Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne"

Transkript

1 Elevernes naturfaglige begrebsudvikling - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne

2 Birgitte Lund Nielsen (2013): Elevernes naturfaglige begrebsudvikling og eksempler på metoder til undersøgelse af denne Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet C.F. Møllers Alle, Aarhus C. I forbindelse med QUEST: 2

3 Indhold 1. Naturvidenskab og hverdagstænkning - intro Typiske hverdagsforståelser Eksempler: Årstider og klodens temperaturvariationer Eksempler: Vand og vejr Eksempler drivhuseffekt og ozonlag Eksempler: Hjerte og lungekredsløb, mave og fordøjelse Eksempler: Elektrisk energi Eksempler: Modeller Undersøgelse af elevernes begrebsforståelse Concept cartoons/grubletegninger Elevernes tegning af deres forståelse af faglige sammenhænge Mindmaps og begrebskort Hvad kan undersøgelser af elevernes begrebsforståelse bruges til? I klassen Sammen med kollegerne Referencer Naturvidenskab og hverdagstænkning - intro Eleverne har allerede tænkt over naturfaglige fænomener og processer, når vi møder dem i naturfagsundervisningen i skolen. Det kan have mange fordele, både motivations og læringsmæssigt, at tage afsæt i elevernes for-forståelse, og selv om denne kan variere fra elev til elev, har forskningen de sidste årtier vist, at der er en hel rækkes forståelser, som går igen på tværs af kulturer og grænser. Disse typiske hverdagsforståelser er grundigt beskrevet både i international og dansk naturfagsdidaktisk litteratur, og dette lille hæfte kan kun give et overblik og nogle få eksempler. Kort fortalt handler hverdagsforståelser om, at når først eleverne først har konstrueret en forståelse af naturvidenskabelige fænomener og processer, som giver god mening for dem, og kan anvendes til at forstå en række fænomener, kan det være endog meget svært at ændre denne forståelse igen. De fleste elever bibeholder en række hverdagsforståelser op igennem skolesystemet. Nogle af eleverne kan så at sige indlære de naturvidenskabelige forklaringer parallelt, og svare korrekt, når man samtaler på naturvidenskabens sprog og præmisser i en skolesammenhæng, mens hverdagsforståelsen hurtigt popper op igen, hvis de skal løse problemer, der ikke lige er formuleret, som dem de har set i bogen. Forskningen har underbygget, at en forandring af disse typiske alternative forståelser fordrer eksplicit fokus i naturfagsundervisningen. Referencer fx Paludan, 2000; Paludan 2004; Sjøberg, 2012, s. 345 ff og Allen,

4 2. Typiske hverdagsforståelser 2.1 Eksempler: Årstider og klodens temperaturvariationer Både skoleelever og en del voksne, herunder universitetsstuderende, kan have problemer med at forstå, hvad der er årsag til årstiderne. Forståelse i dybden fordrer reelt, at man har en grundlæggende erkendelse af jorden og solens relative størrelser, indbyrdes bevægelse og meget store afstand. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan samtale om fænomener knyttet til årstider i de yngste klasser tværtimod kan dette arbejde i de yngste klasser være afsættet til spørgsmål til - og undersøgelser af årsagerne senere. Men tilbage til typiske elevforståelser. Forskningen har vist, at mange elever tror, at det er koldere om vinteren end om sommeren, fordi jorden er længere væk fra solen om vinteren. Mange elever beholder denne forståelse også efter, de har arbejdet med temaet i naturfagsundervisningen. Denne alternative forståelse kan være knyttet til, at de har hørt, at jordens bane om solen har form som en ellipse, og så kan det falde naturligt at tænke, at det er varmt, når man er tæt på solen, og koldt når man er langt væk. Eleverne kan således flette det, de hører i undervisningen, som i eksemplet her banens ellipse-form, ind i deres hverdagsforståelser, så de bagefter er overbevist om, at deres forståelse, er den, der blev diskuteret i undervisningen. En anden variant af afstand mellem sol og jord som forklaring på årstider - i stedet for indfaldsvinkel - er, at nogle elever tror, det får betydning at afstanden fra den nordlige halvkugle til solen varierer fra sommer til vinter, fordi jorden peger ind mod solen om sommeren og væk om vinteren. Denne forståelse optræder især efter, de har deltaget i undervisning. Afstandsforklaring indgår også typisk, når de ældste elever bliver sat overfor at skulle forklare temperaturvariationer på kloden (se grubletegning nedenfor i fig. 5). Forskningen har endvidere identificeret eksempler, hvor de yngste elever forklarer, at den side af jorden, der vender væk fra solen, har vinter, så de så at sige blander forståelse af jordens daglige rotation om egen akse sammen med rotationen om solen. De yngste elever kan udmærket forklare sommer og vinter på den måde, og så forklare dag og nat på den samme måde, i en anden naturfagstime, uden at de selv nødvendigvis bliver opmærksomme på den manglende logik. Forståelse af månens faser er en endnu større udfordring for eleverne end dag og nat og årstidernes gang. Selv mange voksne er overbevist om, at det har noget med lys og skygge at gøre. En typisk misforståelse - at månen lyser af sig selv - kan spærre for forståelse af faserne som afhængige af, hvor stor en del af den af solen oplyste måne, man kan se fra jorden på det pågældende tidspunkt. 2.2 Eksempler: Vand og vejr Inden for det faglige område, der handler og vejr og vandets kredsløb, findes der også mange typiske hverdagsforståelser knyttet til vands tilstandsformer. Før eleverne forstår, at vand kan overgå til en usynlig gasfase, vil mange af de yngste elever tro, at vand der fordamper forsvinder, eller at det bliver ved med at være en væske, men 4

5 befinder sig et andet sted. Mens de ældre elever, der har arbejdet med H2O i undervisningen, i nogle tilfælde kan forklare bobler i kogende vand som brint og ilt (se grubletegning i fig. 4). Mange elever har svært ved at forstå, at der findes usynligt vand i gasfase i atmosfæren - en forståelse der ligger til grund for (senere) forståelse af forskel på absolut og relativ luftfugtighed, dannelse af nedbør og fænomener som dug og tåge. Dyb forståelse af processerne ved kondensering af nedbør, skydannelse og udløsning af nedbør fordrer desuden forståelse af tyngdekraft, og dele af forklaringerne vil være på et abstrakt niveau, som er for komplekst for grundskoleelever. Udfordringerne er altså ikke kun et udtryk for elevernes hverdagsforståelser i gængs forstand, men også om konkret operationel versus formelt operationel tænkning (kognitiv udvikling). Det samme gælder fænomener som føhn-effekt. Det virker naturligt for eleverne, at fordampning fordrer energi, men at fortætning afsætter energi er udfordrende og kontraintuitivt baggrunden for at temperaturfaldet går fra 1 o pr. 100 meter til ½ o efter dugpunktet, mens opvarmningen af den nu relativt tørre luft på modsat side af bjerget hele vejen ned er 1 o pr. 100 meter. Det skal understreges, at dette ikke betyder, at man skal lade være at arbejde med fænomenerne i skolen nærmest tværtimod. Der findes inden for alle de nævnte områder, enkle eksperimenter, der sammen med den undersøgende samtale, kan være med til at konkretisere fænomenerne (se afsnit 4). Man skal bare være meget bevidst om, hvad det er for et niveau af sammenhængende forståelse af fænomenerne, eleverne på det givne trin kan rumme og være tilfreds med en forståelse som kan give erfaringen dybde på det enkelte niveau, men også åbne for flere undersøgelser og dybere forståelse senere i progressionen (ad. Deweys erfaringsbegreb). Hovedsageligt flydende vand under 100 o C vanddråber, som er synlige Vand i gasfase 100 o C (usynligt) Kedel med kogende vand VARME Fig.1. Kedel med kogende vand (efter Allen, 2010). 5

6 Ift. forståelse af vandets kredsløb indgår, udover udfordringer med at forstå faseskift og skydannelse, også hele modelbegrebet ifm. typiske forsøgsopstillinger og tegninger af vandets kredsløb (2.6 nedenfor). Med hensyn til vands tilstandsformer findes derudover ekstra udfordringer i vores sprog, da vanddamp typisk bruges som betegnelse for både vand i gasfase (usynligt), og for de dråber, der ses, når vand fortættes til væskefase, fx over en gryde eller kogekande (figur 1). Et andet eksempel, der kan få betydning, når eleverne arbejder med klima i undervisningen, er hverdagsforståelser knyttet til lufts egenskaber. At atmosfærisk luft er noget, og fylder, vejer mm. kan være en stor erkendelsesmæssig udfordring. Dette er et område med mange eksempler på parallel indlæring, hvor skolesproget måske nok kommer frem, når man skal svare i en skolekontekst, mens hverdagsforståelsen overlever i andre kontekster. Selv ældre elever og studerende kan fx have hverdagsforståelser knyttet til, at luft kun forårsager tryk, når luften er i bevægelse, og kun nedad. 2.3 Eksempler drivhuseffekt og ozonlag Et meget komplekst område for eleverne inden for geografien/fysikken er processerne knyttet til fænomenerne drivhuseffekt, og udtynding af koncentrationen af ozon i stratosfæren (såkaldt hul i ozonlaget). Eleverne vil typisk blande disse to komplekse processer, og deres betydning for os mennesker, sammen. Mht. drivhuseffekt vil mange af eleverne have problemer med at forstå, hvorfor noget kan komme ind, men det har svært ved at komme ud, da dette fordrer en skelnen mellem forskellig bølgelængde af den elektromagnetiske stråling fra solen (kortbølget) og fra jorden (langbølget). Dette kompliceres yderligere af, at man, for at forstå processen, skal skelne mellem reflekteret stråling, der naturligvis bevarer bølgelængde, og absorberet og genudsendt stråling, der er mere langbølget, da jorden er et relativt koldere legeme. Generelt gælder det endvidere her, ligesom inden for andre områder, at eleverne typisk vil tænke på miljøvenlige tiltag, som noget der generelt er godt, fx at blyfri benzin vil afhjælpe den forhøjede drivhuseffekt, eller modsat, at risici blandes, fx at udtynding af stratosfærens ozonlag medfører temperaturstigninger. Ligeledes vil eleverne også ofte tænke sort/hvidt, så alle miljørisici handler om giftstoffer, fx CO2 eller kvælstof som en gift. I den forbindelse vil erkendelse af den naturlige drivhuseffekt, som en vigtig forudsætning for liv på planeten jorden, skulle ekspliciteres sammen med eleverne, for ikke at nævne hele forståelsen af, hvorfor noget kan kaldes CO2 neutralt selv om der stadig udledes CO2 ved forbrænding men det er så en anden del af tematiseringen, kulstofkredsløbet, som jeg ikke vil komme mere ind på her. Referencer : Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 20 og s. 92 (modeller). Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap.5 og 6. Allen, 2010, kap. 11 og 18. Forskningsartikler fx Sadler, 1987; Bar, 1989; Driver m.fl., 1994; Andersson & Wallin,

7 2.4 Eksempler: Hjerte og lungekredsløb, mave og fordøjelse Forskningen har påvist en hel række hverdagsforestillinger knyttet til kroppens hjerte- og lungekredsløb, og til fødeindtag og næringsstof - og energiomsætning. Helt basalt har mange elever fx svært ved at placere både hjerte og mavesæk i et (tomt) omrids af en krop (figur 2). Derudover er der typisk en række hverdagsforestillinger knyttet til elevernes billede af hjertet som en slags pumpe. Det falder dem typisk naturligt at fokusere på, at blodet pumpes ud fra hjertet, mens de ikke umiddelbart tænker, at det skal tilbage igen (forsideillustration til højre, 6. klasses elev; her er hjertet i øvrigt også tegnet øverst til venstre, ligesom det er illustreret i figur 2). Ligeledes vil eleverne typisk fokusere på det store kredsløb og hjertet, og mindre på iltningen via lungekredsløbet, og hvis de kombinerer hjerte og lunge kredsløb, kan der forekomme en forståelse af, at der går en slags luftvej fra lungerne til hjertet. Mange elever også i de ældste folkeskoleklasser vil i det hele taget have meget svært ved at forklare, hvad der sker med luften, der indåndes, og ligeledes med at forklare blodets funktion og de to kredsløbsfunktioner: både udveksling af ilt og CO2 og pumpning rundt i kroppen. A B C D Fig. 2. A) En elevs typiske placering af- og tegning af form på hjertet, B) Hjertets form og position anatomisk, C) En typisk hverdagsforståelse er, at maven er et stort organ lokaliseret omkring navlen, D) Mavesækkens form og position anatomisk (Allen, 2010) Hvis de yngste elever får til opgave at beskrive et stykke mads vej igennem kroppen vil en del af dem typisk slutte deres tegning med en mavesæk, hvor maden ender. Nogle elever kobler ikke fødeindtagelse sammen med afføring. En anden - helt modsat - opfattelse er, at al den indtagne føde senere forlader kroppen, altså en model af et rør igennem kroppen uden udveksling og mængden af afføring lig med mængden af indtaget føde. 7

8 I forhold til fordøjelsen er der endvidere set eksempler, hvor mellemtrins elever har et billede af to separate systemer hele vejen igennem kroppen ét der ender med fast afføring, og ét der ender som urin. Referencer: Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 1, s. 76 og Vol 2, s. 40. Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap.10 og Allen, 2010, kap. 3, 4 og 5. Forskningsartikler fx Teixera, 2000 og Carvalho m.fl., Eksempler: Elektrisk energi Før de indgår i naturfagsundervisning vil mange elever ikke have en forståelse for nødvendigheden af et elektrisk kredsløb for at få lys i pæren. Mange vil tegne én ledning fra batteri til pære, ligesom der tilsyneladende kun er én ledning hjemme i stuen (figur 3). Fig. 3. Én ledning fra batteri til pære. Tegning af 3. klasses elev ved start af undervisning i El-kørekortet. Desuden kan elever, der faktisk opererer med et kredsløb i deres forståelse, mangle erkendelsen af de to poler på en lyspære og et batteri (se tegning til venstre på forsiden, ligeledes en 3 klasses elev). De ældste elever, fx 7. klasse fysik, kan også have brug for at starte med undersøgelser med enkle artefakter (kobbertråd uden isolering og pærer uden fatning) inden de fortsætter med el/energi (det opdager man fx, hvis eleverne tror, at det har betydning, om de vælger en rød eller en sort ledning, og fatninger mm kan ligeledes være en black-box). Elever af alle aldre har desuden grundlæggende udfordringer med at forstå, at alle dele i et elektrisk kredsløb påvirker hinanden. Mange vil tro, at en forandring et sted i kredsløbet kun påvirker komponenter, der kommer efter forandringen altså at strømmen rejser rundt i kredsløbet og møder komponenterne efterhånden. Denne sekventielle tænkning ligger bag ved mange af de problemer, elever har med at forstå elektriske kredsløb. Mange elever tænker endvidere, at et batteri udløser den samme strøm uafhængigt af hvilket kredsløb, det er koblet til, og at denne givne mængde strøm flyder ud fra batteriet, og formindskes hver gang strømmen passerer en komponent i kredsløbet. 8

9 Referencer: Kort overblik på dansk: Sjøberg, 2012, s , kort men lidt bredere oversigt over forskningen: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 26. Udførlig gennemgang af typiske elevforståelser: Andersson, 2008, kap. 18 og Allen, 2010, kap. 15. Forskningsartikler fx Driver m.fl., Eksempler: Modeller A model of something - is a simplified imitation of it - that we hope can help us understand it better (Atlas of Science Literacy). Hele ideen med modeller i naturvidenskaben er kompleksitetsreduktion og det vil ofte indebære en bevidst udeladelse af ting, proportionsforvrængning mm. Men forskning har vist, at eleverne typisk tænker bogstaveligt om modeller og forestiller sig, at det som udgangspunkt er vigtigt, at få modellen til fysisk at ligne det, den repræsenterer, så meget som muligt, hvis de er i gang med at konstruere en model. Elever vil ligeledes typisk tænke på de modeller, de møder i naturfagsundervisningen, som små kopier af virkeligheden (focus on perceptual rather than functional similarities). Når elever tolker modellerne bogstaveligt vil forskelle mellem de modeller de møder, og virkeligheden, kunne danne afsæt for misforståelser. Et eksempel er de typiske modeller af vandets kredsløb, med film/eller låg på og nogle gange med is ovenpå, for at sætte gang i fortætning i den ene side, mens fordampning faciliteres via en lampe i den anden side. Disse modeller er som udgangspunkt gode, og kan være en vigtig del af undervisningen, men den undersøgende samtale omkring modellerne er uundværlig. Desuden lærer eleverne måske mere via diskussion af egne ideer om, hvad der sker i naturen, og hvordan man evt. kan repræsentere dette i en model, end ved at bygge en autoritativ model via en kogebogs-opskrift, eller se på en model, læreren har bygget. Eleverne møder også mange visuelle repræsentationer i materiale til naturfagsundervisning, og få af dem ser sådanne repræsentationer af ideer og abstrakte enheder som modeller (med formål og begrænsninger som nævnt ovenfor). Referencer: Overblik over forskning, kort: Atlas of Science Literacy, Vol 2, s. 92. Forskningsartikler fx Grosslight m.fl., 1991 og Schwarz & White, 2005 Unge menneskers billede af Nature of Science (NOS) i øvrigt, ud over modelbegrebet: Driver m.fl., Undersøgelse af elevernes begrebsforståelse Inden for en bred række af de naturfaglige tematiseringer, der arbejdes med fra 1. til 9. klasse, ved vi fra den internationale forskning en hel del om, hvad der er for typiske hverdagsforståelser, parallelt til de eksempler, der er beskrevet ovenfor inden for nogle få udvalgte temaer. 9

10 Denne forskning bør medføre, at man som lærer har særligt fokus på ens elevers forståelse inden for de områder, hvor vi ved der typisk er alternative forståelser. Men selv om der findes meget forskningsbaseret viden, kan der være gode grunde til selv at indarbejde undersøgelse af elevernes forståelse i naturfagsundervisningen. Dels for som lærer bedst muligt at kunne støtte de enkelte elever formativt, og følge deres begrebsudvikling, og dels fordi eksplicit diskussion, hvor eleverne sætter ord på, hvordan de forstår de faglige sammenhænge, alt andet lige er den bedste måde at udfordre hverdagsforståelserne på. Viden om elevers typiske hverdagsforståelser, både et overblik fra forskningen, og løbende lokale undersøgelser, må også være en helt central faktor i det lokale arbejde med læseplan og progression på skolerne (se afsnit 4 nedenfor). 3.1 Concept cartoons/grubletegninger De såkaldte concept cartoons udviklet af de engelske forskere Brenda Keogh og Stuart Naylor (fx artikel 1999) er et diskursivt værktøj, der baserer sig på den omfattende forskning i elevers typiske hverdagsforståelser. En lang række concept cartoons er oversat til norsk (grubletegninger), og flere er udviklet lokalt af Naturfagsenteret i Oslo, og ligger klar som en resurse, man kan downloade direkte til anvendelse i undervisningen: Desuden er nogle enkelte concept cartoons oversat til dansk i hæfte fra Dansk Naturvidenskabsformidling (2012). Ved at synliggøre måder at betragte nogle naturfaglige fænomener og sammenhænge på, gennem forskellige navngive unge menneskers bud på, hvordan sammenhængen er, bliver det for eleverne mere legitimt at forklare for hinanden, hvordan man tænker om fænomenerne, og eleverne stimuleres til at tænke videre, hver især og sammen. Concept cartoons er på den måde et unikt værktøj i en ide-genererende fase i undervisningen, for eksempel fasen med elevernes hypoteser i en IBSE undervisning. Tegningerne kan samtidig være et værktøj i den formative evaluering, ved at lytte til eleveres diskussioner (evt. video) og/eller via deres skriftlige opsummering på diskussionerne. Concept/cartoons/grubletegninger er bevidst formuleret i hverdagsagtigt sprog, for at stimulere elevernes egen forståelse og argumentation, og undgå, at de blot kopierer lærerbogens formulering (udfordringen med parallelindlæring). Det ser ud til, at elevernes forståelse af komplekse fænomener kan udvikles gennem undersøgende samtale (Barnes, 2009), hvor de famler og prøver sig frem, med brug af hverdagssprog, og naturligvis med de rigtige stilladserende input fra læreren, i løbet af diskussionen. Så kan man som lærer senere, når eleverne fx skal præsentere noget for hinanden, stille krav om brug af naturfagligt sprog. Det er ikke alle grubletegninger, som handler om områder, hvor vi kan sige, der er et korrekt svar (med den nuværende naturvidenskabelige viden). For nogle er der - men i andre tilfælde bliver man reelt nødt til at tilføje et: det afhænger af., før man lægger sig 10

11 fast på en forklaring. Det er vigtigt, at være eksplicit om overfor eleverne. Selv tilsyneladende enkle sammenhænge kan vise sig at have flere komplicerende faktorer, når de bliver gået efter i sømmene, og det kan iflg. Naturfagssenteret (og andre!) være formålstjenstligt for eleverne at indse, at naturfaglige problemer ikke altid har et rigtigt svar. I fig. 4 er vist én af de grubletegninger, der findes på linket til naturfagssenteret, her dog lavet med nye figurer, og i figur 5 en grubletegning designet af forfatteren til dette lille hæfte, og afprøvet med elever i 8. klasse geografi. Fig. 4. Grubletegning: Vand som koger. Indgangsspørgsmål til elevernes undersøgende samtale er Hvad mener du/i? 3.2 Elevernes tegning af deres forståelse af faglige sammenhænge En enkel måde, at undersøge elevernes hverdagsforståelse på, er at lade dem tegne fx hjertets og mavens placering, eller madens vej igennem kroppen i et omrids af en krop (overfor). Det samme kan man gøre inden for en hele række andre faglige områder, fx i en indledende fase som del af en af en undersøgelse, fx i el-kørekortet, hvor de yngste elever skal tegne deres hypotese, og så bagefter eksperimentere med at få lys i pæren. 11

12 I Allen, 2010 findes en hel række eksempler på, hvordan sådanne elevtegninger kan bruges inden for de forskellige faglige områder. For de ældste elever kan det med fordel have form som en kombination af tegning og skriftlig forklaring. Elevernes skriftlighed i hypotesedannelse, som opsamling på undersøgelser mm er alt andet lige en central del i deres læringsproces. Fig. 5. Grubletegning: Hvorfor er det varmere i Afrika end i Europa? 3.3 Mindmaps og begrebskort Værktøjer som mindmaps og begrebskort kan også bruges både til at støtte elevernes undersøgende samtale, og som et værktøj i den formative evaluering. Brugen af disse værktøjer er allerede meget udbredt i dansk naturfagsundervisning, og værktøjerne vil derfor ikke blive yderligere uddybet her, blot en henvisning til, at der findes en del forskelligt software, som med fordel kan anvendes med eleverne. På kan man fx finde software til brug for arbejdet med klassiske hierarkisk opbyggede begrebskort, med forbindelsesord, mens mindmeister: er et eksempel på software, til at arbejde med mindmaps. Programmet giver god mulighed for løbende skift imellem at eleverne arbejder alene, og kollaborativt arbejde med delte mindmaps. 12

13 4. Hvad kan undersøgelser af elevernes begrebsforståelse bruges til? 4.1 I klassen Som naturfagslærer kan indsamling og analyse af konkrete artefakter, der viser noget om elevernes hverdagsforståelser, have flere mål. Den formative evaluering er allerede nævnt: indsigt i elevernes begrebsforståelse kan danne baggrund både for at støtte og for at følge med i deres begrebsudvikling. Et andet mål er at udfordre elevernes kendte hverdagsforståelser. Man taler om, at der inden for mange faglige områder, ikke kun naturfag, er nogle faglige tærskler, som kan være svære at komme over, men når sådanne centrale forståelser er på plads, belønnes det med nye læringsmuligheder bredt inden for fagområdet. Forståelser af (vands) faser og faseskift, som er brugt her som eksempel, danner baggrund for forståelsen af rigtig mange naturfaglige fænomener og sammenhænge, og det samme kan siges om den grundlæggelse forståelse af et elektrisk kredsløb, eller af kroppens stof- og energiomsætning. Hverdagsforståelser kan bedst udfordres gennem målrettet kombination af hands-on og minds-on naturfagsundervisning. I IBSE undervisning kan elevernes undren og deres undersøgende spørgsmål igangsættes ved at bruge nogle af de nævnte værktøjer men det er vigtigt at være opmærksom på, at de ofte dybt funderede hverdagsforståelser sjældent udfordres bare ved at følge op med at de laver en undersøgelse, eller designer et eksperiment - det være sig nok så godt. Elevernes undersøgende samtale (Barnes, 2009), hvor de famlende og søgende kan afprøve deres forståelser gennem dialog med hinanden og med læreren er central under hele forløbet, ligesom det er centralt, at der samles op på de faglige pointer. Det kan godt være, at man som lærer synes den faglige pointe står lysende klart i forsøget, men det gør den altså ikke nødvendigvis for eleverne. 4.2 Sammen med kollegerne Jeg skriver ovenfor, at undersøgelse af elevernes hverdagsforståelser også kan blive en central faktor i teambaseret udvikling lokalt, fx i arbejdet med læseplan og progression inden for naturfag. En lokal læseplan skal kunne noget andet end Fælles Mål det handler ikke om overordnede formuleringer og anvisninger, men om en løbende diskussion af, hvordan eleverne kan konstruere en for dem meningsfuld forståelse på de enkelte trin i progression. Her er der brug for at være meget konkret, og undersøgelser af elevernes begrebsforståelse i lokale klasserum kan danne grundlag for en meget konkret diskussion af, hvilke begreber der med fordel kan introduceres hvornår og hvilke typer af undersøgelser, evt. IBSE spørgsmål, der kan anvendes på de enkelte trin, så eleverne støttes i at stille spørgsmål, som de reelt har mulighed for at undersøge og nå frem til en meningsfuld forståelse af. Det giver også god mening i lærerteamet at diskutere, hvordan man bedst kan bruge lokalområdets muligheder og ressourcer indenfor naturfag (naturcentre, udendørs faciliteter mm) med afsæt i, hvad det er for begreber og sammenhænge, der meningsfuldt kan arbejdes med på den enkelt trin i progression. 13

14 5. Referencer Allen, M. (2010). Misconceptions in primary science. Open University Press Andersson, B. & Wallin, A. (2000). Students understanding of the greenhouse effect, the societal consequences of reducing CO2 emissions and the problem of ozone layer depletion. Journal of research in Science Teaching, 37(10), Andersson, B. (2008). Att förstå skolans naturvetenskap. Studentlitteratur Atlas of Science Literacy: Bar, V. (1989). Children s views about the water cycle. Science Education, 73, Concept Cartoons i naturfagsundervisningen. Dansk Naturvidenskabsformidling, Barnes, D. (2009). Exploratory talk for learning. I N. Mercer & S. Hodgkinson (red.). Exploring talk in school. London: SAGE Driver, R.; Squires, A.; Rushworth, P.; & Wood-Robinson, V. (1994). Making sense of secondary science: Research into children s ideas. NY: Routledge Driver, R., Leach, J., Millar, R. & Scott, P. (1996). Young people s images of science. Buckingham: Open University Press Grosslight, R.N, Unger, C., Jay, E & Smith, C. (1991). Understanding models and their use in science: Conceptions of middle and high school students and experts. Journal of research in Science Teaching, 28, Keogh, B. & Naylor, S. (2009). Concept cartoons, teaching and learning in science: an evaluation. International Journal of Science Education, 21(4), Paludan, K. (2000). Videnskabens verden og vi om naturvidenskab og hverdagstænkning. Aarhus Universitetsforlag Paludan, K. (2004). Skole, natur og fantasi. Aarhus Universitetsforlag. Sadler, P. (1987). Misconceptions in astronomy. In J. Novak (red.). Proceedings of the second international seminar on misconceptions and educational strategies in science and mathematics. Vol 3, s Schwarz, C. & White, B. (2005). Metamodelling knowledge: Developing students understanding of scientific modelling. Cognition and Instruction, 23, Teixeira, F.M. (2000). What happens to the food we eat? Children s conceptions of the structure and function of the digestive system. International Journal of Science Education, 22(5), : Some common alternative conceptions in Science and Mathematics 14

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Videoanalyse som værktøj i et lærerteam. - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning

Videoanalyse som værktøj i et lærerteam. - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning Videoanalyse som værktøj i et lærerteam - med særligt fokus på undersøgende samtale og kommunikative tilgange i naturfagsundervisning Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen (2014): Videoanalyse som værktøj

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket ETHVERT MØDE MELLEM MENNESKER ER UNIKT - OG EN MULIGHED FOR NY

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Evaluering Læring Visuelle stilladser DES Læringsseminar den 12. september 2014 Læringsseminaret

Læs mere

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog.

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I skoleåret 2013/14 sammelægges 4. og 5. Klasse i Engelsk. Selvom de overordnede emner og målsætninger er de samme, lægges der vægt på undervisningsdifferentiering

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere