Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune
|
|
- Tove Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune Overordnet formål: At forbedre kvaliteten af Københavns Kommunes anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Direkte formål: 1) At opkvalificere Center for Familieplejes (CFP) indsats med at rekruttere, forundersøge, kvalificere og støtte plejefamilier, der skal have børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. 2) At opkvalificere socialcentrenes børne-familieteammedarbejdere til at opnå en bedre dialog med forældre med etnisk minoritetsbaggrund, samt til i højere grad at tage hensyn til modersmål, religion og eventuelle andre særlige forhold i anbringelsessager, med udgangspunkt i Vejledning om særlig støtte til børn og unge. Baggrund og problemstilling Københavns Kommune besluttede på et møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 26. november 2003, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn i familiepleje skulle forbedres. Der var bl.a. fokus på anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, og der blev i den forbindelse udtrykt ønske om, at der skulle tilvejebringes flere plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. I tråd hermed har det igennem en periode været et prioriteret område i CFP at styrke kvaliteten i anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, bl.a. igennem rekruttering af flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. I de første 10 måneder af 2007 udgjorde ca. 50 % af de forespørgsler om at finde en pleje- eller aflastningsfamilie, som CFP har modtaget fra kommunens socialcentre, børn, hvor en eller flere forældre havde etnisk minoritetsbaggrund 1 (49 børn ud af 100 indkomne sager). Procentdelen varierer meget over tid. Langt størstedelen af disse børn er anbragt i majoritetsdanske familier bl.a. fordi CFP kun råder over et begrænset antal pleje- og aflastningsfamilier med etnisk minoritetsbaggrund. 1 Termen børn med etnisk minoritetsbaggrund betegner i dette dokument børn, hvor en eller begge forældre har etnisk minoritetsbaggrund. Der er altid risiko for, at termen med etnisk minoritetsbaggrund giver det fejlagtige indtryk, at der er tale om en homogen gruppe. I realiteten har børnene måske ikke andet tilfælles, end at de eller deres forældre på et eller andet tidspunkt er indvandret til Danmark. Fælles for børnene er dog, at mange vil have en oplevelse af at tilhøre en minoritetsgruppe i et samfund, hvor majoriteten sætter dagsordenen. Marianne Skytte vægter i sin definition af børn med etnisk minoritetsbaggrund den særlige risiko for at blive udsat for diskrimination: borgere, der er i en minoritetssituation, hvor de på grund af hudfarve, sprog, etnicitet, religion og/eller kultur er i en position, hvor de kan blive udsat for diskrimination (Skytte 2002: 25). Kategorien etnisk minoritetsbaggrund kan ikke umiddelbart sammenlignes med Danmarks Statistiks termer. Danmarks Statistik opererer med termerne danskere personer, hvis mindst ene forældre er både dansk statsborger og født i Danmark, indvandrere personer, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet, samt efterkommere personer, født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Børn af blandede ægteskaber, hvor den ene ægtefælle er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, falder således ifølge Danmarks Statistik under kategorien dansker. Men selv om et barn af et blandet ægteskab statistisk set hører under denne kategori, kan dets hudfarve og andre forhold alligevel betyde, at det udsættes for diskrimination. På denne baggrund giver det mening at betegne et sådant barn som et barn med etnisk minoritetsbaggrund. 1
2 Det er imidlertid spørgsmålet hvorvidt det at tilvejebringe flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund i sig selv fører til en højere kvalitet i anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, samt om det rent praktisk kan lade sig gøre at finde egnede plejefamilier, der matcher børn med mange forskellige sproglige, etniske, kulturelle og religiøse baggrunde. Relevant lovgivning Det påpeges i FN s Børnekonvention, at der i forbindelse med adoption og anbringelse af børn bør tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund 2. I tråd hermed er til Lov om Social Service knyttet en Vejledning om særlig støtte til børn og unge, hvori de hensyn der skal tages, når børn eller unge med etnisk minoritetsbaggrund skal anbringes, er beskrevet. Heraf fremgår det at Tilhører barnet eller den unge en etnisk minoritet, må kommunen ved udarbejdelse af handleplan tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle eller sproglige baggrund kan udgøre ved en anbringelse udenfor hjemmet. Særligt må der lægges vægt på hensyn til, at der skabes sammenhæng i barnets eller den unges opvækst. Det betyder bl.a., at unge bør have mulighed for at hold deres modersmål ved lige og fortsat at praktisere deres religion 3. En måde at leve op til ovenfor citerede konvention og lovgivning, kunne være at anbringe børn med etnisk minoritetsbaggrund i familier, der har en matchende religiøs, kulturel og sproglig baggrund. Det er muligvis denne tankegang der ligger til grund for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønske om at tilvejebringe flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Taget i betragtning, hvor mange forskellige sproglige, religiøse, etniske og kulturelle baggrunde de børn der anbringes i KK har, samt hvilke forskellige problematikker, der har ført til at de skal anbringes i familiepleje, med dertil hørende forskelligartede krav til plejefamiliernes kompetencer, er dette næppe en realistisk løsning. I praksis ville det nemlig indebære, at man enten skulle opbygge en meget stor familiebank med familier, der står i årevis og venter på et barn der matcher netop denne familie, eller at man rekrutterer særskilt til hver enkelt barn, en løsning der ville blive dyr og formodes at ville kunne forlænge processen betydeligt. Det vurderes endvidere sandsynligt, at en ensidig fokusering på barnets baggrund ville overskygge andre væsentlige forhold i et anbringelsesforløb. Man kan imidlertid også fortolke den citerede konvention og lovgivning på anden vis. F.eks. kan man sikre, at det anbragte barn modtager modersmålsundervisning eller løbende kommunikerer med personer, der taler dets modersmål, at det anbringes i en plejefamilie, der har en accepterende og anerkendende holdning til dets etniske, religiøse og kulturelle baggrund, samt at det anbringes i et miljø, hvor det er muligt at møde andre personer med en lignende baggrund. Vigtigheden af sidstnævnte bunder bl.a. i at barnet har behov for positive identifikationspersoner, så det ikke fejlagtigt får den opfattelse, at det er forældrenes etniske og kulturelle baggrund, der er årsagen til anbringelsen 4. Helt afgørende er dog barnets mulighed for at udvikle og vedligeholde modersmålet 5, 2 Børnekonventionens artikel 20, stk. 3 3 Citeret i Vejledning om anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i familiepleje. Familieplejen Danmark 2005:3 4 Marianne Skytte har en række relevante betragtninger over dette forhold, og er nok den forsker i Danmark, der har arbejdet grundigst med problemstillingerne vedr. anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Se bl.a. Plejefamilier til etnisk minoritetsbørn skal vi stille særlige krav? Familieplejen Danmark, Årsskrift 2006: Se også Egelund og Hestbæks forskningsoversigt (2003) hvoraf det fremgår at, der ikke foreligger entydig dokumentation for, at det er bedst for et etnisk minoritetsbarn at blive anbragt i etniske omgivelser, der svarer til barnets egen baggrund. Nogle undersøgelser tyder dog på, at det I hvert fald er vigtigt for etniske minoritetsbørn at have kontakter 2
3 da kontakten med forældrene ellers risikerer at blive vanskeliggjort, samt at barnets mulighed for hjemgivelse, selv om lovgivningens øvrige krav måtte være opfyldt, kan blive vanskeliggjort 6. Dette tyder på, at også en familie med majoritetsdansk baggrund kan være egnet som plejefamilie til et barn med etnisk minoritetsbaggrund men det er en forudsætning, at CFP rekrutterer en plejefamilie, der besidder en række særlige kompetencer, samt at den sagsbehandler, som har barnets sag, er opmærksom på vigtigheden af at tage hensyn til barnets modersmål og eventuelle andre særlige forhold. Der har hidtil været meget lidt fokus i CPF på, hvilke specifikke kompetencer en majoritetsdansk plejefamilie skal besidde, for at være egnet til at rumme et barn med etnisk minoritetsbaggrund. Tilsvarende giver tilsendte visitationsskemaer (skemaer, hvor sagsbehandleren beskriver ønsker og krav vedrørende plejefamilien) og mundtlig dialog med sagsbehandlere og børne-unge konsulenter indtryk af, at der i socialcentrene generelt set ikke er megen opmærksomhed på betydningen af modersmål og eventuelle andre særlige hensyn 7. Anbringelse af børn i Københavns Kommune Når et barn skal anbringes i Københavns Kommune, er det medarbejdere fra børne-familie teamet i kommunens 8 socialcentre, der i første omgang har til opgave at udrede barnet. Dette indebærer bl.a. at der gennemføres samtaler med forældre og børn, foretages en såkaldt 50 undersøgelse, samt at der udarbejdes en handleplan og, som ovenfor nævnt, et visitationsskema. På baggrund af disse beskrivelser af det enkelte barns baggrund, problematik og ønsker til plejefamilie, samt andre relevante sagsakter, er det Center for Familieplejes opgave at finde en egnet plejefamilie, enten eksternt eller i barnets netværk. Selve matchet mellem barn og plejefamilie foregår i et tæt samarbejde mellem de to instanser, men det er socialcentret, der træffer den endelige beslutning. Det er altså socialcentrenes børnefamilieteam-medarbejdere (børne- ungdoms konsulenter, sagsbehandlere og psykologer), der har den primære kontakt med barnet og det familie, mens CFP s medarbejdere har kontakten til plejefamilierne. Derfor er det ikke nok at rekruttere flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund eller at opkvalificere CFP s indsats. Det er også relevant at undersøge og kvalitetsudvikle socialcentrenes indsats i forhold til målgruppen, idet deres vurdering af barnet, den måde hvorpå de afdækker familiens ønsker og behov ift. en plejefamilie, samt videreformidlingen heraf til CFP, har væsentlig betydning for kommunens samarbejde med familien (barnet, såvel som dets forældre), matchet mellem barn og plejefamilie og det efterfølgende samarbejde mellem forældre og plejefamilie. For at styrke kvaliteten i anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund i KK, må der således anvendes et bredt perspektiv med fokus på hvad der sker i hele forløbet fra et barn udredes til det er anbragt i familiepleje, samt hvordan de involverede parter kan opkvalificere deres praksis, med udgangspunkt i ovenfor citerede Vejledning om særlig støtte til børn og unge. inden for deres egen kultur under anbringelsen. Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe: Resume. Anbringelse af børn og unge en forskningsoversigt. 2003:17. 5 Marianne Skytte har i er række publikationer gjort opmærksom på betydningen heraf. Se bl.a. Mit barn er anbragt. Etniske minoritetsforældres fortællinger 2004 og Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde Dansk Socialrådgiverforenings kommentarer til Udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge. 7 Visitationsskemaer i Københavns Kommune har et afsnit med overskriften Særlige forhold. Herunder er opstillet fire under-overskrifter: Kost, Påklædning, Overholdelse af religiøse højtider og Andet. I dette afsnit er eventuelle hensyn ift. barnets religiøse, etniske eller kulturelle baggrund nogle gange noteret. Særlige hensyn ift. modersmål nævnes sjældent. 3
4 Projektets målgruppe: Projektets primære målgruppe er medarbejdere fra Københavns Kommunes Socialforvaltning, der er involverede i at anbringe børn i netværks- og familiepleje: Konsulenter fra Center for Familiepleje (CFP) Børne-familieteam fra KK s 8 Socialcentre (Børneungekonsulenter, psykologer, sagsbehandlere) En sekundær målgruppe er de familier, der er berørt af anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, såvel forældre som plejefamilier: Etniske minoritetsfamilier, der har et eller flere børn anbragt i pleje (børnene selv, såvel som deres forældre) Pleje- eller netværksfamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund Gennemførsel af kvalitativ undersøgelse I projektets indledende fase gennemføres en kvalitativ undersøgelse, der skal fokusere på at kortlægge nuværende praksis på området i KK, samt hvordan de forskellige parter i et anbringelsesforløb oplever forløbet. I alt skal der gennemføres 2 fokusgruppe interviews med medarbejdere fra børne-familie teams, 1 fokusgruppeinterview samt to enkeltinterviews med medarbejdere fra CFP, samt enkeltinterviews med 4 forældre med etnisk minoritetsbaggrund, 4 børn/unge anbragt i hhv. plejefamilier med etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund og 4 plejefamilier heraf to med etnisk minoritets- og to majoritetsbaggrund (se bilag A bagerst i dokumentet for nærmere beskrivelse). Undersøgelsen ser dels på, hvordan familieplejekonsulenter i Center for Familiepleje rekrutterer, vurderer og kvalificerer plejefamilier, der skal have børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje, såvel plejefamilier med minoritets- som majoritetsdansk baggrund. Et andet fokus er hvordan de 4 interviewede plejefamilier oplever mødet med systemet, samarbejdet med plejebarnets forældre, samt deltagelse i kurser og netværksgrupper. Undersøgelsen fokuserer desuden på mødet mellem børnefamilieteam-medarbejdere og forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Emner, der ønskes belyst, er bl.a. hvordan hhv. forældre og medarbejdere oplever mødet, hvordan forældrenes ønsker til børnenes placering afdækkes og videreformidles til CFP (ifølge forældre og medarbejdere), samt hvilket fokus der er på modersmål, religion og øvrige hensyn. Endvidere, i hvilket omfang der benyttes tolk, samt hvilke redskaber medarbejdere anvender og hvilke ønsker de har til yderligere redskaber/opkvalificering. Desuden undersøges hvordan 4 forældre(par) til anbragte børn oplever forløbet og samarbejdet med plejefamilien og forvaltningen. Endelig interviewes 2 børn/unge, der er anbragt i plejefamilier med majoritetsdansk baggrund og 2 børn/unge, der er anbragte i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Hvordan vurderer de 2 børn/unge, der er anbragt i plejefamilier med majoritetsdansk baggrund, fordele og ulemper herved? Oplever de at plejefamilien kan hjælpe dem til at tackle evt. racisme/diskrimination? Hvilken attitude har plejefamilien til deres forældre og hvordan opleves samarbejdet mellem plejefamilie, forvaltning og forældre? Betydningen af modersmål? Tro? Betydningen af at der findes eller ikke findes - andre personer med minoritetsbaggrund i nærmiljøet? Hvordan oplever 2 børn/unge, der er 4
5 anbragt i plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, dette match? Er der overensstemmelse mellem børnenes baggrund, modersmål og tro, og familiens? Har dette betydning og hvordan? Oplever de at plejefamilien kan hjælpe dem til at tackle den diskrimination de eventuelt oplever? Plejefamiliens attitude i forhold til forældre og personer med en tilsvarende baggrund? Hvordan opleves samarbejdet mellem plejefamilie, forældre og forvaltning? Den kvalitative undersøgelse vil blive suppleret med litteraturstudier af lignende undersøgelser fra andre kommuner 89 og internationalt. Selv om der eksisterer undersøgelser fra andre kommuner, der i nogen grad beskæftiger sig med lignende problemstillinger, skønnes det nødvendigt at opnå et indgående kendskab til praksis i Københavns Kommune. Det er projektlederens erfaring fra et tidligere projekt i Københavns Kommune 10, at det er vigtigt at de i projektet udviklede metoder tager udgangspunkt i en grundig forudgående kvalitativ undersøgelse, hvori projektets forskellige målgruppers synspunkter og erfaringer afdækkes, og hvor de inddrages aktivt. En indledende afdækning af nuværende praksis muliggør endvidere, at efterfølgende opkvalificering og redskabsudvikling til medarbejdere er praksisnær, målrettet, genkendelig og anvendelig. På baggrund af undersøgelsen skal der udarbejdes en artikel, udvikles forskellige redskaber til de forskellige målgrupper, samt afholdes en temadag hvor der formidles relevant viden og indbydes til faglig debat. Endelig vil undersøgelsen danne udgangspunkt for udvikling af et koncept for temadage og kurser til familier, der har børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Projektets første indsatsområde opkvalificering af Center for Familieplejes indsats Der er på nuværende tidspunkt i CFP ikke udarbejdet særlige kvalitetskrav til plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje, ej heller interviewguides med forslag til spørgsmål der kan stilles for at undersøge, om en given plejefamilie er egnet til at have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Det er hidtil ikke lykkedes at finde eksempler på sådanne interviewguides af høj faglig kvalitet. Der findes dog adskilligt materiale der beskriver de særlige kvalitetskrav 11, der bør stilles. (Det skal understreges, at plejefamilien udover disse særlige 8 F.eks. har Århus kommune gennemført en større undersøgelse med titlen Børn og unge med anden etnisk baggrund i Familiepleje. Erfaringer, perspektiver og anbefalinger. Jørgensen og Saïdana, Århus Kommune Socialafdelingen, Der er tidligere gennemført en undersøgelse af anbringelsesområdet i KK: Som plejeforældrene ser det kortlægning og analyse af foranstaltningen familiepleje I Københavns Kommune. Flemming Nielsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Undersøgelsen berører dog kun flygtigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund, og indeholder ikke kvalitative interviews med børne-familieteammedarbejdere, plejefamilier, og forældre og børn med etnisk minoritetsbaggrund. 10 Projekt etniske minoriteter med handicap i Københavns Kommune havde til formål at forbedre indsats, kommunikation og brugerinddragelse på kommunens fire handicapcentre i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund og handicap. I regi af projektet blev der bl.a. gennemført en kvalitativ undersøgelse af mødet mellem medarbejdere indenfor handicapområdet og borgere med etnisk minoritetsbaggrund, samt udviklet en vejledning med konkrete råd og anbefalinger til medarbejdere i mødet med borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Se også 11 Marianne Skytte har f.eks. udviklet et materiale for Norsk Fosterhjemsforening der primært er tiltænkt plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. Et kapitel har titlen Krav til fosterfamilier, som vil ta imot et etnisk minoritetsbarn. Kapitlet kan give god inspiration til hvilke spørgsmål der kan stilles for at undersøge, om en given familie er egnet til at tage imod et barn med etnisk minoritetsbaggrund. Skytte 2007 indeholder desuden et afsnit vedrørende Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn udenfor hjemmet. Også undersøgelsen fra Århus kommune ( Børn og unge med anden etnisk baggrund i familiepleje. Erfaringer, perspektiver og anbefalinger, Århus Kommune 2002) indeholder sagsbehandlernes overvejelser over hvilke kvalitetskrav der skal stilles til plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. Interessant nok er der en tendens til at tage for givet, at 5
6 kompetencer i øvrigt skal leve op til generelle kvalitetskrav.) Disse kan danne en god baggrund for og inspiration til udviklingen af en konkret og praksisrelateret interviewguide. Det er desuden projektlederens erfaring, at nogle konsulenter i CFP oplever at det kan være vanskeligt at vurdere om en familie er egnet, hvis familien har etnisk minoritetsbaggrund 12. Dette er en velkendt problemstilling, som en konsulent fra den britiske adoptions- og familiepleje organisation BAAF (British Association for Adoption and Fostering) under en temadag formulerede på følgende vis: How are we as carers able to look at attachment outside our own environment? 13 Heller ikke indenfor dette område er det hidtil lykkedes at identificere konkrete redskaber. Arbejdet med at udvikle en form for guide eller vejledning til styrkelse af vurderingsgrundlaget i familier med etnisk minoritetsbaggrund er derfor påbegyndt, og de første ideer har været præsenteret og debatteret under en konferenceworkshop afholdt af Styrelsen for Social Service 14. En anden problemstilling er, hvordan man rekrutterer flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Man kunne hævde, at der burde anvendes de samme metoder og tilgange som også anvendes i arbejdet med at rekruttere familier med majoritetsdansk baggrund. Erfaringer viser imidlertid, at procentdelen af familier med etnisk minoritetsbaggrund, der reagerer på generelle annoncer, er beskeden. Dertil kommer, at en del af de familier der henvender sig efterfølgende sorteres fra, fordi de ikke lever op til krav ift. dansksprogskendskab, eget værelse til et plejebarn mm. Derfor skal der i regi af projektet findes nye måder at rekruttere flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund 15. Det er også CFP s opgave at sørge for, at de rekrutterede familier, uanset deres baggrund, opkvalificeres igennem kursusdeltagelse, samt tilbydes netværksgruppedeltagelse. De problemstillinger, som plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund står overfor, formodes på en række områder at ligne dem, som plejefamilier generelt oplever. Dog vil det være relevant at opkvalificere plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund indenfor visse områder, f.eks. betydningen af kultur, minoritets- majoritetsproblematikker, religion mm. Derfor vil det være relevant at udvikle et koncept for en eller flere temadage til disse plejeforældre. Det kan også vise sig relevant at oprette en netværksgruppe for plejefamilier, der har børn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund pr. automatik formodes at have kompetence til at håndtere kulturproblematikker (s. 78). 12 Efter en forundersøgelse hos en familie med oprindelse i et mellemøstligt land sagde en konsulent f.eks. frustreret: Det er så svært at få en fælles forståelse. Det er som om vi hele tiden går skævt af hinanden. Hun var meget usikker på, hvorvidt familien skulle godkendes. 13 Savita De Sousa, Black and Minority Ethnic Policy Adviser, BAAF. 14 Konferencen med titlen Familiepleje til etniske minoritetsbørn og unge blev afholdt den 10. September Workshoppens titel var: Hvordan vurderes hhv. minoritets- og majoritetsfamiliers egnethed som plejefamilier. Betydningen af forventninger om forskelle. 15 Styrelsen for Social Service har igangsat et projekt der har til formål at Hverve og støtte plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Projektlederen på nærværende projekt deltager aktivt i projektets følgegruppe, hvori en række kompetente personer indenfor området er repræsenteret. I regi af Styrelsens projekt skal der udvikles en række materialer, der har til formål at give inspiration til kommunerne i forbindelse med undervisning af plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje, samt hvervning af plejefamilier med majoritets- og minoritetsbaggrund. Det udviklede materiale forventes at kunne inspirere arbejdet. Styrelsen har ikke planer om at gå konkret ind i udviklingen af materialer til brug i forbindelse med forundersøgelse af familier med minoritets- og majoritetsdansk baggrund. Også Familieplejen Danmark har for nylig igangsat et projekt med titlen Rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, som forventes at kunne inspirere arbejdet. Se 6
7 Endelig er der plejefamilier, der ikke mestrer dansk så godt, at de vil have et fuldt udbytte af deltagelse i kurser og netværksgrupper, hvor hovedvægten af deltagerne er dansksprogede (det drejer sig hovedsageligt om netværksplejefamilier, idét det er et krav til plejefamilier der godkendes til generelle opgaver, at mindst én af forældrene mestrer dansk). Derfor påtænkes det at udvikle et koncept for sprogligt baserede kursus/netværksgrupper til plejefamilier, der ikke mestrer dansk fyldestgørende. Projektets andet indsatsområde opkvalificering af socialcentrenes indsats Den kvalitative undersøgelse, i særdeleshed de interviews der belyser praksis i socialcentrene, samarbejdet mellem socialcentrene og forældre, samt medarbejdernes egne ønsker og behov til kompetenceudvikling, vil danne baggrund for hvilke konkrete tiltag der iværksættes. Det forventes at der skal udarbejdes et skriftligt redskab til styrkelse af dialog og sagsbehandling, samt gennemføres en konference/temadag for medarbejderne. For overskuelighedens skyld er nedenfor opstillet en matrix, der beskriver de forskellige indsatsområder, den metode, der tænkes anvendt, de forventede resultater og tidsrammen: 7
8 Indsatsområde Metode/aktivitet Resultat Hvornår ) Opkvalificering af socialcentrenes indsats Kvalitativ undersøgelse. 3 Fokusgruppe interviews, 12 kvalitative enkeltinterview. Udvikling af skriftligt redskab. Skrivning af artikel Planlægning af konference/temadag. 2) Opkvalificering af Center for Familieplejes indsats 2a)Opkvalificering af forundersøgelsen med henblik på at vurdere, om en given familie kan have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. 2b) Styrkelse af konsulenternes evne til at vurdere, om en familie med etnisk minoritetsbaggrund kan godkendes. 2c)Udvikling af koncept til styrkelse af rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. 2d)Udvikling af koncept for temadag/e til plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. 2e) Udvikling af koncept for kurser / netværksgrupper for plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Udvikles på baggrund af kvalitativ undersøgelse, praksiserfaring, samt gennem litteraturstudier. Afholdelse af Faglig Formiddag i CFP Udvikles på baggrund af kvalitativ undersøgelse, praksiserfaring, samt litteraturstudier. Diskussion i workshop afholdt af Styrelsen for Social Service 10. sept Udvikles bl.a. på baggrund af deltagelse i følgegruppe til projekt under Styrelsen for Social Service, andres erfaringer, litteraturstudier. Udvikles på baggrund af interviews med plejefamilier, andres eventuelle erfaringer, samt erfaringer fra tidligere projekt. Udvikles på baggrund af interviews med plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, andres eventuelle. Erfaringer, samt erfaringer fra tidligere projekt. Skriftligt redskab til styrkelse af dialog Artikel Konference/temadag. Interviewguide med konkrete spørgsmål der skal stilles for at vurdere, om en plejefamilie er egnet til at have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje, samt relevante kompetencer familien skal besidde. Guide eller vejledning til styrkelse af vurderingsgrundlaget i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Koncept til rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund udviklet og afprøvet Koncept for temadage udviklet og afprøvet Koncept for kurser / netværksgrupper til plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund udviklet og afprøvet. December august Oktober 2007 juni Juli 2007 juni 2009 Maj 2007 juni 2009 Oktober 2007 juni 2009 Oktober 2007 juni Med hvornår henvises til tidsrammen fra arbejdet med at udvikle området påbegyndes til det færdige produkt ligger afprøvet og klar. 17 Hvilke resultater dette indsatsområde helt konkret skal udmunde i, vides først efter gennemførsel af den kvalitative undersøgelse. 8
9 Personaleressourcer Projektlederen er ansat i CFP i en 32 timers todelt stilling, dels som projektleder på Videnscenter for Familiepleje og dels som konsulent med særlig fokus på anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Konsulentfunktionen indebærer aktiv involvering i arbejdet med at rekruttere, forundersøge og kvalificere plejefamilier, samt at matche børn med etnisk minoritetsbaggrund til de godkendte familier. Projektlederen har således gode betingelser for at udvikle redskaber, der tager direkte afsæt i praksis. Samtidig sætter de tidsmæssige ressourcer og øvrige arbejdsopgaver en begrænsning for, hvor meget der kan nås over en toårig periode. Projektorganisation Projektet er forankret i Center for Familiepleje under Videnscenter for Familiepleje. Der er etableret en følgegruppe, der følger projektet fra august 2007 til august Følgegruppens deltagere: Evaluator ved projekt SAFA Nørrebro (BUF), Maia Feldman, Christina Breinholt Schou, Projektleder ved projekt Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud (BUF) Lektor i Socialt arbejde, Marianne Skytte, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Lone Lindblad, Børne- og ungdomskonsulent, Socialcenter Nørrebro Michael Petersen, sagsbehandler, Socialcenter Amager (Spaniensgade) Radush Al Mohammadi, leder af Pallietten (integrationsprojekt i Sydhavnen) Dilek Aydinoglu, plejeforælder Lene Christiansen, konsulent i Center for Familiepleje Projektleder og konsulent i Center for Familiepleje Mette Larsen Følgegruppen har følgende kommissorium: At følge projektet, samt løbende at holde deres respektive organisationer/centre orienterede om det. At bibringe egne praksisnære erfaringer såvel som nationale og internationale erfaringer og eventuelle forskningsresultater, som kan danne grundlag for gruppens drøftelser af anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier. At give inspiration og ideer i forhold til løsning af projektets forskellige opgaver, samt at medvirke til at kvalitetssikre resultaterne. Gruppen mødes 2 gange årligt i perioden august 2007 august Evaluering design og metode De iværksatte aktiviteter evalueres løbende. F.eks. uddeles spørgeskemaer efter afholdelse af temadage for medarbejdere og plejefamilier. Desuden evalueres kvaliteten af de i projektet udviklede redskaber og metoder undervejs i projektperioden, så de på denne baggrund løbende kan revideres og justeres. Et år efter projektets afslutning gennemføres en evaluering af i hvilket omfang de udviklede redskaber anvendes, med henblik på eventuelle justeringer. 9
Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereBørn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen
Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Perspektiver på anbringelse i Københavns
Læs mereProjekt Forstærkede plejefamilier
Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at
Læs mereundersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.
Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereHvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse
Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereBilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)
Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: TV01c: Omstilling af familieplejeområdet
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereSammenbrud i anbringelser.
Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at
Læs mereProjektleder. Dato. Projektets navn/arbejdstitel 4.6.2008
Projektets navn/arbejdstitel Hvordan tilrettelægger vi det bedst mulige samvær mellem børn og deres biologiske forældre med fokus på barnets bedste? Projektleder Dato 4.6.2008 Overordnet formål Projektets
Læs mereHelhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn
Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereUndersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?
Læs mereVejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Læs mereBilag 1. Status på Handleplan for børnehandicapområdet. Juni 2013
Dato: 3.6-2013 Bilag 1. Status på. Juni 2013 Handleplanen består af to delplaner: (11 tiltag) Handleplan 2: Styrkelse af arbejdsmiljøet (4 tiltag) Side 1 af 8 1 Etablering af forældreråd For at sikre en
Læs mereTIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie
TIL FAMILIER SOM ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie En plejefamilie betyder tryghed Kommunen skal sikre, at børn og unge
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereStatus på familieplejeområdet 2013
Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereaktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.
Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereSorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure
Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø 5787 6209 inja@soroe.dk www.soroe.dk Dato: April 2010 Indhold: Bilag: 1. Formålet med en guide 2. Lovgrundlag 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereSvar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til V, K og LA Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0226833 Dokumentnr.
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereHandleplan for børnehandicapområdet
Dato: 13-04-2013 Handleplanen består af to delplaner: (11 tiltag) Handleplan 2: Styrkelse af arbejdsmiljøet (4 tiltag) De to handleplaner er dynamiske ift. inddragelse af viden, der vil indkomme i forbindelse
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereAt rekruttere og opkvalificere flere plejefamilier, der kan modtage teenagere i pleje.
Projekttitel Plejefamilier til teenagere Projektets overordnede formål: Dato 14/12 2010 At øge kvaliteten i familieplejeanbringelser af teenagere, for derigennem at styrke socialt udsatte unges ret til
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereStyrket samspil på det samlede børneområde
Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePlan for evaluering af moduler, semestre og uddannelser - Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde
Plan for evaluering af moduler, semestre og uddannelser - Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Nedenfor fremgår evalueringsplan for Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde i. Planen er udarbejdet, så
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereHVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?
HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereBesvarelse af 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om anbringelser. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Folkeparti om anbringelser af børn og unge Side 1 af 18 Til Til Byrådet Orientering Baggrund Folkeparti har stillet en række spørgsmål til Sociale Forhold og Beskæftigelse
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereI det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.
I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereCAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne
CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereForundersøgelse og godkendelse
Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereAnsøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto 17.59.21.10 Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via e-mail adresse star@star.dk
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereWorkshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.
Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. På baggrund af NOFCA undersøgelsen Slektfosterhjem i Norden oplæring og opfølgning
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereKontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70
Kontakt os Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Leder Linette Westergaard Jørgensen LWJ@Familieplejen-Bornholm.dk
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereUdvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.
Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereLovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.
Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn Temamøde den 27. september 2018 Plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereØnsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet
Notat Dato 12. oktober 2017 MEG Side 1 af 5 Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet Baggrund tendenser i anvendelsen af plejefamilier Udviklingen af anbringelsesområdet er de sidste 5-10 år
Læs mereGuide. Kom-i-gang. Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark!
Guide Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark! www.sundeborgere.dk Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark Sunde Borgere,
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.
Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen
Læs mereSocialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området.
Socialforvaltningen Adm. Direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V Socialforvaltningens udtalelse i forbindelse med Borgerrådgiverens nye undersøgelse af kommunens personrettede tilsyn
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs merePLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015
Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereGodkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge
Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes
Læs mereGodkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet
Punkt 2. Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet 2017-001542 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at der indføres
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mere