Antibiotika, jod og plaster. Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antibiotika, jod og plaster. Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser."

Transkript

1 2UWRS GNLUXUJLVNXQGHUV JHOVHVWHNQLN $1$01(6( *(1(5(/72081'(56 *(/6(67(.1,. 6.8/'(5 $/%8( 81'(5$50 +c1'/(' +c1' +2)7(.1 81'(5%(1 )2',1'+2/'6)257(*1(/6( 1

2 ! " # $ # Anamnesen følger almindelige regler for journalskrivning, idet der udover at afdække nuværende lidelse bemærkes forhold, som har speciel betydning for patienten ved bedøvelse og operation. Nedenfor nævnes punkter, som i forbindelse med den øvrige journaloptagelse er specielt vigtige i ortopædkirurgisk sammenhæng, idet journalen skal være problemorienteret: % &&'() * + ), * */*+ 0 '(1 Antibiotika, jod og plaster. 2*, &*) '(' - 3 ), ' 1 Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser. % 5 /6 '&&' - 3 ), Hvilke symptomer? Smerte, kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, nedsat bevægelighed, hævelser, feber osv. Starttidspunkt - hvornår sidst helt rask? Ved traume beskrives skademekanisme. Forløb - pludselig debut, snigende symptomer, bedring eller forværring. Given behandling hidtil. Provokerende og lindrende faktorer. Obs referred pain (f.eks. knæsmerter ved hoftelidelse og skuldersmerter ved phrenicusaffektion). Ved akut indlæggelse: Hvornår sidst spist eller drukket (m.h.p. faste) 7 8(*) ' + () /'4 1 Hjerte- og lungelidelse. Urogenitalt: Recidiverende infektioner skal angives. Bevægeapparat: Gangevne før nuværende. Selvhjulpen med daglige gøremål? : + ;*9 &/1 Erhverv. Lidelsen en belastning for arbejdet eller omvendt. Erstatningssag. Pension søges? Hvor kommer patienten fra? Kommunikation gennem tolk? Hjemmehjælp, rask ægtefælle, hjælp fra børn? < ', *;*0 = 2+ > 9 5 = :. *(*/6-?+ (> (6) *, ' /9 '(1 Spørg aktivt om sovemedicin, afføringsmedicin og hormonbehandling (opfattes ikke altid som medicin af patienten). 2

3 A # # B# CD E " F G # B$ H I # C$ # $ D# J KJ Ved undersøgelsen skal man sikre sig, at patienten er tilstrækkelig afklædt! Husk at sammenligne med den modsatte side. Selve K $ L # JDKE undersøgelsen M L! CL! DKE og E Ibeskrivelse NF JDKE i journalen skal følge dispositionen : O0 -. '5 /*+ 0 1 vurderes for sår, udslet, rødme eller bleghed, marmorering. Trofiske forstyrrelser (glat, ubehåret hud). Venefylde. R Q Turgor. P R Q S T vurderes for synlig hævelse samt for spontan stilling (f.eks. børn med semiflekteret udadroteret hofteled ved ansamling i hoften.) U vurderes for synlig atrofi (f.eks. vastus medialis ved knægener). Normale muskler har konvekst relief, atrofiske muskler har konkavt relief. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Varme (f.eks. ved infektion), krepitation (=knitren) ved bevægelse eller tryk (f.eks. seneskedebetændelse over håndled eller - mere alvorligt - ved gasgangræn med knitren af hud og muskler) Ømhed (direkte, indirekte). Ansamling i led, bursa eller i bløddelene (fluktuation = skvulpen). W /*+ 0 1 Bevægelighed: Passiv og aktiv bevægelighed. Muskelstyrken opdeles i seks grader: X Ingen følelig muskelkontraktion; muskelkontraktion, som ikke udløser bevægelse; Y bevægelse, hvis tyngdekraften elimineres; lige netop bevægelse mod tyngdekraften; Z mod tyngdekraften og nogen modstand; normal muskelstyrke. Stabilitet. Vurdering af ledbånd. Distorsioner kan inddeles: Distorsio grad [ Ingen løshed, direkte og indirekte ømhed af ledbånd; [[ Højest 5 graders løshed; [[[ Mere end 5 graders løshed; Løshed uden slutpunkt. Puls og sensibilitet. 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 Afhængig af lidelse og region findes (et utal af) øvrige undersøgelser, hvoraf nogle nævnes senere under den enkelte region. Undgå at benævne tests med eponymer; beskriv i stedet, hvad du finder - f.eks. : "Strakt benløft til 80 grader uden udstrålende smerter," i stedet for "Laseque negativ." 3

4 ] J F CG # B ^ '0 '('&/1 Undersøgelse i stående eller siddende stilling. Overkroppen skal være afklædt for at vurdere skulderbladets medvirken i bevægelsen. Smerter i skulderen kan stamme fra lidelser i halscolumna, thorax og abdomen (referred pain). O0 -. '5 /*+ 0 1 Atrofi af m. deltoideus og af skulderbladets muskler. Vingedannelse af scapula. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Husk at et "skulderled" har et acromioclaviculærled, et glenohumeralled, et thoracoscapulærled og et sternoclaviculærled. W /*+ 0 1 Bevægeligheden i skulderen består af en sammensat bevægelighed i alle skulderregionens led. Nedsat bevægelighed i ét led kan delvist kompenseres ved øget bevægelighed i andre. Op til 30 graders abduktion i skulderen kan således foretages i thoracoscapulærleddet selvom humeroscapulærleddet er stift. Normal bevægelighed er fleksion 0-180, ekstension 0-40, abduktion 0-180, udadrotation 0-60, indadrotation til hånden når mellem scapulae. Yngre raske mennesker kan ofte ekstendere og udadrotere mere (70 grader). 4

5 _ $ D! ` KCKD# D$ D# $ Da Instabilitetens retning og grad kan vurderes, men undersøgelserne kræver nogen erfaring. : 5 6??' /'- / bc (9 d '(e/'- /f Patienten sidder med skulderen afslappet. Man står bag patienten og fastholder scapula og clavikel med den ene hånd. Med den anden fattes overarmen og humerus skubbes fremad idet den anteriore translokation i forhold til scapula vurderes. Den normale skulder er stabil fortil og der føles ingen spring klik eller smerte ved manøvren. Bageste stabilitet testes på samme måde, idet humerus her skubbes bagud. %?8g () ' /'- / b%.. ('h '0 - *+ 0 /'- /f Skulderen abduceres 90 grader og albuen flekteres 90 grader. Herefter udadroteres humerus. Patienter med anterior instabilitet vil fornemme, at skulderen er på vej til at luksere, og vil derfor forsøge at afværge bevægelsen. : 6 &; 6- /'- / På afslappet skulder trækkes distalt i armen. Hvis der er inferior instabilitet ses en tydelig indtrækning (sulcus tegn) subacromialt. Testen er ofte positiv hos patienter med multidirektionel instabilitet. 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 i! K NF C! Bj Ved f.eks. inkomplet supraspinatus læsion eller tendinit. Ved for lille afstand mellem undersiden af acrominon og oversiden af caput humeri (impingement syndrom). 2*. 1 Smerter fra acromioclaviculærleddet angives med én finger medens smerter fra glenohumeralleddet, bursae eller rotatorcuffen ofte er mere diffuse og angives med hele hånden. Hvis der ikke er mistanke om skulderlidelse kan en generel og grov undersøgelse, som angiver, at patienten uden besvær kan løfte armen 5

6 strakt over hovedet, føre hånden til nakken og til lænden og kan nå modsatte skulder udelukke alvorlige skulderlidelse. C` F # O0 -. '5 /*+ 0 1 Hævelse og fejlstilling. Varus - valgus V 9 &. 9 /*+ 0 1 N. ulnaris, caput radii, bicepssenen. W /*+ 0 1 Det er relevant at anføre, om hånden kan føres til mund, øre og til nakke. Normal bevægelighed er fleksion 0-145; hyperekstension 0-10 grader ses hyppigst hos kvinder. Supination og pronation 0-80 grader med angivelse fra håndkantstilling. 2*. 1 Ved supination og pronation skal albuen holdes fikseret ind til siden. Ansamling i leddet ses tydeligst på bagsiden mellem epikondylerne og olecranon. k G # B! B" O0 -. '5 /*+ 0 1 Bajonetstilling ved collesfraktur. Hævelse volart på håndled ved green-stick fraktur. Atrofi. V 9 &. 9 /*+ 0 1 På distale del af underarmen palperes knoglerne subkutant. Caput commune extensorum (ømhed ved tennisalbue). Ømhed ved Frohses ligament (proksimale fibrøse kant af m. supinator ca. 5 cm distalt for laterale humerusepicondyl) ved radialistunnelsyndrom. Krepitation langs ømme sener ved seneskedehindebetændelse. 6

7 l m G C# G O0 -. '5 /*+ 0 1 Vær omhyggelig med beskrivelse af sår på håndled, hånd og fingre. Hvilke strukturer ses i såret - intakte eller læderede. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Tumores. Pulse. Ømhed over led, sener eller knogler. W /*+ 0 1 Normal bevægelighed inkluderer dorsalfleksion 0-80, volarfleksion 0-80, ulnardeviation 0-30 og radialdeviation 0-15 grader. Desuden foregår supinations- og pronationsbevægelsen også i håndleddet i distale radioulnære led (0-80 grader). 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 CC# n$ D# $ D Vurdering af flow til hånden gennem såvel a radialis som a ulnaris. Ved testen afklemmes begge arterierne og efter tømning af hånden - ved knytning af denne - løsnes grebet over den ene arterie. Det vurderes om blodet løber til hånden. Testen gentages nu for den anden arterie. SKAL UDFØRES FØR A-PUNKTUR I HÅNDLEDDET! Testen kan også bruges på digitalarterierne med afklemning proksimalt på fingrenes grundstykker. 7

8 o K J# C$ D# K $ L BH p # Undersøgelse for mb. De Quervain (seneskedebetændelse med afklemning i 1. kulisse), hvor tommelen gribes ind i hånden af de 4 ulnare fingre. Herefter vil en hurtig ulnardeviation i håndleddet fremkalde smerter svarende til radialsiden af håndleddet ved 1. kulisse. q K # C$ D# I Ved perkussion over en nerve udløses paræstesier. Prøven er positiv, hvor nerven er irriteret - f.eks. n. medianus ved carpaltunnelsyndrom, n. ulnaris ved albuen eller i Guyon's kanal på hånden. Kan også bruges til at følge udvæksten af en overskåret nerve. i r! C# $ D# $ D Fastholdt hyperfleksion i håndleddet fremkalder paræstesier i medianusområdet ved carpaltunnelsyndrom. l m G ^ '0 '('&/1 Vanskelig anatomi - men lær den! Dysfunktion af hånden kan skyldes lidelser proksimalt herfor. O0 -. '5 /*+ 0 1 Hævelse: Hvilke strukturer er inddraget. Hvilke led er hævede. (Grund- og mellemled ved reumatoid artrit, yderled ved polyartrose). Muskelatrofi. Parese af n. medianus giver thenar atrofi. Parese af n. ulnaris giver atrofi af de korte håndmuskler, specielt 1. dorsale interos (konkavitet af 1. interstits set fra dorsalsiden). Tilspidsning af pulpa ved kredsløbsforstyrrelser. Urglasnegle ved kronisk hjertesygdom. Farve og svedtendens. F.eks. bleghed ved karspasmer og tørhed ved manglende funktion af svedkirtlerne ved nervelæsion. 8

9 Fejlstillinger. (Ulnar deviation ved reumatoid artrit, klostilling ved ulnarisparese, drophånd ved radialisparese, fejlrotation af fingre.) Er fingrene på den afslappede hånd i normal jævn kaskade (let flekterede i alle led med fingerspidserne næsten på linje) som tegn på normal tonus i fleksor og ekstensorsenerne. "Fejl" i kaskaden er hos bevidstløse tegn på senelæsion. Generel brug af hånden. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Systematisk palpation. Husk tommelens rodled. Ømhed i tabatièren ved scaphoideumfraktur. Evt. hævelse palperes for ømhed. Skurren i leddene. W /*+ 0 1 Normal bevægelighed er for tommel: Ab/adduktion 40 grader; fleksion/ekstension 45 grader. Øvrige fingre flekterer grader i metacarpofalangealled (MP-led) - 5. finger mest. I proksimale interfalangealled (PIP-led) flekteres 100 grader og i distale interfalangealled flekteres grader - mest i 5. finger. For alle fire ulnare fingre gælder pulpa-vola afstand (PV) er 0 grader. Funktionen af interosserne afprøves ved spredning og samling af fingrene mod modstand. For de fire ulnare fingre gælder generelt: s J$ D# $ KE MP-led:. PIP og DIP-led: o C# J$ KE MP-led: PIP-led:. DIP-led:. Lange ekstensorer Interosser og lumbrikaler. Lumbrikaler. Superficieller fleksorer Profunde fleksorer 9

10 Funktionen af de superficielle fleksorer afprøves ved at spærre den fælles muskelbug til de profunde fleksorer. Dette gøres ved at holde nabofingrene strakte medens der flekteres i mellemleddet. Det kontrolleres at der ikke er tonus i yderleddet. Stabiliteten af collaterale ligamenter testes på flekterede grundled men strakte mellem- og yderled. Stabiliteten er vigtig i tommelens grundled, hvor en ruptur af ulnare kollaterale ligament oftest skal opereres. Brug lokalanæstesi ved tvivl. Ved distorsioner skal det altid angives i journalen/på skadekortet, at stabiliteten testet. Sensibiliteten afprøves som topunktsdiskrimination eller som skelneevne mellem våd (sprit) og tør serviet. Let at udføre og giver et sikkert resultat ved skader på nerverne. Ved andre nervelidelser end traumatiske kan forskellige sensibilitetsundersøgelser give yderligere oplysninger: Skelnen mellem spids/stump og mellem varm/kold. Vibrations- og stillingssans. 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 Nervelæsioner med påvirkning af håndens motoriske funktion: t u v wx yzt{ Lave læsioner: Tommelens abduktion i planet vertikalt på hånden (m abductor pollicis brevis) er svækket. Ved læsion i albuehøjde rammes m. flexor pollicis longus samt 2. fingers dybe fleksor, hvilket gør pincetgreb mellem 1. og 2. finger umuligt, idet yderleddene ikke kan flekteres. 10

11 t u { }t z~y Ofte atrofi i 1. interstits. Manglende funktion af m flexor digiti minimi proprius - dvs. manglende evne til maksimal fleksion i 5. fingers grundled medens interfalangeal-leddene er strakte. Ulnar klohånd, hvor mellemled flekteres før grundled på de to ulnare fingre. R : Ved forsøg på pincetgreb med 1. og 2. finger mangler funktionen af m adductor pollicis og 1. dorsale interos. For at stabilisere grebet hyperflekterer patienten derfor i 1. fingers yderled. Normalt vil de fleste af håndens korte muskler være ramte, men der kan være overlapning med n. medianus. t u ~zxyz}y Der er ingen motorisk funktion i selve hånden. Læsioner over eller på albueniveau, hvor den motoriske gren læderes, giver lammelse af strækkerne til håndled og fingre samt abductor pollicis longus. Håndleddet hænger (drop hånd) og hånden kan ikke åbnes. 2*. 1 Hos bevidstløse kan funktionen af senerne dels vurderes som anført øverst i håndafsnittet med inspektion af fingrenes kaskade og dels ved at observere fingrenes bevægelser ved flektion/ekstensionsbevægelser i håndleddet. Flektion i håndleddet medfører ekstension af fingrene og omvendt (= tenodesefunktion). Ved skade mod radialsiden af håndled er det vigtigt at anføre i journalen/skadekortet om der er ømhed i tabatièren. Også selv ved normale fund (fraktur af Os Scaphoideum kan være lumsk men kræver behandling med det samme). Ved skade mod 1. finger er det vigtigt at anføre i journalen/skadekortet om der er løshed af 1. fingers grundled. Også selv ved normale fund. (Ruptur af ulnare kollaterale ligament kræver oftest operation). Ved sårskader skal neurovaskulære forhold distalt for læsionen altid vurderes og noteres. Ved behandling af sår SKAL undersøgelse af motorisk og sensorisk funktion være afsluttet før anlæggelse af lokalbedøvelse. Der er ingen mening i at forsøge eksploration af såret i skadestuen. Efterprøv funktionen. Ved tvivl indlægges patienten til frilægning og reparation i blodtomt felt og sufficient bedøvelse. 11

12 Infektioner på fingre skal tages alvorligt. Spreder sig let i dybden, og det skal altid vurderes og anføres, om der er mistanke om spredning til sener, seneskeder eller led. l E ND# ^ '0 '('&/1 Hofteleddet ligger dybt, hvorfor inspektion kun giver relativt begrænsede informationer. Smerter som stammer fra hoften kan af patienten lokaliseres til knæregionen - især medialt (referred pain). Smerter som af patienten lokaliseres til hoften kan stamme fra columna og fra abdominale lidelser (reffered pain). O0 -. '5 /*+ 0 1 Er huden i orden (ved undersøgelse før operation)? Trykmærker og -sår over trochanter major? Spontan lejring: Ved ansamling i leddet vil smerterne være mindst ved let fleksion og udadrotation, fordi der i denne stilling er der mest plads i leddet og dermed mindst tryk. Denne stilling skal hos små børn give mistanke om ansamling i hofteleddet. Ved fraktur af hoften kan benet være oprykket og udadroteret. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Det er vanskeligt at palpere selve leddet, men der kan testes for indirekte ømhed i leddet og svarende til collum ved at komprimere trochanter fra siden eller ved kompression langs femur ved tryk i proksimal retning på det flekterede knæ. Husk at palpere regionens øvrige strukturer: Kar og nerver. Muskelfæster. Lymfeknuder. W /*+ 0 1 Det er vigtigt at have styr på bækkenets stilling: 12

13 Ved at hyperlordosere i lænden kan bækkenet kippes således, at en fleksionskontraktur i hofteleddet skjules. Når modsatte hofte flekteres maksimalt udrettes hyperlordosen, og kontrakturen viser sig ved at låret løfter sig (=Thomas test). Med en hånd under patientens lænd mærkes efter om lordosen ændres ved ekstensions- og fleksionsbevægelser. Ved undersøgelse for abduktion kontrolleres bækkenets stilling ved at holde på modsatte sides spina iliaca anterior superior. 13

14 Normal bevægelighed er: Fleksion 0-140, ekstension 0-15, abduktion 0-40, adduktion 0-30, indadrotation 0-40, udadrotation 0-45 grader. Patienten undersøges i rygliggende stilling på fladt leje. Ekstension og eventuelt rotation undersøges med patienten liggende på maven. Ved nedsat bevægelighed som følge af slidgigt begrænses først indadrotation og abduktion. Man kan let forvirres af rotationens retning i hoften, når underbenene bruges som visere (flekteret knæ). Indadrotation i hoften medfører udadføring af crus. 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 # C I G # På den stående patient vurderes bækkenets stilling bagfra, idet benlængdeforskel viser sig ved at crista iliaca (eller smilehullerne som et alternativ) står i forskellig højde på de to sider. Ved forskel udlignes denne med træplader, hvis tykkelse registreres. Man har så et mål for den funktionelle forkortning. Med målebånd registreres spina-malleolafstand fra spina iliaca anterior superior til spidsen af mediale malleol. Ved kontraktur i knæ, hvor benet ikke kan rettes ud, kan benlængden udmåles som summen af målingerne fra spina til knæets mediale ledlinje og herfra til malleol. Selvom benene udmåles ens kan kontraktur i hofte- eller knæled medføre at det ene ben funktionelt er for kort (se foregående punkt). 14

15 q B# G # C# ` F BI n$ D# $ D En positiv test ses ved nedsat styrke i glutealmuskulaturen. Står man på ét ben vil den modsidige bækkenhalvdel normalt løftes, men ved nedsat gluteal muskelkraft vil den derimod synke. F j r # # $ r! CD# er et andet tegn på insufficiens af glutealmusklerne. Ved gangen kastes vægten over på det belastede ben for at opretholde balancen. ƒ BDE C! Kn$ E I! BCE n$ L BH p # B undersøger nyfødtes hofter for medfødt luksation. Hvis hoften er lukseret vil man kunne mærke repositionen ved en repositionsmanøvre (Ortolani). Hvis hoften er på plads men ustabil, vil man kunne fremkalde en luksationsfornemmelse ved en luksationsmanøvre (Barlow). q B# G # C# ` F BI n$ L BH p # påviser insufficiens af veneklapperne, hvor vena saphena løber ind i vena femoralis. Indløbet komprimeres medens patienten ligger med eleveret ben. Kompressionen holdes medens patienten rejser sig men slippes herefter, idet man bemærker om der kommer retrograd styrtfyldning. Dette indikerer klapinsufficiens. Hvis varicerne hurtigt fyldes trods kompressionen må der være en insufficient perforant mere distalt. 15

16 ^ '0 '('&/1 Stabilitetsundersøgelse af knæet kan være vanskelig, men er en af de mere "efterspurgte" undersøgelser i forbindelse med sportsskader og dermed i det daglige arbejde på skadestuen. Udfaldet af undersøgelsen kan have stor betydning for den videre behandling. Det er derfor en god ide at øve sig så ofte, man har muligheden. Ved skader er en grundig udspørgen om skadesmekanismen, umiddelbare følger og primær behandling vigtig. Retning og kraft af påvirkning? Fornemmelse af bristning? Måtte udgå af kampen / kunne fortsætte? Ansamling? Hvor hurtigt? RICE - behandling på skadestedet kan sløre de objektive fund! O0 -. '5 /*+ 0 1 Valgus, varus: Hos voksne ses normalt 5-7 graders valgus. Slidgigt rammer oftest først i mediale ledkammer og kan medføre gradvis varusfejlstilling. Atrofi: Selv efter kort tids knæbesvær vil der komme atrofi svarende til vastus medialis. Mål quadricepsomfanget cm over patellas overkant og sammenlign med modsatte side. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Patella. Ømhed ved mobilisering. Skurren. Ledlinjer palperes for ømhed og det vurderes om ømheden øges ved kompression eller rotation i knæet. Kollaterale ligamenter palperes for ømhed, defekt eller hævelse. Ledkapslen palperes for ømhed. Husk poples (Baker cyste). Ansamling: Ved anslag af patella samles væsken under patella ved kompression af ledkapslen - specielt svarende til recessus suprapatellaris. Herefter prøver man med en finger om patella kan klikke mod femurkondylerne. Ved en anden metode skubber man væske fra recessus suprapatellaris og mærker efter med den anden hånds fingre langs patella (fluktuation). Husk at et hævet knæ måske ikke skyldes ansamling men synovialissvulst (ingen anslag, ingen fluktuation). 16

17 W /*+ 0 1 Normal bevægelighed er: Fleksion og hyperekstension 0-5 grader. yx w} ˆ wx Ved undersøgelse af de ligamenter skal man sørge for at korsbåndene og bagre kapsel er afslappede. Dette opnås ved at flektere grader. Hvis der flekteres mere, bliver undersøgelsen vanskelig at udføre, da man ofte "forstyrres" af rotation i hoften. På afslappet patient skal man kunne mærke få graders vaklen, når man tester det laterale ligament (variserer) - ellers har man ikke lavet testen rigtigt. Er der sideløshed på strakt knæ, vil der også være læsion af korsbånd. { ŠŠw} ˆ wx undersøges på 90 grader flekteret knæ med fikseret fod (sid på den). Husk at bemærke om udgangsstillingen er bagtil - svarende til læsion af bageste korsbånd. Skuffeløsheden er svær at påvise efter akut læsion, da kontraktion af hasemusklerne modvirker manøvren. zœˆ v zt Žw Ž undersøger forreste skuffeløshed (forreste korsbånd). Knæet er hér kun flekteret grader, hvilket er en stor fordel ved akutte skader. Undersøgelsen er således ikke så smertefuld og hasemuskulaturen kan ikke så let maskere løsheden. Det er til gengæld sværere at få det rigtige greb ved store knæ og små hænder. 17

18 y Ž ˆ yšž Žw Ž undersøger ligeledes forreste korsbånd. Kan ikke laves på det akutte knæ. Patienter med overrevet korsbånd vil ofte opleve tilfælde, hvor knæet pludseligt føles usikkert eller smutter. Problemet opstår, når der ved en belastet bevægelse opstår en lille subluksation/reposition mellem tibia og femur. Ved pivot shift test provokeres dette, idet man på det flekterede knæ presser i valgus og indadroterer crus medens knæet ekstenderes. Den smuttene bevægelse kan føles med hånden på knæet samt oftest beskrives af patienten. Lad patienten dreje sig fra side til side stående på et ben og bemærk om dette medfører usikkerhedsfornemmelse. 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 Ž~ Šy af vastus medialis måles med målebånd 15 cm proksimalt for mediale ledlinje eller 10 cm proksimalt for øvre patellakant. yt w}wt 18 måles mellem en linje fra spina iliaca anterior superior til midten af patella og en linje fra midten af patella til midten af tuberositas tibiae. Fortæller om trækretning af quadriceps og er relevant at måle ved patellasygdomme. Bør være under grader. wt y } y t R (Mc murrays prøve, Bragards prøve, Apleys prøve...). Ingen af disse er særlig sikre og vigtigst er at undersøge ledlinjerne for lokaliseret ømhed. Ømheden kan man prøve at provokere ved at palpere med knæet i forskellige stillinger og med Der findes et større antal undersøgelser for forskellige belastninger. Desuden vurderes det om der er smerter ved kompression og rotation knæet. (Kompression af knæet kan udføres med patienten i bugleje og retvinklet knæ, idet der lægges tryk på fodsålen.

19 Alternativt kan knæet valgiseres/variseres for at komprimere laterale/mediale ledkammer). k G # B` # O0 -. '5 /*+ 0 1 Farve, marmorering. Behåring. Staseeczem. Ødem. Smalbensomfang. Venefylde kan være øget ved venøs stase - f.eks. Dyb VeneTrombose (DVT). Varicer inspiceres med patienten stående. Sår. Arterielle sår er oftest mindre og dybe og med skarp afgrænsning. Venøse sår er oftest større, med granulering i bunden og uskarp afgrænsning. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Temperatur. Der kan være termogrænse ved iskæmi. Konsistens af muskulaturen. Achillessenen palperes for ømhed, hævelse og kontinuitet. Husk at der ofte ikke er hæmatom ved bristet Achillessene. W /*+ 0 1 Muskelstyrken vurderes over knæ- og fodled. Kan patienten stå på tæer og hæle? 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 q r E " $ E n$ D# $ D er positiv ved ruptur af Achillessenen. Medens patienten ligger på maven og flekterer knæet 90 grader squeezes lægmuskulaturen. Hvis Achillessenen er bristet vil dette ikke medføre plantarfleksion i fodleddet. l E "! n$ D# I betegner dyb lægømhed samt smerter ved passiv dorsalfleksion i foden. Homan's tegn giver mistanke om dyb tromboflebit. i # BDr # n$ L BH p # I stående stilling anlægges staseslange lige under knæet. Hvis de overfladiske vener tømmes under gang er der ikke okklusion af de dybe vener. Med mindre der er betydeligt ødem på crus og fod, er de dybe vener ikke helt okkluderede, og prøven er derfor overflødig. 19

20 # K$ n$ L BH p # tester blodforsyningen til lægmuskulaturen og "provokerer" claudicatio symptomer. Benet løftes fra lejet, så foden eleveres ca. 60 cm. Der ses efter afblegning af fodsål og hæl. Patienten laver nu gentagne fleksions- /ekstensionsbevægelser af fodleddet. Hvis dette medfører smerter i muskulaturen er Lewis's prøve positiv. o E G ^ '0 '('&/1 Mange henvender sig på skadestuen efter forvridning af fodleddet. Ofte skyldes besøget et ønske om at udelukke/bekræfte mistanke om brud, og den primære undersøgelse sigter mod, at sortere hvilke fodled der skal røntgenundersøges eller ej. Røntgen [ er som hovedregel kun nødvendigt: : Ved smerte samt manglende evne til at støtte, både straks efter skaden og ved undersøgelsen eller ved knogleømhed af posteriore kant [ eller spids af en malleolerne. : Ved smerte samt manglende evne til at støtte, både straks efter skaden og ved undersøgelsen eller ved knogleømhed af basis af 5. metatars lateralt eller os naviculare medialt. O0 -. '5 /*+ 0 1 Hævelse og misfarvninger. Husk inspektion af området bag malleolerne og omkring Achillessenen. Fodens stilling med og uden belastning. (Valgus / varus, planus / cavus, equinus / calcaneus). Negleforandringer. Sår: Arterielle, neuropatiske, venøse. V 9 &. 9 /*+ 0 1 Ved forvridninger kan man ofte tydeligt skelne mellem ømhed omkring og ømhed på selve malleolerne. Laterale malleol kan oftest bedst palperes fra bagsiden. Arteria dorsalis pedis i 3. kulisse på fodryggen og arteria tibialis posterior bag mediale malleol. Husk at palpere fibula i sin hele længde ved pronationstraumer, hvor der kan være brud proksimalt i fibula med brist af syndesmosen. Disse fodled er ustabile og kræver operation. 20

21 W /*+ 0 1 E B"! C ` #p I # CKI r # G Talo-cruralt: Dorsalfleksion 0-20, plantarfleksion Subtalært: Inversion og eversion 20 grader hver. Midttarsalt: Fiksér calcaneus. Adduktion og abduktion ca. 15 grader hver. Subtalært og midttarsalt: I normal brug af foden anvendes følgende kombinationer af bevægelser: 1) Inversion + adduktion = supination. 2) Eversion + abduktion = pronation. Storetåens bevægelighed er vigtig. Kraften vurderes. Normalt bevægeudslag er i dorsalfleksion omkring 90 grader, plantarflektion nær det halve. ] D! ` KCKD# D# Der undersøges for forreste skuffeløshed samt for sideløshed, idet specielt den sidste undersøgelse er meget usikker - ikke mindst på akutte fodled. Sideløshed vurderes sikrest i gennemlysning. 7 8(*) ' 6 0, '(- \ ) '&- '(1 s C#p! DKE! N NE G # anvendes ved vurdering af den arterielle blodforsyning. Hæves foden ca. 60 cm over lejet bør den stadig være velperfunderet. Sker der afblegning af fodsål og hæl er der mistanke om svær iskæmi (truet ekstremitet). Undersøgelsen kombineres med Lewis's prøve (se underben). #! JDKp rš L # B " K Hvis foden afbleges under elevation holdes stillingen et minut eller to. Herefter holdes foden lavt, idet patienten sidder med benene ud over sengekanten. Ved svær iskæmi vil der nu komme reaktiv hyperæmi som reaktion på iskæmien ved elevationen. 21

22 _ G r E CG $ NE BD# I # C$ # $ Achillessene 18 acromioclaviculærled 3 Afværgetest 4 Albue 5 Allen's test 7 Anamnese 1 Ansamling 2;6;15;16 anslag af patella 16 anteriore translokation 4 Apleys prøve 18 Apprehension test 4 Arterielle sår 18 atrofi 2;15 atrofi i 1. interstits 10 % Baker cyste 16 Barlow 15 benlængdeforskel 13 Benlængden 13 Bragards prøve 18 & carpaltunnelsyndrom 8 claudicatio 19 ' Distorsio grad 2 drophånd 8 Duchennes halten 14 dyb tromboflebit ( Elevation af foden 21 eponymer 3 ) faste 1 fejlrotation 8 Finkelsteins prøve 7 fleksionskontraktur i hofteleddet 12 fluktuation 2;16 Fod 19 forvridning af fodleddet 19 Froments tegn 10 Funktion, generelt 2 funktionelle forkortning 13 * Generelt om undersøgelsesteknik 2 glenohumeralled 3 Guyon's kanal 8 + Hofte 11 Homan'stegn 19 Hånd 8 Håndled 6, impingement 5

23 Infektioner på fingre 11 Inspektion, generelt 2. kaskade af fingerspidser 8 klapinsufficiens 15 klostilling 8 Knæ 15 krepitation 2 / Lachman's test 17 Lewis's prøve 19;21 0 marmorering 2;18 mb. De Quervain 8 Mc murrays prøve 18 Menisklæsion 18 Muskelstyrken 2;18 1 n. medianus 8;10 n. radialis 11 n. ulnaris 5;8;10 Perthe'sprøve 19 Phalens test 8 Pivot shift 17 polyartrose 8 pronation 6;20 pronationstraumer 20 5 radialistunnelsyndrom 6 Reaktiv hyperæmi 21 referred pain 1;3;11 reumatoid artrit 8 RICE 15 Røntgen 19 6 scaphoideumfraktur 9 seneskedehindebetændelse 6 Sideløshed 16;21 Skuffeløshed 17 Skuffetest 4 Skulder 3 spontan stilling 2 Staseeczem 18 sternoclaviculærled 3 Sulcustest 4 supination 6;20 syndesmosen 20 synovialissvulst 16 sår 2;6;11;18 2 Ortolani 15 3 Painful arc 5 Palpation, generelt 2 7 tabatièren 9;11 tennisalbue 6 tenodesefunktion af fingrene 11 termogrænse 18 thenar atrofi 8 Thomas test, hofteundersøgelse 12 23

24 Thomson's test 19 thoracoscapulærled 3 Tinels tegn 8 tolk 1 topunktsdiskrimination 10 Trendelenburg'sprøve 15 Trendelenburg's test 14 træplader 13 Turgor 2 8 Ulnar deviation 8 ulnare kollaterale ligament 11 ulnare kollaterale ligament på 1. finger 9 Underarm 6 Underben 18 Urglasnegle 8 9 valgus 5;15;17 Varus 5 Venefylde 2;18 Venøse sår 18 Ødem 18 24

ANAMNESE... 2 GENERELT OM UNDERSØGELSESTEKNIK... 3 SKULDER... 4 ALBUE... 6 UNDERARM... 6 HÅNDLED... 7 HÅND... 8 RYG BÆKKEN HOFTE...

ANAMNESE... 2 GENERELT OM UNDERSØGELSESTEKNIK... 3 SKULDER... 4 ALBUE... 6 UNDERARM... 6 HÅNDLED... 7 HÅND... 8 RYG BÆKKEN HOFTE... Ortopædkirurgisk undersøgelsesteknik Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Overlæge, phd Klaus Hindsø 10. udgave 2012. (efterfølgende udgave indgår som selvstændigt kapitel i lærebogen Kirurgi fra FADL

Læs mere

!INFEKTION 1. Infektionsrisiko 2. Feber. !ØVRIGE 1. Ledsagesymptomer

!INFEKTION 1. Infektionsrisiko 2. Feber. !ØVRIGE 1. Ledsagesymptomer TRAUME /IKKE-TRAUME SMERTEANAMNESE 1. Lokalisation 1. Debut 2. Varighed 3. Udvikling 4. Traumekansime 5. Lav/høj energi traume 6. VAS 7. Støtte 8. Lindrende/forværrende 9. Smertestillende 10. RICE 11.

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Revideret maj 2004 INDLEDNING

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Hånd Neurovaskulært OE

Hånd Neurovaskulært OE Hånd Neurovaskulært OE Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Objektiv undersøgelse Inspektion

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET

www.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET KNÆET Menisklæsion Menisker beskadiges især ved rotationstraumer. Baghornet af mediale menisk rammes hyppigst. Klinik: Hyppigt intermitterende aflåsninger og ansamlinger, smerter ved belastning eller smertejag

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion: aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,

Læs mere

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto Fod og ankel Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Anatomi Ligamenter Den objektive undersøgelse

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

Underben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker

Underben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Øvelsesprogram efter skulderoperation. Patientvejledning. Skulder må ikke bevæges frit. PrivatHospitalet Danmark

Øvelsesprogram efter skulderoperation. Patientvejledning. Skulder må ikke bevæges frit. PrivatHospitalet Danmark Øvelsesprogram efter skulderoperation Skulder må ikke bevæges frit Patientvejledning 081 PrivatHospitalet Danmark Information Du er blevet opereret i skulderen og har fået armen lagt i en armslynge, som

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur Patologi Generelt Aalborg 11/3-2014 Jens L. Olesen Sene Fibrilstruktur Sene Fibrilstruktur 1 Tendinose - forkalkning Enthesit Seneplacering 2 Seneplacering Sene - tendovaginit Seneruptur Skygge ved enderne

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Bevægeapparatet del 3

Bevægeapparatet del 3 del 3 Cindy Maria Ballhorn Jensen 1 Dagens program: over- og underarm hånden (manus) brystkassen (thorax) hoften, abdomen, underekstremiteter (uden fod) Cindy Maria Ballhorn Jensen 2 overarmen - brachium

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig

Læs mere

Thorax - PA. Lejring:

Thorax - PA. Lejring: Thorax - PA Bemærkninger: Stående med brystet mod filmen. Håndryggen mod hofterne - Albuerne skydes fremad. Skuldrene skal være afslappet og presses frem mod filmen. Alternativt tages udenom thorax-stativet

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Røntgen quiz. Fra kursus i skadestue radiologi 25. maj 2011 YODA

Røntgen quiz. Fra kursus i skadestue radiologi 25. maj 2011 YODA Røntgen quiz Fra kursus i skadestue radiologi 25. maj 2011 YODA Quiz Der er ved hvert spørgsmål angivet, hvor mange point du kan få. Svaret er på den følgende side, så gå ikke videre før du har gættet.

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP Neurodynamisk undersøgelse SLUMP 2,01 J 1 2 1 3 2 4 5 6 SLUMP PT: sidder helt tilbage på lejet, (knæhaser mod lejet), knæene skal være samlet. Hænder på ryggen TP: står på siden af lejet. PT synker sammen,

Læs mere

Funktionsattest ASK 350 Fingre

Funktionsattest ASK 350 Fingre Funktionsattest ASK 350 Fingre Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:.. Arbejdsskadestyrelsens journalnr.: Skadedato:.

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Håndledsbrud Behandlet med ekstern fiksation Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken 2 Gode råd Du har fået stabiliseret dit håndled med et udvendigt

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere