Strategi for varme- og energiplanlægning i Roskilde Kommune

Transkript

1

2 Strategi for varme- og energiplanlægning i Roskilde Kommune Udarbejdet af Roskilde Kommune i samarbejde med Roskilde Forsyning A/S. Sagsnr Roskilde Kommune Køgevej 8 4 Roskilde Peter Krarup Plan- og Byggesagsafdelingen Telefon Udvalgsbehandlet i TMU 1. vedtagelse: Offentlighedsperiode Borgermøde Udvalgsbehandlet Byrådets 2. vedtagelse Dato

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Resumé 2 3. Mål og indsatser Indsatsområder Perspektiver Varmeforsyningens udviklingsmuligheder i Roskilde Kommune Fjernvarme Konvertering fra naturgas til fjernvarme Restpotentiale i fjernvarmeområder Udvikling af fjernvarmeforsyningen Sænket returtemperatur på fjernvarmen Reduktion af fremløbstemperaturen Fjernvarmetariffer ved lavenergibyggeri Vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen Varmelevering fra VEKS Solvarme Geotermisk anlæg Fjernkøling Kold fjernvarme Områder uden fjernvarme Varmepumper Biomasse solvarme Biogas VE-el til opvarmning Vindmølle-el til opvarmning El fra solceller til opvarmning Samarbejde med nabo kommuner Roskilde Kommunes boligudbygningsplan Samfundsøkonomiske prioriteringer Scenarier Status for varmeforsyningen i Roskilde Kommune Varmeplanlægning i oprindelige kommuner Gældende bestemmelser Fjernvarmeområder (Roskilde og Svogerslev) Naturgasområderne Individuelt forsynede områder Kortlægning af varmeforbrug i Roskilde Kommune Bygningsmassen og nettovarmebehov Varmeforsyningsformer og CO 2 -emissioner Fordeling på geografiske områder i Roskilde Kommune Grundlaget for den kommunale varmeplanlægning Danmarks klimaforpligtigelser Internationale klimaaftaler Miljø- og energipolitik i EU Danmarks miljø- og energipolitik Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet 47 Bilag 1 Folketingets aftale om den fremtidige energispareindsats 48 Bilag 2 Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet 5 Bilag 3 Gældende bestemmelser for varmeforsyningen i Roskilde Kommune 56 Bilag 4 Roskilde Kommunes boligudbygningsplan 29 1 Roskilde Kommune Varmeforsyningsplan

4 1. Indledning Det er kommunens opgave at gennemføre en varme- og energiforsyningsplanlægning for at sikre forbrugerne en velfungerende, omkostningseffektiv og miljøvenlig varmeforsyning. Udarbejdelsen af nærværende Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde Kommune er et led i arbejdet med at reducere CO 2 - emissionen fra varme- og energiproduktion og -forbrug. Opgaven løses i sammenhæng med kommunens indsatser i forbindelse med klimapolitikken og skal endvidere udføres i samarbejde med involverede aktører som borgere, forbrugere samt varme- og energileverandører. Det er Roskilde Kommunes mål at bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling i kommunen. Derfor har Roskilde Kommune tilsluttet sig Danmark Naturfredningsforenings aftale som klimakommune, der forpligter kommunen som virksomhed til at reducere CO 2 -emissionen med 2% om året frem til 225. Samtidig har Roskilde Kommune underskrevet den Europæiske Borgmesterpagt om energi og klima, der forpligter kommunen til at reducere CO 2 -emissionen fra kommunen som geografisk område med minimum 2% inden 22. Roskilde Kommune indgår endvidere i Region Sjælland i et klimanetværk med Lolland og Kalundborg kommuner for at udvikle og udbrede bæredygtige og fremtidsrettede varme- og energiløsninger i hele regionen, herunder reducere afhængigheden af fossile brændstoffer som olie og naturgas til varme- og energiproduktion. Denne strategi indeholder følgende afsnit: Kapitel 3 Mål og indsatser: Målsætninger og indsatsområder for at fremme en forsyning, der tager fat på at begrænse miljøpåvirkningerne er præsenteret som resultat af indholdet i de efterfølgende 3 emner. Kapitel 4 Udviklingsmuligheder: Her beskrives mulige scenarier for varme- og energiforsyningen som følge af udbygningen i kommunen og bestræbelser på at begrænse energiforbruget. Kapitel 5 Status: Statusdelen indeholder en redegørelse for de aktuelle forhold for varme- og energiforsyning og forbrug i Roskilde Kommune efter sammenlægningen i 27. Kapitel 6 Grundlaget: Den juridiske og aftalemæssige baggrund for behovet for den kommunale varmeplanlægning beskrives, herunder gældende love og bekendtgørelser inden for varmeforsyningsområdet. Strategien er disponeret ud fra en hensigt om at gøre det muligt for menigmand at sætte sig ind i materialet ved blot at læse den første del mens fagfolk med større behov for at forstå grundlaget kan dykke ned i de andre dele ud fra konkrete behov. Det er på denne baggrund kommunens ønske at udbrede strategien til kommunens indbyggere og fagfolk dels for at få gode ideer til indholdet dels for at udbrede kendskabet til behovet for at agere på dette område. Endelig ønsker kommunen at drøfte strategien med nabokommuner og forsyningsselskaber med henblik på et konstruktivt samarbejde om den fremtidige varme- og energiforsyning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/58

5 2. Resumé Roskilde Kommune består efter kommunesammenlægningen d. 1. januar 27, af de tidligere Roskilde, Gundsø og Ramsø Kommuner. Hver af disse kommuner havde deres varmeplanlægning og der er i forbindelse med globale og nationale initiativer til at begrænse CO2-emissionen, behov for en samlet varme- og energiplanlægning i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune er den største kommune i Region Sjælland og har ca. 8. indbyggere. Roskilde har følgende nabokommuner Lejre, Køge, Solrød, Greve, Høje-Taastrup, Egedal og Frederikssund. I Roskilde Kommune anvendes hovedsagelig kollektiv fjernvarme, der, på baggrund af affaldsforbrænding og kraft/varmeproduktion, forsyner ca. halvdelen af Roskildes bygninger. Herudover sker varmeforsyningen ved oliefyr, gasfyr, jordvarmeanlæg og elvarme. Tabel 2-1 viser en status over leveret varme og CO2-emission i Roskilde Kommune, herunder en faktor for forsyningsformens andel af CO2-emissionen. Forsyningsform Etageareal 1 m² Nettovarme GWh/år CO 2 -emission Tons/år Faktor %/% Fjernvarme /3 = 1,8 Naturgas /3 =,8 Oliefyr /22 =,6 Elvarme /15 =,4 Varmepumpe /1 = 1 Andet /2 = 1 Total /1 Tabel 2-1: Status over varmeforsyning og CO2-emission i Roskilde Kommune (29). Den viste faktor, illustrerer eksempelvis, at fjernvarmen står for 53% af opvarmningen men kun bidrager med 3% af CO2-belastningen; altså en faktor 1,8. Denne opvarmningsform er derfor en mere miljøvenlig end de øvrige opvarmningsformer der har en dårligere faktor i forholdet mellem varme og emission. Der er derfor sund fornuft i at udvikle fjernvarmeløsningerne hvor det er muligt og uden for fjernvarmeområderne søge at erstatte gas og olie med mere vedvarende energiformer. Figur 1 viser forsyningssituationen i Roskilde. Det er strategiens mål at begrænse antallet af gule, blå og røde prikker til fordel for grønne og orange. Denne strategi indeholder derfor indsatser inden for følgende områder: Fjernvarmeforsyningen o Optimering af fjernvarmenettene gennem sænkning af først returtemperatur og derefter fremløbstemperatur o Udbygning af de eksisterende fjernvarmenet ved at konvertere naturgasområder o Undersøgelse af muligheder for mere vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen (geotermi, solvarme og varmepumper) o Fjernkøling Naturgasforsyningen o Konvertering af naturgas, oliefyr og elvarme til vedvarende energiformer (f.eks. varmepumper i kombination med solvarme) o Undersøge biogaspotentialet med henblik på at erstatte naturgas o Undersøge mulighederne for at udnytte af vindkraft til opvarmning (varmepumper) o Undersøge mulighederne for at udnytte biomasse til opvarmning Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 2/58

6 Øvrige indsatsområder o Undersøge mulighederne for at begrænse emissionen af skadelige stoffer fra brændeovne o Forbedrede administrative redskaber og procedurer vedr. forsyningskort og forsyningspligt. Figur 1: Forsyningssituationen i Roskilde Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 3/58

7 3. Mål og indsatser Kommunen har som led i indgåede aftaler vedr. Klimakommune og Borgmesterpagten forpligtet sig til som virksomhed til at reducere CO 2 -emissionen med 2% om året frem til 225 samt at reducere CO 2 -emissionen fra kommunen som geografisk område med minimum 2% inden 22. Dette giver som anført i forrige afsnit anledning til at planlægge for en fremtidig varme- og energiforsyning ud fra følgende målsætninger: Målsætninger: 1. CO2-belastningen i kommunen skal reduceres i overensstemmelse med de indgåede aftaler i Klimakommuneaftalen og Borgmesterpagten 2. Olie, gas og el til opvarmning skal begrænses mhp. udfasning af fossile brændsler til opvarmning 3. Udbygningen af fjernvarmeområderne skal fremmes, hvor det er en samfundsøkonomisk fordel 4. Anvendelsen af vedvarende energikilder som solenergi, biomasse, vindkraft og geotermi skal fremmes 3.1 Indsatsområder På baggrund af ovenstående målsætninger og de skitserede scenarier i kapitel 4, er det kommunens vurdering, at der skal arbejdes videre med følgende indsatsområder og opgaver: Fjernvarme Udvidde fjernvarmenettet ved at konvertere naturgas til fjernvarme. Ved at konvertere de naturgasområder, hvor det er samfunds- og selskabsøkonomisk mere fordelagtigt med fjernvarme, vil der være både en økonomisk og en miljømæssig gevinst for samfundet. I første omgang arbejdes der med at konvertere Risø og dele af Himmelev til fjernvarme. Senere kan det blive aktuelt med andre områder bl.a. område ved Køgevej lige syd for motorvejen. Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning fremme konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme i de områder, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det mest sandsynlige er, at det i første omgang drejer sig om Risø, større blokbebyggelser og ejendomme i Himmelev, rækkehusbebyggelser i Himmelev tæt på de store ejendomme, parcelhuse i Himmelev tæt på eksisterende fjernvarmenet samt erhvervsområde ved Køgevej syd for motorvejen. Roskilde Forsyning opfordres til at udarbejde relevante projektforslag. Som udgangspunkt ønsker kommunen, at konverteringerne sker ad frivillighedens vej ved, at det er økonomisk fordelagtigt for ejendommene at konvertere til fjernvarme. Roskilde Kommune vil dog tage brugen af tilslutningspligt ved konvertering fra naturgas til fjernvarme op til overvejelse som et muligt styringsmiddel for at sikre konverteringerne. Både af hensyn til miljøet og fordi en større varmetæthed vil sikre lavere varmepriser for fjernvarmekunderne. Optimere fjernvarmenettet Optimering af temperaturer ved sænkning af først returtemperatur og derefter fremløbstemperatur. Returtemperaturen sænkes gennem optimering af forbrugerinstallationerne. Incitamentet for forbrugerne til at optimere deres varmeinstallationer sker gennem fjernvarmeselskabernes incitamentstariffer vedrørende afkøling samt gennem fjernvarmens serviceordning. Basere fjernvarmeproduktionen på mere vedvarende energi Fjernvarmsystemerne i Svogerslev og Roskilde er koblet til det storkøbenhavnske transmissionsnet. Derfor har tiltag på produktionsenhederne i andre kommuner ligeså positiv indvirkning på CO 2 - emisisonen fra varmeforbruget i Roskilde Kommune, som hvis tiltagene var foretaget i forbindelse med produktionsenheder i Roskilde Kommune. På de store kraftvarmeværker i hovedstadsområdet Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 4/58

8 arbejdes der i øjeblikket med at bringe mere biomasse ind i kraftvarmeproduktionen. Der arbejdes ligeledes på at finde den mest optimale placering af det næste geotermiske anlæg i hovedstadsområdet, hvor en placering i Roskilde Kommune er en blandt flere mulige placeringer. Tilsvarende undersøges mulighederne for at integrere store centrale solvarmeanlæg i fjernvarmeproduktion. Store varmepumper til fjernvarmeproduktion i perioder med meget vindmøllestrøm er en mulighed, som Roskilde Forsyning i samarbejde med VEKS vil afdække mulighederne for. Fastsætte konkurrencedygtige tariffer til lavenergihuse Fjernvarmeselskaberne bør se på muligheden for at tilbyde lavenergihuse specielle priser på investeringsbidrag og fast afgift. De specielle priser skal gøre det mere attraktivt for bygherrerne at vælge fjernvarme frem for alternativer, da fjernvarmen ved marginale udbygninger er samfundsøkonomisk og miljømæssigt mere fordelagtige end alternativerne. De specielle priser skal fastsættes, så lavenergihusene stadigvæk har et incitament at bidrage til fællesskabet. Anvende fjernvarmenettet til fjernkøling Roskilde Forsyning bør afdække potentialet for at etablere fjernkøling i midtbyen i Roskilde samt ved en eventuelt fremtidig etablering af Røde Port. Samtidig bør der i samarbejde med VEKS arbejdes på en speciel sommertarif til fjernkølingskunder, da varmen om sommeren er relativ billig affaldskraftvarme. Ligeledes hvis Projekt Røde Port etableres opfordres Roskilde Forsyning til at undersøge muligheden for at etablere fjernkøling til bygningerne, og Roskilde Kommune vil gå i dialog med bygherrer om at tænke fjernkøling ind i projektet. Roskilde Kommune vil i samarbejde med VEKS undersøge, hvorvidt en mere favorabel fleksibel prissætning af rigelig fjernvarme om sommeren, hvor kølebehovet er størst, kan opnås til gavn for rentabiliteten i fjernkølingsprojekter. Supplere fjernvarmeproduktionen med varmepunper Roskilde Kommune vil i samarbejde med VEKS og Roskilde Forsyning undersøge de økonomiske muligheder for etablering af varmepumper på fjernvarmen. Som forudsætning herfor vil Roskilde Kommune undersøge den miljø- og klimamæssige effekt at installation af varmepumpe, samt den tilknyttede økonomi, såfremt varmepumpen både skal anvendes til normalt drift, når der er vindstrøm i elnettet, anvendes som afbrydelig produktion, når der ingen vindstrøm er, og anvendes som regulerkraft i forbindelse med balancering af el-systemet i minuttet og sekundet via et samarbejde med de forsyningspligtansvarlige. Konvertere oliefyr og elvarme til fjernvarme Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme arbejde for at fremme konvertering af de ejendomme, der fortsat bruger oliefyr og elvarme i eksisterende fjernvarmeområder til fjernvarme. Naturgas Etablere en frikøbsaftale fra gas til anden opvarmning Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning, VEKS og Dansk Fjernvarme arbejde for at få fastlagt en rimelig "frikøbspris" for nuværende gasforsynede kunder, således at rentabilitet m.v. for konvertering til fjernvarme eller anden opvarmning kan beregnes og annonceres. Alternative opvarmningsformer Biomasse Roskilde Kommune ønsker udenfor fjernvarmeområderne at fremme omstilling fra naturgas, oliefyr og elvarme til vedvarende energi som solvarme og varmepumper eller biomassebaserede løsninger (træpillekedler, finsk masseovn eller gårdbiogasanlæg). Anlæggene kan etableres som individuelle løsninger på den enkelte ejendom eller etableres i fællesskab med eksempelvis naboer som mindre blokvarmeanlæg. De fælles anlæg kan ofte etableres med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 5/58

9 Vindmøller Den foreløbige vurdering af kommunens vindmølle potentiale skal vurderes nærmere, og på baggrund af denne vurdering kan der udarbejdes en plan for placering af vindmøller inden for Roskilde Kommune. Roskilde Kommune vil undersøge muligheder for og økonomi i at etablere et kommunalt ejet aktieselskab under Roskilde Forsyning med det formål at opføre vindmøller på de udpegede områder eller give private mulighed for f.eks. via borgernes dannelse af private vindmøller/-laug. Solvarme og solceller Det skal undersøges om kommunen med fornuft kan medvirke til at fremme anlæg og anvendelse af individuelle eller fælles solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Geotermi Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning, VEKS, Dong Energy og HGS arbejde for etableringen af et geotermisk anlæg til fjernvarmeproduktion i Roskilde Kommune, såfremt dette findes optimalt i forhold til placering andetsteds på det samlede fjernvarmesystem i VEKS. Samarbejdet vil indbefatte en afdækning af, hvornår et sådant anlæg skal etableres under hensyn til evt. kommende reduktion af varmeoverskuddet i VEKS-området, samt hvordan etableringen af et geotermisk anlæg vil give anledning til mindst mulig substitution af affaldskraftvarme i VEKS-området. Biogas På baggrund af gylleproduktionen i Roskilde Kommune er der ikke umiddelbart på nuværende tidspunkt grundlag for at etablere større biogasanlæg i Roskilde Kommune. Det er dog en situation som kan se væsentlig anderledes ud, hvis der indledes samarbejde med nabokommunerne, eller der i Roskilde Kommune findes væsentlige mængder af andet organisk materiale (affald, spildevandsslam eller lign.), der kan anvendes til produktion af biogas. For at vurdere potentialet på området er der behov for at indgå samarbejde med nabokommunerne for at afklare, om der i en bredere sammenhæng skulle opstå en gunstig mulighed for at etablere biogasanlæg. Øvrige initiativer Skrotning af oliefyr: For at fremme skrotningen af gamle oliefyr vil Roskilde Kommune på sin hjemmeside informere om skrotningsordningen af gamle oliefyr, som der i finansloven for 21 er afsat 4 mio. kr. til. Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme opfordres til at iværksætte en kampagne med information om skrotningsordningen i 21 overfor ejendomme i deres forsyningsområde med oliefyr. Evt. kan der afholdes et fælles informationsmøde. El-biler med styret opladning: Roskilde Kommune vil endelig undersøge, hvordan samspillet mellem anvendelsen af el til varmeformål med klimamæssig fordel kan kobles til en udbredelse af el-biler med styret opladning. Indsats over for brændeovne Roskilde kommune vil vurdere mulighederne for at emissionen fra brændeovne begrænses ved at brændeovne enten skal være certificerede eller brugen begrænses fx i byområder. Administrative opgaver: a) Udvikle et digitalt, interaktivt kort over forsyningsselskabernes forsyningsområder til brug for den fysiske planlægning. b) Udarbejde en oversigt over gældende bestemmelser for varmeforsyning i kommunen med henblik på at forenkle sagsbehandlingen i sager om varmeforsyning. c) Udvikle kompetence vedrørende varmeplanlægning gennem netværk, dialogfora og samarbejdsprojekter med henblik på at styrke den generelle strategiske planlægning mellem relevante kommuner og forsyningsselskaber. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 6/58

10 Samarbejde med nabokommuner mv Fjernvarmetransmissionsledning til Frederikssund. Samarbejde med Frederikssund Kommune, Egedal Kommune og VEKS for at afdække muligheden for at etablere en fjernvarmetransmissionsledning fra Roskilde (Risø) og til Frederikssund med mulighed for at forsyne Jyllinge, Gundsømagle og blokbebyggelser i Ølstykke. Fjernvarmetransmissionsledning fra Havdrup til Viby Sjælland og Gadstrup. Samarbejde med Solrød Kommune og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Havdrup til Viby Sjælland og Gadstrup, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra VEKS-systemet til Havdrup. Fjernvarmetransmissionsledning fra Tune til Tune Lufthavn. Samarbejde med Greve Kommune og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Tune til Tune Lufthavn, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra VEKS-systemet til Tune. Fjernvarmetransmissionsledning fra Roskilde til Kalundborg. Kara/Noveren har via deres ejerkommuner i Holbæk og Kalundborg startet første sonderinger op omkring tilslutning af disse to byer til en eventuel forlængelse at VEKS's transmissionsledning fra Svogerslev og vest på. Handlingsplan Indsatserne vil blive udmøntet i en administrativ handlingsplan, der skal præcisere opgaverne og de deltagende aktører såvel som tidsplanen for opgavens gennemførelse. Evaluering af strategien Roskilde Kommune vil i løbet af perioden evaluere resultaterne af de ovenstående indsatsområder. Dette vil sandsynligvis afstedkomme revisioner og nyformuleringer af både mål, indsatsområder og handlingsplan. 3.2 Perspektiver I det lidt mere langsigtede perspektiv vil miljøvenlig varmeproduktion blive endnu mere centralt sammen med fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Der hersker usikkerhed om hvor længe Danmark er selvforsynende med naturgas. 216 er blevet nævnt. I den seneste opgørelse fra Energistyrelsen er forventningen, at vi er selvforsynende med naturgas frem til 22. Herefter er vi afhængig af import fra udlandet. Det er en af grundene til, at der i perioden kan blive igangsat konvertering fra naturgas til fjernvarme blandt parcelhuse. Dette er dog afhængigt af udviklingen i energipriser og eventuelle statslige tiltag, f.eks. i forbindelse med regeringens kommende klimastrategi for perioden Det er derfor forventningen, at der i bliver sat yderligere skub i udfasningen af naturgas, olie og elvarme i Roskilde Kommune, samtidig med at fjernvarmen bliver mere miljøvenlig end den allerede er i dag. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 7/58

11 4. Varmeforsyningens udviklingsmuligheder i Roskilde Kommune Dette kapitel udgør baggrundsmaterialet og en uddybning af emnerne i kap Kapitlet behandler de muligheder for udvikling af varmeforsyningen der findes med den nuværende kendte og afprøvede teknologi. Udviklingsmulighedernes potentiale for reduktion af CO 2 -emissionen vurderes og på den baggrund er der opstillet 6 scenarier for udviklingen af varmeforsyningen. I scenarierne indgår det totale varmebehov, varmebehov fordelt på forsyningsform samt CO 2 -emission. Kapitlet indeholder til slut nogle samfundsøkonomiske nøgletal til hjælp til prioritering af den fremtidige indsats. Beskrivelsen af udviklingsmulighederne er delt op, så der er en beskrivelse for fjernvarmeområderne (inkl. udvidelse af fjernvarmeområderne) og en beskrivelse af områderne udenfor fjernvarmeområderne. 4.1 Fjernvarme Konvertering fra naturgas til fjernvarme Et centralt emne i denne varmeplan er konvertering fra naturgas til fjernvarme. Klima- og energiministeren har skrevet til samtlige kommunalbestyrelser i Danmark og bedt dem om at se på mulighederne for at konvertere naturgasområder til fjernvarme. Samtidig fik Dansk Fjernvarme i 28 udarbejdet rapporten Varmeplan Danmark, hvori det blev konkluderet, at hvis bygningstætheden er tilstrækkelig stor eller hvis bygningerne ligger tæt på eksisterende fjernvarmenet, så er der store samfundsøkonomiske fordele med at konvertere naturgasområder til fjernvarme. Derudover er udledningen af drivhusgasser ved anvendelse af naturgas på individuelle anlæg ikke omfattet af kvotedirektivet omkring CO 2 udledninger. Udledningerne tæller således med i de ikke kvoteomfattede sektorer, hvor Staten fra 213 har reduktionsforpligtelsen. CO 2 -besparelser uden for EU s kvotesystem er derfor ganske interessante ud fra et nationalt synspunkt. Klima- og energiministeren har således også fremhævet at sådanne besparelser skal prioriteres. I det følgende gennemgås en række potentielle naturgasforsynede områder. Efter beskrivelsen af områderne vises en oversigt over områderne med etageareal, varmebehov og CO 2 -emission og CO 2 -besparelse ved fjernvarmeforsyning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 8/58

12 Frikøb fra naturgasforpligtelsen Da naturgassen blev udrullet over landet fulgte der en række investeringer i infrastruktur med. Disse investeringer er stort set tilbagebetalt i hovedstadsområdet. For at kunne lave selskabsøkonomiske beregning for forsyningsselskaberne og foretage en faktisk gennemførelse af konverteringerne, er det nødvendigt at kende en frikøbspris og at lave aftaler om en fast pris til endelig slutafdrag af investeringen i gasnettet for den enkelte konvertering. Således at udtrædelse kan ske og tilslutningen til fjernvarme kan gennemføres. Der pågår aktuelt drøftelser mellem Brancheforeningen Dansk Fjernvarme og naturgasselskaberne om at finde frem til en aftale Himmelev, Risø og Veddelev Naturgasområdet i Himmelev grænser op til Roskilde Forsynings fjernvarmeområde. Forskningscenter Risø har et betydeligt varmebehov og er i dag varmeforsynet via en gasmotor, der producerer både el og varme samt naturgasdrevne kedler. Mellem Himmelev og Risø ligger Veddelev, der er et naturgasbaseret parcelhusområde. Roskilde Forsyning har udarbejdet et foreløbigt projektforslag for fjernvarmeforsyning af Himmelev, Risø og Veddelev. I projektforslaget er området inddelt i 4 prioriterede områder: Område 1 omfatter Risø og større blokbebyggelser i Himmelev samt Himmelev Gymnasium og Himmelev Hallen Område 2 omfatter boliger mest tæt-lav i Himmelev, der er beliggende tæt på område 1 Område 3 omfatter resten af Himmelev, der ikke er fjernvarmeforsynet i forvejen. Består hovedsagelig af parcelhuse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 9/58

13 Område 4 omfatter Veddelev, som er bestående af hovedsagelig parcelhuse. Det foreløbige projektforslag viser, at der er stor samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af område 1, mens det samfunds- og selskabsøkonomiske overskud reduceres hvis område 2, 3 og 4 også fjernvarmeforsynes. Fjernvarmeforsyning kan ske ved at etablere end ny fjernvarmeledning fra KARA/NOVOREN og op til de områder, der skal fjernvarmeforsynes Jyllinge I Jyllinge er den sydlige del af byen naturgasforsynet, mens den nordlige del - Jyllinge Nordmark er individuelt forsynet. Den sydlige del af Jyllinge består af mange parcelhuse og rækkehuse med individuel naturgas. Derudover er der et par større forbrugere som bl.a. Jyllinge Skole, Baunehøjskolen, Jyllinge Svømmehal, Baunehøjparken og Jyllingecentret (dog delvist elopvarmet). Jyllinge Nordmark består af en blanding af parcelhuse og sommerhuse. Der er foretaget en opdeling, hvor Jyllinge er delt i 3 områder: Område 1 omfatter potentielle storforbrugere i Jyllinge Centrum Område 2 omfatter øvrige ejendomme i den sydlige del af Jyllinge (dvs. den del der er naturgasforsynet) Område 3 omfatter Jyllinge Nordmark Der er foretaget en samfunds- og selskabsøkonomisk vurdering af fjernvarmeforsyning af de potentielle store forbrugere i den centrale del af Jyllinge, og denne analyse viser, at der ikke er samfunds- og selskabsøkonomisk basis for at føre en eventuel fjernvarmeledning til Risø videre op til Jyllinge. Det er derfor ikke aktuelt at fjernvarmeforsyne Jyllinge, da varmetætheden er for lav. Fjernvarmeforsyning af Jyllinge kan i fremtiden muligvis komme på tale, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra Risø og til Frederikssund Gundsømagle Gundsømagle er naturgasforsynet. Udover Margretheskolen og Gundsø Rådhus er der primært enfamilieshuse samt lidt erhvervsejendomme. Varmetætheden i Gundsømagle er lav, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt samfunds- og selskabsøkonomisk basis for at etablere fjernvarme. Fjernvarmeforsyning af Gundsømagle vil ligesom Jyllinge kun komme på tale, hvis der etableres en transmissionsledning fra Risø til Frederikssund. Der er ca. 84 opvarmede ejendomme i Gundsømagle Ågerup og Store Valby Ågerup og Store Valby er naturgasforsynet. Udover omsorgscentret og nogle erhvervsejendomme er der primært enfamilieshuse. Varmetætheden i Ågerup og Store Valby er lav, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt samfunds- og selskabsøkonomisk basis for at etablere fjernvarme. Fjernvarmeforsyning af Ågerup og Store Valby vil ligesom Gundsømagle og Jyllinge kun komme på tale, hvis der etableres en transmissionsledning fra Risø til Frederikssund. Der er ca. 6 opvarmede ejendomme i Ågerup og Store Valby. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/58

14 Sydlig del af Roskilde På Maglelunden i den sydlige del af Roskilde er der 4 parcelhuse, der i dag er naturgasforsynet. Disse 4 ligger meget tæt på Roskilde Forsynings fjernvarmeledninger, og ejendommene vil kunne forsynes ved at forlænge eksisterende ledning i Maglelunden. Syd for Maglelunden og syd for Holbækmotorvejen er der et naturgasforsynet område, som ligger op af Roskilde Forsynings fjernvarmeområde dog adskilt af Holbækmtorvejen. Området syd for Holbækmotorvejen består af blandet bolig og erhvervsområde. Det drejer sig om første del af Køgevej syd for motorvejen samt Søndermarksvej, del af Darupvej, Kamtrupsti og Rønøs Allé. Denne del vil kunne forsynes ved at forlænge Roskilde Forsynings fjernvarmeledning ledningen i Køgevej nord for motorvejen. Muligvis er det nødvendig med opdimensionering af en del af ledningen i Køgevej oppe fra Sdr. Ringvej. Der er ikke foretaget deciderede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger, men på baggrund af konklusionerne fra Varmeplan Danmark er det sandsynligt, at der er en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af dette område. Der er knap 5 opvarmede ejendomme i naturgasområdet i den sydlige del af Roskilde Vor Frue 1,5 km længere mod syd ad Køgevej ligger Vor Frue, som er naturgasforsynet. Vor Frue består hovedsagelig af enfamilieshuse samt lidt erhvervsejendomme. Der er ca. 27 opvarmede ejendomme i Vor Frue. Vor Frue ville kunne fjernvarmeforsynes ved at etablere en forlængelse af Roskilde Forsynings fjernvarmeledning i Køgevej. Der er ikke foretaget deciderede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger på fjernvarmeforsyning af Vor Frue. Da Vor Frue primært består af enfamilieshuse, og der er en vis afstand til det eksisterende fjernvarmenet i Roskilde, vurderes det på baggrund af konklusionerne fra Varmeplan Danmark og Varmeplan Hovedstaden, at der på nuværende tidspunkt umiddelbart ikke er en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af dette område Vindinge 2 km sydøst for Roskilde ligger Vindinge, som er naturgasforsynet. Vindinge består hovedsagelig af enfamilieshuse samt lidt erhvervsejendomme. Der er knap 7 opvarmede ejendomme i Vindinge. Vindinge ville kunne fjernvarmeforsynes ved at etablere en fjernvarmledning i Vindingevej fra Roskilde Forsynings fjernvarmeledning i Østre Ringvej og ud til Vindinge via Tingvej. Der er ikke foretaget deciderede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger på fjernvarmeforsyning af Vindinge. Da Vindinge primært består af enfamilieshuse, og der er en vis afstand til det eksisterende fjernvarmenet i Roskilde, vurderes det på baggrund af konklusionerne fra Varmeplan Danmark og Varmeplan Hovedstaden, at der på nuværende tidspunkt umiddelbart ikke er en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af dette område Viby Sjælland og Gadstrup forsyning fra Solrød Kommune (VEKS) I den sydlige del af Roskilde Kommune ligger de to naturgasforsynede byer Viby Sjælland og Gadstrup. Begge byer består hovedsagelig af enfamilieshuse, men der er også potentielt større kunder som skoler og erhvervskunder. I Viby er der knap 16 ejendomme, mens der i Gadstrup er knap 8 ejendomme. Begge byer ligger for langt fra Roskilde til at det er aktuelt at etablere end transmissionsledning med forsyning fra Roskilde Forsyning. Der er imidlertid mulighed for at fjernvarmen kan komme fra Solrød Kommune enten via Solrød Fjernvarme eller VEKS. Solrød Fjernvarme og VEKS er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at koble Havdrup, der i dag har fjernvarme baseret på decentral naturgaskraftvarme, på VEKS transmissionsnet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 11/58

15 Solrød Fjernvarme og VEKS undersøger samtidig muligheden for at fortsætte transmissionsledningen forbi Havdrup i videre ind i Roskilde Kommune for at kunne forsyne Gadstrup og Viby Sjælland. Gadstrup ligger ca. 5 km nordvest for Havdrup, mens Viby Sjælland ligger yderligere ca. 5 km sydvest for Gadstrup og ca. 9 km vest for Havdrup. Et par kilometer nordøst for Gadstrup ligger Tune Lufthavn, som er en naturgasfyret blokvarmecentral. Transmissionsledningen fra Solrød Fjernvarme/VEKS kunne også føres til Tune Lufthavn. I Tune Lufthavn er der ca. 4 opvarmede bygninger. Alternativt kunne Tune Lufthavn fjernvarmeforsynes via Greve Kommune, hvis der i fremtiden etableres en VEKS transmissionsledning til Tune Potentialer for konvertering af naturgasfyrede områder Tabel 4-1 og Tabel 4-2 viser en oversigt over etageareal, varmebehov og CO 2 -emission for område 1til 4 i Himmelev, Risø og Veddelev. Samtidig er besparelsen i CO 2 -emissionen ved fjernvarmeforsyning af områderne angivet. Varmebehov, CO 2 -emission og CO 2 -besparelse er vist både totalt for alle ejendomme i områderne og for de ejendomme, der i dag har naturgas eller oliefyr. Dette er gjort, da der er størst sandsynlighed for at konvertere naturgas- og oliefyrede ejendomme til fjernvarme. Ejendomme med elvarme kræver en noget større investering, da disse ejendomme ikke har et vandbåret varmesystem det samme gælder for nogle varmepumpeanlæg. Derfor er det mindre sandsynligt at disse ejendomme vil konvertere. Det fremgår, at hvis de naturgas- og oliefyrede ejendomme i de undersøgte områder fjernvarmeforsynes vil CO 2 -emissionen for varmeforsyningen af disse ejendomme reduceres med ca. 55%. Himmelev, Risø, Veddelev Antal ejendomme Etageareal m² Varmebehov total MWh Varmebehov naturgas/olie MWh Område Område Område Område Total Himmelev m.m Jyllinge Jyllinge centrum Jyllinge Syd Jyllinge Nordmark Total Jyllinge Gundsømagle Ågerup og Store Valby Sydlig del af Roskilde Vor Frue Vindinge Viby, Gadstrup, Tune Lufthavn Viby Sjælland Gadstrup Tune Lufthavn Total Viby m.m Total Tabel 4-1: Etageareal og varmebehov for potentielle naturgasfyrede områder. Varmebehovet er angivet både totalt med alle ejendomme og så for de ejendomme, der er naturgas- eller olieopvarmede. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 12/58

16 CO 2- emission Total Tons/år Nuværende CO 2- emission Naturgas/olie Tons/år Ved fjernvarmeforsyning CO 2- besparelse Total Tons/år CO 2- besparelse Naturgas/olie Tons/år Himmelev, Risø, Veddelev Område Område Område Område Total Himmelev m.m Jyllinge Jyllinge centrum Jyllinge Syd Jyllinge Nordmark Total Jyllinge Gundsømagle Ågerup og Store Valby Sydlig del af Roskilde Vor Frue Vindinge Viby, Gadstrup, Tune Lufthavn Viby Sjælland Gadstrup Tune Lufthavn Total Viby m.m Total Tabel 4-2: Nuværende CO2-emission og CO2-besparelse ved fjernvarmeforsyning af de potentielle naturgasfyrede områder. Tallene er angivet både total med alle ejendomme samt med de ejendomme der er naturgas- eller olieopvarmede Restpotentiale i fjernvarmeområder Som det senere beskrives i afsnit blev der i 1993 gennemført et projekt med tilslutningspligt til fjernvarmenettene i Svogerslev og Roskilde. Dette projekt gør, at der i dag er en meget høj tilslutningsgrad til fjernvarmenettene. Ifølge BBR-registret er der imidlertid stadig knap 5 ejendomme i Svogerslev og 18 ejendomme i Roskilde, der er oliefyrede og dermed ikke tilsluttet fjernvarmenettet. Svogerslev Fjernvarme og Roskilde Forsyning bør arbejde hen imod at få disse ejendomme tilsluttet fjernvarmenettene, hvis oplysningerne i BBR er korrekte. Svogerslev Fjernvarme har i 29 fået godkendt et projektforslag for tilslutning af ejendommene Svogerslev Hovedgade 2-34 til fjernvarmenettet. I blandt disse ejendomme er der 11, der er oliefyret. Tabel 4-3 viser det opgjorte potentiale ved at konvertere de oliefyrede ejendomme i fjernvarmeområderne til fjernvarme. Varmebehov MWh CO 2 -emission Tons/år CO 2 -besparelse Tons/år Roskilde Forsyning Svogerslev Fjernvarme Total Tabel 4-3: Restpotentiale af oliefyrede ejendomme i fjernvarmeområder. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 13/58

17 4.2 Udvikling af fjernvarmeforsyningen Sænket returtemperatur på fjernvarmen Alle fremtidens energieffektive energikilder til opvarmning bliver mere energieffektive, når returtemperaturen sænkes, og derudover reduceres udgifter til ledningsnet og varmetab. Kraftvarmeværkerne i hovedstadsområdet vil også blive mere energieffektive ved lavere fjernvarmereturtemperaturer. Tabel 4-4 viser hvor meget varmetabet vil reduceres, for hver 1 ºC returtemperaturen sænkes i Roskilde Forsynings og Svogerslev Fjernvarmes fjernvarmenet. Samtidig er reduktionen af CO 2 -emissionen som følge af det mindre varmetab angivet. Fjernvarmenet Reduktion af varmetab MWh/år/ºC Reduktion af CO 2 -emission Tons/år/ºC Roskilde Forsyning Svogerslev Fjernvarme 85 1 Tabel 4-4: Reduktion i varmetab og CO 2-emission for hver grad returtemperaturen sænkes i fjernvarmenettet. Figur 4-1 illustrerer reduktionen i varmetab og CO 2 -emission som funktion af hvor mange grader returtemperaturen sænkes. Fjernvarmenettet i Roskilde er væsentlig større end fjernvarmenettet i Svogerslev, derfor giver reduktion af returtemperaturen en væsentlig større besparelse end i Svogerslev. Samtidig er returtemperaturen i Svogerslev på 38 ºC allerede relativ lav. I Roskilde ligger returtemperaturen på ca. 49º C. Returtemperaturen i Svogerslev er den laveste i hele Storkøbenhavn. Der er derfor mest perspektiv i at sænke returtemperaturen i Roskilde Forsynings fjernvarmenet Reduktion af Varmetab [MWh/år] Roskilde - varmetab Svogerslev - varmetab Roskilde - CO2 Svogerslev - CO Reduktion af CO2-emission [tons/år] Sænkning af returtemperatur [ºC] Figur 4-1: Reduktion af varmetab og CO 2-emissoin som funktion af sænkning af returtemperaturen. Roskilde Forsyning indførte i 23 en afkølingstarif for at øge fjernvarmekundernes incitament til at forbedre afkølingen og derved sænke returtemperaturen. Afkølingstariffen har imidlertid givet nogle problemer, da der er stor forskel på den fremløbstemperatur, som fjernvarmeforbrugerne modtager, og dermed har fjernvarmekunderne ikke lige mulighed for at opnå den krævede afkøling. Specielt har villakunder beliggende yderst i fjernvarmenettet haft svært ved at opnå afkølingskravet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 14/58

18 Derfor har Roskilde Forsyning pr. 1. januar 21 ændret incitamentstariffen, således at kravet til den maksimale returtemperatur fra den enkelte fjernvarmekunde afhænger af den fremløbstemperatur, som den enkelte fjernvarmekunde modtager. Det vil som udgangspunkt gøre incitamentstariffen mere fair. Der i dag en lang række kunder, som modtager en høj fremløbstemperatur, og som ikke afkøler fjernvarmevandet ret meget, og derved leverer en høj returtemperatur. Med den nye incitamentstarif vil incitamentet for disse fjernvarmekunder til at sænke deres returtemperatur øges væsentligt. Samtidig tilbyder Roskilde Forsyning i forbindelse med ændringen af incitamentstariffen servicepakker til fjernvarmekunderne. Servicepakkerne indeholder blandt andet indeholde af varmeanlæg af VVSinstallatører. Med indførslen af den nye incitamentstarif og tilbud om servicepakker har Roskilde Forsyning sat et fokus på at få sænket returtemperaturen Reduktion af fremløbstemperaturen Roskilde Forsyning har i en årrække arbejdet målrettet med at sænke fremløbstemperaturen på fjernvarmen, hvilket har medført store besparelser på varmetabet. Sænkning af fremløbstemperaturen medfører udover et reduceret varmetab imidlertid også at der er mindre kapacitet i rørene, hvorved det er nødvendigt med større fjernvarmerør, som er dyrere og som har et større varmetab. Derfor er det en forudsætning, at returtemperaturen sænkes, før der foretages yderligere optimeringer af niveauet for fremløbstemperaturen. I fremtiden forventes det, at de eksisterende fjernvarmeforsynede boliger vil blive efterisoleret. Dette vil medvirke til at øge kapaciteten i de eksisterende ledninger og kan medføre fornyede muligheder for at reducere fremløbstemperaturen yderligere. Ved fjernvarmeforsyning af nye lavenergiboligområder er der muligheder for at forsyne dem med lavtemperatur fjernvarme. Ved fjernvarmeforsyning af nye lavenergibygninger inde i det eksisterende fjernvarmenet kan der arbejdes med at forsyne disse via fjernvarmens returledning Fjernvarmetariffer ved lavenergibyggeri Kommunen har pligt til at give dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme til bygninger, der opføres som lavenergibygninger. Dette gælder for bygninger med en varmekapacitet under 25 kw. Bygninger med en varmekapacitet over 25 kw er omfattet af projektbekendtgørelsen, og varmeforsyningen skal godkendes ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Det betyder, at en ejendom beliggende i fjernvarmeområde og med en varmekapacitet over 25 kw ikke kan få godkendt et andet produktionsanlæg, hvis det er mindre samfundsøkonomisk fordelagtigt end fjernvarme. I mange tilfælde er det også samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, hvis lavenergibygningerne med varmekapacitet under 25 kw tilsluttes fjernvarme. Derfor er det væsentligt at fjernvarmeselskaberne udvider deres tariffer med en tarif for lavenergibyggeri, så det bliver mere attraktivt for bygherren at vælge fjernvarme, der er mere miljøvenligt end alternativerne. Lavenergibyggeri bruger både mindre energi pr. m2 og har et lavere effektbehov pr. m2, og derfor er det rimeligt, hvis fjernvarmeselskaberne giver en rabat til lavenergibyggeri på investeringsbidrag og fast afgift. Rabatten kan udformes på flere måder, men et simpelt forslag kunne være, at der i forhold til det normale takstblad gives en rabat på 25% til lavenergiklasse 2 bygninger og 5% til lavenergiklasse 1 bygninger. Energitilsynet har i en afgørelse fra 27 fastslået, at fjernvarmeselskaberne ikke umiddelbart kan lave en differentiering i den variable varmepris til lavenergibyggeri. Hvis det bliver aktuelt at forsyne et helt område med "lavenergifjernvarme" med f.eks. meget lavere fremløbstemperatur og supplerende energi til fremstilling af varmt brugsvand i de enkelte bygninger, er der tale om et andet produkt. Dette produkt kan godt sælges til en lavere variabel varmepris. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 15/58

19 Tilsvarende, hvis det bliver aktuelt at forsyne nogle lavenergibygninger fra returledningen, er der tale om et andet produkt, der kan sælges til en lavere variabel varmepris. Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme opfordres til at overveje mulighederne for lavere tariffer til lavenergibyggeri, således at fjernvarmen bliver økonomisk mere attraktiv fra bygherren. Det skal dog sikres, at sådanne initiativer ikke skaber uhensigtsmæssige selskabs- og samfundsøkonomiske effekter. 4.3 Vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen Varmelevering fra VEKS Både Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme får varmen leveret fra VEKS. Roskilde Kommune og fjernvarmeselskaberne i Roskilde og Svogerslev har dermed ikke direkte indflydelse på hvorledes fjernvarmen produceres. Som det fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er fjernvarmen herfra som udgangspunkt miljøvenlig. VEKS har sammen med CTR og Københavns Energi i sensommeren 29 offentliggjort Varmeplan Hovedstaden med en analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet. I Varmeplan Hovedstaden er der udarbejdet en række scenarier for bl.a. hvorledes fjernvarmeproduktionen vil udvikle sig frem mod 225. I grundscenariet i Varmeplan Hovedstaden er forventningen at der allerede i 21 vil ske et betydeligt skift fra fossile brændsler til biomasse som følge af ombygningen af Amagerværkets blok 1, så den også kan fyre med biomasse. Herefter er forventningen at alle blokke på Amagerværket og Avedøreværket frem mod 215 ombygges til at kunne anvende 1% biomasse. Forventningen er, at det er pris- og afgiftsforhold, der gør det økonomisk fordelagtigt at ombygge Avedøreværket og Amagerværket til at kunne anvende biomasse primært i form af træpiller. Den forventede øgede mængde biomasse i fjernvarmeproduktionen på Amagerværket og Avedøreværket gør, at det forventes at CO 2 -emissionen ved fjernvarmeforsyning falder mærkbart i de kommende år. Således at den miljøvenlige fjernvarme bliver endnu mere miljøvenlig. Det gør, at fordelene ved konvertering til fjernvarme giver endnu større reduktioner i CO 2 -emissionen end angivet i de foregående afsnit. Figur 4-2 viser den forventede CO 2 -emission an fjernvarmeforbruger i Roskilde/Svogerslev baseret på forventningen i grundscenariet i Varmeplan Hovedstaden og medtaget varmetab fra transmissionsnet og distributionsnet i Roskilde og Svogerslev. CO2-emission an fjernvarmeforbruger [kg/mwh] Figur 4-2: Forventet CO 2-emission an fjernvarmeforbruger i Roskilde/Svogerslev baseret på grundscenarie i Varmeplan Hovedstaden. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 16/58

20 4.3.2 Solvarme Solvarme har stor politisk og folkelig bevågenhed, og der generelt en stor interesse for at indpasse det miljøvenlige og brændselsbesparende solvarme i den danske varmeforsyning. Investeringen i de store solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion er typisk ca. halvdelen af investeringen i anlæg til etageejendomme og ca. ¼ af investeringen i anlæg til enfamiliehuse. Problemet ved at investere i et centralt solvarmeanlæg og koble det på VEKS-nettet eller investere i solvarmeanlæg på ejendomme tilsluttet fjernvarmen er, at solvarmeanlæggene primært producerer varme om sommeren, hvor størstedelen af fjernvarmeproduktionen er baseret på miljøvenlig affaldskraftvarme. Dansk Fjernvarme har netop udgivet en F&U rapport med titlen Energibesparelser baseret på solvarme og bedre afkøling af fjernvarmevandet. I denne rapport det vist hvilken varmeproduktion som et givent solvarmeanlæg vil fortrænge i VEKS-CTR-nettet, hvilket er vist i Figur Damp Kraftvarme Affald 6 kwh/m2 solfangerareal Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 4-3: Solvarmens umiddelbare fortrængning af anden varmeproduktion i VEKS-CTR systemet (fra rapporten Energibesparelser baseret på solvarme og bedre afkøling af fjernvarmevandet, Dansk Fjernvarmes F&U konto, 29). Det ses, at solvarmen hovedsagelig vil fortrænge affaldskraftvarme, hvorved solvarmeanlæg i VEKS-CTRnettet (hverken individuelle eller store) er hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt. I fremtiden, når der er større erfaring med sæsonlagring af varme, og hvis det bliver muligt at lagre affaldet til afbrænding om vinteren, eller affaldet bliver kildesorteret i en sådan grad, at mængden af affald til forbrænding reduceres væsentligt, kan centrale solvarmeanlæg i VEKS-CTR-nettet blive aktuelt. Hvis der på et tidspunkt ikke længere er overskud af affaldskraftvarme om sommeren bl.a. som følge af udbygning af fjernvarmenettene, vil solvarme også være relevant Geotermisk anlæg I Roskilde Kommune er der et ønske om at der på sigt etableres et geotermisk anlæg til fjernvarmeproduktion. Et geotermisk anlæg udnytter varmen fra jordklodens indre og omsætter det til forureningsfri fjernvarme. Et geotermisk anlæg i Danmark består af en boring, der går mellem 1 og 2½ km ned i jorden. I det geotermisk anlæg udvinder man varmen fra det oppumpede vand ved hjælp af varmepumper og varmevekslere. Varmen sendes derefter over i fjernvarmenettet. Når varmen fra det oppumpede vand er overført til fjernvarmesystemet, sendes det afkølede vand tilbage til sandstenslaget gennem en anden boring. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) har tilladelse til at efterforske og indvinde geotermisk energi i hovedstadsområdet (herunder Roskilde). HGS består af DONG Energy, VEKS, CTR og Københavns Energi. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 17/58

21 HGS har etableret et geotermisk anlæg på Amager i nærheden af Amagerværket. Anlægget blev sat i drift i august 25. Den årlige produktion på det geotermiske anlæg er omkring 3 TJ. HGS har i 29 foretaget en reserveopgørelse for hovedstadsområdet, der viste at de forventede reserver i hovedstadsområdet ved en varmeproduktionspris på 1 kr./gj udgør ca. 6. PJ. Heraf skønnes ca. 6. PJ at ligge i Roskilde Kommune. Ved en varmeproduktionspris på 75 kr./gj er de forventede reserver i hovedstadsområdet på 23. PJ, hvoraf ca. 275 PJ skønnes at ligge i Roskilde Kommune. Etablering af et geotermisk anlæg er forbundet med store omkostninger, og derfor skal et geotermisk anlæg helst placeres i nærheden af et fjernvarmenet af en vis størrelse. Hvis et geotermisk anlæg skal etableres i Roskilde Kommune skal det i så fald placeres med forsyning til Roskilde Forsynings fjernvarmenet. Geotermiske anlæg i Danmark etableres sammen med varmepumper for at udnytte så meget af varmen fra jorden som muligt. Til at drive disse varmepumper anvendes drivvarme, som f.eks. kan komme fra kraftvarmeproduktion eller fjernvarmekedler. Dette gør, at den mest fordelagtige placering af et evt. geotermisk anlæg i Roskilde Kommune sandsynligvis vil være ved KARA/NOVOREN. I Varmeplan Hovedstaden er KA- RA/NOVOREN også nævnt som en mulig placering af et fremtidigt geotermisk anlæg. KARA/NOVOREN er imidlertid placeret tæt på en forkastning, der reducerer det geotermiske potentiale. DONG Energy har foretaget en foreløbig vurdering, hvori det anslås, at der kan hentes varmt vand op fra undergrunden, der har en temperatur på ca. 55ºC. Varmeproduktionsprisen fra et geotermisk anlæg ved KARA/NOVOREN vurderes at ligge på 75-1 kr./gj, og varmen vil sandsynligvis dække 3-5% af produktionsbehovet på ca. 4 GWh til Roskilde Forsynings net. Første skridt i en eventuel etablering af et geotermisk anlæg ved Roskilde vil være, at der foretages nogle seismiske forundersøgelser før der foretages egentlige boringer. DONG Energy vurderer, at disse seismiske forundersøgelser vil koste omkring 8 mio. kr. Etablering af et geotermisk anlæg vil samlet koste mere end 2 mio. kr. Et geotermisk anlæg ved KARA/NOVOREN vil ligesom solvarmeanlægget fortrænge affaldsvarme om sommeren. I modsætning til solvarmeanlægget så producerer det geotermiske anlæg varme hele året, og om vinteren er det så kraftvarme, der fortrænges. Forkastningen i nærheden af KARA/NOVOREN gør, at der sandsynligvis er andre steder i hovedstadsområdet, hvor etablering af et geotermisk anlæg vil være mere fordelagtig. Reduktionen i CO2-emisisonen for Roskilde Kommune vil imidlertid være den samme uanset om et fremtidigt geotermisk anlæg placeres i Roskilde eller et andet sted i VEKS-CTR systemet, da det er et sammenhængende fjernvarmenet Fjernkøling I Danmark er der generelt en stigende interesse for at etablere fjernkøleanlæg og herunder at benytte fjernvarmen som energikilde til køling. Fjernkøling bliver herved et miljøvenligt alternativ til el-drevet køling. Der er flere muligheder for, at fjernvarmeselskabet kan levere energi til køling: Et sorbtionskøleanlæg i kundens ventilationsanlæg, som drives med fjernvarme i en befugtningsproces uden brug af køletårne, eksempelvis som det anlæg, Dansk Fjernvarme tester i eget kontorhus. Et absorbtionskøleanlæg hos en kunde (evt. i kombination med et traditionelt kompressor køleanlæg), som bruger fjernvarmeenergi som drivmiddel, eksempelvis som det anlæg Nordforbrænding har etableret hos en større kunde. Et absorbtionskøleanlæg og fjernkølenet, som Hjørring Fjernvarme har etableret, med henblik på at udnytte overskydende sommervarme fra affaldsvarme. Et større centralt anlæg for fjernkøling i en bydel, som forsynes med en kombination af fri køling, absorbtionskøling fra fjernvarmenettet og kompressorkøling, eksempelvis som det anlæg Københavns Energi påtænker at etablere ved Kgs. Nytorv. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 18/58

22 Et grundvandskøleanlæg, som forsyner 2 eller flere naboejendomme nabokøling, idet varmepumpen, der skal supplere frikølingen fra grundvandet, indgår i lastfordelingen om vinteren, når den skal nedkøle grundvandet igen. Det er her en opgave for de kommunale miljømyndigheder at sikre, at tilladelser til grundvandskøling koordineres ud fra helhedshensyn. Køleanlæg, der drives af fjernvarmevand, er særlig interessant i forbindelse med et fjernvarmesystem som det storkøbenhavnske, hvor der er overskydende CO 2 -venlig og billig varme om sommeren. Fjernkøling kan kombineres med opvarmning ved at udnytte varmepumper til både køling og opvarmning. Den samme eldrevne varmepumpe kan udnyttes til både fjernvarme og fjernkøling på en optimal måde, evt. i kombination med varmelagre og kølelagre, som vi ser det flere steder i udlandet, eksempelvis i Sverige, Norge og Finland. Hvis Projekt Røde Port etableres vil det være naturligt, hvis muligheden for fjernkøling tænkes ind i dette projekt. Projekt Røde Port omfatter indenfor et lille område 15 arbejdspladser, 1 boliger, hotel, kongrescenter, butikker og restauranter, hvor der sandsynligvis vil være behov for køling af dele af byggeriet. Udover Projekt Røde Port ser Roskilde Kommune gerne, at Roskilde Forsyning afdækker et eventuelt øvrigt potentiale for fjernkøling i bymidten i Roskilde. Fjernkøling vil have stor fordel af en ændret prisstruktur for varmen, der kunne f.eks. gennemføres en månedspris, hvor varmen blev dyrere om vinteren, hvor der er stort behov, og billigere om sommeren, hvor megen varme køles væk. Herved vil rentabiliteten i fjernkøling forbedres, da der fortrinsvis anvendes varme om sommeren til kølingsformål Kold fjernvarme Konceptet kold fjernvarme er relativt nyt. Princippet er, at en afgrænset mængde bygninger med en vis afstand til det øvrige fjernvarmenet kan forsynes med en lavere fremløbstemperatur om sommeren f.eks. ned til 3ºC. Den resterende opvarmning til varmt brugsvand foretages så ved et elvarmelegeme. Nogle steder kobles det afgrænsede område om sommeren på returledningen fra det eksisterende fjernvarmenet, og forsynes så med denne lave temperatur på typisk 4-45ºC, og i bygningerne er der så en varmtvandsbeholder, hvor et elvarmelegeme foretager den sidste opvarmning op til varmt brugsvand. Formålet med den lavere fremløbstemperatur om sommeren er at reducere varmetabet fra ledningsnettet. I Roskilde Forsynings fjernvarmet kan der om sommeren opstå problemer med lave fremløbstemperaturer til de yderste kunder. I dette tilfælde vil kold fjernvarme med elvarmelegemer hos de yderste fjernvarmekunder ikke være en god idé, da det sandsynligvis bare flytter problemet med de lave fremløbstemperaturer til de næstyderste kunder. Konceptet kan imidlertid være en mulighed, hvis der opstår mulighed for at tilslutte en begrænset mængde bygninger, der ligger med en vis afstand til det øvrige fjernvarmenet i enten Roskilde eller Svogerslev. Vor Frue og Vindinge er nok begge for store til, at det kunne være aktuelt her. Under Dansk Fjernvarme foregår der aktuelt et udredningsarbejde, hvor to fjernvarmeselskaber på Langeland afprøver typer af kold fjernvarme, og hvor målet er at komme med forslag til videreudvikling af konceptet. I Roskilde Kommune er der ikke umiddelbart nogle oplagte steder at implementere kold fjernvarme, så i første omgang afventes udredningen fra fjernvarmeselskaberne på Langeland. 4.4 Områder uden fjernvarme Dette afsnit omfatter de naturgasområder, der vurderes ikke at være aktuelle for konvertering til fjernvarme samt områder uden kollektiv varmeforsyning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 19/58

23 I Tabel 4-5 er der angivet typiske tal for CO 2 -emissionen for typiske varmeforsyningsformer i naturgasområder og i områder uden kollektiv varmeforsyning. Det ses, at ud fra et CO 2 -mæssigt synspunkt bør der i de naturgasområder, der ikke konverteres til fjernvarme satses på, at fremme løsninger med varmepumper gerne kombineret med solvarme. Generelt kan det siges, Roskilde Kommune udenfor fjernvarmeområderne ønsker at fremme omstilling fra naturgas, oliefyr og elvarme til solvarme og varmepumper eller vedvarende energi såsom biomassebaserede løsninger (træpillekedler, finsk masseovn eller gårdbiogasanlæg), såfremt der er langt nok til nærmeste nabo til at luftforureningen fra disse anlæg ikke giver anledning til sundhedsproblemer. Dog under hensyn til om denne biomasse kan anvendes med større CO 2 -fortrængning til følge andet steds i energisystemet. Anlæggene kan etableres som individuelle løsninger på den enkelte ejendom eller etableres i fællesskab med eksempelvis naboer som mindre blokvarmeanlæg. De fælles anlæg kan ofte etableres med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser. CO 2 -emission kg/mwh Bemærkning Naturgas 25 1% virkningsgrad Naturgas + solvarme 174 1% virkningsgrad Naturgas 228 9% virkningsgrad Oliefyr % virkningsgrad Oliefyr 333 8% virkningsgrad Varmepumpe (jordvarme) 139 COP = 3,5 Varmepumpe (luft/luft) 152 COP = 3,2 Varmepumpe (luft/vand) 162 COP = 3, Varmepumpe (jordvarme) + solvarme 118 COP = 3,5 Varmepumpe (luft/vand) + solvarme 138 COP = 3, Biomassefyr (f.eks. træpiller) 85% virkningsgrad Elvarme 485 Tabel 4-5: CO 2-emissionstal for typiske individuelle løsninger i naturgasområder og områder uden kollektiv varmeforsyning. I solvarmeløsningerne er det antaget af solvarmen dækker 6% behovet for varmt brugsvand, samt at det varme brugsvand udgør 25% af husets samlede behov for rumopvarmning og varmt brugsvand Varmepumper I takt med at elproduktionen i fremtiden sandsynligvis har en lavere CO2-emission vil de angivne CO2- emissions tal for varmepumpeløsningerne blive lavere. Hvis der haves varmepumper med højere COP-faktor end de angivne vil CO2-emissionstallene også blive lavere. Til gengæld bidrager etablering af nye varmepumper til øget kondens el-produktion. Herved vil nye varmepumper derfor sandsynligvis reelt have en højere CO2-emission end angivet i Tabel 4-5. Jordvarmepumper har typisk en højere COP-faktor end en luft/vand varmepumpe. Til gengæld kræver jordvarmeanlægget, at det er muligt at etablere ledninger i jord i haven. Det kræver en større investering, og samtidig er det ikke alle ejendomme, der har mulighed for det. Især jordvarmepumper kan med klimamæssig fordel forsynes med et varmelager, således at jordvarmepumpen kun kører når der er rigelig strøm fra vindkraft i el-systemet. Og trækker på varmelageret, når vinden ikke blæser. Dette beskrives nærmere i afsnit 4.5. Ejendomme, der i dag er elopvarmede, vil have en stor udgift, hvis ejendommens opvarmningssystem skal ombygges til et vandbåret radiatorsystem. Det mest fordelagtige for disse ejendomme, vil sandsynligvis være, hvis der etableres luftopvarmning ved hjælp af en luft/luft varmepumpe. Luftopvarmning giver ikke den samme termiske komfort som et vandbåret radiatoranlæg, men på grund af den store investering fra at skifte fra elopvarmning til et vandbåret radiatoranlæg kan det være et udmærket alternativ til fortsat elopvarmning. Etableringen af kanaler i ejendommen til luftopvarmning kræver også en investering, som dog ofte er meget mindre end etablering af et vandbåret radiatoranlæg. En luft/luft varmepumpe vil typisk have en COP-faktor på 3,2 og dermed vil CO2-emissionen være 152 kg/mwh. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 2/58

24 Det anbefales, at der vælges varmepumper fra Teknologisk Instituts positivliste over varmepumper. Listen kan findes på Biomasse Biomassekedler baseret på f.eks. træpiller har ifølge Tabel 4-5 ingen CO 2 -emission. Biomassekedler har imidlertid en nogle andre uheldige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i form af emission af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), kræftfremkaldende tjærestoffer og dioxin samt helbredsmæssige partikler. Brændeovne bliver ofte opfattet som miljøvenlige, da afbrænding af træ er CO 2 -neutral varme. Brændeovne udleder imidlertid store mængder partikler og tjærestoffer, der har en stor negativ indflydelse på vores sundhed. Samtidig er der stor forskel på kvaliteten af det træ, der brændes i brændeovne. Det Økologiske Råd har i forbindelse med forslag om grøn ejerafgift på privat brændefyring i byerne fremlagt data omkring privat brændefyring: Privat brændefyring er kilde til ca. 85% af det danske udslip af tjærestoffer Privat brændefyring er kilde til ca. 65% af det danske udslip af fine partikler Privat brændefyring er kilde til ca. 55% af det danske udslip af dioxiner Sundhedsskaderne fra partiklerne koster samfundet 4 mia. kr. årligt De fine partikler fra den private brændefyring medfører mindst 2 for tidlige dødsfald årligt i Danmark Selv miljømærkede (Svanemærkede) brændeovne giver en partikelforurening, der 1-2 gange højere end fjernvarme Roskilde Kommune vil arbejde for at brug af brændeovne reduceres især i bymæssig bebyggelse solvarme Solvarme udenfor de fjernvarmeforsynede områder er et godt alternativ/supplement til naturgas og varmepumper (samt også til olie og el, så længe disse ikke er konverteret til fjernvarme eller varmepumper). Det vil sige, at individuelle solvarmeanlæg bør fremmes i naturgasområder og i de individuelt forsynede områder især i samspil med jordvarmeanlæg Biogas En foreløbig opgørelse af biogaspotentialet baseret på husdyrgødning (gylle) i Roskilde Kommune viser, at gylleproduktionen svarer til to mindre biogasanlæg (gårdbiogasanlæg). Gylleproduktionen er spredt ud på 11 lokaliteter i kommunen, hvoraf enkelte grænser op til nabokommunerne. På baggrund af gylleproduktionen i Roskilde Kommune er der ikke umiddelbart grundlag for at etablere større biogasanlæg i Roskilde Kommune. Det er dog en situation som kan se væsentlig anderledes ud, hvis der indledes samarbejde med nabokommunerne eller der i Roskilde kommune findes væsentlige mængder af andet organisk materiale (affald, spildevandsslam eller lign.) der kan anvendes til produktion af biogas. En nærmere analyse af potentialet kan gennemføres i samarbejde med nabokommuner for at sikre den optimale mængde og sammensætning af materiale samt finde en eventuel anlægsplacering, der sikrer gunstige forhold for leverancer af biomateriale og leverancer og forbrug af biogas. Biogassen kan enten omdannes til kraftvarme på et centralt anlæg og så kan varmen fordeles ud til omkringliggende ejendomme via et fjernvarmenet. Alternativt kan biogassen opgraderes til naturgas kvalitet og via det eksisterende naturgasnet sendes ud til de enkelte ejendomme, hvor det benyttes som brændsel i gasfyrene. 4.5 VE-el til opvarmning Kravet til det danske energisystem fra EU s VE-direktiv er, at 3 % af det danske energiforbrug skal ske med vedvarende energi. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 21/58

25 Det forventes at betyde, at der skal ske en udskiftning af fyring på de centrale kraftvarmeværker fra kul til biomasse og især, at der skal ske en kraftig udbygning med især vindmøller, således at andelen af vedvarende energi i el-forsyningen i Danmark vil være omkring 5 % i Vindmølle-el til opvarmning Da vedvarende energi fra vindkraft er en svingende energiform uden nogen særlig fleksibel produktion, bortset fra at lukke ned, hvorved tilgængelig energi tabes, medfører dette, at der må indføres incitamenter for at gøre forbruget så fleksibelt som muligt. Herved vil forbruget så vidt muligt afpasses efter tilgængeligheden af elektricitet kort sagt når vinden blæser, skal der bruges el og når den ikke blæser, skal der ikke bruges el, eller der kan tæres på lagre. En effektiv måde at skabe fleksibilitet på er at anvende overskuds-el til opvarmningsformål på en måde, så varmen kan lagres, og bruges når der ikke er el-overskud. Herved udnyttes overskuds-el til gavn for både reduktion af CO2 udledning og bedre økonomi i det samlede energisystem. Elektriciteten kan mest oplagt anvendes i fjernvarmesystemer via store varmepumper og elpatroner til forbrug i spidsproduktionen. Et andet alternativ er i individuelle varmepumper, med et varmelager på 2 7 dage, da bygningerne selv sjældent har mere lagerkapacitet end ½ til et helt døgn. For de individuelle varmepumper skal man være opmærksom på et tilstrækkeligt stort varmelager. Anvendelsen af overskuds-el fra vindmøller skal styres efter den til rådighed værende el, samt efter forbrugerens behov for varme og transport. Dette kan gøres direkte og automatisk ved at indbygge en automatisk reaktion via et prissignal. Herved vil el-bilen oplade og varmepumpe producere varme, når elprisen er lav. Eller indirekte, hvor forbrugeren f.eks. laver en aftale med sit el-handelsselskab om at de overtager ansvaret opladning og varmeproduktion under visse aftale driftsbetingelser mod at forbrugeren får en betydeligt lavere el-pris. Herved kan el-handleren styre kundens forbrug (i praksis for mange kunder samlet på én gang) og herved reagere på et prissignal eller udnytte det fleksible forbrug. Roskilde Kommune vil arbejde for, at muligheder for fleksibelt el-forbrug afdækkes og understøttes, så Kommunen er med til at styrke udfasning af fossile brændsler i Danmark. Roskilde Kommune vil ligeledes arbejde for at VEKS, og herigennem også Roskilde Forsyning etablerer varmepumper og elpatronløsninger i fjernvarmenettene i Roskilde Kommune, hvor dette er rentabelt for forbrugerne og gavnligt for det overordnede energisystem, samt naturligvis for klimaet med samlet reduktion af udledning af CO 2 til følge. Aktuelt foregår der et forskningsarbejde under ledelse af Energistyrelsen og Energinet.dk om udvikling af varmepumper, der udnytter overskuds-el til varmeproduktion med varmelagring Vindmøller i Roskilde Kommune Roskilde Kommune kan udpege egnede opstillingssteder til ny vindkraft i Kommunen. Kommune kan eventuelt også selv investere i opstilling af ny vindkraft. Dette kunne ske gennem dannelse af et 1 % kommunalt ejet (f.eks. gennem Roskilde Forsyning) aktieselskab med opstilling af vindkraft som formål. Et sådant selskab kan låne uden for den kommunale låneramme til investering i vindkraft til en favorabel rente, og dermed sikre sig et overskud på investeringen. Overskuddet kan som med andre midler i forsyningen uden ekstra strafafgifter anvendes til investeringer i energibesparelser f.eks. i gadebelysning m.v. Vælger Kommunen denne løsning kan Roskilde Kommune i processen fastlægge placering til ydereligere vindkraft, således at private i form af direkte investeringer eller gennem oprettelse af vindmøllelaug kan medinvestere i yderligere vindkraft. En foreløbig kortlægning af vindenergipotentialet i kommunen viser at der, med de nugældende regler, er en rummelighed på højst 17 GWh pa. En nærmere vurdering af de aktuelle lokaliteter (naturbeskyttelse, ad- Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 22/58

26 gangsforhold m.v.) vil almindeligvis reducere rummeligheden til at ca. 1/3 af potentialet kan realiseres, svarende til ca. 55 GWh pa. Til sammenligning er den del af det samlede opvarmningsbehov, der er baseret på el via varmepumper eller direkte elopvarmning i alt 56 GWh varme (52 GWh el). Dermed vurderes det, at det samlede nuværende elforbrug til opvarmning vil kunne dækkes af vindmøller i kommunen. Opstilling af vindmøller i med en samlet kapacitet på 55GWh ville medføre en reduktion i kommunens CO2-belastning på 25. tons pa. Det forventes, at mængden af direkte elopvarmning i fremtiden vil falde, mens mængden af opvarmning med varmepumper vil stige. Mulighederne for at opstille vindmøller bør derfor undersøges nærmere ved at afklare, hvilke omstændigheder der har indflydelse på etablering af vindmøller i kommunen El fra solceller til opvarmning For el-produktionen fra solceller forholder det sig i princippet som med el fra vindmøller. Forskellen er blot at produktionen af el fra solceller sker i langt mindre størrelsesorden, da omkostningerne ved denne produktion er meget højere end fra vindmøller. Elproduktion fra solceller svarer ganske godt til forbruget over døgnet, da det meste el forbruges om dagen, hvor solcellerne producerer. Der er derfor ikke behov for yderligere sikring af fleksibelt forbrug af hensyn til solceller udover, hvad der er hensigtsmæssigt for el fra vindmøller. Solcelleteknologien har begrænset udbredelse i Danmark, da det stadigvæk er en forholdsvis dyr energiteknologi. Potentialet for solcellestrøm er ikke kortlagt i kommunen men det er et område, der bør følges for at kunne udnytte eventuelle muligheder, hvis der opstår fordelagtige økonomiske betingelser for at etablere solcelleanlæg. Solcellerne kan også anvendes i bygninger til at supplere elforbruget til bygningens opvarmning (via ventilation og varmegenvinding) eller til køling. Energi Fyn har sammen med 3 virksomheder startet et projekt, der måske kan gøre det mere økonomisk attraktivt at installere solceller. Som det er i dag får ejerne af solcelleanlæg en gennemsnitspris for elproduktionen. Solcelleanlæg producerer imidlertid mest el midt på dagen, hvor markedsprisen på el typisk er størst. Derfor vil projektgruppen finde ud af, om det er en økonomisk gevinst for solcelleejerne, hvis elproduktionen fra solcellerne i stedet afregnes til markedsprisen. 4.6 Samarbejde med nabo kommuner Roskilde Kommune grænser kommunerne: Lejre, Køge, Solrød, Greve, Høje-Taastrup, Egedal og Frederikssund. Det er nærliggende at indlede et samarbejde med disse kommuner omkring varmeplanlægning. Der er indtil videre i planen fremlagt forslag om følgende samarbejder: Samarbejde med Frederikssund og Egedal Kommuner og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Roskilde til Frederikssund Samarbejde med Solrød Kommune og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Havdrup til Viby Sjælland og Gadstrup, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra VEKS-systemet til Havdrup Samarbejde med Greve Kommune og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Tune til Tune Lufthavn, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra VEKS-systemet til Tune Samarbejde med nabo kommuner omkring at afdække biogaspotentialet Roskilde Kommune er imidlertid også åben over for andre idéer fra nabokommunerne. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 23/58

27 4.7 Roskilde Kommunes boligudbygningsplan 29 I bilag 4 er vist Roskilde Kommunes boligudbygningsplan 29, der viser Roskilde Kommunes forventninger til boligudviklingen i perioden Der er ligeledes vist Kommunes forventninger til udbygning af kontor- og erhvervsarealer i perioden 21-22, som det fremgår af forslag til kommuneplan for Roskilde Kommune. Det antages, at boligerne har følgende gennemsnitlige størrelse: Parcelhuse: 14 m² Tæt/Lav: 11 m² Etageboliger: 9 m² I Figur 4-4 er den forventede udbygning af bygningsmassen i perioden vist sammen med den eksisterende bygningsmasse. I Figur 4-5 er udviklingen i bygningsmassens forventede nettovarmebehov for perioden vist. Det er antaget at den eksisterende bygningsmasse sparer,5% om året som følge af energispareindsatsen de kommende år Ny bygningsmasse (efter 29) Eksisterende bygningsmasse 6. Etageareal [1 m2] Figur 4-4: Forventet udvikling af bygningsmassen i perioden Nettovarmebehov [MWh] Ny bygningsmasse (efter 29) Eksisterende bygningsmasse Specifik varmebehov Specifik varmebehov [kwh/m²] Figur 4-5: Forventet udvikling i nettovarmebehov i perioden Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 24/58

28 Det fremgår af Figur 4-5, at det specifikke varmebehov i kwh/m² forventes at falde fra 127 kwh/m² til 114 kwh/m². Faldet skyldes den forventede varmebesparelse på,5% om året for den eksisterende bygningsmasse samt at nybyggeriet i perioden forventes at have et specifikt varmebehov på mellem 25-5 kwh/m². Bortset fra de boliger der opføres indenfor de eksisterende forsyningsgrænser vil projektforslag og kommunal godkendelse bestemme varmeforsyningen af de nye boligområder. Roskilde Kommune har i kommuneplan 9 vedtaget, at der i lokalplaner for nye bygninger skal stilles krav om lavenergiklasse 1 byggeri. Disse krav er opstillet i henhold til definitionerne i BR8. Boliger opført som lavenergiklasse boliger har krav på dispensation fra tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg (naturgas og fjernvarme) med mindre det har et effektbehov på over 25 kw, hvorved Varmeforsyningsloven definerer disse som kollektive varmeforsyningsanlæg. Ved effektbehov på mere end 25 kw er det samfundsøkonomiske kriterier, der fastsætter varmeforsyningen. I forslag til Bygningsreglement 21, opereres der med 2 energirammer: "Standardenergiramme", der svarer ca. til nuværende lavenergiklasse 2 Lavenergi 215 ramme, der svarer ca. til nuværende lavenergiklasse 1 Lavenergiklasse 1 og 2 udgår som begreb. Hvis BR1 vedtages med disse energirammer, vil kommunen skulle lave et tillæg til kommuneplan 9 med ændring af kravet til lavenergiklasse 1 i lokalplaner. Ved Lavenergi 215 rammen tildeles fjernvarme som noget nyt en faktor,8 for at tilgodese de miljømæssige fordele ved fjernvarme. Nedenfor er givet et bud på hvorledes varmeforsyningen af boligområderne i bilag 4 kan tænkes at blive i forhold til de nuværende varmeforsyningsforhold i Roskilde Kommune. forsyningsform Områdenr. Områdenavn Individuel forsyning: 32,1 35 Jyllinge Nordmark, Herringløse Individuel naturgas: 2.9 2,11 25,2 32, ,1 4,1 4,3 4,3 4,5 4,6 4,7 42,1 Ramsø Rådhus, Gundsø Rådhus, Vindinge Vest, Ved Broengen Jyllinge, Gundsømagle Øst, St. Valby Ågerup, St. Valby omdannelse af landbrugsejendom Syd for rådhuset Viby, Skousbo Viby, Kavsbjerggaard Viby, Langdyssegård Viby, Viby Bymidte, Industrivej Viby, Ramsøbakken Gadstrup Fjernvarme: Resten Roskilde Kommune vil arbejde for udfasning af de fossile brændsler herunder naturgas. Det skal derfor overvejes, om det er hensigtsmæssigt at naturgasforsyne ovenstående områder, i forhold til individuelle varmepumpeløsninger, som giver en mindre CO2 belastning i forhold til naturgas. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 25/58

29 Bortset fra Risø så er alle de i bilag 4 nævnte erhvervsarealer beliggende indenfor fjernvarmeområde, og det må forventes at disse fjernvarmeforsynes. Hvis Roskilde Forsyning fremsender og får godkendt projektforslag for fjernvarmeforsyning af Risø vil det være nærliggende at medtage det erhvervsareal ved Risø øst for Frederiksborgvej, således at det også fjernvarmeforsynes. Hvis Risø ikke fjernvarmeforsynes er det mest nærliggende at det nye erhvervsareal forsynes med varmepumper evt. kombineret med varmelager og solvarme. 4.8 Samfundsøkonomiske prioriteringer Foruden fokus på reduktion af CO 2 -emissioner har Staten fastsat prioriteringer for hvilke varmeforsyningsformer, der er mest samfundsøkonomiske. De samfundsøkonomiske prioriteringer fremgår af Energistyrelsens løbende udgivelser for samfundsøkonomiske energi- og miljøpriser. Seneste opdatering er fra april 21, som benyttes i nedenstående vurderinger. Ved vurdering og kommunal godkendelse af nye varmeforsyningsprojekter skal der foretages en samfundsøkonomisk vurdering. Den kan tage udgangspunkt i Energistyrelsens prognose for samfundsøkonomiske energi- og miljøpriser samt den beregningsmetode, som Energistyrelsen har udmeldt i henhold til Finansministeriets generelle metode for samfundsøkonomisk vurdering. Dog kan man bruge andre energi- og miljøpriser, hvis man har en begrundet forventning om en anden udvikling end Energistyrelsen forudsætter. Der skal beregnes en samfundsøkonomisk varmepris for varmesyningsprojektet og for relevante alternativer for varme leveret ved forbruger, som baggrund for Kommunens godkendelse af projektet. I det følgende er den samfundsøkonomiske varmepris beregnet som nuværdien af Energistyrelsens 2-årige prisprognoser (211-23) ved 6% diskonteringsrente. Tabel 4-6 viser de samfundsøkonomiske varmepriser ved forskellige varmesystemer for varme leveret ved forbruger. De samfundsøkonomiske varmepriser er inkl. drift og vedligehold, men eksklusive de anlægsinvesteringer, der skal til for at realisere et varmeforsyningsprojekt. Anlægsinvesteringerne skal i et varmeforsyningsprojekt indregnes i projektvurderingen for at give et samlet billede af de samfundsøkonomiske omkostninger. Anlægsinvesteringerne kan dog variere betydeligt afhængig af varmesystem og kundeforhold. For kollektive varmeforsyningsanlæg vil specielt tilslutningsgraden være afgørende, idet en stor kundetilslutning vil betyde, at et varmeforsyningsprojekt kan blive samfundsøkonomisk fornuftigt, mens anlægsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt høje ved en for lille kundetilslutning. De samfundsøkonomiske varmepriser i Tabel 4-6 er vist for et typisk gennemsnitshus i Roskilde med et varmbehov på 18 MWh/år samt for et lavenergihus med et varmebehov på 7,15 MWh/år. De højere varmepriser ved lavenergihuset skyldes hovedsagelig, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne pr. leveret varmeenhed bliver højere jo mindre varme, der leveres. Til gengæld bliver omkostningerne til nye fjernvarmeledninger mindre, da disse kan udføres i mindre størrelse ved meget lave varmeforbrug. Herved reduceres varmetabet fra de mindre ledninger også. Dette er dog ikke medtaget i Tabel 4-6. De samfundsøkonomiske varmepriser i Tabel 4-6 indikerer, at den samfundsøkonomiske varmepris ved fjernvarme fra VEKS-systemet er yderst konkurrencedygtig sammenlignet med individuelle løsninger som naturgas, oliefyr og varmepumper. Anlægsomkostningerne ved at etablere fjernvarme er imidlertid ofte højere end de individuelle løsninger, hvorfor fjernvarmens udbredelse begrænses, hvor anlægsomkostningerne bliver for høje i forhold til varmebehovet. Tendensen fra andre kommuner på Sjælland, som det også beskrives i Varmeplan Hovedstaden er, at det på nuværende tidspunkt er svært at få økonomi (både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk for fjernvarmeselskaberne) i at konvertere parcelhuse fra naturgas til fjernvarme medmindre parcelhusene er placeret umiddelbart op af et fjernvarmeforsynet område. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 26/58

30 Det mest sandsynlige er, at der på nuværende tidspunkt er samfundsøkonomi i at konvertere område 1 og 2 i Himmelev/Risø samt området benævnt som 'syd for Roskilde'. Anlæg Typisk gennemsnitshus kr./mwh Lavenergihus kr./mwh VEKS-systemet ved kunde Mindre fjernvarmeværk ved kunde Naturgas Halm Træflis Træpiller Naturgasmotor Individuelle anlæg Naturgasfyr Oliefyr Træpillefyr Biooliefyr Brugsvandsolvarmeanlæg Jordvarmepumpe Ventilationsvarmepumpe Luft/vand varmepumpe Elvarme/elvandvarmer Tabel 4-6: Samfundsøkonomiske varmepriser ekskl. anlægsinvesteringer. Nuværdi for perioden Prisniveau 21. I fremtiden, hvis energipriserne stiger, og hvis der eventuelt kommer statslige tiltag (f.eks. i forbindelse med regeringens kommende klimastrategi ), kan det blive aktuelt at konvertere parcelhusområder fra naturgas til fjernvarme. Hvis det sker, vil område 3 (Himmelev), område 4 (Veddelev), Vor Frue og Vindinge være de mest oplagte områder at konvertere. De øvrige områder Jyllinge, Gundsømagle, St. Valby/Ågerup, Viby og Gadstrup er også mulige, men bliver kun aktuelle, hvis der etableres en transmissionsledning fra Risø til Frederikssund. Konverteringsforslag skal tage udgangspunkt i at finde de optimale løsninger både i forhold til miljø- og klima, men også i forhold til samfunds- og brugerøkonomien. Bilag 5 viser et kort, hvor det er angivet, hvilke områder der muligvis/sandsynligvis kan konverteres til fjernvarme i perioden Der er også vist hvilke parcelhusområder, der kan komme på tale at konvertere i perioden , hvis udviklingen i energipriser eller statslige tiltag gør det samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk af foretage konverteringerne. Endelig er der vist de områder der også kan komme på tale på længere sigt, men hvor en konvertering til fjernvarme udover udviklingen i energipriser og evt. statslige tiltag afhænger af udviklingen i andre kommuner. Der er områder med individuel varmeforsyning, hvor det ikke bliver aktuelt at forsyne med fjernvarme. I disse områder udskiller varmepumper sig som den varmeprismæssige mest konkurrencedygtige løsning. Anlægsudgifterne til at etablere f.eks. et jordvarmeanlæg er imidlertid høje, så der skal foretages en nærmere vurdering i det konkrete tilfælde, før det kan afgøres, om jordvarme vil være den samfundsøkonomisk bedste løsning. Varmepumper dimensioneres ofte efter, at der er en supplerende varmekilde, typisk elvarme, til at hjælpe med at dække varmebehovet i de koldeste vinterperioder. Dette øger den samlede varmepris. Solvarme er angivet i tabel 4-6 under individuelle løsninger. Da solvarme er afgiftsfritaget på egen bygning omfatter den viste varmepris alene udgifterne til solvarmeanlæggets drift og vedligeholdelse. Imidlertid er anlægsomkostningerne til individuelle solvarmeanlæg normalt så høje, at de samlede omkostninger pr. leveret varmeenhed kan risikere at komme op på et niveau svarende til oliefyring. Et individuelt solvarmeanlæg kan normalt kun dække i størrelsesordenen 1-3 % af det årlige varmebehov, hvorfor der skal installeres Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 27/58

31 anden varmeforsyning til at dække resten af varmebehovet. Ved større solvarmeanlæg kan de relative anlægsomkostninger reduceres ganske betydeligt, hvorfor solvarme kan være en samfundsøkonomisk attraktiv supplerende varmekilde f.eks. ved større bygningskomplekser, såsom institutioner eller boligblokke, hvor der i forvejen er olie- eller gasfyring. Og særdeles attraktivt ved udskiftning af olie- eller gasfyring til en varmepumpe. Der er i Tabel 4-6 tilføjet eksempler på varmeprisen ved mindre fjernvarmesystemer baseret på forskellige bændsler såsom naturgas, halm, træflis, træpiller og naturgasmotor. Disse løsninger i Roskilde Kommune kun på Risø og Tune Lufthavn. Løsningerne med biomassebaseret fjernvarme er taget med i tabellen for at indikere mulige miljøvenlige alternativer for kommunens mindre landsbyer, hvor der i dag er individuelle løsninger overvejende oliefyr eller elvarme. De samfundsøkonomiske varmepriser for et mindre fjernvarmesystem baseret på en halm- eller træfliskedel er således rimelige og kan være et samfundsøkonomisk og miljøvenligt alternativ, der er bedre end den nuværende situation. Om sådanne projekter kan realiseres, vil afhænge af den lokale interesse (dvs. muligheden for høj tilslutningsgrad) og af anlægsomkostningerne. 4.9 Scenarier Tabel 4-7 viser størrelsen af CO 2 -besparelse ved nogle af de tiltag, der er nævnt i afsnit Ved udførelse af flere tiltag kan CO 2 -besparelsen ikke umiddelbart summeres, da tiltagene har indflydelse på hinanden. Hvis f.eks. mange huse med oliefyr konverteres til fjernvarme, bliver CO 2 -besparelsen ved energibesparelser 1% mindre, da CO 2 -emissionen for fjernvarme er lavere end for oliefyr. På den anden side vil CO 2 -besparelserne ved konvertering af naturgasområder i Himmelev, Jyllinge, Viby m.m. blive større, end angivet i tabellen, hvis CO 2 -emissionen fra fjernvarme leveret fra VEKS falder, som forventet ifølge Varmeplan Hovedstaden. Tiltag CO2-besparelse Bemærkning.5% varmebesparelse om året 797 Tons/år 1% varmebesparelse om året 1593 Tons/år Lavere CO2-emission VEKS (iht Figur 4-3) Tons/år Sænkning af returtemperatur med 1 grad 16 Tons/år Forbedring af gennemsnitlig virkningsgrad ved udskiftning Naturgas 87% -> 9% 1598 Tons/år Oliefyr 83% -> 86% 123 Tons/år Varmepumper 3 -> 31% 35 Tons/år Konvertering af oliefyrede restpotentialer i fjv-områder 295 Tons/år Konvertere 1 hus á 18 MWh olie -> fjernvarme (28) 3.7 Tons/år/hus olie -> fjernvarme (215) 5.2 Tons/år/hus olie -> jordvarmepumpe 3.3 Tons/år/hus olie -> jordvarmepumpe + solvarmeanlæg 3.7 Tons/år/hus olie -> naturgas 2.1 Tons/år/hus Konvertere 1 hus á 18 MWh Naturgas -> fjernvarme (28) 2.2 Tons/år/hus Naturgas -> fjernvarme (215) 3.6 Tons/år/hus Naturgas -> jordvarmepumpe 1.8 Tons/år/hus Naturgas -> jordvarmepumpe + solvarmeanlæg 2.1 Tons/år/hus Konvertere 1 hus á 18 MWh Elvarme -> fjernvarme (28) 6.7 Tons/år/hus Elvarme -> fjernvarme (215) 8.1 Tons/år/hus Elvarme -> luft/luft varmepumpe 6. Tons/år/hus Konvertere naturgasområder til fjv (28) Himmelev (1+2), Risø, Roskilde Syd 44 Tons/år Himmelev (3+4), Vindinge, Vor Frue 11 Tons/år Pt. svær at få økonomi i Jyllinge (syd+centrum), Gundsømagle, Ågerup, Store Valby 129 Tons/år Afhænger bl.a. forhold i andre kommuner Viby, Gadstrup og Tune Lufthavn 17 Tons/år Afhænger bl.a. forhold i andre kommuner Resterende ejendomme får varmepumper Tons/år Naturgasområder får varmepumper Himmelev (3+4), Vindinge, Vor Frue 91 Tons/år Alternativ hvis områder ikke får fjernvarme Jyllinge (syd+centrum), Gundsømagle, Ågerup, Store Valby 11 Tons/år Alternativ hvis områder ikke får fjernvarme Viby, Gadstrup og Tune Lufthavn 9 Tons/år Alternativ hvis områder ikke får fjernvarme Tabel 4-7: Oversigt over CO 2-besparelser ved tiltag. På baggrund af gennemgangen i afsnit er der udarbejdet 6 scenarier for udviklingen i varmeforsyningen i Roskilde Kommune i perioden I alle scenarier er der regnet med følgende forudsætninger: Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 28/58

32 CO 2 emission i 29 er på 197 kg/mwh,5% varmebesparelse om året i eksisterende byggeri Forbedrede gennemsnitlige virkningsgrader på individuelle anlæg som følge af gradvis udskiftning: o Naturgasfyr: 87% -> 9% o Oliefyr: 83% -> 86% o Varmepumper: 3% -> 31% Ved nybyggeri regnes med virkningsgrad 1% for naturgaskedler og 35% for varmepumper Lavere CO 2 -emission på fjernvarme fra VEKS (iht. Figur 4-2) Returtemperaturen i Roskilde Forsynings fjernvarmenet reduceres med,5 ºC/år, mens returtemperaturen i Svogerslev Fjernvarmes net reduceres med,2 ºC/år De oliefyrede restpotentialer i fjernvarmeområder konverteres til fjernvarme Forskellene i scenarierne og effekterne er nærmere beskrevet i Tabel 4-8. Scenarie Konvertering til fjernvarme Konvertering til naturgas Basis Ingen 3 oliefyrede 1 Område 1-2, Roskilde syd 2 Område 1-4, Roskilde syd, Vindinge, Vor Frue 3 Område 1-2, Roskilde syd 4 Område 1-4, Roskilde syd, Vindinge, Vor Frue 5 Område 1-4, Roskilde syd, Vindinge, Vor Frue, Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, St. Valby, Viby, Gadstrup, Tune Lufthavn Tabel 4-8: Oversigt over scenarier. huse/år 3 oliefyrede huse/år 3 oliefyrede huse/år Ingen Ingen Ingen Konvertering til varmepumper 3 oliefyrede huse/år 3 oliefyrede huse/år 3 oliefyrede huse/år Naturgas, oliefyr og elvarme uden for fjernvarmeområder konverteres til varmepumper Naturgas, oliefyr og elvarme uden for fjernvarmeområder konverteres til varmepumper Naturgas, oliefyr og elvarme uden for fjernvarmeområder konverteres til varmepumper CO 2 emission i 219 CO 2 besparelse i kg/mwh 28 % 134 kg/mwh 34 % 117 kg/mwh 42 % 8 kg/mwh 61 % 71 kg/mwh 65 % 51 kg/mwh 75 % Basisscenariet er en form for status quo, hvor de eneste konverteringer er, at de oliefyrede restpotentialer i fjernvarmeområderne konverteres til fjernvarme, 3 oliefyrede huse pr. år konverteres fra olie til naturgas, og 3 oliefyrede huse pr. år konverteres fra olie til varmepumper. Scenarie 1 til 5 beskriver forskellige grader af konvertering fra naturgas til fjernvarme, hvor det er større og større områder, der konverteres fra scenarie 1 til scenarie 5. I scenarie 3 til 5 er der endvidere regnet med, at naturgas, oliefyr og elvarme udenfor fjernvarmeområder konverteres til individuelle varmepumper. Figur 4-6 til Figur 4-11 viser for hvert scenarie, hvorledes varmebehovet dækkes. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 29/58

33 Ved basisscenariet ses det, at der ikke sker de store forskydninger mellem de enkelte forsyningsformer. I scenarie 1 og 2 sker der en delvis forskydning fra naturgas og oliefyr til fjernvarme, som følge af konvertering. I scenarie 3, 4 og 5 udfases naturgas, oliefyr og elvarme ved konvertering til enten fjernvarme eller individuelle varmepumper. Konvertering til fjernvarme står for en stor del af CO 2 -besparelsen i scenarie 3 til 5, men scenarierne illustrerer også, hvor vigtigt det er, at få sat skub i konvertering til varmepumper i de områder, der ikke skal fjernvarmeforsynes. I Figur 4-12 er CO 2 -besparelsen i forhold til CO 2 niveauet i 29 vist for hvert scenarie. I basisscenariet er der en CO 2 -besparelse på 28% i løbet af den 1-årige periode. Den forholdsvis store CO 2 - besparelse ved status quo skyldes primært den forventede CO 2 -reduktion i varmeleverancen fra VEKS som følge af en stor grad af omlægning til biomasse på Avedøreværket og Amagerværket. Det vil sige en CO 2 - besparelse som Roskilde Kommune ikke selv er herre over. I basisscenariet falder CO 2 -emissionen til 143 kg/mwh i 219. Konverteringen fra naturgas til fjernvarme i scenarie 1 og scenarie 2 medfører øgede CO 2 -besparelser, således at der opnås en CO 2 -besparelse på 34% i scenarie 1 og på 42% i scenarie 2. I scenarie 1 falder CO 2 - emissionen til 134 kg/mwh i 219, i scenarie 2 CO 2 emissionen til 117 kg/mwh. Den totale udfasning af naturgas, oliefyr og elvarme til henholdsvis fjernvarme og varmepumper i scenarie 3, 4 og 5 vil medføre en CO 2 -besparelse på 61% i scenarie 3, 65% i scenarie 4 og på 75% i scenarie 5. I scenarie 3 falder CO 2 -emissionen til 8 kg/mwh, i scenarie 4 falder den til 71 kg/mwh i 219, mens den i scenarie 5 falder til 51 kg/mwh. 9, 8, 7, Varmebehov [MWh] 6, 5, 4, 3, 2, 1, Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Figur 4-6: Basisscenarie: Fremskrivning af dækning af varmebehov. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 3/58

34 9, 8, 7, Varmebehov [MWh] 6, 5, 4, 3, 2, 1, Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Figur 4-7: Scenarie 1: Fremskrivning af dækning af varmebehov. 9, 8, 7, Varmebehov [MWh] 6, 5, 4, 3, 2, 1, Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Figur 4-8: Scenarie 2: Fremskrivning af dækning af varmebehov. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 31/58

35 9, 8, 7, Varmebehov [MWh] 6, 5, 4, 3, 2, 1, Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Figur 4-9: Scenarie 3: Fremskrivning af dækning af varmebehov Varmebehov [MWh] Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Figur 4-1: Scenarie 4: Fremskrivning af dækning af varmebehov. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 32/58

36 Varmebehov [MWh] Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Figur 4-11: Scenarie 5: Fremskrivning af dækning af varmebehov. CO2-besparelse i forhold til 29 [%] 8% Basisscenarie 7% Scenarie 1 6% Scenarie 2 5% Scenarie 3 4% Scenarie 4 3% Scenarie 5 2% 1% % Figur 4-12: CO 2-besparelse i forhold til 29 for hvert scenarie. Roskilde kommune kan fremme de store besparelser i CO 2 -emissionen i scenarie 1 til 5 kan ved at arbejde for konvertering fra naturgas til fjernvarme samt ved at arbejde for, udskiftning af nedslidte naturgas- og oliefyr til mere miljøvenlige opvarmningsformer. Størrelsen på CO 2 -besparelserne vil afhænge af graden og hastigheden af udskiftning af de individuelle varmeanlæg samt den graden og hastigheden af omlægning til biomasse på Avedøreværket og på Amagerværket. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 33/58

37 5. Status for varmeforsyningen i Roskilde Kommune Dette afsnit giver en status over varmforsyningen i Roskilde Kommune. Varmeplanlægningen frem til i dag bliver gennemgået, der er en oversigt over gældende bestemmelser inden for varmeforsyning i kommunen, og endelig er varmeforsyningen og varmeforbruget i kommunen blevet kortlagt. 5.1 Varmeplanlægning i oprindelige kommuner Den nuværende Roskilde Kommune har siden 1. januar 27 bestået af gl. Roskilde Kommune, gl. Gundsø Kommune og gl. Ramsø Kommune. Energikriserne i 197 erne gav anledning til, at der i 198 erne blev iværksat et landsdækkende planlægningsarbejde vedrørende varmeforsyningsforhold for at mindske energiforbruget til opvarmning samt mindske afhængigheden af især olie. Formålet var i første omgang at øge forsyningssikkerheden, og fokus var derfor i starten især rettet mod udbredelsen af kul og naturgas og anvendelsen af varmeoverskuddet ved kulbaseret (og naturgasbaseret) produktion af el gennem kraftvarmeprincippet og fjernvarmeforsyning. Senere er der kommet målsætninger omkring reduktion af miljøpåvirkningen herunder reduktion af CO 2 - emissionen fra varmeforsyningen. Det gælder også for hver af de tre oprindelige kommuner, hvor varmeforsyningsstrukturen i de bymæssige områder blev fastlagt i varmeplaner i 198 erne. I gl. Roskilde Kommune blev der i årene udarbejdet tre planer: Forslag til delplan for varmeforsyning baseret på naturgas, 1984 Forslag til delplan for varmeforsyning baseret på overskudsvarme, 1984 Oplæg til varmeplan, 1986 I 22 blev der udarbejdet en opdatering varmeplangrundlaget for gl. Roskilde Kommune, hvor der er udarbejdet en status for varmeforsyningen i kommunen. I Gl. Gundsø Kommune blev der udarbejdet følgende planer: Varmeplanlægning, kortlægningsdel, oplæg til delplanen, 1982 Delplan for naturgasområder, 1983 I Gl. Ramsø Kommune blev der udarbejdet følgende planer: Forslag til delplan for varmeforsyng baseret på naturgas, 1982 Oplæg til generel varmeforsyningsplan, 1985 Disse planer for de 3 oprindelige kommuner delte kommunerne op i en række energidistrikter, som skulle forsynes med henholdsvis naturgas, kraftvarme og individuel varmeforsyning (olie, el, varmepumper m.m.). Disse oprindelige energidistrikter ligger også i dag med få ændringer til grund for den geografiske inddeling af Roskilde Kommune i områder med forskellige former for varmeforsyning. Områdeinddelingen er vist i Figur 5-1. Der gælder følgende inddeling: Fjernvarme: Stort set hele Roskilde by (ekskl. størstedelen af Himmelev) og Svogerslev. Naturgas: Risø, Lufthavnen ved Tune, Jyllinge, Himmelev, Viby Sjælland, Gadstrup, Gundsømagle, Veddelev, Vindinge, Ågerup, Vor Frue, Snoldelev, Kamstrup, Gundsølille, Dåstrup, Assendløse og Store Valby. Individuel varmeforsyning: Resten af kommunen inklusive Jyllinge Nordmark. Områdeinddelingerne har sikret, at kommunerne har været inddelt i delområder, der hver især er udlagt til henholdsvis naturgas, fjernvarme eller individuel varmeforsyning. Ved udskiftning til et nyt varmeanlæg sik- Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 34/58

38 rer områdeinddelingen, at der ikke er frit valg af varmeforsyningsform for en ejendom. Herved sikres den samlede økonomi i forsyningsstrukturen, således at opvarmningen bliver omkostningsoptimal for de samlede systems forbrugere. Dermed har varmeplanlægningen i de oprindelige kommuner i 198 erne betydet, at fjernvarme- og naturgasselskaberne har kunnet investere i den nødvendige forsyningsmæssige infrastruktur i form af produktions- og ledningsnet inden for deres respektive forsyningsområder. Varmeplanlægningen i 198 erne betød ligeledes, at det i slutningen af 198 erne blev muligt at etablere en transmissionsledning fra København ud til fjernvarmenettene i Roskilde og Svogerslev. Transmissionsledningen ejes af Vestegnenes Kraftvarmeselskab (VEKS), som Roskilde Kommune sammen med række andre kommuner er medejer af. VEKS transmissionsledning gør, at fjernvarmen i Roskilde og Svogerslev i dag primært leveres fra blok 1 og 2 på Avedøreværket samt affaldsforbrændingsanlæggene Kara/Novoren og Vestforbrænding. For at fremme tilslutningen til fjernvarmen blev der i 1992 gennemført et projekt for tilslutningspligt til fjernvarmenettene i Svogerslev og Roskilde. Da der var tale om ganske mange nye tilslutninger, blev disse fordelt over årene for Roskildes vedkommende og for Svogerslevs vedkommende. Projektet blev godkendt i starten af 1993, og er efterfølgende blevet opdateret årligt gennem de såkaldte allonger eller tillæg. De sidste meddelelser om tilslutningspligt blev - i henhold til planen - meddelt i 1999 og 2 for henholdsvis Roskilde og Svogerslev. De nærmere betingelser for tilslutningspligten inkl. dispensationsmuligheder er gennemgået i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 35/58

39 Figur 5-1: Områdeinddeling i Roskilde Kommune. Turkis angiver naturgas og rød angiver fjernvarme. 5.2 Gældende bestemmelser I det følgende gives der en oversigt over de gældende bestemmelser for varmeforsyningen i Roskilde Kommune baseret på områdeinddelingen i Figur 5-1. I bilag 3 er de gældende bestemmelser vist i oversigtsform Fjernvarmeområder (Roskilde og Svogerslev) For alle nuværende og fremtidige fjernvarmekunder hos Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme gælder tilslutningsforbliven. Det er altså ikke muligt at blive koblet fra fjernvarmen igen, når man først er koblet på. Der er dog ingen aftagepligt, hvilket betyder, at der er mulighed for at bruge en anden form for opvarmning i større eller mindre grad, forudsat at denne opvarmningsform er tilladt. Man skal dog til hver en tid betale de faste afgifter for fjernvarmen. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 36/58

40 Der er forbud mod at etablere elvarme i nybyggeri. Desuden er nybyggeri i en række områder pålagt tilslutningspligt til fjernvarmen gennem lokalplaner. Der er med projektet fra 1993 og tilhørende allonger/tillæg indført tilslutningspligt for eksisterende ejendomme indenfor de to fjernvarmeselskabers varmeforsyningsområder. Fristen for tilslutning til fjernvarmenettet for eksisterende bebyggelse er 9 år fra den dato, hvor tilslutningspligten er meddelt ejendommens ejer. Følgende bygninger er ifølge 15 i tilslutningsbekendtgørelsen undtaget tilslutningspligten: 1. Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning f.eks. fjernvarme på grund af nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens skøn vil være uforholdsmæssig bekostelig. 2. Bygninger, hvor mere end 5% energien til opvarmning og varmt brugsvand hidrører fra vedvarende energi. Det vil sige, bygninger, som opvarmes med et eller flere af disse anlæg: solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr. 3. Bygninger, hvor mere end 5% af energien til opvarmning og varmt vand hidrører fra overskudsvarme fra produktionsvirksomhed. 4. Bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække. 5. Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. 6. Lavenergibygninger, bygninger, hvor det kan dokumenteres, at de på tidspunkt for deres opførelse eller ombygning opfylder de gældende klassificeringskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet. Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan ikke senere kræve sig fritaget for tilslutning under henvisning il ovenstående bestemmelser. Tidsfristen for tilslutning til fjernvarmenettet kan i særlige tilfælde efter ansøgning forlænges udover de 9 år. Skal væsentlige dele af bygningens varmeinstallation udskiftes indenfor fristen på de 9 år, skal tilslutning til fjernvarmenettet ske samtidig med denne udskiftning. Det vil sige indenfor de to fjernvarmeselskaber er det praktisk taget kun ejendomme med dispensation, der ikke på nuværende tidspunkt er tilsluttet fjernvarmenettene. Der er dog enkelte ejendomme der på grund af fejl er faldet udenfor tilslutningspligten Naturgasområderne Bestemmelsen om forbud mod elvarme i nye bygninger gælder også for naturgasområderne. Derimod er der kun tilslutningspligt for nybyggeri, såfremt dette står i den respektive lokalplan for området. Der er ikke aftagepligt Individuelt forsynede områder Valget af opvarmningsform i de individuelt forsynede områder er op til ejendommens ejer. For nybyggeri er elopvarmning dog ikke tilladt. 5.3 Kortlægning af varmeforbrug i Roskilde Kommune Den nuværende varmeforsyning i Roskilde Kommune er kortlagt på baggrund af et udtræk fra BBR-registret, suppleret med oplysninger fra de kollektive forsyningsselskaber: Roskilde Forsyning, Svogerslev Fjernvarme og HNG. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 37/58

41 5.3.1 Bygningsmassen og nettovarmebehov Det samlede datagrundlag fra BBR-registret indeholder informationer fra opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på 6,3 mio. m². Tabel 5-1 viser nøgletal for de varmeforsynede bygninger i Roskilde Kommune. Antal bygningsenheder i alt Samlet bygningsareal m² Samlet nettovarmebehov Specifikt nettovarmebehov Nettovarmeforbrug pr. bygningsenhed Tabel 5-1: Nøgletal for varmeforsynede bygninger i Roskilde Kommune MWh 127 kwh/m² 34 MWh/bygn. I Tabel 5-2 er vist fordeling af bygningernes anvendelsesformer. Det ses, at parcel- og stuehuse og etageboliger står for henholdsvis 52% af etagearealet og 6% af nettovarmebehovet. Det opvarmede etageareal for Roskilde Kommune svarer til 1% af landets samlede opvarmede bygningsmasse. Anvendelsesform Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l. kontor, handel, lager, off. adm. Undervisning, forskning o.l. Sommerhuse Ferie- og fritidsformål Antal bygninger Areal m² Nettovarmebehov MWh Total Tabel 5-2: Fordeling af bygningernes anvendelsesformer I Tabel 5-3 er de bygningsenheder fordelt aldersmæssigt. Bygninger fra før 193 og bygninger fra perioden udgør 53% af nettovarmebehovet. Periode Antal bygninger Areal m² Før Nettovarmebehov MWh Total Tabel 5-3: Aldersmæssig fordeling af bygningerne. Figur 5-2 illustrerer fordelingen af nettovarmebehovets fordeling på bygningsanvendelse, hvoraf det fremgår at en stor del af varmebehovet udgøres af parcel- og stuehuse og etageboliger. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 38/58

42 Fordeling 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Varmebehov Areal P a r c e l - o g s t u e h u s e R æ k k e -, k æ d e - o g d o b b e l t h u s e E t a g e b o l i g b e b y g g e l s e A n d e n h e l å r s b e b o e l s e A v l - o g d r f t s b y g n i n g F a b r i k k e r, v æ r k s t e d e r o. l. k o n t o r, h a n d e l, l a g e r, o f f. a d m. U n d e r v i s n i n g, f o r s k n i n g o. l. S o m m e r h u s e F e r i e - o g f r i t i d s f o r m å l Figur 5-2: Det opvarmede areal og nettovarmebehovets fordeling på bygningsanvendelse. Figur 5-3 viser med søjler bygningsmassen fordelt efter bygningsalder og med en linje det samlede nettovarmebehov ligeledes fordelt på bygningsalder. Det ses, at der blev bygget mange bygninger i perioderne og ,5 25 2, 2 Areal [mio. m²] 1,5 1, 15 1 Nettovarmebehov [GWh],5 5, Før Areal Varmebehov Figur 5-3: Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Varmeforsyningsformer og CO 2 -emissioner Tabel 5-4 viser hvorledes bygningsmasse, nettovarmebehov og CO 2 -emission fordeler sig på forsyningsform. Middel CO 2 -faktoren for opvarmning af bygningsmassen i Roskilde Kommune er estimeret til 197 kg/mwh. Den tilsvarende CO 2 -faktor på landsplan ligger på ca. 18 kg/mwh. Forsyningsform Areal Nettovarmebehov CO 2 -emission m² MWh/år Tons/år Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 39/58

43 Total Tabel 5-4: Fordeling af bygningsareal, nettovarmebehov og CO 2-emission på forsyningsform. Figur 5-4 viser CO 2 -emissionstal for forskellige varmeforsyningsformer. CO 2 -emissionstallet er angivet som kg pr. MWh an bygning. 6 5 CO2-emissionstal [kg/mwh] Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Oliefyr Elvarme Figur 5-4: CO 2-emissionstal i kg pr. MWh an bygning for forskellige varmeforsyningsformer. Figur 5-5 viser hvorledes bygningsmassen er fordelt på forsyningsform. Figur 5-6 viser hvorledes nettovarmebehovet er fordelt på forsyningsform. Figur 5-7 viser hvorledes CO 2 -emissionen er fordelt på forsyningsform. Roskilde Kommune, opvarmet areal 2% 1% 6% 12% 54% Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet 25% Figur 5-5: Bygningsmassen fordelt på forsyningsform. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 4/58

44 Roskilde Kommune, nettovarmebehov 2% 1% 6% 13% 53% Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet 25% Figur 5-6: Nettovarmebehovet fordelt på forsyningsform. Roskilde Kommune, CO 2 -emission 2% 1% 15% 3% 22% Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet 3% Figur 5-7: CO 2-emission fordelt på forsyningsform. Det ses, at 79 % af det opvarmede areal er tilsluttet kollektive varmeforsyningsanlæg i form af enten fjernvarme eller naturgas, mens fjernvarme og naturgas kun står for 6 % af CO 2 -emissionen Fordeling på geografiske områder i Roskilde Kommune Bygningsmassen og nettovarmebehovet er fordelt på geografiske områder i kommune. Fordelingen er sket ved hjælp af BBR-registrets informationer om ejerlav. Denne måde at fordele på gør dog, at man ikke direkte kan aflæse restpotentialerne for tilslutning til de kollektive varmeforsyningsanlæg for de enkelte områder, idet mange af ejerlavene omfatter både kollektivt og individuelt forsynede områder. Det skal bemærkes: Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 41/58

45 Risø er inkluderet i Veddelev Tune lufthavn og Tjæreby er inkluderet i Vor Frue Assendløse, Dåstrup og Truelstrup er inkluderet i Viby Hastrup er inkluderet i Snoldelev Brordrup og Skalstrup er inkluderet i Gadstrup. Tabel 5-5 og Tabel 5-6 viser henholdsvis areal og nettovarmebehov fordelt på geografiske områder og forsyningsform. Den del der under øvrige er anført udfor naturgas henfører til ejendomme i Ørsted og Tågerup, der øjensynligt er naturgasforsynede. Samtidig er en ejendom i Østrup sandsynligvis fejlagtigt i BBR opgivet som naturgasforsynet. Område Areal, m² Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Total Roskilde Jyllinge Himmelev Viby Svogerslev Gadstrup Gundsømagle Veddelev Vindinge Ågerup Vor Frue Snoldelev Kamstrup Gundsølille Øvrige Total Tabel 5-5: Bygningsmassen fordelt på geografiske områder og forsyningsform. Område Roskilde Jyllinge Himmelev Viby Svogerslev Gadstrup Gundsømagle Veddelev Vindinge Ågerup Vor Frue Snoldelev Kamstrup Gundsølille Øvrige Nettovarmebehov, MWh Fjernvarme Naturgas Oliefyr Elvarme Varmepumper Andet Total Total Tabel 5-6: Nettovarmebehov fordelt på geografiske områder og forsyningsform. Figur 5-8 viser CO 2 -emissionen i kg/mwh for hvert af områderne. Det ses, at Roskilde og Svogerslev, der begge er fjernvarmeforsynede, skiller sig ud med de laveste CO 2 -emissioner pr. varmeenhed. Samtidig ses det, at Jyllinge har den største CO 2 -emissioner pr. varmeenhed. Det skyldes, at der i Jyllinge er en meget høj andel af elopvarmede bygninger. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 42/58

46 Roskilde Kommune, CO2-emission 35 CO2-emission [kg/mwh] R o s k i l d e J y l l i n g e H i m m e l e v V i b y S v o g e r s l e v G a d s t r u p G u n d s ø m a g l e V e d d e l e v V i n d i n g e Å g e r u p V o r F r u e S n o l d e l e v K a m s t r u p G u n d s ø l i l l e Ø v r i g e Figur 5-8: CO 2-emission for de forskellige områder i Roskilde Kommune. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 43/58

47 6. Grundlaget for den kommunale varmeplanlægning I dette afsnit beskrives grundlaget for den kommunale varmeplanlægning. Afsnittet starter med en gennemgang af Danmarks klimaforpligtigelser gennem internationale klimaaftaler samt en gennemgang af EU's og Danmarks miljø- og energipolitik. Afsnittes sluttes af med en kort beskrivelse af gældende love og bekendtgørelser inden for varmeforsyningsområdet. 6.1 Danmarks klimaforpligtigelser De nationale og internationale energi- og miljøpolitiske målsætninger er blevet stadig skærpet de senere år. Den nationale målsætning i dag er, at Danmark på sigt skal blive CO 2 -neutral og uafhængig af fossile brændsler. De skærpede målsætninger har også påvirket varmeforsyningssektoren, hvor fokus er at sikre, at den termiske komfort kan tilfredsstilles på en samfundsøkonomisk og miljømæssig fordelagtig måde. Forpligtigelser, mål og lovgivning kan grupperes i følgende hovedgrupper: Internationale klimaaftaler EU's miljø- og energipolitik Danmarks miljø- og energipolitik Gældende dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet Internationale klimaaftaler Ved FN's verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 underskrev 155 lande en klimakonvention, der sigter mod at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren. Konventionen trådte i kraft i 1994, og der er efterfølgende afholdt en række møder mellem de underskrivende parter. Den tredje partskonference fandt sted i Kyoto, Japan i december Den blev afsluttet med vedtagelsen af et internationalt juridisk bindende tillæg til klimakonventionen, den såkaldte Kyoto-protokol, til ikrafttrædelse d. 16. februar 25. Protokollen er i dag tiltrådt af 189 lande, herunder Danmark, og sætter konkrete lofter over de industrialiserede landes udledninger af CO 2 samt fem andre drivhusgasser. For EU-landene betyder Kyoto-protokollen, at de som gennemsnit skal reducere deres udslip af drivhusgasser med 8% i perioden 28 til 212, målt i forhold til 199-niveauet. Ved den efterfølgende fordeling forpligtede Danmark sig til at reducere CO2 med 21% i samme periode målt i forhold til 199-niveauet. Da der kun er fastlagt bindende reduktionsmål for Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode, så forhandles der i UNFCCC regi om, hvordan målsætningerne for Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode skal være, hvor lang den skal være, hvilke gasser den skal omfatte, om indregningen af skov i de rige lande skal ændres og hvordan de fleksible mekanismer skal se ud i fremtiden. Da der ikke er enighed om kravene i Kyoto-protokollen for anden forpligtelsesperiode er det således uvist, hvordan funktionen af de internationale fleksible mekanismer, og dermed også af funktionen af EU s kvotemarked for CO2 kommer til at foregå fremover Miljø- og energipolitik i EU Inden for EU sker der en stadig skærpelse af den fælles miljø- og energipolitik. Hvad angår Kyoto-aftalens miljømålsætning har EU som ovenfor nævnt forpligtet sig samlet til en reduktion på 8% i i forhold til 199, men med forskellig byrdefordeling af forpligtelserne landene imellem. Det danske reduktionsmål på 21% er blandt de højeste i verden, og da den faktiske danske CO 2 -udledning ved indgangen til 28 stor set er det samme som tilbage i 199, venter der en stor udfordring de kommende år for at opfylde målet. Den danske reduktionsforpligtelse er som følge af EU s kvotehandelsdirektiv opdelt i reduktionskrav til de kvoteomfattede sektorer og de ikke kvoteomfattede sektorer. De kvoteomfattede sektorer, som omfatter de Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 44/58

48 energiintensive virksomheder i EU hhv. Danmark har fået et eget reduktionskrav, samt gratis fået tildelt en mængde udledningsrettigheder efter historisk udledning. Skal en virksomhed bruge flere udledningsrettigheder kan den købe dem på EU s kvotemarked, og har den for mange, så kan den sælge. Desuden kan en del af forpligtelserne dækkes med CO 2 -kreditter fra andre industrilande via såkaldte joint implementation projekter og indregning af reduktioner fra gennemførelse af reduktionsprojekter i udviklingslande gennem de såkaldte CDM-projekter. I Danmark omfatter de kvoteomfattede sektorer ca. 38 større produktionsenheder. I varmeforsyningssektoren betyder det, at den er opdelt i en kvotebelagt del bestående af energiproducerende anlæg på mindst 2 MW indfyret effekt og en ikke-kvotebelagt del, der omfatter energiproducerende anlæg på mindre end 2 MW indfyret effekt. I Roskilde Kommune omfatter varmeforsyningens kvotebelagte del således elvarme og eldrevne varmepumper samt fjernvarme i henholdsvis Roskilde og Svogerslev (begge fjernvarmenet er koblet på VEKS kraftvarmesystem). Den ikke-kvotebelagte del omfatter derimod varmeforsyning baseret på olie- og naturgasfyr. Kravene til reduktioner i den kvotebelagte del bliver fra 213 samlet som et EU krav. Tildeling af udslipsrettigheder vil kun ske gratis for en del af de omfattede virksomheder, og kun til en del af deres udledning. Og tildelingen vil ikke ske i forhold til historiske udledninger, men derimod på grundlag af en benchmark af de 1 % bedste virksomheder inden for hver kategori. Energivirksomheder skal fra start købe alle udledningsrettigheder på en af de 27 nationale auktioner fra 213. EU har vedtaget at reducere sin udledning med 2 % i 22 og hvis andre lande gennemfører tilstrækkelige sammenlignelige reduktioner så 3%. Dette giver EU mål for den kvotebelagte sektor, men giver nationale reduktionsmålsætninger for de ikke kvotebelagte sektorer, som fortrinsvis omfatter landbruget, transporten og bygningers fossile energiforbrug bortset fra fjernvarme. For den ikke-kvotebelagte del er det således et nationalt og lokalpolitisk ansvar at sikre, at CO 2 - besparelser gennemføres. Samtidig har EU har også opsat mål i EU's klima- og energipakke. Samlet vil kommissionen have medlemslandene til at reducere deres udslip af drivhusgasser i 22 med 2 % set i forhold til 199 EU har også opstillet et bindende mål om, at 2 % af energien i 22 skal komme fra vedvarende energikilder som vindmøller, solceller, biogas, vandkraft og lignende. For Danmark svarer dette mål til 3 % VE i 22, som forventes at medføre, at el-produktionen skal have 5 % VE i 22. Da VE procenten er relativ, så vil indsatsen for energibesparelser have indflydelse på, hvor megen VEproduktion, der skal til at opfylde procentkravet. Jo mindre energiforbrug, jo færre vindmøller behøver vi for at dække 5 % af strømmen med VE. Derudover er der nedenfor nævnt en række EU-direktiver, som må anses at få indflydelse på fremtidig varmeplanlægning i medlemslandene og herunder Danmark: Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede el-marked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO 2 Direktivet om energianvendelse i bygninger, som skal fremme energikravene til bygninger i form af bedre isolering, installation af energieffektiv teknik og anvendelse af vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde bl.a. gennem opstilling af en energiramme, hvor der tages hensyn til geografi, klima og lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi Direktivet om vedvarende energi, som stiller krav om mere vedvarende energi i landene frem til 22 som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og dermed både forbedre EU s forsyningssikkerhed og mindske udslippet af CO2 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 45/58

49 Direktivet om energieffektivisering, som opstiller ikke-bindende krav til en relativ reduktion af energiforbruget på 2 % svarende til en absolut reduktion på mellem 8 13 %. Dette direktiv indeholder de mest omkostningseffektive virkemidler i form af besparelser i bygningers energiforbrug Danmarks miljø- og energipolitik Regering og Folketing skærper til stadighed de energipolitiske målsætninger, hvor fokus især er rettet mod dels energibesparelser dels omlægning til mere miljøvenlig energi - og i særlig grad med det formål at opnå reduktion af CO 2 -udledningerne. I det følgende beskrives: Regeringens langsigtede energipolitik frem til 225 Folketingets energiaftale af 21. februar 28 Folketingets aftale af 1. juni 25 om den fremtidige energispareindsats Regeringens langsigtede energipolitik frem til 225 Regeringen fremlagde den 19. januar 27: 'En visionær dansk energipolitik 225'. Udspillet beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod år 225 og de initiativer, som skal iværksættes for at nå målene. Regeringens mål af særlig betydning for varmeforsyningen er: 1. At der skal ske en reduktion af anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 % i forhold til i niveauet i 27, 2. Energispareindsatsen skal forøges med 1,5 % årligt, samt 3. Andelen af vedvarende energi skal forøges til mindst 3 % af energiforbruget i 225. I regeringens udspil omfatter mere konkret følgende tiltag: Fra 21 gives husholdninger og virksomheder tilskud til at gennemføre energibesparelser ved at sælge energisparebeviser til energiselskaberne; Sikre at der sker besparelser i energiforbruget i de sektorer, der ikke er omfattet af CO 2 - kvoteordningen; Afsætte midler til informationskampagner om energibesparelser i bygninger; Reformere og effektiviseres støttesystemet til fremme af vedvarende energi; Mere biogas, mere vindenergi og bedre energiudnyttelse af affald; Kampagne for flere varmepumper i husholdningerne; Oprette et nyt statsligt finansieret program for udvikling og demonstration af ny energiteknologi; Frem til 21 hvert år afsættes 1 mia. kr. til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier. Overordnet er det visionen, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas Folketingets energiaftale af 21. februar 28 Folketinget indgik 21. februar 28 en omfattende energiaftale, der blandt andet skal sikre bedre vilkår for vedvarende energi som biomasse og biogas med det mål at vedvarende energi i 211 skal dække 2% af Danmarks energiforbrug. Samtidig er vedtaget to mål for energispareindsatsen: I 213 skal energiforbruget være faldet med 2 % i forhold til 25, og i 22 skal energiforbruget være faldet med 4 % i forhold til 26. Kravene er dog næsten enslydende, da energiforbruget i Danmark steg med 1,75 % fra 25 til 26. Et af aftalens fokusområder er øget udbredelse af fjernvarme og indpasning af varmpumper. På Side 5 i aftalen står der således under oversigt over analyser, som regeringen forpligter sig til i henhold til energiaftale: "Effektivisering af energiproduktionen og -konverteringen: Varmepumper i fjernvarmesystemet og konvertering fra naturgas til fjernvarme: Oplæg forelægges til drøftelse for parterne senest 1. januar 29". De Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 46/58

50 kommende analyser, som regeringen har forpligtet sig til at gennemføre, vil vise om der kommer specifikke virkemidler til at fremme konverteringen til fjernvarme. Sådanne tiltag kan sætte skub i udbredelsen af fjernvarme i Roskilde Kommune på bekostning af naturgas. Som følge af aftalen har Klima- og Energiministeren den 27. januar 29 sendt et brev til samtlige kommunalbestyrelser med opfordring til at udnytte de muligheder, der måtte være i de enkelte kommuner for konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme, samt at kommunen aktivt arbejder for at sætte skub i udarbejdelsen af projektforslag Folketingets aftale om den fremtidige energispareindsats Med Folketingets politiske aftale af 1. juni 25 om den fremtidige energispareindsats skal net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie styrke indsatsen inden for energibesparelser som udmøntet i tilhørende bekendtgørelser. Målet er, at det samlede energiforbrug (ekskl. transport) skal falde. For perioden fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,75 % af energiforbruget i 23 eller svarende til en reduktion på ca. 2 mio. tons CO 2 ækv. pr. år. De øgede besparelser skal bl.a. opnås ved: At net- og distributionsselskaberne indenfor el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser; der er den 2. november 29 indgået aftale mellem Klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne om selskabernes fremtidige energispareindsats som fastsætter et samlet årligt besparelsesmål på 6,1 PJ At der i forbindelse med implementering af lov om energibesparelser i bygninger vil blive fastsat en hyppighed for den regelmæssige mærkning af store bygninger til max 5 år, og at gyldigheden af energimærker for små bygninger skal fastsættes til max 5 år At net- og distributionsselskaber prioriterer varmebesparelser. Som led heri skal de bl.a. indgå aftaler med byggebranchen om pakke- og standardløsninger. Folk skal kunne henvende sig for at få råd om realisering, herunder også finansiering At kommunerne og regionerne lever op til samme krav om energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser, med op til 5 års tilbagebetalingstid, som de statslige institutioner. I bilag 1 er der en nærmere beskrivelse af Folketingets aftale om den fremtidige energispareindsats Finanslov 21 I finansloven for 21 er der afsat 4 mio. kr. til en skrotningsordning for gamle oliefyr. Skrotningsordningen går på, at der ydes tilskud til at skrotte gamle oliefyr og udskifte dem med mere miljøvenlig forsyningsformer som varmepumpe, fjernvarme og solvarme. Ordningen starter 1. marts Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet Foruden den i forrige afsnit beskrevne nationale miljø- og energipolitik med lovgivning, aftaler og formulering af de fremtidige nationale mål og visioner, er der et gældende lovgrundlag, der danner retningslinjerne for den kommunale varmeplanlægning. For Roskilde Kommunes som varmeplanmyndighed udgøres det lovgivningsmæssige grundlag af nedenstående love, bekendtgørelser og regler: Varmeforsyningsloven Projektbekendtgørelsen Tilslutningsbekendtgørelsen Planloven Bygningsreglement 28 Indholdet af ovenstående lovgrundlag er nærmere beskrevet i bilag 2. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 47/58

51 Bilag 1 Folketingets aftale om den fremtidige energispareindsats Med Folketingets politiske aftale af 1. juni 25 om den fremtidige energispareindsats skal net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie styrke indsatsen inden for energibesparelser som udmøntet i tilhørende bekendtgørelser. Målet er, at det samlede energiforbrug (ekskl. transport) skal falde. For perioden fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,75 % af energiforbruget i 23 eller svarende til en reduktion på ca. 2 mio. tons CO 2 ækv. pr. år. Målene er senere i energiaftalen fra 21. februar 28 ændret til at bruttoenergiforbruget i 22 skal være reduceret med 4% i forhold til 26. De øgede besparelser skal bl.a. opnås ved: At net- og distributionsselskaberne indenfor el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser; der er den 2. november 29 indgået aftale mellem Klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne om selskabernes fremtidige energispareindsats som fastsætter et samlet årligt besparelsesmål på 6,1 PJ At der i forbindelse med implementering af lov om energibesparelser i bygninger vil blive fastsat en hyppighed for den regelmæssige mærkning af store bygninger til max 5 år, og at gyldigheden af energimærker for små bygninger skal fastsættes til max 5 år At net- og distributionsselskaber prioriterer varmebesparelser. Som led heri skal de bl.a. indgå aftaler med byggebranchen om pakke- og standardløsninger. Folk skal kunne henvende sig for at få råd om realisering, herunder også finansiering At kommunerne og regionerne lever op til samme krav om energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser, med op til 5 års tilbagebetalingstid, som de statslige institutioner. Rammerne for forsyningsselskabernes energispareindsats blev nærmere fastlagt i efterfølgende politiske tiltag og lovgivning: Aftalen af 2. november 29 mellem Klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne indenfor el, naturgas, fjernvarme og olie Bekendtgørelse nr. 38 af 26. marts 21 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Generelt fokuseres der med denne energispareindsats på det endelige energiforbrug (slutforbruget af energi) inkl. nettab. Energiforsyningsselskaberne skal således sikre, at alle forbrugere i deres forsyningsområde årligt får bedre information om udviklingen i deres energiforbrug, og de skal give deres forbrugere generel information om energiforbrug og muligheder for energibesparelser. I Roskilde kommune skal varmeforsyningsselskaberne således informere deres forbrugere om udviklingen i deres energiforbrug, og i perioden skal de større fjernvarmeselskaber (dvs. selskaber med en varmelevering an net over 1 TJ i 24) realisere dokumenterbare energibesparelser hos deres forbrugere inden for overordnede ramme på ca. 1,75 % om året. Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarmecentral a.m.b.a. er begge omfattet af at skulle realisere dokumenterbare energibesparelser hos forbrugerne. HNG I/S er ligeledes forpligtet til at skulle realisere dokumenterbare energibesparelser hos forbrugerne. De reelle besparelser kan i praksis variere fra sted til sted, men til dokumentation af energibesparelser på en standardiseret måde har Energistyrelsens udgivet det såkaldte Standardværdikatalog. Med Standardværdikataloget kan energibesparelsen opgøres ved hjælp af en standardværdi, som er godkendt af Energistyrelsen. Formålet med standardværdier for energibesparelser er at forenkle og simplificere opgørelsen af de realiserede energibesparelser. Standardværdien er således en officielt fastlagt gennemsnitsbesparelse, og værdien svarer derfor ikke nødvendigvis den reelle besparelse, som er opnået i den konkrete situation. På visse betingelser kan realiserede besparelser for varmekunden tilskrives forsyningsselskabet. Der skal bl.a. være indgået aftale med varmeforbrugeren inden energispareaktiviteten er gennemført, og der kan kun Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 48/58

52 medregnes de besparelser, som er dokumenterede i overensstemmelse med Energistyrelsens opstillede krav. Hovedprincippet er, at selskaberne har en entydig dokumentation af alle realiserede energibesparelser, hos de enkelte varmekunder, og det skal være muligt efterfølgende at checke, om besparelsen rent faktisk er gennemført. De dokumenterede energibesparelser repræsenterer i øvrigt en værdi. Således at registreringsretten til overskydende besparelser kan sælges til andre, der ikke selv har fået gennemført påbudte besparelser. Derudover er rammerne for kommunernes og regionernes energispareindsats under fastlæggelse ud fra forhandlinger med regeringen. Alle kommunale og regionale bygninger er omfattet af pligten til regelmæssig energimærkning af en energikonsulent hvert 5. år, uanset bygningens størrelse, og desuden har Kommunernes Landsforening og Energistyrelsen tidligere indgået en aftale frem til 212, om at kommunale bygninger skal gennemføre energibesparelser, dersom tilbagebetalingstiden er under 5 år. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 49/58

53 Bilag 2 Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet Varmeforsyningsloven Lov nr. 347 af 17. maj 25 om varmeforsyning udgør grundstammen i reguleringen af varmeforsyningen i Danmark. Formålet med loven er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand samt formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Med loven henlægges varmeforsyningsplanlægning under kommunernes ansvar. Det påhviler kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen samt udarbejde og godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg. I øvrigt påhviler det kommunen at udarbejde projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg samt projekter om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at anvende bestemte former for energi og brændsel i deres produktion. Det påhviler ligeledes kommunerne at føre tilsyn med udviklingen i den kollektive varmeforsyning i kommunen. Ifølge loven er kommunerne ikke længere forpligtet til at opdatere deres oprindelige varmeplaner. Myndighedsbehandlingen sker alene ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af varmeforsyningsprojekter. De eksisterende varmeplaner og herunder områdegrænser for de forskellige forsyningsområder i kommunen fra før 199 gælder dog fortsat indtil de område for område afløses af varmeforsyningsprojekter. Ud over varmeforsyningsloven findes der en række love og bekendtgørelser, der kan have større eller mindre betydning for kommunernes myndighedsansvar for varmeplanlægningen. Kommunerne skal f.eks. i sagsbehandlingen efterkomme offentlighedslovens samt forvaltningslovens bestemmelser for myndighedsudøvelsen. Det skal tillige bemærkes, at Energiministeren med hjemmel i Varmeforsyningsloven allerede tilbage i 1994 pålagde samtlige kommunalbestyrelser at forbyde at etablere elvarme som hovedopvarmningskilde i alle nye og eksisterende huse med vandbårent centralsystem, hvis husene ligger i et område, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning, dvs. naturgas eller fjernvarme. Ejendomme med centralvarmeanlæg må således ikke fjerne radiatorer, varmtvandsbeholder m.v. og etablere elvarme i stedet. Forbud mod el-opvarmning af eksisterende og ny bebyggelse inden for området nedlægges i forbindelse med godkendelse af varmeforsyningsprojekter. Kommunalbestyrelsen skal dog give dispensation fra elvarmeforbuddet til ny bebyggelse, der opføres som lavenergihuse. Som nævnt danner varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser rammerne for kommunernes myndighedsansvar. De to vigtige bekendtgørelser, der nærmere udmønter lovens regler, er i den sammenhæng projektbekendtgørelsen og tilslutningsbekendtgørelsen. Projektbekendtgørelsen Ifølge Bekendtgørelse nr af 13. december 25 om godkendelse af varme-forsyningsprojekter skal kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommune. Planlægningen skal bruges som grundlag for Kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen skal sørge for: At planlægge varmeforsyningen og den i varmeforsyningslovens 9 angivne omlægning af eksisterende produktionsanlæg At drage omsorg for at der udarbejdes projekter herfor Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 5/58

54 At behandle og godkende projekter der opfylder gældende betingelser mv. At påse at projekter gennemføres inden for de gældende frister, evt. i form af et påbud. Kommunalbestyrelsen skal tillige sørge for, at varmeplanlægningen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning bl.a. i forbindelse med revision af kommuneplaner og vedtagelse af lokalplaner. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af Kommunalbestyrelsen, hvis projektet er samfundsøkonomisk fordelagtig, og hvis projektet ikke ændrer på områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen. Sidstnævnte kan dog godt ske, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentligt. Derudover fremgår det af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende etablering af naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomassebaseret fjernvarme, kraftvarme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning. Med hensyn til godkendelse af projekter for varme- og kraftvarmeproduktionsanlæg kan Kommunalbestyrelsen kun godkende produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraftvarmeanlæg. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Derudover fremgår det, at Kommunalbestyrelsen ved projekter for kraftvarmeanlæg kun kan godkende brændslerne: naturgas, biomasse, biogas - herunder lossepladsgas og anden forgasset biomasse, eller affald. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, og anden forgasset biomasse såfremt der er et lokalt ønske herom, og såfremt fjernvarmeværket kan erhverve gassen til priser, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjernvarmeværket ellers har adgang til. Med hensyn til godkendelse af projekter for blokvarmecentraler, som ligger i nærheden af fjernvarmeforsynede områder, kan Kommunalbestyrelsen kun godkende projekter, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme. Med hensyn til projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg skal de kollektive forsyningsselskaber udarbejde en ansøgning for projekter for kollektive energiforsyningsanlæg og fremsende den til Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Ansøgningen skal indeholde: 1. De ansvarlige for projektet, 2. Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, 3. Fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret samt anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget. 4. Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om natur-gasforsyning 5. Tidsplan for etableringen, 6. Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, 7. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl., 8. Økonomiske konsekvenser for brugerne, 9. Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, og 1. Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 51/58

55 Kommunalbestyrelsen har til opgave at underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til Kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændringer i områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber m.v. inddrages. Kommunalbestyrelsen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen sikre, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kommunalbestyrelsen skal underrette om godkendelsen til projektansøger og til de berørte forsyningsvirksomheder og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, med oplysning om klageadgang og klagefrist. Projektbekendtgørelsen afskærer ikke kommunen fra at udøve skøn over, hvilke projekter der bør analyseres og gennemføres. I tilfælde af, at projektforslag indebærer, at fjernvarmen breder sig ind på områder udlagt til naturgas, hindrer Energiklagenævnets afgørelser dog ikke naturgasselskabet i at kræve erstatning eller eventuelt anlægge søgsmål om erstatningskrav mv. Dialogen er derfor af stor betydning i sådanne sager. Til eksempel kan nævnes, at HNGs i forbindelse med konvertering af naturgaskunder til fjernvarme i Storkøbenhavn har indgået aftale med Vestforbrænding, Holte Fjernvarme og Gentofte Kommune Kraftvarme om kompensation for mistede distributionsindtægter på pt.,98 kr./m3 gas. Aftalen løber frem til og med år 214, hvor HNG ledningssystem er planlagt afskrevet. Tilslutningsbekendtgørelsen Ifølge Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 28 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg har Kommunalbestyrelsen kompetence til at pålægge hele eller en del af kommunen tilslutningspligt til enten naturgas eller fjernvarme. Tilslutningspligten kan både pålægges ny og eksisterende bebyggelse. For eksisterende bebyggelse er der en frist for de berørte grundejere på 9 år efter, at ejeren af ejendommen har fået besked herom. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at en eksisterende ejendom tilsluttes det kollektive varmeforsyningsanlæg inden udløbet af 9 års fristen. Det gælder, hvis der er forsyningsmulighed fra varmeforsyningsanlægget, og hvis ejendommen i øvrigt skal have udskiftet væsentlige varmeinstallationer. Kommunalbestyrelsen kan også pålægge ejendomme, der allerede er tilsluttet fjernvarme eller naturgas, at de skal forblive tilsluttet hertil. Dette kaldes forblivelsespligt. Proceduren og retsvirkningerne er de samme som for almindelig tilslutningspligt, men pligten træder i kraft samtidig med, at pålægget meddeles ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen kan pålægge tilslutningspligt på baggrund af et projektforslag eller i en lokalplan med hjemmel i planloven. Hvis Kommunalbestyrelsen pålægger tilslutningspligt på baggrund af et projektforslag, skal dette blandt andet: vise de konkrete ejendomme, der er omfattet en tidsplan for den konkrete tilslutning forbrugerøkonomien tilslutningspligtens retsvirkninger hvilke ejendomme, der ikke kan pålægges tilslutningspligt Desuden skal områdets grundejere høres, inden kommunen træffer den endelige beslutning om tilslutningspligt. Grundejerne kan f.eks. gøre opmærksom på, hvis de mener, at de falder ind under én af undtagelserne. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 52/58

56 Kommunalbestyrelsen beslutning om tilslutningspligt skal meddeles skriftligt til ejendommens ejer, og kommunalbestyrelsen skal tinglyse tilslutningspligten på ejendommen. Ifølge bekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen give nye huse, der opføres som lavenergihuse, dispensation fra tilslutningspligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg, og Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve, at et eksisterende lavenergihus tilsluttes det kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er ud fra en overordnet vurdering af, at mange lavenergihuse i dag som opføres så velisolerede og energieffektive, at fjernvarme ofte ikke kan betale sig hverken for husejerne eller for fjernvarmeselskabet. Tilslutningspligten for nybyggeri indebærer, at ejendommenes ejer uanset andet er forpligtet til: at lade forsyningsselskabet lave de tekniske anlæg (ledninger og lignende) at betale et engangsbeløb til at dække udgifterne hertil (tilslutningsafgiften) at betale den del af varmeregningen, der omfatter de faste udgifter. Den berørte ejer kan derimod ikke pålægges aftagepligt selvom der er tilslutningspligt, men skal dog betale for tilslutningsafgifter og de faste afgifter jf. fjernvarmeselskabets tarifblad. Tilslutningspligten indebærer, at forsyningsselskabet kan opkræve tilslutningsafgift eller en fast årlig afgift. Derimod har kunden ikke pligt til at aftage energi fra det kollektive anlæg. I visse tilfælde kan eksisterende ejendomme ikke pålægges tilslutningspligt eller forblivelsespligt. Det gælder f.eks. ejendomme, hvor omstillingen på grund af nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer bliver uforholdsmæssig dyr. Det vil det for eksempel kunne være for huse, hvor der er installeret el-paneler. Det er Kommunalbestyrelsen der vurderer, om en ejendom er berettiget til at blive fritaget for tilslutningspligten. Kommunalbestyrelsen giver desuden dispensation fra tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergihuse. Tilslutningspligten eller forblivelsespligten skal tinglyses på ejendommen. I Roskilde Kommune er styringsmidlerne med tilslutningspligt og forblivelsespligt anvendt over for eksisterende ejendomsejere i fjernvarmeområderne i Roskilde og Svogerslev. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Planloven Bekendtgørelse nr. 127 af 2. oktober 28 af lov om planlægning (Planloven) giver ligeledes mulighed for at pålægge bebyggelse tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg via lokalplanlægningen. I modsætning til tilslutningsbekendtgørelsen kan et krav om tilslutningspligt efter Planloven kun meddeles til ny bebyggelse. I et område med eksisterende bebyggelse kan den eksisterende lovlige anvendelse (den valgte varmeforsyningsløsning) fortsætte som hidtil, da en lokalplan ikke pålægger beboerne i området handlepligt. I en lokalplan kan der endvidere kun pålægges tilslutningspligt til et kollektivt forsyningsanlæg. Planloven giver således ikke hjemmel til at kommunen kan fastsætte hvilket specifikt anlæg bebyggelsen skal tilsluttes, herunder om det skal være fjernvarme eller naturgas. Kommunen kan således heller ikke fastsætte krav om hvorvidt bebyggelsen skal pålægges tilslutningspligt til det kollektive anlæg, før der er udarbejdet et projektforslag, der belyser, hvorvidt det kollektive projekt vil være mere fordelagtigt end individuelle anlæg. I Planloven er der endvidere fastsat bestemmelser om at kommunerne i forbindelse med lokalplanlægningen kan pålægge nærmere afgrænsede områder i lokalplanen at opføre bebyggelse efter lavenergistandarderne i bygningsreglementet (se efterfølgende afsnit). Krav om opførelse af bebyggelse efter lavenergistandard skal imidlertid benyttes med omtanke, da det især i områ- Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 53/58

57 der forsynet med fjernvarme kan udgøre en voldsom suboptimering af et lille område, der i værste fald kan føre til en øget udledning af drivhusgasser m.v. for hele bydelen/området. Roskilde Kommune benytter sig af denne mulighed idet der i lokalplaner for nybyggeri sættes krav om at boliger skal opføres som lavenergiklasse 1. Roskilde Kommune har også benyttet sig af via lokalplaner at pålægge tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg for nybyggeri. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 54/58

58 Bygningsreglement 28 For nybyggeri samt ved til- og ombygninger er energikravene gradvist blevet skærpet i Bygningsreglementet. Dette har markant indflydelse på varmebehovet i nybyggeri og i forbindelse med renovering og ombygning af bygninger. Ud fra Bygningsreglementet bestemmes en bygnings beregningsmæssige varmebehov ud fra energirammen, der er en beregning over den energi, der skal tilføres en bygning i form af el og varme. Beregning af energirammen skal anvendes ved ansøgning om byggetilladelse hos kommunen. For at fremme lavenergieffektivt byggeri er der desuden indført 2 lavenergiklasser. For klasse 2 reduceres energiforbruget til ca. 75 % af energiforbruget i forhold til den normale energiramme og for lavenergi klasse 1 reduceres til 5 %. Lavenergihuse har i dag ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning som fjernvarme. Der er planer om, at Bygningsreglementets energikrav strammes fra 21, således at den normale energiramme kommer til at svare til lavenergiklasse 2. Yderligere stramning kan komme i 215, hvor energirammen svarende lavenergiklasse 1 vil blive den normale energiramme. Når det gælder energirammen, er det i det nuværende bygningsreglement et centralt princip, at man ser på den tilførte energi til matriklen uden at skele til, hvordan den energi er produceret. I dag har alle brændsler en faktor 1, undtagen el, der har faktor 2,5. Det vil sige, at der ikke skelnes mellem miljøpåvirkningen fra eksempelvis oliefyr og fjernvarme. I 215 forventes det indført, at fjernvarme tildeles en faktor lavere end 1. En faktor på,8 er nævnt i En strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, som er en plan fra Klima- og Energiministeriet fra 29. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 55/58

59 Bilag 3 Gældende bestemmelser for varmeforsyningen i Roskilde Kommune Område Forsyningsart Gældende regler Jordvarme/ varmepume Gl. Gundsø Kommune Jyllinge Nordmark Ingen kollektiv forsyning Pillefyr Oliefyr Solvarme Elvarme Alt tilladt Alle bygn. Alle bygn. Alle bygn. Alle bygn. Alle bygn. Jyllinge Syd Kollektiv Forsyning Naturgas Tilslutningspligt for nybyggeri, hvis det står i gældende lokalplan. Ikke aftagerpligt. Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Som supplement Lavenergi Forbud mod brug af elvarme. Gundsø Lille Gundsø Magle St. Valby Ågerup Kollektiv forsyning Naturgas Tilslutningspligt for nybyggeri, hvis det står i gældende lokalplan. Ikke aftagerpligt. Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Som supplement Lavenergi Forbud mod brug af elvarme. Gl. Roskilde Kommune Roskilde by Kollektiv forsyning Fjernvarme Ikke aftagerpligt.* Forbud mod brug af elvarme i nybyggeri. Tilslutningspligt for alle. Tilslutningsforbliven. Lavenergibyggeri* Lavenergibyggeri* Lavenergibyggeri* Som supplement Lavenergi Svogerslev Kollektiv forsyning Fjernvarme Tilslutningspligt for alle. Tilslutningsforbliven. Ikke aftagerpligt.* Forbud mod brug af elvarme i nybyggeri. Lavenergibyggeri* Lavenergibyggeri* Lavenergibyggeri* Som supplement Lavenergi Himmelev Veddelev Vindinge Vor Frue Kollektiv forsyning Naturgas Tilslutningspligt for nybyggeri, hvis det står i gældende lokalplan. Ikke aftagerpligt. Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Som supplement Lavenergi Forbud mod brug af elvarme i nybyggeri. Gl. Ramsø Kommune Assendløse Dåstrup Gadstrup Snoldelev Viby Kollektiv forsyning Naturgas Tilslutningspligt for nybyggeri, hvis det står i gældende lokalplan. Ikke aftagerpligt. Forbud mod brug af elvarme i nybyggeri. Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Eksist. byg. og lavenergi Som supplement Lavenergi Ikke aftagerpligt - betyder, at man kan anvende anden opvarmningsform end fjernvarme, forudsat at denne opvarmningsform er tilladt, men man skal forblive tilsluttet og betale den faste afgift til fjernvarmen. Jordvarme, varmepumpe, pillefyr, solvarme og oliefyr kan benyttes som varmekilde, hvis installationen ikke er i konflikt med fjernvarmeinstallationen. (Finn Bertelsen, Energistyrelsen ). Eksisterende byggeri med elvarme kan ikke kræves tilsluttet fjernvarme/ naturgas. Udenfor kollektive forsyningsområder er elvarme, jordvarme, oliefyr, træpillefyr mm. tilladt, uden andre krav. Der kan i alle tilfælde også i kollektive forsyningsområder suppleres med solvarme og anden alternativ opvarmning, såfremt denne opvarmningsform er tilladt jf. ovenstående. Ansøgning om jordvarmeanlæg sendes til Natur- og Miljøafdelingen. Træpillefyr, solvarme, varmepumper mm.: Spørg evt. Natur- og Miljøafdelingen ( ) eller ret henvendelse til Byggesagsafsnittet ( ). Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 56/58

60 Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 25 kw er det ifølge Varmeforsyningsloven defineret som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og der vil derfor skulle udarbejdes et projektforslag. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 57/58

61 Bilag 4 Roskilde Kommunes boligudbygningsplan 29 Antal boliger Område Grundejer Ejertype Boligtype I alt Efter 12 Svogerslev, nord Kom. Privat Tæt/lav Langengen Kom. Privat Parcelhuse ,1 Trekroner B1, Lysallé, vest Kom. Andel Etage ,2 Trekroner B2, Lysallé, øst Kom. Privat Etage ,25 Trekroner syd, Centerområde Privat/Kom. Privat Etage ,12 Trekroner B12 Privat Privat Tæt/lav ,12 Trekroner B12 Privat Privat Parcelhuse ,13 Trekroner B13 Privat Privat Tæt/lav ,13 Trekroner B13 Privat Privat Parcelhuse ,21 Trekroner B21 Kom. Privat Tæt/lav ,22 Trekroner B22 Kom. Privat Tæt/lav ,23 Trekroner B23 Kom. Almen Ungdomsboliger ,23 Trekroner B23 Kom. Privat Tæt/lav ,23 Trekroner B23 Kom. Almen Etage ,23 Trekroner B23 Kom. Privat Etage ,24 Trekroner B24 Kom. Privat Parcelhuse ,25 Trekroner B25 Kom. Privat Parcelhuse ,25 Trekroner B25 Kom. Privat Tæt/lav ,26 Trekroner B26 Kom. Privat Etage ,26 Trekroner B26 Kom. Privat Parcelhuse ,27 Trekroner B27 Kom. Privat Tæt/lav ,27 Trekroner B27 Kom. Privat Parcelhuse ,28 Trekroner B28 Kom. Privat Parcelhuse ,29 Trekroner B29 Kom. Privat Tæt/lav ,1 Læderstræde 6 Kom. Privat Etage ,2 Bondetinget 16 Kom. Privat Etage 2 2 2,3 Ringstedgade 16 Kom. Privat Etage 8 8 2,4 Ringstedgade 22 Kom. Privat Etage 3 3 2,5 Turistbureauet Kom. Almen Etage 8 8 2,6 Skt. Ols Stræde Kom. Privat Etage ,7 Dr. Margrethes Vej 28 Kom. Privat Tæt/lav 6 6 2,8 Gl. Rådhus (baghus) Kom. Privat Etage Sortebrødre Plads Kom. Privat Etage Schmeltz Plads Kom. Privat Etage Bønnelyckes Plads Kom. Privat Etage Røde Port Privat Privat Etage 8 Stationsnær huludfyldning ikke stedsbestemt Øvrig huludfyldning ikke stedsbestemt Vindingevej 4 Privat Privat Etage Bakkegården Kom. Almen Etage 2 2 Himmelev Bygade omdannelse Privat Privat Etage ,9 Ramsø Rådhus Kom. Privat Tæt/lav 3 3 2,11 Gundsø Rådhus Kom. Privat Ældreboliger Kristiansminde Kom. Privat Tæt/lav ,2 Skoleslagteriet Privat Privat Etage ,3 Indre Københavnsvej Privat Privat Etage ,12 Hyrdehøj øst, Hyrdehøj Bygade Kom. Privat Seniorboliger ,12 Hyrdehøj øst, Hyrdehøj Bygade Kom. Privat Tæt/lav ,12 Hyrdehøj Øst Kom. Privat Tæt/lav ,2 Vindinge Vest Privat Privat Parcelhuse ,2 Vindinge Vest Privat Privat Tæt/lav ,5 Den gamle Højskole Privat Privat Etage ,5 Den gamle Højskole Privat Privat Tæt/lav ,1 Den Musiske Bydel - unicongrunden Kom. Privat Etage ,1 Den Musiske Bydel - unicongrunden Kom. Privat Ungdomsboliger ,1 Den Musiske Bydel - unicongrunden Kom. Privat Tæt/Lav Ved Ringen Privat Privat Etage ,1 Jyllinge Nordmark Privat Privat Parcelhuse ,2 Ved Broengen - Jyllinge Privat Privat Tæt/lav ,2 Ved Broengen - Jyllinge Privat Privat Seniorboliger Gundsømagle øst Privat Privat Tæt/lav Gundsømagle øst Privat Privat Parcelhuse St. Valby Ågerup Privat Privat Tæt/lav St. Valby Ågerup Privat Privat Parcelhuse Herringløse Privat Privat Tæt/lav ,1 St. Valby omdannelse af landbrugsejd. Privat Privat Tæt/lav 1 1 4,1 Syd for rådhuset - Viby Privat Privat Parcelhuse ,1 Syd for rådhuset - Viby Privat Privat Tæt/lav ,3 Skousbo - Viby Kom. Privat Tæt/lav ,4 Kavsbjerggaard - Viby Privat Privat Parcelhuse ,4 Kavsbjerggaard - Viby Privat Privat Tæt/lav ,5 Langdyssegård - Viby Privat Privat Parcelhuse ,5 Langdyssegård - Viby Privat Privat Tæt/lav ,6 Viby Bymidte Privat Privat Etage Industrivej - Viby privat privat Tæt/lav ,1 Ramsøbakken - Gadstrup Privat Privat Parcelhuse ,1 Ramsøbakken - Gadstrup Privat Privat Tæt/lav Skt. Hans Gade Kom. Privat Tæt/lav 1 1 I alt Kommuneplanforslag - kontor- og erhvervsareal etageareal Område Lokalplan Efter Total Bymidtefortætning - Roskilde 7, 7, 14, Musicon 25, 25, 3, 8, Trekroner Syd 21,54 21,54 RU og forskerpark 38,25 8, 46,25 RU reserveareal 25,2 25,2 Industrivej v. Trekroner St. 4, 4, 8, Risø 7,5 7,5 15, 3, Total 239,565 39,5 79,5 118,2 476,765 D:\FICSPDFKonv\Files\DAN_ \fcs_ DOC