Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune"

Transkript

1 Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune Overordnet formål: At forbedre kvaliteten af Københavns Kommunes anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Direkte formål: 1) At opkvalificere Center for Familieplejes (CFP) indsats med at rekruttere, forundersøge, kvalificere og støtte plejefamilier, der skal have børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. 2) At opkvalificere socialcentrenes børne-familieteammedarbejdere til at opnå en bedre dialog med forældre med etnisk minoritetsbaggrund, samt til i højere grad at tage hensyn til modersmål, religion og eventuelle andre særlige forhold i anbringelsessager, med udgangspunkt i Vejledning om særlig støtte til børn og unge. Baggrund og problemstilling Københavns Kommune besluttede på et møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 26. november 2003, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn i familiepleje skulle forbedres. Der var bl.a. fokus på anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, og der blev i den forbindelse udtrykt ønske om, at der skulle tilvejebringes flere plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. I tråd hermed har det igennem en periode været et prioriteret område i CFP at styrke kvaliteten i anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, bl.a. igennem rekruttering af flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. I de første 10 måneder af 2007 udgjorde ca. 50 % af de forespørgsler om at finde en pleje- eller aflastningsfamilie, som CFP har modtaget fra kommunens socialcentre, børn, hvor en eller flere forældre havde etnisk minoritetsbaggrund 1 (49 børn ud af 100 indkomne sager). Procentdelen varierer meget over tid. Langt størstedelen af disse børn er anbragt i majoritetsdanske familier bl.a. fordi CFP kun råder over et begrænset antal pleje- og aflastningsfamilier med etnisk minoritetsbaggrund. 1 Termen børn med etnisk minoritetsbaggrund betegner i dette dokument børn, hvor en eller begge forældre har etnisk minoritetsbaggrund. Der er altid risiko for, at termen med etnisk minoritetsbaggrund giver det fejlagtige indtryk, at der er tale om en homogen gruppe. I realiteten har børnene måske ikke andet tilfælles, end at de eller deres forældre på et eller andet tidspunkt er indvandret til Danmark. Fælles for børnene er dog, at mange vil have en oplevelse af at tilhøre en minoritetsgruppe i et samfund, hvor majoriteten sætter dagsordenen. Marianne Skytte vægter i sin definition af børn med etnisk minoritetsbaggrund den særlige risiko for at blive udsat for diskrimination: borgere, der er i en minoritetssituation, hvor de på grund af hudfarve, sprog, etnicitet, religion og/eller kultur er i en position, hvor de kan blive udsat for diskrimination (Skytte 2002: 25). Kategorien etnisk minoritetsbaggrund kan ikke umiddelbart sammenlignes med Danmarks Statistiks termer. Danmarks Statistik opererer med termerne danskere personer, hvis mindst ene forældre er både dansk statsborger og født i Danmark, indvandrere personer, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet, samt efterkommere personer, født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Børn af blandede ægteskaber, hvor den ene ægtefælle er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, falder således ifølge Danmarks Statistik under kategorien dansker. Men selv om et barn af et blandet ægteskab statistisk set hører under denne kategori, kan dets hudfarve og andre forhold alligevel betyde, at det udsættes for diskrimination. På denne baggrund giver det mening at betegne et sådant barn som et barn med etnisk minoritetsbaggrund. 1

2 Det er imidlertid spørgsmålet hvorvidt det at tilvejebringe flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund i sig selv fører til en højere kvalitet i anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, samt om det rent praktisk kan lade sig gøre at finde egnede plejefamilier, der matcher børn med mange forskellige sproglige, etniske, kulturelle og religiøse baggrunde. Relevant lovgivning Det påpeges i FN s Børnekonvention, at der i forbindelse med adoption og anbringelse af børn bør tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund 2. I tråd hermed er til Lov om Social Service knyttet en Vejledning om særlig støtte til børn og unge, hvori de hensyn der skal tages, når børn eller unge med etnisk minoritetsbaggrund skal anbringes, er beskrevet. Heraf fremgår det at Tilhører barnet eller den unge en etnisk minoritet, må kommunen ved udarbejdelse af handleplan tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle eller sproglige baggrund kan udgøre ved en anbringelse udenfor hjemmet. Særligt må der lægges vægt på hensyn til, at der skabes sammenhæng i barnets eller den unges opvækst. Det betyder bl.a., at unge bør have mulighed for at hold deres modersmål ved lige og fortsat at praktisere deres religion 3. En måde at leve op til ovenfor citerede konvention og lovgivning, kunne være at anbringe børn med etnisk minoritetsbaggrund i familier, der har en matchende religiøs, kulturel og sproglig baggrund. Det er muligvis denne tankegang der ligger til grund for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønske om at tilvejebringe flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Taget i betragtning, hvor mange forskellige sproglige, religiøse, etniske og kulturelle baggrunde de børn der anbringes i KK har, samt hvilke forskellige problematikker, der har ført til at de skal anbringes i familiepleje, med dertil hørende forskelligartede krav til plejefamiliernes kompetencer, er dette næppe en realistisk løsning. I praksis ville det nemlig indebære, at man enten skulle opbygge en meget stor familiebank med familier, der står i årevis og venter på et barn der matcher netop denne familie, eller at man rekrutterer særskilt til hver enkelt barn, en løsning der ville blive dyr og formodes at ville kunne forlænge processen betydeligt. Det vurderes endvidere sandsynligt, at en ensidig fokusering på barnets baggrund ville overskygge andre væsentlige forhold i et anbringelsesforløb. Man kan imidlertid også fortolke den citerede konvention og lovgivning på anden vis. F.eks. kan man sikre, at det anbragte barn modtager modersmålsundervisning eller løbende kommunikerer med personer, der taler dets modersmål, at det anbringes i en plejefamilie, der har en accepterende og anerkendende holdning til dets etniske, religiøse og kulturelle baggrund, samt at det anbringes i et miljø, hvor det er muligt at møde andre personer med en lignende baggrund. Vigtigheden af sidstnævnte bunder bl.a. i at barnet har behov for positive identifikationspersoner, så det ikke fejlagtigt får den opfattelse, at det er forældrenes etniske og kulturelle baggrund, der er årsagen til anbringelsen 4. Helt afgørende er dog barnets mulighed for at udvikle og vedligeholde modersmålet 5, 2 Børnekonventionens artikel 20, stk. 3 3 Citeret i Vejledning om anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i familiepleje. Familieplejen Danmark 2005:3 4 Marianne Skytte har en række relevante betragtninger over dette forhold, og er nok den forsker i Danmark, der har arbejdet grundigst med problemstillingerne vedr. anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Se bl.a. Plejefamilier til etnisk minoritetsbørn skal vi stille særlige krav? Familieplejen Danmark, Årsskrift 2006: Se også Egelund og Hestbæks forskningsoversigt (2003) hvoraf det fremgår at, der ikke foreligger entydig dokumentation for, at det er bedst for et etnisk minoritetsbarn at blive anbragt i etniske omgivelser, der svarer til barnets egen baggrund. Nogle undersøgelser tyder dog på, at det I hvert fald er vigtigt for etniske minoritetsbørn at have kontakter 2

3 da kontakten med forældrene ellers risikerer at blive vanskeliggjort, samt at barnets mulighed for hjemgivelse, selv om lovgivningens øvrige krav måtte være opfyldt, kan blive vanskeliggjort 6. Dette tyder på, at også en familie med majoritetsdansk baggrund kan være egnet som plejefamilie til et barn med etnisk minoritetsbaggrund men det er en forudsætning, at CFP rekrutterer en plejefamilie, der besidder en række særlige kompetencer, samt at den sagsbehandler, som har barnets sag, er opmærksom på vigtigheden af at tage hensyn til barnets modersmål og eventuelle andre særlige forhold. Der har hidtil været meget lidt fokus i CPF på, hvilke specifikke kompetencer en majoritetsdansk plejefamilie skal besidde, for at være egnet til at rumme et barn med etnisk minoritetsbaggrund. Tilsvarende giver tilsendte visitationsskemaer (skemaer, hvor sagsbehandleren beskriver ønsker og krav vedrørende plejefamilien) og mundtlig dialog med sagsbehandlere og børne-unge konsulenter indtryk af, at der i socialcentrene generelt set ikke er megen opmærksomhed på betydningen af modersmål og eventuelle andre særlige hensyn 7. Anbringelse af børn i Københavns Kommune Når et barn skal anbringes i Københavns Kommune, er det medarbejdere fra børne-familie teamet i kommunens 8 socialcentre, der i første omgang har til opgave at udrede barnet. Dette indebærer bl.a. at der gennemføres samtaler med forældre og børn, foretages en såkaldt 50 undersøgelse, samt at der udarbejdes en handleplan og, som ovenfor nævnt, et visitationsskema. På baggrund af disse beskrivelser af det enkelte barns baggrund, problematik og ønsker til plejefamilie, samt andre relevante sagsakter, er det Center for Familieplejes opgave at finde en egnet plejefamilie, enten eksternt eller i barnets netværk. Selve matchet mellem barn og plejefamilie foregår i et tæt samarbejde mellem de to instanser, men det er socialcentret, der træffer den endelige beslutning. Det er altså socialcentrenes børnefamilieteam-medarbejdere (børne- ungdoms konsulenter, sagsbehandlere og psykologer), der har den primære kontakt med barnet og det familie, mens CFP s medarbejdere har kontakten til plejefamilierne. Derfor er det ikke nok at rekruttere flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund eller at opkvalificere CFP s indsats. Det er også relevant at undersøge og kvalitetsudvikle socialcentrenes indsats i forhold til målgruppen, idet deres vurdering af barnet, den måde hvorpå de afdækker familiens ønsker og behov ift. en plejefamilie, samt videreformidlingen heraf til CFP, har væsentlig betydning for kommunens samarbejde med familien (barnet, såvel som dets forældre), matchet mellem barn og plejefamilie og det efterfølgende samarbejde mellem forældre og plejefamilie. For at styrke kvaliteten i anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund i KK, må der således anvendes et bredt perspektiv med fokus på hvad der sker i hele forløbet fra et barn udredes til det er anbragt i familiepleje, samt hvordan de involverede parter kan opkvalificere deres praksis, med udgangspunkt i ovenfor citerede Vejledning om særlig støtte til børn og unge. inden for deres egen kultur under anbringelsen. Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe: Resume. Anbringelse af børn og unge en forskningsoversigt. 2003:17. 5 Marianne Skytte har i er række publikationer gjort opmærksom på betydningen heraf. Se bl.a. Mit barn er anbragt. Etniske minoritetsforældres fortællinger 2004 og Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde Dansk Socialrådgiverforenings kommentarer til Udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge. 7 Visitationsskemaer i Københavns Kommune har et afsnit med overskriften Særlige forhold. Herunder er opstillet fire under-overskrifter: Kost, Påklædning, Overholdelse af religiøse højtider og Andet. I dette afsnit er eventuelle hensyn ift. barnets religiøse, etniske eller kulturelle baggrund nogle gange noteret. Særlige hensyn ift. modersmål nævnes sjældent. 3

4 Projektets målgruppe: Projektets primære målgruppe er medarbejdere fra Københavns Kommunes Socialforvaltning, der er involverede i at anbringe børn i netværks- og familiepleje: Konsulenter fra Center for Familiepleje (CFP) Børne-familieteam fra KK s 8 Socialcentre (Børneungekonsulenter, psykologer, sagsbehandlere) En sekundær målgruppe er de familier, der er berørt af anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund, såvel forældre som plejefamilier: Etniske minoritetsfamilier, der har et eller flere børn anbragt i pleje (børnene selv, såvel som deres forældre) Pleje- eller netværksfamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund Gennemførsel af kvalitativ undersøgelse I projektets indledende fase gennemføres en kvalitativ undersøgelse, der skal fokusere på at kortlægge nuværende praksis på området i KK, samt hvordan de forskellige parter i et anbringelsesforløb oplever forløbet. I alt skal der gennemføres 2 fokusgruppe interviews med medarbejdere fra børne-familie teams, 1 fokusgruppeinterview samt to enkeltinterviews med medarbejdere fra CFP, samt enkeltinterviews med 4 forældre med etnisk minoritetsbaggrund, 4 børn/unge anbragt i hhv. plejefamilier med etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund og 4 plejefamilier heraf to med etnisk minoritets- og to majoritetsbaggrund (se bilag A bagerst i dokumentet for nærmere beskrivelse). Undersøgelsen ser dels på, hvordan familieplejekonsulenter i Center for Familiepleje rekrutterer, vurderer og kvalificerer plejefamilier, der skal have børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje, såvel plejefamilier med minoritets- som majoritetsdansk baggrund. Et andet fokus er hvordan de 4 interviewede plejefamilier oplever mødet med systemet, samarbejdet med plejebarnets forældre, samt deltagelse i kurser og netværksgrupper. Undersøgelsen fokuserer desuden på mødet mellem børnefamilieteam-medarbejdere og forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Emner, der ønskes belyst, er bl.a. hvordan hhv. forældre og medarbejdere oplever mødet, hvordan forældrenes ønsker til børnenes placering afdækkes og videreformidles til CFP (ifølge forældre og medarbejdere), samt hvilket fokus der er på modersmål, religion og øvrige hensyn. Endvidere, i hvilket omfang der benyttes tolk, samt hvilke redskaber medarbejdere anvender og hvilke ønsker de har til yderligere redskaber/opkvalificering. Desuden undersøges hvordan 4 forældre(par) til anbragte børn oplever forløbet og samarbejdet med plejefamilien og forvaltningen. Endelig interviewes 2 børn/unge, der er anbragt i plejefamilier med majoritetsdansk baggrund og 2 børn/unge, der er anbragte i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Hvordan vurderer de 2 børn/unge, der er anbragt i plejefamilier med majoritetsdansk baggrund, fordele og ulemper herved? Oplever de at plejefamilien kan hjælpe dem til at tackle evt. racisme/diskrimination? Hvilken attitude har plejefamilien til deres forældre og hvordan opleves samarbejdet mellem plejefamilie, forvaltning og forældre? Betydningen af modersmål? Tro? Betydningen af at der findes eller ikke findes - andre personer med minoritetsbaggrund i nærmiljøet? Hvordan oplever 2 børn/unge, der er 4

5 anbragt i plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, dette match? Er der overensstemmelse mellem børnenes baggrund, modersmål og tro, og familiens? Har dette betydning og hvordan? Oplever de at plejefamilien kan hjælpe dem til at tackle den diskrimination de eventuelt oplever? Plejefamiliens attitude i forhold til forældre og personer med en tilsvarende baggrund? Hvordan opleves samarbejdet mellem plejefamilie, forældre og forvaltning? Den kvalitative undersøgelse vil blive suppleret med litteraturstudier af lignende undersøgelser fra andre kommuner 89 og internationalt. Selv om der eksisterer undersøgelser fra andre kommuner, der i nogen grad beskæftiger sig med lignende problemstillinger, skønnes det nødvendigt at opnå et indgående kendskab til praksis i Københavns Kommune. Det er projektlederens erfaring fra et tidligere projekt i Københavns Kommune 10, at det er vigtigt at de i projektet udviklede metoder tager udgangspunkt i en grundig forudgående kvalitativ undersøgelse, hvori projektets forskellige målgruppers synspunkter og erfaringer afdækkes, og hvor de inddrages aktivt. En indledende afdækning af nuværende praksis muliggør endvidere, at efterfølgende opkvalificering og redskabsudvikling til medarbejdere er praksisnær, målrettet, genkendelig og anvendelig. På baggrund af undersøgelsen skal der udarbejdes en artikel, udvikles forskellige redskaber til de forskellige målgrupper, samt afholdes en temadag hvor der formidles relevant viden og indbydes til faglig debat. Endelig vil undersøgelsen danne udgangspunkt for udvikling af et koncept for temadage og kurser til familier, der har børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Projektets første indsatsområde opkvalificering af Center for Familieplejes indsats Der er på nuværende tidspunkt i CFP ikke udarbejdet særlige kvalitetskrav til plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje, ej heller interviewguides med forslag til spørgsmål der kan stilles for at undersøge, om en given plejefamilie er egnet til at have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Det er hidtil ikke lykkedes at finde eksempler på sådanne interviewguides af høj faglig kvalitet. Der findes dog adskilligt materiale der beskriver de særlige kvalitetskrav 11, der bør stilles. (Det skal understreges, at plejefamilien udover disse særlige 8 F.eks. har Århus kommune gennemført en større undersøgelse med titlen Børn og unge med anden etnisk baggrund i Familiepleje. Erfaringer, perspektiver og anbefalinger. Jørgensen og Saïdana, Århus Kommune Socialafdelingen, Der er tidligere gennemført en undersøgelse af anbringelsesområdet i KK: Som plejeforældrene ser det kortlægning og analyse af foranstaltningen familiepleje I Københavns Kommune. Flemming Nielsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Undersøgelsen berører dog kun flygtigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund, og indeholder ikke kvalitative interviews med børne-familieteammedarbejdere, plejefamilier, og forældre og børn med etnisk minoritetsbaggrund. 10 Projekt etniske minoriteter med handicap i Københavns Kommune havde til formål at forbedre indsats, kommunikation og brugerinddragelse på kommunens fire handicapcentre i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund og handicap. I regi af projektet blev der bl.a. gennemført en kvalitativ undersøgelse af mødet mellem medarbejdere indenfor handicapområdet og borgere med etnisk minoritetsbaggrund, samt udviklet en vejledning med konkrete råd og anbefalinger til medarbejdere i mødet med borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Se også 11 Marianne Skytte har f.eks. udviklet et materiale for Norsk Fosterhjemsforening der primært er tiltænkt plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. Et kapitel har titlen Krav til fosterfamilier, som vil ta imot et etnisk minoritetsbarn. Kapitlet kan give god inspiration til hvilke spørgsmål der kan stilles for at undersøge, om en given familie er egnet til at tage imod et barn med etnisk minoritetsbaggrund. Skytte 2007 indeholder desuden et afsnit vedrørende Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn udenfor hjemmet. Også undersøgelsen fra Århus kommune ( Børn og unge med anden etnisk baggrund i familiepleje. Erfaringer, perspektiver og anbefalinger, Århus Kommune 2002) indeholder sagsbehandlernes overvejelser over hvilke kvalitetskrav der skal stilles til plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. Interessant nok er der en tendens til at tage for givet, at 5

6 kompetencer i øvrigt skal leve op til generelle kvalitetskrav.) Disse kan danne en god baggrund for og inspiration til udviklingen af en konkret og praksisrelateret interviewguide. Det er desuden projektlederens erfaring, at nogle konsulenter i CFP oplever at det kan være vanskeligt at vurdere om en familie er egnet, hvis familien har etnisk minoritetsbaggrund 12. Dette er en velkendt problemstilling, som en konsulent fra den britiske adoptions- og familiepleje organisation BAAF (British Association for Adoption and Fostering) under en temadag formulerede på følgende vis: How are we as carers able to look at attachment outside our own environment? 13 Heller ikke indenfor dette område er det hidtil lykkedes at identificere konkrete redskaber. Arbejdet med at udvikle en form for guide eller vejledning til styrkelse af vurderingsgrundlaget i familier med etnisk minoritetsbaggrund er derfor påbegyndt, og de første ideer har været præsenteret og debatteret under en konferenceworkshop afholdt af Styrelsen for Social Service 14. En anden problemstilling er, hvordan man rekrutterer flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Man kunne hævde, at der burde anvendes de samme metoder og tilgange som også anvendes i arbejdet med at rekruttere familier med majoritetsdansk baggrund. Erfaringer viser imidlertid, at procentdelen af familier med etnisk minoritetsbaggrund, der reagerer på generelle annoncer, er beskeden. Dertil kommer, at en del af de familier der henvender sig efterfølgende sorteres fra, fordi de ikke lever op til krav ift. dansksprogskendskab, eget værelse til et plejebarn mm. Derfor skal der i regi af projektet findes nye måder at rekruttere flere plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund 15. Det er også CFP s opgave at sørge for, at de rekrutterede familier, uanset deres baggrund, opkvalificeres igennem kursusdeltagelse, samt tilbydes netværksgruppedeltagelse. De problemstillinger, som plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund står overfor, formodes på en række områder at ligne dem, som plejefamilier generelt oplever. Dog vil det være relevant at opkvalificere plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund indenfor visse områder, f.eks. betydningen af kultur, minoritets- majoritetsproblematikker, religion mm. Derfor vil det være relevant at udvikle et koncept for en eller flere temadage til disse plejeforældre. Det kan også vise sig relevant at oprette en netværksgruppe for plejefamilier, der har børn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund pr. automatik formodes at have kompetence til at håndtere kulturproblematikker (s. 78). 12 Efter en forundersøgelse hos en familie med oprindelse i et mellemøstligt land sagde en konsulent f.eks. frustreret: Det er så svært at få en fælles forståelse. Det er som om vi hele tiden går skævt af hinanden. Hun var meget usikker på, hvorvidt familien skulle godkendes. 13 Savita De Sousa, Black and Minority Ethnic Policy Adviser, BAAF. 14 Konferencen med titlen Familiepleje til etniske minoritetsbørn og unge blev afholdt den 10. September Workshoppens titel var: Hvordan vurderes hhv. minoritets- og majoritetsfamiliers egnethed som plejefamilier. Betydningen af forventninger om forskelle. 15 Styrelsen for Social Service har igangsat et projekt der har til formål at Hverve og støtte plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Projektlederen på nærværende projekt deltager aktivt i projektets følgegruppe, hvori en række kompetente personer indenfor området er repræsenteret. I regi af Styrelsens projekt skal der udvikles en række materialer, der har til formål at give inspiration til kommunerne i forbindelse med undervisning af plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje, samt hvervning af plejefamilier med majoritets- og minoritetsbaggrund. Det udviklede materiale forventes at kunne inspirere arbejdet. Styrelsen har ikke planer om at gå konkret ind i udviklingen af materialer til brug i forbindelse med forundersøgelse af familier med minoritets- og majoritetsdansk baggrund. Også Familieplejen Danmark har for nylig igangsat et projekt med titlen Rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, som forventes at kunne inspirere arbejdet. Se 6

7 Endelig er der plejefamilier, der ikke mestrer dansk så godt, at de vil have et fuldt udbytte af deltagelse i kurser og netværksgrupper, hvor hovedvægten af deltagerne er dansksprogede (det drejer sig hovedsageligt om netværksplejefamilier, idét det er et krav til plejefamilier der godkendes til generelle opgaver, at mindst én af forældrene mestrer dansk). Derfor påtænkes det at udvikle et koncept for sprogligt baserede kursus/netværksgrupper til plejefamilier, der ikke mestrer dansk fyldestgørende. Projektets andet indsatsområde opkvalificering af socialcentrenes indsats Den kvalitative undersøgelse, i særdeleshed de interviews der belyser praksis i socialcentrene, samarbejdet mellem socialcentrene og forældre, samt medarbejdernes egne ønsker og behov til kompetenceudvikling, vil danne baggrund for hvilke konkrete tiltag der iværksættes. Det forventes at der skal udarbejdes et skriftligt redskab til styrkelse af dialog og sagsbehandling, samt gennemføres en konference/temadag for medarbejderne. For overskuelighedens skyld er nedenfor opstillet en matrix, der beskriver de forskellige indsatsområder, den metode, der tænkes anvendt, de forventede resultater og tidsrammen: 7

8 Indsatsområde Metode/aktivitet Resultat Hvornår ) Opkvalificering af socialcentrenes indsats Kvalitativ undersøgelse. 3 Fokusgruppe interviews, 12 kvalitative enkeltinterview. Udvikling af skriftligt redskab. Skrivning af artikel Planlægning af konference/temadag. 2) Opkvalificering af Center for Familieplejes indsats 2a)Opkvalificering af forundersøgelsen med henblik på at vurdere, om en given familie kan have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. 2b) Styrkelse af konsulenternes evne til at vurdere, om en familie med etnisk minoritetsbaggrund kan godkendes. 2c)Udvikling af koncept til styrkelse af rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. 2d)Udvikling af koncept for temadag/e til plejefamilier, der skal have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. 2e) Udvikling af koncept for kurser / netværksgrupper for plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Udvikles på baggrund af kvalitativ undersøgelse, praksiserfaring, samt gennem litteraturstudier. Afholdelse af Faglig Formiddag i CFP Udvikles på baggrund af kvalitativ undersøgelse, praksiserfaring, samt litteraturstudier. Diskussion i workshop afholdt af Styrelsen for Social Service 10. sept Udvikles bl.a. på baggrund af deltagelse i følgegruppe til projekt under Styrelsen for Social Service, andres erfaringer, litteraturstudier. Udvikles på baggrund af interviews med plejefamilier, andres eventuelle erfaringer, samt erfaringer fra tidligere projekt. Udvikles på baggrund af interviews med plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, andres eventuelle. Erfaringer, samt erfaringer fra tidligere projekt. Skriftligt redskab til styrkelse af dialog Artikel Konference/temadag. Interviewguide med konkrete spørgsmål der skal stilles for at vurdere, om en plejefamilie er egnet til at have et barn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje, samt relevante kompetencer familien skal besidde. Guide eller vejledning til styrkelse af vurderingsgrundlaget i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Koncept til rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund udviklet og afprøvet Koncept for temadage udviklet og afprøvet Koncept for kurser / netværksgrupper til plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund udviklet og afprøvet. December august Oktober 2007 juni Juli 2007 juni 2009 Maj 2007 juni 2009 Oktober 2007 juni 2009 Oktober 2007 juni Med hvornår henvises til tidsrammen fra arbejdet med at udvikle området påbegyndes til det færdige produkt ligger afprøvet og klar. 17 Hvilke resultater dette indsatsområde helt konkret skal udmunde i, vides først efter gennemførsel af den kvalitative undersøgelse. 8

9 Personaleressourcer Projektlederen er ansat i CFP i en 32 timers todelt stilling, dels som projektleder på Videnscenter for Familiepleje og dels som konsulent med særlig fokus på anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Konsulentfunktionen indebærer aktiv involvering i arbejdet med at rekruttere, forundersøge og kvalificere plejefamilier, samt at matche børn med etnisk minoritetsbaggrund til de godkendte familier. Projektlederen har således gode betingelser for at udvikle redskaber, der tager direkte afsæt i praksis. Samtidig sætter de tidsmæssige ressourcer og øvrige arbejdsopgaver en begrænsning for, hvor meget der kan nås over en toårig periode. Projektorganisation Projektet er forankret i Center for Familiepleje under Videnscenter for Familiepleje. Der er etableret en følgegruppe, der følger projektet fra august 2007 til august Følgegruppens deltagere: Evaluator ved projekt SAFA Nørrebro (BUF), Maia Feldman, Christina Breinholt Schou, Projektleder ved projekt Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud (BUF) Lektor i Socialt arbejde, Marianne Skytte, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Lone Lindblad, Børne- og ungdomskonsulent, Socialcenter Nørrebro Michael Petersen, sagsbehandler, Socialcenter Amager (Spaniensgade) Radush Al Mohammadi, leder af Pallietten (integrationsprojekt i Sydhavnen) Dilek Aydinoglu, plejeforælder Lene Christiansen, konsulent i Center for Familiepleje Projektleder og konsulent i Center for Familiepleje Mette Larsen Følgegruppen har følgende kommissorium: At følge projektet, samt løbende at holde deres respektive organisationer/centre orienterede om det. At bibringe egne praksisnære erfaringer såvel som nationale og internationale erfaringer og eventuelle forskningsresultater, som kan danne grundlag for gruppens drøftelser af anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier. At give inspiration og ideer i forhold til løsning af projektets forskellige opgaver, samt at medvirke til at kvalitetssikre resultaterne. Gruppen mødes 2 gange årligt i perioden august 2007 august Evaluering design og metode De iværksatte aktiviteter evalueres løbende. F.eks. uddeles spørgeskemaer efter afholdelse af temadage for medarbejdere og plejefamilier. Desuden evalueres kvaliteten af de i projektet udviklede redskaber og metoder undervejs i projektperioden, så de på denne baggrund løbende kan revideres og justeres. Et år efter projektets afslutning gennemføres en evaluering af i hvilket omfang de udviklede redskaber anvendes, med henblik på eventuelle justeringer. 9

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen

Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Perspektiver på anbringelse i Københavns

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Projektleder. Dato. Projektets navn/arbejdstitel 4.6.2008

Projektleder. Dato. Projektets navn/arbejdstitel 4.6.2008 Projektets navn/arbejdstitel Hvordan tilrettelægger vi det bedst mulige samvær mellem børn og deres biologiske forældre med fokus på barnets bedste? Projektleder Dato 4.6.2008 Overordnet formål Projektets

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: TV01c: Omstilling af familieplejeområdet

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø 5787 6209 inja@soroe.dk www.soroe.dk Dato: April 2010 Indhold: Bilag: 1. Formålet med en guide 2. Lovgrundlag 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013. Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie TIL FAMILIER SOM ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie En plejefamilie betyder tryghed Kommunen skal sikre, at børn og unge

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

At rekruttere og opkvalificere flere plejefamilier, der kan modtage teenagere i pleje.

At rekruttere og opkvalificere flere plejefamilier, der kan modtage teenagere i pleje. Projekttitel Plejefamilier til teenagere Projektets overordnede formål: Dato 14/12 2010 At øge kvaliteten i familieplejeanbringelser af teenagere, for derigennem at styrke socialt udsatte unges ret til

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. På baggrund af NOFCA undersøgelsen Slektfosterhjem i Norden oplæring og opfølgning

Læs mere

Vejledning i anbringelse af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje

Vejledning i anbringelse af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Vejledning i anbringelse af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Mette Larsen 1 Inspiration fra tidligere vejledning Afsnittene om kommunikation gennem tolk, interkulturel kommunikation,

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 GENEREL EGEN DRIFT-UNDERSØGELSE AF KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning

Læs mere

Pressemøde den 31. maj 2016

Pressemøde den 31. maj 2016 Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2012-13 Fremsat den 9. april 2013 af Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Karin

Læs mere

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,

Læs mere

Socialforvaltningens screening af sager om samvær og sager om anbringelser af udsatte børn og unge

Socialforvaltningens screening af sager om samvær og sager om anbringelser af udsatte børn og unge Socialforvaltningen Adm. direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V 15. august 2016 Sagsnr. 2016-0226514 Dokumentnr. 2016-0226514-25 Socialforvaltningens screening af sager om samvær

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

MANGFOLDIGHEDSPOLITIK

MANGFOLDIGHEDSPOLITIK ARBEJDSMARKED OG BESKÆFTIGELSE MANGFOLDIGHEDSPOLITIK MED SÆRLIG FOKUS PÅ ETNISK LIGESTILLING Forord Beslutningen om at udarbejde en mangfoldighedspolitik for 2007-2009 for Odsherred Kommune er et udtryk

Læs mere