Kopierer den naturlige livscyklus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kopierer den naturlige livscyklus"

Transkript

1 Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug

2 Havbrug døren til verdens spisekammer! Havbrugene er i rivende udvikling. Globalt set spiser vi næsten lige så mange opdrættede fisk som fangede. Heldigvis da for det er den eneste måde, vi kan mætte behovet. Få mennesker forestiller sig, at vi inden for landbruget skulle nøjes med at være jægere og samlere. Altså ernære os ved at jage hjorte i skoven og samle stenalderspelt på engene. Den type billeder dukker op, når man ser på den langsomme udvikling, som havbrug har oplevet og de forhold, som i særdeleshed danske havbrug har levet under de seneste år. Denne periode kan på mange måder sammenlignes med det industrialiserede landbrugs barndom. Gennem de senere år er udbud og udvalg af fisk på verdensplan blevet større, fordi mange fiskearter i stigende omfang opdrættes i bl.a. havbrug, så vi ikke længere er afhængig af den traditionelle fangst af fisk, fortæller direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen 80 gange mere i Norge Han fortsætter: For eksempel er laks gået fra at være en luksus-spise til at være hverdagsmad for mange mennesker. Noget tilsvarende vil gælde andre fiskearter, og det vil også være nødvendigt, hvis vi skal mætte en stigende befolkning. I Danmark har vi dog ikke kunnet følge helt trop i den udvikling, men har kunnet skæve misundeligt op til Norge. Hvert år producerer norske havbrug omkring tons laks, hvilket er ikke mindre end 65 pct. af verdensmarkedet og næsten 100 gange så meget som det danske niveau på årlige tons. Uden fiskeopdræt ville laks stadig være en sjælden spise over det meste af verden. Norge er et af de lande, der bedst har formået at skabe sig en gunstig position på verdensmarkedet, når det gælder opdrættede fisk, siger Brian Thomsen, der også henviser til andre fiskearter som ørred og havbars, der har vundet frem som del af opdrættet på havet. Firedoblet kapacitet om havbrug I alt 30 danske havbrug høster omkring tons ørreder, svarende til en tilvækst på ca tons ørreder om året til en værdi af 450 mio. kr. Over 90 % af produktionen bliver eksporteret. Erhvervet beskæftiger op til 500 mennesker i højsæsonen resten af året omkring det halve. Dertil kommer beskæftigede i følgeerhverv inden for fx forarbejdning, distribution og salg, transport og service. Fiskene udsættes i netbure på havet, når de vejer ½-1 kg. Og de høstes i slagtesæsonen i november-december, når de er ca. fire gange større. Ørreder og ørred rogn, sælges som ferske og frosne produkter. En stor del af fiskeproduktionen forædles til for eksempel gravad, kold- og varmrøgede produkter, fileter, portioner og færdigretter. om havbrug i norge For 30 år siden var havbrugene i både Norge og Danmark i opbygningsfasen. I dag er havbrug med ørreder og laks den næststørste norske eksportindustri (efter olien). For godt ti år siden overhalede værdien af havbrug i Norge fiskeriet, og havbrug eksporterede for over en milliard kroner om måneden. I dag eksporterer nordmændene opdrættede laks for 25 milliarder kroner om året! I Danmark importerer vi årligt over tons laks og ørreder fra Norge, bla. til forædlingsindustrien. Fisk vi faktisk godt selv kunne opdrætte, men på grund af miljø-restriktioner ikke gør. Den norske produktion af ørreder og laks var i 2010 på over tons og forventes at stige med 10 % om året. Det er omkring halvdelen af verdensmarkedet for opdrættede laksefisk. bør kapaciteten ifølge Brian Thomsen mindst firedobles de næste ti år. Til gengæld vil det kunne skabe eksportindtægter til Danmark på over en milliard kroner. Men at øge kapaciteten så kraftigt kommer ikke bare af sig selv. Det vil kræve både bedre rammebetingelser og lånemuligheder, forklarer Brian Thomsen. Politikerne har sådan set flyttet sig fint de senere år, og der er ved at være den nødvendige forståelse både i byråd og på Christiansborg. Men der er behov for nye løsninger, der kan honorere både ønskerne om vækst i havbrug og de miljømæssige stramninger, der følger af de kommende vand- og naturplaner Det samme gælder finansieringen, hvor bankernes forsigtighed rammer os hårdt. Måske kunne man forestille sig en offentlig garantiordning for at skabe perspektivrig vækst i vores branche, spørger Brian Thomsen afslutningsvist. Hvis produktionen af danske marine fisk skal følge med efterspørgslen og mulighederne, 3

3 Produktionen hos Musholm følger ørredens naturlige livscyklus fra klækning i kildevand, opvækst i ferskvand til udsætning i havvand. På havbruget udsættes fisken i store net, der bæres af flydende ringe. Der er regler for bestandstætheden, og hos Musholm overstiger den ikke 25 kg fisk pr. m3. Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. På Musholms havbrug har man styr på biologien og giver fiskene så naturtro forhold som muligt. I opdræt på havet er det vores opgave at efterligne den livscyklus og de forhold, som ørrederne lever under i naturen, siger administrerende direktør Niels Dalsgaard fra havbruget Musholm A/S. Fra Musholms hovedsæde på Reersø Havn nær Kalundborg kan man se ud over det havmiljø, som virksomhedens mange tons ørreder trives i. Ørrederne i havbruget bliver gydet og klækket på et kildevældsdambrug, hvor vandet er helt rent og helt uden næringsstoffer, på samme måde som ørredyngel i naturen kommer til verden helt oppe ved vandløbenes udspring. Når så fiskeynglen har en vis størrelse, flyttes de til et større ferskvandsdambrug, på samme måde som naturens fisk svømmer ned ad vandløbene; helt konkret sker det fx på Løjstrup Mølle Dambrug ved Langå. Her passes og fodres fiskene i to år, indtil de er klar til udsætning i havvand. Kontrolleret produktion Når vi om foråret sætter de små ørreder ud i havet, vejer de typisk mellem et halvt og et helt kilo, forklarer Niels Dalsgaard. I vores havbrug ude ved Musholm Ø i Storebælt går fiskene i store netbure. Når den enkelte fisk i november og december kommer op på at veje mellem to og fem kilo, tager vi dem op, og de bliver slagtet. Det er om efteråret, at fiskene bliver kønsmodne og udvikler rogn. I naturen ville den nu søge tilbage til vandløbene for at gyde. Så er det, at fiskene bliver høstet. På Musholms fabrik bliver de renset og pakket, og rognen bliver taget ud og forarbejdet. om Musholm Musholm A/S er specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. Produktionen dækker hele fiskens livscyklus, fra ægget klækkes til de voksne fisk sættes ud i havbrug i Storebælt. Fisken klækkes og vokser sig større på ferskvandsdambrug i Jylland; hvert forår udsættes fisken i store net i havet. Her lever fisken til høsten af de ferske fisk starter midt i oktober. Musholm råder over et moderne slagteri, som ligger i Reersø nær Kalundborg. Over 90 % af produktionen eksporteres primært til markeder i Fjernøsten, Rusland, Ukraine, Europa og USA. Ørreden er et par år gammel på høsttidspunktet, og vægten varierer fra to til fem kg. Al fisk renses, sorteres i 500 grams intervaller og pakkes eller indfryses samme dag, som den er taget op af vandet. I processen kvalitetssorteres både rogn og fisk ud fra bl.a. vægt, farve og konsistens; alt sker under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bl.a. Fødevarestyrelsens HACCPprincipper og EU s regulativer. Ifølge Niels Dalsgaard er havbrugenes største udfordring, at klare sig i den internationale konkurrence på et frit marked med restriktive danske rammevilkår og højt omkostningsniveau. Ørreder og laks Vores ørreder tilhører Stillehavets laksefamilie. For 20 år siden blev den kaldt lakseørred, fortæller Niels Dalsgaard og tilføjer, at Musholms ørreder latinske navn er Oncorhynchus Mykiss. Det er ikke kendt, at de kan reproducere sig i Europa og er derfor ikke til fare for de lokale danske bestande. I Danmark er det især den atlantiske laks fra Østersøen, vi kender, den som vi også kalder for Østersølaks. I den europæiske laksefamilie finder vi også havørred eller bækørreden. Uanset art og verdensdel lever laks og ørreder i starten af dyre- plankton og vandlopper, mens de senere spiser større insektlarver, krebsdyr og mindre fisk, siger Niels Dalsgaard og runder interviewets lille biologitime af: Det er på det tidspunkt, at fiskene ændrer udseende og bliver flotte og sølvfarvede, så de er gode jægere. Senere når de skal gyde, får de en smuk rød sidelinje, der også er parringssignal. Vores ørred-foder indeholder glogalt set fiskeolie og fiskemel, fordi de er rovfisk og derfor har behov for de næringsstoffer. Desuden indeholder foderet antioxidanten astantin, som er et naturligt forekommende farvestof, der findes i bl.a. skaldyr. Alt det er årsag til, at ørreder og laks er så sunde at spise for os mennesker. Ørredopdræt i Havbrug har i globalt perspektiv en 100-årig historie. Både i det østlige USA og i Norden har man gennem tiden eksperimenteret med forskellige marine fiskearter. I 1970 erne kom der gang i den ørred-produktion, vi kender i dag. Men hvor Norge har satset massivt på havbrug, har produktionen i Danmark været begrænset til ca. én procent af den norske. Også i Asien, hvor især Kina og Thailand har udviklet nye metoder, er akvakultur og havbrug i stærk vækst. Væksten ses bl.a. inden for både skaldyr og en del forskellige fiskearter. Fremover vil den øgede konkurrence om fiskemel og olie være hæmmende for erhvervets videre udvikling. Der bliver derfor forsket og eksperimenteret inden for foder med vegetabilske og nye marine råvarer

4 om muslinger Miljøet trives med havbrug Forbrugerne kræver bedre og billigere fødevarer, hvilket danske havbrug forsøger at leve op til. Samtidig stiller myndighederne rimelige krav til håndtering af miljøet og dyrevelfærd. Akvakulturen skal levere sund mad til en stigende befolkning. Derfor ønsker danske havbrug at udvide og forbedre produktionen. Akvakultur er et godt instrument til at reducere trykket på overfiskede bestande af vilde fisk, samtidig med at man opretholder beskæftigelse og maritim aktivitet i kystsamfund. Samtidig er der rimelige krav fra myndighedernes side om, at miljøet skal håndteres på en ansvarlig måde, og at dyrevelfærd skal være i orden. Når der i Danmark bliver planlagt og anlagt nye havbrug, er der en lang række miljømæssige faktorer, som der skal tages hensyn til. Som udgangspunkt skeler man fx til fuglebeskyttelse, ligesom der ikke må foregå råstofindvinding i området eller findes spildevands-udledninger inden for en afstand på 6 7 km fra havbrugene. Havbrug miljøreguleres nu gennem kvoter for foder og kvælstofudledning, der årligt skal nedsættes via effektiviseringer og rensning af havvandet. Fx kan muslinger opdrættes med fang-kulturer i tilknytning til havbrug for at reducere kvælstof-mængden, fordi muslingerne filtrerer vandet for plankton og alger, som har optaget en del af det kvælstof, som udledes fra fiskeopdrættet. Kvælstof bliver til muslinger Storebælt har en høj koncentration af naturligt forekommende muslingelarver, så 66 7 Produktionen i havbrug foregår, hvor der er gode strømforhold fx i bælter og fjorde. Strømmen sørger for, at fiskene hele tiden går i et godt vandmiljø. Ørreder i havbrug omsætter ca. 1,15 kg foder til 1 kg fisk (foderkvotienten). I dette tal er indregnet det energitab, der er et resultat af fiskens bevægelser og stofskifte. Produktionen af fisk resulterer i udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale. Når dette transporteres ud på åbent vand, omsættes det typisk til alger, der indgår i fødekæden. For meget kvælstof kan føre til algevækst og iltsvind. Men gode strømforhold fortynder effektivt de knap 300 tons kvælstof fra havbrug i den samlede forekomst af tons kvælstof (= 0,06 %) i danske farvande. Netto fjerner havbrugene dog næringsstoffer fra havene, idet de opdrættede fisk fodres med en tilsvarende mængde af industrifisk (jf. foderkvotienten) i form af foderpiller produceret af fiskemel og fiskeolie. indfangning, dyrkning og høst af muslinger kan fjerne en vis mængde kvælstof fra vandmiljøet. I fx Hjarnø Havbrug forventer man at kunne høste 500 ton blåmuslinger om året svarende til fem tons kvælstof. I Dansk Akvakultur er man med på at stræbe efter det kvælstofneutrale havbrug. Ude på havbrugene overvåges fiskene dagligt af brugenes medarbejdere. De justerer også fodringen efter årstiden, vejrforholdene og fiskens tilstand. Ved sygdomstegn tilkaldes dyrlæger med speciale i fiskeopdræt. I EU arbejdes der med at etablere et fælles regelsæt, Code of Conduct, for dyrevelfærd i akvakultur. I Danmark skal havbrug gennemgå såkaldte VVM-redegørelser vurdering af virkninger på miljøet. Det skete eksempelvis, da man for at imødekomme efterspørgslen skulle udvide anlæggene ved Hundshage og As Vig. Ubetydelige og lokale ændringer I den forbindelse blev havbrugenes påvirkning af havmiljøet med faste og opløste affaldsstoffer (bl.a. fækalier, næringssalte, medicin og kobber) vurderet; ændringerne viste sig at være små, lokale og af et omfang, der var langt mindre end de naturlige år til år variationer. Det samme gjaldt ændringer i koncentrationen af planktonalger og sulfid, i vandets gennemsigtighed og i bundvandets ilt-forhold. Med hensyn til bundplanter som fx ålegræs viste ændringerne sig også at være ubetydelige i forhold til de betydelige naturlige variationer. På samme måde blev der fundet om sundhed meget begrænsede effekter på de fysiskkemisk-biologiske forhold for andre bundplanter og bunddyr. Tilsvarende med virkningerne på fiskebestande, fugle og havpattedyr der også blev vurderet som ubetydelige. Kobber frigivet fra havbrugsnettene gav heller ikke anledning til miljøeffekter. Endelig konkluderes det, at selv samtidig medicinering af hele den stående fiskebestand ikke medførte miljøeffekter. Når vi spiser fisk, får vi en lang række vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Fede fisk som ørreder og laks indeholder bl.a. omega3 og omega6, der er sunde fedtsyrer og livsnødvendige for mennesker. Sunde fiskeolier er bl.a. gode for hjernen, synet, huden og hjerte samt kredsløb. Og man nedsætter risikoen for åreforkalkning og hjertesygdomme markant, når man spiser fisk regelmæssigt. Desuden findes der en lang række vitaminer og mineraler i fisk og skaldyr. Det drejer sig fx om D-vitamin, jod og antioxidanten selen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fisk mindst to gange om ugen til hovedmåltidet; eller en gang om ugen til hovedmåltid og næsten hver dag som pålæg. Hvis vi spiser mere end 300 gram fisk om ugen, bør det være magre fisk eller opdrætsfisk, der får kontrolleret foder. Alt det vil forbedre folkesundheden markant.

5 Dansk akvakultur maj 2011 erhvervets udfordringer Skal produktionen af danske marine fisk følge med efterspørgslen og mulighederne, bør kapaciteten firedobles de næste ti år. Det vil skabe eksportindtægter på over en milliard kroner. Men tons ørreder i havet og en fremtidig milliardeksport af store saltvandsfisk vil kræve meget bedre rammebetingelser, en mere fleksibel sagsbehandling hos myndighederne og nemmere adgang til kapital. Historisk set har myndighederne begrænset havbrugene ud fra mængden af anvendt foder, der i sig selv er en udfordring. Der forskes i, hvordan erhvervet kan skaffe godt og billigt foder, idet prisen på det traditionelle foder er under pres. Men forskningen arbejder på at frembringe ideelt foder baseret på alternative råvarer. Havbrug er en af de mest miljøeffektive måder, man kan producere animalske fødevarer på. Og overgangen til regulering via kvoter for udledt kvælstof rummer store muligheder for vækst. Havbrugene udleder i dag knap 300 tons kvælstof, hvilket udgør 0,06 % af den samlede forekomst på tons i de indre danske farvande. Regeringens handlingsplaner for akvakultur fra 2005 og 2008 opererer med en femdobling af produktionen til havs til tons og en maksimal kvælstofudledning fra hele akvakultur-erhvervet på tons, heraf halvdelen fra havbrug. Hvis regeringen står ved sine planer, vil det være realistisk med en firedobling af dansk havbrug med en vækst i udledningerne fra 300 tons til tons. I tilfælde af at opdrætsørreder får en bakteriel infektion, bliver de på baggrund af dyrlægeordination og veterinære regler behandlet med foderlægemidler. Efterfølgende bliver fiskene tilbageholdt på havbruget i en længerevarende periode, der sikrer, at ørrederne ved slagtning er fri for medicinrester. Efterhånden som forsøgsarbejde med rensning af havvand (fx alger, muslinger og ny teknologi) bærer frugt, kan kvoterne for kvælstofudledning årligt nedsættes med fx 1 %. Dansk Akvakultur er enig i at stræbe efter det kvælstofneutrale havbrug. Ansvarshavende redaktør: Brian Thomsen Udgives af: Dansk Akvakultur Oplag: stk. Design: Ambition Tekst: Yderligere info: Dansk Akvakultur; AKKUrat udgives som del af kampagnen MARINDI, der skal medvirke til at øge kendskabet til dansk akvakultur og dets produkter. AKKUrat udgives med støtte fra EU og Fødevareministeriet.

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Dansk akvakultur - september 2011. Økologien gået i fisk - på den naturlige måde. forbrugerne er på! og fang friske øko-fisk. når opdræt går øko

Dansk akvakultur - september 2011. Økologien gået i fisk - på den naturlige måde. forbrugerne er på! og fang friske øko-fisk. når opdræt går øko Dansk akvakultur - september 2011 Økologien gået i fisk - på den naturlige måde forbrugerne er på! fat fiskestangen og fang friske øko-fisk når opdræt går øko Fordobling på vej I Danmark har seks dambrug

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen og Vibe Busk Larsen 4. februar 215. NOTAT Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet

Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet 1 Til Center for Fiskeri fiskeri@naturerhverv.dk Høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 j.nr. 12-7133-000001. Høringssvaret er indsendt af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Udfordringer i foderforsyningen

Udfordringer i foderforsyningen Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg

Læs mere

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6.1. Indledning Formål Anlægstyper og arter Fiskeriet tæt på at være optimalt reguleret øget samfundsmæssigt bidrag skal derfor komme fra akvakultur Hvilke barrierer

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk Hanstholm d 21 august Poul Tørring Verden og Kinas produk0on af Seafood 180000000 160000000 140000000 120000000 100000000 80000000 World Produc4on of

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

14 DYRLÆGEN 5/2015. Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann.

14 DYRLÆGEN 5/2015. Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann. 14 DYRLÆGEN 5/2015 Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann. Sunde fisk i danske havbrug Norske lakseprodukter dominerer markedet for laksefisk,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 430 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/4. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00911/Dep. sagsnr.: 10007 Den 1. juni 2011

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

CARNIVOR HVALP DANSK KVALITET MED KØD PÅ DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR HVALP DANSK KVALITET MED KØD PÅ DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED PÅ HVALP DANSK KVALITET MED PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87 Kapitel 10 side 87 Fisk bliver til mel Fisk kan også blive til mel og olie. Fiskemel er et proteinprodukt, og både fiskemel og -olie kan bruges til mange ting. Fiskemelet bruges bl.a. til forskellige foderblandinger,

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 14. marts 2013 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Minus US $ 7,30 pr. short ton Minus US $ 7,60 pr. short

Læs mere

Helhedsvurdering af fisk

Helhedsvurdering af fisk Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1 Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen.

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen. Miljøgodkendelse: Miljøstyrelsen eller Kommune Ansøgning om miljøgodkendelse af nyt/eksisterende havbrug Der ansøges hermed om miljøgodkendelse til Eksisterende havbrug Udvidelse og ændring af eksisterende

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 1356 af 27. november 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Økologisk eller konventionelt dambrug..?

Økologisk eller konventionelt dambrug..? Dyrenes Beskyttelse 10. maj 2013 Sekretariatet Dok.nr.:D14-71086 Økologisk eller konventionelt dambrug..? Forskel på konventionelt og økologisk dambrug Tiltag Konventionelt Økologisk Fisk pr. m 3 (eks.

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

På forkant af udviklingen, hvor kravene til miljø er en konstant udfordring. Tværfagligt samarbejde

På forkant af udviklingen, hvor kravene til miljø er en konstant udfordring. Tværfagligt samarbejde FF nyt No 2 JULI 2009 Styrket kompetence Ny miljøchef På forkant af udviklingen, hvor kravene til miljø er en konstant udfordring Lars Uldal er udpeget som miljøchef, der skal rådgive, foreslå nye initiativer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Notat Danish Salmon A/S

Notat Danish Salmon A/S Notat Danish Salmon A/S Dette notat er et bilag til sagsfremstillingen af VVM-redegørelsen for Danish Salmon A/S. Notatet indeholder betragtninger i forhold til Danish Salmons ønsker om, at have en produktion

Læs mere