes kendte hverdagsforståelser. Man taler om, at der inden for mange faglige områder, ikke kun naturfag, er nogle faglige tærskler, som kan være svære at komme over, men når sådanne centrale forståelser er på plads, belønnes det med nye læringsmuligheder bredt inden for fagområdet. Forståelser af (vands) faser og faseskift, som er brugt her som eksempel, danner baggrund for forståelsen af rigtig mange naturfaglige fænomener og sammenhænge, og det samme kan siges om den grundlæggelse forståelse af et elektrisk kredsløb, eller af kroppens stof- og energiomsætning. Hverdagsforståelser kan bedst udfordres gennem målrettet kombination af hands-on og minds-on naturfagsundervisning. I IBSE undervisning kan elevernes undren og deres undersøgende spørgsmål igangsættes ved at bruge nogle af de nævnte værktøjer men det er vigtigt at være opmærksom på, at de ofte dybt funderede hverdagsforståelser sjældent udfordres bare ved at følge op med at de laver en undersøgelse, eller designer et eksperiment - det være sig nok så godt. Elevernes undersøgende samtale (Barnes, 2009), hvor de famlende og søgende kan afprøve deres forståelser gennem dialog med hinanden og med læreren er central under hele forløbet, ligesom det er centralt, at der samles op på de faglige pointer. Det kan godt være, at man som lærer synes den faglige pointe står lysende klart i forsøget, men det gør den altså ikke nødvendigvis for eleverne. 4.2 Sammen med kollegerne Jeg skriver ovenfor, at undersøgelse af elevernes hverdagsforståelser også kan blive en central faktor i teambaseret udvikling lokalt, fx i arbejdet med læseplan og progression inden for naturfag. En lokal læseplan skal kunne noget andet end Fælles Mål det handler ikke om overordnede formuleringer og anvisninger, men om en løbende diskussion af, hvordan eleverne kan konstruere en for dem meningsfuld forståelse på de enkelte trin i progression. Her er der brug for at være meget konkret, og undersøgelser af elevernes begrebsforståelse i lokale klasserum kan danne grundlag for en meget konkret diskussion af, hvilke begreber der med fordel kan introduceres hvornår og hvilke typer af undersøgelser, evt. IBSE spørgsmål, der kan anvendes på de enkelte trin, så eleverne støttes i at stille spørgsmål, som de reelt har mulighed for at undersøge og nå frem til en meningsfuld forståelse af. Det giver også god mening i lærerteamet at diskutere, hvordan man bedst kan bruge lokalområdets muligheder og ressourcer indenfor naturfag (naturcentre, udendørs faciliteter mm) med afsæt i, hvad det er for begreber og sammenhænge, der meningsfuldt kan arbejdes med på den enkelt trin i progression. 13

14 5. Referencer Allen, M. (2010). Misconceptions in primary science. Open University Press Andersson, B. & Wallin, A. (2000). Students understanding of the greenhouse effect, the societal consequences of reducing CO2 emissions and the problem of ozone layer depletion. Journal of research in Science Teaching, 37(10), Andersson, B. (2008). Att förstå skolans naturvetenskap. Studentlitteratur Atlas of Science Literacy: Bar, V. (1989). Children s views about the water cycle. Science Education, 73, Concept Cartoons i naturfagsundervisningen. Dansk Naturvidenskabsformidling, Barnes, D. (2009). Exploratory talk for learning. I N. Mercer & S. Hodgkinson (red.). Exploring talk in school. London: SAGE Driver, R.; Squires, A.; Rushworth, P.; & Wood-Robinson, V. (1994). Making sense of secondary science: Research into children s ideas. NY: Routledge Driver, R., Leach, J., Millar, R. & Scott, P. (1996). Young people s images of science. Buckingham: Open University Press Grosslight, R.N, Unger, C., Jay, E & Smith, C. (1991). Understanding models and their use in science: Conceptions of middle and high school students and experts. Journal of research in Science Teaching, 28, Keogh, B. & Naylor, S. (2009). Concept cartoons, teaching and learning in science: an evaluation. International Journal of Science Education, 21(4), Paludan, K. (2000). Videnskabens verden og vi om naturvidenskab og hverdagstænkning. Aarhus Universitetsforlag Paludan, K. (2004). Skole, natur og fantasi. Aarhus Universitetsforlag. Sadler, P. (1987). Misconceptions in astronomy. In J. Novak (red.). Proceedings of the second international seminar on misconceptions and educational strategies in science and mathematics. Vol 3, s Schwarz, C. & White, B. (2005). Metamodelling knowledge: Developing students understanding of scientific modelling. Cognition and Instruction, 23, Teixeira, F.M. (2000). What happens to the food we eat? Children s conceptions of the structure and function of the digestive system. International Journal of Science Education, 22(5), : Some common alternative conceptions in Science and Mathematics 14

Hverdagsforestillinger

Hverdagsforestillinger Hverdagsforestillinger og naturfagsundervisning Af Birgitte Lund Nielsen Abstract Forskningen har vist, at en del hverdagsforståelser indenfor det naturfaglige område går igen på tværs af kulturer og grænser,

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene

Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene Af Birgitte Lund Nielsen og Allan Skindhøj Sørensen Kolofon Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene 1. udgave, 2016 Tak til

Læs mere

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse Skabelon til formålsbeskrivelse for særlige fag på Sejergaardsskolen Science: Færdigheds- og vidensmål for 0. 1. klasse Formål med faget science: Faget tager afsæt i naturfagenes fascinerende univers,

Læs mere

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Stine Filtenborg Østergaard - A110295 26. marts 2015

Stine Filtenborg Østergaard - A110295 26. marts 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Teori... 5 Piaget... 5 Hverdagsforestillinger... 7 Parallelindlæring... 8 Før-under-efter forsøget... 9 Mindmap... 11 Eksperimenterende

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som

Læs mere

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers www.engagingexperience.dk/empowering.pdf FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk De 21. århundredes

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

A Child Friendly Model of Tinnitus

A Child Friendly Model of Tinnitus A Child Friendly Model of Tinnitus Kort om modellen Modellen kan bruges både til børn og deres forældre Den skaber ramme for både indsamling af information og psyko-edukation. Informationen indsamles normalt

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen

Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Progressionstræet - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Birgitte Lund Nielsen (2013): Progressionstræet teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Center

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere

Concept Cartoons i naturfagsundervisningen

Concept Cartoons i naturfagsundervisningen Concept Cartoons i naturfagsundervisningen Forord Concept Cartoons i naturfagsundervisningen er oversat til dansk fra Concept Cartoons In Science Education Stuart Naylor og Brenda Keogh, Millgate House

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes

Læs mere

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er)

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) )LJXU Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere