Læsecenter Herning. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsecenter Herning. Indhold"

Transkript

1 Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6 Forældrenetværk...6 Læreren...7 IT-advokater...8 Læsevejlederen...8 Nøglebidrag, som læsevejledere bør yde i ordblindeindsatser:...8 Skoleledelsen...9

2 0. Indledning Børn og unge, der er ordblinde, udgør en betydelig del af danske skoleelever, som for de flestes vedkommende - med den rette undervisning og støtte i brug af IT-redskaber - kan gennemføre deres uddannelse i folkeskolen, en ungdomsuddannelse og fortsætte med en videregående uddannelse og/eller blive en del af det danske arbejdsmarked med samme muligheder, rettigheder og pligter som alle andre borgere. Formålet med, at etablere Læsecenter Herning er, at sikre at børn og unge i Herning får den rette undervisning og hjælp ved at understøtte kommunens skoler i at løfte den faglige kvalitet i for at inkludere og undervise ordblinde elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Herning Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger på principperne om social og faglig inklusion, hvor målet er, at eleven oplever sig fysisk, aktivt socialt og opgavemæssigt inkluderet. Visionen er, at alle børn skal være en del af fællesskabet og både værdsætte og blive værdsat. Målet er ligeledes, at Herning Kommune er en dysleksivenlig kommune, hvor ordblinde elever oplever at de får den hjælp der er nødvendig. 1. Modellen for Læsecenter Herning. Læsecenter Herning er et virtuelt center, der består af et samarbejde mellem kommunens skoler og forvaltningen om at styrke de enkelte skolers kompetencer til at udrede og undervise børn og unge, der er ordblinde. Udgangspunktet er, at børnene fortsat indgår i årgangsklasserne, og at de kan udredes og understøttes i at håndtere læsevanskeligheder på deres lokale skole. Den målrettede undervisning i kompenserende strategier og redskaber til at kompensere for læsevanskeligheder kan afvikles som individuelle forløb, i smågrupper eller klassebaseret. Hensigten er, at elever med læsevanskeligheder fastholdes i deres basisklassers undervisningsforløb. Forudsætningen for, at denne decentrale model får en markant positiv effekt på elevernes læsefærdigheder, er at der er øget bevidsthed og lokal prioritering af indsatsen fra skolebestyrelse og ledelse. Det betyder for det første, at den enkelte skole bør have en læsehandlingsplan, der indeholder en beskrivelse af skolens praksis for udredning, forældreinddragelse og kompenserende undervisning af elever med læsevanskeligheder.

3 Dernæst er det vigtigt, at der lokalt er kompetencer til udredning og rådgivning af forældre og kollegaer om ordblindhed og kompensationsmuligheder. Endelig er det for det tredje vigtigt med lokale kompetencer til at lave målrettede undervisningsforløb i strategier og værktøjer for elever og lærerkollegaer. På tværs af de enkelte skoler er det vigtigt, at der sker en udveksling af viden og praksis. Det kan bl.a ske via de eksisterende netværk mellem skoleledere, it- og læsevejledere. Desuden bør der arbejdes på et praksisbaseret kompetenceløft af faglærernes fagdidaktiske redskaber til undervisning af ordblinde. Endelig bør etableringen af Læsecenter Herning også indeholde et løft i dataunderstøtning. Bedre data skal sikre, at de enkelte skoler har viden om, hvor mange elever der er testet ordblinde, tydelighed om indsatserne og viden om effekten af den målrettede indsats. Relevante effektmål kunne være progressionsmål i mellemtrin suppleret med et mål om uddannelsesparathed i udskolingen. En mere ambitiøs plan kunne indeholde at de nationale trivselsmålinger differentieres ud fra forskellige elevgrupper. 2. Organisering på Læsecenter Hernings projektskoler. Modellen for Læsecenter Herning bygger videre på de positive resultater, der er opnået med Herning Kommunes satsning gennem de seneste år, hvor der er opbygget betydelige kompetencer omkring udredning og undervisning af elever med læsevanskeligheder, herunder satsningen med at der på alle skoler er uddannet læsevejledere. Derudover bygger modellen videre på erfaringerne og resultaterne fra ordblindeprojekterne på Hammerum, Lundgård og Sunds- Ilskov skoler, der startede august Forudsætningen for, at den decentrale model for Læsecenter Herning får en markant positiv effekt på elevernes læsefærdigheder, er at det vedvarende prioriteres. Det betyder, at der skal prioriteres midler, så der på hver af projekt-skolerne kan etableres en funktion dedikeret til at omsætte den lokale handleplan, bidrage til at koordinere indsatsen for skolens læsevejledere og støtte kolleger i udviklingen af undervisningsforløb, der er tilgængelig og understøtter elever, der har læsevanskeligheder. Derudover er det vigtigt, at IT- vejlederne har mulighed for at fungere som it - advokater. Det vil sige, at der etableres en funktion, der understøtter, at kompenserende IT implementeres og anvendes i almenundervisningen.

4 3. Tidsplan for implementering af Læsecenter Herning, fase 1 Det anbefales, at implementeringen ikke foregår fuldskala men faseopdelt, dels for at sikre en mere intensiv understøtning af de involverede skoler og desuden for at erfarings-opsamling og justeringer indarbejdes som del af udbredelsen til nye skoler. Følgende model for faseopdelingen foreslås: August 2017: Hammerum, Lundgård, Sunds-Ilskov, + fire nye overbygningsskoler Det bør være en forudsætning, at Læsecenter skolerne i det andet år som projektskole udvider indsatsen til også at gælde fødeskolerne, så et samarbejde om testapparat og læseindsatser bliver koordineret skolerne imellem. 4. Succeskriterierne for Læsecenter Herning. Med etablering af Læsecenter Herning er det ambitionen, at elever med læsevanskeligheder fremadrettet tilbydes en undervisning og støtte i brug af IT-redskaber, så de kan gennemføre deres uddannelse i folkeskolen, en ungdomsuddannelse og fortsætte med en videregående uddannelse og/eller blive en del af det danske arbejdsmarked med samme muligheder, rettigheder og pligter som alle andre borgere. På det konkrete niveau er ambitionen, at bidrage til; At eleven bevarer eller genvinder lysten til læring. At eleven opnår selvindsigt, selvværd og erkendelse i forhold til faglig læring. At introducere og øge elevens bevidsthed om mulighederne i brugen af kvalificerende IT-redskaber, for der igennem at øge elevens læse- og skrivekompetencer. At eleven i klassen har mulighed for at tilgå samme viden som resten af klassen ved hjælp af de kvalificerende og supplerende IT-redskaber. At eleven opnår gode og selvstændige arbejdsvaner. At lærerteamet omkring klassen både teknisk og didaktisk på bedste vis kan inkludere den ordblinde elev. At oplyse forældrene omkring ordblindhed, og give dem indblik i kursusindholdet, samt skabe mulighed for et netværk ordblinde-forældrene imellem.

5 5. Hvad kræver det af de enkelte aktører? Ifølge dansk forskning er der i gennemsnit 2-3 ordblinde elever i hver klasse. Det anslås at op mod 20 % af alle voksne har så betydelige læsevanskeligheder at de er funktionelle analfabeter, og heraf vurderes det, at godt 8 % af den voksne danske befolkning, er ordblinde. For at ændre den situation må der sættes ind på en række niveauer. a. Elevniveau. Når eleven får at vide, at man er ordblind, kan det tage tid at vænne sig til det. For de fleste er det en lettelse, fordi de får en forklaring på, hvorfor det bliver ved med at være svært at læse og stave trods øvelse og ihærdig arbejdsindsats. Eleven kan oftest blive bedre til at læse og stave, det kommer bare til at tage længere tid. Ved hjælp af læse- og skriveteknologi hjælpes eleven til bedre læsning og stavning. - Nøglebidrag som elev At arbejde for at blive bedre til at læse og stave ord. At samarbejde med lærerne og bede om feedback på læringen. At læse selvstændigt og aldersvarende ved hjælp af f.eks. Notas netbibliotek. At lære strategier til læseforståelse. At bruge kompenserende it. At samarbejde med lærerne At acceptere ordblindhed, og at vide hvad ordblindhed er. At have forventninger til og tro på, at uddannelse og job er en mulighed. - Udvalgte elever indgår i IT-patrulje IT-patruljen er forum, hvor elever i læse- og stavevanskeligheder får undervisning i og vedvarende støttes og guides i at anvende kompenserende IT-hjælpemidler. Det vil typisk være skolens IT-advokat, der underviser IT- patruljen.

6 Målet er; At få eleverne klædt så godt på, at de selv kan undervise og støtte yngre elever. At eleverne blive rollemodel. Fordele for skolen ved at have IT-patruljen: En måde at sikre at elever, der får udleveret/adgang til kompenserende IThjælpemidler, får undervisning i brugen af hjælpemidlerne. Understøtter vedvarende brug af kompenserende IT i fagene. b. Forældreniveau. Elever der har læsevanskeligheder er på konstant overarbejde. Elever der er i gang med et forløb på en dysleksivenlig skole er på ekstra overarbejde, fordi der er så meget fokus på deres udvikling, og fordi de sættes i en situation, hvor man kan forlange den samme stofbearbejdning af dem, som man forlanger af deres kammerater i skolen. Mange af eleverne har tidligere været vant til, at der blev planlagt differentieret for dem i forhold til krav om omfang af læse- og skrivestof. Det er derfor meget afgørende, at forældrene sørger for og støtter op om, at eleven bruger sine ressourcer på læse- og skriveområdet i dagligdagen. - Nøglebidrag som forælder: At samarbejde med skolen og barnets lærere og have klare forventninger til barnets skoleforløb. At være barnets advokat ved mistanke om ordblindhed. At lade barnet vise, hvad det kan og har lært. At være en rollemodel, der også læser. Det er knapt så vigtigt, hvad man læser, som at man læser. At støtte og opmuntre barnet, så det føler sig værdsat og inkluderet på trods af dårlige oplevelser i skolen. At kende til skolens og hjemmets rettigheder og pligter. At have forventninger til barnets uddannelse og/eller erhverv. - Forældrenetværk Ordblindhed ses som store og vedvarende vanskeligheder med at lære at læse, stave og skrive. Børn med ordblindhed kan have store faglige udfordringer i skolen og nogle trives derfor ikke så godt. Det er derfor vigtigt, at forældre til børn med

7 ordblindhed har særlige forudsætninger og viden om, hvordan de kan være med til at sikre deres børns indlæring og trivsel i skolen. TRYGHED til børnene + VIDEN til forældrene + OPBAKNING til skolen Det bør derfor være en ambition, at der etableres netværk for forældre på de enkelte skole. Formålet med netværket er, at: styrke og understøtte skole-hjem-samarbejdet via dialog og sparring. Åbenhed og samarbejde i fokus for at forhindre frustrationer få viden om ordblindhed og hjælpe forældre, så de bliver i stand til at støtte barnets udvikling bedst muligt inspirere til at sikre gode arbejdsgange og procedure i forhold til diagnosticering, intro til IT hjælpemidler, mentorordning og videndeling omkring ordblindhed få præsenteret ordblindes muligheder for hjælp i dagligdagen samt til FP9 og FP10 m.m. møde og lære andre familier at kende og få mulighed for at udveksle erfaringer c. Skolens medarbejdere. - Lærerniveau. Det er vigtig, at underviserne er kompetente og kan give både instrumental og emotionel støtte. Det forudsætter, at der afsættes tid og uddannelse, så viden om ordblindhed, men også didaktiske redskaber gives, så undervisningsplanen og undervisningen kan tilpasses den enkelte elev, herunder også brug af skabeloner og modellering, så eleven bliver fulgt til dørs. - IT-advokater. For at det er muligt at give en inkluderende indsats ved hjælp af kompenserende IT anbefales det, at skolen har en IT-advokat for kompenserende it, der har særlig didaktisk viden om og kompetence i IT-kompenserende hjælpemidler. Disse organiseres i et fagligt netværk med personale fra Center for Børn og Læring. Netværket understøttes via netværksmøder og elektroniske konferencer.

8 Centrale temaer på netværksmøderne bør være: information om/formidling af nye nationale og kommunale bestemmelser samt tiltag, ny litteratur, nye undersøgelser, tiltag og forskning på området. At dele viden, vurdere materialer herunder også software, diskutere mål og metoder og i det hele taget gensidigt inspirerer og opkvalificere hinanden. Netværket er tænkt som en resurse for den enkelte ITadvokat og dennes skole. IT- advokaten understøtter vedvarende, at kompenserende IT implementeres og forsat anvendes i almenundervisningen. IT-advokaten har særlig didaktisk viden om og pædagogisk kompetence i ITkompenserende hjælpemidler. - Læsevejlederen Læsevejlederne bør have særlig fokus på; At koordinere ordblindeindsatsen på sin skole ved at tage afsæt i kommunens handleplan og at være central ressourceperson for indsatsen. At være bindeled mellem eleven, forældrene og skolens ledelse. At have ansvaret for at følge udviklingen af ordblinde elevers skriftsproglige færdigheder. At varetage afviklingen af Ordblinderisikotesten for at identificere elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. - Læsevejlederen bør drøfte resultaterne og forslag til opfølgning og indsats med - dansklæreren, skoleledelsen og eventuelt læsekonsulenten. At varetage Ordblindetesten og drøfte resultater og forslag til opfølgning og indsats med lærerteam, skoleledelse og eventuel læsekonsulent. At indgå i dialog med familien og eleven om Ordblindetestens resultater (i samarbejde med elevens dansklærer og eventuel læsekonsulent), at fremlægge forslag til indsats og at tale om samarbejdsmulighederne mellem familie og skole. At hjælpe ordblinde elever ordentlig i gang med at bruge kompenserende it og at følge op på det. Det bør ske i samarbejde med eleven, elevens lærere og skolens øvrige it-ressourcepersoner. Af dette følger, at læsevejlederen selv skal have en aktuel viden om kompenserende it, herunder indstillingsmuligheder og pædagogiske anvendelsesmuligheder.

9 At holde sig fagligt opdateret om ordblindeindsatser. - Skoleledelsen Fra ledelsens side er det vigtigt at ordblindhed og inklusion, og hvad dermed følger af bagvedliggende filosofi, er højt prioriteret. Dette har stor påvirkning på viljen til handling. For det første er det vigtigt, at der er fælles retningslinjer for den pædagogiske og didaktiske indsats, så det ikke er den enkelte lærers vision, der bliver afgørende for tiltag og hjælp. Indsatsen skal være helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte elev og en læringsorienteret målstruktur (frem for en præsentationsorienteret målstruktur, vil styrke effekten for ordblinde elever.) På den enkelte skole udarbejdes en handleplan, hvor ansvarspersoner for vejledning, IT, testning, elevhandleplaner, forældresamarbejde m.m. er beskrevet. I forbindelse med indkøb af nye materialer og klassesæt bør det være et krav til materialet, at der medfølger eller kan tilkøbes en elektronisk udgave. d. Forvaltningsniveau Når der på politisk niveau er fastlagt mål og rammer for en kommunal ordblindestrategi er opgaven på forvaltningsniveau at understøtte udbygningen af de lokale skolers kompetence. Det bør ske gennem en praksisbaseret uddannelse af lærere indenfor området, samt oplysning og inddragelse på forældre- og elevniveau herunder undervisning i brug af kompenserende IT. Det bør også prioriteres, at den videre udvikling af Læsecenter Herning bliver datadrevet med henblik på at identificerer effekten af de forskellige indsatser og som grundlag for at udvikle de enkelte skolers initiativer.

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning

Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning Juni 2009 Indhold Baggrund for iværksættelsesplanen ------------------------------------------------------------------ 1 Hovedelementer ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Kompetencesamtaler i Halsnæs Kommunes folkeskoler Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Beslutningen - om at gennemføre

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune - 1 - www.skive.dk Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Tildeling af kompenserende it

Tildeling af kompenserende it Bilag 1 Tildeling af kompenserende it Rapport om en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Elisabeth Arnbak Dorthe Klint Petersen Afdeling for Fagdidaktik DPU, Aarhus Universitet Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere