NÅR KVINDER BRYDER TAVSHEDEN EN KORT INTRODUKTION TIL WOMEN S HEALTH AND RIGHTS ADVOCACY PARTNERSHIP I SYDASIEN

Transkript

1 NÅR KVINDER BRYDER TAVSHEDEN EN KORT INTRODUKTION TIL WOMEN S HEALTH AND RIGHTS ADVOCACY PARTNERSHIP I SYDASIEN

2 INTRODUKTION Begrebet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder blev almindeligt kendt efter FN s konference om befolkning og udvikling i Kairo i Mere end 17 år senere er der kun sket minimale forbedringer i kvinders liv. Faktisk kan man knap nævne sex, prævention, abort og seksuelt overførte sygdomme i mange udviklingslande, og graviditeter og fødsler bliver sjældent tilset af professionelle sundhedsarbejdere. Mange sydasiatiske kvinder oplever stadig tvangsægteskaber og risikerer, at deres familier straffer dem brutalt, hvis de ikke lystrer. Nogle gange bliver piger gift, mens de stadig er teenagere. Sex mod pigernes vilje, voldtægt i ægteskabet, uønsket graviditet, manglende adgang til prævention og sikker abort og høj mødre- og spædbarnsdødelighed er en del af hverdagen. Women s Health and Rights Advocacy Partnership (WHRAP) er et partnerskab mellem Sex & Samfund og Asian-Pacific Resource & Research Centre for Women (ARROW), herunder ARROW s fem nationale partnerorganisationer i Pakistan, Indien, Bangladesh og Nepal. WHRAP-partnerne er alle respek terede nationale kvindeorganisationer i deres respektive lande. Sex & Samfund har støttet to faser af WHRAP-projekter siden Projektet er finansieret af Danida og har til formål at reducere mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel, at sikre at alle kvinder får opfyldt deres ret til billig lægehjælp til blandt andet fødsel og abort, og at skabe opmærksomhed omkring problemerne, så alle sektorer i samfundet er klar over kvinders rettigheder. Projektet arbejder også for at udrydde sundhedsskadelige skikke og overbevisninger, som er kvindediskriminerende, medfører voldsom lidelse og ødelægger kvindernes evne til at yde deres værdifulde bidrag til deres lokalsamfund. Selvom det tit er et trist billede, der tegnes af kvinders liv i Sydasien, eksisterer love, politikker og sundhedssystemer faktisk ofte i en eller anden form. Men lovene er ikke ført ud i livet, politikkerne anvendes ikke, og sundhedssystemerne er hverken imødekommende eller inkluderende især ikke, når kvinden er fattig. Det er her, at fortalerarbejde giver mening. WHRAP s overordnede tilgang er at styrke lokalsamfundet i at tale kvindernes sag i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder lokalt, regionalt og nationalt. At det virker, fremgår tydeligt af dette hæfte. HVAD ER FORTALERVIRKSOMHED? Fortalervirksomhed er en organiseret, bevidst, systematisk og strategisk process, som har til hensigt at medføre positive forandringer i forhold til at få opfyldt, respekteret, beskyttet og fremmet menneskerettigheder for marginaliserede personer og grupper. Fortalervirksomhed har til hensigt at øge marginaliserede personers og gruppers stemme, adgang til og indflydelse på beslutningsprocesser, der har indflydelse på deres liv, og ændre eksisterende magtstrukturer og magtrelationer. Man kan helt simpelt beskrive fortalervirksomhed som enhver aktivitet, der støtter et specifikt formål. Bredere set sikrer fortalervirksomhed, at et formål eller en problemstilling kommer til at dominere den offentlige bevidsthed.

3 OPGØR MED TAVSHEDENS KULTUR I Pakistan tilskriver kulturen tavshed om vold mod kvinder, børneægteskaber og tvangsægteskaber og deraf følgende tidlige graviditeter, mødredødelighed og spædbørnsdødelighed. WHRAP-partneren Shirkat Gah skitserede en strategi, hvor teaterforestillinger indgik som fortalervirksomhed. Teaterforestillingerne skulle få lokalsamfundene til at forbinde deres egen virkelighed med emner, der blev rejst i forestillingerne, som samtidig gav kvinderne en mulighed for at sige deres mening. Børneægteskaber, vold mod kvinder og hindringer for, at tingene kan blive anderledes fattigdom, diskrimination, mangelfulde love, og lovgivning, der ikke føres ud i livet blev alle udlevet på scenen. Teatergrupperne var alle lokale, og forestillingerne blev tilrettelagt i samarbejde med organisationer i lokalsamfundet, så der blev skabt opmærksomhed og mobilisering lokalt. Hver forestilling blev set af 150 mænd og kvinder fra lokalsamfundet, også lokale myndigheder og folkevalgte. Samarbejde med kabel-tvudbydere medvirkede til, at i tusindvis af mænd og kvinder ændrede tankegang og opførsel. I dag er tavsheden brudt, der er skabt modstand mod negative kulturelle trends, og den politiske vilje er blevet synlig.

4 FOLK ÆNDRER SIG Kvinder i vores område er blevet misbrugt fysisk og psykisk, og nogle gange har de fået tæsk af deres mænd. Alt sammen er del af vores traditioner og accepterede normer, og af og til får disse kvinder overhovedet ingen støtte af deres familier. WHRAP har medført, at folk har ændret tankegang i en god retning. WHRAP har spillet en vital rolle ved at sprede viden om reproduktiv sundhed og rettigheder og køn. Især kvinder er blevet opmuntret til at hæve stemmen og fortælle om deres sorger og problemer. Det betyder, at kvinderne i dag har et godt udgangspunkt for at udtrykke deres meninger, og de er mere klar over deres rettigheder. De går endda til lægen, når de har problemer med deres graviditet og fødsel. FATTIGE KVINDER PÅ LANDET FÅR EN MEDIEHISTORIE TIL AT VOKSE Den indiske delstat Uttar Pradesh har den højeste mødredødelighed i landet. Alligevel er det et problem, som myndighederne vælger ikke at prioritere. Der mangler i høj grad uddannet sundhedspersonale, og faciliterne er dårlige. Især folk med lav indkomst skal kæmpe hårdt for at opnå lægehjælp. For at tiltrække offentlighedens opmærksomhed omkring den høje mødredødelighed og kaste lys på manglerne i sundhedssystemet overfor beslutningstagerne udviklede WHRAP-partneren SAHAYOG en langsigtet mediestrategi. Før 2002 var forsømmelighed i sundhedssystemet end ikke et emne i medierne. SAHAYOG begyndte at overvåge alle sager, hvor kvinder var blevet nægtet behandling, og organisationen fulgte tit op med at sende et team, der undersøgte alle detaljer og skrev rapport om sagerne. Repræsentanter fra medierne blev inviteret med på missionerne. Det var en øjenåbner for mange af dem. SAHAYOG støttede også kampagnen Complete Citizens Total Rights for kvinders rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed. Kampagnen blev udført på græsrodsniveau af landbokvinder. Kvinderne overvåger kvinders rettigheder til sundhed, er fortalere for ændringer på lokalt niveau og fodrer regionale og nationale myndigheder med fakta og historier fra deres egne og deres medsøstres liv. Lige nu er kvinder i 10 distrikter i Uttar Pradesh med i kampagnens netværk, som stadig vokser. Tal vidner om fremskridtene: I 2002 var mediedækningen af problemerne i sundhedssystemet kun 12 procent. I var tallet mere end tredoblet til 41 procent, mens dækningen af regeringens egne statusopdateringer faldt fra 60 procent til 21 procent. Rakhi Allah, 35 år, landsbyen Haft Madar, Pakistan

5 EN LOVOVERTRÆDELSE, DER ER VÆRD AT OMTALE Det er kommet opmærksomhed i medierne og i Sundhedsministeriet. Enhver forsømmelse får øjeblikkelig omtale nu. Tidligere nåede meget få sager mediernes søgelys, og vi anede ikke engang, at så mange kvinder blev nægtet adgang til lægehjælp, når de var gravide og skulle føde. Vi vidste ikke, at så mange døde på grund af det. Befolkningens årvågenhed er også skærpet. Emnet bliver nu opfattet som så vigtigt, at folk rapporterer om det til os. Erfaren journalist, Uttar Pradesh

6 TIL KAMP MOD SYSTEMATISK DISKRIMINATION AF KVINDER BANGLADESHISKE FACTS 14 ud af 100 kvinder føder deres første barn, før de selv er fyldt 15 år. Gennemsnitsalderen for ægteskab er 14 år for kvinder i aldersgruppen år. De fleste teenagere i Bangladesh kender ikke deres ret til seksuel og reproduktiv sundhed. De er dårligt informeret om deres seksualitet, fysisk trivsel, sundhed og deres egne kroppe. Halvdelen af alle piger i puberteten ved ikke, hvorfor kvinder menstruerer. Lavt uddannelsesniveau, begrænset seksualundervisning og en indgroet social og kulturel adfærd med hæmmede holdninger til sex medvirker til denne uvidenhed. Det bliver forværret af en eksisterende mandedominans, som gør, at piger risikerer seksuel vold og uønsket sex, som igen medfører et stort antal usikre aborter og øget mødredødelighed. Sidst, men ikke mindst, er der begrænset adgang til sundhedsydelser og især offentlige hospitaler. Et problem, der er endnu mere udtalt i afsidesliggende landområder. WHRAP-partneren Naripokkho har fundet ud af, at der er: Systematisk diskrimination mod kvinder. En kløft mellem sundhedspersonale og patient, og mellem politik og virkelighed. Næsten ingen adgang til sundhedsydelser for de fattige, eller de bliver behandlet dårligt på grund af fordomme overfor fattige. Ved hjælp af fortalervirksomhed overfor lokale medlemmer af parlamentet, relevante myndigheder på lokalt niveau og i Sundhedsministeriet, og ved at gribe fat i eksisterende offentlige systemer, har Naripokkho hjulpet lokale organisationer med at kræve ansvarlighed, og at politikker skal føres ud i livet. Naripokkho har også undervist lokale organisationer i, hvordan de skal overvåge, at tingene går rigtigt for sig i sundhedssystemet. De lokale organisationer gennemlæser nu hospitalsjournaler, interviewer patienter og sundhedspersonale, gennemfører gruppedebatter med kvinder i lokalsamfundet og observerer, hvordan læger og sygeplejersker forvalter deres jobs. På distriktsniveau og på lokalt niveau er 60 procent af lægerne og sygeplejerskerne nu opmærksomme på problemerne og har en positiv holdning til at finde løsninger. Desværre tager de endnu ikke altid selv initiativ til at løse eksisterende problemer procent af lægerne går jævnligt stuegang, møder op til tiden og er til stede hele deres arbejdsdag. På 90 procent af hospitalerne lærer både ambulante og indlagte patienter om sundhed. Selvom der stadig er råderum for forbedringer, er sundhedsmyndighederne og sundhedspersonale i de fleste af Naripokkhos indsatsområder klar over problemerne og rede til at finde løsninger, selvom de måske ikke selv bidrager med at løse dem. Der bliver også indkrævet færre ulovlige gebyrer, og hygiejnen på hospitalerne er generelt blevet bedre, selvom det stadig kniber med at vedligeholde kvindeafdelingerne.

7 ANSVARLIGHED KRÆVES VIA OFFENTLIGE HØRINGER Reduktion af mødredødelighed har været en målsætning i Indien siden selvstændigheden. Alligevel dør 39 kvinder ud af stadig i barselsseng, og 63 børn ud af levendefødte kommer aldrig til at fejre deres et-års fødselsdag i delstaten Rajasthan. Disse triste facts skyldes blandt andet børneægteskaber, mangel på prævention og svangerskabspleje, at kvinderne alt for sjældent føder deres børn på klinikker eller hospitaler, og at nybagte mødre og deres babyer ikke får den nødvendige støtte. For at lægge socialt pres på sundhedssystemet og gøre befolkningen opmærksom på problemerne har WHRAP-partneren Chetna gennemført offentlige høringer som en del af en løbende indsats for at øge bevidstheden om mødres rettigheder i lokalsamfundene. 10 TRIN Chetna har brugt en 10-trins-metode baseret på partnerskaber med lokale organisationer. Organisationerne, som alle hører hjemme i lokalsamfundene, har deltaget i kurser og fået vejledning hos Chetna. Da organisationerne havde fået opbygget deres kapacitet, kunne de hjælpe kvinderne i lokalsamfundet med at stå sammen og kæmpe for deres ret til at få lægehjælp i det offentlige sundhedssystem.

8 For at lære af processen, og for at dele erfaringer med andre, blev alle kvindernes aktiviteter og deres sejre dokumenteret, og kvindernes og deres familiers historier blev samlet ind. Gradvist begyndte kvindernes familier også at kræve deres ret til ordentlige sundhedsydelser. Et panel bestående af distriktsmyndighederne, sundhedspersonale, lokale folkevalgte og organisationer blev etableret, og tre høringer med 850 borgeres deltagelse blev afholdt for at skabe opmærksomhed om mødres rettigheder blandt kvinder og familier i området. Det var også med til at skabe ekstra pres på sundhedssystemet. Efter høringerne fulgte Chetna, de lokale organisationer og lokale ledere op på, om de beslutninger, der blev taget under høringerne, nu også blev ført ud i livet, og resultater og erfaringer samt dokumentationsmateriale blev delt med alle relevante myndigheder. Organisationerne er fortsat i løbende dialog med sundhedsmyndighederne for at undgå tilbageslag. Det fælles mål for rettighedshaverne og de ansvarlige er blevet institutionaliseret i det offentlige sundhedssystem via Landsbykomiteer for Sundhed og Sanitet, og kvindernes stemmer og deres problemer er fokus i processen med at holde det offentlige sundhedssystem ansvarligt. LÆGEN FORTALTE MIG IKKE, AT HUN ALLEREDE VAR DØD Bharti Devi havde nogle frygtelige veer hen under aften, da vi tog hende med til den nærmeste, lokale klinik syv kilometer væk. Lægen bad os tage videre til en større klinik 18 kilometer væk, fordi han var nervøs for, at det ville blive en kompliceret fødsel. Bharti Devi fik flere og flere smerter, mens vi ventede på, at papirarbejdet blev overstået. Ingen tog sig af os. Vi ventede i tre timer, og lægen bad mig finde blod til en transfusion, og han sagde, at jeg skulle lade være med at tale med min kone, fordi hun var bevidstløs. Mens jeg løb rundt for at få folk til at donere blod, fortalte lægerne mig ikke, at hun allerede var død. Jeg kunne ikke redde hendes liv, selvom jeg brugte rupees (115 kr.). Vi er en fattig familie. Vidneudsagn fra Bheekhu Bheel, Bharti Devis mand, Lapasysa landsby, Rajsamand distrikt

9 TIL KAMP FOR KVINDERS RET TIL SIKKER ABORT I Nepal har WHRAP-partneren Beyond Beijing Committee gennemført en undersøgelse på fem hospitaler. Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af de mødre, der dør i forbindelse med graviditet, gør det på grund af komplikationer i forbindelse med abort. En tredjedel af kvinderne på landet og en femtedel af kvinderne i byerne meldte om uønskede graviditeter, og det har ført til et skjult marked for abort. Til trods for, at abort blev lovligt i 2002, er usikre aborter stadig et alvorligt og udbredt problem i Nepal. Ifølge journalerne kom næsten 10 procent af gynækologiske patienter på National Maternity Hospital i Kathmandu i 2002 på grund af problemer med abort. Undersøgelsen afslørede også, at de fleste farlige aborter fandt sted hos kvaksalvere, traditionelle healere og uuddannede jordemødre og sygeplejersker i landsbyerne. Nogle af aborterne blev udført over grænsen i Indien. MUNU BLEV FORBILLEDE Beyond Beijing Committee byggede sin fortalervirksomhed over Munus historie. Munu Biswakarma på 17 år mistede sin mor. En menneskehandler solgte Munu til et bordel i Indien, hvor hun måtte servicere kunder hver dag. Munu kendte intet til prævention og havde usikker sex. Da hun blev gravid, tvang bordelejeren hende til at tage piller, så hun kunne abortere barnet, men pillerne virkede ikke, og Munu blev smidt ud af bordellet. En mand fra en nabolandsby hjalp Munu med at vende hjem, men Munus far og stedmoder ville ikke have pigen boende. Endelig lod en kusine Munu flytte ind. En af WHRAP s lokale partnerorganisationer hørte om Munu, som ønskede en abort, men lægerne hævdede, at det var for sent og ulovligt. Fire nepalesiske WHRAP-partnere mødtes med Beyond Beijing Committee for at lancere en kampagne for at kæmpe for Munus abort. De nedskrev mål, udviklede strategier, kortlagde interessenter og dannede et netværk med andre ligesindede organisationer lokalt og nationalt. I løbet af lange diskussioner med myndighederne accepterede Munus familie hende gradvist og begyndte at deltage i demonstrationer. Munu fik sin abort og kom på et genoptræningscenter. Da hun vendte hjem, genoptog hun sin uddannelse.

10 SEX & SAMFUND støtter retten til et godt sexliv og til kun at føde ønskebørn. Ingen bør blive syge af sex eller dø i barselsseng i Danmark eller i udviklingslandene. Rosenørns Allé København V, Danmark Tlf: Mail: info@sexogsamfund.dk Web: SAHAYOG er en NGO, der arbejder for at fremme ligestilling og kvinders sundhed i Uttar Pradesh, Indien. Blandt hovedaktiviteterne er fortalervirksomhed og styrkelse af partnerskaber. A-240 Indira Nagar Lucknow , U.P., Indien Tlf: , , Mail: kritirc@sahayogindia.org Web: CHETNA yder støtte til regering og civilsamfundsorganisationer, bevidstgør kvinder, unge og børn om sundhed og ernæring og kæmper for at få indført ligestilling i Indien. B-Block 3rd Floor SUPATH-II, Opp. Vadaj Bus Terminus Ashram Road Vadaj Ahmedabad , Gujarat, Indien Tlf: /77 Mail:chetna456@vsnl.net / chetna456@gmail.com Web: NARIPOKKHO er en aktivistorganisation, der arbejder for fremme af kvinders rettigheder i Bangladesh. Kvinders sundhed og reproduktive rettigheder er et tematisk arbejdsområde. 4th Floor, Rangs Nilu Square Plot 1,3 & 5, Road 5A, Satmasjid Road Dhaka 1209, Bangladesh Tlf: , Mail: convenor@pradeshta.net / naripokkho@gmail.com Web: ARROW er engageret i at fremme og beskytte kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder og behov i Asien. SHIRKAT GAH er en førende kvindeorganisation, som udfører research, fortalervirksomhed og kurser i Pakistan. BEYOND BEIJING COMMITTEE er en uafhængig organisation, der arbejder for kvinders rettigheder og retfærdighed for kvinder i Nepal. No. 1 & 2, Jalan Scott, Brickfields Kuala Lumpur, Malaysia Tlf: Ext. 108 Mail: nalini@arrow.org.my Web: Flat No. 1, G-18, Khuhro Apts. Block 5, Main Clifton Road, Karachi P.O.Box No , Pakistan Tlf: , , Mail : shirkat@cyber.net.pk Web: PO Box 4690, Inar, Pulchowk Lalitpur, Nepal Tlf: , Mail: beyondbeijing@wlink.com.np Web:

11 Design og produktion: westring-welling.dk