Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene
|
|
- Sven Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem de sidste år. Eleverne i folkeskolen skal i højere grad opleve, at naturfagene spiller sammen, ligesom de gør i det virkelige liv. Progression over naturfagsforløbets 9 år er en stor udfordring specielt for de faseopdelte skoler. Fælles Mål 2009 forsøger at tage udfordringerne op ved at skrive et fælles afsnit for de fire naturfag og opstille matchende trinmål. På mange skoler er der allerede arbejdet med lokal læseplan som hjælp til den enkelte lærer, når der skal laves års- og undervisningsplaner, i erkendelse af, at det er vigtigt for at sikre progressionen i naturfagsforløbet. Hensigten med kursusmodul 2 i QUEST er at understøtte, vitalisere og give nye redskaber til dette lokale arbejde - herunder erfaringsudveksling skoler/lærere imellem. Formålet er, at deltagerne får erfaringer med metoder til at arbejde med progression/lokal læseplan, som afsæt for at kunne planlægge og gennemføre en undervisning, der er begrundet i både 1) forskningsbaseret viden om - og 2) lokale undersøgelser på skolen af progression i elevernes begrebsforståelse indenfor konkrete naturfaglige indholdsområder. Mht. de naturfaglige indholdsområder vil vi i modulet bruge de temaer, hvor der er flerfaglige trinmål i Fælles Mål. Ny fælles afgangsprøve i overbygningen vil blive et perspektiv, der inddrages, og desuden bygges naturligvis videre på skolernes erfaringer med IBSE (progression på QUEST niveau). Mål : I forhold til den enkelte lærer: Målet med kursusmodulet er, at lærerne kan anvende metoder til brug for udviklingen af en lokal læseplan på egen skole herunder metoder til undersøgelse af naturfagsundervisning. reflektere over og diskutere progression i naturfagsundervisningen med reference til viden fra forskning om elevers naturfaglige begrebsudvikling, og kompetence/almendannelse give kollegial sparring på forslag til progression indenfor konkrete naturfaglige fagområder/temaer I forhold til elevernes læring: Målet med kursusmodulet er, at lærerne får erfaringer med metoder til at: undersøge og afdække elevernes begrebsforståelse indenfor udvalgte naturfaglige temaer evaluere på baggrund af læringsmål.
2 I forhold til samarbejdet a) i det kommunale netværk Målet er, at lærerne på kursusmodulet deler og diskuterer observationer og undersøgelser af naturfagsundervisningen på egen skole deler og diskuterer forslag til progression inden for naturfaglige temaer, som det enkelte fagteam har arbejdet med b) i fagteamet på skolen Målet er, at lærerne: udarbejder mindst et eksempel på et progressivt forløb, der kan indgå som del af en lokal læseplan analyserer og diskuterer lokale undersøgelser af naturfagsundervisning. diskuterer metoder til at udarbejde og løbende justere den lokale læseplan Overordnet kursusplan De fem kursusdage er tilrettelagt så deltagerne dag 3 og dag 4 har konkrete opgaver at tage med hjem, til undersøgelse i praksis og diskussion i fagteam inden kursusmodulets del 2 og 3. Del 1 er planlagt som en vekselvirkning mellem introduktion af - og gruppearbejde med konkrete redskaber, der kan anvendes i arbejdet med lokal læseplan, herunder til undersøgelse af elevernes begrebsforståelse fælles udarbejdelse af en progression inden for udvalgte temaer: vandkredsløbet, el/energi, og kroppens blodkredsløb/fordøjelse og energiomsætning, til inspiration i arbejdet med læseplan inden for forskellige overordnede faglige tematiseringer på skolerne forberedelse af lokal undersøgelse og diskussion med fagteam på egen skole De nye redskaber, der introduceres, er baseret på naturfagsdidaktisk forskning. Det drejer sig om: 1) Et overskueligt indholdsskema knyttet til undervisning af en konkret klasse i et bestemt tema, i relation til konkrete overordnede naturfaglige pointer. Internationalt bruges indholdsskemaet oftest sammen med narrativer/cases fra undervisningen. Cases bliver her i modulet eksemplerne fra lokale undersøgelser. 2) Atlas of Science Literacy, produceret af AAAS (American Association for the Advancement of Science) som foreslår benchmarks for den begrebsforståelse og de færdigheder indenfor naturfag, matematik og teknologi eleverne skal nå i progressionen gennem uddannelsessystemet.
3 De to redskaber har forskellige styrker. Indholdsskemaer kan bidrage til faglig skarphed og fokuseret fagdidaktisk refleksion, med et konkret klassetrin in mente, mens atlassider er et vigtigt redskab i arbejdet med progressive mål for elevernes begrebsudvikling. Et kendt redskab som inddrages i arbejdet er Fælles Mål hæfterne og bestemmelserne for ny fælles prøve. De faglige tematiseringer der arbejdes med refererer til de fælles CKF er for biologi, geografi og fysik/kemi, og natur/teknik CKF er der peger progressivt frem mod disse: Vands og kulstofs kredsløb i naturen Vejr, klima og klimaændringer Grundvand og drikkevand Vands tilstandsformer Bæredygtig udvikling Energiproduktion/bæredygtighed Fotosyntese og respiration Krop og sundhed ( det brede sundhedsbegreb ) Jorden og livets udvikling Solsystemet IKT og naturfag Forberedelsesopgave Senest en uge inden kursusstart vil vi bede jer beskrive et gennemført undervisningsforløb, inden for ét af temaerne: vand, el/energi, kroppen, og lægge det på skolekom (se brev om forberedelsesopgave). Beskrivelsen skal i kort form handle om: Mål og centrale faglige begreber/sammenhænge Hvordan eleverne har arbejdet, herunder ét konkret eksperiment/én praktisk opgave eleverne har lavet husk at medbringe remedier til de praktiske forsøg mm. Erfaringer fra forløbet, herunder evt. udfordringer med elevernes begrebsforståelse. Undersøgelse i praksis mellem del 1 og 2 1. Undersøgelse i egen klasse: Der præsenteres to muligheder for undersøgelse i praksis, for at giver fleksibilitet ift. lokale muligheder/planlagt undervisning: o Grubletegninger til undersøgelse af elevernes begrebsforståelse, i forbindelse med deres diskussion af en konkret naturfaglig sammenhæng/et konkret fænomen. Dokumentation via video, audio og/eller elevernes skriftlige noter. o Indsamling af elevernes tegninger/begrebskort ud fra et konkret fagligt spørgsmål. 2. Fagteammøde: De indsamlede artefakter (tegninger, video/audio mm) diskuteres, kategoriseres og analyseres i fagteamet med fokus på elevernes begrebsforståelse. Endvidere præsenteres skitse(r) over faglig progression, som der er arbejdet med på kurset, for fagteamet, og fagteamet bidrager til en lignende skitse inden for det tema undersøgelsen handler om. Det bliver måske kun er foreløbig skitse, som der kan arbejdes videre med i fagteamet på næste møde (se nedenfor).
4 Undersøgelse i praksis mellem del 2 og 3 1. Kursusdeltagerne deltager i kollegial faglig sparring/mini-lesson-study sammen med kolleger fra en anden/andre skole(r). Metoderne introduceres på del 2 2. Fagteammøde: Erfaringer og artefakter fra kollegial faglig sparring/lesson-study deles med fagteamet. Endvidere arbejdes der videre med skitsen til progression og/eller med en ny skitse inden for det relevante faglige tema. Del 1: Kursusdag 1 d. 14/ Incl kaffepause 1) Gruppearbejde i faggrupper trin 1: Forløb fra forberedelsesopgaven præsenteres og diskuteres 2) Indholdsskema. Metode introduceres kort (BP/BLN) 3) Gruppearbejde i faggrupper trin 2: Arbejde på indholdsskema inden for et valgt tema. Fortsættelse af gruppearbejde i faggrupper og fernisering med deling af indholdsskemaer - struktureret med input, spørgsmål og respons fra øvrige faggrupper. Kursusdag 2 d. 15/ ) Kort intro til atlassider (Atlas of Science Literacy) (BLN/BP) 2) Gruppearbejde i tværgrupper med repræsentanter for alle fire fag IKT i progression og Læseplan (Benny Lindblad Johansen /Harald Brandt) Incl kaffepause IKT i progression og Læseplan (Benny Lindblad Johansen /Harald Brandt) Fortsat fra formiddagen Kursusdag 3 d. 16/ ) Fernisering Atlassider/skitser til progression (fra dag 2) - struktureret med input, spørgsmål og respons fra de øvrige tværgrupper. 2) Oplæg om elevers naturfaglige begrebsudvikling (kompendium), med tråd til IBSE/hypoteser/undersøgende samtale (BLN) 3) Analyse af konkrete elevtegninger el-kredsløb/kroppen (grupper) ) Præsentation af undersøgelsesmetoder, der kan arbejdes med på egen skole inden kursusmodulets del 2 (BLN): a) Grubletegninger/concept cartoons b) Undersøgelse af elevers begrebsforståelse ud fra tegninger/m. begreber 2) Planlægning af undersøgelse på egen skole inden del 2 Deltagerne vælger a) en faglig tematisering til det lokale arbejde, og b) hvilken type undersøgelse, de vil lave. Grupper til eftermiddagens arbejde laves med afsæt i disse valg. I gruppearbejdet kan planlægning af deling med kolleger på fagteammøde indgå. (OBS: Datosæt fagteam-møde tæt på d. 28/2 så undersøgelse i egen klasse er gennemført inden mødet)
5 Del 2: Kursusdag 4 d. 28/ )Hver deltager bidrager til a) præsentation og diskussion af resultater fra de lokale undersøgelser, og til b) erfaringsudveksling fra deling med fagteamet. a: Medbring de forskellige indsamlede artefakter (elevtegninger, video/audio mm), og dokument (powerpoint e.l.) til præsentation. Fokus på analyse af elevernes begrebsforståelse. b: Medbring skitse til progression fra fagteammøde. Deles med øvrige kursusdeltagere via fernisering. 2) Oplæg om lesson study traditionen fra Japan og danske erfaringer med kollegial faglig sparring i matematik (ARMO) Planlægning af kollegial faglig sparring inden del 3. Enten via (model A) eller som et mini lesson study (model B). Afprøvningen aftales snarest muligt, og inden de næste lokale fagteammøder (OBS: Datosæt fagteam-møde tæt på d. 16/5) Del 3: Kursusdag 5 d. 16/ Hver deltager bidrager til præsentation og diskussion af resultater fra de lokale undersøgelser. Deltagere i kollegial faglig sparring via (model A) medbringer eksempler på kommunikation, en lektionsplan (kort eller lang, den skal foreligge), og meget gerne observationer og et kort videoklip fra lektionen. Afslut med en vurdering af perspektivet. Deltagere i et mini lesson study (model B) medbringer lektionsplan fra studielektionen på en af skolerne, med angivelse af deltagere, observationer og 1-2 korte videoklip. Afslut med en vurdering af perspektivet Besøg af Undervisningsministeriets konsulent i naturfagene, Keld Nørgård, der vil give en orientering om fællesfaglige trinmål og den aktuelle prøvebekendtgørelse med henblik på den fællesfaglige naturfagsprøve og de konsekvenser dette nødvendigvis må få for undervisningen og lærernes samarbejde. Manchet fra Keld Nørgaard: Med udgangspunkt i Fælles Mål og fagenes kerneområder fokuseres der på målsætning, progression og årsplaner og muligheder for vekselvirkning mellem undervisning i de enkelte naturfag og fælles naturfaglige forløb. Deltagernes egne erfaringer inddrages i drøftelser af eksemplarisk udformning af relevante undervisningsforløb, som kan være udgangspunkt for formulering af opgaver til en praktisk-mundtlig prøve. Undervisere og initialer: Birgitte Lund Nielsen (BLN), Arne Mogensen (ARMO), Birgitte Pontoppidan (BP)
6 Læsemateriale til de tre første kursusdage Nedenstående materiale lægges på skolekom. Den vigtigste forberedelse er at bidrage med et forløb i én af mapperne på skolekom. Læsematerialet kan man læse undervejs, men medbring det på kursusdagene. Ud over dette materiale uddeles enkelte kopier på kursusdagene. De af deltagerne der har ipads/tablets må stadig gerne medbringe disse. Der vil særligt blive anvendt to apps i gruppearbejdet: Notability : og Explain everything : og Apps der kan bruges til let at dele billeder (af eksperimenter), noter, lyd og meget mere (også af eleverne). Begge koster lidt, men vi medbringer et par ipads, hvor de ligger på, så I kan afprøve. Litteratur til Del 1 Kompendium: Elevernes naturfaglige begrebsudvikling Kompendium: En lokal læseplan- produkt eller proces? Fælles Mål hæfter: Natur/Teknik, Fysik/Kemi, Biologi og Geografi Concept Cartoons i naturfagsundervisningen, fra Dansk Naturvidenskabsformidling Anvendes Gruppearbejde onsdag og oplæg + forberedelse af hjemmeopgave fredag Baggrundslæsning om indholdsskema, der præsenteres onsdag Gruppearbejde onsdag og torsdag. Medbring Fælles Mål hæftet fra dit/dine fag ikke nødvendigvis alle fire. Oplæg og forberedelse af hjemmeopgave fredag
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Læs mereSkole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereProgressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen
Progressionstræet - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Birgitte Lund Nielsen (2013): Progressionstræet teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Center
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereVIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling
VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereMatematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1
Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereI skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk
I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereForenklede Fælles Mål
CkareØster Gør tanke til handling VIA University College Forenklede Fælles Mål Fra bestemmelser til læringsmål Ole Haubo og Kaare Øster, VIA CFU Program http://ffm.emu.dk/ Introduktion Kort om Forenklede
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereNaturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb
Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereFællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi
Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereMatematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager
Læs mereFå styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER
Få styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres en
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereProgression og læring Fagteamets arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen
Progression og læring Fagteamets arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen Af Birgitte Lund Nielsen og Birgitte Pontoppidan Kolofon Progression og læring Fagteamets arbejde med den røde tråd
Læs mereFælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg
Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion
Læs mere