FREMFÆRD BØRN Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn
|
|
- Morten Christoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark Tlf. +(45) CVR-nr FREMFÆRD BØRN Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn Bilag vedlagt projektbeskrivelsen Tilbudsskrivelse fra UC ere. Dato: 7. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Baggrund Kommunerne oplever i disse år en stigning i antallet af nyankomne børn og unge bl.a. med flygtningebaggrund. Målet er, at disse børn og unge hurtigst muligt bliver en del af fællesskabet i almenområdet, så de har samme muligheder som deres jævnaldrende for at få en harmonisk udvikling, dygtiggøre sig og trives. Flere kommuner, dagtilbud og folkeskoler arbejder fokuseret på at løse nogle af de udfordringer, de står med på børne- og ungeområdet for så vidt angår flygtninge og andre nyankomne. Det sker i en række dagtilbud og folkeskoler, hvor der arbejdes med børn og unge på en kompetent og effektiv måde indenfor den eksisterede ramme for social integration. Men der vurderes at være behov for fortsat at understøtte arbejdet ved at styrke kerneopgaven og kompetenceudvikle medarbejdere. Det gælder særligt i forhold til forældresamarbejde. Forskning peger på, at forældre spiller en afgørende rolle for børns læring og trivsel. Samtidig viser undersøgelser (bl.a. KL s spørgeskemaundersø- gelse fra september 2015) og organisationernes dialog med medlemmerne, at netop forældresamarbejdet og samarbejdet med nyankomne familier og flygtningefamilier udfordrer kommunerne både forvaltninger og pædagogisk personale i dagtilbud, folkeskoler og øvrige tilbud på børn- og ungeområdet. Mange er usikre på, hvordan opgaven med at samarbejde med nyankomne forældre gribes bedst an. Alt i alt vurderes der at være en efterspørgsel efter øget viden og praksisnær kompetenceudvikling omkring samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn. Formål KL, BUPL, FOA og DLF har hver især taget eller medvirket i en række initiativer siden efteråret 2015 med henblik på at understøtte arbejdet med integration af flygtninge i kommunerne (se oversigt på side 4). Organisationerne vurderer imidlertid, at der er brug for et fælles projekt, der styrker forældresamarbejdet med henblik på, at understøtte barnets læring, trivsel og udvikling bedst muligt. Udfordringerne er her og nu og derfor lægges der op til et projekt, der kan sættes i værk med kort aftræk og som står på den viden, der allerede findes på området. Formålet med projektet er: At styrke kerneopgaven dvs. læring, trivsel og udvikling hos børn med flygtningebaggrund ved at styrke samarbejdet med disse børns forældre
2 og sikre, at de fagpersoner, forældrene møder, udøver samarbejdet på et professionelt og vidensbaseret grundlag At kortlægge og formidle eksisterende viden om samarbejde med forældre således, at denne viden omsættes til brugbare værktøjer, der hjælper kommuner, skoler, institutioner og praktikerne lokalt så de udvikler det gode forældresamarbejde både som led i den løbende dialog og kontakt med forældrene og på konkrete møder med forældrene. Dato: 7. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Målgruppe Projektets primære målgruppe er praktikere i dagtilbud og skoler, men vejledere, ressourcepersoner på almenområdet enten på skoler eller i forvaltningerne på almen eller på børne- og familieområdet vil også være en vigtig målgruppe. Temaer Baggrundsviden: Kort introduktion til relevante regler og rammer praktikere har brug for viden om fx hvilket opholdsgrundlag forældrene er her på. Hvilken tilgang tages der afsæt i: en ressource- og normalitetstilgang Det gode differentierede forældresamarbejde: Den løbende kontakt og dialog samt formelle forældresamtaler. Forskningsinformeret viden og kommunale erfaringer om forældrenes betydning ift. børn og unges læring og trivsel. Viden om og erfaringer med at samarbejde med traumatiserede eller socialt udsatte forældre og familier er et delelement heri. Hvordan kan forældre støtte deres børn? Hvordan kan institutionen arbejde med et ressourceperspektiv? Hvordan kan samtaler med nyankomne forældre, herunder forældre med flygtningebaggrund helt konkret gribes an, hvilke temaer er relevante (læring, trivsel, dannelse og demokrati i Danmark) Og hvordan kan møder og samtaler afgrænses og afsluttes? Aktiviteter Nedenstående aktiviteter er valgt ud fra følgende hensyn: Der eksisterer relevant viden, den er blot ikke sat i spil i tilstrækkelig grad. Denne viden skal kortlægges og formidles så den bliver brugbar og tilgængelig. Det skal ske både skriftligt og mundtligt (inspirationsmaterialer, herunder videoer samt konferencer) Der er brug for forløb, der foregår i praksis, fordi vi ved at praksisnær kompetenceudvikling virker. Viden fra aktionslæringsforløbene kan bidrage til at styrke og udvikle ny viden, som formidles på den efterfølgende formidlingskonference. For uddybning heraf temaer og aktiviteter: Se vedlagte tilbudsskrivelse. Udarbejdelse af inspirationsmateriale/kortlægning af eksisterende viden (forventes færdigt ultimo 2016) Forskningsinformeret og praksisbaseret inspirationsmateriale målrettet alle dagtilbud og skoler. UC ere udarbejder dette. Til materialet skal udvikles videoer med cases på samtaler mellem forældre og personale. Ideer til værktøjer/opmærksomhedspunkter Guide til det gode møde
3 Guide til den gode dialog (fx spørgsmålsbatteri, visuelle/videoguides) UC ere laver oplæg til indhold i videoer UC ere laver oplæg til formidling så dette kan formidles på en hjemmeside i fremfærd regi Dato: 7. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Regionalt spor (januar/februar 2017) Konferencer regionalt Målgruppe: Praktikere i dagtilbud og skoler er hovedmålgruppen, men vejledere, ressourcepersoner på almenområdet, børne- og familieområdet mv. vil også være en vigtig målgruppe som led i at understøtte at der arbejdes professionelt og vidensbaseret med forældresamarbejde. Lokale aktionslæringsforløb (forår 2017) Kommune/institutionsniveau Denne del finansieres dels af fremfærd-midler, men kan udvides ved ansøgning om midler fra fonde, således at flere kommuner/institutioner kan få aktionslæringsforløb. Formidlingskonference (juni 2017) Projektets viden og resultater skal så vidt muligt udbredes til alle dagtilbud og skoler i Danmark via let tilgængelige materialer, hjemmeside og denne konference. Spredning og forankring til grund- og videreuddannelse Det er centralt, at det sikres, at der sker en forankring og spredning til det formelle uddannelsessystem dvs. til grund- og efteruddannelser. Kommunikation Projektledelsen har afholdt møder med Fremfærds sekretariat, og det er aftalt at sekretariatet udarbejder den endelig kommunikationsplan for projektet. Der er sekretariatet, der gennem hjemmesiden Viden På Tværs spreder viden om og materialer fra projektet til målgruppen. Projektet får ligeledes sin egn platform på Viden På Tværs. Derudover bidrager den enkelte organisation ved gennem egne nyhedsbreve, tillidsvalgte, Facebook o. lign.,.at sprede viden mv. om projektet Styring og organisering: Projektledelse: B-siden: Caroline Hegelund, specialkonsulent, KL A-siden: Bolette Larsen, konsulent, DLF, Marcus Balslev, konsulent, BUPL Birgit Stechmann, chefkonsulent, FOA. Evaluering Der gennemføres en almindelig partsevaluering. Organisationernes seneste initiativer ift. integration og flygtninge BUPL s initiativer Udarbejdelse af folderen Flygtningebørn i daginstitutioner. En guide i modtagelsen af flygtningebørn og deres familier i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp
4 Fyraftensmøder (2,5 time) om flygtningebørn i daginstitutioner arrangeret af lokale BUPL fagforeninger i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Arrangementer er gennemført i estimeret 40 kommuner. I dialog med Dansk Røde Kors om udvikling af kursustilbud til pædagoger Dato: 7. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: DLF s initiativer Udarbejdet en folder sammen med DFH Flygtningebørn i folkeskolen. En guide til modtagelse af flygtningebørn og deres familier Afholdt 2-dages pilotkurser i 3 kommuner med Røde Kors vedr. modtagelse og undervisning af flygtningebørn mhp udbredelse i hele landet FOAs initiativer Netop udgivet Flygtningebørn i dagplejen sådan kan du modtage flygtningebørn og deres familier i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og 3 kommuner. Oplæg om arbejdet med flygtningefamilier på landskonferencen Kvalitet i dagplejen 7. juni 2016, hvor ca. 600 med interesse for dagplejens udvikling deltager. Oplæg om at arbejde med flygtningefamilier på Pædagogisk sektors faggruppelandsmøde i marts Tema i FOAs fagblad/pædagogisk i januar KL s initiativer: Afholdt tre temamøder i november og december 2015 Udgivet inspirationsmateriale Indsamler løbende viden om udfordringer, løsninger mv. (spørgeskemaer) Lanceret et site på kl.dk om integration på børn- og ungeområdet Fire temamøder afholdt om samarbejde med forældre om børns læring i dagtilbud og skole, primært med fokus på almenområdet. 36 kommuner deltager i KL s kommunesamarbejde om læring og trivsel for børn og unge med flygtningebaggrund. Der deltager 4 personer fra hver kommune hhv. fra forvaltning, ledelse og pædagogisk personale på almenområdet (dagtilbud og folkeskole). Samarbejdet løber fra juni 2016 og resten af året.
5 Udkast til projektbeskrivelse til projekt Fremfærd Med afsæt i en projektbeskrivelse formuleret af BUPL, DLF, FOA og KL med overskriften Projekt Fremfærd, har konsortiet bestående af professionshøjskolerne VIA og UCC fået til opdrag at videreudvikle og konkretisere denne med bl.a. en indholdsbeskrivelse og, en tidsplan. 1. Baggrund Kommunerne oplever i disse år en stigning i antallet af børn og unge med flygtningebaggrund. Målet er, at disse børn og unge hurtigst muligt bliver en del af fællesskabet i almenområdet, så de har samme muligheder som deres jævnaldrende for at få en harmonisk udvikling, dygtiggøre sig og trives. For at opnå dette mål er det afgørende, at de professionelle aktører i dagtilbud og skole kan og får etableret et frugtbart samarbejde med flygtningefamilierne omkring børnenes og de unges læring og trivsel. De faglige organisationer bag Projekt Fremfærd har hver især taget eller medvirket i en række initiativer siden efteråret 2015 med henblik på at understøtte arbejdet med integration af flygtninge i kommunerne. De vurderer dog, at der er brug for at kortlægge og formidle eksisterende relevant viden, således at den kan omsættes til et katalog/inspirationsmateriale med brugbare værktøjer og hjælp til praktikere, så de kan udvikle det gode forældresamarbejde. Derudover ønsker organisationerne, at inspirationsmaterialet formidles og forankres i praksis dels ved at gøre materialet let tilgængeligt for praktikerne på en elektronisk platform, dels gennem kompetenceforløb i regionalt regi og dels gennem en national formidlingskonference. Projektet har til hensigt at styrke professionsudøvernes kompetencer til at målsætte, rammesætte, gennemføre og løbende evaluere og udvikle et frugtbart forældresamarbejde med flygtningefamilierne. Eftersom udfordringerne er her og nu, lægger organisationerne op til et projekt, der kan sættes i værk med kort aftræk. 2. Konsortiets forståelse af opgaven Partnerne i konsortiet har omfattende viden og erfaring med kompetenceudvikling af både pædagoger og lærere, der til dagligt arbejder med flygtninge og indvandrere i en pædagogisk kontekst, og både VIA og UCC har tidligere medvirket i en række udviklingsprojekter vedr. forældresamarbejde med minoritetsforældre. Begge professionshøjskoler har siden sommeren 2015 oplevet et stærkt stigende behov for viden og kompetenceudvikling på dette område og indgår derfor meget gerne i et samarbejde med de faglige organisationer KL, BUPL, FOA og DLF herom. Nedenfor præsenteres konsortiets forståelse af opgaven. Forældresamarbejde Både i skole og i dagtilbud er forældresamarbejdet en helt central del af den daglige praksis. Opgaven med at skabe dialog, fælles forståelse og samarbejde om børns trivsel og læring mellem hhv. dagtilbud/skole og forældre bygger i Danmark på mange års pædagogisk forskning og udvikling. Der er langt større forventninger til og krav om forældresamarbejde i dag end for 20 år siden. Men forståelsen af de opgaver og det fælles ansvar, der er forbundet med forældresamarbejdet, hviler også på kulturelle og institutionaliserede værdier og praksisser, der for mange flygtningefamilier ikke er velkendte og naturlige. Endvidere fremstår disse værdier og praksisser som selvfølgelige og naturaliserede for mange pædagoger og lærere, i en sådan grad at det først er i mødet med flygtningefamilier og andre familier med minoritetsbaggrund, at de oplever, at deres vante praksis ikke er tilstrækkelig. De oplever, at de har brug for flere eller andre værktøjer og metoder for at lykkes med dialogen og samarbejdet. 1
6 For at skabe grobund for et godt forældresamarbejde med flygtningeforældre er det i konsortiets optik nødvendigt med øgede kompetencer i interkulturel pædagogik, kommunikation og en mestring af det, man kan kalde for forældresamarbejdets didaktik. Ligesom med al anden pædagogisk praksis handler tilrettelæggelsen af forældresamarbejdet også om at målsætte, udvælge indhold og organiseringsform, samt kunne evaluere og justere på sin praksis. Det er kompetencer, der skal integreres i den enkeltes praksis men det er også kompetencer, som skal have en organisatorisk forankring og det kræver ledelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at den enkelte pædagog eller lærer har relevant viden og kompetencer, hvis ikke institutionen eller skolen som helhed italesætter og prioriterer opgaven, drøfter pædagogiske målsætninger, værdier og etik. Foruden at sikre kompetenceudvikling hos medarbejderne, er det derfor en væsentlig og afgørende ledelsesmæssig opgave at rammesætte videndeling og samarbejde såvel internt som eksternt i institutionen, at facilitere løbende refleksioner over og evaluering af praksis, samt sikre organisatorisk forankring. Konsortiets forståelse af målgruppen involverer derfor både praktikere i form af pædagoger, dagplejere, lærere, vejledere og ressourcepersoner m.fl. samt repræsentanter for den lokale ledelse. Formål Aktiviteterne i projekt Fremfærd har til formål: at give praktikerne adgang til viden, redskaber og metoder der kan udvikle forældresamarbejdet med flygtningefamilier gennem udvikling af et inspirationsmateriale og værktøjskasse, som gøres nemt tilgængeligt at udvikle institutioner og skolers didaktiske og pædagogiske handlerepertoire i relation til konkret pædagogisk praksis vedr. forældresamarbejde med flygtningefamilier gennem kompetenceudviklingsforløb for både praktikere og ledelse at understøtte kompetenceudvikling af såvel kommende som nuværende pædagoger, dagplejere, lærere m.fl. dels gennem inddragelse af metodekommoden på grund- efter og videreuddannelser, samt løbende udbud af kompetenceudviklingstiltag herunder fyraftensmøder, workshops, kurser, samt PDmodulet Forældresamarbejde i dagtilbud og skole. 3. Projektets aktiviteter: 1. Kortlægning 2. Udvikling af inspirationsmateriale og værktøjskasse 3. Kompetenceudviklingsforløb for dagtilbud og skoler 4. Implementering og forankring 5. Formidling og erfaringsspredning 2
7 Grafisk illustration af projektets aktiviteter: Evt. Rul 2 Kompetenceforløb Forskning, udvikling, evalueringer Værktøjer, metoder, cases, film Udivkling af supplerende film og materialer Kortlægning Metodekommode Værktøjer Tilgange og metoder Støtte og samarbejde Gode eksempler og cases Litteratur og web ressourcer 4 regionale formidlingsmøder Aktionslæring Rul 1 Kompetenceforløb Formidling og forankring National konference Strategi for grundefter og videreuddannelse Udrulning af fleksible kompetenceforløb til et større antal kommuner Ad. 1: Kortlægning, katalog eller Metodekommode Metodekommoden er en metafor for det katalog eller inspirationsmateriale, som projektet skal samle, udvikle og gøre tilgængelig på en elektronisk platform. Kommoden indeholder en række skuffer, der er tematisk inddelt og som hver især indeholder inspirationsmateriale til brug for praktikere og ledelser, der ønsker at udvikle fagligheden vedr. forældresamarbejde med flygtningefamilier i dagtilbud og skole. Værktøjer Tilgange og metoder Gode eksempler Støtte og samarbejde Vil du vide mere? Litteraturlister, links Eksempler på indhold: Værktøjer: En guide til det gode forældremøde, spørgsmålskatalog, opmærksomhedspunkter mv. 3
8 Tilgange og metoder: Ressourcesyn, anerkendende kommunikation, interkulturel pædagogik, arbejds- og organisationsformer der understøtter hverdagspraksis mv. Støtte og samarbejde: PPR, sundhedsplejen, familiekoordinator, DSA-vejleder, socialforvaltning, sprogvejledere mv. Gode eksempler: Forældrepjecen på X skole, dialogmappen i X børnehave, sprogpraktik for mødre i X vuggestuen, Den gode start i dagtilbud, tavler, billedmateriale, forslag til artefakter der understøtter visuel kommunikation, materialet kan henvende sig til lærer og pædagoger og evt. også til dialog med forældre. mv. Vil du vide mere: Samling af relevante artikler, oversigt over relevante links, litteraturlister, korte film og videoer. mv. Ad. 2: Udvikling af inspirationsmateriale Metodekommoden udvikles på baggrund af en kortlægning af forskning, undersøgelser og rapporter mv. samt en kortlægning af eksisterende værktøjer, metoder, cases, film etc. Konsortiet vil omsætte og supplere den eksisterende viden og værktøjer til både målrettede skriftlige produkter og bl.a. 4 film, der illustrerer den gode praksis vedr. forældresamarbejde, eksempelvis: 1. film: om at kunne møde familien ressourceorienteret i et samarbejde 2. film: den gode dialog handlemåder og synlig kommunikation 3. film: børneperspektiv om at gå i dagtilbud og skole brobygning mellem to steder. 4. film: hvad er værdier værd i hverdagslivet om de store spørgsmål og de kloge handlemåder Eftersom projekt Fremfærd retter sig mod flere målgrupper, der er forskelligt organisatorisk forankret, vil konsortiet lægge vægt på, at metodekommoden både rummer viden og værktøjer, der går på tværs af faggrænser, samt viden og værktøjer, der er målrettet forskellige pædagogiske kontekster og praksisser. Indholdet i metodekommoden samles, udvikles og kvalitetssikres af en arbejdsgruppe i kortlægnings- og udviklingsfasen og gøres tilgængeligt på en hjemmeside, som konsortiet designer hertil. Processen kan tilrettelægges så det udviklede inspirationsmateriale afprøves af en fokusgruppe. Efterfølgende afholder konsortiet tre til fire regionale møder for ledere og kommunale beslutningstagere, der på baggrund af invitationer fra organisationerne bag Projekt Fremfærd har meldt sig til disse. Der forventes ca. 50 deltagere pr. møde. Deltagerne vil blive præsenteret for mål og visioner i projekt Fremfærd, samt for metodekommodens indhold og det efterfølgende kompetenceforløbs didaktik. Ad. 3: Udvikling og gennemførsel af kompetenceforløb Kompetenceforløbet skal understøtte praktikernes praktiske omsætning af metodekommodens indhold, og udvikle deres kompetencer til at målsætte, gennemføre, evaluere og videreudvikle samarbejdsformer med flygtningeforældre, ved at kunne: tage afsæt i et ressourcesyn på flygtningeforældre og deres børn benytte interkulturel kommunikation i dialogen med flygtningeforældre anvende konkrete metoder og tilgange til inddragelse af flygtningeforældre i den daglige praksis reflektere over egen og skolens/dagtilbuddets praksis og værdigrundlag samarbejde med relevante aktører på tværs af faglighed og organisering 4
9 Kompetenceforløbets tilrettelæggelse: Kompetenceforløbet bygger dels på forskningsinformeret viden og på praksisudviklede metoder, der gøres tilgængelige via kortlægningen og metodekommoden på den elektroniske platform og dels på deltagernes lokalt forankrede viden, der danner udgangspunkt for deres lokale praksis. Kompetenceforløbet tilrettelægges, så viden og praksiserfaringer kobles sammen både i inspirationsmaterialet, i sparringen/undervisningen og i skoler og institutioners eget forandringsarbejde ift. at arbejde med lokale udfordringer. Forløbet vil derfor være en vekselvirkning mellem teoretiske input samt afprøvning i og refleksioner over praksis og vil inddrage både før-under-efter faserne med inspiration fra modellen. Modellen indeholder et antal aktionslæringsforløb med teams i udvalgte skoler og dagtilbud. Hvert team eller institution får fx stillet 12 konsulenttimer til rådighed, som tilrettelægges i en proces med den lokale ledelse. Et forløb kunne se ud som illustreret nedenfor med et opstartsmøde, to refleksions- og sparringsmøder på baggrund af gennemførte aktioner, samt et status, implementerings- og afrundingsmøde 3-4 uger efter sidste sparring. 4 timer Præsentation af metodekommode Indkredsning af udfordringer og aktioner 3 timer Refleksioner over aktionen og sparring ift. justering eller afprøvning af ny aktion 3 timer Refleksioner over aktionen og sparring ift. videreudvikling og implementering s-strategi 2 timer Opsamling på praksisudvikling, sidste sparring og afrunding af forløbet Teamet gennemfører aktionen Teamet gennemfører aktionen Teamet arbejder videre med udvikling og implementering af ny praksis Teamet fortsætter det gode forældresamarbejde Aktionslæringsforløbets tager afsæt i antagelsen om, at deltagerne allerede har et godt kendskab til, viden om og forståelser af såvel det gode forældresamarbejde som af migration, kulturmøder, eksilpsykologi og interkulturel kommunikation, men at de kan have brug for at revitalisere deres viden og udvikle deres handlerepertoire ift. målgruppen af flygtningeforældre. Aktionslæringen vil rammesættes af før-under-efter aktiviteter, der retter sig mod ledelse og organisation, der sikrer synlighed, vikardækning og arbejdsforhold, der muliggør videndeling og organisatorisk parathed til at implementere og justere den gode praksis. Der gennemføres seks aktionslæringsforløb for teams à 3-5 personer i første runde (med mulighed for en anden runde af aktionslæringsforløb). Ad. 4: Implementering og forankring i praksis Det kan erfaringsvis være ganske vanskeligt at anvende nye kompetencer og ikke blot falde tilbage i kendte hverdagsrutiner. Derfor skal organisationen gøre sig parat til forandringen. Det kan handle om måder man videndeler på, fastholder nye metoder og handlemåder, har faglige dialoger osv. Lederen spiller her en helt central rolle for at nye kompetencer kan sættes i spil i hverdagen. En organisatorisk forankring af viden 5
10 og nye praksisformer kan fx understøttes med synlig kommunikation, udvalgte artefakter som er tilgængelige for alle, samt anerkendelse af de små skridt, der understøtter implementeringsprocessen. Forud for kompetenceforløbene afholder konsortiet 4 regionale formidlingsmøder for lokale ledere og beslutningstagere, hvor inspirationsmaterialet og kompetenceudviklingsforløbene præsenteres. For at fastholde lederne i en turbulent hverdag med mange udefrakommende krav, tilrettelægges de lokale kompetenceforløb, således at lederne modtager en orientering om kursets indhold og didaktiske proces, Metodekommoden, videoklips og et særligt inspirationskatalog til at arbejde med forandringsprocesser i praksis. Det kunne være små tips til, hvordan man faciliterer samtaler med mange dilemmaer, hvordan man sikrer løbende erfarings- og videndeling i organisationen mv. Fremfor at enkelte medarbejdere giver indholds-referater fra en kursusdag, skal ledelserne understøtte den løbende praksisafprøvning og praksisudvikling som uddannelsesforløbet er tilrettelagt omkring. Kompetenceforløbet tilrettelægges ud fra et højt forskningsinformeret vidensniveau, tæt praksistilknytning og praksisinvolvering samt en stilladsering omkring hele forandringsprojektet på både pædagogik, medarbejdernes kompetencer og den organisatoriske forandringsledelse. Denne vekselvirkning mellem læringsrummene giver en øget mulighed for at nye metoder implementeres og forankres i praksis på skoler og i dagtilbud. Ad. 5: Formidling og erfaringsspredning På baggrund af kortlægningen, kompetenceforløbene og evalueringen af forløbene vil konsortiet udarbejde et kompetenceudviklingskoncept til dagtilbud og skoler vedr. forældresamarbejde mhp. at tilbyde kompetenceudviklingen til flere institutioner og skoler i andre kommuner i en runde 2. Kompetenceudviklingskonceptet præsenteres på en national konference i august/september 2017 sammen med inspirationsmaterialet, evalueringen af projektets aktiviteter og eksempler på eksemplarisk praksis. Udbud og afvikling af runde 2 kompetenceforløb kan gennemføres på 3 forskellige måder: 1. Forløbene udbydes af UC erne i konsortiet i efterår 2017 (og forår 2018) og finansieres af Fremfærd midler 2. Forløbene udbydes af UC erne i konsortiet i efterår 2017 (og forår 2018) og finansieres af eksterne fonde i en bevilling som er tilvejebragt af organisationerne bag Fremfærd i samarbejde med konsortiet 3. Forløbene udbydes af UC erne i konsortiet i efterår 2017 (og forår 2018) som en del af UC ernes almene efter- og videreuddannelsestilbud. Der udarbejdes en strategi til implementering af erfaringer og resultater fra kompetenceforløbene samt til inddragelse af metodekommoden på såvel grunduddannelser som efter- og videreuddannelser. Eftersom metodekommoden indeholder mange forskellige former for refleksive, praktiske og organisatoriske ressourcer vil videndeling og samarbejde på tværs af grund-, efter- og videreuddannelse være centralt. Det er konsortiets erfaring, at både dagtilbud og skoler ofte efterspørger forløb, der kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte institutions eller skoles behov og forudsætninger. Derfor vil implementering af metodekommoden og videreudvikling af kompetenceudviklingskonceptet, når projekt Fremfærd afsluttes, være karakteriseret ved høje ambitioner ift. mål, indholdet og koblingen mellem teori og praksis, men være fleksibelt i sin tilrettelæggelsesform. Det vil således kunne omsættes til både aktionslæring, kursusforløb, PD-moduler, team- og ledelsessparring såvel som til temadage, workshops og fyraftensmøder mv. 6
11 4. Tidsplan Kortlægning af eksisterende viden og materialer Bearbejdelse samt udvikling af supplerende materialer, herunder videoproduktion Udvikling af en model og et didaktisk design af kompetenceforløb i en kommune Afholdelse af 4 regionale møder for kommunale faggrupper og beslutningstagere Gennemførsel af kompetenceudviklingsforløb på et antal skoler og i dagtilbud (første runde) Evaluering af kompetenceforløb samt forankringsprocesserne Tilpasning og udvikling af et fleksibelt kompetenceudviklingskoncept Plan for inddragelse af viden og erfaringer i grund-, efterog videreuddannelse National formidlingskonference Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 7
12 8
Afslutningskonference
Afslutningskonference Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn www.nyankomneforældre.dk Mandag d. 11. december 2017 Hotel Storebælt Styrket samarbejde med forældre til
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereProjektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund
Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund KL inviterer forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i 15-20 kommuner til at deltage
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereCenterstrategi Center for Børn med Handicap
CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden
ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs merekompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan
kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan Indhold TILBUD KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVET: KOMPETENCEFORLØB MED HENBLIK PÅ REALISERING AF EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG FORTSATTE UDVIKLING AF
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereUdvikling af Børne- og Skoleområdet
ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er
Læs mereEffektiv eksekvering og implementering af strategi
Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe
Læs mereKompetenceudvikling 2019 Dagtilbud, Horsens Kommune
Kompetenceudvikling 2019 Dagtilbud, Horsens Kommune Kolofon Horsens Kommunes: "Vi løfter i flok" Vedtaget af: Horsens Kommune 2018 Kontaktpersoner: Anja Vesterby Høy, Tværgående Enhed for Læring Layout
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereForandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?
Forandringsledelse Forandringsledelse Skab resultater gennem succesfulde forandringer Succesfuld ledelse af ser Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange. Forandringer
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereVelkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb
Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-
Læs mereDagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt
Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 NOVEMBER 2018, ELSE SALL Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt 2019 Vision for Skanderborg Dagpleje Formålet med Visionen for Skanderborg Kommunale Dagpleje:
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs mereDagtilbud & Skole. Netværk for læringsagenter d.26.11.2015. Afbud fra: Birgitte, Dorthe, Hanne H., Jette, John og Sanne
Afbud fra: Birgitte, Dorthe, Hanne H., Jette, John og Sanne Dagsorden og Referat 1. Tjek ind: siden sidst. 1 stjerne + 1 ønske (max 1 min pr. deltager;) Der er rigtig mange processer og projekter i gang
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereForskellighed skaber udvikling
Skole, uddannelse og fritid 2018 INSPIRATIONSKATALOG Forskellighed skaber udvikling Sådan skaber du god dialog med etniske minoriteter Kurser og workshops Oplæg og foredrag Rådgivning og coaching 1 2 INSPIRATIONSKATALOG
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereLokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud
Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 1 Gl. Åby Dagtilbuds nye logo : Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereKompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.
Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereIdræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner
Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner 2 IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE I KOMMUNENS DAGINSTITUTIONER 3 I Danmarks Idrætsforbund (DIF) og i DGI tror vi på, at lysten til et aktivt liv i høj grad
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereUDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet
UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDu får mest ud af kurset i forandringsledelse, hvis du står overfor eller er midt i en forandringsproces.
Forandringsledelse Succesfuld ledelse af forandringsprocesser Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange. Forandringer sker hele tiden, og de sker hurtigere end nogensinde
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereBørn og unges læring og trivsel i en global verden
September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereKompetenceudvikling for børnehaveklasseledere
Pædagogisk diplomuddannelse Kompetenceudvikling for børnehaveklasseledere Diplommodulet Pædagogfaglighed og læreprocesser særligt tilrettelagt for børnehaveklasseledere i Sønderborg Kommune Hold 2 Oktober
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereOm Fremtidens Dagtilbud
Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mere