EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN"

Transkript

1 EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en gang om måneden og er ganske gratis. Man kan tilmelde sig det på Anatomic SITTs hjemmeside: 1

2 Månedens muskel - underbenet (crus) Sidste gang fik vi afsluttet rygmusklerne med de dybe rygmuskler i nakkeregionen. Nu skal vi helt ned i den anden ende. Vi skal have kigget på foden og dens muskler. For at kigge på foden er det nærliggende at begynde med underbenet (crus), hvor musklerne har effekt over fodleddet/ ankelleddet med videre. Underbenet består af to knogler, Tibia (skinnebenet) og Fibula (lægbenet), der begge strækker sig fra lige under knæet og er henholdsvis mediale og laterale afgrænsning af ankelen. Musklerne i underbenet bliver overordnet delt op i tre muskelloger: ekstensorer, fleksorer og peronærmusker. Fleksorerne bliver ydermere opdelt i superficielle (overfladiske) og profunde (dybe) muskler. Ekstensorerne består af: musculus tibialis anterior, musculus ekstensor digitorum longus, musculus peroneus tertius og musculus ekstensor hallucis longus. Peronærmusklerne består af: musculus peroneus longus og musculus peroneus brevis De superficielle fleksorer: musculus plantaris og musculus triceps surae der deles i musculus gastrocnemius og musculus soleus. De profunde fleksorer er: musculus fleksor hallucis longus, musculus fleksor digitorum longus, musculus popliteus og musculus tibialis posterior. Vi begynder med den nok mest kendte muskel i underbenet, nemlig lægmusklen triceps surae, hvor gastrocnemius er den yderste del af musklen og den muskel, der bliver gennemgået i dag. Som navnet triceps antyder, så har triceps surae tre hoveder, hvor de to af dem sidder på gastrocnemius og det sidste på soleus. Musculus gastrocnemius har som sagt to hoveder, Caput mediale og Caput laterale og er de to "pølser", man kan se og mærke på hver side af lægmusklen. Caput mediale udspringer på condylus medialis femoris, der er det mediale knoglefremspring på lårbenet, der blandt andet danner mediale ledhovede i knæleddet. Caput laterale udspringer tilsvarende på laterale condylus. Begge hoveder går sammen i en fælles tilhæftningssene, der hæfter midt på bagfladen af calcaneus, der er knoglen, der danner hælen. Denne sene er kendt som tendo calcaneus eller akillessenen, der er den største sene i kroppen. Gastrocnemius innerveres af nervus tibialis og da den udspringer over knæet på bagsiden af benet, så medvirker den til at flektere i knæet. Derudover er den en effektivplantarfleksor for foden, der betyder, at den presser foden ned. Den medvirker også ved supination af foden, hvor undersiden af foden drejes opad, tilsvarende hånden hvis man skal holde en skål suppe i hånden... Suppe = sup ination... Næste gang tager vi soleus. 2

3 Månedens muskel - Musculus soleus Nu skal vi kigge på musculus soleus. Soleus er den indvendige eller profunde del af triceps surae og er en kraftig muskel og dækkes næsten af gastrocnemius. Soleus betyder sål eller sandal, men kaldes som regel flyndermusklen på dansk, da formen måske ligner en flynder lidt. Soleus udspringer på hovedet og bagsiden af fibula (lægbenet) og bagsiden af Tibia (skinnebenet) på linea m. Solei og margo medialis tibiaes midterste del. Den går ned og hæfter i tendo calcaneus (akillessenen) og innerveres af nervus tibialis. Soleus er en aktiv holdningsmuskel i den stående stilling, hvor den sammen med andre muskler, forhindrer os i at falde forover, da den er med til at plantarflektere foden. Sammen med gastrocnemius hæfter soleus i akillessenen der hæfter på calcaneus, der er hælbenet eller knoglen, der udgør hælen. Og soleus er derfor med til at lave supination af foden. Triceps surae står for ca. 90% af arbejdet ved plantarfleksion og ca 50% af arbejdet ved supination. Når knæet er bøjet overtager soleus en stor del af plantarfleksionen, da gastrocnemius ikke trækker så godt på grund af længde-spændingsgraden. Og i og med, at det er en holdningsmuskel, består den af primært langsomme og aerobic muskelfibre, hvilket gør den særdeles udholdende. Den er en yndet udspændt muskel hos motionsløbere, når man ser dem i skoven, hvor de prøver at vælte træer. Månedens muskel - Musculus plantaris Musculus plantaris er en lidt speciel muskel, da det menes, at op mod 10 procent af befolkningen ikke er i besiddelse af den. Den er en del af de overfladiske muskler, der sidder på bagsiden af underbenet og er meget karakteristisk ved, at den har en relativt lille muskelbug og en meget lang og tynd sene. Den udspringer på linea supracondylaris lateralis lige ovenfor det laterale hoved af musculus gastrocnemius på lårbenet og den rigtigt lange sene hæfter på tuber calcanei, der er fremspringet bagerst på hælen og/eller i tendo calcaneus (akillessenen). Umiddelbart har plantaris samme funktion som triceps surae, altså plantarfleksion af foden og fleksion af knæet, men det menes også, at den har en udtalt effekt som proprioceptiv meddeler for fodens stilling, da den indeholder relativt mange proprioceptive endeplader. Da selve muskelfunktionen primært understøtter soleus og gastrocnemius, anvender man ofte den meget lange sene til at rekonstruere sener andre steder efter eksempelvis skader. Den innerveres af nervus tibialis. Næste gang gennemgår jeg visse af leddene i foden/anklen og den indflydelse de netop omtalte muskler kan have ved forskellige situationer. 3

4 Månedens muskel - Fodens knogler og led Nu skal vi have kigget lidt på de knogler og visse af leddene, man finder i foden. Overordnet består foden af tre afsnit, nemlig fodroden, mellemfoden og tæerne. Fodroden (tarsus) består af syv fodrodsknogler: talus, calcaneus, os cuneiforme mediale, intermedium og laterale, os naviculare og os cuboideum. Mellemfoden (metatarsus) består af fem mellemfodsknogler, der ikke er navngivet som sådan, men er benævnt ved tal (1-5), hvor nummer 1 er den knogle, der er mest medial (den der bliver til storetåen) og 5 er den laterale (der bliver til lilletåen). Tæerne (digiti pedis) består af fjorten små rørknogler og eventuelt en lille sesamknogle. De små rørknogler (phalanges) er egentligt opbygget lige som fingrene, men er hos mennesket noget kortere end fingrene. Storetåen består af to phalanges og de fire andre af tre. Fodrodens knogler er en del af to længdebuer og tværbuen, der er en del af affjedringen i foden. Calcaneus (hælbenet) er den største knogle i fodroden og er den knogle, hvor størstedelen af kroppens vægt overføres til jorden, men også den knogle, hvor akillessenen hæfter. Talus (rullebenet) er den knogle, der sammen med fibula og Tibia danner selve ankelleddet og hviler på calcaneus. Os Naviculare (bådbenet) sidder lige foran Talus og bagved de tre cuneiforme og er en del af den mediale fodbue. Os Cuboideum ligger lige lateralt for naviculare og foran calcaneus og bagved de to laterale metatarsalknogler og er en del af den laterale fodbue. Navnet cuboideum antyder, at den er lidt terningeformet. Ossa Cuneiformia er tre små knogler, der ligger mellem de tre mediale metatarsalknogler og Naviculare og er både en del af den mediale længdebue og tværbuen. Fodens akser: For at definere bevægelserne i foden kan man definere tre akser. Transversel, lodret og skrå akse. Den transversale løber gennem malleolerne, den lodrette løber nærmest skråt ned gennem den bagerste del af foden og lateralt. Den skrå løber som en skrå linie medialt oppefra ned gennem calcaneus. Næste gang skal vi kigge på bevægelser over disse akser og siden hen kigge på de muskler, der laver bevægelserne. 4

5 Månedens muskel - Fodens bevægelser og akser Nu skal vi have kigget lidt på de akser, foden kan bevæge sig om. De er en lille smule svære at beskrive, da fodleddet ikke er helt symmetrisk. Men man kan beskrive tre hovedakser, der er en transversel, en skrå og en, der er tæt på at være lodret. Den transverselle går midt gennem den yderste ankelkno ( malleolus lateralis) og lige under den midterste ankelkno (malleolus medialis). Den skrå akse går gennem talus og calcaneus. Hvis man forestiller sig en linje fra tuber calcaneus (hvor akillessenen hæfter) og fortsætter skråt opad, fremad og medialt. Den lodrette akse går som en lodret linje gennem det bagerste af foden. For at kunne bruge disse akser til noget, er det relevant at kigge på de bevægelser, der kan ske i fodleddet. Hvis man løfter foden fra underlaget og vipper den op og ned, så laver man en dorsalfleksion og en plantarfleksion, hvor dorsal (ryg) fleksionen er en bevægelse i fodryggens retning. Altså løft af foden. Denne bevægelse sker omkring den transverselle akse gennem ankelleddet. For at den lodrette akse skal kunne give mening, så kan den forklares ved, at foden adducerer og abducerer om denne akse. Der er ikke en stor bevægelighed om denne akse i fodleddet alene, men med lidt hjælp fra rotation i underbenet, så kan det godt blive til noget. Supination er en bevægelse, der både beskrives ved foden såvel som hånden, og jeg kan huske supination ved, at man kan forestille sig den bevægelse, man laver med hånden for at holde en skål SUPpe... Supinationen i foden sker omkring den skrå akse og er egentligt et løft af den mediale fodrand, men i bevægelsen følger også en inversion af hælen og en abduktion af forfoden. Pronation er principielt den omvendte bevægelse af supination og kan også beskrives ved hånden. Ved en pronation løftes den udvendige fodrand omkring den skrå akse, men samtidig en eversion af hælen og en abduktion af forfoden. Næste gang kigger vi på lidt af fodens muskler, der bidrager til disse bevægelser. 5

6 Månedens muskel - Fodens muskler I dag skal vi i gang med at kigge på nogle af fodens muskler. Der er adskillige muskler, der har virkning på foden. Her er man nødt til at skelne mellem de indre og ydre muskler. De indre muskler er fodens egne muskler, der både udspringer og hæfter på foden. De ydre muskler udspringer på underbenet og låret og manifesteres i foden i form af sener. De indre muskler deles ligeledes i de muskler, der sidder under foden (planta pedis) og de muskler, der sidder på fodryggen ( dorsum pedis). Disse muskler er opdelt i loger, men her vil jeg gennemgå dem i lag for overskuelighedens skyld. Der er her tale om fire lag. Det første lag (superficielle) består af en fleksor i midten og to abduktorer. De hedder abductor hallucis, flexor digitorum brevis og abductor digiti minimi. Andet lag består af senerne fra flexor hallucis longus og flexor digitorum longus, der begge er ydre muskler samt musklerne lumbricales og quadratus plantae. Det tredje lag ligger lidt længere fremme på foden og musklerne tilhører alle de indre muskler. Disse muskler er flexor hallucis brevis, flexor digiti minimi og adductor hallucis. Adductoren ligger i midten og har de to flexorer på hver side. Det fjerde muskellag består af både indre muskler og sener fra to ydre muskler. De indre muskler er fire interossei dorsalis og tre interossei plantares og senerne fra de ydre muskler kommer fra tibialis posterior og peroneus longus. De kommer her i punktform. Første muskellag: 1. Musculus abductor hallucis 2. Musculus abductor minimi 3. Musculus flexor digitorum brevis Andet muskellag: 1. Musculus quadratus plantae 2. Musculi lumbricales 3. Senen af musculus flexor digitorum longus 4. Senen af musculus flexor hallucis longus Tredje muskellag: 1. Musculus flexor hallucis brevis 2. Musculus flexor digiti minimi 3. Musculus adductor hallucis Fjerde muskellag: 1. Senen af musculus tibialis posterior 2. Senen af musculus peroneus longus 3. Musculi interossei dorsales 4. Musculi interossei plantares I næste afsnit kigger vi nærmere på musklerne og hvilken funktion, de har på foden. 6

7 Månedens muskel - Fodens muskler fortsat Nu skal vi have kigget lidt mere på fodens muskler og bevægelser. Det skal vi primært med mulige fejlstillinger i foden for øje. Ofte er fødderne en udfordring, der står tilbage, når man har lavet en god siddestilling i en kørestol og har fået styr på hovedet. Jeg oplever ofte fejlstillinger i fødder og fodled, der gør det til en udfordring at få fødderne placeret fornuftigt på en fodplade. Derudover, så giver fejlstillingerne ofte anledning til øget risiko for trykproblematikker og deraf følgende decubitus for ikke også at tale om smerter. Fejlstillingerne kan både være kongenitte og degenerative. Med mange af de sager, jeg oplever er det desværre ofte de degenerative, der præger billedet. Mange af de degenerative fejlstillinger jeg møder er opstået som et resultat af en muskulær ubalance og manglende naturlig udvikling og brug. I den siddende stilling bæres en ikke uvæsentlig del af kropsvægten og fødderne er med til at skabe en stabil siddestilling. Denne vægtbæring kan være årsåg til decubitus på fødderne, hvis fodtøj eller fodstøtter ikke er korrekt tilpasset. Når vi går i gang med at kigge på, hvilke muskler, der medfører hvilke fejlstillinger, så er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige akser, der er omtalt tidligere, Den første muskel, jeg vil beskrive er Musculus flexor digitorum brevis. Det betyder egentligt kort fingerbøjemuskel og det er den midterste af musklerne i det første muskellag under foden. Det er en flad muskel med fire separate muskelbuge, der har sener ud til de fire laterale tæer. Den udspringer fra undersiden af hælen på processus medialis tuberis calcanei, den bagerste del af aponeurosis plantaris, der er et senespejl under foden, der beskytter blødere og bidrager til opretholdning af fodens længdebuer. Den hæfter plantart på mellemknoglen på de fire laterale tæer med to små snipper på hver side af knoglen. Mellem snipperne løber senerne til musculus flexor digitorum longus, der hæfter lige en tand længere ude på den yderste phalanx. Som navnet antyder, så bøjer flexor digitorum brevis tæerne og laver dermed en plantarfleksion af de fire yderste tæer, men den er også med til at stramme fodbuen op modsat platfodethed og den innerveres af nervus plantaris pedis. Denne muskel er typisk på overarbejde eller kontrakt i de tilfælde, hvor tæerne er krummet, men det yderste led stritter. 7

8 Månedens muskel - Musculus flexor digitorum longus Denne månedens muskel er en naturlig fortsættelse efter musculus flexor digitorum brevis. Vi skal kigge på musculus flexor digitorum longus, der som sådan ikke er en af fodens muskler, da den sidder i flexorlogen i underbenet. Den er lidt anderledes i sin udformning, da den løber ned under og bag ved den mediale malleol (inderste ankelkno) og fortsætte ind i det andet muskellag under foden og deler sig i fire separate sener. Disse fire sener er faktisk udspringssted for en gruppe af muskler, musculi lumbricales. Flexor digitorum longus er en del af læggens dybe fleksormuskler og udspringer på facies posterior tibiae på bagsiden af skinnebenet. Den udspringer lige under soleus og udspringet strækker sig over ca to fjerdedele af facies posterior tibiae. Ud over det, så udspringer den også på fasciebladet (hinden der indhylder muskler og muskelloger) fra blandt andet triceps surae. Den løber som nævnt ned på bagsiden af læggen, ned under ankelknoen som en enkelt sene og videre ud i fire sener, der fortsætter ud til de yderste led på de fire yderste tæer. Der hæfter hver sene på undersiden af knoglen. Undervejs er senen løbet gennem den spaltning af senen ved tilhæftet for musculus flexor digitorum brevis. Den innerveres af nervus tibialis og funktionen af musklen er at bøje de yderste led på de fire laterale tæer, der medfører en plantarfleksion af tæerne. Ligeledes bidrager den til plantarfleksion af foden. I og med at dens forløb er medialt til lateralt bidrager den også til en supination af foden. Det vil sige at den yderste fodrand peger nedad. Ved kontrakturer eller øget aktivitet i flexor digitorum longus vil man ofte møde en fod med tæerne krøllet ind under storetåen og en drejning af foden, så det kun er yderste fodrand, der støtter på underlaget. Månedens muskel - Abductor hallucis Nu skal vi videre med musklerne i foden. Vi har lige været igennem flexor digitorum brevis og longus, hvor flexor digitorum brevis er den midterste muskel i det første muskellag i fodens egne muskler. I dette muskellag ligger også musculus abductor hallucis og musculus abductor digiti minimi. I dag skal det handle om abductor hallucis. Det er en kraftig muskel, der nærmest definerer den mediale fodrand. Den udspringer på processus medialis tuberis calcanei, der er et punkt på hælknoglen lige under tilhæftningen for akillessenen, tuber calcanei. Som navnet antyder sidder fremspringet på den mediale del af undersiden af calcaneus. Ligeledes udspringer den fra forkanten af retinaculum musculorum flexorum, der er et bindevævsstrøg, der danner såkaldte kulisser, der holder sener og muskler på plads under huden. Endeligt udspringer den også på den bagerste del af den plantare aponeurosis. Den går ud og hæfter på basis på storetåens proximale phalanx, altså på undersiden af storetåens inderste knogle på den del af knoglen, der er tættest på foden samt den mediale 8

9 sesamknogle. En sesamknogle er et stykke knogle, der bliver dannet i en sene, hvor der bliver brugt meget kraft som eksempelvis knæskallen i patellasenen. Den innerveres af nervus plantaris medialis og funktionen af den er at abducere storetåen i forhold til de fire andre tæer. Dette er en meget væsentlig funktion i forhold til at opretholde balancen. Derudover er musklen med til at opretholde den mediale fodbue og medvirker således til stødabsorbering af foden. Manglende styrke i abductor hallucis kan blandt andet medvirke til at fodbuen ikke opretholdes og foden bliver "plat". Og kontrakturer og øget aktivitet vil resultere i en øget fodbue og en storetå, der stritter indad. Månedens muskel - Musculus abductor digiti minimi Nu er det tid til at tage fat i den anden muskel i samme muskellag som abductor hallucis, nemlig abductor digiti minimi. Denne muskel deler navn med en tilsvarende muskel i hånden. Denne muskel er ret kraftig og ligger lateralt på undersiden af foden ved den laterale fodbue. Den udspringer på hælen på tuber calcanei under flexor digitorum brevis og på senespejlet aponeurosis plantaris og fibrene bevæger sig skråt ud til siden og løber ud og fæster på lilletåen på den laterale del af det øverste af den øverste af knoglerne i lilletåen. Den innerveres af nervus plantaris lateralis og som navnet antyder, så abducerer den lilletåen, når den aktiveres for sig selv, men den er også medvirkende til at flektere lilletåen. Den er en del af den laterale fodbue og er derfor med til at opreholde fodhvælvingen. Den er desuden en ikke uvæsentlig holdningsmuskel og kan faktisk være ret svær at styre selvstændigt, da den udelukkende abducerer lilletåen, hvor ingen af de andre tæer følger med. Prøv det... og læg en video af det op på vores facebookside. Den dygtigste vinder en mini bluetooth speaker og en hel masse gode smil :-) Ved kontrakturer i denne muskel vil man se en strittende lilletå og modsat vil man ikke kunne flytte lilletåen ud til siden, hvis den ikke fungerer korrekt eller er skadet eller svag. 9

10 Månedens muskel: Musculus quadratus plantae og Musculi lumbricales Apropos at stå, som temaet i dette nyhedsbrev kommer omkring, så er vi pt. i månedens muskel i gang med at gennemgå fodens muskler og i denne måned kommer vi omkring to muskler. Disse muskler er at finde i andet muskellag i foden og fodsålens egne muskler. De to muskler vi skal have fat i er; Musculus quadratus plantae og musculi lumbricales. Hvis vi begynder med quadratus plantae, så er det den bagerste af sålens egne muskler og er egentligt en hjælpemuskel til flexor digitorum longus. Den udspringer på både indersiden og ydersiden af hælen og hæfter på senen til flexor digitorum longus. Det er lidt anderledes at den ikke hæfter på knogle, men derimod på tilhæftningssener for en anden muskel. Den hjælper flexor digitorum longus med at lave en trækretning i fodens længdeakse, da flexor digitorum longus ellers ville have et mere medialt træk. Den innerveres af nervus plantaris lateralis. Musculi lumbricales er fire små muskler, der ligger i den forreste halvdel af fodsålen og modsætning til quadratus plantae, så udspringer lumbricalerne fra senerne til flexor digitorum longus og løber op og hæfter på ekstensoraponeurosen for de fire laterale tæer. Det er lidt specielt, at de hæfter på ekstensoraponeurosen, da det er det senespejl, der ligger på oversiden af foden. I kraft af netop dette, så er virkningen af lumbricalerne, at de bøjer over grundleddene af de fire laterale tæer, men strækker de midterste og yderste led. Nærmest det modsatte af at krumme tæer. De tre laterale lumbricaler innerveres af nervus plantaris lateralis og den medialde del af nervus plantaris medialis. 10

11 Månedens muskler - Musculus flexor hallucis brevis, musculus adductor hallucis og musculus digiti minimi Nu skal vi have fat i det tredje muskellag på undersiden af foden. Her finder vi to fleksorer, der ligger på hver side af en adduktor. Fælles for disse tre muskler er, at de alle er med til at opretholde fodbuer. De tre muskler gennemgås samlet her og er: Musculus flexor hallucis brevis Musculus flexor digiti minimi Musculus adductor hallucis. Musculus flexor hallucis brevis og adductor hallucis virker begge på storetåen hvor flexor digiti minimi virker på lilletåen. Hvis vi starter med adductor hallucis, så er den lidt specielt udformet, da den består af to hoveder, caput oblicuum og caput transversum. Disse to hoveder fæster samme sted: lateralt på den øverste del af storetåens øverste knogle. Caput transversum usdspringer på ledkapslerne til de fire laterale tæers grundled og caput oblicuum udspringer på et bindevævshylster, der omslutter musculus peroneus longussenen, samt de tre midterste mellemfodsknogler. Adductor hallucis adducerer som navnet antyder storetåen, men caput transversum er med til at opretholde fodens tværbue og er derved medskyldig, når man har nedsunket forfod og innerveres af nervus plantaris lateralis. Flexor digiti minimi er en lille slank muskel, der også udspringer på bindevævshylsteret om senen fra peroneus longus, men også på den laterale mellemfodsknogle. Den løber op og fæster på den laterale del af undersiden af den øverste knogle i lilletåen. Som navnet også her antyder, så bøjer flexor digiti minimi lilletåen, men er også med til at opretholde den laterale fodbue og den innerveres også af nervus plantaris lateralis. Flexor hallucis brevis er den mediale muskel i det tredje muskellag og består nærmest af to muskelbuge i samme muskel, hvor fibrene ligner en midterskilning. Den udspringer på ligamenter under calcaneus, cuboideum og ossa cuneiformia og løber ud og hæfter medialt og lateralt på undersiden af den øverste del af den øverste knogle i storetåen med to sener. Den deler det laterale hæfte med adductor hallucis og det lidt specielle ved flexor hallucis brevis er, at den i de to tilhæftende sener har en sesamknogle som forstærkning. En anden meget kendt sesamknogle er knæskallen. Den innerveres af nervus plantaris medialis og er med til at opretholde den mediale fodbue og derudover plantarflekterer den over storetåens grundled. Næste gang kigger vi på det sidste muskellag i foden: indeholdende de dorsale og plantare interosseri og sener fra tibialis posterior og peroneus longus og derefter laver jeg en opsamling på, hvilke muskler er involveret i forskellige fejlstillinger af foden. 11

12 Månedens muskler - Det fjerde muskellag i foden Nu skal vi have kigget på det sidste plantare muskellag af fodens indre muskler. Dette lag består af fire dorsale interossei og tre plantare interossei. I det fjerde muskellag indgår senerne fra musculus tibialis posterior og musculus peroneus longus. Musculi interossei plantares er tre muskler, der ligger plantart mellem de yderste mellemfodsknogler. De er unipennate, så fibrene peger i en retning mod senen. De udspringer på den mediale side af de tre laterale metatarsalknogler og går ud og hæfter medialt på den øverste del af den øverste knogle på samme tå som de udspringer. De innerveres af nervus plantaris lateralis og fungerer som adduktorer for de laterale tæer. Derudover kan de også flektere i grundleddet på de tre laterale tæer. Musculi interossei dorsales er fire kraftige muskler, der ligger mellem tæernes mellemfodsknogler dorsalt for interossei plantares. De udspringer hver især på to sideflader af metatarsalknoglerne og samles i midten med en sene og er derfor bipennate. De løber ud og hæfter på den øverste del af de øverste knogler i tæerne. Den første, der ligger mellem storetåen og "pegetåen" hæfter på den mediale side og de tre andre på den laterale side. Der er ikke noget hæfte på lilletåen. De hæfter også i ledkapslen for tæernes grundled. De innerveres også af nervus plantaris lateralis og flekterer i tæernes grundled. Ud over at flektere abducerer de to laterale den tredje og fjerde tå. Næste gang kigger vi som tidligere nævnt på fejlstillinger i foden. 12

13 Denne månedens muskel handler om fodens fejlstillinger Nu skal vi have kigget lidt på fejlstillinger i foden. Der er mange variationer af disse, men jeg vil primært komme ind på dem, der har indflydelse på den siddende stilling. De mest almindelige udfordringer med fødderne ved den siddende stilling er, at det kan være svært at holde fødderne på fodpladen og de kan have svært ved at få fuld understøttelse og fordeling af trykket. Vi bærer en del af vores vægt med fødderne, når vi sidder, men det er desuden vigtigt for den siddende stabilitet, at fødderne er understøttet godt. De fejlstillinger jeg oftest møder er spidsfod, varus og valgusstillinger, hammertæer, hyperinverserede og supinerede fødder. Derudover ser jeg ofte fejlstillinger i leddene mellem tarsus og metatarsus. Spidsfoden er ofte forårsaget af for stramme muskler på bagsiden af læggen og betyder at ankelleddet har svært ved at komme i 90 grader. Derfor er det svært at få fuld understøttelse af foden med mindre fodpladen kan vippes fremad. Hvis fodpladen kan vippes fremad, så hælen også bliver understøttet, kan det være svært at undgå af fødderne glider ned fra fodpladen. Det bedste vil selvsagt være, hvis man kan få lavet bevægeligheden normal, men det kan ikke altid lade sig gøre og der kan en eller anden for bespænding af foden være en mulighed. Ved varus og valgusstillinger i ankelleddet skal vi kigge på bevægeligheden i leddet. De kan blandt andet opstå ved manglende vægtbæring, slitage og muskulær ubalance af forskellige slags. Hvis de er bevægelige inden for smertegrænsen, så bør man prøve at tilpasse fodpladen, så stillingen i ankelen bliver normal. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så bør fodpladen vinkles lateralt eller medialt, så foden opnår bedst mulig understøttelse uden at være i yderstilling. Hvis fødderne vil glide af fodpladen kan men enten bruge en bespænding eller lave en kant på fodpladen, hvis dette kan gøres på en forsvarlig måde uden at lave tryksår. Ved hammertæer og andre fejlstillinger i tæerne er der ofte smerteproblematikker og igen her skal fodpladens beskaffenhed passe til fodens udformning og eventuelt være i et materiale, der bedst muligt fordeler trykket. Ved inverserede og supinerede fødder handler det ofte om at fodpladen skal kunne tilpasses om mange akser, for eksempel omkring kugleled. Følgerne er ofte store deformiteter af fødderne, hvor der ikke er stand eller gangfunktion. Her oplever man ofte trykproblematikker på den ydre fodrand og det kræver ofte specielt tilpasset fodtøj, da foden kan være højere end den er bred. Her er det meget svært at få ordentlig understøttelse af fødderne og det kræver ofte en individuelt tilpasset fodplade eller kasse med trykfordelende materiale i. Det er desuden sjældent at der kun er en enkelt fejlstilling i fødderne, da man ved for eksempel supinerede fødder også ofte ser en inversion og tæer, der krydser ind over hinanden og varusstilling over ankelleddet, så det er godt givet ud at tage fat i fødderne og undersøge dem. 13

14 Månedens muskel - Musculus ekstensor digitorum brevis Nu skal vi have fat i den sidste af foden egne muskler. Denne muskel er den eneste indre muskel på fodryggen. Denne muskel hedder musculus ekstensor digitorum brevis. Som navnet antyder, så er det en kort strækkemuskel til tæerne. Den udspringer på den forreste del af calcaneus på den side, der vender op mod fodryggen og fascien, der omslutter kulissen. Her efter deler musklen sig i fire muskelbuge, der bliver til sener. Den mediale bug er lidt større end de tre andre. De tre laterale buge går ud og hæfter i ekstensoraponeurosen til de tre tæer ved siden af storetåen og den mediale bug løber ud og fæster på oversiden af den øverste knogle i storetåen. Disse sener kan tydeligt både mærkes og ses på fodryggen, hvis man stritter opad med tæerne. Den innerveres af nervus peroneus profundus og funktionen er at medvirke til ekstension af tæerne sammen med de lange ekstensorsener. Det er også denne muskel, der kan finde på at få tæerne til at stritte gevaldigt, hvis man får fødderne i koldt vand. Hvis der er behov for at gå nerverne i foden igennnem, så er I velkomne til at skrive ind. Ellers går vi i gang med de af armens muskler, vi ikke har taget næste gang. 14

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Underben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker

Underben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia

Læs mere

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen

Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Benet. Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Benet. Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Benet Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Benets skelet Benets skelet omfatter: Knoglerne i bækkenet, pelvis Lårbenet, femur Knæskallen, patella Skinnebenet,

Læs mere

Sådan træner du foden

Sådan træner du foden Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion: aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel.

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel. UC Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Januar 2011 Eksamensspørgsmål Modul 2 eksamen Vinter 1 Eksamensspørgsmål: 1. Lav en lokal inspektion af columna lumbalis. Lav en undersøgelse af huden i området. Fremkald

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben

Læs mere

Fod- og ankelproblemer

Fod- og ankelproblemer Bengt Lund ORTOPÆDI 1113 Fod- og ankelproblemer Praktiserende læger møder ofte i konsultationen patienter med fod- og ankelproblemer. Denne artikel gennemgår de mest almindelige lidelser, og den giver

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle achillessenen efter overrivning (ruptur).

Læs mere

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra  Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Træningsprogram Programtitel: Chondromalasi Behandler: Fysioterapien Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Trin 1. Styrke og stabilitet for yderside af hoften Udgangsposition: Sideliggende med

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT LasF 2012 VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT Denne vejledning er udarbejdet for at kvalitetssikre de undersøgelser, der skal danne grundlag for den fodterapeutiske

Læs mere

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation Nakkens muskler m. rectus capitis posterior minor tuberculum posterior C1 linea nuchae inferior, medialt ekstention n. suboccipitalis m. rectus capitis posterior major proc. spinosus C2 linea nuchae inf.,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere

Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft

Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft Forudsætningen for at lave en ordentlig ganganalyse er, at man kender de forskellige faser af gangfunktionen og ved hvordan foden bør bevæge sig i disse faser. Selvom

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 2 af 67 21.1 Hvordan afgrænses på overfladen- benet

Læs mere

Muskuloskeletal Ultralydsskanning

Muskuloskeletal Ultralydsskanning Muskuloskeletal Ultralydsskanning Modul 1: fod/ankel og knæ. 1 2 3 4 5 6 Anisotropi Anisotropi 7 DEMO Visuel forståelse af scanningsbilleder - Senevæv - Muskelvæv Senevæv 8 Vævsegenskaber - senevæv Sene-væv

Læs mere

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen.

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. FODEN Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. Pronationsbevægelsen Subtalarleddet er et drejeled med en skæv akse (nedad, bagud, lateralt) med

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Ankel fod ortoser (AFO)

Ankel fod ortoser (AFO) Ankel fod ortoser (AFO) Generelle informationer Ankel Fod ortoser (AFO) er et af de mest brugte hjælpemidler inden for ortopædien. Denne AFO guide er tænkt som et lille opslagsværk, der kan give et overblik

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

SYGDOMME FODENS OG ANKLENS ANATOMI

SYGDOMME FODENS OG ANKLENS ANATOMI SYGDOMME FODENS OG ANKLENS ANATOMI Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben (talus), 5 fodrodsknogler: terningebenet,

Læs mere

Sundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko.

Sundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Det styrker knæene at køre på løbehjul, hvor der selvfølgelig skiftes ben ind imellem. Styrk dit barns fødder Det styrker knæene at cykle- gerne lidt op af

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Sådan træner du ved fodlidelser

Sådan træner du ved fodlidelser Du skal træne på grund af dine fodlidelser. Her finder du en række øvelser, hvor fysioterapeuten udvælger de øvelser, som passer til dit træningsbehov. Formålet med træningen er at: smidiggøre fodleddet

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel Træning med elastik Øvelser for hofte, ben og ankel Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning med

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL BÆKKENET

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL BÆKKENET EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL BÆKKENET 1 En samling af de bragte månedens muskel BÆKKENET Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Sådan laver du rygøvelser

Sådan laver du rygøvelser Lav de øvelser, som terapeuten har markeret, og lav det antal gentagelser, der står ved hver enkelt øvelse. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

DHIF RaceRunning. Styrketræning

DHIF RaceRunning. Styrketræning DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter

Læs mere

Platfod en biomekanisk fejlfunktion

Platfod en biomekanisk fejlfunktion 923 Platfod en biomekanisk fejlfunktion Jens V. Bruun Forfatter argumenterer for en mere aktiv indsats ved platfod. Behandles tilstanden i barnealderen, undgår de pågældende at få slidgigt i bag- og mellemfoden

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med grønne mini bolde (også kendt som Franklin Balls) af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Velkommen til dine fødder Bonus til hele kroppen Vi har det med at glemme fødderne vi

Læs mere

Bevægeapparatet del 3

Bevægeapparatet del 3 del 3 Cindy Maria Ballhorn Jensen 1 Dagens program: over- og underarm hånden (manus) brystkassen (thorax) hoften, abdomen, underekstremiteter (uden fod) Cindy Maria Ballhorn Jensen 2 overarmen - brachium

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Anklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER

Anklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER Anklens og fodens radiologi Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling, AUH Martin Schöngauer (Colmar ca.1459 Breisach 1491) Anklens og fodens radiologi Fodoptagelser Fejlstillinger Degenerative

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene.

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Boldøvelse 03 3 Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen fri af gulvet, lad tæerne pege opefter. Bliv oppe med kroppen, løft den ene

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL) Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) KONTAKT FYSIOTERAPEUT: Udarbejdet af fysioterapeuterne på Århus Sygehus, 2009. Tlf. 89 49 73 50, Revideret marts 2009. Ophavsretten tilhører

Læs mere

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelsesprogram til rygopererede Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning

Læs mere

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Træning Træning er godt mod rygsmerter, det har man vidst længe. I dag ved man mere om, hvilke muskler

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur Patologi Generelt Aalborg 11/3-2014 Jens L. Olesen Sene Fibrilstruktur Sene Fibrilstruktur 1 Tendinose - forkalkning Enthesit Seneplacering 2 Seneplacering Sene - tendovaginit Seneruptur Skygge ved enderne

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hånd Neurovaskulært OE

Hånd Neurovaskulært OE Hånd Neurovaskulært OE Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Objektiv undersøgelse Inspektion

Læs mere

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning Styrketræning Vintersæson 2013/14 Del 2 Opbyggende styrketræning December 2013 Side 1 Sæsonplan Opbyggende styrketræning: Dec. Jan. Fokus: Primær opbygning af maksimal styrke at opbygge muskelstyrke. Sekundært

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere