Erik Østenkjær. SPORTSHYPNOSE Teknik og metoder

Transkript

1 Erik Østenkjær SPORTSHYPNOSE Teknik og metoder Sportshypnose teknik og metoder Tekst Erik Østenkjær Foto/illustration: D-Store Redigering: Marie Lauritzen 2013 Sport Psychology Institute ISBN

2 Sport Psychology Institute ApS Galgebakken 13 Tlf Ry Denmark 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Hvad er hypnose? Hvem kan hypnotiseres? Hypnotisørens rolle Hypnose, etik og moral Før vi går i gang Repræsentationssystemet Om at stille ind på den rigtige kanal Ja-sættet Suggestionsmetoder Trancetilstande Tranceafslutning Om at komme i gang Skruestikken Pendulet Øjnene Verbalsuggestion Systematik Fokuseringssuggestion 3

4 Øjenkatalepsi Håndlevitation Posthypnose Klienthistorier Præstationsangst Vilje Smerte Koncentration og fokusbesvær Refleksoptimering Selvsuggestion og mentaltræning Afslutning Kort ordliste 4

5 Forord Med denne bog ønsker jeg at viderebringe de erfaringer, jeg har oparbejdet gennem mere end 35 år som praktiserende sportspsykolog og - hypnotisør. Bogen er tænkt som en praktisk lærebog for de, der ønsker at tilegne sig de mest fundamentale metoder og teknikker inden for hypnose eller trancetilstande, og ikke som et større teoretisk værk om hypnose. Det er min oplevelse, at basisteknikkerne eller de mere ortodokse måder at arbejde med hypnose på har været overset til fordel for mere eller mindre sofistikerede»kliniske«metoder. Det søger jeg at råde bod på i denne bog. Hvis man ønsker at blive en habil hypnotisør, bør man først og fremmest lære de grundlæggende metoder og teknikker at kende. 5

6 I alle de job, jeg har haft i de sidste 35 år, har hypnosen fulgt mig som et brugbart værktøj i arbejdet med mennesker. Jeg har anvendt hypnosens kommunikationsteknikker både direkte og indirekte i forbindelse med psykoterapeutisk behandling af forskellige svære og mindre svære psykologiske problemer. Jeg har dog haft størst gavn af hypnose i mit arbejde med forskellige idrætsudøvere. Her har hypnose vist sig som en uovertruffen metode til at forbedre den enkeltes såvel som et holds mentale situation, præstationer og dermed til at sikre optimale resultater. Jeg skylder min nu afdøde lærermester Egil Hau stor tak. Han var den første, der gav mig oplevelsen af, at jeg godt kunne, og han lærte mig at fremkalde trancetilstande i et andet menneske. På den måde har han haft utrolig stor indflydelse på mit professionelle liv. Ligeledes ønsker jeg at takke alle de, der igennem årene har stillet op til forsøg og behandlinger med hypnose for kun gennem træning og praksis har jeg kunnet dygtiggøre mig. Gl. Rye

7 Hvad er hypnose? Til at starte med vil jeg beskrive, hvad hypnose er. Hypnose er en søvnlignende tilstand, hvor den hypnotiserede er særlig modtagelig for påvirkninger. Den hypnotiserede synes ukritisk og automatisk at adlyde hypnotisørens instruktioner, og han eller hun kan høre, se, føle, lugte og smage imaginære ting. Derudover kan et menneskes hukommelse og selvopfattelse påvirkes under hypnose. Videnskabeligt har man endnu ikke kunnet forklare, hvad der helt nøjagtigt sker i den hypnotiseredes hjerne, men man kan måle, at hjerneaktiviteten er den samme som ved søvn eller i en dyb meditativ tilstand. Hypnosens metodik går ud på at indskrænke bevidstheden, hvorved underbevidstheden lukkes op. Det er det samme, der sker, når vi falder i søvn. 7

8 Forskellen på dyb søvn eller drøm og hypnosetilstanden er, at man ikke kan bestemme og styre sine drømme, mens man under hypnose er i stand til at ændre sin adfærd og sit verdensbillede. Konklusionen må her være, at den hypnotiske tilstand ligger midt imellem søvn og vågen tilstand. Modsat tidligere er vi i dag i stand til at måle aktiviteten i hjernen på forskellig vis, og det har vist sig, at hjernen fungerer med forskellige frekvenser, der måles i Hz (Hertz). 1. Vågen tilstand Hz 2. Afslappet tilstand 8-13 Hz 3. Døsighed (søvngrænse) 4-8 Hz 4. Dyb søvn 0,5-4 Hz Ud over at man i dag er i stand til at måle hjerneaktiviteten ved hjælp af EEG, kan man scanne hjernen og mere nøjagtigt bestemme, hvor og hvor meget aktivitet der er i forskellige dele af hjernen i forskellige situationer. Under trance kan man hjælpe klienten med at lægge nye positive billeder ind i hans eller hendes underbevidsthed, som erstatter de negative billeder, der skal bearbejdes. Hjernen kan nemlig ikke skelne mellem virkelighed og fantasi, og på den måde kan man 'snyde' hjernen til for eksempel 8

9 at føle sig tryg og afslappet i et fly, selvom personen tidligere har lidt af flyskræk. Ligeledes kan man lære atletens hjerne ikke at stivne i en situation, hvor han eller hun skal score mål, og i det hele taget give vedkommende en konkret oplevelse af at være i stand til at præstere det, han eller hun af den ene eller anden årsag ikke tidligere har kunnet præstere. Sportshypnose derimod er en form for hypnose, der fortrinsvis er rettet mod præstationsoptimering, men sportshypnose kan også med fordel bruges til at træne mentaludvikling og ikke mindst i arbejdet med skader, smerte og fysisk genoptræning. Præstationsangst, herunder forskellige angstsymptomer, og mentale og psykologiske tilstande, der generelt forhindrer sportsudøveren i at udnytte sit potentiale fuldt ud, er områder, hvor sportshypnosen er særlig brugbar. Der er mange meninger om, hvorvidt man som mentaltræner eller sportspsykolog kan hjælpe en udøver umiddelbart under konkurrencen, og det er min klare opfattelse, at det til alle tider er nødvendigt og påkrævet, at man har et redskab, der virker hurtigt og på meget kort sigt. Her er sportshypnose mit vigtigste værktøj. 9

10 I sportens verden kræves der resultater hurtigt, og en fodboldspiller, der har mistet selvtilliden og er i krise, skal hjælpes her og nu. En racerkører, der har haft et styrt, skal hjælpes op på cyklen igen, og en bokser, der har svært ved at møde en bokser, der arbejder med venstre fod forrest, skal kunne gøre det uden besvær og negative tanker. Således er de fleste problematikker eller symptomer i sportens verden ofte meget konkrete, og lige netop derfor er hypnose en behandlingsmetode med stor styrke særligt de mere ortodokse metoder, som jeg beskriver i denne bog, og det er netop, fordi hypnosen er målrettet, hurtig og kan bruges i den konkrete sportslige situation og præstation. 10

11 Hvem kan hypnotiseres? De fleste mennesker kender hypnose fra tv-shows eller fra annoncer for tobaksafvænning, men hypnose er og har gennem mange år været en af de metoder, der er blevet brugt i behandlingen af psykologiske problemer eller uhensigtsmæssig adfærd og tankegang. Mange mennesker tror fejlagtigt, at hypnotisøren er en person med særlige egenskaber eller en kraftig autoritær karakter. Det er ikke tilfældet. Forskellen mellem hypnotisører og andre mennesker er udelukkende, at hypnotisøren er en person, der er i stand til at bruge de redskaber, metoder og teknikker, som læseren af denne bog ligeledes bliver delagtiggjort i. Historisk har hypnose været anvendt gennem mange århundreder og beskrevet løbende gennem historien. Men da dette ikke er en bog om 11

12 hypnosens historie, vil jeg i det følgende blot nævne et udvalg af de områder, hvor hypnose er blevet brugt. Spørgsmålet»Kan alle hypnotiseres?«er nok det spørgsmål, jeg hyppigst bliver stillet, når jeg er ude at undervise eller holde foredrag om terapeutisk hypnose. Jeg kender ikke til nogen statistikker på dette område, men det er min erfaring, at cirka 90 procent af de personer, jeg gennem tiden har arbejdet med, allerede i første behandling har været modtagelige for hypnotisk suggestion i højere eller mindre grad. De resterende ti procent, som jeg vil betegne som værende uden for hypnotisk rækkevidde, kan enten karakteriseres, som mennesker med et meget højt»forsvarsberedskab«eller, sagt på en anden måde, et stort behov for kontrol over sig selv og sine omgivelser, eller som hysterikere: mennesker, der blandt andet har utrolig svært ved at koncentrere sig. Det er altså ikke kun hypnotisørens dygtighed eller valg af teknikker, der gør sig gældende, men også klientens grad af åbenhed og evne til at kunne koncentrere sig. Og dermed er det også slået fast, at ingen kan hypnotiseres mod sin vilje eller under hypnose 12

13 bringes til at gøre ting, der er i strid med dennes inderste vilje, moral og religion. Mere herom i afsnittet Hypnose, etik og moral. Læsere, der skal forsøge sig med hypnose for første gang, vil jeg gerne give et godt startråd med på vejen. Forsøg ikke at etablere en hypnosetilstand hos din partner eller et familiemedlem. Du skal huske på, at de på forhånd har deres eget billede af, hvad du kan og ikke kan. Alene den tekniske taleform, som du skal tillære dig, vil virke underlig og dermed virke distraherende på de mennesker, der er tættest på dig. Det vil gøre hypnose vanskelig eller umulig. I nedenstående skema giver jeg læseren et hurtigt overblik over, hvordan klientellet i en hypnotisk praksis kan fordele sig i forhold til køn og alder. Tallene er baseret på optegnelser, jeg har lavet gennem de seneste 20 år. Det er blevet til i alt 672 optegnelser. 13

14 Skemaet viser 47 børn i alderen 7 til 12 år, 67 unge i alderen 12 til 15 år, 105 unge i alderen 15 til 20 år, 149 voksne i alderen 20 til 30 år, 157 voksne i alderen 30 til 50 år og 149 voksne, der er over 50 år gamle. 14

15 Hypnotisørens rolle Som tidligere nævnt er der mange myter om hypnotisørens rolle og evner. Jeg har hørt udtalelser som:»en hypnotisør er et menneske med visse overnaturlige evner,«eller»hypnotisørener med sine øjne i stand til at se direkte ind i et andet menneskes sind.«jeg har endda hørt mennesker sige, at hypnotisøren er i kontakt med højere magter, og gennem disse magter er han eller hun i stand til at kontrollere et andet menneske. Det er alt sammen en ordentlig omgang sludder. Men gennem tiderne har mange hypnotisører kunnet se fordele i at opretholde mystikken omkring hypnose, trancetilstande og egne evner. Der er mere show i at opretholde mystikken og dermed også flere penge og popularitet. 15

16 Når man påtager sig rollen som hypnotisør, påtager man sig efter min mening opgaven at lede et andet menneske i retning af underbevidsthedens ressourcer. Det er min erfaring, at jo bedre lederevner hypnotisøren besidder, jo større succes får han med sine behandlinger. Gode lederevner består til dels af KARISMA eller, sagt på en anden måde, stærk positiv udstråling. Man fremstår som et harmonisk menneske. Man kender og anerkender dine stærke og svage sider, og der er sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør. EMPATI eller evnen til at forstå eller sætte sig ind i et andet menneskes situation er en anden vigtig lederegenskab. Det er især vigtigt, at man som hypnotisør er opmærksom på den nervøsitet, klienten kan opleve under sit første besøg, og at du ikke går længere, end klienten er parat til. Det er endvidere utrolig vigtigt, at du udstråler sikkerhed, og at du viser klienten det gennem dit ordvalg og dit kropsprog. At du er sikker på din egen kunnen og teknik og derved er i stand til at skabe en tryg atmosfære for klienten. SIKKERHED er din evne til på en sikker måde at formidle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne etablere et ordentligt samarbejde med klienten. 16

17 De sidste to lederegenskaber, der er vigtige i denne sammenhæng, er åbenhed og motivation. ÅBENHED betyder, at du viser over for klienten, at du er åben over for de spørgsmål, som han eller hun har behov for at få besvaret for at kunne føle sig tryg ved og afmystificere situationen. Mens MOTIVATION betyder, at du evner at skabe begejstring og opretholde en positiv holdning til det, der skal ske. Jeg kender selvfølgelig ikke dine grunde til at interessere dig for hypnose måske er du bare nysgerrig efter at forstå, hvad hypnose er; måske er du behandler eller psykolog og ønsker at udvide din værktøjskasse; måske er du træner og vil gerne kunne hjælpe dine atleter. Ligegyldig hvad dine bevæggrunde er, så skal du vide, at hypnose er en metode, der har stor kraft og derfor skal behandles varsomt, ellers risikerer du at gøre mere skade end gavn i dine forsøg. Inden du går i gang med at arbejde med hypnose, er det ligeledes vigtigt, at du tager stilling til, hvad du vil bruge hypnose til, og at du afklarer med dig selv, hvad du ønsker at opnå, ellers vil du virke useriøs og så virker hypnosen ikke. 17

18 Hypnose, etik og moral At beskrive sine egne etiske og moralske retningslinjer kan være svært nok. At leve op til dem er endnu sværere, og at forsøge at præge andre mennesker med dem er stort set umuligt. Etik og moral er for mig en meget personlig ting; du har din, og jeg har min. Dog mener jeg, at det til stadighed er vigtigt, at vi udveksler synspunkter på disse områder. Ikke med den tilgang, at»min moral er bedre end din moral,«men i nysgerrighed efter at kende andres holdninger og kunne justere sine egne etiske og moralske regelsæt. Det er mit ønske og håb, at mine overvejelser omkring etik og moral i forhold til brugen af hypnose vil få dig til at gøre dig dine egne 18

19 overvejelser, måske også justere på dit moralske regelsæt, hvis du finder det nødvendigt. For selvom mennesker under hypnose ikke kan presses til at foretage sig ting, der går imod deres moral, etik eller religiøse overbevisninger, så er hypnose en metode, der kan misbruges. Mestrer du hypnose og dens anvendelse, har du sat dig i en magtposition, og magt kan misbruges. Derfor har alle mennesker, der sætter sig i en magtposition uanset om den er politisk, faglig eller fysisk et ansvar for at forvalte den position til andre menneskers og samfundets bedste. At udøve hypnose på en for mig forsvarlig måde kræver, at jeg er klar over min magt og mine begrænsninger, og at jeg er åben og ærlig omkring dette. Også selvom det betyder, at jeg må sige nej til at behandle en klient og dermed miste indtægt eller prestige. For mig betyder det for eksempel: At jeg aldrig vil bruge hypnose som en terapeutisk metode i forhold til psykotiske eller grænsepsykotiske klienter. At jeg ikke vil lave et show, hvori jeg udstiller andre mennesker i en situation, som kan virke ydmygende eller negativ. 19

20 At lave ansvarlig hypnose betyder for mig, at jeg holder en nær kontakt med klienten for at sikre mig, at han eller hun har det godt både under og efter en hypnotisk session. Holdninger som»klienten er frivilligt gået ind i processen og bærer dermed selv ansvaret«er helt klart et udtryk for ansvarsflugt. Det er dig, der hævder at kunne anvende og forvalte denne metode, og derfor må du tage ansvaret for, hvad der sker med din klient, både under og efter hypnosen. En god enkel huskeregel er: Gør kun det mod andre, som, du ønsker, at andre gør mod dig. Jeg har flere gange besøgt andre hypnotisører for at opleve rollen som klient på min egen krop, og ved et par lejligheder har jeg desværre oplevet, at pengene har haft overtaget i forhold til etikken og moralen. Blandt andet er jeg blevet behandlet for rygning i en trancedybde og med en suggestion, der aldrig ville kunne få mig eller noget andet menneske til at stoppe med at ryge. Der er flere penge i at lade klienten komme tre eller fire gange i stedet for at gøre sit arbejde ordentligt første gang. 20

21 De fleste andre produkter kan tilbageleveres, hvis de ikke virker, og derfor er min gyldne regel, at hvis jeg har hjulpet en klient, kan han eller hun også fortælle og vise mig, at det virker. Hvis ikke, må jeg gøre mit arbejde bedre. 21

22 Før vi går i gang Nu har vi afdækket det etiske udgangspunkt for hypnose, men inden jeg beskriver selve hypnoseteknikkerne, er der et par begreber og teknikker, du skal have styr på. Du skal vide, at man bruger forskellige teknikker til hypnose af forskellige mennesketyper. Derfor skal du kunne analysere dig frem til, hvilken type du har siddende foran dig, så du kan vælge den rigtige hypnoseteknik. Når du laver denne analyse, kan du gøre brug af repræsentationssystemet, som forklares i næste afsnit. Dernæst skal du kende og lære dig selv ja-sættet, som er en teknik, man bruger over for klienter, der er meget skeptiske over for hypnose. 22

23 Endelig vil jeg her kort forklare nogle de begreber, der bruges til at beskrive hypnosetilstande, - metoder og -teknikker. Suggestion betyder at påvirke en person til uden kritik, eftertanke og bevidsthed om sin uselvstændighed at påtage sig hypnotisørens meninger, stemninger, adfærd og lignende. Når jeg i det følgende beskriver en suggestion, refererer jeg til det ordvalg eller de ord, jeg ønsker at påvirke klienten med. Ordene kan dels gives for at bringe klienten i trance, men også for at klienten skal opnå en speciel oplevelse. Trance er en søvnlignende tilstand uden eller med svækket bevidsthed. Under trance undergår den hypnotiserede en grad af bevidsthedsspaltning (mellem bevidsthed og underbevidsthed). Tranceinduktion er den eller de metoder, du vælger, til at bringe klienten i trance eller til at gøre trancen dybere med. 23

24 Repræsentationssystemet Repræsentationssystemet henviser til menneskets fem sanser, herunder primærsanserne, som er de af vores sanser, som vi bruger mest i vores kommunikation med andre. Evnen til at kunne identificere, hvilke sanser der er vigtigst for din klient, er alfa og omega for at kunne gennemføre en ordentlig suggestion. Dette kapitel handler om, hvordan du på en nem måde lærer at tyde din klients brug af sanserne. Mennesket har som bekendt fem sanser: den visuelle sans, den auditive sans, den kinæstetiske sans (evnen til at føle/fornemme), lugtesansen og smagssansen. Primærsanserne er de sanser, der er primære (vigtigst) for at kunne kommunikere. De inkluderer: 24