Analyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet
|
|
- Bertram Ipsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse og anbefalinger 9. januar 2017
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Resumé 3 Baggrund og formål 5 Analysens afgrænsning og metode 5 Afgrænsning 5 Metode 7 Spørgeskemaundersøgelse vedr. Bosteder 11 Hvilke systemer anvendes? 11 Hvordan er arbejdet med medicin organiseret? 12 Spørgeskemaundersøgelse vedr. Misbrugsområdet 13 Hvilke it-systemer anvendes? 13 Hvordan er arbejdet med medicin organiseret? 14 Anbefalinger 15 Modeller for udbredelse af FMK 15 Modenhed på bosteder og misbrugsområdet 16 Anbefalinger til stimulering af udbredelsen af FMK 17 2
3 Resumé Det er i ØA16 aftalt, at der skal gennemføres en analyse vedrørende anvendelse og udbredelse af Fælles Medicinkort (FMK) til det specialiserede socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre). I denne forbindelse er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse omfattende: 1047 bosteder efter servicelovens 107 og misbrugscentre efter servicelovens 101 og sundhedslovens 141 Undersøgelsen omfatter alle kommunale, regionale og private institutioner i Danmark for de pågældende områder. Svarprocenten er hhv. 65 pct. for bosteder og 61 pct. for misbrugsområdet. Det vurderes, at de modtagne svar kan danne udgangspunkt for en national vurdering af, hvor parate man er på bosteder og misbrugsområdet til at implementere FMK for så vidt angår de systemer, man anvender i dag og hvordan man har organiseret arbejdet. Der er desuden gennemført en workshop med mere end 50 deltagere fra bosteder og misbrugsområdet for at validere spørgeskemaresultatet og bidrage til analysens anbefalinger. Resultat fra undersøgelse på bosteder Undersøgelsen viser, at på bosteder anvender ca. 17 pct. it-systemer, som er tekniske integrerede med FMK (FMK parate) til dispensering og administration af medicin. Der peges på tre navngivne it-systemer af typen EOJ (Elektronisk Omsorgs Journal), som anvendes på det kommunale ældreområde i dag. Undersøgelsen viser også, at det næsten udelukkende er de kommunale eller regionale bosteder, som har FMK parate it-systemer i dag pct. bosteder svarer, at de anvender et it-system, som ikke er FMK parat. Der peges på mere end 10 navngivne systemer i denne gruppe. 17 pct. svarer, at de ikke anvender it-system i forbindelse med dispensering og administration af medicin. Undersøgelsen viser desuden, at på bosteder er det typisk, at ikke sundhedsfaglige medarbejdere håndterer medicin. 88 pct. af respondenterne fra bosteder har svaret, at det er typisk, at pædagoger eller ufaglærte medarbejdere administrerer 3
4 medicin og 56 pct. har svaret, at det er typisk at pædagoger og ufaglærte medarbejdere dispenserer medicin. Resultat fra undersøgelse på misbrugscentre På misbrugsområdet svarer næsten 40 pct., at de anvender FMK online i forbindelse medicinordination, mens ca. 30 pct. svarer, at de anvender et it-systemer, som er tekniske integreret med FMK (FMK parat). Resten svarer at de ikke anvender itsystem eller at de anvender it-system, som ikke er FMK parat. Til dispensering og administration af medicin på misbrugsområdet anvender færre end 10 pct. it-systemer, som er FMK parat. Undersøgelsen viser desuden, at det typisk er sygeplejersker eller SOSU assistenter, som dispenserer og administrerer medicin på misbrugsområdet. Herudover viser besvarelserne, at det forekommer, at pædagoger og ufaglærte dispenserer og administrerer medicin, idet 11 pct. har svaret, at det er typisk at pædagoger og ufaglærte medarbejdere dispenserer medicin og 15 pct. har svaret, at det er typisk at pædagoger og ufaglærte medarbejdere administrerer medicin. Anbefalinger Det anbefales, på baggrund af analysen, at der igangsætte aktiviteter med henblik på information, læring, netværk og samarbejde for at understøtte de frivillige initiativer i relation til FMK på bosteder og misbrugsområdet. Det anbefales desuden, at det anerkendes, at der er så væsentlig forskel på situation og behov på bosteder og misbrugsområdet, at aktiviteter bør målrettes de to områder hver for sig. Det vurderes, at bosteder og misbrugsområdet ikke er parat til den samme styrede model, som blev anvendt til at udbrede FMK på ældreområdet. Der er flere itsystemer i spil, herunder systemer, som ikke er FMK parate, ligesom medicin i dag i stort omfang håndteres af medarbejdere, uden sundhedsfaglig autorisation. Det anbefales desuden, at der gennemføres aktiviteter med henblik på at opnå, at læger på misbrugsområdet registrerer udleveret medicin i FMK fra første kontakt med patient. Dette kan håndteres i FMK og handler alene om arbejdsgange og registreringspraksis. 4
5 Baggrund og formål Det er i ØA16 aftalt, at der skal gennemføres en analyse vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre). Analyseopgaven skal: 1. Dels skabe overblik over hvilke it-systemer, man anvender i dag og hvor digitalt parate man er på hhv. det specialiserede socialområde og misbrugsområdet. 2. Dels undersøge kompetenceprofiler for medarbejdere, som håndterer medicin på hhv. bosteder og misbrugscentre Med henblik på at afdække ovenstående er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse og afholdt en workshop. Analysen udføres af Devoteam for KL og Sundhedsdatastyrelsen, med Danske Regioners involvering og koordinering og i samarbejde med MedCom. Herudover involveres en række kommunale og regionale praktikere i interview og workshop. Dette notat sammenfatter spørgeskemaundersøgelsen og analysens anbefalinger. Analysens afgrænsning og metode Afgrænsning Analysen er afgrænset til henholdsvis: Bosteder efter servicelovens 107 og 108 Misbrugsområdet (rusmiddelbehandling) efter servicelovens 101 og sundhedslovens 141 På Socialstyrelsens Tilbudsportal 1 fremgår alle udbydere kommunale, regionale og private af disse ydelser, og Tilbudsportalen er brugt til at udpege respondenter til spørgeskemaundersøgelsen
6 Antallet af respondentinstitutioner pr. juni 2016 var følgende: 1047 bosteder 187 misbrugscentre Både bosteder og misbrugscentre dækker over ambulante tilbud, dagbehandling og døgnbehandling. De 1047 bosteder omfatter tilsammen pladser og timers sundhedsindsats pr. uge. De 185 rusmiddelbehandlingsinstitutioner omfatter pladser og timers sundhedsindsats pr. uge. I figur 1 nedenfor ses afgrænsningen illustreret midt i figuren. Herudover ses følgende afgrænsningselementer i figuren: Fokus for analysen er de enkelte institutioner og deres arbejdsgange i relation til medicinordination, disponering og administration. For bosteder er fokus alene medicindisponering og administration, mens det for misbrugsområdet herudover er medicinordination. Således ligner bostedområdet som udgangspunkt det kommunale ældreområde for så vidt angår opgaver, som skal understøttes af FMK. Samarbejdsflader til hhv. kommune og det øvrige sundhedsområde er omfattet af analysen fra et indefra-og-ud perspektiv, idet det alene er medarbejdere fra bosteder og misbrugscentre, som er involveret i analysen. Aktører fra den kommunale forvaltning og fra det øvrige sundhedsvæsen er ikke medtaget. 6
7 Figur 1: Illustration af analysens afgrænsning. Fokus er de to kasser med overskriften hhv. Rusmiddelbehandling og Bosteder. Metode Dataindsamlingen er gennemført ved spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er formuleret på baggrund af interview med ca. 10 praktikere og fagpersoner med kendskab til bosteder og misbrugsområdet samt møder med en projektgruppe med deltagelse fra KL, Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner og MedCom. Der er anvendt følgende definitioner i spørgeskemaet: Medicinordination: Læges skriftlige eller mundtlige videregivelse af beslutning om at behandle en borger med såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin. Medicindispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til administration. Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til borgerens indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af borgeren samt tegn på eventuelle bivirkninger. 7
8 Spørgeskemaet omfattede følgende spørgsmål: It-system anvendelse 1) Hvilke it-systemer bruger I i forbindelse med medicinordination? 2) Hvilke it-systemer bruger I i forbindelse med medicindispensering og medicinadministration? 3) Har institutionen i dag adgang til det Fælles Medicinkort (FMK)? 4) Hvem stiller it-systemerne til rådighed? 5) Hvilke it-systemer bruger I herudover til generel dokumentation/ journalskrivning? Organisering af arbejdet a) Hvem ordinerer medicin til jeres brugere? b) Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicindispensering på jeres institution? c) Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på jeres institution? Der er ikke spurgt til de specifikke arbejdsgange i de enkelte institutioner, men alene til hvordan man har organiseret arbejdet. Der er således heller ikke spurgt til indre anliggender som fx medicinuddannelse og anvendelse af trustløsning til at uddelegere adgang til FMK. Spørgeskemaet blevet sendt til hhv bosteder og 187 misbrugsenheder i juni 2016 med en svarperiode på ca. 6 uger. I praksis kunne spørgeskemaet modtages af 947 bosteder og 147 misbrugsinstitutioner. For de øvrige respondenter, som fremgik af Tilbudsportalen, fungerede modtageradresser ikke. Det vurderes, at de modtagne svar kan danne udgangspunkt for en national vurdering af, hvor parate man er på bosteder og misbrugsområdet til at implementere FMK for så vidt angår de systemer, man anvender i dag og hvordan man har organiseret arbejdet. Nedenfor ses svarprocent for hhv. bosteder og misbrugsområdet. Bosteder Spørgeskemaet for bosteder er besvaret af 612 ud af 947 institutioner, dvs. med en svarprocent på 65. 8
9 Besvarelserne er jævn fordelt over landet. Der er således modtaget besvarelser fra 92 ud af de 93 kommuner, hvor der er bosteder omfattet af undersøgelsen, dvs. i 99 pct. af de relevante kommuner. Svarene fordeler sig på de forskellige institutionstyper, hhv. kommunale, regionale og private, svarende til den fordeling, der er på antallet af de forskellige institutionstyper. I figur 2 nedenfor ses, at svarene fordeler sig på kommune, region og private tilbud med henholdsvis 46 pct., 5 pct. og 49 pct. Den samlede fordeling blandt de udsendte er ca. 42 pct. kommunale, 4 pct. regionale og 53 pct. private. Således er de kommunale og regionale svar lidt overrepræsenterede, men i en størrelsesorden, så det vurderes, at svarene samlet set kan betragtes som et godt grundlag for analysen. Figur 2: Svar for bosteder fordelt på hhv. kommuner, regioner og private tilbud. Blå = antal svar modtaget, Grøn = antal svar ikke modtaget, blå + grøn = samlet antal udsendte til hhv. kommunale, regionale og private bosteds tilbud 9
10 Misbrug Spørgeskemaet for misbrugsområdet er besvaret af 89 ud af 147 institutioner, dvs. med en svarprocent på 61. Besvarelserne er jævn fordelt over landet. På misbrugsområder er der således modtaget besvarelser fra 51 ud af de 72 kommuner, hvor der er bosteder omfattet af undersøgelsen, dvs. i 71 pct. af de relevante kommunerne. Svarene fordeler sig på de forskellige institutionstyper, hhv. kommunale, regionale og private, svarende til den fordeling, der er på antallet af de forskellige institutionstyper. I figur 3 nedenfor ses, at svarene fordeler sig på kommune, region og private tilbud med ca. 58 pct., 2 pct., og 39 pct. Den samlede fordeling blandt de udsendte er ca. 51 pct., 1 pct., og 47 pct. Således er de kommunale svar overrepræsenteret i forhold til svar fra de private tilbud, men i en størrelsesorden, så det vurderes, at svarene samlet set kan betragtes som et godt grundlag for analysen. Figur 3: Svar på misbrugsområdet fordelt på hhv. kommuner, regioner og private tilbud. Blå = antal svar modtaget, Grøn = antal svar ikke modtaget, blå + grøn = samlet antal udsendte til hhv. kommunale, regionale og private misbrugs tilbud I det efterfølgende gennemgås spørgeskemaundersøgelsens resultater. 10
11 Spørgeskemaundersøgelse vedr. Bosteder Hvilke systemer anvendes? Respondenterne fra bosteder er blevet spurgt, hvilke it-systemer, de anvender til at dokumentere hhv. medicinordination og medicinadministration. Svar ses i figur 4 nedenfor og beskrives under figuren. Figur 4: Svar på spørgemål om, hvilke it-systemer man på bosteder anvender til medicindisponering og medicinadministration Figur 4 viser at ca. 17 pct. bosteder anvender it-systemer, som er tekniske integrerede med FMK (FMK parate) til dispensering og administration af medicin. De bosteder, som anvender FMK parate it-systemer anvender systemerne CSC Vitae, KMD Nexus, KMD Care og lægepraksis systemer. CSC Vitae og KMD Nexus udgør tilsammen mere end 80 pct. CSC Vitae, KMD Nexus og KMD Care er såkaldte EOJ systemer (Elektronisk Omsorgs Journal) som anvendes på det kommunale ældreområde. Det fremgår desuden af undersøgelsen, at det næsten udelukkende er offentlige bosteder, som anvender FMK parate løsninger pct. bosteder svarer, at de anvender et it-system, som ikke er FMK parat. Der peges på mere end 10 navngivne systemer i denne gruppe. 17 pct. svarer, at 11
12 de ikke anvender it-system i forbindelse med dispensering og administration af medicin. Herudover fremgår det, at for de offentlige bosteder har kommune eller region valgt it-systemet, mens de private bosteder selv har valgt it-system. Endelig svarer ca. 75 pct. af respondenterne, at de ikke har adgang til FMK. Hvordan er arbejdet med medicin organiseret? I nedenstående figur 5 ses svaret på hvilke personalegrupper, som varetager hhv. medicindispensering og medicinadministration på bosteder. Figur 5: Svar på spørgsmålene: Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicindispensering og medicinadministration på jeres institutioner? Der er foreslået en række mulige aktører, og for hver af disse har respondenten taget stilling til, om denne aktør ofte, somme tider, sjældent, aldrig dispenserer og administrerer medicin eller om man ikke ved det. Besvarelsen i figur 5 viser, at det er typisk, at ikke autoriseret sundhedspersonale dispenserer og administrerer medicin. I figuren ses det, at 88 pct. af respondenterne fra bosteder har svaret, at det er typisk, at pædagoger eller ufaglærte medarbejdere administrerer medicin og 56 pct. har svaret, at det er typisk at pædagoger og ufaglærte medarbejdere dispenserer medicin. 12
13 Spørgeskemaundersøgelse vedr. Misbrugsområdet Hvilke it-systemer anvendes? Respondenterne på misbrugsområdet er blevet spurgt hvilke it-systemer, de anvender I forbindelse medicinordination. Her svarer næsten 40 pct., at de anvender FMK online. Ca. 30 pct. anvender et FMK parat system, hvorigennem man kan tilgå FMK. Ca. 10 pct. anvender ikke it-systemer. Resten udgøres af forskellige journalsystemer, som ikke er FMK parate. Herefter blev respondenterne spurgt om, hvilke systemer, som anvendes til medicindispensering og medicinadministration. Svarene ses nedenfor i figur 6. Figur 6 Illustration som viser besvarelse af spørgemålet: Hvilke systemer anvendes til medicindispensering og medicinadministration? Figur 6 viser, at på misbrugscentre anvender færre end 10 pct. it-systemer, som er tekniske integrerede med FMK (FMK parate) til dispensering og administration af medicin. Ca. 70 pct. anvender it-system som ikke er FMK parat (kategorierne ikke FMK parat it-system og andet ) og ca. 17 pct. anvender ikke it-system til dispensering og administration af medicin. 13
14 Hvordan er arbejdet med medicin organiseret? I nedenstående figur 7 ses svar på hvilke personalegrupper, som varetager hhv. medicindispensering og medicinadministration på misbrugsområdet. Figur 7: Svar på spørgsmålene: Hvilke faggrupper varetager almindeligvis hhv. medicindispensering og medicinadministration på jeres institutioner? Der er foreslået en række mulige aktører, og for hver af disse har respondenten taget stilling til, om denne aktør ofte, somme tider, sjældent, aldrig dispenserer medicin eller om man ikke ved det. I illustrationen er der lavet en grafisk afbildning af ofte, for at få et billede af, hvem der typisk dispenserer medicin. Besvarelserne viser, at det typisk er sygeplejersker eller SOSU assistenter, som dispenserer og administrerer medicin på misbrugsområdet. Besvarelserne viser også, at det forekommer, at pædagoger og ufaglærte dispenserer og administrerer medicin, idet 11 pct. har svaret, at det er typisk at pædagoger og ufaglærte medarbejdere dispenserer medicin og 15 pct. har svaret, at det er typisk, at pædagoger og ufaglærte medarbejdere administrerer medicin. 14
15 Anbefalinger Analysen har resulteret i anbefalinger vedrørende: Principiel model for udbredelse af FMK til hhv. bosteder og misbrugsområdet Mulige aktiviteter, som kan stimulere udbredelsen af FMK til bosteder og misbrugsområdet Andre anbefalinger baseret på spørgeskemaundersøgelse og workshop Disse anbefalinger gennemgås i det efterfølgende. Modeller for udbredelse af FMK Der kan peges på følgende tre mulige modeller for udbredelse af FMK til hhv. bosteder og misbrugsområdet: 1. Den styrede model (som FMK implementering på ældreområdet) 2. Den stimulerede model 3. Markedsstyret model Det vurderes på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, at bosteder og misbrugsområdet ikke er parat til den samme styrede model, som blev anvendt til at udbrede FMK på ældreområdet. Dette diskuteres særskilt i det efterfølgende i afsnittet Modenhed på bosteder og misbrugsområdet. Den markedsstyrede model, hvor det alene er systemleverandører, som driver udviklingen, vurderes at kunne få en lang tidsmæssig udbredelse, således at nytten af FMK på bosteder og misbrugsområdet realistisk set ikke vil kunne realiseres de første mange år. Dette efterlader den stimulerede indsats som en en interessant mellemvej, hvor fx information, netværk og sparring kan bringe en FMK implementering hurtigere i mål. Det interessante er her at pege på, hvilke indsatser som kan bringe relevant stimulering til FMK udbredelsen. Dette diskuteres særskilt i det efterfølgende i afsnit Anbefalinger til stimulering af udbredelse af FMK. 15
16 Modenhed på bosteder og misbrugsområdet Udgangssituationen i bosteder og på misbrugsområdet er mere kompleks og mangfoldig end på det kommunale ældreområde, da man startede med at implementere FMK her. Nedenfor gennemgås nogle karakteristika. Ældreområde er langt overvejende kommunalt og ikke privat - hvilket gav en mulighed for at stimulere en udvikling med 98 kommunale knudepunkter. For bosteder og misbrugsområdet, vil der være tale om en mere distribueret udvikling med mange private institutioner, i størrelsesordenen halvdelen på hvert af områderne. Antallet af systemer, som anvendes i dag i både bosteder og misbrugscentre er langt større og mere forskelligartet end systemlandskabet på det kommunale ældreområde, da man implementerede FMK her. På det kommunale ældreområde havde man tre EOJ systemer, da man i perioden implementerede FMK integreret med EOJ systemerne, mens man på bosteder og misbrugsområdet har mere end 12 forskellige løsninger, med ca. halvdelen, som dominerende løsninger. På det kommunale ældreområde har man en mangeårig tradition med EOJ, som løbende er blevet tilpasset ældreområdets ændrede organisering, styringsform, etc. Der har været tradition for fælles løft af EOJ med centralt koordinerede indsatser med pilotprojekter og leverandørforum. Man kunne gennemføre en udvikling og implementering koordineret med kommunerne og EOJ leverandørerne, og baseret på en modenhedsvurdering af kommunernes it-mæssige og organisatoriske modenhed. I mange kommuner var der et organisatorisk fundament i form af en EOJ ansvarlig og en ledelse, som var vant til denne type projekter. Udviklingen i kommunerne byggede ligeledes oven på en tradition med digital kommunikation til praktiserende læge og sygehus (MedCom meddelelser), som har givet en form for projektmodenhed og tradition for digitalt samarbejde med andre sektorer. Det vurderes, at både bosteder og misbrugsområdet er mindre digitalt modne, fordi de ikke har samme eller anden tilsvarende erfaring. Bosted området er det område, som mest ligner det kommunale ældreområde, når vi taler it-parathed. Her anvender flere kommunale bosteder EOJ systemerne og de kan evt. også trække på en erfaring og organisering i kommunen i forbindelse med implementering af FMK. Til gengæld har bostederne en personalemæssig udfordring, idet medicinhåndteringen typisk varetages af pædagoger. Bemærk, at på misbrugsområdet er den mest udbredte FMK parate journal Bosted systemet, som kun har kort erfaring som integreret FMK løsning, mens der på 16
17 bosted området anvendes EOJ løsninger, hvor erfaringen som integreret EOJ løsning er langt større. Anbefalinger til stimulering af udbredelsen af FMK Spørgeskemaundersøgelse og workshop har givet et indblik i, hvad man synes er vanskeligt, hvor man mangler information, etc. Dette kan bruges til at udpege, hvilken hjælp man kunne stille til rådighed for bosteder og misbrugscentre til deres FMK implementering. Der er følgende observationer, som efterfølgende giver anledning til anbefalinger: A. Det forekommer, at læger på misbrugsområdet ikke registrerer borgers medicin i FMK fra første udlevering Det blev afdækket i analysen, at det forekommer, at læger på misbrugsområdet ikke registrerer den medicin, som de indledningsvis sætter patient i behandling med, i FMK, før det tidspunkt, hvor patienten er stabil. Dvs. der er en periode, hvor den medicin, som patienten får, ikke er registreret i FMK. Der kan ikke siges noget om hyppigheden af denne adfærd, men det antages, at det er typisk adfærd. B. Viden om FMK er ikke tilstrækkelig Det konstateres, at selvom Sundhedsdatastyrelsen har tilgængelig information om FMK, herunder en hyppigt stillede spørgsmål, så stilles disse spørgsmål alligevel jf. dokumentation fra workshop. Det kan der være flere grunde til. Måske overvejer man slet ikke at søge information, måske kan man ikke finde informationen, måske forstår man ikke informationen eller måske kan man ikke lave koblingen mellem informationen og den situation, man skal bruge det i, dvs. man kan ikke gøre informationen anvendelig. C. Ønske om videndeling og netværk Workshoppen viste, at der er ønske og behov for netværksaktiviteter, hvor man kan dele erfaringer i relation til implementering af medicinprocesser, arbejdsgange, it-understøttelse etc. Der eksisterer ikke de samme muligheder for bosteder og misbrugsområdet i relation til FMK, itunderstøttelse og processer, som man er vant til fra fx det kommunale ældreområde. 17
18 D. Bosteder og misbrugsområdets behov er forskellige Analysen har givet indblik i, at behov og ønsker på bosteder og misbrugsområdet er så væsentligt forskellige, at det ikke er meningsfuldt, at håndtere områderne samlet. Det anbefales, på baggrund af ovenstående, at der igangsætte aktiviteter med henblik på information, læring, netværk og samarbejde for at understøtte de frivillige initiativer i relation til FMK på bosteder og misbrugsområdet. Det anbefales konkret: 1. At der gennemføres aktiviteter med henblik på at opnå, at læger på misbrugsområdet registrerer udleveret medicin i FMK fra første kontakt med patient. Dette kan håndteres i FMK og handler alene om arbejdsgange og registreringspraksis. 2. At den nuværende kommunikation og information om FMK evalueres med bosteder og misbrugsområdet for øje, og at der på denne baggrund igangsættes aktiviteter med henblik på, at gøre information om FMK og erfaringer med FMK mere synlig og aktiv. 3. At der faciliteres netværksaktiviteter med henblik på at dele erfaringer og læring imellem institutioner. 4. At det vurderes, på hvilke områder, det kan give størst nytte at levere værktøjer og evt. sparring i form af fx implementeringsplaner, modeller for organisering af medicinopgaver, arbejdsgange, etc. således at institutionerne kan få mere direkte og aktiv hjælp og ikke skal starte forfra, når man skal implementere FMK. 5. At der etableres et overblik over eksisterende relevante it-systemer og deres FMK parathed, således at institutioner, som ér eller skal i gang med en systemudskiftning, har et godt grundlag at vurdere deres systemanskaffelse på. 6. At det for de ovenstående aktiviteter anerkendes, at der er så væsentlig forskel på situation og behov på bosteder og misbrugsområdet, at aktiviteter bør målrettes de to områder hver for sig. 18
Analyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet. E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016
Analyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016 Indhold Analyse af FMK på bosteder og misbrugsområdet 1. Baggrund, formål og status 2.
Læs mereStatus FMK. Alice Kristensen. 29. Maj 2017
Status FMK Alice Kristensen 29. Maj 2017 2 Certificeringer og roadmap 3 Roadmap 4 Roadmap fortsat RM har meget tidligt i processen søgt dispensation til 19.11.2017 Følgende firmaer bliver ikke klar til
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mere2. møde i følgegruppen for implementering af FMK på rusmiddelområdet. Onsdag den 5. september 2018
2. møde i følgegruppen for implementering af FMK på rusmiddelområdet Onsdag den 5. september 2018 Dagsorden Velkomst og præsentationsrunde Status fra MedCom Fælles diskussion omkring pilot-/analyseprojektet
Læs mereFMK i kommunerne: Kommunernes parathed & KKR/KL samarbejde. Juni 2013
FMK i kommunerne: Kommunernes parathed & KKR/KL samarbejde Juni 2013 Overordnet plan for FMK impl. Integrationsprojektet Pilotprojekt med 3 pilotkommuner og 3 EOJleverandører Mobilisering Mobilisering
Læs mereFMK ERFA-møde. Onsdag den 15. marts Marianne Nielsen, Iben Søgaard & Karina Hasager Hedevang, MedCom
FMK ERFA-møde Onsdag den 15. marts 2017 Marianne Nielsen, Iben Søgaard & Karina Hasager Hedevang, MedCom Agenda 1. Velkomst 2. Kort status fra MedCom, hvad er der sket siden sidst? 3. Orientering fra de
Læs mereDet er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.
U D K A S T T I L R E SULTATKONTRAKT Den 23. august 2013 Ref XX Weidekampsgade 10 Implementering af FMK i kommunerne Projekt 4.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er
Læs mereImplementering af det Fælles Medicinkort. Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL
Implementering af det Fælles Medicinkort Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL Hvad betyder det for en kommune at komme på FMK? Når en
Læs mereSødisbakkes instruks for medicinhåndtering
1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer
Læs mereAnalyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet.
Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. 1. Baggrund MedCom hjemmepleje-sygehusstandarderne benyttes i dag i kommunikationen mellem kommunens hjemmepleje/hjemmesygepleje
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereHåndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)
Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Helen Kæstel sygeplejechef Aalborg Kommune Kirsten Damgaard projektleder FMK Aalborg Kommune
Læs mereStatus på og implementering af FMK i almen praksis & kommuner
MedCom Danish Centre for Health Telematics Status på og implementering af FMK i almen praksis & kommuner Alice Kristensen alk@medcom.dk Karina Hasager Hedevang khs@medcom.dk Status på FMK_PRIMÆR 2013 Projektets
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereFMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet
FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet Onsdag den 4. maj 2016 Karina Hasager Hedevang, Konsulent FMK i kommunerne Status på implementering af FMK i kommunerne fra projekt til drift Status på
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereOverførelse af ordination samt dispensering og administration
Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mere2. Supportforummøde Alice Kristensen MedCom
2. Supportforummøde 07.03.2017 Alice Kristensen MedCom alk@medcom.dk 2 Dagsorden Velkomst og beskeder v. Alice Datosæt i FMK v. Marianne Behandling start og slut Dosering start og slut LPS-vejledninger
Læs mereBosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Bosteder - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs merePsykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel
Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereHøringssvar vedr. Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs merepersonlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af
Kvalitetskrav til private leverandører af personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice September
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereReferat fra 1. møde i følgegruppen for implementering af FMK samt beskedudveksling på misbrugsområdet
Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: 6543 2030 Mobilnr.6178 1877 ibs@medcom.dk www.medcom.dk Dato 26.04.18 Vor ref. IBS Referat fra 1. møde i følgegruppen for implementering af FMK samt beskedudveksling
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 546717 Dato: 20-02-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereTemadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk
Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereLedelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis
Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereUddrag af udkast til: Masterplan for Digitalisering af Social- og Sundhedsområdet i Ballerup Kommune
Devoteam A/S Lyngbyvej 2 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel +45 20 45 07 00 E-mail info.dk@devoteam.com www.devoteam.dk 18. februar 2015 Uddrag af udkast til: Masterplan for Digitalisering af Social- og Sundhedsområdet
Læs mereAnbefalede arbejdsgange
Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.
Læs mereAnalysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.
Projekt 1 Analyse af udbredelse af MedCom standarder (7.2.1.f) Målet med analyseprojektet er at skabe et overblik over anvendelsesgraden af MedCom-standarder samt at komme med input til en mulig udbredelse
Læs mereBeskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn
REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering
Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Rehabiliteringscenter Strandgården Region
Læs mereFælles retningslinjer for medicinhåndtering på socialområdet
Fælles retningslinjer for medicinhåndtering på socialområdet ------------------------------------------------------------- Fælles retningslinjer på socialområdet På det sociale område i Randers Kommune
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereBilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap
Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater
Læs merekommunens forebyggelsestilbud
29-09-2017 Henvisning til kommunens forebyggelsestilbud Rapport omkring spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2017 Indhold 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Metode... 3 3.1 Praktiserende læger...
Læs mereHenvisning til kommunal forebyggelse
Henvisning til kommunal forebyggelse MedCom-temadag mandag d. 14. marts 2016 Bo Gandil Jakobsen, Bo.gandil@dadlnet.dk Lone Høiberg, lho@medcom.dk Historien Der sendes allerede henvisning til kommunal forebyggelse
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mere1. møde i følgegruppen for misbrugsområdet. Mandag den 23. april 2018
1 1. møde i følgegruppen for misbrugsområdet Mandag den 23. april 2018 Agenda Velkomst og kort præsentationsrunde v. Poul Erik Kristensen, KL Baggrund for mødet: Projekt i MedCom11 arbejdsprogram v. Karina
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Læs mereHvordan bliver kommunerne FMK-parate og hvad kan vi forvente hvornår?
Hvordan bliver kommunerne FMK-parate og hvad kan vi forvente hvornår? Juni 2013 Morten Thomsen, Devoteam Konsulent for KL Hvad betyder for en kommune at komme på FMK? Når en kommune er på FMK vil medicinskemaer
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
Læs mereFå mere ud af din medicin
Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereKommune projekter i MedCom /MedCom7
Kommune projekter i MedCom 2010-2011/MedCom7 Projektlinjer Hjemmepleje-sygehus Udbredelse standard for genoptræningsplaner Udbredelse elektroniske lægeblanketter Fødselsanmeldelse, børnedatabase Konsolidering
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDen Selvejende Institution Rørbæk Omsorgshjem
Den Selvejende Institution Rørbæk Omsorgshjem Reaktivt tilsyn, 2019 Aagade 52 9500 Hobro P-nummer: 27562809 Mariagerfjord kommune Dato for tilsynsbesøget: 14. januar 2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn
Læs mereÅrsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2017
Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2017 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Glostrup Kommune i januar 2018. Rapporten har til formål dels at dokumentere
Læs mereFMK ERFA-gruppe. Onsdag den 13. september Marianne Nielsen, Iben Søgaard & Karina Hasager Hedevang, MedCom
FMK ERFA-gruppe Onsdag den 13. september 2017 Marianne Nielsen, Iben Søgaard & Karina Hasager Hedevang, MedCom 2 Dagsorden Velkomst Kort status fra MedCom, hvad er der sket siden sidst? Kort status fra
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereNOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd
NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,
Læs mereÅrsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2018
Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 218 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Center for Sundhed og Velfærd i Glostrup Kommune i januar 219. Rapporten har til
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mere1. Indledning. 2. Tilsynsforpligtelsen. 3. Formål. Tilsynspolitik
Udkast til tilsynspolitik 2019 1. Indledning Glostrup Kommune har ifølge Servicelovens 151c pligt til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter 83, som er omfattet af reglerne om
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEn vejledning i korrespondancemeddelelsen til social- og misbrugsområdet i kommuner
MISBRUGSOMRÅDET SOCIALOMRÅDET En vejledning i korrespondancemeddelelsen til social- og misbrugsområdet i kommuner - i forbindelse med anvendelse af det Fælles Medicinkort eller anden digital kommunikation
Læs mereSundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereOverblik over handleplaner i Social Strategi
Overblik over handleplaner i Social Strategi Indsatsområde Handleplaner Bemærkninger Der skal udarbejdes en overordnet rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi på tværs af specialområderne. Kompetenceudvikling
Læs mereProjektinitieringsdokument (PID) FMK misbrugsområdet: Ibrugtagning af FMK og beskedudveksling via MedCom standarder
Projektinitieringsdokument (PID) FMK misbrugsområdet: Ibrugtagning af FMK og beskedudveksling via MedCom standarder 9. februar 2018 Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING...
Læs mereKKR-digitaliseringsmøde
KKR-digitaliseringsmøde Onsdag den 1. marts 2017 KL & MedCom Agenda 10.00-10.30 Kommunal udstilling af sundhedsoplysninger til borgere og pårørende via Sundhedsjournal 2.0 i regi af Sundhed.dk v. Bente
Læs mereRegion Syddanmarks ønsker til IT-governance
13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når
Læs mereUnderstøttelse af elektronisk kommunikation på psykiatri- og socialområdet
Understøttelse af elektronisk kommunikation på psykiatri- og socialområdet Samlet projekt med mål på kort og lang sigt implementeret via flere tiltag = Program 2 Understøttelse af elektronisk kommunikation
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereAnbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system
MedCom Anbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system Anbefalinger til hvordan medarbejdere på fx sociale bosteder, institutioner og misbrugsområdet kan anvende medicinoplysninger baseret på
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs merePlejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Maj 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Plejecentre - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereANALYSE DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF GRAVIDITETSFORLØB. Resumé
ANALYSE DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF GRAVIDITETSFORLØB Resumé Baggrund Sundheds-og Ældreministeriet har i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation igangsat en Analyse af digital løsning til graviditetsforløb.
Læs mere