Samlet for Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Center Tekst der beskriver forslaget Teknik og miljø Teknik & Miljø Gate 21 fra partner til medlem Teknik & Miljø Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet Teknik & Miljø Renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer Teknik & Miljø Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse Forslag uden for Teknik- og Miljøudvalgets område: 1.01 Administration Teknik & Miljø Styrket rådgivning i anlægssager (skal efterfølgende oversendes til behandling i ØPU) Teknik & Miljø Nedsættelse byggesagsgebyrer Oversendt til Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats Oversendt til Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil Oversendt til Økonomi- og Planudvalget Samlet for Teknik- og Miljøudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 1

2 Ændringsforslag til Gate 21 fra partner til medlem Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Gate 21 fra partner til medlem I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Siden 2011 har Greve Kommune været partner i Gate 21, et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der samarbejder for et bæredygtigt samfund og grøn erhvervsudvikling. Som partner i Gate 21 kan kommunen stille forslag til projekter til gennemførelse i partnerskabet samt indgå i relevante projekter formuleret af partnerkredsen. Projekterne faciliteres og drives af Gate 21, der ligeledes varetager den eksterne funding. Som partner er kommunen desuden repræsenteret i Gate 21s borgmesterforum. Som alternativ til et partnerskab kan kommunen tegne et medlemskab. Som medlem af Gate 21 er der mulighed for at indgå i tværgående netværk, deltage i allerede definerede projekter og præsentere projektideer for Gate 21s partnere to gange årligt. Greve Kommuner deltager aktuelt og frem til primo 2014 i Gate 21 s partnerskabsprojektet Formel M, hvor tiltag til CO2 reducerende mobilitets- og transportløsninger afprøves både på rådhuset og i erhvervsvirksomhederne. Målgruppe Kommunens klima- og energiindsats. Fordele og ulemper Forslagets fordel er en umiddelbar reduktion i 2014 og overslagsår. Forslagets overvejende ulempe er, at kommunen, ved at overgå fra et partnerskab til et medlemskab, mister muligheden for at øve direkte indflydelse i Gate 21 samarbejdet. Forslaget har derved betydning for Greve Kommunes muligheder for at påvirke de OPI-projekter (Offentlig Privat Innovation), der BUDGETOPLÆG

3 iværksættes og drives i Gate 21 regi med henblik på at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger på de klimaudfordringer, kommunerne står med, fx indenfor transport, klimatilpasning, erhvervssamarbejde og udvikling af byrum. Økonomi og tidsplan Der er i 2014 og overslagsårene afsat 0,315 mio. kr. til finansiering af partnerskabet. Et medlemskab koster kr. årligt. Forslaget kan implementeres fra BUDGETOPLÆG

4 Ændringsforslag til Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Hvis regeringen beslutter, at kvalitetsstyringsloven ikke længere skal være gældende (beslutning er foreløbig sat til ikrafttrædelse 1. juni 2013), behøver natur- og miljøadministrationen ikke længere have et eksternt certificeret kvalitetsstyringssystem. Målgruppe Natur- og miljøadministrationen i Center for Teknik & Miljø. Fordele og ulemper Ulemperne er, at systemet er implementeret, og at der skabes merværdi ved, at systemet kontrolleres af udefra kommende instanser, som bl.a. kan fortælle hvilke gode løsninger, andre kommuner har lavet, hvilket Greve Kommunes medarbejdere og dermed borgere og virksomheder får direkte nytte af. Afledte konsekvenser Det skal vurderes hvilket niveau, kvalitetsstyringssystemet skal lande på, hvis systemet ikke længere skal eksternt bedømmes. Skal systemet ikke falde fra hinanden, skal administrationen fortsat lægge ressourcer i at holde det ved lige. Det vurderes, at systemet skaber merværdi i forhold til ensartet håndtering af arbejdsopgaverne, fx i situationer, hvor en medarbejder under ferie/sygdom ikke har den faglige kompetence til at løse en konkret opgave. Her sikrer kvalitetsstyringssystemet, at opgaven håndteres efter gældende regler og god forvaltningsskik. Økonomi og tidsplan Hvis kvalitetsstyringsloven ikke længere vil være gældende, vil kontrakten med eksternt certficeringsbureau kunne ophæves allerede i BUDGETOPLÆG

5 Ændringsforslag til Renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget % Budget % Budget % Budget % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Medio september 2012 modtog Greve Kommune orientering om 2. behandling af for Trafikselvskabet Movia med Greve Kommunes drifts på området. Analysen viste et mindreforbrug i kommunens udgifter til Kollektiv trafik i 2012 og i overslagsårene på henholdsvis 1,2 mio.kr. i 2012, 1,8 mio. kr i 2013, 1,5 mio. kr. i 2014, 1,6 mio. kr. i 2015 og 1,6 mio. kr. i På baggrund af mindreforbuget blev det vedtaget, at en del af mindreforbruget skulle afsættes til renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer fordelt med kr. i 2013 og kr. årligt i 2014, 2015 og Målgruppe Brugerne af den kollektive trafik. Fordele og ulemper Forslagets fordel er en umiddelbar reduktion i 2014 og overslagsår. Afledte konsekvenser Der vil ikke ske en udbedring af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres fra 2014 og frem. BUDGETOPLÆG

6 Ændringsforslag til Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Budget Budget Budget Budget Ændring i % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommunes kommunale rottebekæmpelse skal sendes i udbud i 2013 med start 1. januar I den forbindelse kunne serviceniveauet hæves, således at udbuddet også indeholder rottebekæmpelse med bl.a. Wisetraps i kloaknettet i boligområder, specielt der hvor antallet af rotteanmeldelser er stigende. Målgruppe Den ekstra rottebekæmpelse vil være til gavn for boligejere, som bor i byzone eller områder, som har karakter af byzone fx Kildebrønde Landsby, da kloaknettet her fungerer som transportvej og rotterne spredes. Fordele og ulemper Det bliver muligt, med et højere serviceniveau, at bekæmpe rotterne, før de kommer op på jorden, hvor borgerne kan se dem. Hvis Greve Kommune skal rotterne til livs, kræver det dog også, at borgerne renoverer deres kloakledninger, således at spredningen kan forhindres til nye områder. Afledte konsekvenser Dialogen med rottebekæmpelsesfirmaet vil ændre sig fra bekæmpelse til forebyggelse, hvilket kan spare ressourcer i administrationen til påbud om udbedring af utæt kloak, men til gengæld skal administrationen opstarte en dialog med bekæmpelsesfirmaet omkring placering af fælder på baggrund af allerede indkomne anmeldelser i kommunens webbaserede rottesystem. Økonomi og tidsplan Administrationen korrigerer årligt tet på rottebekæmpelse, på baggrund af årets udgifter. Dvs. at opkrævningen via ejendomsskemaet svarer til det forventede forbrug det kommende år BUDGETOPLÆG

7 med baggrund i administrationens timeforbrug, udgifter til drift af den webbaserede rotteløsning, samt den forventede stigning i lønnen hos rottebekæmpelsesfirmaet. I forbindelse med at bekæmpelsen af rotter skal i udbud i løbet af 2013, og hvis den ekstra service skal ydes borgerne i kommunen, vil bekæmpelsen sandsynligvis blive dyrere, end den er i dag. Greve Kommune har i 2013 hævet beløbet til rottebekæmpelse med ca. 70 tkr., da lovgivningen er blevet ændret, hvilket har betydet, at kommunen har skullet investere i et webbaseret rottemodul, som borgerne kan indberette observationer af rotter i. Denne investering er nu gennemført, så på ejendomsopkrævningen for 2014 skulle rottebekæmpelsen egentlig sættes ned igen afhængig af det udbud der gennemføres. Med dette forslag fastholdes tet i stedet uændret. Ændres opkrævningen ikke, vil der sandsynligvis være et ekstra beløb til ekstra service på rottebekæmpelsen, med den nuværende takst på ejendomsopkrævningen. Udbuddet forventes afsluttet inden ejendomsopkrævningen sendes ud i november 2013, således at en eventuel stigning i rottebekæmpelsesprisen, kan indgå i beregningen på ejendomsoplysningsskemaet for Det nye udbud vil gælde fra 1. januar BUDGETOPLÆG

8 Ændringsforslag til Styrket rådgivning i anlægssager Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Styrket rådgivning i anlægssager I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Baggrunden for forslaget er, at det i de seneste år ikke har været muligt at gennemføre det vedtagne anlægsprogram som planlagt. Dette skyldes dels et voksende anlægsprogram, dels en stigning i antallet af mindre anlægsprojekter og endelig en række specialiserede anlægsprojekter. Konsekvensen heraf har i været, at administrationen i øget omfang har foreslået, at en række af planlægningopgaverne selv på almindelige anlægsopgaver løses ved køb af ekstern rådgivning. Forslaget indebærer, at der enten: Afsættes midler til ansættelse af en medarbejder på anlægsområdet i bredeste forstand således, at kommunen i øget omfang selv kan forestå udarbejdelse af mindre anlægsprojekter, udbudsprojekter og udbudsmateriale. Afsættes et rådighedbeløb på anlægsplanen til køb af ekstern rådgivning. Rådighedsbeløbet frigives samlet i januar således, at administrationen herefter kan disponere på de områder, hvor centeret enten ikke selv har kompetencerne, eller hvor det af hensyn til gennemførelse af anlægsplanen vurderes hensigtsmæssigt. Begge muligheder vil øge sikkerheden for, at det vedtagne anlægs også gennemføres som planlagt. Målgruppe Forslaget berører mulighederne for gennemførelse af anlægsplanen som planlagt og til tiden, og berører i den forstand alle dele af kommunens virksomhed og infrastruktur. BUDGETOPLÆG

9 Fordele og ulemper De to skitserede muligheder ansættelse i eget regi eller afsættelse af rådighedsbeløb til rådgivning i anlægsplanen har begge den fordel, at de giver større sikkerhed for gennemførelse af den vedtagne anlægsplan til tiden og indenfor året. Modellerne er forskellige på en række punkter: Ansættelse i eget regi Ved ansættelse i eget regi vil der fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign. Den effektive arbejdstid for egen ansat kan jf. KL s model for beregning af business case sættes til 1200 timer ud af de 1927 timer, der er til rådighed. Med en bruttoaflønning på 0,5 mio. kr. giver dette en timepris på 416 kr. Det kan måske være vanskeligt at rekruttere en medarbejder med så brede kompetencer, at vedkommende både kan lave udbudsgrundlag og mindre projekter som byggeprojekter, anlægsprojekter på det grønne område og tekniske anlægsprojekter. Rådighedsbeløb i anlægsrammen til ekstern rådgivning Midlerne vil kunne anvendes fokuseret på enten byggeprojekter, tekniske anlægsprojekter eller grønne anlægsprojekter i de situationer, hvor belastningen i centreret er maksimal. Der vil fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign Lavestbydendes timepris i rådgivningsopgaven omkring tandklinikken er ca. 680 kr. Da rådgivningsopgaverne i denne model ikke har specialiseret karakter, vil en timeløn på ca. 600 kr. være sandsynlig. Afvejning og anbefaling Ansættelse i eget regi giver flest rådgivningstimer indenfor en ramme på 0,5 mio. kr. til den laveste timepris. Til gengæld kan det være vanskeligt at rekruttere med så brede kompetencer, som opgaverne tilsiger. Vælges denne løsning, bør det derfor ske som en 1-2 årig projektansættelse indenfor de områder i anlægsplanen, hvor opgavemængden er størst og tiden af betydning. Et rådighedsbeløb i anlægsrammen til køb af ekstern rådgivning på de ikke-specialiserede sager giver den fleksibilitet, at ydelsen fra dag til dag kan rettes derhen, hvor behovet er størst. Til gengæld giver løsningen færre rådgivningstimer til en højere timepris. På denne baggrund anbefales løsningen med anættelse i eget regi som 1-2 årig projektansættelse. Afledte konsekvenser Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil være større sikkerhed for, at anlægsplanen gennemføres som planlagt og til tiden. Økonomi og tidsplan Den anbefalede løsning vil betyde en forøgelse af driftstet med 0,5 mio. kr. årligt i projektansættelsesperioden og vil dermed belaste servicerammen.forslaget vil kunne implementeres med virkning fra 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG

10 Ændringsforslag til Omlægning af byggesagsgebyrer Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedsættelse byggesagsgebyrer carporte Nedsættelse byggesagsgebyrer enfamiliehuse Nedsættelse byggesagsgebyrer erhvervsbyggeri mv. I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund I forbindelse med vedtagelsen af byggesagsgebyrer for 2012 blev gebyrerne væsentligt hævet i forhold til gebyrerne for Gebyrerne blev hævet, idet en registering af udgifter og indtægter for årene 2009 og 2010 viste, at gebyrerne kunne hæves. I henhold til byggelovgivningen kan der opkræves gebyrer for byggesagsbehandling, men kommunerne må ikke tjene på byggesagsbehandlingen. Energistyrelsen offentliggør byggesagsgebyrerne for landets kommuner. Det fremgår af oversigten, at Greve Kommune ligger i den øvre ende af byggesagsgebyrerne. Af vedlagte bilag fremgår gebyrerne for kommunerne i hele landet. Administrationen skal derfor foreslå, at gebyrene bliver halveret i forhold til 2012, så gebyrerne kommer på niveau med de fleste andre kommuner i landet. Der kan alternativt vælges kun at nedsætte gebyrerne for fx carporte og andre småbygninger. Hvis der ikke ønskes en nedsættelse af gebyrerne foreslås alternativt, at gebyrer for 2014 fastsættes som 2013, idet disse pristalsreguleres. Dette vil bevirke, at gebyrer stiger med ca. 1,5 %. Målgruppe Hvis forslaget gennemføres, vil det betyde en mindre udgift for opførelse af bygninger. Den skattefinanserede udgift til byggesagsbehandlingen vil til gengæld stige. BUDGETOPLÆG

11 Fordele og ulemper Ændringen vil bevirke færre klager over gebyrets størrelse end tidligere. Der er især modtaget klager over gebyret på carporte og udhuse, som for 2013 er på kr. En sænkning af gebyrer på erhvervsbyggeri formodes at bevirke en forøget byggeaktivitet inden for dette område. Det skal bemærkes, at de nuværende gebyrer ikke medfører, at der er overskud på byggesagsbehandlingen. For 2012 var der således en indtægt på kr og en udgift på ca kr. Udgiften er beregnet som lønudgiften ved byggesagsbehandlingen tillagt 90 % til kontorhold, IT, assistance fra andre afdelinger, ledelse mv. Det skal bemærkes, at indtægten for 2012 var mindre en forventet, idet der blev behandlet mange mindre byggesager, hvilket medfører mindre i gebyrer end ved store sager. Vedlagt oversigt over foreslåede gebyrer for 2014 og oversigt over gebyrer for Afledte konsekvenser Forslaget vil bevirke en mindre indtægt for kommunen. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

12

13

14

15

16 Forslag til byggesagsgebyrer Simple konstruktioner 1.1 Anmeldelsessager ved boliger (pr. sag) Kr Anmeldelsessager erhvervs- og institutionsbyggeri (pr. sag) Kr Byggetilladelse til simple konstruktioner over 50 m² Kr Enfamiliehuse 2.1 Enfamiliehuse incl. garage/carport (pr. sag) Kr Dobbelthuse, rækkehuse m.v. incl. garage / carport pr Kr bolig 2.3 Tilbygninger til enfamiliehuse og rækkehuse (pr m²). Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Industri- og lagerbygninger samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet 3.1 Nybyggeri, industri- og lagerbygninger (pr. m2) Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Om- og tilbygninger til industri- og lagerbygninger ( pr m² ) Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Nybyggeri, avls- og driftsbygninger Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Om- og tilbygninger til avls- og driftsbyggeri (pr. m2) Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Andre faste konstruktioner m.v. omfattet af byggelovens 2, stk. 2, 4.1 Skilte, legeredskaber og andre mindre konstruktioner. Kr Antenner, master, vindmøller, tribuner m.v. Kr Øvrige erhvervs- og etagebyggeri 5.1 Etageboligbyggeri (pr. bolig) Kr Om- og tilbygninger til etageboligbebyggelse (pr. m2) Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Erhvervsbyggeri og institutionsbyggeri (pr. m2) Kr Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Om- og tilbygninger til erhvervs- og institutionsbyggeri (pr. Kr m2) Minimum gebyr Kr Maksimum gebyr Kr Generelt for alle kategorier af bebyggelse 6.1 Naboorientering jf. Byggeloven, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse (pr. sag) Kr Naboorientering jf. Planloven, ved bygninger over 250 m2 Kr eller over 8,5 m i højden, ved minimum 11 stk. (pr. sag) 6.3 Deklarationer iht. Byggeloven (pr. sag) Kr Tinglysningsafgift i henhold til gældende lov** Kr Erklæringer om benyttelse og bygningers lovlighed (pr, sag) Kr

17 Ændringsforslag til Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved at benytte de kommunale puljebiler i højere grad end hidtil til transport i arbejdstiden, sikres en mere CO 2 venlig transport samtidigt med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Forslaget tager udgangspunkt i, at man nedsætter den skattefri befordringsgodtgørelse for alle medarbejdere og kørte kilometer til laveste takst, som i 2013 er kr. 2,13. Flere kommuner har allerede reduceret omkostningerne ved at gå fra høj sats til lav sats på alle kilometre. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssig kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport i egen bil til de kommunale biler, og reducerer herved CO 2 udledningen Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark. og følgende ulemper: Mindre tilbøjelighed i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport. BUDGETOPLÆG

18 Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 15 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Økonomi og tidsplan Et træk på tværs af hele Greve kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 0,5 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km : Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved udbetaling til lav takst, 2,13 kr. Difference Opnormering af bilpark med 15 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,2 mio. kr ,00 x 15 = 0,7 mio. kr. 0,5 mio. kr. Effektiviseringen opnås ved at gevinstrealisere på arten Befordringsgodtgørelse høj sats med 1,2 mio. kr./2,7 mio. kr. = 44 %. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar BUDGETOPLÆG

19 Ændringsforslag til Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Ingen udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil I alt Alle beløb er i kr. (2014-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2014-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget % Budget % Budget % Budget % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved kun at benytte de kommunale puljebiler til transport i arbejdstiden sikres en mere CO 2 venlig transport samtidig med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Forslaget tager udgangspunkt i, at man fremadrettet helt udelukker muligheden for skattefri befordringsgodtgørelse for arbejdsmæssig transport i egen bil. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssigt kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport fra egen bil til de kommunale biler. Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark. Styrbar sænkning CO 2 udledning, da alle kommunale biler skal indgå i den vedtagne klimastrategi omkring nedsættelse af CO 2 udslippet. og følgende ulemper: Mindre fleksibilitet forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. BUDGETOPLÆG

20 Bilparken skal udvides med 35 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler, som i gennemsnit skal køre kilometer pr. år. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Økonomi og tidsplan Et træk på tværs af hele Greve Kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 1,1 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km : Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved fjernelse af skattefri befordringsgodtgørelse Difference Opnormering af bilpark med 35 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 0 kr. 2,7 mio. kr ,00 x 35 = 1,6 mio. kr. 1,1 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar BUDGETOPLÆG