Liv på lystavlen? på sporet efter en tidssvarende iwb didaktik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv på lystavlen? på sporet efter en tidssvarende iwb didaktik"

Transkript

1 Johannes Fibiger og Alice Bonde Nissen CELM Liv på lystavlen? på sporet efter en tidssvarende iwb didaktik D. 8. dec I november deltog vi i et seminar i IT byen Katrinebjerg (1), der havde interaktive læringsrum som tema. Seancen var overtegnet, og deltagerlisten fortalte, at der rundt om i auditoriet sad højtkvalificerede undervisere, der tog it og e læring alvorligt. De to oplægsholdere Ole Sejer Iversen og Rita Houmann demonstrerede et bredt spektrum af interaktive læringsrum og eksempler på praksis. Efterfølgende gik diskussionen på, om de nye interaktive tavler skaber en mere lærer og tavlestyret undervisning end den fra i kridttiden, hvor læreren stod ved tavlen og overhørte eleverne. Og her er vi fremme ved et af flere spørgsmål, når det gælder integration af ny teknologi i undervisningen. Skaber øget anvendelse af interaktive tavler automatisk mere læring, og anvendes de offensivt til at generere læreprocesser, hvor eleverne er (inter)aktive, eller defensivt til demonstration af et givent læringsindhold? Hvilken rolle spiller læreren i undervisning, der involverer anvendelsen af interaktive tavler, og hvilken rolle spiller tavlen i rummet? Hvordan skaber man egentlig et dynamisk rum? Kort sagt: Fokus for denne artikel er: Hvordan skaber vi liv på lystavlen? SMART BOARD: 60% 70% af markedet Cleverboard I Board Active Bord E Beam Mindboard Promedia Ligthning Interaktive Whiteboards Exact Board EDU board Polyvision I 1970 erne blev der bygget rigtig mange nye kommuneskoler, der alle havde et sproglaboratorium med bokse, Tandberg båndoptagere og headset, så eleven kunne lave imitationsbaserede drill øvelser. Imidlertid viste denne behavioristiske undervisningspraksis sig at generere meget lidt læring, så efter nogle år skrottede skolerne det dyrt indkøbte udstyr og skiftede til kommunikative undervisningsformer med funktionel anvendelse af sprog i konkrete situationer.

2 Side 2 Scener fra et laboratorium Teknologiske nyskabelser og mere isenkram i klassen skaber ikke nødvendigvis mere læring.(2) Sådan kunne man også forestille sig, at det kunne komme til at ske for første generation af interaktive tavler, men det er utænkeligt, at de potentielle muligheder, som teknologien rummer, ikke vil blive udnyttet i opdaterede versioner. Derfor er det nødvendigt at udvikle en tidssvarende iwb didaktik, sådan at vi bevarer fagligheden, dynamikken, samtalen og læringsindholdet i undervisningen. Ikke mindst gælder det om at omtænke læringsrummet, så den nye tavle ikke bare delvis erstatter den gamle, mens resten af møblementet forbliver uændret. For hvis man gør det, sker der ingenting. Vi skal væk fra den sædvanlige hestesko opstilling, der har indlejret en pseudodemokratisk 70 er pædagogik i sig. Undervisningen her bliver næsten altid gennemført ud fra følgende dramaturgi: 1. Programpræsentation 2. Læreroplæg og instruktion 3. Øvelser alene, parvis eller i grupper 4. Fremlægning og opsamling. Fordele Adgang til hele verden Webressourcer aktive Passer til nutidens børn Interaktivt Eleven og læreren kan ændre tavlen velegnet til præsentationer Sider kan gemmes og genbruges Muliggør vidensdeling Fint til modeller, mindmaps, film, lydfiler, multimedier og billeder Tilgodeser flere læringsstile Bedre it integration Sammenhæng mellem forberedelse og afvikling Enormt udviklingspotentiale Ulemper Kræver en del forberedelse og omlægning af undervisning Kan virke envejskommunikerende Anvendes for lidt interaktivt og kun med en elev ved boardet Modstand i lærergruppen Ændring af klasserummet For få iwb tavler på mange skoler Tavler hænger ubrugte Kræver ny evalueringskultur Anvendes kun som fremviser Mangel på software, læringsobjekter Problemer med konvertibilitet

3 Liv på lystavlen? Side 3 I sig selv er der intet galt med denne sekvensering af en undervisningslektion, men gentages den hver gang, bliver timerne forudsigelige og monotone. Der er næsten ingen dynamik eller bevægelse i rummet, og man aktiverer få elever/studerende. Dramaturgien afspejler indirekte bogkulturens tænkning i pensum og kvalifikationer, for timens mål er, at et stof bliver gennemgået og tilegnet. Man tilgodeser typisk kun den måde at lære på, som afspejler lærerens måde at undervise på. Det er især læringstilene se og høre, der stimuleres, mens der bliver meget lidt mulighed for at røre og gøre a propos tidens noget poppede udgave af Dunn & Dunns læringsstile og Gardners mange intelligenser. På ovenstående konference oplistede Ole Sejr Iversen, der er lektor ved Informationsog Medievidenskab på Århus Universitet, fem læringsrum med følgende karakteristika: Instruktive rum fx netbaseret instruktion, auditorium, manual Dialogbaserede rum fx klasseværelset, chatrooms, facebook, skype Nomadiske rum ud af huset og researche fx med mobiltelefon/kamera som medie Kropsaktive rum fx Møllevangsskolens interaktive gulv, gymnastiksale, fitness Multifaciliterede rum læringsrum, hvor alle medier potentielt kan inddrages i læringsproces

4 Liv på lystavlen? Side 4 Det er selvsagt vigtigt at klargøre, hvilket læringsrum man ønsker at skabe for sin undervisning. Et eksempel på et multifaciliteret læringsrum finder man i Rita Houmanns smartboardbaserede undervisning på Randers Statsskole. I sine engelskog dansktimer anvender hun følgende opstilling for teknisk udstyr i klassen: Centrum for klassens aktiviteter er det ene smartboard, (der om kort tid bliver til to!), hvorfra der selvfølgelig er internetadgang, hvilket er guld værd, når man underviser i engelsk, hvor man hele tiden har brug for elektroniske ordbøger og encyklopædier, artikelbaser og adgang til utallige hjemmesider. Via Synchron Eyes sørger læreren for, at eleverne ikke sidder og tjatter, spiller spil eller går på facebook. Det trådløse keyboard kan sammen med elevernes filer kobles på boardet, hvilket gør fremlægninger fra hver gruppe meget nemmere. Figur 2: En airliner gør det muligt at skrive tekst og markere på skærmbilledet Oppe på smartboardet kan eleverne oploade deres lektier, der alle er designet som notebook filer, anvende værktøjer og lave oplæsning, analyse og tekstfortolkning. Bogen som medie er helt ude af undervisningen. I stedet læser, lytter, ser og udtaler eleverne elektroniske tekster (e tekster), hvor der i forvejen er indtalt native speak som voice over, der kan aktiveres ved tryk på et ikon.

5 Liv på lystavlen? Side 5 Ved hjælp af filerne kan man lave ret sjove medskabende opgaver, hvor eleven illustrerer eller skriver om på en given tekst og fx laver sin egen tegneserie. Derfor er det helt nødvendigt at have en scanner i klassen, så alle filer kan gøres elektroniske. På samme måde er headsets vigtige for at kunne optage lyd, mens en airliner gør det muligt at håndskrive noter, tegne streger og modeller og markere tekst nede fra klassen. Eleverne gemmer deres produkter i en elektronisk portefolio, der er tilgængelig på skolens intranet, ligesom alle dagens interaktive tavler gemmes. Derfor kan ingen elev undskylde sig med, at man ikke var der eller ikke vidste, hvad man havde for. For undervisningsmaterialer, opgaver og noter er tilgængelige, hvad enten man sidder i en skihytte i Norge eller har lungebetændelse hjemme...elevernes såkaldte læringsstile tilgodeses. Når den interaktive tavle sender på flere kanaler, aktiveres forskellige kompetencer. Forskning har vist, at vi husker 20 % af det, vi læser, 30 % af det, vi hører, 40 % af det, vi ser, 50 % af det, vi siger, 60 % af det, vi gør og 90 % af det, vi læser, hører, ser, siger og gør. Hvis der bare er en gran af sandhed i de tal, er vi nået langt! Rita Houmann, lektor i dansk og engelsk ved Randers Statsskole Konklusionen er, at timernes dramaturgi ændres, og den i højere grad påvirkes af elevernes input. Bevægelsen i rummet er markant større, fordi eleverne på skift arbejder i grupper, på boardet eller deltager i diskussion. Og outputtet: Ja, det er ikke længere synkront, fordi eleverne ikke tvinges til at lære i takt.

6 Side 6 Fra den parallelle skole til blended learning I 1990 erne talte en række medieforskere med Birgitte Tufte i spidsen om mediernes såkaldte parallelle skole(3). I dette begreb lå, at børn med et dagligt medieforbrug på 6 7 timer faktisk lærte en masse både om mediet og en medieret virkelighed, der adskilte sig fra den formelle skoles skrift/bog orienterede praksis. Begrebet blev hurtigt udbredt og anvendt i alle efterfølgende mediedidaktiske fremstillinger, hvorfor det må være på tide at stille to spørgsmål. For det første: er der virkelig tale om parallelitet, dvs. to virkeligheder, hvis linjer ikke skærer hinanden? Og for det andet: Kan man betegne medierne som en skole, blot fordi der foregår en medlæring i anvendelsen af dem?

7 Fra den parallelle skole til blended learning Side 7 Svaret på det første spørgsmål er, at problemstillingen er stillet forkert op, fordi vi lever i et netværkssamfund. Det sociale system, der hedder skolen, ligger således ikke parallelt ved siden af en eller anden medievirkelighed, men iagttager og påvirkes af forskellige medier på kryds og tværs. Netværkslinjerne er således netop ikke parallelle, men interagerende tværlinjer, hvor der foregår en strukturel (op)kobling. Samtidig er medier ikke bare sociale systemer, der tilbyder kommunikation, men også noget, der er inde i skolen (fx blog, tv, radio, e mail, internet og intranet), og skolen underviser med det mål at skaffe viden og kunnen, dvs. kundskaber og færdigheder. Det kan kun ske gennem medier, fx ved hjælp af tale, tekst, billeder osv., dvs. medieret. Så når Tufte taler om mediernes parallelle skole, er det altså de elektroniske medier, hun hentyder til, der ikke indgår i samme omfang i skolen som i børns fritidsliv. Men det er så spørgsmålet, om de skal det, for man må da vælge medier ud efter deres læringspotentiale. Når børn vælger de elektroniske medier i fritiden, er det jo netop, fordi de er underholdende, og fordi de er velegnede til spil, film, musik og kommunikation med jævnaldrende. Men skolen er jo netop et formelt læringsrum og skal derfor bl.a. ifølge pædagogen Thomas Ziehe tilbyde noget andet end fritidslivet og kreere god anderledeshed (4). Det andet spørgsmål til mediernes parallelle skole : Kan man betegne medierne som en skole, blot fordi der foregår en medlæring i anvendelsen af dem, må besvares med, at medierne netop ikke udgør et socialt system, som kan kaldes skole, men en række funktionelt uddifferentierede kommunikationssystemer, der tilbyder forskellige medierede varer, fx nyheder, leksika, underholdning, viden mv. Man kan sagtens lære noget ved at opsøge medierne, men ofte er det en ubevidst medlæring, der finder sted og ikke en tilrettelagt fokuseret læring.

8 Fra den parallelle skole til blended learning Side 8 Derfor kan medierne sagtens bidrage med viden om verden, og håndteringen af medier som fx computerspil og chat kan give eleverne en række færdigheder, hvoraf nogle er relevante for skolen, andre svære at overføre. Det afgørende bliver derfor at kvalificere brugen af medier i skolen og gøre eleverne til kvalificerede mediebrugere i det hele taget. Som løsning på dette problem foreslår Birgitte Tufte, at man anvender den såkaldte zig zag model, hvor eleverne skiftevis producerer og analyserer video. Ud fra en imiterende og eksperimenterende fase følger analytiske faser, der kobles med redskaber som fx storyboards og iagttagelse af professionelle analyser med det mål at nå en overskridelsesfase, hvor eleverne dels bliver bevidste om mediets sprog på en kreativt skabende måde dels bedre analytikere. I dag er fokus flyttet. Video er blevet hverdag, og enhver elev i 6. klasse har lavet sin første kortfilm og kan i øvrigt optage film på sin mobil og klippe dem sammen i Movie Maker eller mere avancerede programmer. Derimod taler man inden for mediedidaktikken om blended learning, et amerikansk begreb, der henter sig navn fra den kognitive semantik, hvor man i årevis har arbejdet med blending, dvs. den begrebsmæssige blanding af begrebsrammer og ords billed og realplaner, som det fx kendes fra de kognitive metaforer (5). Helt overordnet handler blended learning om følgende fire spørgsmål:(6) Hvordan vil jeg organisere mit læringsrum? Hvordan vil jeg organisere mit læringsmiljø? Hvad er det for en form for viden, de studerende skal tilegne sig, og hvilken pædagogisk arbejdsform vælger jeg at organisere undervisningen ud fra? Hvilke læringsressourcer skal understøtte mit læringsdesign?

9 Side 9 Fra den parallelle skole til blended learning Som det fremgår, er fokus flyttet. Medierne er ikke længere noget fremmed, der skal integreres, og som man er bange for. Modstanden er altså ikke længere fremmedgørelse som i den såkaldte kanyleteori (7), men mere et spørgsmål om funktionalitet og en bevidsthed om, at læringsrummet ikke er neutralt, men tværtimod med Foucault et socialt magtrum med bestemte adfærdskodeks, der kan virke bremsende for udvikling og læring. Derfor er opgaven i dag at anvende teknologien hensigtsmæssigt og tilrettelægge undervisning og skabe læringsobjekter, der tilgodeser frugtbare processer. Derfor skal man kombinere nye og gamle undervisningsformer, både det fysiske nærvær i samtalen og de virtuelle muligheder, som fx smartboardet åbner for. Det skaber en række dilemmaer, som vi skal se på i næste afsnit.

10 Fra lærebogs til tavlestyret undervisning Side 10 Den kommunikation, der foregår i et klasserum, består ifølge sociologen Niklas Luhmann af tre dimensioner, nemlig valg af information, meddelelsesform og forståelsesramme (8). Det betyder, at undervisningen står og falder med de valg, som læreren træffer i tilrettelæggelsen af undervisningen, når det gælder læringsobjekter (filer, design, stof, opgavetyper), læringsresurser (teknologier, værktøjer) og læringsmiljø (læringsrum, virtuelle design). Når man, som lektor Rita Houmann fra Randers Statsskole begrænser anvendelsen af bøger og arbejder med e tekster, der understøttes af bærbare computere, smartboards og webcam/headsets, skaber man et andet rum. I første generation af Internettets historie så man world wide web som en informationsresurse, og afledt heraf kaldte man samfundet for informationssamfundet. I internettets version 2,0 er man i dag optaget af interaktion og brugergenererede medier, som fx Facebook, You Tube og My Space. De nye medier er altså ikke bare opbevaringsbokse af information eller redskaber til databehandling, men mere end det, fordi de også former den måde, vi ser og oplever på, dvs. den mentale meidekonvergens. Lektor Bo Steffensen træffer derfor tyrens øje, når han formulerer følgende paradoks: Påstand: De nye medier og især it er kun redskaber. Det er forkert. Disse teknologiske ændringer har så kraftig indvirkning på vores kultur, at selve kulturen ændres. Påstand: De nye medier og især it er kun redskaber. Det er rigtigt. Men fordi de kun er redskaber, er de ændringer, de afstedkommer, ikke tekniske løsninger på ændringer i samfundet. De skaber de ændringer, de ikke er løsningen på. (9) Citatet er sigende for de misforståelser, der opstår, når medier i skolen og e læring bliver løsningen på alt fra mangelfulde resultater i Pisarapporterne til erhvervslivets efterspørgsel af bestemte kompetencer. For når det gælder medieret undervisning, handler det om at træffe kvalificerede valg for de læreprocesser, der skal fremskyndes. Medierne er således i sig selv ikke løsningen, men et af en række parametre

11 Fra lærebogs til tavlestyret undervisning Side 11 i et komplekst samspil. Derfor må læreren stille sig en række spørgsmål, som eksemplarisk formuleres af Carsten Gynther sådan her (10): Giver mediet den studerende mulighed for at iagttage lærerens kommunikation? Giver mediet læreren mulighed for at iagttage den studerendes forståelse? Giver mediet den studerende mulighed for at iagttage andre medstuderendes forståelse? Giver mediet mulighed for, at den studerende kan iagttage sin egen forståelse? Giver mediet mulighed for, at den studerende kan differentiere i valg af informationer (vidensdybde) og i valg af meddelelsesformer? Giver mediet læreren mulighed for at organisere kommunikationen på tværs af lærer/studenter relationen, fx i gruppe og projektarbejder? Figur 3: Parametre i blended learning Der skal kort sagt træffes en række valg, der kan indeholdes i figur 3. (11) For at kunne undervise med interaktive tavler må læreren have en didaktisk kompetence, hvilket hos Erling Lars Dale (12) defineres som evnen til at planlægge, gennemføre og vurdere undervisningen samt reflektere over dens teoretiske grundlag. Læreren skal altså have indsigt i læringsresursens didaktiske potentiale, kunne udvælge læringsobjekter, opstille mål,

12 Fra lærebogs til tavlestyret undervisning Side 12 vælge arbejdsformer og lave forløb, før man underviser, kunne formidle og igangsætte eleverne i undervisning og kunne korrigere den, hvis den viser sig at være uhensigtsmæssig. Endelig skal læreren kunne forholde sig kritisk vurderende til såvel undervisningens læringsobjekter, organisation, design og mulige læringsoutput. Denne didaktiske tænkning kan omsættes i følgende trekanter: Den første involverer e tekster, lærer og elever, den anden overliggende trekant har vinklerne faglighed, didaktik og metodik. Det faglige niveau handler om, at læreren selv skal kunne håndtere såvel analyse som produktion af e tekster og have en solid viden om den faglige substans og mediernes didaktiske muligheder. Det mediedidaktiske niveau omhandler, hvad der skal læres, hvordan undervisningen skal organiseres og eleverne lære, og hvorfor noget skal læres, dvs. en kritisk refleksion over mål, indhold, metode, produkter og evaluering. At tænke didaktisk fordrer derfor, at man kan tænke sit fag i relation til de læreprocesser, der skal tilrettelægges. Og at man respekterer elevernes forskellighed og læringsstile. Ved metodik forstås de metoder (og overvejelserne over dem), der bringes i anvendelse i forbindelse med det valgte undervisningsstof under hensyn til den enkelte elevs faglige formåen, dvs. det beredskab, hvormed denne læser, forstår, analyserer, fortolker og producerer e tekster. E tekster Metodik Faglighed Elever Lærer Didaktik

13 Fra lærebogs til tavlestyret undervisning Side 13 I den traditionelle tavleundervisning, hvor læreren docerede et stof og overhørte eleverne i det, blev lærerstyret undervisning hurtigt et skældsord i bedre pædagogiske kredse. Men senere blev begrebet lærerstyring omdefineret af bl.a. læseforskeren Jørgen Frost (13), der så læsebogsstyret undervisning som et større problem, fordi læreren her ubevidst fulgte andres valg i stedet for at træffe sine egne. Derfor skulle læreren ifølge Frost genvinde autoriteten som den, der træffer kvalificerede valg om undervisning ud fra ovenstående dilemmaer. Risikoen ved interaktive tavler er, at man går over til en tavlestyret undervisning, hvor brugen af boardet kommer til at diktere læreprocesser og læringsobjekter. Derfor skal interaktive tavler hele tiden bruges i samspil med andre medier, for al undervisning er med Luhmann medieret, dvs. at læring indebærer forståelse af et medieret indhold. Desuden er det altid læreren, der inden for ministerielt definerede rammer har ansvaret for undervisningen. Det betyder, at floskler som ansvar for egen læring ikke holder. Til gengæld skal læreren distribuere ansvaret, dvs. skabe læringsprocesser, der forpligter eleverne til at deltage. Her åbnes der rig mulighed for anvende gode didaktiske ideer fra kollaborativ læringsteori (14). Og så skal læringsrummet være fleksibelt, så det kan ændres efter, hvad der arbejdes med. Det nytter ikke noget med faste opstillinger, og allerbedst er det, hvis boardet er monteret på hjul og kan placeres forskelligt efter opgaven.

14 Billeder på tavlen Side 14 I dag har over tusind skoler anskaffet sig interaktive tavler, og i 2007 udgjorde det numeriske antal 4500 boards, hvilket formentlig betyder over 5000 interaktive tavler i dag. Når det gælder antal og udbredelse, er vi stadig langt efter de angelsaksiske lande, hvor der alene i England anvendes over tavler. Her viser effektforskningen, at kurser og efteruddannelse er helt afgørende for tavlernes succes, og at vidensdeling mellem lærerne er helt nødvendig. Derfor findes der i England og USA flere platforme, hvor lærere lægger deres undervisningsfiler ud til fri afbenyttelse. Et andet problem er konvertibilitet, fordi der findes en række forskellige boards på markedet. Som i videoens barndom kan de hedde noget forskelligt, ligesom VHS og Betamax dengang sloges om formatet. Men fælles for det nye medie er en projektor, en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer.og hvilken forskel gør det så? Ja, svaret er, at man kan trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen. Men kan man ikke alt dette med en bærbar computer og en projektor på et lærred?

15 Billeder på tavlen Side 15 Jo, forskellen er, at eleverne interaktivt kan anvende en række redskaber til at omforme den eksisterende tavle, der nu rummer langt mere avancerede filer end lærerens kragetæer. Og man kan gemme de sider, man producerer, ligesom lærerne hjemmefra kan forberede de tavler, som eleverne skal anvende. Det, der skal til, er dels udvikling af undervisningsmaterialer dels en ny interaktiv didaktik. Her er forlagene en bremseklods, fordi de er forsigtige med at udvikle undervisningsmateriale til de interaktive tavler. Dels fordi der findes forskellige typer ikke konvertibelt software, dels fordi piratkopiering er en overhængende risiko. På den didaktiske front er der flere udviklingsarbejder i gang om integration af de nye tavler. Bl.a. på Center for E læring og Medier i Skejby, hvor vi (artiklens forfattere) arbejder på at udvikle læringsobjekter og en tidssvarende didaktik. Man kan naturligvis ikke skabe en interaktiv tavleundervisning fra dag til dag. En sådan iwb didaktik må forankres i fagene og bindes til konkrete stofområder, hvor det giver mening at udnytte alle de interaktive muligheder. I første omgang vil vi fokusere på indsatsområdet billedlæsning, hvor smartboardets værktøjer relativt nemt kan anvendes med stort fagligt udbytte. Titlen på vores projekt skal derfor ses i det lys, at vi gennem den interaktive tavle kommer ind og ser, samtidig med at vi kan aktivere værktøjer som farvecirkler, gyldne snit, forgrund, mellemgrund og baggrund, samt perspektiv og beskæring. Vores mål er både at udvikle værktøjer, opgavetyper og didaktisk tænkning til glæde for såvel lærerstuderende som praktisk folkeskoleundervisning. Det første trin er didaktisk og innovativ udvikling af visuel kommunikation i form af faste billeder i et iwb læringsmiljø det næste trin består i at raffinere og udvikle produkt og didaktisk refleksion, således at arbejdet åbnes mod nye faglige og didaktiske dimensioner.

16 Billeder på tavlen Side 16 En anden grund til at billedlæsning er oplagt som pilotprojekt er, at det er et tværfagligt emne, som indgår i næsten alle fag. Det skyldes, at vi lever i en billedkultur, så ikke kun billedkunstfaget, men også fag som geografi, fysik, samfundsfag, historie og pædagogiske fag må forholde sig til billedlæsning. Hvorfor? Fordi vores virkelighed er medieret, dvs. baseret på billedbårne medier, som et gennemsnitligt barn bruger 6 7 timer på dagligt. Det er vores oplevelse, at der er meget stor afstand mellem den undervisning i billedlæsning, som vi udfører på seminariet, og den praksis som er fremherskende i folkeskolen. Dette projekt vil kunne bygge bro mellem disse institutioner, fordi det billedlæsningsprojekt, vi vil udvikle i form af software, materialer og didaktik, vil kunne anvendes begge steder. Det drejer sig om at skabe liv på lystavlen, så der er en didaktisk score, men ikke om at blive en slave af interaktive tavler. Målet er at opbygge en kultur, hvor tavlen bliver en del af klassens læringsresurser, og hvor de interaktive muligheder udnyttes, hvor de giver mening. Johannes Fibiger (f. 1962) er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA University College. Er medforfatter til en række artikler og bøger, senest Litteraturens huse (2008). Alice Nissen (f. 1965) cand.mag. i Dansk og Retorik lektor og pædagogisk itkoordinator ved VIA University College. Projektkoordinator for webfortællingen: Jordens Diamant (2005)

17 Noter Side 16 1: Seminaret Digitale medier og interaktive læringsrum, tirsdag den , Center for IT og Læring. InCuba Science Park. Århus Universitet. 2: Se i øvrigt om sproglaboratoriernes genkomst i Bente Meyers artikel: Remediering og redidaktisering Sproglaboratoriet tur-retur in Andreasen, L.B., Meyer, Bente & Rattlev, Pernille (2008): Digitale medier og didaktisk design brug, erfaringer og forskning p : Birgitte Tufte: TV på tavlen - om børn, skole og medier. Akademisk forlag side : Thomas Ziehe: God anderledeshed in Anne Knudsen & Carsten Nejst Jensen: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø og Balzer : Se fx Lakoff, George & Johnson, Mark (2002): Hverdagens metaforer eller Bundgaard, Peter (red) (2003): Kognitiv semantik. 6: Gynther, Karsten (2005): Blended Learning p : Se Iversen, Gurli Bjørn m.fl.(2002): Mediedidaktik. 8: Se bl.a. Qvortrup, Lars (2001): Det lærende samfund og Gynther, Karsten (2005): Blended Learning p : Steffensen, Bo (2004): Medier og læring p : Gynther, Karsten (2005): Blended Learning p : Gynther, Karsten (2005): Blended Learning p : Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og professionalitet. Klim. 13 Frost, Jørgen (2003): Principper for god læseundervisning. Psykologisk forlag. 14: Se fx Kagan, Spencer & Stenlev Jette (2007): Cooperative learning, Sahlberg, Pasi (2004): Samarbejde om læring. og Agertoft, Annelise (2003): Netbaseret læring.

18 Litteratur Side 17 Agertoft, Annelise, Inge Bjørnshave, Jørgen Lerche Nielsen og Lis Nilausen (2003): Netbaseret kollaborativ læring en guide til undervisere. Billesø & Baltzer. Andreasen, L.B., Meyer, Bente & Rattlev, Pernille (2008): Digitale medier og didaktisk design brug, erfaringer og forskning. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Andreasen, L.B. (2004): Samarbejde i virtuelle læringsmiljøer med skriftlig dialog som interaktionsform. Ph.d. afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bundgaard, Peter (red) (2003): Kognitiv semantik. Haase. Bundsgaard, Jeppe (2006): Danskfagets it didaktik. Gyldendal. Brauer, Jeppe (2008) : Læringspotentialet i den interaktive tavle. Dafolo. Brauer, Jeppe (2007) : Skolen i en digital omstillingsproces. Kroghs forlag. Collin, Finn (2003): Konstruktivisme. Samfundslitteratur. Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og professionalitet. Klim. Frost, Jørgen (2003): Principper for god læseundervisning. Psykologisk forlag. Gage, Jenny (2004): How to Use an Interactive Whiteboard Really Effectively in Your primary Classroom. Gynther, Karsten (2005): Blended Learning. Unge pædagoger. Iversen, Gurli Bjørn m.fl.(2002): Mediedidaktik. Dansklærerforeningens forlag. Kagan, Spencer & Stenlev Jette (2007): Cooperative learning. Malling Beck. Lakoff, George & Johnson, Mark (2002): Hverdagens metaforer. Hans Reitzels Forlag Qvortrup, Lars (2001): Det lærende samfund. Gyldendal. Sahlberg, Pasi (2004): Samarbejde om læring. Akademisk forlag. Sprogforum nr. 38 (2006) E læring og m læring Steffensen, Bo (2005): Medier og læring. Kroghs forlag. Strategisk netværk (2003): Bedre uddannelser: Øget innovation og økonomisk vækst Status og perspektiver, Undervisningsministeriet. Tufte, Birgitte (1998): Tv på tavlen. Akademisk forlag. Tufte, Birgitte (2007): Tv på tavlen på ny. DR. Ziehe, Thomas (2004): God anderledeshed in Knudsen, Anne & Jensen, Carsten Nejst: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø og Baltzer.

Farvel til kridttavlen

Farvel til kridttavlen Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger CELM Farvel til kridttavlen D. 8. dec. 2008 I disse år sker der en stille revolution i klasselokalerne. Over 1000 skoler har anskaffet sig interaktive tavler og vinket

Læs mere

Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor 22 Vore dages børn og unges nære forhold til social software, mobile enheder og computeren er en gigantisk ressource, som blot

Læs mere

Evalueringen kvalificeres,

Evalueringen kvalificeres, Alice Bonde og Johannes Fibiger Lars Peter BechNissen Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Alice B. Nissen & Johannes Q. Fibiger Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen Tavleundervisning

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL christine pilegaard larsen Medier og medieundervisning Gylden dal Medier og medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen 1. e-udgave,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte

Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte Thomas Würtz Jensen Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Refleksioner det virtuelle univers Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Fremtidens Undervisnings facilitet

Fremtidens Undervisnings facilitet Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen

Læs mere

i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION

i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION For at tilpasse og integrere teknologi og medier med andre oplevelser og muligheder skal små børn have adgang til

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere