F O A F A G O G A R B E J D E. Privat pasning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O A F A G O G A R B E J D E. Privat pasning i Danmark"

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Privat pasning i Danmark

2 Privat pasning i Danmark Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 for FOA Fag og Arbejde August 2008 Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Pædagogisk sektor Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Layout indhold: Bureau 2000 Oplag: 400 eksemplarer Tryk: FOAs trykkeri, oktober 2008

3 Privat pasning i Danmark Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 for FOA Fag og Arbejde August 2008 Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Pædagogisk sektor Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

4 Indhold Forord Resume og perspektiver Undersøgelsens metode Historisk rids Den private dagpleje i dag Fokusgrupper med private dagplejere Privatinstitutioner Private SFO er Internationale erfaringer Perspektiver Historisk rids Den private start erne: Ideologisk prægede forslag Puljeordninger Tilskud til privat pasning. Frit-valgs-ordningen Pasning af egne børn Markedsgørelse af institutionsområdet Privatinstitutioner og privat dagpleje Den private dagpleje. Rammer og udbredelse Frit-valgs-dagpleje Frit-valgs-dagplejens økonomi Tilsyn Kommunale vurderinger Puljedagpleje Privat dagpleje Særlige lokale ordninger Pasning af egne børn Nærmere fokus på den private dagpleje Hvorfor privat dagplejer? Arbejdstilrettelæggelsen Forældrekontakt og forældresamarbejde Forholdet til den kommunale dagpleje De private dagplejeres forhold til kommunen Kollegerne Forholdet til FOA Gæsteplejen Legestuer Økonomi Forældrene Puljeordninger, privatinstitutioner mv Oversigt

5 5.2. Fra selvejende til privat Fra pulje til privat Privatinstitutioner og den kommunale planlægning Rammer for privatinstitutioner De private institutioner Det kommunale tilsyn Børneklientellet Personale m.v Nogle organisationer på arbejdsgiverside Private SFO er Internationale erfaringer De større vesteuropæiske lande Norge Sverige...81 Bilag 1. Bemærkninger til Dagtilbudsloven om privatinstitutioner...83 Bilag 2. Privatiseringsudvalgets overvejelser

6 Forord FOA - Fag og Arbejde sætter med denne rapport fokus på privat pasning. Hvad enten vi kan lide det eller ej og FOA kan bestemt ikke lide det har regeringen iværksat en proces, der gradvis skal øge det private islæt i børnepasningen. Midlerne er mange: Gradvis udbygning af reglerne for fritvalgs-ordningen, adgang til privatinstitutioner og senest nye bestemmelser om privat dagpleje, som endnu ikke er bragt i praktisk anvendelse. Målet er der ingen tvivl om: Børnepasningen skal indrettes efter markedsøkonomiske principper, og private ejere skal kunne tjene penge på det. I nogle år har den private børnepasning udviklet sig langsomt, men adgangen til at oprette privatinstitutioner på gunstige økonomiske vilkår for institutionsejerne, som blev indført i 2006, har øget tempoet i privatiseringen. Det er FOAs opfattelse, at der skal være plads til mangfoldighed i udviklingen af dagtilbudsområdet. Det har ikke mindst de mange selvejende daginstitutioner gennem årene bidraget til. Men en fremvækst at private dagtilbud, hvor den økonomiske fortjeneste risikerer at blive en afgørende drivkraft, finder vi meget problematisk. Vi kan i disse år iagttage en udvikling, hvor regeringen med sin fastlæggelse af snævre økonomiske rammer for de kommunale budgetter på den ene side skaber et voldsomt pres på normeringer og budgetter. Og på den anden side åbner mulighed for, at private kan få offentlige tilskud til at konkurrere med de offentlige institutioner, der på grund af ressourceknapheden får sværere ved at levere en tilstrækkelig god kvalitet. Det er ikke dét, der er brug for, hvis vi vil sikre kvaliteten i dagtilbuddene lige så lidt som privatsygehuse med læger til dobbelt løn, er dét der er brug for inden for sundhedsvæsnet. Vi har en regering, der er mere optaget af ideologi, privatisering og skattestop end udvikling af velfærden. Når private dagtilbud vinder frem, bør vi derfor rette kritikken mod regeringen og ikke imod de enkelte forældre og medarbejdere, der får lyst til at afprøve de kvaliteter, der kan ligge i at være sin egen herre. Derfor er det også en naturlig opgave for FOA at være med til at sikre en god kvalitet og ordnede arbejdsforhold for medarbejderne i den private pasning. Vi vil arbejde for at sikre de ansatte ordentlige overenskomster, og at kommunerne ikke slækker på kravene til privatinstitutioner. Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 under ledelse af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind. Desuden har stud. scient. soc. Lisa Kludt, stud. scient. soc. Bettina Carlsen og stud. polit. Kristoffer Glavind medvirket til projektet. Og FOA vil gerne takke de mange kommunale medarbejdere, private institutionsledere og private dagplejere m.fl., der velvilligt har bidraget med oplysninger. Jakob Sølvhøj, Formand for Pædagogisk Sektor, FOA - Fag og arbejde 5

7 1. Resume og perspektiver 1.1. Undersøgelsens metode FOA-Pædagogisk Sektor har bedt Bureau 2000 om at foretage en kortlægning og analyse af den private børnepasning i Danmark. Baggrunden er det opbrud, der er sket de senere år, bl.a. med vedtagelsen af Dagtilbudsloven og muligheden for at drive privatinstitutioner. FOA ønsker dels at være rustet til denne udvikling dels at vurdere, hvilke muligheder der er for at påvirke udviklingen. Undersøgelsen har bestået af en række delelementer: 1) Specialkørsler fra Danmarks Statistik 2) En kortlægning af, hvad der faktisk findes af private pasningstilbud. Denne kortlægning er stykket sammen fra mange kilder, bl.a. offentlige registre og en rundspørge til kommunerne. Hertil kommer oplysninger fra relevante organisationer og hjemmesider. Hver for sig har disse kilder haft huller, men Bureau 2000 mener, at de tilsammen giver et dækkende billede, om end det ikke kan udelukkes, at der fortsat mangler enkelte institutioner navnlig da der til stadighed kommer nye til 3) En rundspørge til alle de fundne privatinstitutioner (bortset fra private SFO er efter friskoleloven). Alle fundne institutioner er kontaktet telefonisk. Nogle få har ikke villet medvirke. Her er der suppleret med oplysninger om børnetal m.v. fra hjemmesider og offentlige data 4) En rundspørge (i flere omgange) til kommunerne om tilskud og tilsyn i forhold til den private pasning 5) Indhentning af de kommunale retningslinier for godkendelse af privatinstitutioner fra alle kommuner 6) Fokusgruppeinterviews med private dagplejere i tre kommuner 7) Interviews med forvaltningspersonale i tre kommuner 8) Interviews med sagkyndige i FOAs søsterorganisationer i Norge og Sverige Rapporten er i øvrigt opbygget således: 1) Først et resume og en diskussion af perspektiver (Kapitel 1) 2) Et historisk rids (Kapitel 2) 3) Kortlægning og analyse af den private dagpleje i dens forskellige former (Kapitel 3 og 4) 4) Kortlægning og analyse af de private institutioner (Kapitel 5) 5) Nogle hovedtal for private SFO er (Kapitel 6) 6) Erfaringer fra andre europæiske lande (Kapitel 7) I et bilag optrykkes bemærkninger til Dagtilbudsloven. Desuden omtales Privatiseringsudvalgets rapport fra

8 Til brug for FOAs videre overvejelser er den skriftlige rapport suppleret med datasæt vedr. institutioner, kommunale retningslinier og private SFO er Historisk rids Frem til 1919 var al børnepasning i Danmark privat og uden offentlige tilskud. I 1919 begyndte det offentlige at yde støtte til daginstitutioner, ligesom man fik de første kommunale børnehaver. Denne udvikling fortsatte de kommende år med en stadig større kommunal andel af institutioner, øget offentligt tilskud og offentlig regulering af de selvejende institutioner. Ved bistandslovens ikrafttræden i 1976 forsvandt de sidste helt private institutioner, og de selvejende institutioner var blevet underlagt et regelsæt, som gjorde, at de i praksis virkede helt på linje med de kommunale. Fra 1990 begyndte udviklingen så småt at gå den anden vej, først med adgangen til at etablere puljeordninger. Under VK-regeringen har udviklingen taget fart, og der er nu følgende regelsæt for privat pasning: - Privatinstitutioner (Dagtilbudslovens 20) - Puljeordninger ( 101 og 102) - Fritvalgsordninger ( 80) - Pasning af egne børn ( 86) - Privat dagpleje (Dagtilbudslovens 21) Hertil kommer muligheden for at drive SFO er ved friskoler efter friskolelovens 15. Bag denne udvikling ligger to ideologiske trends, som spiller sammen. Den ene trend er den offentlige moderniseringsideologi, som præger en række af de offentlige serviceområder, og som angiveligt skal gøre op med traditionel institutionstænkning. Denne tænkning søger at markedsgøre den offentlige sektor og finde nye veje for offentligt-privat samspil. Et eksempel på denne tankegang er Privatiseringsudvalgets rapport, omtalt i Bilag 2. Den anden trend er den borgerlige modstand mod offentlig børnepasning som princip. En række borgerlige politikere frygter, at den offentlige børnepasning vil undergrave forældrenes ansvar. 7

9 1.3. Den private dagpleje i dag Der var i foråret 2008 ca børn i frit-valgs-dagpleje efter Dagtilbudslovens 80, dvs. ordninger som hviler på, at forældrene indgår aftale med en privat børnepasser. I alt blev ca børn passet efter frit-valg-sordningen, men heraf var godt 400 børn i institutionslignende ordninger. Hertil kommer et lignende antal, hvor forældrene havde ansat en ung pige. Frit-valgs-dagplejen er meget ujævnt fordelt kommunerne imellem. I nogle områder, f.eks. i Ålborg, har den været i stærk vækst. Ifølge Dagtilbudslovens 83 skal det kommunale tilskud udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog. Modelberegninger peger i retning af, at en frit-valgs dagplejer kan tjene mere end sin kommunale kollega, hvis hun modtager fem børn. I givet fald må hun dog finde sig i, at indtægten er usikker afhængig af om hun kan skaffe børn - ligesom hun selv må sørge for udgifter til legestuer, udflugter m.v. De fleste frit-valgs-børn (57 pct. af børnene) passes i ordninger, hvor der ifølge kommunen føres tilsyn ca. 2 gange årligt. Ca. 1/3 af børnene er i ordninger, hvor der er hyppigere tilsyn, mens 8 pct. af børnene kun får tilsyn 1 gang årligt. Tilsynet med frit-valgs-dagplejen sker langt fra så hyppigt som tilsynet med den kommunale dagpleje. 81 pct. af den kommunale dagpleje får tilsyn med 1-2 mdrs. mellemrum. I flere kommunale forvaltninger vedgår man flere steder, at tilsynet overvejende handler om de ydre rammer. Det hænger bl.a. sammen med, at man ikke har så meget at have tilsynet i. En dagplejepædagog, som fører tilsyn med kommunale dagplejere, kan godt stille krav til indholdet i arbejdet, f.eks. når man diskuterer gennemførelsen af kommunens læreplan. Tilsvarende krav kan den tilsynsførende ikke stille til de private dagplejere, selv om man selvfølgelig kan rådgive. Men det er i sidste ende forældrene, der afgør, om dagplejeren udfører sit arbejde tilfredsstillende. Man mener i de kommunale forvaltninger, at det kan være et problem, at de private dagplejere ikke er med i legestuer, i udviklingsprojekter m.v. Ud over frit-valgs-dagpleje er der 381 børn i dagplejelignende puljeordninger, heraf 273 børn i stordagplejer med mere end 5 børn. Efter Dagtilbudsloven kan der ikke oprettes nye puljeordninger. Evt. nye stordagplejer må derfor oprettes efter de almindelige bestemmelser om dagpleje. Endelig giver Dagtilbudslovens 21, stk. 3, mulighed for, at der oprettes privat dagpleje efter overenskomst med kommunen. Bureau 2000 er ikke stødt på eksempler, hvor denne bestemmelse er blevet anvendt. 8

10 1.4. Fokusgrupper med private dagplejere Som led i kortlægningen har Bureau 2000 gennemført fokusgruppeinterviews med private dagplejere i Vordingborg, Odense og Ålborg. De private dagplejere i undersøgelsen har for det meste 5 børn i deres dagpleje, men der er også stordagplejer hvor flere går sammen og passer 10 børn, eller ansætter personale og samlet har op til 20 børn. Det er af meget stor betydning at man som privat dagplejer har en høj grad af selvbestemmelse. Dagplejeren bestemmer selv hvor mange og hvilke børn man vil have, arbejdstid og ferie, og hvorledes dagen skal forløbe. Man er sin egen chef og bestemmer selv hvad kvalitet er. Der lægges også vægt på at man selv kan bestemme, hvem man skal arbejde sammen med. Som privat dagplejer er man ikke tvunget til at være sammen med nogle i eksempelvis legestuen, man ikke ønsker. Dagplejerne oplever at de forældre som søger den private dagpleje har gjort op, hvad de vil. De accepterer de vilkår, dagplejen tilbyder. Forældrene finder og vælger selv den private dagpleje. Der opleves en stor gensidig respekt mellem forældre og dagplejere. Som privat finder man altid en løsning, systemet er ikke så stift. Samtidig er det meget vigtigt at passe sin virksomhed. Forældrene opdager meget hurtigt, hvis tingene ikke er, som de skal være. Man skal være god til sit job, man skal kunne sælge sig selv. Børnene i dagplejen er ofte dem med ressourcestærke forældre. Det skyldes bl.a., at det kun er dem, som ikke er afhængig af økonomisk friplads, og som også har mulighed for at passe børnene selv, når dagplejeren fx er syg. Dagplejerne oplever forholdet til den kommunale dagpleje og de kommunale dagplejere som meget svært. Mange oplever at de kommunale dagplejere ikke hilser på dem, hverken når de mødes på gaden eller på legepladsen. Der er stor forskel på, hvorledes kommunernes støtte opleves. Kommunerne har valgt meget forskellige tilgange, og der er afsat meget forskellige ressourcer til at støtte den private dagpleje. Nogle informerer løbende, andre har kun forbindelse med ordningerne, når de starter. Det betragtes af flere som en ulempe, at man ikke automatisk bliver orienteret om nye tiltag på området. Det har stor betydning, om dagplejerne selv har etableret et netværk, som kan kompensere for de informationer m.v. som man ikke automatisk modtager som privat dagplejer. I to af de tre kommuner er de private dagplejere gået sammen og etablerer forskellige former for netværk. Der er stor forskel på hvordan man i grupperne betragter FOA og FOA s rolle, men samlet er der i alle grupperne ønske om at FOA gerne må spille en mere central rolle i forhold til de private dagplejere. Alle gav udtryk for at være glade for, at FOA nu sætter fokus på de private dagplejere. 9

11 Selv om der ikke er en egentlig gæstedagpleje i den private dagpleje, er der dog flere af dagplejerne, der selv er med i ordninger. Det opleves som en fordel, at man ikke er underlagt gæstedagpleje, med mindre man selv går ind i en ordning. Specielt at man ikke, som i den kommunale dagpleje, kan blive ringet op om morgenen med krav om at passe ekstra børn. Der var delte opfattelser af fordelene ved legestuer. Nogle har etableret legestuer, mens andre ikke synes om dem og er glade for ikke at skulle benytte dem. Der er dog enighed om, at det er en fordel, at man selv kan bestemme, hvor tit man vil mødes. Der er stor tilfredshed med, at man ikke er tvunget ind i de kommunale heldagslegestuer. De private dagplejere oplever, at der er forældre nok, der ønsker børnene passet i den private dagpleje. Men understreger alligevel, at det er et spørgsmål om man tør være selvstændig eller om man ikke tør. Der er lidt uenighed om hvor stor en økonomisk fordel det er at være privat dagplejer frem for kommunal. Der er dog nogenlunde enighed om, at det med fem børn betyder, at man tjener mere end en kommunal dagplejer Privatinstitutioner Bureau 2000 har i sin kortlægning fundet frem til 236 privatinstitutioner, hvoraf de 98 på undersøgelsestidspunktet blev drevet efter den nye lov, jf. Tabel 1. Tabel 1. Antal private institutioner og antal indskrevne børn foråret 2008 fordelt på lovgrundlag. Antal Lovgrundlag institutioner Antal indskrevne børn Privat ( 20) Pulje ( 102) Fritvalgsordning ( 80) Pulje - på vej til privat (ønsker overgang til 20) I alt Loven om privatinstitutioner adskiller sig navnlig fra tidligere lovgivning på området ved, at kommunerne ikke længere kan bestemme, om de vil have en daginstitution et bestemt sted eller ej. Samtaler med forvaltningspersonale godtgør, at dette i høj grad kan vanskeliggøre den kommunale planlægning. Kommunen har jo pasningsforpligtelsen, uanset om den private institution faktisk får kunder eller ej. Resultatet kan være forringelser for det øvrige institutionsområde, siger man. 10

12 Samtidig er muligheden for at oprette privatinstitutioner blevet et våben for selvejende institutioner og lokalgrupper, som har været utilfredse med en planlagt institutionsnedlæggelse eller med de vilkår (fx områdeledelse), som de fik i kommunen. En sag fra Faaborg-Midtfyn viser, at selvejende daginstitutioner fremover som hovedregel vil have ret til at fortsætte som privatinstitution, hvis de ikke kan blive enige med kommunen om fornyelse af driftsoverenskomsten. De fleste af de institutioner, som Bureau 2000 har fundet frem til, har tidligere enten været selvejende/kommunale eller puljeordninger. Tilskudsreglerne er som hovedregel mere gunstige for privatinstitutioner end for puljeordninger. Den kommunale styringsmulighed består herefter i de godkendelseskriterier, kommunalbestyrelsen fastsætter for privatinstitutioner. Men disse kan altså kun regulere privatinstitutionernes kvalitet, ikke kvantitet. Mulighederne for at fastsætte sådanne retningslinier er beskrevet i bemærkningerne til Dagtilbudsloven, som er optrykt som Bilag 1. Bureau 2000 har i øvrigt indhentet godkendelseskriterier fra alle kommuner. 22 kommuner har dog ikke vedtaget sådanne retningslinier endnu. For de øvrige kommuner er indholdet meget forskelligt. Af de 76 kommuner, som har retningslinier, har de 50 således stillet krav vedr. personalenormering. I 44 af disse kommuner stilles helt specifikke normeringskrav, typisk således, at man kræver samme personalenormering som i en tilsvarende kommunal/selvejende institution. En række kommuner stiller desuden udtrykkeligt krav om, at der skal være to voksne til stede i institutionens åbningstid. De sidste 26 kommuner har ikke stillet konkrete krav vedr. normeringen. I øvrigt er det løbende tilsyn med privatinstitutionerne som hovedregel begrænset. De private institutioner præges sjældent af et klientel med mange familiemæssige m.fl. belastninger. Det er dog vanskeligt at gennemføre en sammenligning med kommunale institutioner, fordi de private institutioner ofte er beliggende i landdistrikter, hvor andelen af børn, der bor i socialt boligbyggeri m.v. generelt er lav. Ser man specielt på de tosprogede børn, må man være opmærksom på, at nogle af institutionerne netop er målrettet sproglige minoriteter dog især de europæiske minoriteter som tysktalende, fransktalende og engelsktalende. 203 ud af 236 private institutioner har givet oplysninger om antallet af ansatte pædagoger og pædagogmedhjælpere samt timetal for disse. Yderligere 9 har oplyst antal ansatte, men ikke timetal. Ud fra de institutioner, hvor såvel medarbejdertal som timetal er oplyst, kan det beregnes, at pædagogerne har et gennemsnitligt ugentligt timetal på 33,7 timer, mens pædagogmedhjælperne i gennemsnit har 30,8 timer om ugen. 11

13 Ud fra børnetallene kan der på landsplan skønnes at være godt 500 pædagogmedhjælpere og godt 700 pædagoger i de private institutioner (omregnet til fuldtids). 64 pct. af de private institutioner, som har angivet antallet af ansatte pædagoger, har overenskomst med BUPL. 36 pct. har ikke overenskomst. Derimod er der kun 36 pct. af de institutioner, der har oplyst, at de har pædagogmedhjælpere og angivet antallet, der har overenskomst med FOA. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at en række private institutioner er oprettet i tilslutning til friskoler, og at friskolernes organisationer har forhandlet tiltrædelsesaftaler for personalet, der ikke alene dækker uddannede pædagoger, men også ikke-uddannede pædagoger. Den organisation på arbejdsgiverside, som har flest tilsluttede institutioner, er DLO (Daginstitutionernes Landsorganisation). DLO er en interesse- og serviceorganisation for selvejende og private institutioner, men organisationen har hidtil ikke ønsket at indgå en samlet overenskomst med personaleorganisationerne. Det har derimod Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. De institutioner, som har en såkaldt administrativ tilknytning til foreningen er automatisk dækket af overenskomster med såvel BUPL som PMF. En række institutioner benytter foreningen som serviceorganisation, men de vil typisk anvende de samme overenskomster som tiltrædelsesoverenskomster. Foreningen skønnede i foråret 2008, at der var ca. 25 private institutioner, ud af de ca. 400 tilknyttede institutioner Private SFO er Til den private pasning hører også skolefritidsordninger ved private skoler. Disse ordninger får et tilskud pr. elev, som fremgår af den årlige finanslov. Det er i kr. årligt. Der var ifølge Danmarks Statistik i oktober børn i disse ordninger, men kun 582 fuldtidsansatte, svarende til ca. 50 børn pr. fuldtidsansat. Formentlig dækker disse tal over ordninger med kort åbningstid og en stor andel af deltidsansat personale. Ifølge Danmarks Statistik er 70 pct. af de ansatte pædagogmedhjælpere. Frie Grundskolers Fællesråd og BUPL har imidlertid indgået en overenskomst for private SFO er, der omfatter såvel pædagoger som ikke-uddannede pædagoger Internationale erfaringer På en række af samfundslivets områder oplever man i disse år en harmoniseringstendens, som bl.a. udgår fra EU og OECD. Det er derfor ikke mærkeligt, at man af og til støder på en antagelse om, at også børnepasningen kan vente at skulle indpasse sig efter normer og systemer, man kender i udlandet. 12

14 Dette er imidlertid næppe rigtigt. Fra OECDs side fremhæves daginstitutioner af høj kvalitet som en forudsætning for, at landene kan imødegå de udfordringer, vi kan vente de kommende år, men børnepasningens organisering og opdelingen i offentligt/privat er et anliggende for de enkelte lande og synes at skulle være det også i de kommende år. Det hænger bl.a. sammen med, at organiseringen i f.eks. de sydeuropæiske lande er bestemt af en helt anden dagsorden, ikke mindst de verdslige myndigheders bestræbelser på at undgå kirkelig kontrol med børneopdragelsen. I flere af disse lande har man desuden en lav dækningsgrad. Kun i Holland har man gennemført en omlægning af børnepasningen, som er udsprunget af en liberaliseringsideologi. Ser vi på Norge og Sverige har man her en betydeligt højere andel af private tilbud på daginstitutionsområdet end i Danmark. FOAs søsterorganisationer i de to lande mener, at dette bl.a. hænger sammen med, at man har haft endnu større og vedvarende ventelisteproblemer end i Danmark. Man har derfor set, at en del af problemerne blev løst gennem lokale initiativer fra forældregrupper m.v. Navnlig i Norge, hvor den private andel er højest, kan dette give problemer både i forhold til kvalitet og i forhold til at sikre personalet overenskomstmæssig løn og pension. I Sverige synes de private institutioner overvejende at have samme kvalitet som de offentlige og være overenskomstdækket gennem private eller kooperative arbejdsgiverorganisationer Perspektiver Ser vi på den private dagpleje viser undersøgelsen, at denne er ved at konsolidere sig navnlig i visse byer. Der er næppe udsigt til nogen voldsom vækst de nærmeste år, men udviklingen afhænger naturligvis navnlig af, om det fortsat er attraktivt at være kommunal dagplejer. Undersøgelsen viser i øvrigt, at der er behov for, at FOA formulerer en klar holdning til denne gruppe. Efter Bureau 2000s opfattelse er der ingen tvivl om, at antallet af privatinstitutioner vil vokse de kommende år. Dette vil efter bureauets vurdering ske af flere årsager: 1) De tilbageværende puljeordninger vil søge godkendelse som private, fordi det er mere gunstigt 2) Små skoler i yderområderne vil fortsat søge at sikre fødekæden gennem oprettelse af private institutioner. En del af disse er allerede på vej 3) Selvejende institutioner, som er utilfredse med den kommunale styring vil søge at etablere sig som private 4) Forældregrupper, som oplever, at deres institution søges nedlagt, vil prøve at sikre den som privatinstitution. 5) Private initiativtagere, som mener de kan gøre det bedre end det offentlige, vil etablere nye institutioner. Måske oven i købet luksusbørnehaver. 13

15 Den sidste gruppe har man hidtil kun set enkelte eksempler på. Om den vinder frem, vil formentlig navnlig afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at sikre kvaliteten i den kommunale børnepasning. Forringes denne yderligere, må man regne med, at privatinstitutionerne får et opsving. I den forbindelse må man også være opmærksom på et paradoks: De senere års forringelser på daginstitutionsområdet hænger bl.a. sammen med to tendenser: - at der bruges stadig mere tid på et dokumentationsarbejde, som angiveligt skal gøre markedet for børnepasning mere gennemskueligt for forældrene. Denne dokumentation kan man i vidt omfang slippe for, hvis man faktisk træder ud på det rigtige private marked, hvorved mere af tiden kan bruges på børnene - at der bruges stadig mere tid på at opfylde de krav, den offentlige, indholdsmæssige styring af børnepasningen stiller. Krav som er stillet under en regering, der vil styrke forældrenes ansvar. Forringelserne af den offentlige børnepasning berører en anden problematik i forbindelse med privatinstitutioner, nemlig faren for, at de nye institutioner medvirker til at øge den sociale skævdeling institutionerne imellem. Ganske vist må privatinstitutionerne ikke udelukke et bestemt klientel, men eftersom kommunerne ikke må anvise pladser, må man i praksis regne med, at de overvejende opsøges af ressourcestærke forældre især hvis prisen bliver højere end i de kommunale institutioner. Det er dog mange steder svært at sætte fokus på denne problemstilling, fordi kommunerne selv accepterer en skævdeling af klientellet også i de kommunale institutioner. Men hvis kommunerne tager denne problemstilling op, bør man også sætte fokus på privatinstitutionerne. Tager man til Norge og Sverige er holdningen i FOAs søsterorganisationer, at man må acceptere privatinstitutioner, hvis vel at mærke: - kvaliteten er på niveau med kvaliteten i de kommunale institutioner - de overenskomstmæssige forhold er i orden - de private institutioner ikke bliver en kilde til urimelig privat profit I Danmark vil det være nærliggende at stille krav til kommunerne om, at de godkendelseskriterier der fastsættes for privatinstitutioner, rent faktisk afspejler den kommunale standard på en fyldestgørende måde. Desuden må man naturligvis sikre fuld overenskomstdækning. Dette vil også begrænse muligheden for urimelig profit. For hvis der skal være lige så meget personale til en lige så god løn som i en kommunal institution, rummer de løbende driftstilskud ikke de store profitmuligheder. Den private institution kan dog øge sine indtjeningsmuligheder gennem en højere forældrebetaling. Desuden bør man være opmærksom på den formueopbygning, som evt. kan ske i fast ejendom i forbindelse med privatinstitutioner. Vil man undgå, at en offentligt/forældrefinansieret formueopbygning havner i rent private lommer, må man arbejde for, at institutionerne får en fonds- eller foreningskarakter. 14

16 15

17 2. Historisk rids 2.1. Den private start Den private børnepasning i Danmark har lange historiske traditioner. Det første danske asyl blev oprettet i 1828, og i de første 90 år herefter var dagtilbud 100 pct. privat enten betalt af forældrene eller med tilskud fra filantropiske fonde. Men fra 1919 begyndte det offentlige at give tilskud til de eksisterende vuggestuer, børnehaver og asyler. Omtrent samtidig kom de første kommunale børnehaver. Støtten udgjorde normalt 30 pct. af driftsudgifterne. Fra 1945 indførtes en finansiering, hvor den overvejende betaling kom fra det offentlige: Kommunen ydede 30 pct., staten 40 pct., mens forældrene betalte resten. De følgende årtiers udbygning skete overvejende i form af selvejende daginstitutioner, ofte organiseret i foreninger som eksempelvis Menighedernes Daginstitutioner eller Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Efterhånden var der kun få helt private daginstitutioner. Tager vi f.eks. den første sociale ressourceopgørelse (1972) fremgår fordelingen af Tabel 2. Tabel 2. Daginstitutioner fordelt på ejerforhold Kommunale Leder-ejede Selvejende/ I alt private i øvrigt Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem I alt Ved bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 blev det bestemt, at de hidtidige leder-ejede institutioner kun kunne videreføres med offentligt tilskud, hvis de blev organiseret som selvejende institutioner. Muligheden for at privatpersoner kunne få overskud på offentlig børnepasning blev dermed afskaffet. 16

18 erne: Ideologisk prægede forslag I 80 erne begyndte en borgerlig reaktion imod den offentlige børnepasning som princip. Forældrenes Børnekommission gik til angreb på tvangsfjernelser, og en række borgerlige grupperinger rejste en diskussion om, at man skulle ligestille pasning i hjemmet med offentlig pasning ved at give tilskud til de familier, der valgte at passe børnene selv. Den fælles overskrift for disse diskussioner var, at man ville værne om børnenes opdragelse som forældrenes ansvar ikke et offentligt ansvar. Denne principielle holdning trækker stadig skel i dansk politik. 1 Det lykkedes disse grupperinger at vinde indflydelse i en række borgerlige partier, som efterhånden alle har formuleret en målsætning om, at pengene skal følge barnet eller lignende. Et eksempel på denne ideologisk prægede tankegang findes i Anders Fogh Rasmussens bog Fra socialstat til minimalstat (1993): Det hedder her: Socialstaten har også statsliggjort børnepasningen. Børnene er forældrenes ansvar. I mange tilfælde kan forældrene ikke selv klare børnepasningen. Derfor er der brug for daginstitutioner, dagpleje og andre fælles pasningsordninger. Men disse pasningsordninger kan med fordel organiseres på privat initiativ. Forældrene bør have frie valgmuligheder med hensyn til valg af børnepasning. En sådan reform kan iværksættes i to trin. Første trin består i at flytte de offentlige tilskud fra institutionstilskud til persontilskud. Forældrene får en sum penge pr. barn. Institutionerne mv. skal drives uden tilskud og opkræve en forældrebetaling, der dækker omkostningerne. Forældrene kan så selv vælge, om de vil bruge børnetilskuddet til at betale for en offentligt organiseret pasning eller en privat pasning. Andet trin består i at omdanne børnetilskuddet til en skattelettelse I Venstres principprogram hedder det i dag: Familien er kernen i samfundet, som skal indrettes, så familierne får de bedst tænkelige muligheder for at give trygge rammer for børns opvækst. Der skal være rum for forskellige familietyper. På arbejdsmarkedet bør arbejdstider og arbejdsvilkår være så fleksible, at forældre får gode muligheder for at være sammen med deres børn. 1 Det kan bemærkes, at retorikken nogle gange kan virke overdrevet. Det har således aldrig været det primære sigte med den offentlige medfinansiering af daginstitutioner at styrke den offentlige indflydelse på børnenes opdragelse, og det er først under VK-regeringen, at staten for alvor er begyndt at blande sig i det pædagogiske indhold gennem krav til læreplaner m.v. Den primære grund til, at det offentlige støtter børnepasningen er, at man dermed øger udbuddet af (navnlig kvindelig) arbejdskraft. Tager man dette i betragtning giver den offentlige børnepasning et samfundsmæssigt overskud, mens tilskud til, at forældrene kan gå hjemme, giver underskud. 17

19 Børnenes trivsel og opdragelse er forældrenes ansvar. Det er vigtigt, at det offentlige ikke fratager familien muligheden for at forme deres eget liv. Det offentlige skal tilpasse sig de ønsker og krav om fleksibilitet og valgfrihed, som den moderne familie har. Pengene skal følge børnefamilien, som selv skal råde over beløb, kommunen normalt yder til børnepasning. Familien får dermed frihed til at vælge, om børnene skal passes i det offentlige system, hjemme eller af en privat leverandør, der lever op til de kvalitetskrav, som politikerne har opstillet. Parallelt med disse overvejelser vandt ideer om markedsgørelse og privatisering indpas i regeringens og centraladministrationens tænkning. Et eksempel herpå findes i Privatiseringsudvalgets overvejelser. Se Bilag Puljeordninger Fra 1990 begyndte udviklingen så småt at gå i retning af et større privat islæt i børnepasningen. Det skete med indførelsen af muligheden for at drive puljeordninger. Bestemmelsen om puljeordninger kom ind i bistandsloven i 1990 med følgende formulering af den daværende 70. "Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger yde et tilskud pr. barn." Ordninger drevet efter 70 blev kaldt "puljeordninger". Ordet kommer af, at ordningen får en "pose penge" - beregnet som et tilskud pr. barn -, men herefter selv administrerer midlerne. Puljeordningerne var dog bundet af en række andre bestemmelser i bistandsloven og er blandt andet underlagt kommunens tilsyn og de sædvanlige principper for forældrebetaling, således at forældrenes andel højst måtte udgøre 30 pct. af driftsudgifterne. Derimod var puljeordningerne normalt undtaget fra den kommunale pladsanvisning. Forældrene indgår aftale om optagelse direkte med puljeordningen. Puljeordningerne var i nogen grad udsprunget af den tænkning omkring nye organisationsformer i det offentlige, som prægede og stadig præger forvaltningsapparatet. Ideen om puljeordninger blev først fostret af Kommunernes Landsforening, og i en aftale om den kommunale økonomi indgået i sommeren 1988 forpligtede regeringen sig til at fremsætte et lovforslag på området. Senere offentliggjorde det såkaldte Lotz-udvalg med deltagelse af centraladministrationen og de kommunale organisationer i september 1988 en rapport (Betænkning nr om Kommunalt 18

20 udgiftspres og styringsmuligheder), som afgav en række anbefalinger om, hvordan man kunne lette styringen af de kommunale udgifter. Når det gælder dagtilbud, foreslog Lotz II blandt andet: "Udvalget foreslår, at der som et supplement til de eksisterende foranstaltninger på daginstitutionsområdet skabes lovhjemmel til, at kommunerne kan yde et fast tilskud pr. plads til en forældregruppe, og at forældrebetalingen kan dække resten". Først herefter kom Socialministeriet og Folketinget ind i billedet. Tabel 3 viser i en forenklet form nogle af de vigtigste forskelle mellem en puljeordning og en traditionel daginstitution. Ud over de forskelle, som fremgår af skemaet, er puljeordningerne ikke bundet af de traditioner, som findes på daginstitutions- og dagplejeområdet, og som betyder, at borgerne og personalet har nogle forventninger til, hvad indholdet af en daginstitution/dagpleje som minimum kan være. Tabel 3. Skematisk oversigt over forskelle mellem puljeordninger og traditionelle daginstitutioner. Traditionelle daginstitutioner Puljeordninger Ejerform Bygninger Visitation Overenskomster Forvaltningsretlige regler Enten kommunale eller selvejende. Dækket af landsdækkende overenskomster med de kommunale organisationer Uanset om institutionen er kommunal eller selvejende regnes anskaffelsessummen med i kommunens aktivitet i forhold til lånebegrænsninger. Bygninger regnes ikke med i grundlaget for forældrebetalingen Pladsanvisningen fordeler normalt alle pladser. Del af offentlig forvaltning. Fuldt ud omfattet af forvaltningsloven (gælder også selvejende institutioner) Kan drives som selvejende eller af foreninger, private, virksomheder Hver ordning indgår aftale om løn- og ansættelsesforhold Initiativtagerne til ordningen skal som udgangspunkt selv finde egnede lokaler, og en andel heraf kan indgå i forældrebetalingen. Anskaffelse regnes normalt ikke med i låneloftet. Pladsanvisningen vil som regel ligge i den enkelte ordning. Ikke omfattet af forvaltningsloven. Tavshedspligt dog fastsat efter straffelovens 152a 19

Notat om private dagtilbud 2014

Notat om private dagtilbud 2014 Notat om private dagtilbud 2014 Dette notat er udarbejdet af Niels Glavind Bureau 2000 Aps. www.bureau2000.dk Notatet er udarbejdet for FOA-Fag og Arbejde Pædagogisk sektor Staunings Plads 1-3 1790 København

Læs mere

Private dagtilbud udvikling og status 2015

Private dagtilbud udvikling og status 2015 Private dagtilbud udvikling og status 2015 Dette notat er udarbejdet af Niels Glavind Bureau 2000 ApS www.bureau2000.dk ISBN 978-87-90771-59-1 Februar 2015 Notatet er udarbejdet for FOA - Fag og Arbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige pædagogiske

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Pkt.nr: 13 Tilskud til privat børnepasning 230407 Indstilling: at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Formål med indstilling: At orientere om lovændring vedrørende

Læs mere

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 8. januar 2016 Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 1. Indholdet af notat Notatet indeholder en vurdering af det oplysningsgrundlag, herunder retligt der administrativt

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Mødedato: 25. oktober 2006 Mødelokale: Skærbæk Rådhus, Mødelokale 3 Starttidspunkt for møde 14:00 Sluttidspunkt for møde 18.30 Fraværende: Gruppemøder: 25. oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner.

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Indholdsfortegnelse: Formål Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Privatinstitutionens Godkendelse 2.1 Ansøgning 2.2 Endelig godkendelse 2.3 Privatinstitutionens forpligtelse Privatinstitutionens

Læs mere

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger - i 70 eksemplarer høringssvar til L 75 forslag

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige

Læs mere

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Til: Skoleudvalget Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes Klub 789 og Ungehusene Uddrag af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og

Læs mere

Status for skolefritidsordninger færre børn, høje takster, lavere udgifter

Status for skolefritidsordninger færre børn, høje takster, lavere udgifter Status for skolefritidsordninger 2016 - færre børn, høje takster, lavere udgifter Status for skolefritidsordninger 2016 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 og seniorkonsulent

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Januar 2017 Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Henvendelser: FOA Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: Colourbox Baggrund: I henhold til Dagtilbudsloven 19, stk. 4 er det muligt at oprette private daginstitutioner. Loven gør det muligt for organisationer,

Læs mere

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Hvad er det nye? man kan nu etablere et dagtilbud gennem en godkendelsesmodel modsat den gældende aftalemodel

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

Dato: 24. maj 2005 j.nr meaa

Dato: 24. maj 2005 j.nr meaa Til samtlige kommuner, amtskommuner m.fl. Departementet Dato: 24. maj 2005 j.nr. 321-9 meaa Orientering om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION. 1. Menneske- og læringssyn

KRAVSPECIFIKATION. 1. Menneske- og læringssyn KRAVSPECIFIKATION Denne kravspecifikation indeholder alle de formelle nationale krav og kommunale krav, som stilles til en privat leverandør af dagtilbud i Ballerup Kommune. Dermed får eventuelle interesserede

Læs mere

Forslag. Dagtilbudslov

Forslag. Dagtilbudslov Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole 02/06/09 Den fri Hestehaveskole Hvad siger friskoleloven? 36a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen

Vedtægt for privatinstitutionen Vedtægt for privatinstitutionen. 1 Forankring Den integrerede børnehaves navn er hjemhørende i Svendborg kommune, beliggende i Ollerup og er tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gennem

Læs mere

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue - sammen med friskolen 2015 Indhold 1. Hvorfor børnehave/vuggestue og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af private daginstitutioner

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af private daginstitutioner Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af private daginstitutioner Fanø Kommune godkender private daginstitutioner i henhold til Dagtilbudsloven 20a, hvis de lever op til lovgivningen og Kommunens

Læs mere

GUIDE Oprettelse af privatinstitutioner ( 19 stk. 4, - 52 stk. 4-66 stk. 4)

GUIDE Oprettelse af privatinstitutioner ( 19 stk. 4, - 52 stk. 4-66 stk. 4) GUIDE Oprettelse af privatinstitutioner ( 19 stk. 4, - 52 stk. 4-66 stk. 4) 20/10/2008 Baggrund 1. oktober 2005 trådte loven om ret til oprettelse af privatinstitutioner i kraft. (Dagtilbudslovens 19 stk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Debatoplæg e D rbej A g O TID TIL g A F FOrANDrINg FOA

Debatoplæg e D rbej A g O TID TIL g A F FOrANDrINg FOA Debatoplæg F O A f a g o g a r b e j d e TID TIL FORANDRING TID TIL FORANDRING Pædagogisk sektor vil med dette oplæg opfordre alle tillidsfolk og medlemmer til at deltage i en debat om problemer og udfordringer

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag.

2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag. 2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-1796 Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag

Læs mere

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen 3. september 2012 Institutionsafdelingen GENERELT REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE Pasningsgaranti Ifølge Dagtilbudslovens

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a. Godkendelseskriterier

SOLRØD KOMMUNE. Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a. Godkendelseskriterier SOLRØD KOMMUNE Privatinstitutioner efter Servicelovens 11a Godkendelseskriterier Solrød, den 27. oktober 2005 Lovgrundlag Den ny lov om Private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet L25 er vedtaget

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen

Vedtægt for privatinstitutionen Vedtægt for privatinstitutionen Løvfrøen-Nylars 1 Forankring Privatinstitutionens navn er Løvfrøen-Nylars hjemhørende i Bornholms Regionskommune, beliggende Bøgevej 11, Nylars 3720 Åkirkeby og er tilsluttet

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Privat daginstitution - en minihåndbog

Privat daginstitution - en minihåndbog MDI 2014 Privat daginstitution - en minihåndbog MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V www.mdi.dk info@mdi.dk 3324 8100 Om håndbogen Formålet med denne minihåndbog i oprettelse af private daginstitutioner,

Læs mere

Oprettelse af børnehave og vuggestue

Oprettelse af børnehave og vuggestue Oprettelse af børnehave og vuggestue - sammen med friskolen 2014 Indhold 1. Hvorfor daginstitution og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Oprettelse af børnehave

Oprettelse af børnehave Oprettelse af børnehave - sammen med friskolen 2008 Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Private daginstitutioner

Private daginstitutioner Ver. 1.1, juni 2011 Private daginstitutioner - en minihåndbog MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V www.mdi.dk info@mdi.dk 3324 8100 Om håndbogen Formålet med denne lille minihåndbog i oprettelse af private

Læs mere

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

Ny struktur for dagtilbud og skoler

Ny struktur for dagtilbud og skoler FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Socialudvalget L 85 - Bilag 1 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Økonomiforvaltningen 1. kontor Rådhuset 1599 København V Telefon 33 66 33 66 Direkte

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven 2012/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 078.48L.391 Fremsat den 25. oktober 2012

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af

Læs mere

Vejledning for etablering af privatinstitution

Vejledning for etablering af privatinstitution Vejledning for etablering af privatinstitution Denne vejledning beskriver godkendelseskriterier og kvalitets - og leverandørkrav for etablering af privatinstitutioner i henhold til Dagtilbudslovens 19

Læs mere

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber Sorø Kommune Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber Indledning Her kan du læse om, hvordan dit barn får plads

Læs mere

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Følgende godkendelseskriterier indstilles til godkendelse:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

1. Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Fredensborg Kommune pr.2.2.2016

1. Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Fredensborg Kommune pr.2.2.2016 1. Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Fredensborg Kommune pr.2.2.2016 Private leverandører, som jf. Dagtilbudsloven 19-20 ønsker at etablere og drive en privatinstitution i Fredensborg

Læs mere

2009/1 LSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar Forslag. til

2009/1 LSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar Forslag. til 2009/1 LSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrings- og Socialmin., j. nr. 2009-5491 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs-

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Dagtilbudsloven Beskrivelse/ Indhold

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Dagtilbudsloven Beskrivelse/ Indhold Dagtilbudsloven Kompetenceplan for Børne- og Undervissudvalget overblik over kompetencer efter Dagtilbudsloven Formål og ansvar 3 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud n BilagØU_140120_pkt.10.03

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk

Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a. Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Privatinstitutioner jfr. Servicelovens 11 a Oplæg v/ Morten Kyst, DLO Morten@dlo.dk www.dlo.dk Aftenens program Præsentation af loven og den tilhørende bekendtgørelse Mulighederne for at etablere nye institutioner

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg 1 Forankring Den selvejende privatinstitution "Foreningen Børnehaven Lilleborg" er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune.

Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune. Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune. Målgruppe Målgruppen er de børn, der ellers vil kunne tilbydes en plads i et dagtilbud i Herning Kommune, jfr. Dagtilbudsloven.

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 174 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Læs mere

Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner i Aalborg kommune

Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner i Aalborg kommune Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner i Aalborg kommune SOLEN SKINNER PÅ ALLE BØRN 1 Bestyrelsens ansvar og arbejde i selvejende daginstitutioner Selvejende daginstitutioner adskiller sig på mange

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Børne- og Familieudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2016-priser, kr.): Driftsbemærkninger:

Børne- og Familieudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2016-priser, kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2016-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 10 - Dagtilbud for børn Regnskab Budget Budget 2015 2016 2017 03.22.05 Skolefritidsordninger 25.383 32.414 28.187 05.22.07 Centrale

Læs mere

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Indholdsfortegnelse PASNINGSMULIGHEDER I HØRSHOLM...2 1. DAGTILBUD TIL BØRN FRA 0 6 ÅR...2 2. TILSKUDSORDNINGER...2 PROCEDURE VED OPSKRIVNING

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Budgetområde Titel Fællestillidsrepræsentant Nr.: 515-01 Lønmidler til pædagogernes (BUPL) fællestillidsrepræsentant. Fællestillidsrepræsentanten indgår bl.a. i diverse arbejdsgrupper og MED-udvalg. Fællestillidsrepræsentanten

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Ringsted Kommune, jf. Dagtilbudslovens 19 og 20. Børne- og Kulturforvaltningen

Læs mere

DAGTILBUDSLOVEN. Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v.

DAGTILBUDSLOVEN. Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. DAGTILBUDSLOVEN Offentliggørelsesdato: 22-06-2011 Socialministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering,

Læs mere