HOS OS FÅR DU EN UDDANNELSE MED FOKUS PÅ OMSORG, PLEJE OG SUNDHED

Transkript

1 Besøg os på her kan du læse om de forskellige uddannelser, deltage i konkurrencer og følge med i hvad der sker på skolens afdelinger. Talentsporet giver mig udfordringer hver dag Simulation og velfærds teknologi åbner flere døre God kombination af sport og uddannelse S. 4 S. 8 S. 15 HOS OS FÅR DU EN UDDANNELSE MED FOKUS PÅ OMSORG, PLEJE OG SUNDHED Du indgår i et spændende læringsmiljø og får masser af muligheder for efterog videreuddannelse, tilbud om praktik i udlandet samt løn under uddannelse. Teoretisk og praktisk uddannelse med løn

2 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN VELKOMMEN TIL VORES UDDANNELSER Velkommen til vores nyhedsavis. I avisen kan du læse om social- og sundhedsuddannelserne, hvordan de forskellige forløb er sammensat, hvad der er af krav til, at du kan blive optaget, samt hvor lang tid uddannelserne tager. Vi har valgt at lade vores elever fortælle om, hvorfor de har valgt lige netop denne uddannelse. Det synes vi giver det bedste billede af, hvordan det er at være på skolens afdelinger, og hvordan det er at være ude i praktik. Vi har også talt med forældrene til en af eleverne, og så har vi fået vores undervisningsminister til at give sit bud på værdien af social- og sundhedsuddannelserne. Vi ved, at det har en betydning, at ens uddannelsessted ligger tæt på, hvor man bor derfor tilbyder vi også uddannelser i 4 store centrale byer. Skolerne er indrettet med de rigtige rammer, der skal til for at sikre en god uddannelse. Der er nem adgang til studievejledning, biblioteker med den rigtige faglitteratur samt simulationslokaler, hvor du bliver undervist i de situationer, du vil kunne opleve, når du skal i praktik eller i job inden for omsorg og pleje. Der er også mulighed for at deltage i en række sociale arrangementer på skolen, og du kan melde dig til konkurrencer som Skills. Det kan du også læse mere om i avisen. Når du tager en social- og sundhedsuddannelse vil du opleve, at du kan bruge uddannelsen som springbræt til en videreuddannelse til f.eks. jordemoder, fysioterapeut, sygeplejerske m.m. Du vil også opleve, at du når du kommer i ud i arbejde vil kunne sikre, at du hele tiden kan efter- og videreuddanne dig, så dine kompetencer vedligeholdes og udvikles. Der er nemlig en lang række efter- og videreuddannelsestilbud at vælge mellem, som vores efter- og videreuddannelsesafdeling (EVI) på skolen vil kunne hjælpe dig med. Vi synes, at du med en social- og sundhedsuddannelse er rigtig godt rustet til at arbejde med og for mennesker, som har brug for din hjælp og omsorg. Vi ved også, at du med vores uddannelser får adgang til en lang række muligheder både mens du læser, og når du er ude at arbejde. Vi glæder os til at byde velkommen på Social- og sundhedsskolen. Hanne Helleshøj, direktør 2

3 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING UDDANNELSER AUGUST 2015 Grundforløb 1 (GF1) 20 uger Er for elever fra 9. og 10.klasse (inden for 1 år efter afslutning) Adgangskrav Karaktergennemsnit 02 i dansk og matematik, samt vurderet uddannelsesparat Alternativ til adgangskrav Skal bestå optagelsesprøve og helhedsvurdering Indgå uddannelsesaftale I GF1 vælges mellem 2 fagretninger Sundhed, IT og velfærdsteknologi Udvikling, pædagogik, aktiviteter og leg Grundforløb 2 (GF2) 20 uger Du kan starte direkte på GF2 hvis du er: under 25 år over 25 år, men ikke har mindst 2 års relevant erhvervserfaring Adgangskrav Karaktergennemsnit 02 i dansk og matematik, Alternativ til adgangskrav Indgå uddannelsesaftale Gennemført GF1 Gennemført et år udover 9./10. klasse Skal bestå optagelsesprøve og helhedsvurdering I GF2 vælges mellem 2 retninger mod hovedforløb Pædagogisk assistent Social- og sundhedshjælper / Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper 1 år og ½ mdr. Pædagogisk assistent 2 år og 2 måneder Adgangskrav Bestået grundforløb 2 Over 25 år og mindst 2 års relevant erhvervserfaring Forløb Praktik 36 uger skole 18 uger Adgangskrav Bestået grundforløb 2 Over 25 år og mindst 2 års relevant erhvervserfaring Forløb Praktik 65 uger skole 47 uger Social- og sundhedsassistent 1 år og 8 måneder Adgangskrav En social- og sundhedshjælper eller tilsvarende kvalifikationer Forløb Praktik 55 uger skole 32 uger Med en pædagogisk assistent har du mulighed for at læse videre til: Pædagog Socialrådgiver Med en social- og sundhedsassistent har du mulighed for at læse videre til bl.a.: Sygeplejerske Socialrådgiver Ergoterapeut Farmakon Fysioterapeut Katastrofe- og risikomanager Jordemoder Radiograf Tandplejer Pædagog Bioanalytiker Ernærings- og sundhedsbachelor 3

4 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN SE FILMEN Scan QR-koden og kom direkte til kampagnefilmen med Amalie HVORFOR VALGTE JEG EN SOSUUDDANNELSE? Amalie Bagger Vonge Nielsen fra Kolding er 18 år og i fuld gang med en uddannelse til Social- og sundhedshjælper. Hun er allerede sikret optagelse på den videre uddannelse til assistent og vil gerne bruge den som springbræt til sygeplejerskestudiet. Amalie følger et talentspor på skolen en mulighed, som tilbydes elever, der gennem deres engagement og indsats i både skole og praktikforløb viser et specielt talent. Disse elever tilbydes en garanti for et sammenhængende uddannelsesforløb fra grundforløb til assistent. Talentforløbet er en del af projekt Syddanske Talenter, som Social- og Sundhedsskolen i Fredericia har gennemført i samarbejde med en række lokale og regionale partnere. Projektet er støttet af midler fra Region Syddanmark. Amalie er også repræsentant for omsorg, sundhed og pædagogikuddannelserne i en stor kampagne, som Undervisningsministeriet har produceret for at skabe større opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Kampagnen kører i biografer, på de sociale medier, plakater ved busstoppesteder m.m. i første halvår af Vi har snakket med Amalie om hendes valg af uddannelse, dagligdagen på skolen, vennernes holdning, betydning af opbakning hjemmefra, praktikophold og fremtiden. Vi har også spurgt Amalies far og hans kone om deres oplevelser omkring Amalies valg af uddannelse. Amalie om valget af uddannelse Da jeg skulle vælge, hvad jeg ville efter 9. klasse, var jeg meget i tvivl. Jeg havde allerede på det tidspunkt tænkt, at jeg gerne ville være sygeplejeske, men jeg var ikke helt sikker. Jeg søgte på uddannelsesguiden.dk og fandt frem til social- og sundhedsuddannelserne. Så fik jeg lokket min far med til et åbent hus arrangement på skolen i Fredericia, og her var vejlederne utroligt gode til at fortælle om de mange muligheder. Jeg blev meget glad for at finde ud af, at der var både specialfag, praktikophold i udlandet, deltagelse i Skills-konkurrencer m.m. Jeg kan nemlig godt lide at blive udfordret både fagligt og personligt. Da vi gik hjem var jeg ikke i tvivl om at jeg havde lyst til at gå i gang med en social- og sundhedsuddannelse. Amalie om hendes venners holdning til valg af uddannelse Jeg var en af de eneste i min folkeskoleklasse, der valgte en erhvervsuddannelse, og jeg fik en del kommentarer som jeg troede ellers du var klog nok til at komme på gymnasiet og det går nok du skal nok blive til noget alligevel. Jeg ved det handler om, at der ikke bliver orienteret nok om, hvad social- og sundhedsuddannelserne er ude i folkeskolen så det har jeg brugt tid på at forklare mine venner. Men jeg synes det er synd, hvis det afholder unge fra at søge ind på en social- og sundhedsuddannelse. 4

5 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING Amalie om at gå i skole Jeg elsker at gå i skole, og jeg glæder mig til at komme i skole hver dag. Jeg synes, vi har nogle dygtige undervisere, og jeg bliver udfordret og lærer noget nyt hver dag. Jeg kan rigtig godt lide, at de fag, vi har, er nemme at genkende i forhold til vores opgaver og udfordringer i praktikken. Vi arbejder f.eks. meget med simulation, som er en metode, hvor vi kan afprøve situationer, vi kan komme ud for hos borgerne. Der er indrettet en speciel afdeling på skolen til simulation, og der er også en hospitalsgang på Fredericia sygehus, som vi kan bruge til undervisning. Her er der indrettet sengepladser med alt det udstyr, der er på et plejecenter eller lignende. Der er også dukker, som styres via computere. De kan simulere hjertestop, liggesår m.m. I simulationsundervisningen arbejder vi med cases, hvor vi kan optage et undervisningsforløb på video og lære af de udfordringer, vi arbejder med. Det er virkelig smart i forhold til at opleve og tale om de situationer, man kan opleve i praktikken eller i en jobsituation og blive tryg ved, at det kan man sagtens håndtere. Amalie om at være i praktik I øjeblikket er jeg i praktik i hjemmeplejen, og det er en stor udfordring i forhold til at være på f.eks. et plejecenter, hvor jeg også har været i praktik. På plejecentret har man hele tiden mulighed for at spørge en vejleder eller kollega på stedet, men i hjemmeplejen er jeg alene ude hos borgerne i deres egne hjem, og udfordringerne handler om alt fra demens, depression til alkoholisme m.m. Dagene er aldrig ens, og nogle gange står jeg i situationer, hvor det er rigtigt svært at møde borgeren, hvor han/hun er. Det kan også være svært at vide, hvornår man kan tillade sig at sige fra/til. Der er det meget vigtigt for mig, at jeg efterfølgende har mulighed for både at snakke med mine kollegaer og vejleder. Det er også rigtig vigtigt, at jeg føler mig godt klædt på fra min tid på skolen og kan komme tilbage efter praktikforløbet og dele mine oplevelser. Amalie om at blive udvalgt til talentsporet Da jeg gik på grundforløbet, blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at være elev på talentsporet. Jeg er typen, der elsker udfordringer og ikke har noget imod at knokle for at blive dygtigere. Jeg sagde ja, og det har jeg ikke fortrudt, selvom det også er hårdt. I talentsporet bliver der stillet krav om stor synlighed, både hvad angår deltagelse i timerne, karakterer og resultater i praktikperioderne. Det forventes også, at man er med til at løfte de elever, som har svært ved uddannelsen. Men det er en god udfordring, og jeg føler mig ret godt rustet til at skulle ud og arbejde med mennesker bl.a. fordi jeg via talentsporet har arbejdet meget med mig selv og mine relationer til andre mennesker. Amalie om sundhed Jeg er optaget af sundhed uden at være fanatisk. For mig er det vigtigt at have det godt med min krop og mit udseende og det har jeg, hvis jeg får motioneret, spist ordentlig og har det godt med min familie og venner. Sundhed er også, at jeg laver noget, hvor jeg hele tiden har mulighed for at udfordre mig selv og det får jeg via min uddannelse. Jeg synes især, det er vigtigt, at have fokus på god hygiejne og det at se ordentlig ud, når vi har med borgerne at gøre. Jeg er sikker på, at det er med til at signalere, at vi som pleje- og omsorgspersonale er professionelle. Men selv om jeg har fokus på sundhed, så går jeg alligevel i byen med mine venner i weekenden og har det sjovt. Det er også sundhed og en del af at have et godt liv. Amalie om synligheden af uddannelsen Amalie om studiemiljøet på skolen Der er hyggeligt på skolen, og jeg kan godt lide, at der er en god blanding af mennesker både hvad angår alder og uddannelse. Jeg kunne dog godt se en fordel i, hvis der kom flere drenge/mænd ind i klassen. Da jeg startede på grundforløbet var der en god gruppe drenge, og det var positivt for miljøet. Men da vi startede på social- og sundhedshjælper uddannelsen, var der kun én dreng, der gik videre. Jeg kunne godt ønske mig, at der var flere drenge/mænd, der valgte en social- og sundhedsuddannelse. Jeg ved, at der er masser af udfordringer til dem især med den nye teknologi, der er indenfor området. Jeg vil rigtig gerne være med til at fortælle andre unge om social- og sundhedsuddannelserne. Jeg synes, der er mange, som ikke ved, hvor god en uddannelse det er og hvor meget man kan bruge den til. Men jeg tror, det er vigtigt, at man reklameres på de medier, som vi unge bruger. Det er f.eks. Facebook og Instagram, biografer og i radioen. Det er dér, jeg hører om uddannelser, og dér jeg ville synes, det var interessant og søge mere information. Jeg vil også rigtig gerne være med til at tage ud på folkeskolerne og fortælle om uddannelsen. Jeg tror på, at det har en god virkning, når det er et ungt menneske som mig, der fortæller andre unge om en god uddannelse. Det vil jeg rigtig gerne, for jeg synes mange flere skulle søge ind på social- og sundhedsuddannelserne. Amalie om fremtiden Det er min drøm at blive sygeplejeske og jeg føler mig rigtig godt rustet til det. Jeg har fået stor indsigt i, hvordan det er at arbejde med mennesker og se mennesker ikke kun at pleje og passe, men også at mærke, hvad der gemmer sig bag ved det enkelte menneske. Det tror jeg kun, man får, ved både at være godt rustet teoretisk og menneskeligt. Gennem min uddannelse er jeg blevet klog på mennesker og på mig selv. Jeg er også blevet mere modig og nysgerrig på at lære mere. Læs også hvad Amalies far og hans kone siger >> 5

6 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN Amalie var skoletræt, men nu har hun fået glæden ved at gå i skole tilbage igen Peter Vonge Nielsen, Amalies far. Uddannet fængselsbetjent, men arbejder i dag på et privat bosted. Da vi begyndte at snakke uddannelse herhjemme, var mit første budskab til Amalie, at det var vigtigt at få en god uddannelse men hvilken retning hun valgte, det skulle interesse og muligheder bestemme. Det viste sig så, at det med vejledning i folkeskolen omkring mulighederne var en blandet oplevelse. Det virkede som om gymnasiet var den eneste mulige vej. Erhvervsuddannelserne blev ikke præsenteret som et ligeværdigt alternativ. Havde Amalie ikke selv gået meget aktivt ind i at undersøge andre veje, var hun nok også endt med at vælge gymnasiet. Men hun havde et stort ønske om at arbejde med omsorg og mennesker og på sigt blive sygeplejeske, så en mere målrettet indgang virkede langt mere rigtig. Jeg tog med hende til et åbent hus arrangement på skolen i Fredericia, og her fik vi så endelig grundig og brugbar information. Det var en meget positiv oplevelse med dygtige vejledere, som kunne svare på de tvivlsspørgsmål Amalie havde og da vi gik derfra, var hun ikke længere i tvivl. Tina Anker Vonge Nielsen, gift med Amalies far. Er uddannet Social- og sundhedsassistent fra skolen i Fredericia. Arbejder i dag på et privat bosted i Kolding. Jeg har arbejdet som social- og sundhedsassistent i over 20 år nu, og jeg kan kun sige, at jeg er meget positiv overfor, at adgangskravene til uddannelsen skærpes i Det er utrolig vigtigt, at alle, der starter på en pleje- og omsorgsuddannelse, vil det 100% og er klar på at møde adgangskravene. Man kommer ikke udenom, at faglighed på et godt basisniveau er nødvendigt - ellers er det ikke muligt at leve op til de krav der stilles, når man kommer ud til borgerne. Men det er mindst lige så vigtig ting, at man er villig til at arbejde med sig selv igennem hele uddannelsen. Igennem vores arbejde kommer vi i kontakt med mange forskellige mennesker, som har både fysiske og psykiske udfordringer. Det kræver en professionel tilgang, rummelighed og engagement. Det kan ikke nytte noget kun at se sygdommen man er nødt til at kunne se bag sygdommen og finde ind til det hele menneske. Det tror jeg ikke, man kan, uden at man også er villig til at arbejde løbende med sig selv. Jeg synes Amalie gør det rigtig godt, og vi har bakket hende op hele vejen omkring hendes valg af uddannelse. Men jeg har også fortalt hende, at det kræver en stærk psyke og god fysik at arbejde med pleje og omsorg - især hvis man som Amalie gerne vil arbejde i psykiatrien. Jeg tror også, det er en væsentlig ting, når man kommer ud at arbejde som hjælper eller assistent, at man hele tiden sikrer en god efteruddannelse. Heldigvis oplever jeg, at der er stor fokus på og villighed til at give mulighed for dette både i offentligt og privat regi. Men det betyder rigtig meget, fordi området hele tiden ændrer sig, og der stilles nye og højere krav til vores kompetencer. Derfor er det også vigtigt, at man gør sig klart allerede fra begyndelsen af uddannelsen, om det er noget man er klar til at investere tid og kræfter i. 6

7 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING HAR DU TALENT? Thomas Thomsen Uddannelses- og EVI-chef På Social- og sundhedsskolen i Fredericia-Vejle-Horsens har vi de sidste 2 år arbejdet med et talentprojekt, der hedder Syddanske Talenter. Ideen med projektet har været at arbejde aktivt med at fremme en skolekultur, hvor alle elever får de bedste muligheder for at udnytte deres talenter. Under projektet blev der, på forsøgsplan, oprettet specielle talentaktiviteter, som har fungeret så godt, at erfaringerne skal bruges som basis for udvikling af det lovpligtige talentspor, som implementeres i uddannelserne fra august Her fortæller uddannelses- og EVI-chef Thomas Thomsen om talentprojektet og de muligheder, det åbner for dig som elev. Hvis du gerne vil vide mere, så kontakt en af vores uddannelsesvejledere du kan se hvordan du kommer i kontakt med dem på bagsiden af avisen. 1. Hvordan opstod idéen til Syddanske Talenter projektet? Skolen har en meget klar holdning til, at uddannelserne skal have et imageløft generelt set. Vi har nogle fantastisk uddannelsestilbud, og alle elever skal kunne føle sig udfordret på mange niveauer. Dette var muligt via projekt Syddanske talenter, der samtidig læner sig op ad hvad der rører sig generelt på uddannelsesområdet. 2. Hvorfor er det vigtigt, at have den slags projekter inden for social- og sundhedsuddannelserne? Det er meget vigtigt for os, at kunne tilbyde en lang række udfordringer til både de teoretisk og praktisk dygtige elever. Dernæst styrker vi også samarbejdet på tværs af social- og sundhedsskolerne i hele landet, og højner relationen mellem skole og praksis. Det er en fælles målsætning, at få så stor talentmasse som overhovedet muligt på vores skoler og arbejdspladser. 3. Hvordan er talenterne udpeget? Vi har lavet en ret enkelt manual for at spotte talent. Man skal have både vilje, engagement og en innovativ tilgang til opgaverne. Det sidste betyder, at eleven skal kunne se muligheder ikke forhindringer, tænke ud af boksen og arbejde bredt og på tværs for at opnå de bedste løsninger. Man skal naturligvis også have en vis faglighed og kunne snakke godt med andre. En god nysgerrighed - både fagligt og på andre mennesker er absolut også en fordel. 4. Hvad får eleverne til at sige ja til at deltage hvad er gulerodden? Vi oplever faktisk, at mange elever rigtig gerne vil udfordres ekstra og er villige til at yde noget for det. Samtidig er det attraktivt for eleverne på talentsporet, at de bliver tilbudt et sammenhængende forløb, hvor de kan gå direkte fra grundløbet til en social- og sundhedshjælper uddannelse og videre til assistentuddannelsen - uden at skulle søge nyt optag hver gang. Der er sikret en sammenhængende kontrakt. Så jeg synes der er mange gode vinkler. ER DU VILD MED KONKURRENCER? Hvert år afholdes der en stor konkurrence Skills som er for unge under 25 år inden for alle erhvervsuddannelserne og naturligvis også inden for Social- og sundhedsuddannelserne. Vi kalder det SOSU Skills. Inden for SOSU Skills arbejder social- og sundhedsassistenteleverne sammen to og to i opgaver, som simulerer/forestiller de udfordringer man kan komme ud for når man er i praktik eller i job indenfor pleje og omsorgsområdet. Konkurrencen består både af et skolemesterskab, et regionsmesterskab og til sidst et Danmarksmesterskab. til Skills er det blevet meget populært, og der er stigende interesse for at deltage. Som med talentsporet er motivation det vigtigste hvis man vil deltage i Skills. Man skal synes det er sjovt, og være villig til at investere tid på at øve men så er det også meget givtigt for den enkelte. Hvordan kommer jeg med i Skills? Ligesom med talentsporet er det vigtigt, at du er faglig dygtig og kan lide at samarbejde, hvis du gerne vil deltage i Skills. Men så får du med garanti også en rigtig god oplevelse og et ekstra plus på dit CV. Cathrine Sandvei Kjær og Betina Alice Munk har begge deltaget i Skills, og fortæller her lidt om deres oplevelser: SOSU Skills er en god ballast i forhold til en senere eksamen. Det er en læringsproces og også en god mulighed for en personlig udvikling forklarer Betina. Ja supplerer Cathrine. Det er spændende at være med og værd at bruge tid på Hanne K. Madsen- skoleansvarlig for Skills: Vi har arbejdet aktivt med Skills i et par år nu. I takt med at både elever og praktik har fået mere kendskab Betina Alice Munk (tv) og Cathrine Sandvei Kjær (th) 7

8 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN Social- og Sundhedsskolerne har nogle fan tastiske udannelser, som giver et utal af muligheder DER SKAL MERE FOKUS PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE Interview med vores undervisningsminister om vigtigheden af, at flere uddanner sig indenfor sundhedsvæsnet. Hvad mener du om betydningen af social- og sundhedsuddannelserne? Social- og sundhedsuddannelserne er efter min mening blandt de vigtigste erhvervsuddannelser, og vi har brug for, at mange flere - især unge - vælger denne vej. Det danske velfærdssystem vil fremadrettet have behov for et stigende antal uddannede pleje- og omsorgsmed arbejdere med en meget høj grad af faglighed og menneskeforståelse. Derfor har vi også fra centralt hold sat fokus på indsatser, der kan øge søgningen og mindske frafaldet på uddannelserne. Hvilke indsatser er der sat i værk for at skabe yderligere søgning samt mindske frafaldet på uddannelserne? Først og fremmest er der arbejdet med adgangskravene til uddannelserne. Når EUD reformen træder i kraft i august 2015, vil der være en minimum adgangsgivende karakter på 02. Det skal være med til at sikre, at den enkelte elev har de bedste forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse. En social- og sundhedsuddannelse er en krævende uddannelse, og tanken bag de nye adgangskrav er bl.a. at sikre yderligere, at studiet bliver en succes for den enkelte elev. Det gør det bedst, hvis man er fagligt klædt på til at følge med i undervisningen. Jeg tror, at tiltagene i reformen vil være med til at afhjælpe de store frafaldsprocenter samt sikre, at den enkelte får en god oplevelses hele vejen igennem uddannelsen og ikke kommer til at føle mangel på kompetencer. Og så er det jo også vigtigt at sende et signal om, at man skal ville uddannelsen og at det stiller krav både fagligt og menneskeligt. Hvad tænker du omkring den store gruppe, som ikke vil kunne leve op til de nye adgangskrav i forbindelse med EUD reformen? Jeg tænker igen, at det er rigtig vigtigt at sikre, der et vist fagligt niveau, når man starter på sin uddannelse. Men har man ikke det, og kan man ikke imødekomme adgangskravene, er der lavet en lang række opkvalificeringsforløb, som kan tilbydes. Jeg ved, der er topkvalificerede uddannelsesvejledere på skolerne, som vil tage hånd om den enkelte og sikre, at der gives tilbud, der passer til netop de udfordringer, vedkommende måtte have i forhold til opstart på en social- og sundhedsuddannelse. Jeg er faktisk overbevist om, at tiltagene i EUD reformen vil betyde flere elever på skolerne, som er mere tilfredse i deres uddannelse og langt mere bevidste om, hvorfor de har valgt en social- og sundhedsuddannelse....fortsættes 8

9 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING Undervisningsminister Christine Antorini 9

10 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN Man kan læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som andre med en gymnasial eksamen Skolen har også lavet et forsøgsprojekt i samarbejde med Fredericia Sygehus, hvor der er indrettet en hospitalsgang til simulationsundervisningen. Hvad tænker du om den type af samarbejder? Jeg synes, det er en spændende måde at etablere samarbejde på. Den kunne man overveje at tage i brug andre steder i landet, hvor der er ledige hospitalsgange. Det er jo at tage næste skridt med simulationsundervisningen og bringe den ind i et meget virkeligt miljø en ekstra dimension. God ide! På vores skole har vi flere strategiske fokusområder et af dem er internationalisering. Hvordan tænker du, det har betydning, at man kigger internationalt i forhold til vores uddannelser? Det er sindssygt vigtigt at kigge udad i verden og ikke kun indad mod os selv. Der er stor international bevågenhed omkring den måde, vi laver social- og sundhedsuddannelser på i Danmark. Især fra Kina, som viser stor interesse for at købe sig ind i vores viden på området. Det er meget spændende, og noget vi skal have fokus på både fra politisk hold og på den enkelte skole. Vi har nogle rigtig gode uddannelser, som vi godt kan være stolte af at vise frem også ude i verden. Hvorfor tænker du det er så vigtigt, at social- og sundhedsuddannelserne kan bruges som springbræt til en videreuddannelse? Er uddannelserne i sig selv ikke gode nok? Jo det er de helt sikkert- det er fantastiske uddannelser, som giver af et utal af muligheder, når man skal ud at arbejde. Grunden til, at jeg mener det er vigtigt også at fokusere på muligheden for at bruge sin uddannelse som springbræt til noget mere er, at det åbner flere døre. Det kan være, man ikke tænker over det, når man starter på sin uddannelse, men måske ændrer man retning midt i forløbet, og så er det rigtig godt, at der er tænkt muligheder og ikke begrænsninger fra starten. Det er også derfor, det er besluttet, at det skal være muligt at tage et EUX-forløb indenfor erhvervsuddannelse. Her tager man fag på gymnasialt niveau i forbindelse med erhvervsuddannelsen, og bagefter kan man enten arbejde som faglært eller læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som andre med en gymnasial eksamen. Igen for at åbne flere muligheder og ikke skabe begrænsninger. På social- og sundhedsskolen i Fredericia-Vejle-Horsens har vi i samarbejde med en lang række partnere i regionen gennemført et projekt omkring talenter i uddannelsen. Der er arbejdet med at udpege talenter, lave talentforløb og udvikle nye uddannelseslinjer med udgangspunkt i talent. Hvad tænker ministeren om tiltag af denne art? Jeg synes, det er utroligt spændende og nytænkende en god ide! Jeg tænker, at det er meget vigtigt at synliggøre de talenter, som kan være med til at arbejde som ambassadører for uddannelserne. Herigennem kan vi også få udviklet og løftet hele uddannelsesområdet - både nu og fremover. Og så skal man jo huske på, at talent er mange ting - og der skal arbejdes med talenter på mange niveauer både på skolen og i praksis. Et område, som vi har meget fokus på i vores undervisning, er at skabe situationer og miljøer, hvor eleverne har mulighed for at afprøve og bearbejde de udfordringer og situationer, de kan møde, når de skal i praktik og senere i job som social- og sundhedsmedarbejdere. Hvad tænker du om denne undervisningsform? Jeg oplever, at der er sket en fantastisk udvikling indenfor velfærdsteknologien de seneste år. Brugen af simulation er et af de områder, som jeg er helt vild med. Jeg håber, det udvikler sig til, at alle skoler har stor fokus på at bruge simulation meget aktivt i undervisningen. Det er også en metode, vi kan være stolte af at vise frem internationalt. Jeg er helt sikker på, at brugen af simulation også i høj grad er med til at fastholde eleverne i uddannelserne, fordi der er mulighed for på et meget tidligt tidspunkt i forløbet at afprøve og diskutere udfordringer og metoder i et trygt læringsmiljø. Så er man bedre forberedt til både praktikperioder og fremadrettet til et job indenfor pleje og omsorg. Hvordan tænker du om brugen af praktikophold i udlandet i forbindelse med uddannelserne? En del af det med at arbejde med internationale relationer handler også om at kunne tilbyde eleverne praktik i udlandet og selv at modtage udenlandske studerende på vores egne skoler. Der er ingen tvivl om, at det er meget givtigt for eleverne at komme ud i verden og opleve andre kulturer og måder at arbejde på indenfor omsorgs- og plejeområdet. Det kan være med til at se anderledes på ens egen dagligdag derhjemme, det er udfordrende, og det kan skabe relationer/venskaber, som man kan bære med sig fremadrettet. De erfaringer er guld værd. På samme måde er det spændende for de danske elever at møde de udenlandske elever, når de kommer i praktik på vores skoler. Hvad mener ministeren der skal til, for at der skal komme mere fokus på social- og sundhedsuddannelserne, og at især flere unge skal have det som førstevalg efter folkeskolen? Der skal meget mere fokus på at synliggøre uddannelserne som en vej til at opnå stor faglighed og identitet og som en indgang til udfordrende jobs og udviklingsmuligheder. Det forsøger vi fra ministeriets side at gøre ved bl.a. at gennemføre en stor landsdækkende kampagne. Herudover arbejdes der intensivt med brobygningsforløbene i folkeskolen. Her er målet også at synliggøre uddannelserne, og det er nok et af de områder, jeg tænker i virkeligheden har størst værdi. Her kunne brugen af simulation også være ideel. Hvis man som elev i 8.klasse får mulighed for at prøve sig selv af i et simulationslokale, så tror jeg, der bliver en helt anden indsigt i, hvad uddannelserne kan tilbyde- og en større søgning. Så tror jeg også, at det er vigtigt, at der skal etableres nemme overgange mellem forskellige uddannelser, så der er ikke kun er en dør, der er åben, men at der er en hel række at vælge imellem. Indenfor erhvervsuddannelserne afvikles der hvert år en landsdækkende konkurrence Skills hvor eleverne konkurrerer indenfor deres fagområde. Hvad tænker du om brugen af den slags konkurrencer i uddannelserne? Jeg synes at Skills er et afsindigt godt redskab til at profilere uddannelserne og synliggøre værdierne. Jeg har selv haft fornøjelsen af at overvære Danmarksmesterskaberne i SOSU Skills, og har man først oplevet hele bredden af dét, som uddannelsen kvalificerer til, så vil man aldrig igen være i tvivl om, hvorfor det kræver både høj faglighed, et godt menneskekundskab og en høj grad af ansvarlighed, hvis man vil gennemføre en social- og sundhedsuddannelse. Jeg er dybt imponeret over det, jeg har set, og jeg håber fortsat, der vil være stor fokus på de enkelte skoler for at informere omkring Skills og opfordre eleverne til at deltage. 10

11 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING SIMULATION STYRKER OVERGANGEN MELLEM SKOLE OG PRAKTIK Hanne Helleshøj Direktør Hans-Henrik Johansen Skoleansvarlig for simulation og internationalisering Simulation - muligheden for at øve sig i situationer, der er så tæt på virkeligheden som muligt - har stor betydning for SOSU skolens elever. Både i Horsens, Vejle og Fredericia har skolens faciliteter til simulation, og i Fredericia er der også indrettet en række læringsrum på en hospitals gang på Fredericia Sygehus. Tanken bag de nye læringsrum Hans-Henrik Johansen, Koordinator for internationalisering, IKT og læring samt velfærdsteknologi, er ansvarlig for projektet og fortæller om tanken bag de nye læringsrum. Tanken med simulationen er jo at give vores elever mulighed for at arbejde med oplevelser, der er så tæt på en virkelig situation som muligt. De nye læringsrum er i et hospitalsmiljø og dermed bliver oplevelsen af at være i den virkelighed, som de skal ud i, når de skal i praktik eller i job, endnu mere nærværende. Undervisningen i simulationslokalerne foregår, ved at eleverne prøver ting af i en simuleret praksis og får en oplevelse, som med det samme kan evalueres på og kobles teori på. Derefter kan den samme situation prøves af igen, og i løbet af en træningsdag kan man se, at eleverne får en større teoriforståelse og er mere trygge omkring de forskellige udfordringer." Komplet simulationspædagogisk center i ny afdeling i Vejle Social- og sundhedsskolen åbner i august 2015 dørene til en ny afdeling i Vejle, der bl.a. vil rumme et komplet simulationspædagogisk center. Centret er finansieret via en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Social- og sundhedsskolens direktør Hanne Helleshøj: Det nye simulationspædagogiske center vil komme mange nuværende og fremtidige elever til gode og sikre at, at vi fortsat kan være på forkant med nye og innovative uddannelsesmetoder. Ambitionen med centeret er også at åbne det op mod det omgivne samfund - eksempelvis uddannelses-, børne- og ungdomsinstitutioner, foreninger og lignende. 11

12 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN Velkommen til vores Efter- og videreuddannelsesafdeling Efter- og videreuddannelsesafdelingen på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens laver kurser, der er tilpasset de aktuelle behov og tendenser på social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område. Vores team består af konsulenter med fingeren på pulsen og stor erfaring indenfor undervisning. Vi kan oversætte teori til praksis og gør det dagligt på vores kurser. Dermed sikrer vi, at vores kursister kan bruge deres nye viden med det samme. På opslaget her har vi valgt at vise et par eksempler på kurser vi har afholdt, men det er kun en meget lille del af det vi kan. Vi skræddersyr gerne et fleksibelt forløb, temadage eller konferencer for dig og din arbejdsplads. Besøg vores hjemmeside på og se mere om alle vores kurser eller kontakt mig på eller Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkomne i vores kursusafdeling. Pia Ranck Uddannelsesleder Efter- og videreuddannelse FOKUS PÅ MEDICINSK HÅNDTERING I HEDENSTED KOMMUNE Anette Junker Hansen Uddannelseskonsulent EVI Kravene til nutidens medarbejdere om at holde sig opdaterede er større end nogensinde, og korrekt håndtering af medicin er et af de områder, hvor der er en rivende udvikling. Derfor er behovet for løbende opkvalificering af medarbejdernes faglige kompetencer stigende, og efter- og videreuddannelsesafdelingen (EVI) på Social- og sundhedsskolen i Fredericia-Vejle-Horsens har derfor udviklet et antal forløb, som har haft stor succes i bl.a. Hedensted Kommune. Her har social- og sundhedsassistenter samt pædagogisk personale gennemgået specialiserede forløb i medicinsk håndtering med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Medicinhåndtering for social- og sundhedsassistenter i Hedensted kommune. I Hedensted Kommune har alle social- og sundhedsassistenter gennemgået et efter- og videreuddannelsesforløb indenfor medicinsk håndtering. Kurset, som løb over 5 dage, omhandlede både gennemgang af medicintyper og virkning, opgaver, ansvar og kompetencer samt egen rolle i forhold til kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere, borgere og pårørende. Alle dage blev afsluttet med tid til refleksion og spørgsmål. Deltagerne var meget glade for forløbet og der er stor interesse fra kommunens side for at få information om yderligere kurser. Gunnel Pedersen, Udviklingskonsulent, Uddannelses- og Udviklingsafdelingen, Senior Service Hedensted Kommune: Kurset har været meget givtigt for vores assistenter. De har været glade for opkvalificeringen og været glade for den prioritering af dem som faggruppe fra kommunens side. Kurset har givet dem mulighed for faglig sparring med kolleger fra andre teams i kommunen. Denne faglige sparring og den faglige opkvalificering har givet dem yderligere redskaber til at deltage som fagligt dygtige medarbejdere i det tværfaglige samarbejde omkring de tiltagende mere komplekse borgere i kommunen. Fokus på korrekt og ensartet medicinsk håndtering i bofælleskaber. På Bofællesskaberne Åbo, Syrenvænget og Egespring i Hedensted Kommune bor en række ældre udviklingshæmmede borgere, som har brug for en høj grad af stabilitet, pleje og omsorg. Andre har pga. deres særlige handicaps specielle helbredsmæssige behov livet igennem. Det stiller krav til bofællesskabets medarbejdere, men da dette område ikke er en fast del af det pædagogiske personales uddannelse, har man valgt at købe et kursus hos efter- videreuddannelsesafdelingen (EVI) på Social- og sundhedsskolen i Fredericia-Vejle-Horsens. Kurset, som løb over 3 dage, indeholdt bl.a. generel introduktion til arbejdet med medicin og medicintyper, vejledning omkring, hvor der kunne søges oplysninger ved tvivlspørgsmål samt om det tværfaglige samarbejde. Mette Boelt Kristiansen, bofællesskabsleder Hedensted kommune. Viden om håndtering af borgeres medicin indgår ikke i pædagoguddannelsen, men vi, der arbejder indenfor det specialiserede sociale område, skal ofte støtte og vejlede voksne udviklingshæmmede i helbredsspørgsmål. Det er vigtigt for os, at det kan foregå professionelt og i et oplyst samarbejde - dels med den enkelte borger og dels med de mange sundhedsfaggrupper, som vi samarbejder med. Vi skal vide, hvad vi må og kan i håndteringen af medicin men vi skal særligt vide, hvor grænsen for vores 12

13 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING formåen går. Vi skal vide, hvornår andre skal træffe beslutning vedrørende borgerens ordinationer, og vi skal vide, hvordan vi kan bidrage med observationer, så lægerne stiller så præcise diagnoser som muligt. Det giver god mening, at os der kender borgerens samlede livsbehov bedst også er dem, der bygger bro mellem de mange sundhedspersoner og den enkelte borger, som typisk har svært ved at omsætte den sundhedsfaglige vejledning til praksis. Derfor skal alle pædagoger i Hedensted kommunes bofællesskaber gennemføre det 3 dages medicinkursus, som SOSU-skolen udbyder til medarbejdere indenfor det sociale område. Vi har oplevet et kæmpe kvalitetsløft i måden i, vi støtter borgerne på, siden vi begyndte at benytte kurserne og udarbejdede medicininstrukser med hjælp fra SOSU-skolen. Dét giver god tryghed både for medarbejderne i, men ikke mindst for udviklingshæmmede borgere og deres familier. Fakta om demens I 2009 udsendte Alzheimer's Disease International (ADI) en rapport om den globale forekomst af demens, hvor man forudså, at antallet af demente ville stige fra knap 36 millioner i 2010 til knap 66 millioner i 2030 og 115 millioner i Lene Emma Rasmussen, Uddannelseskonsulent EVI Antallet af borgere, der bliver ramt af demens, har været stærk stigende igennem en årrække. Det stiller store krav til pleje- og omsorgspersonalet - både i henhold til pleje samt i forhold til at identificere og opspore borgere med tegn på demens så tidligt som muligt. I Fredericia Kommune har man valgt at sende alle ansatte på kommunens plejecentre på et kursus i kompetenceudvikling inden for demensområdet. På kurset er der specielt fokus på at bidrage med viden til, hvordan borgere med Alzheimers demens får mere livskvalitet. livshistorien og de neurologiske forandringer i hjernen har betydning for, hvordan den enkelte person kan udvikle sig under sygdomsforløbet. Der har været stor begejstring blandt kursisterne for forløbet. I evalueringerne har det, som vægtede højst, været at kursisterne har fået en værktøjskasse til at analysere borgerens adfærd, og derigennem har fået mulighed for at ændre adfærd, så borgerne med demens bevarer deres selvbestemmelse og integritet. Lene Emma Rasmussen, underviser på Social- og sundhedsskolen: Det er i dag ikke muligt at helbrede demenssygdomme, så den ramte vender tilbage til samme niveau som før sygdommen begyndte. Derfor er den vigtigste behandlingsindsats pleje og omsorg, og her er det utrolig vigtigt, at personalet har et højt vidensniveau om, hvilke behandlingsformer, der er bedst egnede til den enkelte borger. På vores kurser bruger vi den engelske psykologiprofessor Tom Kitwoods teorier, hvor han ser på det hele menneske og tager udgangspunkt i den livssituation, personen befinder sig i. Ud fra dette opstilles en sammenhængende model for, hvordan personligheden, Vil du vide mere? Pia Ranck Uddannelsesleder EVI pir@sosufvh.dk Charlotte Løvendahl Kursussekretær chl@sosufvh.dk 13

14 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN TRANSPORTTID - AFGØRENDE FOR VALG AF UDDANNELSE Vi ved, at det har en betydning, at ens uddannelsessted ligger tæt på, hvor man bor - derfor tilbyder vi også uddannelser i 4 store byer Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding. Skolens afdelinger er indrettet med de rigtige rammer, der skal til for at sikre en god uddannelse. Der er nem adgang til studievejledning, biblioteker med den rigtige faglitteratur samt simulationslokaler, hvor du bliver undervist i de situationer, du vil kunne opleve, når du skal i praktik eller i job inden for omsorg og pleje. Der er også mulighed for at deltage i en række sociale arrangementer på skolen. I kolding har vi lavet et samarbejde med IBC, og her foregår undervisningen i deres lokaler. Du finder os her Horsens Vejle Fredericia Kolding 14

15 FREDERICIA VEJLE HORSENS KOLDING To unge mennesker fra skolens afdeling i Kolding fortæller her om betydning af uddannelsessted tæt på hvor man bor. Anja fra Kolding: Den korte afstand til skolen hjalp mig med at træffe det rigtige valg af uddannelse For Anja fra Kolding har transporttiden helt klart haft en stor betydning. Jeg startede på grunduddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, fordi jeg havde rigtig meget lyst til en uddannelse indenfor sundhed og omsorg. Men jeg syntes, transporttiden var lang. Da jeg så, uddannelsen blev udbudt i Kolding tæt på, hvor jeg bor besluttede jeg mig for at starte op igen. Det har jeg ikke fortrudt et sekund smiler Anja og fortsætter Det er et super godt studiemiljø, der er en god blanding af både drenge og piger og forskellige aldersgrupper, og det er først og fremmest nemt og hurtigt at komme til og fra skolen. Hvis uddannelsen ikke var kommet til Kolding, tror jeg, det var endt med, at jeg havde valgt en anden studieretning også selv om det er sundhed og omsorg, jeg helst vil arbejde med. Anja har afsluttet grunduddannelsen i Kolding og skal i gang med at læse videre til Social- og sundhedshjælper i Fredericia. Jeg ville da allerhelst have haft, at jeg også kunne have taget det næste led i uddannelsen i Kolding fortæller Anja Men nu har jeg taget grunduddannelsen og er blevet helt sikker på, at det er den vej, jeg vil gå - så nu er det nemmere at acceptere, at jeg skal til Fredericia for at komme videre men hvem ved? Måske bliver den del af uddannelsen også snart mulig at tage i Kolding. Jacob fra Kolding: I mål med en SOSU uddannelse 17-årige Jakob Hvid fra Als har ikke noget problem med at tage en håndbold, der styrer mod hans mål med mange km i timen - tværtimod. Som aktiv håndboldspiller på U18 holdet i Kolding IF er det en del af hverdagen, og en drøm, som han er flyttet fra Als til Kolding for at få opfyldt. Ud over at spille håndbold går Jakob også i skole. Han har netop afsluttet sit grundforløb til en social- og sundhedsuddannelse på IBC i Kolding, og er optaget på det videre forløb til social- og sundhedshjælper i Fredericia. Muligheden for at kombinere sporten med en uddannelse, der er lige dele teori og praktik, er attraktiv for den unge sportsmand. Jeg har spillet håndbold, siden jeg var 8 år, fortæller Jakob. Da jeg var færdig med 9. klasse, var det eneste, jeg var helt sikker på, at jeg gerne ville spille håndbold på fuld tid, hvis det kunne lade sig gøre. Når det kom til uddannelse, var jeg mere usikker. Jeg er ordblind og har aldrig haft let ved lektier - og så er jeg heller ikke typen, der bryder mig om at sidde stille ret længe ad gangen. En god kombination af sport og uddannelse Jakob fik opfyldt drømmen om at spille håndbold på et mere seriøst plan. Han blev optaget på IKA- et håndboldakademi i Kolding - hvor unge udvalgte spillere får optimale muligheder for løbende at udvikle deres talent. Forløbet på skolen varer typisk mellem 3-5 år, og et fast krav til spillerne er, at de sideløbende med sporten skal tage en uddannelse. Det var her, at Jakob for første gang hørte om social- og sundhedsuddannelserne. I samarbejde med min uddannelsesvejleder valgte jeg grundforløbet til social-og sundhedsuddannelsen som vi mente var det helt rigtige for mig. Jeg startede uden helt at vide hvad det gik ud på, men jeg er rigtig glad for både skolen og de andre elever. Der er mange praktiske opgaver og øvelser, og selv om der også er bøger, der skal læses, og opgaver, der skal afleveres, så er det en uddannelse, som er til at have med at gøre. De forskellige læringsmetoder fanger mig siger Jakob. Jakobs ønske er at læse videre til fysioterapeut/pædagog, og han ser positivt på det videre skoleforløb. Jeg har været rigtig glad for, at grundforløbet kunne tages på en skole i Kolding, som ligger tæt på håndboldakademiet. Det har gjort det nemt for mig at kunne passe min træning og skole samtidig, og jeg har fået en god start på begge dele. Jeg bor på IKA som miljøelev. Det betyder, at jeg selv sørger for at passe skole og træning, møde til tiden, planlægge lektier og i det hele taget få hverdagen til at fungere. Det gør ikke så meget, at jeg skal tage turen til Fredericia, når jeg skal i gang med næste del af uddannelsen; nu ved jeg lidt mere om, hvad det handler om, og glæder mig også til at skulle i nogle længere praktikforløb. Det tror jeg bliver rigtig spændende. Udfordringen bliver at få hele pakken til at gå op i en højere enhed, men det håber jeg lykkes, så jeg stadig kan passe min træning slutter Jakob, inden han igen skal videre til styrketræning og senere kamp i Kolding IF. 15

16 UDDANNELSESVEJLEDNINGEN Før du træffer dit valg om uddannelse, kan du enten kontakte en uddannelsesvejleder ved Social- og Sundhedsskolen og få en telefonisk samtale eller aftale en tid for en personlig samtale på skolen. Ydermere er der mulighed for at komme til informationsaften på Social- og Sundhedsskolen, møde uddannelsesvejlederne på uddannelsesmesser og lignende. Uddannelsesvejlederne kommer også på skoler, uddannelsessteder, foreninger eller institutioner til informationsarrangementer efter nærmere aftale. Mens du er under uddannelse, er uddannelsesvejlederne en del af dit netværk. Du kan få hjælp, hvis der opstår problemer undervejs i uddannelsesforløbet. Du kan få oplysninger om videreuddannelse og de muligheder, du har for at dygtiggøre dig for eksempel gennem supplerende undervisning. PrinfoVejle.dk Anette Risum Søgaard Uddannelsesvejleder GRF Horsens og Vejle ars@sosufvh.dk Mona Palmquist Langvold Uddannelsesvejleder SSH & SSA Horsens mol@sosufvh.dk Helle Mølgaard Nielsen Uddannelsesvejleder GRF Fredericia & Kolding hmn@sosufvh.dk Ulla Sundgaard Reimer Uddannelsesvejleder SSH Fredericia & Vejle & PAU ulr@sosufvh.dk FREDERICIA 6. Julivej 67 DK-7000 Fredericia Lisbet Sørensen Uddannelsesvejleder SSA Fredericia lis@sosufvh.dk HORSENS Ane Staunings Vej 21 DK-8700 Horsens VEJLE Staldgaardsgade DK-7100 Vejle Ansøgningsskema til uddannelserne: se skolens hjemmeside eller optagelse.dk KOLDING Tvedvej 7 DK-6000 Kolding HOVEDNUMMER T Følg os på Facebook sosufvh.dk Ansvarlig Social- og Sundhedsskolen Fredericia-vejle-Horsens Kommunikationsafdelingen 6. Julivej 67 DK-7000 Fredericia T