Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne
|
|
- Hanna Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevernes naturfaglige begrebsudvikling - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne
2 Birgitte Lund Nielsen (2013): Elevernes naturfaglige begrebsudvikling og eksempler på metoder til undersøgelse af denne Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet C.F. Møllers Alle, Aarhus C. I forbindelse med QUEST: 2
3 Indhold 1. Naturvidenskab og hverdagstænkning - intro Typiske hverdagsforståelser Eksempler: Årstider og klodens temperaturvariationer Eksempler: Vand og vejr Eksempler drivhuseffekt og ozonlag Eksempler: Hjerte og lungekredsløb, mave og fordøjelse Eksempler: Elektrisk energi Eksempler: Modeller Undersøgelse af elevernes begrebsforståelse Concept cartoons/grubletegninger Elevernes tegning af deres forståelse af faglige sammenhænge Mindmaps og begrebskort Hvad kan undersøgelser af elevernes begrebsforståelse bruges til? I klassen Sammen med kollegerne Referencer Naturvidenskab og hverdagstænkning - intro Eleverne har allerede tænkt over naturfaglige fænomener og processer, når vi møder dem i naturfagsundervisningen i skolen. Det kan have mange fordele, både motivations og læringsmæssigt, at tage afsæt i elevernes for-forståelse, og selv om denne kan variere fra elev til elev, har forskningen de sidste årtier vist, at der er en hel rækkes forståelser, som går igen på tværs af kulturer og grænser. Disse typiske hverdagsforståelser er grundigt beskrevet både i international og dansk naturfagsdidaktisk litteratur, og dette lille hæfte kan kun give et overblik og nogle få eksempler. Kort fortalt handler hverdagsforståelser om, at når først eleverne først har konstrueret en forståelse af naturvidenskabelige fænomener og processer, som giver god mening for dem, og kan anvendes til at forstå en række fænomener, kan det være endog meget svært at ændre denne forståelse igen. De fleste elever bibeholder en række hverdagsforståelser op igennem skolesystemet. Nogle af eleverne kan så at sige indlære de naturvidenskabelige forklaringer parallelt, og svare korrekt, når man samtaler på naturvidenskabens sprog og præmisser i en skolesammenhæng, mens hverdagsforståelsen hurtigt popper op igen, hvis de skal løse problemer, der ikke lige er formuleret, som dem de har set i bogen. Forskningen har underbygget, at en forandring af disse typiske alternative forståelser fordrer eksplicit fokus i naturfagsundervisningen. Referencer fx Paludan, 2000; Paludan 2004; Sjøberg, 2012, s. 345 ff og Allen,
4 2. Typiske hverdagsforståelser 2.1 Eksempler: Årstider og klodens temperaturvariationer Både skoleelever og en del voksne, herunder universitetsstuderende, kan have problemer med at forstå, hvad der er årsag til årstiderne. Forståelse i dybden fordrer reelt, at man har en grundlæggende erkendelse af jorden og solens relative størrelser, indbyrdes bevægelse og meget store afstand. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan samtale om fænomener knyttet til årstider i de yngste klasser tværtimod kan dette arbejde i de yngste klasser være afsættet til spørgsmål til - og undersøgelser af årsagerne senere. Men tilbage til typiske elevforståelser. Forskningen har vist, at mange elever tror, at det er koldere om vinteren end om sommeren, fordi jorden er længere væk fra solen om vinteren. Mange elever beholder denne forståelse også efter, de har arbejdet med temaet i naturfagsundervisningen. Denne alternative forståelse kan være knyttet til, at de har hørt, at jordens bane om solen har form som en ellipse, og så kan det falde naturligt at tænke, at det er varmt, når man er tæt på solen, og koldt når man er langt væk. Eleverne kan således flette det, de hører i undervisningen, som i eksemplet her banens ellipse-form, ind i deres hverdagsforståelser, så de bagefter er overbevist om, at deres forståelse, er den, der blev diskuteret i undervisningen. En anden variant af afstand mellem sol og jord som forklaring på årstider - i stedet for indfaldsvinkel - er, at nogle elever tror, det får betydning at afstanden fra den nordlige halvkugle til solen varierer fra sommer til vinter, fordi jorden peger ind mod solen om sommeren og væk om vinteren. Denne forståelse optræder især efter, de har deltaget i undervisning. Afstandsforklaring indgår også typisk, når de ældste elever bliver sat overfor at skulle forklare temperaturvariationer på kloden (se grubletegning nedenfor i fig. 5). Forskningen har endvidere identificeret eksempler, hvor de yngste elever forklarer, at den side af jorden, der vender væk fra solen, har vinter, så de så at sige blander forståelse af jordens daglige rotation om egen akse sammen med rotationen om solen. De yngste elever kan udmærket forklare sommer og vinter på den måde, og så forklare dag og nat på den samme måde, i en anden naturfagstime, uden at de selv nødvendigvis bliver opmærksomme på den manglende logik. Forståelse af månens faser er en endnu større udfordring for eleverne end dag og nat og årstidernes gang. Selv mange voksne er overbevist om, at det har noget med lys og skygge at gøre. En typisk misforståelse - at månen lyser af sig selv - kan spærre for forståelse af faserne som afhængige af, hvor stor en del af den af solen oplyste måne, man kan se fra jorden på det pågældende tidspunkt. 2.2 Eksempler: Vand og vejr Inden for det faglige område, der handler og vejr og vandets kredsløb, findes der også mange typiske hverdagsforståelser knyttet til vands tilstandsformer. Før eleverne forstår, at vand kan overgå til en usynlig gasfase, vil mange af de yngste elever tro, at vand der fordamper forsvinder, eller at det bliver ved med at være en væske, men 4
5 befinder sig et andet sted. Mens de ældre elever, der har arbejdet med H2O i undervisningen, i nogle tilfælde kan forklare bobler i kogende vand som brint og ilt (se grubletegning i fig. 4). Mange elever har svært ved at forstå, at der findes usynligt vand i gasfase i atmosfæren - en forståelse der ligger til grund for (senere) forståelse af forskel på absolut og relativ luftfugtighed, dannelse af nedbør og fænomener som dug og tåge. Dyb forståelse af processerne ved kondensering af nedbør, skydannelse og udløsning af nedbør fordrer desuden forståelse af tyngdekraft, og dele af forklaringerne vil være på et abstrakt niveau, som er for komplekst for grundskoleelever. Udfordringerne er altså ikke kun et udtryk for elevernes hverdagsforståelser i gængs forstand, men også om konkret operationel versus formelt operationel tænkning (kognitiv udvikling). Det samme gælder fænomener som føhn-effekt. Det virker naturligt for eleverne, at fordampning fordrer energi, men at fortætning afsætter energi er udfordrende og kontraintuitivt baggrunden for at temperaturfaldet går fra 1 o pr. 100 meter til ½ o efter dugpunktet, mens opvarmningen af den nu relativt tørre luft på modsat side af bjerget hele vejen ned er 1 o pr. 100 meter. Det skal understreges, at dette ikke betyder, at man skal lade være at arbejde med fænomenerne i skolen nærmest tværtimod. Der findes inden for alle de nævnte områder, enkle eksperimenter, der sammen med den undersøgende samtale, kan være med til at konkretisere fænomenerne (se afsnit 4). Man skal bare være meget bevidst om, hvad det er for et niveau af sammenhængende forståelse af fænomenerne, eleverne på det givne trin kan rumme og være tilfreds med en forståelse som kan give erfaringen dybde på det enkelte niveau, men også åbne for flere undersøgelser og dybere forståelse senere i progressionen (ad. Deweys erfaringsbegreb). Hovedsageligt flydende vand under 100 o C vanddråber, som er synlige Vand i gasfase 100 o C (usynligt) Kedel med kogende vand VARME Fig.1. Kedel med kogende vand (efter Allen, 2010). 5
6 Ift. forståelse af vandets kredsløb indgår, udover udfordringer med at forstå faseskift og skydannelse, også hele modelbegrebet ifm. typiske forsøgsopstillinger og tegninger af vandets kredsløb (2.6 nedenfor). Med hensyn til vands tilstandsformer findes derudover ekstra udfordringer i vores sprog, da vanddamp typisk bruges som betegnelse for både vand i gasfase (usynligt), og for de dråber, der ses, når vand fortættes til væskefase, fx over en gryde eller kogekande (figur 1). Et andet eksempel, der kan få betydning, når eleverne arbejder med klima i undervisningen, er hverdagsforståelser knyttet til lufts egenskaber. At atmosfærisk luft er noget, og fylder, vejer mm. kan være en stor erkendelsesmæssig udfordring. Dette er et område med mange eksempler på parallel indlæring, hvor skolesproget måske nok kommer frem, når man skal svare i en skolekontekst, mens hverdagsforståelsen overlever i andre kontekster. Selv ældre elever og studerende kan fx have hverdagsforståelser knyttet til, at luft kun forårsager tryk, når luften er i bevægelse, og kun nedad. 2.3 Eksempler drivhuseffekt og ozonlag Et meget komplekst område for eleverne inden for geografien/fysikken er processerne knyttet til fænomenerne drivhuseffekt, og udtynding af koncentrationen af ozon i stratosfæren (såkaldt hul i ozonlaget). Eleverne vil typisk blande disse to komplekse processer, og deres betydning for os mennesker, sammen. Mht. drivhuseffekt vil mange af eleverne have problemer med at forstå, hvorfor noget kan komme ind, men det har svært ved at komme ud, da dette fordrer en skelnen mellem forskellig bølgelængde af den elektromagnetiske stråling fra solen (kortbølget) og fra jorden (langbølget). Dette kompliceres yderligere af, at man, for at forstå processen, skal skelne mellem reflekteret stråling, der naturligvis bevarer bølgelængde, og absorberet og genudsendt stråling, der er mere langbølget, da jorden er et relativt koldere legeme. Generelt gælder det endvidere her, ligesom inden for andre områder, at eleverne typisk vil tænke på miljøvenlige tiltag, som noget der generelt er godt, fx at blyfri benzin vil afhjælpe den forhøjede drivhuseffekt, eller modsat, at risici blandes, fx at udtynding af stratosfærens ozonlag medfører temperaturstigninger. Ligeledes vil eleverne også ofte tænke sort/hvidt, så alle miljørisici handler om giftstoffer, fx CO2 eller kvælstof som en gift. I den forbindelse vil erkendelse af den naturlige drivhuseffekt, som en vigtig forudsætning for liv på planeten jorden, skulle ekspliciteres sammen med eleverne, for ikke at nævne hele forståelsen af, hvorfor noget kan kaldes CO2 neutralt selv om der stadig udledes CO2 ved forbrænding men det er så en anden del af tematiseringen, kulstofkredsløbet, som jeg ikke vil komme mere ind på her. Referencer : Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 20 og s. 92 (modeller). Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap.5 og 6. Allen, 2010, kap. 11 og 18. Forskningsartikler fx Sadler, 1987; Bar, 1989; Driver m.fl., 1994; Andersson & Wallin,
7 2.4 Eksempler: Hjerte og lungekredsløb, mave og fordøjelse Forskningen har påvist en hel række hverdagsforestillinger knyttet til kroppens hjerte- og lungekredsløb, og til fødeindtag og næringsstof - og energiomsætning. Helt basalt har mange elever fx svært ved at placere både hjerte og mavesæk i et (tomt) omrids af en krop (figur 2). Derudover er der typisk en række hverdagsforestillinger knyttet til elevernes billede af hjertet som en slags pumpe. Det falder dem typisk naturligt at fokusere på, at blodet pumpes ud fra hjertet, mens de ikke umiddelbart tænker, at det skal tilbage igen (forsideillustration til højre, 6. klasses elev; her er hjertet i øvrigt også tegnet øverst til venstre, ligesom det er illustreret i figur 2). Ligeledes vil eleverne typisk fokusere på det store kredsløb og hjertet, og mindre på iltningen via lungekredsløbet, og hvis de kombinerer hjerte og lunge kredsløb, kan der forekomme en forståelse af, at der går en slags luftvej fra lungerne til hjertet. Mange elever også i de ældste folkeskoleklasser vil i det hele taget have meget svært ved at forklare, hvad der sker med luften, der indåndes, og ligeledes med at forklare blodets funktion og de to kredsløbsfunktioner: både udveksling af ilt og CO2 og pumpning rundt i kroppen. A B C D Fig. 2. A) En elevs typiske placering af- og tegning af form på hjertet, B) Hjertets form og position anatomisk, C) En typisk hverdagsforståelse er, at maven er et stort organ lokaliseret omkring navlen, D) Mavesækkens form og position anatomisk (Allen, 2010) Hvis de yngste elever får til opgave at beskrive et stykke mads vej igennem kroppen vil en del af dem typisk slutte deres tegning med en mavesæk, hvor maden ender. Nogle elever kobler ikke fødeindtagelse sammen med afføring. En anden - helt modsat - opfattelse er, at al den indtagne føde senere forlader kroppen, altså en model af et rør igennem kroppen uden udveksling og mængden af afføring lig med mængden af indtaget føde. 7
8 I forhold til fordøjelsen er der endvidere set eksempler, hvor mellemtrins elever har et billede af to separate systemer hele vejen igennem kroppen ét der ender med fast afføring, og ét der ender som urin. Referencer: Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 1, s. 76 og Vol 2, s. 40. Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap.10 og Allen, 2010, kap. 3, 4 og 5. Forskningsartikler fx Teixera, 2000 og Carvalho m.fl., Eksempler: Elektrisk energi Før de indgår i naturfagsundervisning vil mange elever ikke have en forståelse for nødvendigheden af et elektrisk kredsløb for at få lys i pæren. Mange vil tegne én ledning fra batteri til pære, ligesom der tilsyneladende kun er én ledning hjemme i stuen (figur 3). Fig. 3. Én ledning fra batteri til pære. Tegning af 3. klasses elev ved start af undervisning i El-kørekortet. Desuden kan elever, der faktisk opererer med et kredsløb i deres forståelse, mangle erkendelsen af de to poler på en lyspære og et batteri (se tegning til venstre på forsiden, ligeledes en 3 klasses elev). De ældste elever, fx 7. klasse fysik, kan også have brug for at starte med undersøgelser med enkle artefakter (kobbertråd uden isolering og pærer uden fatning) inden de fortsætter med el/energi (det opdager man fx, hvis eleverne tror, at det har betydning, om de vælger en rød eller en sort ledning, og fatninger mm kan ligeledes være en black-box). Elever af alle aldre har desuden grundlæggende udfordringer med at forstå, at alle dele i et elektrisk kredsløb påvirker hinanden. Mange vil tro, at en forandring et sted i kredsløbet kun påvirker komponenter, der kommer efter forandringen altså at strømmen rejser rundt i kredsløbet og møder komponenterne efterhånden. Denne sekventielle tænkning ligger bag ved mange af de problemer, elever har med at forstå elektriske kredsløb. Mange elever tænker endvidere, at et batteri udløser den samme strøm uafhængigt af hvilket kredsløb, det er koblet til, og at denne givne mængde strøm flyder ud fra batteriet, og formindskes hver gang strømmen passerer en komponent i kredsløbet. 8
9 Referencer: Kort overblik på dansk: Sjøberg, 2012, s , kort men lidt bredere oversigt over forskningen: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 26. Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap. 18 og Allen, 2010, kap. 15. Forskningsartikler fx Driver m.fl., Eksempler: Modeller A model of something - is a simplified imitation of it - that we hope can help us understand it better (Atlas of Science Literacy). Hele ideen med modeller i naturvidenskaben er kompleksitetsreduktion og det vil ofte indebære en bevidst udeladelse af ting, proportionsforvrængning mm. Men forskning har vist, at eleverne typisk tænker bogstaveligt om modeller og forestiller sig, at det som udgangspunkt er vigtigt, at få modellen til fysisk at ligne det, den repræsenterer, så meget som muligt, hvis de er i gang med at konstruere en model. Elever vil ligeledes typisk tænke på de modeller, de møder i naturfagsundervisningen, som små kopier af virkeligheden (focus on perceptual rather than functional similarities). Når elever tolker modellerne bogstaveligt vil forskelle mellem de modeller de møder, og virkeligheden, kunne danne afsæt for misforståelser. Et eksempel er de typiske modeller af vandets kredsløb, med film/eller låg på og nogle gange med is ovenpå, for at sætte gang i fortætning i den ene side, mens fordampning faciliteres via en lampe i den anden side. Disse modeller er som udgangspunkt gode, og kan være en vigtig del af undervisningen, men den undersøgende samtale omkring modellerne er uundværlig. Desuden lærer eleverne måske mere via diskussion af egne ideer om, hvad der sker i naturen, og hvordan man evt. kan repræsentere dette i en model, end ved at bygge en autoritativ model via en kogebogs-opskrift, eller se på en model, læreren har bygget. Eleverne møder også mange visuelle repræsentationer i materiale til naturfagsundervisning, og få af dem ser sådanne repræsentationer af ideer og abstrakte enheder som modeller (med formål og begrænsninger som nævnt ovenfor). Referencer: Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 92. Forskningsartikler fx Grosslight m.fl., 1991 og Schwarz & White, 2005 Unge menneskers billede af Nature of Science (NOS) i øvrigt, ud over modelbegrebet: Driver m.fl., Undersøgelse af elevernes begrebsforståelse Inden for en bred række af de naturfaglige tematiseringer, der arbejdes med fra 1. til 9. klasse, ved vi fra den internationale forskning en hel del om, hvad der er for typiske hverdagsforståelser, parallelt til de eksempler, der er beskrevet ovenfor inden for nogle få udvalgte temaer. 9
10 Denne forskning bør medføre, at man som lærer har særligt fokus på ens elevers forståelse inden for de områder, hvor vi ved der typisk er alternative forståelser. Men selv om der findes meget forskningsbaseret viden, kan der være gode grunde til selv at indarbejde undersøgelse af elevernes forståelse i naturfagsundervisningen. Dels for som lærer bedst muligt at kunne støtte de enkelte elever formativt, og følge deres begrebsudvikling, og dels fordi eksplicit diskussion, hvor eleverne sætter ord på, hvordan de forstår de faglige sammenhænge, alt andet lige er den bedste måde at udfordre hverdagsforståelserne på. Viden om elevers typiske hverdagsforståelser, både et overblik fra forskningen, og løbende lokale undersøgelser, må også være en helt central faktor i det lokale arbejde med læseplan og progression på skolerne (se afsnit 4 nedenfor). 3.1 Concept cartoons/grubletegninger De såkaldte concept cartoons udviklet af de engelske forskere Brenda Keogh og Stuart Naylor (fx artikel 1999) er et diskursivt værktøj, der baserer sig på den omfattende forskning i elevers typiske hverdagsforståelser. En lang række concept cartoons er oversat til norsk (grubletegninger), og flere er udviklet lokalt af Naturfagsenteret i Oslo, og ligger klar som en resurse, man kan downloade direkte til anvendelse i undervisningen: Desuden er nogle enkelte concept cartoons oversat til dansk i hæfte fra Dansk Naturvidenskabsformidling (2012). Ved at synliggøre måder at betragte nogle naturfaglige fænomener og sammenhænge på, gennem forskellige navngive unge menneskers bud på, hvordan sammenhængen er, bliver det for eleverne mere legitimt at forklare for hinanden, hvordan man tænker om fænomenerne, og eleverne stimuleres til at tænke videre, hver især og sammen. Concept cartoons er på den måde et unikt værktøj i en ide-genererende fase i undervisningen, for eksempel fasen med elevernes hypoteser i en IBSE undervisning. Tegningerne kan samtidig være et værktøj i den formative evaluering, ved at lytte til eleveres diskussioner (evt. video) og/eller via deres skriftlige opsummering på diskussionerne. Concept/cartoons/grubletegninger er bevidst formuleret i hverdagsagtigt sprog, for at stimulere elevernes egen forståelse og argumentation, og undgå, at de blot kopierer lærerbogens formulering (udfordringen med parallelindlæring). Det ser ud til, at elevernes forståelse af komplekse fænomener kan udvikles gennem undersøgende samtale (Barnes, 2009), hvor de famler og prøver sig frem, med brug af hverdagssprog, og naturligvis med de rigtige stilladserende input fra læreren, i løbet af diskussionen. Så kan man som lærer senere, når eleverne fx skal præsentere noget for hinanden, stille krav om brug af naturfagligt sprog. Det er ikke alle grubletegninger, som handler om områder, hvor vi kan sige, der er et korrekt svar (med den nuværende naturvidenskabelige viden). For nogle er der - men i andre tilfælde bliver man reelt nødt til at tilføje et: det afhænger af., før man lægger sig 10
11 fast på en forklaring. Det er vigtigt, at være eksplicit om overfor eleverne. Selv tilsyneladende enkle sammenhænge kan vise sig at have flere komplicerende faktorer, når de bliver gået efter i sømmene, og det kan iflg. Naturfagssenteret (og andre!) være formålstjenstligt for eleverne at indse, at naturfaglige problemer ikke altid har et rigtigt svar. I fig. 4 er vist én af de grubletegninger, der findes på linket til naturfagssenteret, her dog lavet med nye figurer, og i figur 5 en grubletegning designet af forfatteren til dette lille hæfte, og afprøvet med elever i 8. klasse geografi. Fig. 4. Grubletegning: Vand som koger. Indgangsspørgsmål til elevernes undersøgende samtale er Hvad mener du/i? 3.2 Elevernes tegning af deres forståelse af faglige sammenhænge En enkel måde, at undersøge elevernes hverdagsforståelse på, er at lade dem tegne fx hjertets og mavens placering, eller madens vej igennem kroppen i et omrids af en krop (overfor). Det samme kan man gøre inden for en hele række andre faglige områder, fx i en indledende fase som del af en af en undersøgelse, fx i el-kørekortet, hvor de yngste elever skal tegne deres hypotese, og så bagefter eksperimentere med at få lys i pæren. 11
12 I Allen, 2010 findes en hel række eksempler på, hvordan sådanne elevtegninger kan bruges inden for de forskellige faglige områder. For de ældste elever kan det med fordel have form som en kombination af tegning og skriftlig forklaring. Elevernes skriftlighed i hypotesedannelse, som opsamling på undersøgelser mm er alt andet lige en central del i deres læringsproces. Fig. 5. Grubletegning: Hvorfor er det varmere i Afrika end i Europa? 3.3 Mindmaps og begrebskort Værktøjer som mindmaps og begrebskort kan også bruges både til at støtte elevernes undersøgende samtale, og som et værktøj i den formative evaluering. Brugen af disse værktøjer er allerede meget udbredt i dansk naturfagsundervisning, og værktøjerne vil derfor ikke blive yderligere uddybet her, blot en henvisning til, at der findes en del forskelligt software, som med fordel kan anvendes med eleverne. På kan man fx finde software til brug for arbejdet med klassiske hierarkisk opbyggede begrebskort, med forbindelsesord, mens mindmeister: er et eksempel på software, til at arbejde med mindmaps. Programmet giver god mulighed for løbende skift imellem at eleverne arbejder alene, og kollaborativt arbejde med delte mindmaps. 12
13 4. Hvad kan undersøgelser af elevernes begrebsforståelse bruges til? 4.1 I klassen Som naturfagslærer kan indsamling og analyse af konkrete artefakter, der viser noget om elevernes hverdagsforståelser, have flere mål. Den formative evaluering er allerede nævnt: indsigt i elevernes begrebsforståelse kan danne baggrund både for at støtte og for at følge med i deres begrebsudvikling. Et andet mål er at udfordre elevernes kendte hverdagsforståelser. Man taler om, at der inden for mange faglige områder, ikke kun naturfag, er nogle faglige tærskler, som kan være svære at komme over, men når sådanne centrale forståelser er på plads, belønnes det med nye læringsmuligheder bredt inden for fagområdet. Forståelser af (vands) faser og faseskift, som er brugt her som eksempel, danner baggrund for forståelsen af rigtig mange naturfaglige fænomener og sammenhænge, og det samme kan siges om den grundlæggelse forståelse af et elektrisk kredsløb, eller af kroppens stof- og energiomsætning. Hverdagsforståelser kan bedst udfordres gennem målrettet kombination af hands-on og minds-on naturfagsundervisning. I IBSE undervisning kan elevernes undren og deres undersøgende spørgsmål igangsættes ved at bruge nogle af de nævnte værktøjer men det er vigtigt at være opmærksom på, at de ofte dybt funderede hverdagsforståelser sjældent udfordres bare ved at følge op med at de laver en undersøgelse, eller designer et eksperiment - det være sig nok så godt. Elevernes undersøgende samtale (Barnes, 2009), hvor de famlende og søgende kan afprøve deres forståelser gennem dialog med hinanden og med læreren er central under hele forløbet, ligesom det er centralt, at der samles op på de faglige pointer. Det kan godt være, at man som lærer synes den faglige pointe står lysende klart i forsøget, men det gør den altså ikke nødvendigvis for eleverne. 4.2 Sammen med kollegerne Jeg skriver ovenfor, at undersøgelse af elevernes hverdagsforståelser også kan blive en central faktor i teambaseret udvikling lokalt, fx i arbejdet med læseplan og progression inden for naturfag. En lokal læseplan skal kunne noget andet end Fælles Mål det handler ikke om overordnede formuleringer og anvisninger, men om en løbende diskussion af, hvordan eleverne kan konstruere en for dem meningsfuld forståelse på de enkelte trin i progression. Her er der brug for at være meget konkret, og undersøgelser af elevernes begrebsforståelse i lokale klasserum kan danne grundlag for en meget konkret diskussion af, hvilke begreber der med fordel kan introduceres hvornår og hvilke typer af undersøgelser, evt. IBSE spørgsmål, der kan anvendes på de enkelte trin, så eleverne støttes i at stille spørgsmål, som de reelt har mulighed for at undersøge og nå frem til en meningsfuld forståelse af. Det giver også god mening i lærerteamet at diskutere, hvordan man bedst kan bruge lokalområdets muligheder og ressourcer indenfor naturfag (naturcentre, udendørs faciliteter mm) med afsæt i, hvad det er for begreber og sammenhænge, der meningsfuldt kan arbejdes med på den enkelt trin i progression. 13
14 5. Referencer Allen, M. (2010). Misconceptions in primary science. Open University Press Andersson, B. & Wallin, A. (2000). Students understanding of the greenhouse effect, the societal consequences of reducing CO2 emissions and the problem of ozone layer depletion. Journal of research in Science Teaching, 37(10), Andersson, B. (2008). Att förstå skolans naturvetenskap. Studentlitteratur Atlas of Science Literacy: Bar, V. (1989). Children s views about the water cycle. Science Education, 73, Concept Cartoons i naturfagsundervisningen. Dansk Naturvidenskabsformidling, Barnes, D. (2009). Exploratory talk for learning. I N. Mercer & S. Hodgkinson (red.). Exploring talk in school. London: SAGE Driver, R.; Squires, A.; Rushworth, P.; & Wood-Robinson, V. (1994). Making sense of secondary science: Research into children s ideas. NY: Routledge Driver, R., Leach, J., Millar, R. & Scott, P. (1996). Young people s images of science. Buckingham: Open University Press Grosslight, R.N, Unger, C., Jay, E & Smith, C. (1991). Understanding models and their use in science: Conceptions of middle and high school students and experts. Journal of research in Science Teaching, 28, Keogh, B. & Naylor, S. (2009). Concept cartoons, teaching and learning in science: an evaluation. International Journal of Science Education, 21(4), Paludan, K. (2000). Videnskabens verden og vi om naturvidenskab og hverdagstænkning. Aarhus Universitetsforlag Paludan, K. (2004). Skole, natur og fantasi. Aarhus Universitetsforlag. Sadler, P. (1987). Misconceptions in astronomy. In J. Novak (red.). Proceedings of the second international seminar on misconceptions and educational strategies in science and mathematics. Vol 3, s Schwarz, C. & White, B. (2005). Metamodelling knowledge: Developing students understanding of scientific modelling. Cognition and Instruction, 23, Teixeira, F.M. (2000). What happens to the food we eat? Children s conceptions of the structure and function of the digestive system. International Journal of Science Education, 22(5), : Some common alternative conceptions in Science and Mathematics 14
Hverdagsforestillinger
Hverdagsforestillinger og naturfagsundervisning Af Birgitte Lund Nielsen Abstract Forskningen har vist, at en del hverdagsforståelser indenfor det naturfaglige område går igen på tværs af kulturer og grænser,
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereModul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene
Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSkole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereÅrsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019
Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereScience: Færdigheds- og vidensmål for klasse
Skabelon til formålsbeskrivelse for særlige fag på Sejergaardsskolen Science: Færdigheds- og vidensmål for 0. 1. klasse Formål med faget science: Faget tager afsæt i naturfagenes fascinerende univers,
Læs mere7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:
Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereRe-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene
Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene Af Birgitte Lund Nielsen og Allan Skindhøj Sørensen Kolofon Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene 1. udgave, 2016 Tak til
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereFigur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede
1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereUTÆTTE HJERTE- KLAPPER
TEKCASE: UTÆTTE HJERTE- KLAPPER LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereStine Filtenborg Østergaard - A110295 26. marts 2015
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Teori... 5 Piaget... 5 Hverdagsforestillinger... 7 Parallelindlæring... 8 Før-under-efter forsøget... 9 Mindmap... 11 Eksperimenterende
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereElevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Læs mereMål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken
Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereGrundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade
Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereTHOMAS KAAS (UCC & AU, DPU), WEBINAR, 31. JANUAR, 2018
THOMAS KAAS (UCC & AU, DPU), WEBINAR, 31. JANUAR, 2018 Hvad er algebra i grundskolen, og hvorfor er det svært? Hvad er tidlig algebra, og hvorfor skulle det hjælpe? Undervisning med tidlig algebra hvad
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereInnovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk
Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereDRIKKEVAND TIL OS ALLE SAMMEN
DRIKKEVAND TIL OS ALLE SAMMEN - Et scienceforløb om drikkevand til indskolingen Sammen gør vi det bedre 2 [ DRIKKEVAND ] INDLEDNING Walk the Science er et projekt, hvor Helsingør Kommune arbejder sammen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereOplæg til aktiviteter i skoleemneugen
Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion
Læs mere7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er)
Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) )LJXU Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereNaturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb
Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand
Læs mere