Teknisk outsourcing skaber fleksibilitet S06

Transkript

1 KAN MAN OUT- SOURCE PRO- DUKTIONEN? s04 FÅ VÆKST GENNEM OUTSOURCING S08 IT SKAL HELT UD TIL BORGERNE S14 RIV SILOERNE NED - BRUG IT RIGTIGT S19 PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING I SAMARBEJDE MED ATEA, BEKEY, CGI, DELOITTE, KMD, KPMG, PWC, SIEMENS & YIT TEMA DISTRIBUERET MED BERLINGSKE & ÅRHUS STIFTSTIDENDE Strategisk Outsourcing annoncetillæg Februar 2013 Teknisk outsourcing skaber fleksibilitet S06

2 02 Annoncetillæg Februar 2013 LEDER STRATEGISK OUTSOURCING Februar 2013 Danmark vinder hvis automation slår udflytning Denne Partner Publishing udgivelse er tænkt som en inspirationsguide, der skal inspirere ledere i dansk erhvervsliv til proaktivt at anskue outsourcing som en vigtig del af virksomhedens strategi for øget fokus på kernekompetencer og konkurrenceevne. Vi takker Atea, Bekey, CGI, Deloitte, KMD, KPMG, PwC, Siemens & YIT for redaktionelt samarbejde. GOD LÆSELYST Projektleder: STIAN FABER LARSEN Partner Publishing, Berlingske Media, Tlf , stla@berlingskemedia.dk Skribent: MICHAEL FAHLGREN I de seneste to årtier er beskæftigelsen inden for industrien i Danmark faldet betydeligt. Hvert tredje job er forsvundet, og industribeskæftigelsen var i 2010 næsten lavere end i Dengang stod industrien for knap 20 procent af landets beskæftigelse, mens den ved udgangen af 2010 blot udgjorde 12 procent af beskæftigelsen i Danmark ifølge Danmarks Vækstråd. Globaliseringen har været den underliggende drivkraft i denne udvikling. Den har betydet, at mange danske industrivirksomheder har måttet dreje nøglen om, mens andre har valgt at udflytte produktionen via outsourcing eller offshoring - til lande, hvor produktionsomkostningerne er betydeligt lavere end i Danmark. I mange tilfælde kan det fortsat være den bedste løsning at flytte sin produktion til f.eks. Indien eller Kina. Men flere og flere virksomheder har opdaget at innovationen og viden desværre flytter med. Dermed kan det starte en ny udflytningsbølge, hvor de forskningstunge udviklingsafdelinger tilsvarende flyttes ud, fordi udvikling og produktion ofte hænger tæt sammen. En sådan bølge vil være en katastrofe for Danmark som teknologiland. Dansk Automationsselskab (DAu) hilser denne udvikling velkommen, og vi gør alt, hvad vi kan for at fastholde produktionen i Danmark. Det gør vi primært ved at udveksle erfaringer og sætte spot på best practice inden for de forskellige automationsfelter - f.eks. automationstrategier, security, MES,virtualisering, simulering og visualisering. Derudover samarbejder vi med de videregående undervisningsinstitutioner for at formidle den nyeste viden om automation. Øget automation er den helt afgørende brik for, at Danmark om 20 år fortsat kan være en konkurrencedygtig og innovativ viden- og industrination. I DAu arbejder vi stålfast på at promovere denne brik overfor virksomheder, forskningsinstitutioner og vores politiske beslutningstagere. John Ammentorp Næstformand i Dansk Automationsselskab Design & Layout: MARKETSQUARE Distribueret med: BERLINGSKE, ÅRHUS STIFTSTIDENDE OG TIL LANDETS 98 KOMMUNER PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema. Det bedste alternativ til udflytning er at automatisere virksomhedernes produktion herhjemme. Rent faktisk er business casen i de senere år blevet bedre og bedre for at investere i nye industrianlæg på dansk jord. Det skyldes først og fremmest, at maskiner og robotter er blevet billigere og kan programmeres til at håndtere mere avancerede processer end tidligere tilmed med en fejlmargin der klart kan udkonkurrere selv de dygtigste medarbejdere. Af John Ammentorp Faktaboks om DAu DAu repræsenterer godt 100 danske virksomheder Medlemmerne dækker hele værdikæden inden for automation - herunder produktionsvirksomheder, leverandører, maskinbyggere, systemintegratorer og rådgivere DAu udgiver DAu-bladet, som er landets førende uafhængige tidsskrift for automation fire gange årligt DAu afholder fire årlige konferencer med knap 100 deltagere pr. konference Læs mere på

3 Annoncetillæg Februar Nu hedder et af Danmarks førende it-selskaber CGI. Bag vores nye navn finder du 750 engagerede konsulenter i Aarhus, Aalborg, Ballerup, Kolding og Herning. Med CGI navnet følger nye kompetencer og stærke it-løsninger og -services fra hele verden. Vi er medarbejdere på 400 kontorer i 40 lande, som bringer både lokale og internationale perspektiver ind i din virksomheds it- og forretningsløsninger.

4 04 ANNoNcEtIllæG FEbRuAR 2013 kan man outsource Outsourcing handler om at isolere kernekompetencer. At sikre, at en virksomhed gør det, den er bedst til og lader andre om resten. Men kan man outsource sin produktion? Eller skal man hellere lade den blive i Danmark og så automatisere den? Eksempler viser, at effektiviseringer af den danske produktion ville kunne hæve eksporten med et stort tocifret milliardbeløb. I Danmark har vi mange styrker som produktionsland. Vi er effektive og produktive. Vi er innovative og gode til at samarbejde. Vi har et højt uddannelsesniveau. Infrastrukturen og samfundet omkring produktionen er velordnet og fungerer godt. Men vi har også nogle udfordringer. omkostningsniveauet ligger blandt de højeste i verden. lønnen tilsvarende. Så hvordan stiller de danske produktionsvirksomheder sig i den globale konkurrence. Skal produktionen outsources, for eksempel til fjerne lande med en lavere omkostningsstruktur? Eller er der andre muligheder? lønandelen skal ned Det er i hvert fald evident, at lønandelen er det centrale sted at fokusere. Altså; hvor stor en del af produktets pris udgøres af løn. Det siger sig selv, at jo højere den andel er, des mere er produktet følsomt overfor et højt lønniveau. I lande i Asien og Sydøstasien, hvor lønniveauet typisk er er lavt, giver det mening at producere varer med en høj lønandel selv om man også her er begyndt at effektivisere og automatisere. Mens lande med et højt lønniveau og her er Danmark helt i toppen snarere bør fokusere på produktion af produkter med en lav lønandel. I Danmark er den gennemsnitlige lønandel 22 %, mens den på meget avancerede, teknologiske varer fra et optimeret produktionsmiljø kan komme så langt ned som 2,5 % kan man ikke bare outsource produktionen? Så skal man ikke bare flytte produktionen til et lavtlønsland? outsource den? Eller er der andre muligheder? I den enkelte virksomhed er det vigtigt, at der er en tæt sammenhæng mellem forskning, udvikling og produktion. Derfor er det nødvendigt, at det er geografisk tæt placeret. Ideer fra forskningen skal afprøves i produktionen, og de to enheders medarbejdere må nødvendigvis have en høj grad of koordinering i hverdagens arbejde. God forskning, der ikke lader sig implementere i produktionen, er i sagens natur ikke meget værd. Præcis som centrale erfaringer fra produktionen, der aldrig flyder tilbage til forskningsafdelingerne, kan være katastrofale for produktets kvalitet. Endelig er der spørgsmålet om time-to-market. Det er afgørende for virksomheder at kunne reagere hurtigt, og hvis produktionen er outsourcet eller befinder sig i et fjernt land, vil det være vanskeligere og mere tidskrævende at lave større og mindre korrektioner til produkterne løbende. Så løsningen er ikke at outsource produktionen. Men hvad skal man så gøre? effektivisering og automatisering Netop fordi produktion, produktudvikling, forskning og kvalitetskontrol hænger uløseligt sammen, må produktionen være tæt på resten af virksomheden. Det betyder, man er nødt til at se andre steder hen for at bringe lønandelen ned. Et af de mest effektive redskaber til det er effektivisering gennem automatisering. Der er i de de allerfleste produktionsgange masser af processer, der kan overtages af maskiner. Det har en række fordele. For det første er det billigere at anskaffe en maskine end at aflønne manuel arbejdskraft. tilbagebetalingstiden på investeringen er ofte under et år derefter er det ren besparelse. For det andet fritager man sine medarbejdere det mest kedelige, repeterende, nedslidende arbejde. For det tredje opnår man faktisk i de fleste tilfælde et bedre, mere præcist og ensartet resultat. og for det fjerde vil man producere de samme mængder varer til et lavere energiforbrug, fordi hele processen er blevet optimeret. ud over lavere produktionsudgifter er der et ikke uanseeligt miljø-venligt klima-element i en sådan omstilling. koster Det ikke medarbejdere? Det oplagte spørgsmål er, om det ikke koster arbejdspladser. Hvad skal de mennesker lave, der er overflødiggjort af maskiner?

5 ANNoNcEtIllæG FEbRuAR produktionen? Her viser erfaringen, at det ikke koster arbejdspladser at automatisere. Det giver tværtimod arbejdspladser. Det bringer prisen på produktet ned, øger konkurrenceevnen og gør, at virksomheden klarer sig bedre. Derigennem kommer der overskud til investeringer i nye produktområder, hvor medarbejderne så kan gøre god fyldest. og hvad er alternativet? Alternativet er, at virksomheden producerer for dyrt og for ineffektivt og ikke kan klare sig i konkurrencen. og det er der i hvert fald ingen arbejdspladser i. tværtimod. lønandelen og eksporten På Als, i Nordborg, har Siemens en fabrik, der laver flowmålere. Det er et højt specialiseret, højt teknologisk produkt, der er forsket meget i og investeret endog meget store R&D summer i. Med andre ord: en produkttype, som egner sig rigtig godt til Danmark. Da man intensiverede automatiseringen af det produkt for år tilbage, var lønandelen 4 % - altså i forvejen ret lavt. Efter automatiseringen er fuldt implementeret, er lønandelen nu 2,8 %. Det svarer til at fald på 30%! og hvad er der sket på medarbejdersiden? Ja, da processen startede, var man 130. I dag er man 190. og markedsledende globalt! Så her har vi et eksempel på, at den rette teknologi på det rette sted kan reducere lønandelen med en fjerdedel. Hvad ville der egentlig ske, hvis man tænkte dette eksempel ud på landsplan i Danmark? Den gennemsnitlige lønandel på danske produkter er 22 %. Hvis man i andre brancher gik tilsvarende systematisk til automatiseringen, ville man kunne bringe den gennemsnitlige produktionspris på produkter produceret i Danmark ned med 6,6 % - ca. en tredjedel af 22 %. Dansk Industri arbejder med en priselasticitet på industrieksporten på -1,19 %. Det betyder, at hvis man sænker produktionsprisen med 1 %, vil det alt andet lige løfte eksporten med 1,19 %. En reduktion i den gennemsnitlige produktionspris i Danmark på 6,6 % ville med andre ord give et løft i den danske eksport på 7,8 % Den danske vareeksport var i mia. kr. Man ville altså kunne øge den med op mod mia. alene ved at foretage automatiseringstiltag som dem i Nordborg. Det er alt andet lige et eksempel, og virkeligheden ville givet arte sig anderledes men det er alligevel tankevækkende. så skulle vi outsource Den produktion eller hvad? Så for at gå tilbage til denne artikels hovedspørgsmål: Skal man outsource eller blot outshore - sin produktion? Det korte svar er nej. Med den lidt længere uddybning: Hvis der er tale om de typiske danske industriprodukter, der har en stor grad af værditilvækst gennem innovation og har en høj grad af forskning indlejret i produkterne, er det nødvendigt at holde produktionen tæt på virksomheden. Ellers outsourcer man kernekompetencen, og det er præcis ikke meningen. I stedet skal man tage viden og teknologi i brug, så man kan gøre tingene mere effektive og smartere. og her er der heldigvis masser af løsninger tilgængelige, der både kan sikre den enkelte virksomhed konkurrencefordele og Danmark levebrød, også i fremtiden. INVITATION Siemens Innovation Tour I den kommende tid er Siemens på tur i Danmark for at informere om de nyeste trends inden for industriel automation. Arbejder du med automation, er det måske noget for dig at deltage. Deltagelse er gratis. Med lanceringen af TIA-portalen åbnede vi for en ny dimension inden for industriel automation. Tiden er nu kommet til, at vi bevæger os op på næste niveau. Det gør vi med TIA-portalen V12. TIA-portalen V12 er softwaren, der binder automations- og drevløsninger endnu tættere sammen. TIA-portalen V12 kan benyttes til drevfamilien SINAMICS G120 samt det helt nye medlem af PLC-familien SIMATIC S Med TIAportalen V12 kan du komme endnu hurtigere i gang med projekter og derved også nedbringe anlægsomkostningerne. Tid og sted 15. og 16. april 2013, Viften i Rødovre 17. april 2013, BioCity i Odense 18. april 2013, Kinorama i Sønderborg 23. april 2013, BioCity i Aalborg 24. april 2013, BioCity i Herning 25. april 2013, Megascope i Horsens Program Morgenmad Velkomst og introduktion Filmpremiere Temapræsentation Frokost og minimesse Temapræsentation Dagen slutter Kom og oplev de nye muligheder på vores kommende Innovation Tour i foråret. Få en oplevelse i 3D og mød vores produktspecialister til en dialog med udgangspunkt i din situation. Tilmeld dig på

6 06 Annoncetillæg Februar 2013 YIT YIT har de seneste år med succes gennemført Teknisk Outsourcing aftaler fra 2 til 85 mand og arbejdet med budgetter fra 2 til 100 millioner i vedligeholdelsesomkostninger pr. år for den enkelte virksomhed. I forbindelse med outsourcingaftalens indgåelse har YIT og Danfoss aftalt regelmæssige opfølgningsmøder enten pr. uge eller pr. kvartal samt et årsmøde, hvor også strategien for udviklingen af aftalen er på agendaen. Teknisk Outsourcing skaber fleksibilitet,, Hos Danfoss giver YIT s koncept for Teknisk Outsourcing både fleksibilitet og konsolidering. Den største fordel ved vores Af Michael Fahlgren outsourcingaftaler er fleksibilitet og konsolidering. Vores aktivitetsniveau ændrer sig meget over tid, YIT s koncept for Teknisk Outsourcing er født for mere på færre leverandører, forklarer Senior Director Hans Povl end 10 år siden som en naturlig videreudvikling af samarbejdet med vores kunder. I dag har vi forædlet vores Teknisk Kamper, Danfoss A/S. og med egne medarbejdere var Outsourcing (TO) koncept til en fasemodel med beskrevne, det vanskeligt at følge med. Det certificerede processer og erfarne projektledere til at drive er langt nemmere med en ekstern screening, implementering og drift, indleder Sektionschef serviceleverandør, som bedre kan ved YIT, Michael Kirkegaard. udnytte ressourceforbruget inden for eget kerneområde. Senior Director Hans Povl Kamper, Danfoss A/S Vores afdeling for Teknisk Outsourcing driver aftalerne. Der er jo egentlig tale om en virksomhedsoverdragelse, så vi sammensætter et team, der udover erfarne maskinmestre består af YIT ressourcer inden for både HR, Økonomi, Jura, Kvalitet og Sikkerhed. Et hold, der efterhånden har oparbejdet en erfaring, der sikrer god føling og fornemmelse for at agere i en som oftest spændt periode af virksomhedens historie. Danfoss konsoliderer outsourcing af sekundære ydelser I forbindelse med vedtagelse af Danfoss nye 5-års strategi, som blev indført i januar 2010, blev det besluttet at outsource mange af de sekundære ydelser for hovedsædet i Nordborg herunder de tekniske afdelinger. Outsourcing var på det tidspunkt ikke noget nyt for Danfoss, idet denne aktivitet løbende er blevet udviklet. Da vi besluttede os for at outsource de sekundære ydelser i vores hovedsæde, havde mange af vores øvrige danske sites allerede outsourcet forskellige opgaver. Derfor var det helt naturligt, at vi skelede til de sites, hvor de havde outsourcet. Øvelsen gik også ud på at konsolidere ydelserne En positiv oplevelse Samarbejdet med YIT, som nu har kørt gennem halvandet år, har Danfoss oplevet ganske positivt. Oprindeligt var det kun hovedkontoret i Nordborg, der var omfattet af aftalen, men i dag er det udvidet til at gælde samtlige 13 Danfoss sites i Danmark. Ofte er det faste medarbejdere, som løser de mange forskellige opgaver. Men vi har også mange ad-hoc-opgaver, hvor vi rekvirerer medarbejdere fra opgave til opgave. Det er her fleksibiliteten ved outsourcing kommer ind i billedet, fastslår Hans Povl Kamper. Virksomhedernes begrundelse for at outsource varierer Som en konsekvens af finanskrisen oplever YIT stor interesse for outsourcing med baggrund i skalérbarhed og fleksibilitet. Men vi har også gennemført outsourcing motiveret af behov for kulturforandring, øget teknisk kompleksitet i maskinparken og strategi i fokus på kerneforretningen. Selvfølgelig er der også penge at spare. Det er ikke ualmindeligt at opnå besparelser på %, slutter Michael Kirkegaard. Når en virksomhed outsourcer, er det som oftest en vigtig strategisk beslutning, hvor de første vigtige succeskriterier naturligvis er en veloverstået overdragelse af medarbejdere og sikker drift i implementeringsfasen. YIT har overtaget følgende funktioner hos Danfoss: El Smede VVS Maskinflytning Netværk

7 07 Annoncetillæg Februar 2013 Fokusér på din kerneforretning - lad YIT overtage drift og vedligehold af dine tekniske anlæg og installationer Du får mange fordele: Vedligeholdelse af dine tekniske installationer overdrages til YIT. Optimering og drift af vedligeholdelsesprocesser, underleverandører, projektafvikling m.m. drives 100 % af YIT. Dine medarbejdere får nye udviklingsmuligheder. Din handlekraft og fleksibilitet bliver styrket, fordi du hurtigere kan op- og nedjustere dine omkostninger. YIT har erfaringen, værktøjerne, processen og kompetencerne. Vi kalder det Teknisk Oursourcing - fordi det er nøglen til effektivisering og optimering. el vvs sikring ventilation automation YIT A/S Tlf yit@yit.dk yit.dk

8 08 Annoncetillæg Februar 2013 Hvorfor outsource? Manglende kompetencer Manglende ressourcer: midlertidigt eller permanent Manglende volumen til ansættelse af egne fuldtidsmedarbejdere Effektivisering af processer Få et bedre beslutningsgrundlag Få glæde af best practice Få adgang til praktikere Bring skjulte omkostninger frem i lyset Agér proaktivt Fokusér på kerneaktiviteterne. Få vækst gennem outsourcing Carsten Brendstrup Partner og leder af KPMG Net Source Ved at outsource virksom hedens ikke-kerneaktiviteter kan ressourcerne koncentreres om væksten. Af Michael Fahlgren Fordelene ved at outsource hele eller dele af løn- og regnskabsopgaver for små såvel som store virksomheder : Økonomisk fordelagtigt, hvis der ikke er arbejde til en fastansat Spidsbelastninger ved sygdom, ferie, barsel, fratrædelser, sæsonbetinget arbejde m.v. overvindes Spidsbelastninger ved stort antal opgaver overvindes Løn til tiden - og korrekt løn Virksomheden behøver ikke bruge - ofte mange - ressourcer på rekruttering og uddannelse Outsourcingpartneren kan tilføre kompetencer, f.eks. ved særligt krævende opgaver. Står der vækst på agendaen, skal der outsourcing på menuen. Den mulighed kigger flere og flere danske virksomheder mod. Det glæder outsourcingbranchen, der aktuelt oplever vækst. Målet for outsourcingkunderne er flere fordele, styr på omkostningerne og højere potentielle besparelser. Finanskrisen virker begge veje Ved finanskrisens start i fokuserede mange virksomheder på at bringe alle funktioner under tag, hvilket medførte en tendens til at hjemtage ellers outsourcede funktioner. Når fokus alene ligger på omkostninger og omkostningsreduktioner, sker der dog ofte det, at man glemmer at bevare overblikket. Alle kan forholde sig til en omkostning på x kroner til outsourcing af lønadministrationen. Men hvem er det, der skal løse opgaverne, hvis de trækkes hjem, og har man de rette kompetencer selv? Og er det billigst i et længere perspektiv? Når hverdagen indfinder sig, indser mange, at udfordringerne og omkostningerne faktisk stiger, og vælger outsourcingløsningen igen. Det er, hvad vi ser lige nu, indleder Carsten Brendstrup, Partner og leder af KPMG Net Source, og tilføjer, at finanskrisen tidligere hæmmede virksomhedernes outsourcingaktiviteter, mens de seneste knap to år har fremmet brugen af outsourcing. Start med lønadministrationen Få funktioner kan få medarbejderne op i det røde felt som lønadministrationen, hvis den ikke fungerer optimalt. Det er da også her, langt de fleste virksomheder starter deres outsourcingaktiviteter for siden at overveje, hvorvidt de mere avancerede eller ressourcekrævende aktiviteter og processer med fordel også kan gå samme vej. I KPMG Net Source oplever man aktuelt tocifrede vækstrater i den del af virksomheden, som tilbyder outsourcing af lønadministration og det tilskriver Carsten Brendstrup flere årsager: Vi har altid fastholdt vores strategi om udelukkende at benytte fastansatte medarbejdere. Andre af branchens outsourcingleverandører benytter sig af forskellige ordninger, som eksempelvis interim-ansatte. Men står der KPMG på visitkortet, er man fuldt ansat med alt det, der følger i form af løbende uddannelse og krav om høj kvalitet i ydelserne. Det går vi ikke på kompromis med, fastslår han. Ved outsourcing af lønadministrationen får virksomheden adgang til engagerede, erfarne og resultatorienterede medarbejdere, som har adgang til et stort netværk af eksperter bag sig. Desuden er der ingen stop i ydelserne ved barsel, ferie, efteruddannelse eller lignende ligesom rekruttering, uddannelser, backup med mere varetages af outsourcingpartneren. Næste skridt: få økonomifunktionen i topform Med outsourcing af lønadministrationen på plads vælger mange virksomheder outsourcing af økonomifunktionen som næste skridt. Outsourcing af økonomifunktionen giver en meget fleksibel service, som tilpasses individuelt til den enkelte virksomheds behov. Samtidigt skaber det både tryghed og effektivitet og i mange tilfælde også en forbedring af processer og resultater i økonomifunktionen. Outsourcing af økonomifunktionen giver kunden en sky af muligheder at vælge imellem for at sammen sætte den optimale ydelse. Det er sundt at fokusere sin forretning gennem outsourcing, og det giver mening både strategisk og økonomisk, slutter Carsten brendstrup.

9 filtenplus.com Annoncetillæg Februar Strategisk outsourcing - kan også kaldes professionelt partnerskab med eksterne spidskompetencer, der med dyb forretningsforståelse bidrager til at flytte virksomheden i den ønskede retning. Vi har kunder, der konstant flytter Sig... Architectmade Business Language Services ApS Continental Dæk Danmark A/S Cura Pleje A/S Danske Sortkrudtskytter Fotograf Pia Tromborg Flash Light A/S Fætter Guf Aps Festvognen.dk Greve Erhverv - din lokale erhvervsforening Human Balance ApS Hyret Vikarbureau ApS Jordemoderforeningen KIApro ApS Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS MedHelp A/S Moestrup Alufacader ApS Moestrup Tømrer/Snedkermester Nordisk Film Biografer A/S Q-free ASA Visma Services Danmark A/S Warranty Hotel A/S Pakhuset, Dr. Margrethes Vej 4A, 4000 Roskilde ErhvervsCentret, Korskildelund 6, 2670 Greve postkasse@lindskov.com, t: Professionelt bestyrelsesarbejde Bestyrelses- og direktionsrådgivning Public Affairs Public Relations konferencer foredrag.com

10 10 Brøndby Kommune Annoncetillæg Februar 2013 Brøndby Kommune afprøvede andre systemer, inden de gik i udbud. Bekey var dog i stand til at levere en løsning, som også omfatter opgangsdørene. I Brøndby Kommune er der ni forskellige boligselskaber med 24 selvstændige afdelinger, hver med deres nøglesystem, hvorfor den bagvedliggende administration er tidskrævende og besværlig med fysiske nøgler. Men meget nem med Bekey Systemet. I første omgang får 250 borgere i Brøndby Kommune installeret Bekey Systemet. Disse borgere er forholdsvis plejekrævende, og uden mulighed for selv at lukke plejepersonalet ind. Her giver Bekey Systemet nem og direkte adgang for syge- og plejepersonalet. Det handler om tryghed, sikkerhed og økonomi Med mobiltelefonen som nøglebærer kan pleje- og sundhedspersonale vinke far vel til besværet med fysiske nøgler. Af Michael Fahlgren Bekey Systemet består af et egenudviklet administrationssystem til tildeling af nøgler til f.eks. mobiltelefon eller elektronisk nøgle. Administrationssystemet kan kobles på kundens eget system, i kommunernes tilfælde f.eks. KMD Care. Videre er der to låseanordninger, én til opgangsdøre og én til private døre. Når en person med adgang nærmer sig en dør, der skal åbnes, kommunikerer låsen og mobiltelefon automatisk med hinanden via Bluetooth og døren åbnes, når man er ca. 1 m fra denne. Døren låses automatisk bagefter. Processen tager ca. 5 sekunder. Når den batteridrevne motorvrider er monteret og det tager mindre end 10 minutter kan man vinke farvel til de fysiske nøgler, og goddag til alle de fordele et digitalt, elektronisk nøglesystem indebærer, fastslår Søren Holmblad. Motorvrideren monteres ved hjælp af de eksisterende skruer og skruehuller i døren, hvorfor der heller ikke er nogen reetableringsomkostninger, hvis systemet senere skal udskiftes eller fjernes, ligesom den eksisterende vrider opbevares for eventuel senere genmontering. Tryghed og sikkerhed i fokus For Brøndby Kommune, som aktuelt er ved at implementere Bekey Systemet, handler det om at optimere hjemmeplejens medarbejderes tid samt at skabe tryghed og sikkerhed for kommunens borgere. I dag har samtlige ansatte i Brøndby Kommune adgang til en nøgleboks, som indeholder alle borgernes private nøgler. Det betyder, at en ansat kan tabe en nøgle, som alle andre kan benytte. Desuden har vi intet overblik over, hvem der har besøgt hvilken borger eller hvornår. Med det nye nøglesystem kan vi tildele tidsbegrænset adgang i et geografisk begrænset område. Fordelen med Bekey Systemet er, at vi kan opdele adgangen til borgernes hjem efter behov. Alt kan justeres efter behov, og systemet er meget nemt at bruge i modsætning til visse andre systemer, fastslår afdelingsleder i hjemmeplejen Stranden Heidi Pihl, Brøndby Kommune. Sparer tid i etagebyggeri I etagebyggeri skal hjemmeplejens medarbejdere i dag hente hver enkelt borgers nøgle i en nøgleboks, som befinder sig i stueetagen. Da ingen medarbejder må hente mere end én nøgle ad gangen, kan det blive til mange gange op og ned, hvis samme medarbejder skal besøge forskellige borgere i samme opgang. Vi har højhuse med 13 etager i Brøndby Kommune, og med Bekey Systemet sparer vi megen tid til at hente nøgler. Desuden kan vi med det nye nøglesystem meget nemt dokumentere, hvem der har besøgt hvilken borger og hvornår. Det kan især være praktisk hos demente borgere, som ikke kan huske, at vi lige har været på besøg, og hvis pårørende klager over, at den demente aldrig får besøg af hjemmeplejen, forklarer Heidi Pihl. Øger sikkerheden Der har været en række kedelige tilfælde i Danmark, hvor borgere er blevet bestjålet af kommunale omsorgsmedarbejdere. Ikke alene kan Bekey Systemet reducere denne mulighed meget kraftigt på grund af mulighederne for at tildele tidsmæssig og geografisk begrænset adgang. Det kan tillige anvendes til at be- eller afkræfte, hvorvidt en plejemedarbejder har været i borgerens hjem på det pågældende tidspunkt. Sommetider får Politiet dødsfald, hvor det er meget praktisk at kunne dokumentere, hvornår vi har været på besøg hos vedkommende. Så der er virkelig et meget stort sikkerhedsmoment i Bekey Systemet, slutter Heidi Pihl.

11 Annoncetillæg Februar REVOLUTIONERENDE NY DANSK TEKNOLOGI GIVER TRYGHED I HJEMMEPLEJEN Giv tryghed videre Et stigende antal borgere i Danmark har behov for pleje og service i deres hjem. Alle har - uanset alder, handicap eller lidelse - krav på tryghed i eget hjem. Og kommunens hjælpere og assistenter har brug for at komme sikkert og hurtigt ind for at løse deres opgaver. Alt dette hjælper BEKEY s elektroniske nøglesystem med at løse. Prøv BEKEY s motorvrider der påsættes direkte på den ældres eksisterende lås. Efter påsætning kan hjemmeplejeren lukke sig ind med sin mobiltelefon eller PDA og fysiske nøgler er ikke længere i omløb. Nemmere for hjemmeplejen, sikrere for den ældre. Læs mere på Prøv BEKEY nu! Kampagne tilbud Få 10 BEKEY enheder for kr. alt inkl. til din kommunes hjemmepleje. Enhederne er inkl. BEKEYs online administrationssystem NETKEY, hvorfra der kan tildeles elektroniske nøgler Gratis montering af motorvridere Support, opsætning og implementering af hele testcasen Analyser af besparelse mv. i hele testperioden Tilfredshedsgaranti: Alle penge retur, hvis I ikke er tilfredse Ring til salgschef Klaues Poulsen på og hør mere. BEKEY A/S Bredebjergvej Taastrup Telefon info@bekey.dk

12 12 Annoncetillæg Februar 2013 Vejen til Cloud Optimal udnyttelse af Cloud som leverancemodel for nye og gamle it-services kræver, at både leverandør og kunde er parate, at de teknisk og organisatorisk arbejder sammen om det rigtige set-up, og at de navigerer efter samme køreplan og mål. Det er først nu, at Cloud er blevet rigtig modent og en reel mulighed i større virksomheder, og først nu at virksomhederne er blevet bevidste om, at de rent faktisk også selv skal være parate. Af Michael Fahlgren Lige som alle andre teknologibaserede løsninger handler Cloud om at skabe merværdi for køberen. Hvorfor skulle man ellers overveje et køb af noget nyt eller en udskiftning af noget gammelt? Men her ophører de fleste andre ligheder med traditionelle it-løsninger også. For hvor andre it-løsninger med jævne mellemrum opdateres, vil udbuddet af services, der leveres i skyen, konstant udvikles og ændres i takt med, at leverandøren sammen med kunden finder nye, smartere eller bedre måder at skabe værdi på. Værdiskabelse i form af at løse eksisterende opgaver på nye, smartere måder er helt afgørende i Tiden er absolut ikke til at skabe behov, som ingen har brug for eller råd til, fortæller Erik Bræstrup Sund indledningsvis. Nowsourcing signalerer reel værdi, nu og her Hos KMD har man valgt at indføre et helt nyt begreb, når man taler om nye it-servicemodeller, hvoraf Cloud er helt centralt: Nowsourcing. Det sker for at signalere, at der er tale om teknologier og services, som giver helt nye måder at drive forretning på og optimere de ressourcer, som nødvendigvis skal bruges i den sammenhæng. Og for at markere, at der faktisk er tale om sourcing. De seneste 4-5 år har alle talt om New Outsourcing, men ingen har rigtig kunnet levere, når det blev komplekst og krævende. Med Nowsourcing ønsker vi at markere, at der faktisk er tale om noget reelt og ikke varm luft. Vi har ganske rigtigt ikke været først med Cloud i KMD. Til gengæld har vi taget den tid, der har været nødvendig for nu at kunne bringe Cloud ud til de største og mest krævende virksomheder. Det sker på en måde, der lever op til virksomhedernes krav til især sikkerhed, og som reelt leverer den værdi, som Cloud hele tiden har lovet, men som ikke for alvor er slået igennem: større smidighed og hurtigere adoption ift. især nye tiltag i forretningen, siger Erik Bræstrup Sund. Nowsourcing handler også om udbuddet af leverancemodeller for outsourcing: sourcingmodeller. Nowsourcing betyder, at man er frontløber og ved, hvad der sker i markedet. Nowsourcing drejer sig også om at være visionær i relation til at anvende teknologien til at skabe værdi, men trække det ned, hvor det bliver til muligheder nu og her ikke ude i en eller anden luftig fremtid, hvor mange har set det svæve indtil nu, uddyber Erik Bræstrup Sund. Ny miniportal skaber klarhed Nowsourcing.dk er en ny miniportal, som løbende vil samle KMD s viden og værktøjer og gøre dem let tilgængelige for beslutningstagere ude i større private virksomheder og i offentlige organisationer. Men nowsourcing. dk bliver ikke den konventionelle reklamesøjle for KMD. Sitet har naturligvis KMD som afsender, men serverer den nyeste viden på området og stiller relevante værktøjer til rådighed i en form, der minder om en blog med en indbygget aktivitetskalender. Dvs. nøgtern, informativ og løbende, aktuel publicering af indhold med substans. Ikke kun fra KMD, men også fra andre, relevante kilder til information om, hvilke praktiske erfaringer virksomhederne har med at indarbejde nye it-servicemodeller og Cloud, og hvordan man selv kommer i gang nu og her. Fokus for Nowsourcing.dk ligger på at skabe værdi for kunderne. Teknologi sælger ikke sig selv, blot fordi det er teknologi, men fordi det giver valuta for pengene, understreger Erik Bræstrup Sund. Nowsourcing.dk går i luften 4. marts KMD KMD er den første af de store, danske it-serviceleverandører, der tilbyder enterprise-segmentet og især regulerede og transaktionstunge organisationer et større Cloud-katalog, der indeholder kerneteknologier (i første omgang fra Microsoft), og som rent faktisk lever op til de ekstreme krav, der stilles på dette marked. Erik Brædstrup Sund Afdelingschef for Product Management.

13 Annoncetillæg Februar Cloud udfordret af organisatoriske barrierer Optimalt udbytte af Cloud kræver organisatorisk modenhed. Men i mange virksomheder er organisationen netop det, der bremser udbredelsen af Cloud. Af Michael Fahlgren Anvendelse af Cloud er alt for sjældent synonym med strategiske beslutninger truffet af virksomhedens topledelse. Og alt for ofte forankret decentralt. Ledelsesmæssigt opfattes Cloud ofte som teknologi, der derfor hører hjemme i it-afdelingen. Taler man med it-chefen, er holdningen ofte, at Cloud blot er virtualisering på nye flasker og det har vi allerede. Eller det er ikke sikkert nok, indleder afdelingschef i Product Management Erik Bræstrup Sund, KMD. Organisatorisk fokus og Cloud-teknologi Placeringen og håndteringen af Cloud i gråzonen mellem it og forretning er ikke optimal i forhold til at udvikle forretningen. Den succes, den enkelte virksomhed opnår med Cloud, afhænger i høj grad af, hvem der påtager sig ansvaret og ejerskabet. - Det er forretningens behov og virksomhedens strategi, der skal drive anvendelsen af Cloud. Teknik bør ikke være afgørende for, hvordan og hvorhen virksomheden bevæger sig. Teknologi kan og skal skabe innovation og udvikling i forretningen, og derfor skal Cloud ikke udelukkende være et anliggende for it-afdelingen, fastslår Erik Bræstrup Sund. Fremtiden er hybrid, sikker og åben Fremtidens strategiske it-setup kommer til at være en hybrid af forskellige strategier, hvor Cloud bliver et element på mere eller mindre lige fod med elementer som offshoring, nearshoring og on-premise. Mange taler om, at man skal have penge ud af at anvende Cloud. Og der er bestemt et rationale og besparelser at hente. Men det koster altså noget at komme over i skyen, forklarer Erik Bræstrup Sund og tilføjer: Mange støder på kompleksiteten og er usikre på, hvordan man kan anvende Cloud. De er i tvivl om sikkerheden, hvad med compliance, og hvordan får jeg det til at fungere sammen med de eksisterende elementer i mit it-miljø? Men når man først er kommet over på Cloud, oplever man en verden, hvor alt er åbent og transparent. Virtualisering, standardisering og Cloud For de mange virksomheder, hvis it-afdeling har gennemført virtualisering og it-mæssig standardisering, vil implementering af Cloud og Cloud-baserede services være det næste naturlige skridt. Afhængig af den valgte tilgang (offentlig eller privat Cloud) er Cloud-teknologierne ikke nødvendigvis synonym med afståelse af alle eksisterende it-systemer, men kan fint integreres med virksomhedens eksisterende udstyr. Hvorvidt man vælger en kombineret privat/offentlig Cloud-løsning, afhænger primært af, om virksomheden allerede benytter en offentlig Cloud, der så vil blive en del af et hybridt setup. Af sikkerhedsmæssige årsager vil en Cloud-løsning fra KMD altid være en privat, delt Cloud, påpeger Erik Bræstrup Sund. Cloud som løftestang for forretningsudviklingen Hvorvidt man opnår succes med Cloud, er også afhængig af, om it-afdelingen er i stand til at omsætte teknologien til forretningsmæssig udvikling. Grebet rigtigt an vil Cloud udgøre en vigtig og kraftfuld løftestang for virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling og succes. Cloud og de services, der leveres i skyen, er værktøjer, der kan bruges på mange forskellige måder, skabe bedre service, reducere processer og øge antallet af kunder, som kan serviceres døgnet rundt. Men det kræver, at man griber det fornuftigt an og skaber en Cloud-strategi, som afspejler forretningens behov, forklarer Erik Bræstrup Sund. Cloud-teknologien Cloud-teknologiens fordele er ubestridelige: betydelig mere effektiv og fleksibel databehandling kombineret med, at den økonomiske belastning flytter fra virksomhedernes anlægsomkostninger til driftsomkostninger. Vores Cloud-strategi er blevet udviklet af både vores it-organisation og den del af organisationen, der har ansvar for forretningen. Privat Offentlig Helt uenig 25 % 22 % Uenig 43 % 30 % Enig 29 % 30 % Meget enig 0 % 11 % Ved ikke 3 % 7 % Kilde: KMD White paper - Cloud-teknologiens fremtidsvilkår. November 2012 Gå ind på kmd.dk/whitepaper og læs KMD Whitepaper - Cloud-teknologiens fremtidsvilkår. November FDC er Skandinaviens største leverandør af it-løsninger til forsikrings- og pensionsbranchen. Takket være et proof of concept-samarbejde med KMD har virksomheden fået et billede af, hvad der skal til for at kunne drage fordel af Cloud. Projektet har bekræftet, at en række konkrete løsningsforslag vil kunne skabe værdi for forretningen. Gå ind på kmd.dk/fdc og læs casen og se videofilmen om FDC s arbejde med Cloud.

14 14 Annoncetillæg Februar 2013 IT Strategien, som Hans Fogh Rasmussen arbejder med i Samsø Kommune, er lige så anvendelig og relevant i erhvervsvirksomheder. Her vil man i lige så høj grad kunne nedbringe ressourceforbruget og opnå besparelser gennem outsourcing og i særdeles Cloud og blive i stand til at stille nye måder at udvikle forretningen på til rådighed. skal helt ud til borgerne Samsø Kommune er én af landets mindste. Til gengæld er der tale om en vaskeægte foregangskommune, når det handler om at udnytte it i borgernes interesse. Af Michael Fahlgren Allerede i 2003 begyndte it-udvikler i Samsø Kommune Hans Fogh Rasmussen at arbejde strategisk med outsourcing, og siden er både virtualisering og standardisering kommet på dagsordenen. Derfor ser it-udvikleren da også meget store muligheder med Cloud-teknologien i relation til både medarbejdere og borgere i Samsø kommune. Vi har altid fokuseret på sikkerheden i vores it-løsninger, og her arbejder KMD målrettet for at styrke sikkerhedsaspektet i Cloud-løsninger. Derfor kører vi i øjeblikket et pilotprojekt baseret på Lync og skal også med på Officemodellen, når den er klar, indleder it-udvikler Hans Fogh Rasmussen. Garvet outsourcingbruger Samsø Kommune tog for ti år siden hul på outsourcing af sine it-systemer hvis ikke som den første så i hvert fald som en af de allerførste danske kommuner, der valgte denne vej til løsning af sine it-opgaver. Vores strategi handler om at satse på mobilitet og tilgængelighed for både borgere og medarbejdere. Desuden ønsker vi et stabilt driftsmiljø på trods af stigende krav. Sidst, men ikke mindst, handler det om sikkerhed. Derfor startede vi med at outsource hele vores serverpark, der blev flyttet til KMD, som siden har håndteret alle opgaver såsom backup og vedligeholdelse. Selv vores printserver er blevet flyttet til Ballerup, fortæller Hans Fogh Rasmussen. Gavner økonomien For en kommune på størrelse med Samsø kan selv beskedne uforudsete omkostninger nemt vælte it-funktionens ellers nøje tilrettelagte budget. Også når det handler om it, er der en tendens til, at der opstår uventede overraskelser af forskellig art, som påvirker økonomien. Vi ønsker at skabe en overskuelig, gennemskuelig og fastlagt it-økonomi, så vi kan styre den overordnede økonomi, uden at pludselige udsving vælter it-økonomien. Vi handler efter devisen, at vi gør det, vi er bedst til og overlader resten til professionelle. Derfor har vi så vidt, det har været muligt, anvendt ASP- og onlineløsninger, fastslår Hans Fogh Rasmussen. Kører fuldstændigt trådløst Overalt i kommunen anvendes trådløse teknologier til både data- og telekommunikation. Medarbejderne anvender stort set udelukkende mobiltelefoner samt Citrix med SafeWord-adgang, så de kan tilgå arbejdspladsen uanset, hvor de befinder sig: på arbejde, hjemme, hos en borger eller på ferie. Den måde at arbejde på bliver mere og mere aktuel og udbredt. Vi har brugt nogle år på at udbygge og raffinere teknologierne, og vi er slet ikke færdige endnu. Vores mål er i virkeligheden at slippe for it-driften og købe alt som en service. Vi nærmer os dette punkt mere og mere sammen med flere andre kommuner, der ser de samme håndteringsmæssige visioner som os, påpeger Hans Fogh Rasmussen. It ud til borgerne At bringe it helt ud til borgerne er én af Hans Fogh Rasmussen store drømme, og meget tyder på, at det ikke behøver at forblive en drøm ret meget længere. I starten, hvor vi tænkte it ud til borgerne, troede alle, at det var noget, kommunerne selv skulle levere i form af hjemmesider, som kunne håndtere de interne data. Den opfattelse er vendt 180 grader, og i dag er det it-leverandørerne, som sørger for den del i form af eksempelvis borgerportaler. Via Min side på borger.dk kan borgerne tilgå alle kommuners og andre offentlige institutioners selvbetjeningsløsninger og på sigt alle egne interne data. Det har vi taget konsekvensen af, og i dag er vores hjemmeside stort set kun en præsentationsside med vedligeholdelsesfri standardtekster. Så linker vi videre til borger.dk, hvad angår borgernes behov, forklarer Hans Fogh Rasmussen og tilføjer, at man i Samsø Kommune, efter 10 år med outsourcing, endnu ikke er nået helt i mål, men at Cloudteknologien vil være med til at indfri dette.

15 Annoncetillæg Februar Ydelsespaletten i Deloitte Business Process Solutions (BPS) omfatter: Vælg den professionelle outsourcingpartner Det er bestemt ikke helt ligegyldigt, hvilken baggrund outsourcingpartnerens medarbejdere kommer med, ikke mindst fordi stigende krav fra lovgivernes side skal overholdes. Af Michael Fahlgren Finance & Accounting ITS (IT Solutions) Payroll Services People Solutions Green Economy. Med omkring 200 ansatte, og en omsætning på 200 mio. kroner, udgør Deloitte BPS den største aktør i den økonomirelaterede del af professional service markedet i Danmark. Deloitte er en globalt førende leverandør af disse ydelser, som retter sig mod internationale koncerner og som særligt vedrører: Nationale årsregnskaber (oversætte internationale eller US GAAP registreringsstandarder til national lovgivning) Momshåndtering Løn Statistikindberetning HR non payroll ydelser. Løsningerne tilbydes regionalt eller globalt med one stop shopping - aftaler, som styres centralt og kan udføres lokalt eller regionalt alt efter kundens egen organisering og bredden i ydelsen. Særligt hos koncerner, som opererer med centraliserede shared serviceløsninger, er der en betydelig efterspørgsel. Der sker rigtigt meget rent indberetningsmæssigt på lønsiden, og myndighederne kræver mere og mere central indberetning til SKAT, hvor kommuner, feriekonto, ATP-huset og andre samkører systemerne. Dermed bliver området komplekst og kravene til konsistens højere, indleder Senior manager i Business Process Solutions (BPS) Maria Bjerg Pedersen, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Kom hele vejen rundt Lønservices stopper ikke, bare fordi medarbejderne har fået en lønseddel i hånden og pengene indsat på kontoen til tiden. Med tanke på de indberetningsmæssige krav, handler lønservices om at håndtere samtlige processer helt frem til virksomhedens regnskabsafslutning herunder afstemning af lønsoftware til regnskab og til indberetninger til SKAT. Det kan give anledning til, at en del af ansvaret lander mellem to stole mellem outsourcingleverandør og kunde. Alle kan levere løn til tiden. Men der skal fokuseres på at processen, fra løn til regnskab og indberetning, hænger sammen. Der skal oparbejdes et sikkert kontrolmiljø, så de relevante data bliver tilgængelige for de videre processer, som hænger sammen med lønadministrationen. Desuden skal der være nem adgang til,, Der skal være styr på processerne hele vejen rundt. SKAT har meget stort fokus på kvaliteten af det, man som virksomhed leverer, og hver enkelt af lønmodtagerne er afhængig af, at det er de korrekte tal, der indberettes. Flere offentlige instanser henter data hos SKAT, hvilket stiller høje krav til virksomhederne, der skal leve op til kravene til indberetning samt skal levere de korrekte data. Senior manager i Business Process Solutions Maria Bjerg Pedersen Senior manager i Business Process Solutions Maria Bjerg Pedersen, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. fyldestgørende rapportering, ligesom det skal være let at trække data ud af bogføringen, der eksempelvis kan bruges i forbindelse med regnskab eller budgetlægning, fastslår Maria Bjerg Pedersen. De danske myndigheder kræver, at virksomhederne har fuldstændigt styr på rapporteringen, hvilket indebærer løbende lønafstemning, som mange virksomheder har udfordringer med, tilføjer Maria Bjerg Pedersen. Flere leverancetilbud Deloitte har indtil flere meget forskellige tilbud, når det handler om at overtage ansvaret for drift af forretningsprocesser for ikke to kunder har det samme behov. Der kan være tale om traditionel outsourcing baseret på et aftalt serviceniveau. Men vi løser rigtigt mange projektopgaver i økonomi-, IT- og HR-funktioner, hvor vi arbejder sammen med kunden typisk om implementeringsopgaver eller procesoptimering. Endelig er der mange virksomheder, som i kortere eller længere perioder har behov for midlertidig bistand fra en veluddannet medarbejder, som arbejder under kundens instruktion, forklarer ansvarlig partner i BPS for Europa, Mellemøsten og Afrika Sten Løkke Pedersen. Trækker på et internationalt netværk Med ansatte på globalt plan, og tilstedeværelse i praktisk taget alle lande, er Deloitte ikke alene i stand til at yde bistand til globale selskaber, men har, bla. gennem verdens største og mest udbredte lønnetværk som dækker 154 nationer, stærke tilbud til næsten alle forretningssegmenter. Det skaber en finmaskethed af specialfunktioner, som gør, at vi kan følge vores kunder over næsten hele verden også på økonomiområdet, påpeger Sten Løkke Pedersen. Ansvarlig partner i BPS for Europa, Sten Løkke Pedersen, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

16 16 Annoncetillæg Februar 2013 Direktør Atea Jan Elbæk Du bevarer kontrollen Det er egentlig bare sund fornuft Som servicekunde hos Atea er der et helt rammeværk for, hvordan Atea driver processerne, f.eks. ved hjælp af ITIL og PRINCE2 kombineret med erfarne og strukturerede konsulenter, som tilsammen udgør Ateas governance- skelet. De færreste ønsker at lægge hele deres livsnerve og sjæl i virksomheden ud til en leverandør, og det er fordelen ved ever ything-as-aservice, at virksomhederne inden for en række selvvalgte områder kan optimere og få omkostninger, der er til at forudsige det mener direktør i it-infrastruktur virksomheden Atea Jan Elbæk. Af Sofie Riemann, Morsing PR Mia Fiilsø er afdelingschef i Atea Outsourcing, hvor hun og hendes 15 kolleger samler trådene fra alle de forretningsenheder, der er inde over hver enkelt kontraktkunde. Afdelingen binder desuden de nødvendige sløjfer, så kunden har én samlet kontraktstyring og én samarbejdsorganisation. Et arbejde som hver dag sikrer succes i samarbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder. Nogle vil måske mene, at everything-as-a-service er gammel vin på nye flasker, men ikke hvis du spørger direktør Jan Elbæk. Hvis du outsourcer din it, så lægger du typisk alle dine æg i én kurv. Forskellen på outsourcing og as-a-service-tanken er, at du kan vælge blot at lægge et enkelt æg ud til en leverandør eller flere. Det betyder også, at it-chefen ikke er i fare for at miste følingen og grebet med den samlede it-løsning i virksomheden. På samme måde er det lige så let at trække en service hjem igen, hvis du ombestemmer dig en anden stor forskel på outsourcing og as-a-service, forklarer Jan Elbæk. Atea har over en længere periode været i gang med at tænke as-a-service-tilgangen ind i alle de oplagte løsningsområder, hvor det vil være en fordel for virksomhederne at kunne købe løsningen som en professionel service. Det gælder f.eks. videoovervågning, videokonference, backup, storage, servers, print, Mobile Device Management og klienthåndtering med mere. Lej det, der falder i værdi Hvis du f.eks. forestiller dig en virksomhed, som har brug for Mobile Device Management til styring af smartphones og tablets, så er det en stor fordel for den virksomhed, at de ved, hvad det koster per bruger, hvis de f.eks. skal ansætte en række nye medarbejdere. Omkostningen er hele tiden til at forudsige, og du skal ikke ud og foretage en større investering. Og det er en særlig fordel lige nu, hvor markedet ser ud, som det gør. Derfor vil de fleste virksomheder også gerne leje fremfor at eje, siger Jan Elbæk og tilføjer, at virksomhederne også har set fordelene, for udviklingen inden for as-a-service er i stærk vækst sammenlignet med den generelle vækst i it-markedet. Foto: Bjarke Ørsted Jan Elbæk mener også, at as-a-service-løsningerne henvender sig til såvel store som små virksomheder, men af forskellige årsager. De store virksomheder ser fordele i fleksibiliteten ved at kunne skalere op og ned uden at skulle gøre store investeringer, og de små virksomheder gør det ud fra et ressourcesynspunkt og sikkerhed. Et godt eksempel er en af vores store kunder, som vi har leveret backup til som en service igennem de sidste mange år, og økonomisystemet køber de som en service igennem en anden leverandør. De kan med andre ord sætte løsninger sammen, som det bedst passer ind i forretningen, og de har lagt backup-delen ud, fordi de er mere trygge ved, at det er it-folk, der ikke beskæftiger sig med andet hver dag, der håndterer det. Det er med til at højne sikkerheden og igen en af de stordriftsfordele, som as-a-service har, fortæller Jan Elbæk og fortsætter: Infrastructure-as-a-service, det vil sige server, storage, backup og disaster recovery, er et af de største områder inden for as-a-service-tilgangen lige nu. På netop disse områder leverer vi til mere end 700 kunder i dag. Et andet stort område er drift af de decentrale enheder såsom pc og smartphones, det kalder vi for full client operation. Det næste store område bliver Unified Communication og hele AV-delen som f.eks. videokonferenceløsninger. Jeg tror på, at mantraet kommer til at hedde, at du skal eje det, der stiger i værdi, og du skal nøjes med at leje det, der falder i værdi. Der er jo heller ingen, der køber deres firmabiler i dag for at komme med en simpel sammenligning. Vi er populært sagt facilitatorer med et tværgående fokus, som sikrer, at Ateas leveranceorganisation leverer de aftalte services og giver det overblik, den kvalitet og den ekstra værdi, som kunderne forventer, fortæller Mia Fiilsø og fortsætter: Governance-begrebet er blevet meget populært over de senere år, men grundlæggende er det god sund fornuft. Der er så bare et behov for at sætte den sunde fornuft i system, når vi har at gøre med komplicerede itprojekter og kontrakter, hvor der er rigtig mange aktører og leverancer inde over. Derfor er det en rigtig god ide at have styr på processer, services, mål og hele samarbejdsmodellen, men stadig på et niveau, hvor vi også kan være dynamiske. Atea tilpasser samarbejdsorganisationen til den enkelte kundes behov, samtidig med at den let kan skaleres op og ned. Løsningen vil fortsat være integreret i virksomhedens forretningsprocesser, og ledelsen har samme overblik, som havde løsningen været in-house.

17 Annoncetillæg Februar Irmastructureas-a-service Om Irmatorvet.dk Irmatorvet.dk er Coops nye satsning på dagligvarehandel på nettet Det gik live 1. oktober 2012 Irmatorvet.dk leverer over hele Danmark og til alle brofaste øer helt til døren. Fuld fleksibilitet og skalérbarhed med alt samlet ét sted. Atea var med hele vejen, da Irmator vet udvidede butikken og åbnede nyt online supermarked på kun fire måneder. Foto: Claus Bjørn Larsen Det var en rimelig travl periode. Sådan beskriver Marc Barnholdt, it-ansvarlig for Irmatorvet.dk, månederne fra maj til september. På kun fire måneder omdannede Irmatorvet tre gamle lagerhaller i Vallensbæk til et 6500 m 2 stort online dagligvaresupermarked bygget på de nyeste it-løsninger med alt fra cloud-baseret videoovervågning til cloud storage- og serverløsninger. Med Ateas infrastructure-as-a-service-løsning blev al it samlet ét sted og det gør unægtelig hverdagen lidt nemmere. Som online supermarked er den rigtige software helt grundlæggende for vores forretning. Og jo større forretning, jo flere softwareleverandører, der alle stiller forskellige, nogle gange modsatrettede, krav til infrastrukturen. Derfor gav det god mening at finde én infrastrukturleverandør, der kunne hjælpe os med at samle alle enderne og skabe en helhedsløsning, forklarer Marc Barnholdt. Målsætningen for Irmatorvet er at omsætte for en halv milliard årligt inden udgangen af It on-demand Med infrastructure-as-a-service-løsningen skal Irmatorvet kun betale for de services, de reelt bruger. Alt lige fra servere til storage leveres on-demand via skyen, hvilket giver fuld fleksibilitet og skalérbarhed. Og det er nødvendigt, når du er en virksomhed i vækst. Vi justerer løbende vores it-løsninger, og vores behov kan sagtens stige markant fra den ene måned til den anden. Alene i perioden fra 1. august til 1.oktober, hvor vi har været i luften, har vi mere end fordoblet løsningen, siger Marc Barnholdt. Nyeste tilføjelse til infrastrukturen er cloud-baseret videoovervågning på varelageret, der gør det umuligt for ubudne gæster at slette overvågningsoptagelserne ved at ødelægge den fysiske harddisk på stedet. Optagelserne gemmes nemlig sammen med alt andet data i Irmatorvets private cloud, som Atea hoster. At have videoovervågning som en service har selvfølgelig sine helt åbenlyse fordele. På det overordnede plan handler det dog om, hvad vi gerne vil bruge vores tid og ressourcer på. Vil vi konfigurere og opsætte systemer, eller vil vi fokusere på at optimere vores forretning? spørger Marc Barnholdt retorisk. Det kvalitetsbevidste valg Irma, med Sophus Greiffenbergs ikoniske blåhvide Irmapige, er som virksomhed berømt og berygtet for sin kompromisløse tilgang til kvalitet og service. Og den tilgang går igen hos den virtuelle lillesøster. Vi går utroligt meget op i kvalitet. Det ligger vel i vores DNA. Vi vil hellere betale lidt mere og så være sikre på, at det faktisk virker frem for at spare et par tusinde kroner og så stå med en halvfærdig løsning, siger Marc Barnholdt, der dog skynder sig at tilføje, at prisen også var en af årsagerne til at vælge Atea. I vores øjne ramte Atea balancen mellem god rådgivning, de rigtige løsninger og en serviceaftale, der dækker alle vores behov til konkurrencedygtige priser. Og som købmandsvirksomhed kan man jo ikke fornægte, at den slags også har indflydelse på valget, forklarer Marc Barnholdt. Marc Barnholdt er den eneste reelle it-medarbejder på Irmatorvet, og det kan jo virke lidt paradoksalt, når nu man er et online supermarked. Ja, nogle vil nok mene, det er lidt underligt med kun én it-medarbejder til et stort, landsdækkende online supermarked. Men tager man en beslutning om at fokusere på kerneforretningen, er behovet reelt ikke større. Alt det daglige it, lige fra vedlighold til back-up, tager Atea sig af, så det behøver jeg overhovedet ikke bekymre mig om, siger Marc Barnholdt. Irmatorvet.dk gik i luften 1. oktober Om Infrastructureas-a-service Med infrastructure-as-a-service slipper du for selv at håndtere den daglige it-drift og infrastruktur udvalgte fordele ved infrastructure-as-aservice er: Simplificering Atea tager sig af den tekniske kompleksitet Skalérbar konfiguration mht. performance såvel som kapacitet Garanteret tilgængelighed, hvor Service Level Agreement afstemmes med forretningsønsker Mulighed for at bevare fokus på de applikationer og informationer, der giver værdi.

18 18 Annoncetillæg Februar 2013 Fremtidens ældrevelfærd At forudsige den demografiske udvikling i landets 98 kommuner er faktisk noget at det letteste, for det statistiske grundlag er særdeles dækkende. At komme problemstillingerne i forkøbet og fremtidssikre de ældres velfærd er straks vanskeligere. Af Michael Fahlgren På sigt står landets kommuner overfor en massiv økonomisk udfordring i takt med, at den demografiske udvikling giver flere og flere ældre borgere - og færre og færre i den arbejdsdygtige alder til at betale omkostningerne gennem skatten. Man er nødt til at tænke langsigtet, eksempelvis i forhold til den måde man tilrettelægger hele plejeområdet, herunder bygger plejecentre. Det er ikke noget, man gør fra det ene år til det andet, for når man opfører nyt, skal det holde i mange år. Derfor gentænker vi for en række kommuner hele den måde, man tilrettelægger plejeområdet, og finder nye veje til at optimere denne, indleder Henrik Petersen fra konsulenthuset PwC. Tænk bredt Forskellige kommuner har naturligt nok forskellige tilgange til at tilrettelægge deres plejesektor: fra overvejelser vedrørende hjemmeplejen over forskellige boformer og aktivitetsstrategier til drift af plejecentre. I virkeligheden har vi ikke udviklet dette område i mange, mange år. Så det handler om at gentænke hele den måde, kommunen tidligere strukturerede plejesektoren på og beslutte, hvordan man har tænkt sig at strukturere denne over de kommende år. Mange ting, eksempelvis den måde man bader et menneske på, har ikke ændret sig væsentligt i mange år. Men det er muligt at tilrettelægge mange arbejdsgange, og optimere de anvendte ressourcer, mere hensigtsmæssigt. Problemet er, at mange kommuner ikke har stoppet op og lavet en ordentlig analyse af området: Lærer vi af de bedste kollegaer i landet? Er vi de bedste til at udføre disse opgaver inden for de givne økonomiske rammer? Kunne vi med fordel inddrage andre i nogle af arbejdsopgaverne; f.eks. private aktører og frivillige? Har vi nogensinde spurgt de ældre om, hvad de lægger vægt på? Mange gange bruger vi one size fits all i stedet for at målrette indsatsen mod klynger af ældre med samme behov og ønsker - hvis kommunerne ikke ved, hvad der opleves som kvalitet, hvordan ved man så, om man rammer plet? Det har de private aktører været supergode til at tilrettelægge deres forretningsmodel ud fra, og derfor er vores tese, at det bør kommunerne da også kunne. Ved at definere sin egen forretningsmodel kan kommunen jo netop drage fordel af egne styrker, bruge styrkerne fra de private aktører til at komplimentere egne svagheder. De kan også bruge dem, der hvor ydelsen kan leveres billigere eller inddrage civilsamfundet i højere grad. Ingen kan være gode til alt, fastslår Henrik Petersen. Nedbryd strukturerne Ved at nedbryde de vante strukturer og den normale måde at tænke på, kan kommunerne tilbyde den samme service, som de private aktører tilbyder. Og hvis det opleves som et gode for borgerne hvorfor så ikke gøre det? Ud over at gentænke tilrettelæggelsen af arbejdet ligger der også en lang række udviklingspotentialer gemt i at anvende ny velfærdsteknologi, der åbner mulighed for, at man kan løse opgaverne på enklere måder og samtidig gøre borgerne mere selvhjulpne. Det er et nyt perspektiv, når det handler om at løse plejeopgaverne i kommunen, forklarer Søren Schnack fra Konsulenthuset PwC. Han tilføjer, at der også er stort fokus på at skabe mere åbne plejecentre og gode samarbejdsrelationer med de frivillige som grundlag for en ny arbejdsdeling i fremtidens ældreomsorg. Mange plejecentre har for længst åbnet sig, men der ligger fortsat et stort potentiale i at skabe gode samarbejdsrelationer med frivillige. Skab optimale vilkår for samarbejdet Ønsker man at involvere frivillig arbejdskraft på plejecentrene, er det vigtigt først og fremmest at fastslå, hvori plejeopgaven består, og hvilken del af det at være et helt menneske, som man kan få løst ved hjælp af frivillige. Hvad enten de frivillige består af familiemedlemmer, medbeboere eller udefra kommende. Naturligvis kan man ikke basere den langsigtede plejeopgave på frivillig arbejdskraft, men der kan være skjulte ressourcer mange steder. Det afgørende er at skabe rammerne for et godt samarbejde mellem professionelle og frivillige, påpeger Søren Schnack. For mange ældre er livskvalitet simpelthen, at der kommer nogen, vedkommende kan drikke en kop kaffe sammen med, eller at høre barneleg på plænen udenfor. Der er mange indgange til at inddrage civilsamfundet, uddyber Henrik Petersen. På grund af de store udfordringer med at leve op til borgernes og medarbejdernes forventninger, har mange kommuner et behov for at skabe: Bedre kvalitet inden for det rammerne af det økonomiske råderum Større tilfredshed hos borgerne Sikre grundlaget for en bedre langsigtet økonomistyring Et bedre arbejdsmiljø. Konsulenthuset PwC arbejder i øjeblikket for følgende kommuner omkring fremtidens ældrepleje: Kolding Kommune Aarhus Kommune Gribskov Kommune Egedal Kommune. Henrik Petersen Konsulenthuset PwC. Søren Schnack Konsulenthuset PwC.

19 Annoncetillæg Februar Kommunerne står over for krav om løbende effektivisering af såvel de administrative som de serviceproducerende processer og administrative arbejdsgange. Det sætter fokus på temaer som: Adgang til relevant information Forenkling og standardisering af arbejdsgange, herunder øget digitalisering Reformer kalder på andre måder at tilgå opgaveløsningen Smart anvendelse af it Effektivisering ved Lean Opfølgning og effektmåling på igangsatte initiativer. Riv siloerne ned brug IT rigtigt I mange kommuner ligger ansvaret for løsning af nye opgaver i kølvandet på reformerne på arbejdsmarkedet forankret i flere af kommunens forvaltninger. Det skaber blandt andet uhensigtsmæssig sagsbehandling overfor borgeren og uigennemsigtig økonomiske forhold. Af Michael Fahlgren Tager man udgangspunkt i borgernes behov og opbygger de nødvendige services derefter, går man sjældent helt galt i byen. Det store spørgsmål er derfor: hvorfor sker det ikke i langt højere grad, end tilfældet er? At sætte borgerne i centrum handler slet ikke om raketvidenskab. Men man skal naturligvis have svaret på, hvad det vil sige at blive sat i centrum, udtaler Henrik Petersen. Tænk tværfagligt I mange kommuner har man, forvaltningsmæssigt, traditionelt organiseret sig i fagområder; arbejdsmarked, sundhed, familie, kultur etc., hvilket i praksis vil sige silo-opdelt. Til at hjælpe sig har kommunerne anskaffet masser it-systemer, der passer til denne opdeling man kalder dem ligefrem fagsystemer. Men denne struktur passer dårligt til de nye reformer, hvor der tænkes langt mere tværfagligt end tilfældet er i dag. Tværfaglighed understøttes dels ikke af kommunernes organisation, dels ikke af de eksisterende it-systemer man har til rådighed. Derfor står kommunerne overfor en udfordring. Sidder en kommunal sagsbehandler eksempelvis på arbejdsmarkedsområdet, skal vedkommende nu også til at indhente informationer fra sundheds- og familieområderne. Det har man ikke tradition for, og det kræver at man skaber nye arbejdsgange, fortæller Henrik Petersen. Bind informationerne sammen For at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag skal man nødvendigvis have adgang til de relevante informationer. It-værktøjer kan hjælpe med at sikre de relevante kommunale medarbejderes adgang til netop de informationer, som vedkommende har behov for i dagligdagen. Uden unødig ventetid og uden spild af ressourcer. Det handler ikke nødvendigvis om at udvikle nye avancerede it-systemer. Vi har sammen med et mindre it-firma fået udviklet et lille program, som er agilt, og som kan binde de rigtige informationer sammen på tværs af kommunernes forskellige fagsystemer. Ved at skabe gennemsigtighed på tværs af siloerne kan den enkelte medarbejders indsats optimeres. Og det gavner ikke alene økonomien, men bestemt også den enkelte borger, der oplever en bedre og mere sammenhængende service, som kan tilrettes vedkommendes specifikke behov, fastslår Jesper Møller Christensen. Krav uden hjælp Den 1. januar trådte den nye pensionsreform i kraft. Den pålægger kommunerne en række nye opgaver, men uden at yde bistand til at få tingene op at stå. Reformen blev vedtaget og implementeret meget hurtigt, og nu står kommunerne med opgaven at skulle udmønte reformlovgivningen til konkrete indsatser. Det kræver, at der udarbejdes nye, tværgående arbejdsgange, som blandt andet sikrer, at borgernes retssikkerhed håndhæves. Vi er aktuelt i dialog med en række kommuner, der ønsker at undgå den situation, hvor man iværksætter initiativer, der er uhensigtsmæssige for borgeren, og uden nogen mulighed for at kunne måle om de iværksatte indsatser har den tilsigtede effekt. Er man ikke bevidst om effektmålingen, er vigtig, og kan man ikke dokumentere initiativerne så er døren åben for en ukontrollabel diskussion, der stritter i alle retninger, påpeger Henrik Petersen. Nytænk indsatserne Der er næppe udsigt til, at de danske kommuner i den nærmeste fremtid tildeles større, samlede budgetter. Det er derfor nødvendigt at tænke i nye baner, når forventningerne til de kommunale services i fremtiden skal indfries. Samtidig med at it-værktøjerne udvikles til at arbejde tværfagligt, er det også afgørende, at man i kommunerne nytænker rammerne for den faglige sagsbehandling. Det tværfaglige samarbejde omkring borgeren skal være i centrum, og organisering såvel som kultur skal understøtte dette, slutter Søren Schnack. Jesper Møller Christensen

20 20 Annoncetillæg Februar 2013 Vi udbetaler de højeste lønninger i landet - hvis du siger det. Lad Deloitte stå for lønudbetalingen i din virksomhed. Effektivt og up to date. Læs mere på bps.deloitte.dk eller ring nu på Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu