NYHEDSBREV. Dette nummer indeholder bl.a.: Udpegning af egnede lokaliteter til nye havbrug i Kattegat. Side 2 Omega-3 ad libitum?

Transkript

1 NYHEDSBREV Maj 2017 Udpegning af egnede lokaliteter til nye havbrug i Kattegat Miljø- og Fødevareministeriet indgik i september 2016 en kontrakt med DHI om, at DHI skulle gennemføre en modellering af Kattegat med henblik på at udpege egnede områder til Kattegat. Arbejdet blev igangsat i forlængelse af Fødevare- landbrugspakken, hvori indgår en vækstplan for akvakultur. Ifølge vækstplanen er der grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum i Kattegat på 800 tons kvælstof til havbrug. Det følger videre af vækstplanen, at Vækst for havbrug vil ske ved udpegning af konkrete lokaliteter, hvor havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder. Pointen er, at man kan fremskynde godkendelsesprocessen ved på forhånd at vurdere, hvor det vil være muligt at placere nye havbrug. Projektet blev gennemført i to faser. I fase l blev der udpeget de områder i den åbne del af Kattegat, som er bedst egnede til opdræt af regnbueørreder. I fase ll blev miljøeffekterne af et såkaldt standardhavbrug undersøgt ved otte forskellige positioner samt miljøeffekterne af en fordoblet produktion (to standardhavbrug) ved én af positionerne. Ved udpegningen af de egnede områder er der anvendt tre indikatorer. En anvendelsesindikator, der viser andre anvendelser af havområdet. Det omfatter fx søkabler, skibsruter, fiskeriinteresser, vandplansområder, havvindparker m.v. En produktionsindikator, der bl.a. tager højde for havbrugenes krav til vanddybder, strømforhold, bølgehøjde, afstand fra havn og risiko for lakselus, samt en miljøeffekt indikator, der bl.a. omfatter risiko for iltsvind. Ved at kombinere de tre indikatorer fås et egnethedskort. Efterfølgende er der udpeget otte positioner, hvor der er gennemført detaljere analyser af miljøeffekterne af et standardhavbrug Projektet er nu afsluttet, og du kan finde rapporten på vores hjemmeside www. danskakvakultur.dk Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Omega-3 ad libitum? Side 3 Innovationsfonden åbner op for ansøgninger Side 4 Faldende priser på fiskeolie Side 4 Eksport Side 5 Ny arbejdsgruppe under Dansk Akvakultur for medlemmer med interesse i Put & Take søer Side 6 Thy Skaldyr omlagt til økologisk muslingeproduktion Side 6 De nye Vandråd Side 7 Om lakselusen Lepeophtheirus salmonis i danske havbrug Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Ivan Bundgård Sørensen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Lorem est del monte virt del monte est Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger ENDELIG VÆKST- MULIGHEDER FOR HAVBRUGENE Den 24. april offentliggjorde Landbrug- og fiskeristyrelsen de zoner i Kattegat, hvor havbrugerne fremover kan søge tilladelse til etablering af 8 nye havbrug. Det er en del af landbrugspakken fra december 2015, hvor havbrugene blev tildelt 800 tons nyt kvælstof i havstrategiområdet. Det vil sige langt ude på havet, svarende til basislinien + 1 sømil. Og har således ikke noget at gøre med nye havbrug i de kystnære områder, hvortil der kræves kompensationsopdræt med muslinger og tang i henhold til det foreliggende lovforslag L111, som forhandles i Folketinget netop nu Zonerne er udpeget med kriterier som stor vanddybde og udskiftning for at kunne leve op til kravet fra det miljømæssige råderum defineret af Helcom. Videre er der taget højde for skibstrafik, Natura 2000 områder mv.. Altså er zonerne er blevet udpeget på grundlag af et meget grundigt forarbejde foretaget af Landbrugs- og fiskeristyrelsen (tidligere Naturerhvervsstyrelsen). Det vil gøre havbrugernes vurdering af de udpegede zoner mere gennemsigtigt og sikker i forbindelse med deres arbejde med en miljøgodkendelse på en konkret lokation i en given zone. Og således også dels vurderingen af de tekniske løsninger der skal anvendes på anlæggene langt ude til havs og dels den samlede vurdering af det forretningsmæssige potentiale. Produktionspotentialet er på ca tons, hvis alle 8 zoner udnyttes fuldt ud. Det vil sige knapt en tredobling af den nuværende produktion på t til ca tons. Dermed får den danske akvakultur en enestående mulighed for at sætte gang i en vækst, som ikke tidligere er set. Det vil betyde nye jobs i Danmarks yderdistrikter i selve opdrættet, teknisk service, forarbejdning, havnene og så videre. Et løft i beskæftigelsen på knapt 500 personer i områder, som har hårdt brug for nye jobs. Det debatteres meget, hvorvidt de nye havbrug vil påvirke havmiljøet langt ude i Kattegat. Men dels viser Helcom s tal fra DCE/Århus Universitet at der et miljømæssigt råderum, og dels betyder de valgte placeringer, at med den årlige gennemstrømning af kvælstof gennem de danske stræder på tons, vil de 800 tons fra havbrugene kun udgøre 0.1%. Det siger sig selv, at det ikke har nogen miljømæssig påvirkning. I de kommende måneder vil havbrugerne givetvis analysere hver enkelt zone i detailler med henblik på eventuelle miljøtilladelsesansøgninger til Miljøstyrelsen. Så det bliver interessant at følge realiseringen af de nye vækstmuligheder for havbrugerne. Jeg vil sluttelig udtrykke en stor tak til de fire partier, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, som har muliggjort ovennævnte vækstpotentiale. Det er politisk en udfordrende opgave i dagens Danmark at introducere muligheder for vækst i den danske akvakultur. Og selvom det er internationalt anerkendt, at vi har det nok mest miljøvenlige fiskeopdræt koblet sammen med fødevaresikkerhed som er i verdensklasse. Ivan Bundgård Sørensen Omega-3 ad libitum? BioMar og flere lakseopdrætter har indgået et samarbejde om at anvende laksefoder, der indeholder AlgaPrime DHA. Brugen af AlgaPrime DHA sænker det såkaldte FFDR forhold (Forage Fish Dependency Ratio) til blot 0,5 kilo. FFDR, som blandt andet anvendes i ASC standarderne, er et udtryk for, hvor mange kg vilde fisk, der indgår i produktionen af 1 kg opdrættet fisk. I lakseindustrien ligger den typisk på ca. 1,3. De omega-3 fedtsyrer, der indgår i AlgaPrime DHA, kommer fra mikroalger, der producers i lukkede fermentationstanke. Det færdige produkt er kendetegnet ved at have et lavere vandforbrug og et lavere CO 2 fodaftryk end andre omega-3 fedtsyrer, der fremstilles af ikke-marine råvare. Mikroalger er naturens originale kilde til omega-3 fedtsyrer. Kilde: Pressemeddelelser fra BioMar. Danish Salmon på vej mod overskud? Danish Salmon blev etableret i Målsætningen var at opdrætte og sælge laks for op mod 100 mio. kr. årligt. Men virksomheden løb ind i en række tekniske problemer, da det viste sig, at det var sværere at rense vandet end først antaget. Det gav bl.a. en række lugtgener, og i sommeren 2015 blev selskabet mødt med et ultimatum fra Hjørring Kommune: Få styr på lugten eller luk. Virksomheden har nu fået styr på lugtgenerne. Produktionen er kommet op, og der er stabile leverancer til kunderne. Virksomheden har senest indgået en aftale med Rema 1000 om at levere ca. 20 tons laks per måned. I 2016 producerede Danish Salmon ca. 600 tons renset laks, og i 2017 forventes en produktion på ca tons renset laks. De største markeder er Italien og Spanien, men laksene sælges også til USA, Holland, Danmark og Tyskland. I de to seneste regnskaber fra 2014 og 2015 har selskabet tabt 43,5 mio. kr. Nu lyder forventningerne for 2017 på et rundt nul; eller måske et mindre overskud. Kilde: FødevareWatch.dk Så er der åbnet for tilmeldinger til NordicRAS 2017 Du kan nu tilmelde dig online til den 4. NordicRAS workshop på Workshoppen afholdes i Aalborg fra den oktober Den 14. oktober er der en udflugt til forskellige RAS anlæg. Den 4. udgave af DanAqua afholdes i forbindelse med workshoppen, hvor der vil være udstillere, der har focus på brug af RAS teknology. Se mere på Antallet af deltager til NordicRAS er begrænset til 200. Der er 150 pladser til middagen den 12. oktober, og der er 50 pladser til besøgsrunden. 2

3 Innovationsfonden åbner op for ansøgninger Der er åben for tilmeldinger indtil den 28. september 2017, eller indtil alle pladser er optaget. Innovationsfonden åbner nu op for ansøgninger under såkaldte Grand Solutions. Du finder yderligere informationer på Workshops. Der vil være særlig fokus på at styrke de mest værdiskabende og usædvanlige, gerne disruptive innovationsprojekter, som går på tværs af fagområder. Bent Urup modtager Innovationspris 2016 Bent Urup har modtaget Patent Nords Innovationspris Innovationsfonden investerer i projekter på alle trin i værdikæden, men fonden fører normalt ikke et projekt hele vejen gennem værdikæden. Det er derfor centralt, at projektets parter enten selv kan løfte resultatet ud på markedet eller har en aftager, der kan investere i eller overtage projektet efter Innovationsfondens investeringsperiode. Prisen motiveres med, at Bent Urup i samarbejde med virksomheden Krüger A/S har udviklet RAS2020 anlægget til opdræt af fisk. Teknologien er patentanmeldt og varemærkebeskyttet i store dele af verden, hvor der er et stort eksportpotentiale. Ved værdiskabelse forstås aktiviteter, der leder til øget vækst og beskæftigelse gennem fx udvikling af nye produkter, nye arbejdspladser, øget produktivitet, reduceret ressourceforbrug eller reduceret miljøbelastning. Prisoverrækkelsen foregik hos Krüger A/S i Søborg den 19. april 2017 i forbindelse med, at repræsentanter fra den Malaysiske regering deltog i et møde hos Krüger for at høre mere om teknologien. Ansøgningsfristen er den 13. juni Projekter under Grand solutions har typisk en varighed på 2-5 år. Budgettet er i 2017 på ca. 130 mio. kr. Yderligere informationer kan findes på innovationsfondenden.dk Foto: Bent Urup modtog Innova tionspris 2016 Aller Aqua VITAMAX indeholder: - Vitamin C Vitamin E Nuckleotider Glukaner der har en positiv effekt på fiskens immunsystem. VITAMAX indeholder nu også kort-kædede monoglycerider, der kan deaktivere bakterier! Se vores hjemmeside for mere information: - Let s grow together! ALLER AQUA A/S TEL INFO@ALLER-AQUA.COM 3

4 Faldende priser på fiskeolie Negativ presse omtale af fiskeolie er sandsynligvis skyld i, at priserne på fiskeolie er faldet markant. For 12 måneder siden kostede fiskeolie fra Peru til foder ca $ per ton. I april i år lød prisen på $ per ton. Det svarer til et fald på over 40 %. Fiskeolie fra Chile sælges nu til de laveste priser i tre år. Det står i kontrast til tidligere spådomme om, at prisen på fiskeolie ville fortsætte opad, og at tilgængelighed er den største udfordring. I 2010 anbefalede de amerikanske myndigheder forbrugerne at spise mere fisk. Fiskeolie i fx laks, ørreder og tun er siden 2010 blevet koblet til lavere risiko for hjertesygdomme og udvikling af Alzheimer. Det har presset priserne på fiskeolie op. Nu viser et studie fra 2013 imidlertid, at personer med et højt indtag af marine omega-3 fedtsyrer måske har højere risiko for at udvikle prostata kræft. Kritikere hævder, at resultaterne ikke er tilstrækkeligt underbyggede, men sagen kan have påvirket efterspørgslen negativt. Kilde: Undercurrentnews.com Norsk selskab investerer i Billund Aquakulturservice Det norske selskab Broodstock Capital har købt 51 % af aktierne i Billund Aquakulturservice. Broodstock Capital vil investere op mod én mia. norske kr. i fiskeindustrien over de næste tre til fem år. Billund Aquakulturservice har eksisteret siden 1985, og virksomheden har leveret mere end 120 recirkuleringsanlæg til 26 forskellige lande. 90 % af indtægterne kommer fra laksopdræt. Formanden for Billund Aquakulturservice, Christian Sørensen, udtaler om handlen: Vores kunder ønsker større og mere sofistikerede RAS-systemer, som kræver større finansiering. Broodstock kommer med de penge, vi skal bruge for at give vores kunder det, de behøver. Kilde: FødevareWatch.dk Kemi-kurser blev en stor succes Dansk Akvakultur afholdte i februar/marts et Kemi-kursus målrettet ansatte på dambrug, der benytter recirkuleringsteknikker. Kurset foregik over to dage, hvor nuværende viden om eks. ammoniak, nitrit, jern, ilt og CO 2 blev gennemgået. Udover en række indlæg fra konsulenterne Kaare Michelsen og Niels Henrik Henriksen bidrog BioMar, DTU Aqua og Thomas Clausen med specialviden. Mere end 70 personer deltog på en eller begge kursusdage. Eksport I nedenstående tabel kan du se udviklingen i eksporten for januar 2017 sammenlignet med januar Ændring Tons kr/kg Tons kr/kg Tons kr/kg Levende , , ,37 Fersk/ kølet , , ,80 Frossen , , ,02 Filet 62 31, , ,63 Røget , , ,24 Ørreder , , ,51 Rogn ,00 0 0, ,00 Levnde 25 84, ,81 3-2,83 Fersk/ kølet 9 107, ,39-2 7,84 Frossen 3 91, , ,01 Røget 0 228, , ,22 Ål 36 91, ,76 2-0,64 I alt , ,94-8 2,13 Noter 1: Omregning til rund fisk: Fersk/kølet/frossen : 85%, Filet : 47% og Røget : 40% 2: Inkludere fersk og frossen 3: Kilde: Danmarks Statistik Værdien af den samlede eksport steg i årets første måned med 7 mio. kr. (7 %) til 103 mio. kr. (8 %). For kategorien frosne ørreder steg eksporten med 10 mio. kr. (29 %) som følge af især højere priser. Planer om nyt RAS anlæg i Skagen En gruppe af investorer har planer om at bygge et stort recirkuleret opdrætsanlæg i Skagen til opdræt af regnbueørreder og laks. Den samlede investering skulle angiveligt være i størrelsesordenen 100 mio. kr. Det forventes, at der vil være 10 ansatte på anlægget. Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord, slår på, at det nordjyske råder over en stærk værdikæde, og at det ikke vil være svært at finde egnede erhvervsarealer, som ligger tæt på frisk havvand. Ifølge planen vil anlægget være færdig medio oktober Der vil formodentligt være tale om et RAS2020 anlæg fra Krüger. Kilde: Nordjyske Stiftstidende 4

5 Ny arbejdsgruppe under Dansk Akvakultur for medlemmer med interesse i Put & Take søer Dansk Akvakultur har besluttet at oprette en arbejdsgruppe for medlemmer med interesser i Put & Take søer. Arbejdsgruppen skal fungere foreløbigt 1 år, hvorefter bestyrelsen vil tage stilling til arbejdsgruppens fortsatte fremtid efter behov. Den nye arbejdsgruppe oprettes, fordi Dansk Akvakultur vurderer, at der vil være betydelige fordele ved at samle Put & Take ejere og virksomheder med særlige interesser i Put & Take søer i en arbejdsgruppe med fokus på assistance og udvikling af også denne særlige medlemsgruppe under Dansk Akvakultur. Det vil forbedre mulighederne for at kunne gennemføre fælles initiativer i forhold til eksempelvis markedsføring, ligesom det vil kunne bidrage til at styrke samarbejde og synergi mellem Put & Take ejere og leverandører af udsætningsfisk. Hertil kommer, at det vil gøre det nemmere for foreningen at tilbyde og udvikle målrettede og konkrete ydelser til dette segment. Det første møde i arbejdsgruppen forventes afholdt i ugerne efter årets generalforsamling. Indkaldelse til først kommende møde i arbejdsgruppen vil blive udsendt til alle foreningens medlemmer. Hvis man allerede nu ønsker at tilmelde sig arbejdsgruppen, kan dette ske ved kontakt til arbejdsgruppens sekretær, som er Villy J. Larsen mobil: , villy@danskakvakultur.dk. Regnbue Yngel Sælges Vi har avlet vores moderfisk, så vi naturligt kan stryge hele året, uden lysstyring. Vi stryger i sommer halvåret hver uge, og vinterhalvåret hver anden uge. Der burde kunne laves rognfisk hele året, af disse ørreder, i særdeleshed portioner. All. Female - god rognprocent og kødprocent, kønsmodnes som 3 års. Vaccineret imod rødmund, fri for BKD, ingen røde pletter. Forældrene vises gerne frem. Pris: 21 kr. pr. kg øre pr. stk. Frit leveret i Jylland. Lundby Fisk, Heidi og Peter Holm. Peter mobil Nyt medlem Vi byder velkommen til TESS - Frederikshavn EFICO Enviro 920 Advance Fordøjelig Energi Fordøjeligt Protein Foderkvotient Optimal ydelse, bedste resultat EFICO Enviro 920 Advance er et foder, der er udviklet, så det leverer et konstant potentiale for vækst og foderkonvertering, baseret på et bredt udvalg af egnede råvarer. BioMar leverer herved et foder, der har den bedste totaløkonomiske ydelse. En lang række foderforsøg viser, at EFICO Enviro 920 Advance giver bedste foderkvotient og tilvækst Niveauet for fordøjeligt protein og aminosyreprofilen er optimale Altid samme indhold af de sunde EPA-DHA fedtsyrer Alle råvarer er omhyggeligt testet og dokumenteret Kun den bedste af hver råvaretype anvendes Bæredygtig udnyttelse af råvarer og minimal miljøpåvirkning 5

6 Dambrugsmedhjælper søges til Munkbro Dambrug Munkbro Dambrug søger en fleksibel og ansvarsfuld medarbejder til den daglige drift af dambruget samt med hjælp til fiskesøen. På dambruget produceres yngel til DanAqua og udsætningsfisk til vores fiskesø. Erfaring med fiskeropdræt er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtige er, at du er ansvarlig, selvstændig og fleksibel, og har gå på mod til en varieret hverdag med fisk, natur og besøgende på fiskesøen. Der forventes at du efterhånden vil kunne indgå i en vagtordning med weekend vagt hver 3. weekend. Der er mulighed for bolig på dambruget, og løn gives efter kvalifikationer. Hvis ovenstående har interesse, opfordres du til at sende en ansøgning helst inden 15. juni 2017 til oliver.morgan@mail. tele.dk. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Oliver Morgan på Mere info om vores fiskesø kan ses på Danske Vandløb Dansk Akvakultur er medlem i foreningen Danske Vandløb, der bl.a. varetager afvandingsinteresser for diverse vandløbsråd, grundejerforeninger, organisationer mm. Såfremt du ønsker at modtage Dansk Vandløbs Nyhedsbrev, er du velkommen til at sende en mail til Marianne Sneftrup på marianne@ danskakvakultur.dk. Thy Skaldyr omlagt til økologisk muslingeproduktion Thy Skaldyrs linemuslingeanlæg er for få uger siden blevet endeligt omlagt til produktion af økologiske blåmuslinger på line. Anlægget er blev overtaget af Anders Thinggaard Pedersen i 2016, og er dermed det 15. anlæg til produktion af linemuslinger som er omlagt til økologisk produktion i Danmark. I 2013 var der blot 11 anlæg til produktion af linemuslinger i drift i Danmark med en samlet produktion af linemuslinger på ca. 850 tons deraf var blot en enkelt omlagt til økologisk produktion. De nye Vandråd De nye Vandråd er nu ved at være etableret. Dansk Akvakultur har anmodet om plads i 8 af de 23 kommende vandråd. Deltagere kan ses i nedenstående tabel. Vandopland Limfjorden Nissum Fjord Randers Fjord Ringkøbing Fjord Vadehavet Lillebælt Jylland Kalundborg Kruså-Vidå Medlem Erik U. Hansen, Volstrup Dambrug; Suppleant Peter Holm, Lundby Dambrug Niels Wittus, Christiansminde Dambrug; Suppleant Magnus Michelsen, Snaptun Frysehus A/S Niels Dalsgaard, Musholm Christian Jørgensen, Kærhede Dambrug Bjarne Jøker Eg, Assenbæk Dambrug Jørgen Jøker Trachsel, Ravning Fiskeri; Suppleant Jens Grøn, Tingkærvad Dambrug Niels Dalsgaard, Musholm, Suppleant Torben Wallach, Musholm. Optagelse endnu ikke bekræftet. Jens Fürst Sørensen, Hellevad Mølle Dambrug Vandrådene har 3 opgaver: 1. Vurderer hvilke type 1 vandløb, der skal ud/ind af vandplanerne. Type 1 vandløb er vandløb med et opland under 10 km Udvælge de vandområder, som Miljøstyrelsen efterfølgende kan analysere med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. 3. Vurderer om der skal indmeldes vandløbsindsatser videreført fra første vandplanperiode til anden planperiode, som ikke er økonomisk eller miljømæssigt hensigtsmæssige at gennemføre. Opgave 1 sættes i gang nu og forventes at løbe til sommer Opgave 2 og 3 forventes igangsat efter sommer Dansk Akvakultur har udarbejdet et notat om interesser i vandrådene, der kan ses på vores hjemmeside. Såfremt der er spørgsmål eller input til arbejdet i vandrådene, er du velkommen det at kontakte de lokale repræsentanter eller Lisbeth Jess Plesner på

7 Om lakselusen Lepeophtheirus salmonis i danske havbrug Kurt Buchmann Professor, Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi, Sektion for Parasitologi og Akvatiske Sygdomme Københavns Universitet MSD Animal Health Det er i den seneste tid blevet diskuteret om en udvidelse af den danske havbrugsproduktion vil resultere i forhøjede infektionsniveauer mht lakselus på de vilde laksefisk i de danske farvande. I den forbindelse kan det være relevant at notere sig vore opgørelser vedr. lakselus på regnbueørreder i de danske havbrug, idet man her ud fra kan danne sig et indtryk af parasittens potentiale indenfor dansk akvakulturproduktion. Det kan nævnes, at vort laboratorium har gennemgået alle de danske havbrug for diverse infektioner, herunder tilstedeværelse af lakselus Lepeophtheirus salmonis i netburene. Resultaterne viser klart, at der slet ikke forekommer lakselus i den fleste danske havbrug. I anlæg, som er placeret i de mere salte områder af Kattegat, kan man finde ganske få lakselus. Ved vor seneste undersøgelse i 2016, hvori der bl.a. indgik 120 havbrugsørreder trukket direkte op af havbrugene i Kattegat (der hvor saltholdigheden ofte runder de 24 promille), fandt vi således kun en enkelt lus (en hanlus).ved en tidligere undersøgelse fandt vi i det samme område 9 fisk med snyltere. Infektionen på disse fisk spændte fra 1 til 9 snyltere pr fisk. fortsættes side 8 leverer produkter og viden til den danske akvakultur Havneholmen København V Tlf Fax LAVENERGI PROPELPUMPER MED STOR KAPACITET Hos Lykkegaard A/S er vi, med mere end 100 års erfaring, specialister i lavenergi propelpumper. Vi leverer højkvalitets pumper i både stål og HDPE plast, med lavt energiforbrug og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Vores pumper er kendetegnet ved stor kapacitet, driftssikkerhed og lang levetid. WORLD LEADERS IN PROPELLER PUMPS LYKKEGAARD A/S NYBORGVEJ 35 DK 5863 FERRITSLEV FYN

8 Lakselus Hvad er det for en størrelse? Lakselusen er et parasitisk krebsdyr med det videnskabelige navn Lepeophtheirus salmonis. Denne snyltekrebs blev beskrevet af den danske zoolog Henrik Nikolai Krøyer i Han nævnte specifikt i sin beskrivelse, som udkom for 170 år siden, at forekomsten af lakselus på de vilde danske laksefisk steg i sommerperioden. Således er atlanterhavslaks Salmo salar og havørreder Salmo trutta de oprindelige og passende værter for en lakselus, hvis formering foregår og understøttes på disse vilde fisk nu som i Parasitten er en naturlig komponent i den danske fauna. Man må i øvrigt formode, at infektionsniveauet i de vilde danske fisk vil forøges i de kommende år som følge af den øgende bestand (og dermed tæthed) af vilde havørreder og laks. Vi skal glædes over de forbedrede gydemuligheder for disse fiskearter i de danske vandløb, men forøgede bestande og tætheder vil sandsynligvis også medføre øgede opformeringer af snyltere i de vilde bestande. Det kan ske uafhængigt af eventuelle akvakulturproduktioner i Danmark. Livscyklus Lakselusen er som nævnt en snyltekrebs, og dens livscyklus omfatter i hvert fald otte stadier, der forløber lige fra naupliusstadiet via copepodit- og chalimusstadiet til det voksne kønsmodne stadium på fisken. Parasitterne er særkønnede og omfatter således både hanlige og hunlige individer. De voksne hunner producerer efter befrugtning æg og infektionsniveauet i et område afhænger først og fremmest af æggenes udviklingsmuligheder. I den sammenhæng er det vigtigt at notere sig, at optimum for ægudviklingen ligger i saltvand omkring gram salt pr liter vand (promille). Ved lavere saltholdigheder såsom 20 promille salt er æggets udvikling næsten helt hæmmet. Copepoditstadiet er det infektive stadium, som muligvis kan bringes fra højsaline områder ind i mere lavsaline områder med strømmen. Lakselusens forhold i danske havbrug Det reelt manglende problem med lakselus i danske havbrug har flere årsager. 1) I danske havbrug opdrættes alene regnbueørreder med det videnskabelige navn Oncorhynchus mykiss. En række observationer fra Irland og Canada antyder, at denne fiskeart fra naturens side er mindre modtagelig for lakselus end atlanterhavslaksen Salmo salar, som bl.a. produceres i Norge, Skotland og Canada. Regnbueørreden kan inficeres, når den er eksponeret for smittestadier fra atlanterhavslaks, men udviklingen til de videre stadier går langsommere. Det er således afgørende at notere sig, om en infektion leder til kønsmodne parasitter, som afgiver levedygtige æg og derved kan øge infektionstrykket i omgivelserne. En enkelt rapport fra Norge angiver en højere modtagelighed for de tidlige stadier hos ørreden end hos laksen, men da der i det pågældende studium indgik fisk af helt forskellig størrelse af de to arter, må man indtil videre evidens bliver fremlagt betvivle observationens validitet, da påslag af ektoparasitter afhænger af fiskens størrelse. 2) Dernæst må man notere sig, at regnbueørrederne, der udsættes i havbrugsburene i danske farvande er helt fri for lakselus, idet de kommer fra ferskvandsopdræt. De udsættes i netburene i åbent farvand, som regel i månederne marts eller april, og høstes (slagtes) i november eller december. Udsætningsområdet har således ligget brak uden fiskeopdræt i omkring fire måneder, hvilket er en fornuftig strategi mhp forebyggelse af sygdom. En eventuel infektion hos regnbueørreder i et havbrug vil således ikke skabe blivende ophobning af smittestadier i området, selvom der skulle blive produceret levedygtige æg i anlægget. 3) Det påslag af lakselus, der pt måtte forekomme i de danske havbrug i de mere marine områder stammer sandsynligvis fra de vilde fiskebestande (havørreder og laks), der vides at bære en helt naturlig infektion. Vort laboratorium har således gennemført analyser af infektionen med lakselus i de vilde laks i Danmark og fundet en markant infektion af atlanterhavslaks, som opvandrer f.eks. i Skjern å. Der er her tale om alle stadier af parasitten, herunder hunlige voksne stadier med veludviklede ægstrenge. 4) Grunden til at vi ikke finder lakselus i de resterende anlæg er, at de er placeret i havområder med lav saltholdighed, hvor lakselusens forskellige udviklingsstadier ikke kan overleve. Lakselusen er nemlig som nævnt en meget saltkrævende parasit, som helst formerer sig ved promille salt i vandet. Specielt er lusens æg meget følsomme overfor lave saltholdigheder. Transmission til vildfisk? I den løbende debat om regnbueørredproduktion i danske havbrug inddrages til stadighed eksempler fra norsk lakseopdræt, men da der således er tale om en helt anden art af fisk (atlanterhavslaksen), som i øvrigt opdrættes i norske områder med særdeles høje saltholdighed, og ofte i snævre fjorde hvor vildfisk har tæt kontakt med opdrætsfiskene, og hvor der ikke opereres med fuldstændig braklægning, bør man være særdeles forsigtig med at drage direkte paralleller til vore produktioner i danske farvande. Der foreligger således ikke evidens for at lakselus i de danske havbrug kan sprede sig til vildfiskene. Fremtiden med havbrug i marine områder Ved en eventuel udvidelse af havbrugsproduktionen i danske farvande vil det være naturligt at overvåge infektionsniveauet mht lakselus i både havbrugsfiskene og de vilde bestande. Kun herved kan man dokumentere eventuelle effekter af produktionen. Stikprøver hver eller hver anden måned (i dyrkede og vilde fisk) vil give besked om infektionsniveauerne og berede en god basis for diskussion af eventuelle miljøeffekter. Man kan på den baggrund tage beslutninger om fortsættelse af fiskeproduktionen i et givet område. 8