Cause related marketing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cause related marketing"

Transkript

1 Cause related marketing - en analyse af den kommunikative iscenesættelse og af samspillet mellem virksomhed og ngo Cand.ling.merc. speciale Forfatter: Rikke Haarup Andersen Vejleder: Winni Johansen Handelshøjskolen i Århus Fransk Institut Juni

2 1. INDLEDNING Problemstilling Metode Afgrænsning Empirisk materiale Målgruppe Disposition DET POSTMODERNE SAMFUND Postmodernisme Den postmoderne forbruger Maslow og den postmoderne forbruger Hyper individuelle personer Den postmoderne virksomhed Sammenfatning CORPORATE BRANDING OG VIRKSOMHEDENS SOCIALE ANSVAR Hvad er branding? Fra snævert til udvidet markedsføringsperspektiv Produkt branding Fra produkt branding til corporate branding Corporate branding Definition Refleksioner over corporate branding Co-branding Fordele og ulemper ved co-branding Corporate branding fra et socialt ansvarligt perspektiv Virksomhedens sociale ansvar Corporate branding som social ansvarlig branding Skal det sociale ansvar promoveres? Sammenfatning CAUSE RELATED MARKETING Hvad er CRM? Første eksempel på CRM 34 2

3 4.1.2 CRM og filantropi Typer af CRM Transaction based promotion Joint issue promotion Tendenser inden for CRM CRM og sponsorering Formålet med CRM Formål fra virksomhedens synspunkt Formål fra ngo ens synspunkt CRM og social marketing CRM og forbrugeren Forbrugerens rolle Forbrugerens holdning Fordele og ulemper ved CRM Fordele og ulemper for virksomheden Fordele og ulemper for ngo en Sammenfatning CRM fra et ngo-perspektiv PR-situationen for ngo er Diskussion CRM I FRANKRIG OG DANMARK Kontekst og kultur Den situationelle kontekst Kultur Kontekst, kultur og CRM CRM i Frankrig Ngo ernes status Velgørenhedsstruktur Status for markedskommunikationen i Frankrig CRM i Danmark Ngo ernes status Velgørenhedsstruktur Status for markedskommunikationen i Danmark Sammenfatning ANALYSEMODEL Baggrund for analysemodel Kritisk diskursanalyse IMK-modellen Toulmins argumentationsmodel De klassiske appelformer Sammenfatning CRM-analysemodellen 72 3

4 6.2.1 Det dobbelte afsender-modtagerforhold Teksten Den diskursive praksis Den sociale praksis Sammenfatning ANALYSE Home/Kræftens Bekæmpelse Afsender-modtagerforhold Teksten Den diskursive praksis Den sociale praksis Sammenfatning Aquarelle og UNHCR Afsender-modtagerforhold Teksten Den diskursive praksis Den sociale praksis Sammenfatning Tendenser i analysen Afsender-modtagerforhold Hvilke virksomheder engagerer sig i CRM? Hvilke ngo er engagerer sig i CRM? Interaktion mellem afsenderne Målgrupper Receptionsforhold Værdier i CRM Teksten De kommunikative formål Trækstruktur Retoriske strategier Argumentation i CRM Appelformer i CRM Den diskursive praksis i CRM Diskursbrug i CRM Den sociale praksis i CRM Den situationelle kontekst Kulturelle aspekter Sammenfatning Forslag til videre research KONKLUSION RESUMÉ FRANÇAIS 122 LITTERATURLISTE 125 BILAG (SEPARAT HÆFTE) 4

5 1. Indledning Etik og profit, kommercialisme og nonkommercialisme er specielle, nogle ville endda sige umulige sidestillinger af modsatrettede størrelser. Det er ikke desto mindre disse størrelser, der er i samspil i cause related marketing (CRM), 1 der indledningsvist kan betragtes som en måde at profilere virksomhedens sociale ansvar på. Som dagbladet Børsen opfatter det, er formålet med CRM: at ryste det kolde business-image af sig til fordel for de blødere værdier, som forbrugerne i dag værdsætter 2 CRM handler således om værdier og er et overbegreb for flere forskellige former for samarbejde, hvor en virksomhed og en ngo laver en fælles markedsføringskampagne, hvoraf begge drager fordel. 3 Det vil som hovedregel sige, at virksomheden støtter ngo en med penge mod til gengæld at drage fordel af ngo ens gode image hos befolkningen derfor betegnes et vellykket CRMsamarbejde også som en win-win-win situation, der både tilgodeser virksomheden, ngo en og forbrugeren. CRM spås en stor rolle i fremtidens markedsføring og anses til tider som værende en mirakelkur for både virksomheder, der ønsker et socialt ansvarligt image og for ngo er, der ønsker mere synlighed for at kunne indsamle penge. Dette ses eksempelvis hos ngo en Charities Aid Foundation, der beskriver CRM, som følger: Whether a company is looking for improved Public Relations, product differentiation, enhanced brand loyalty or bigger sales, cause related marketing can deliver all of these benefits while simultaneously providing valuable resources for the nonprofit sector. 4 CRM er et relativt nyt fænomen i Danmark, men har været udbredt i USA og England i flere år, hvilket kan indikere, at holdninger til bl.a. velgørenhed, sponsorering og virksomhedens sociale ansvar kan være nationalkulturelt betingede, hvilket således også antages at have betydning for anvendelsen af CRM. Derfor inddrager specialet både Danmark og Frankrig, hvad angår litteratur og eksempler i håbet om at kunne afdække eventuelle interkulturelle forskelle. 1 For læsevenlighedens og overskuelighedens skyld anvendes denne forkortelse af begrebet igennem specialet. 2 Lauritsen, Birthe (2000) Nye værdier hos erhvervslivet. Børsen , p For en nærmere definition af forkortelsen ngo henvises til afsnit Charities Aid Foundation (2003) ( ) 5

6 Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der forsket noget i CRM, hvorimod det kommunikative aspekt ved formidlingen af CRM endnu er meget lidt behandlet, og dette udgør derfor udgangspunktet for indeværende speciale. Det kommunikative aspekt ved CRM er særligt interessant, idet der sidestilles to hidtil ukombinerbare aspekter, nemlig det kommercielle og det nonkommercielle, og det skal belyses, hvordan denne sidestilling formidles over for forbrugeren. Med dette in mente er formålet med specialet som følger: 1.1 Problemstilling Formålet med indeværende speciale er at belyse og diskutere begrebet cause related marketing samt at illustrere på hvilken måde CRM-parternes samarbejde kommer til udtryk i deres kommunikation med markedet og herunder at lave en analyse af iscenesættelse, formidling af værdier samt profilering af de to parter i en række udvalgte danske og franske CRM-kampagner fra perioden 2002 til Ovenstående problemstilling bygger på en række antagelser i forhold til CRM, som følgelig forsøges be- eller afkræftet. Første antagelse er, at vi i fremtiden vil opleve en øget anvendelse CRM. Dette formodes, idet det postmoderne samfund stiller stadigt større krav til social ansvarlighed og aktiv stillingtagen fra virksomhederne, samtidig med at ngo erne bliver mere og mere aktive i kampen om at indsamle midler. Antagelsen synes styrket af, at der i marts blev afholdt en stor konference om CRM i København for at informere om fænomenet. 5 Den anden antagelse bygger på en forventning om, at der i formidlingen af en CRM-kampagne som minimum er repræsenteret to forskellige diskurser i kraft af de to afsendere med henholdsvis kommercielle og nonkommercielle hensigter. Kampagnerne forventes således at fremstå som et diskurs-mix mellem henholdsvis reklamediskurs og velgørenhedsdiskurs. Den tredje og sidste antagelse er, at der er forskel på danske og franske CRM-kampagner, fordi de respektive nationalkulturer påvirker markedskommunikationen og indstillingen til velgørenhed forskelligt. 5 Konferencen hed Corporate Social Responsibility i et marketingperspektiv, hvilket gennem specialet forkortes til CSR-konferencen. Konferencen blev afholdt 3. og 4. marts 2003 og havde bl.a. Sue Adkins som hovedtaler. 6

7 1.2 Metode Specialet er delt op i en teoretisk og en empirisk del. Den teoretiske del er tværdisciplinær og omhandler både postmodernisme, branding, CRM, kommunikation og retorik. Brugen af de forskellige teorier skal hjælpe til at forstå empirien i den kontekst, den indskriver sig i, idet postmodernismen starter med en samfundsbeskrivelse, gennem branding og CRM bevæger sig over i virksomhedsverdenen og via kommunikation og retorik fører os ned på empiriens tekstplan. Den empiriske analyse er baseret på en til formålet udarbejdet model, kaldet CRManalysemodellen. Dennes tilblivelse beskrives grundigt i kapitel 6, og den bygger på flere allerede eksisterende teorier og modeller, som co-branding (jf. 3.4), den engelske sprogforsker Norman Fairclough s kritiske diskursanalyse (jf ), der muliggør en analyse af såvel kommunikation som samfund samt den interaktive kommunikationsmodel, IMK-modellen (jf ), som er udarbejdet af kommunikationsforskerne Finn Frandsen, Winni Johansen og Anne Ellerup Nielsen. 6 IMK-modellen udmærker sig ved at inddrage både genre, kontekst og kultur, og den vil derfor være egnet til bl.a. at afdække eventuelle interkulturelle forskelle mellem Danmark og Frankrig. IMKmodellen har endvidere en semiotisk tilgangsvinkel, der med sit udgangspunkt i, at alt kommunikerer, gør det muligt at studere de verbale såvel som de visuelle retoriske strategier i materialet. Derudover suppleres den egentlige tekstanalyse med Toulmins argumentationsmodel (jf ) og den klassiske retoriks appelformer (jf ) for at illustrere de bagvedliggende argumenter i empirien. Tekstanalysen er yderligere suppleret med informationer fra telefoninterviews med enkelte af de respektive afsendere i CRM-kampagnerne. 1.3 Afgrænsning Da emnet dækker flere aspekter, end specialets omfang tillader at afdække, har det været nødvendigt at afgrænse på en række punkter. Specialets omfang har ikke gjort det muligt at supplere analysen af diskursen med en konkret analyse af, hvordan forbrugerne opfatter CRM. En sådan receptionsanalyse var fra starten tænkt som en spørgeskemaundersøgelse med et efterfølgende fokusgruppeinterview af en CRMkampagne, hvilket kunne have været interessant at iværksætte, eftersom forbrugerens reelle 6 Frandsen, F. Johansen, W. Nielsen, A.E. (1997). International markedskommunikation i en postmoderne verden. Århus: Systime 7

8 opfattelse af sammenstillingen mellem kommercielle og velgørende interesser endnu langt fra er belyst. Derudover skal det præciseres, at det indsamlede materiale udelukkende er rettet mod konsumentvaremarkedet, da det hovedsageligt er forbrugerens holdninger, der henvises til i en CRM-kampagne. Det kan dog ikke afvises, at fænomenet også anvendes i business-to-businesskommunikation, hvilket også kunne være interessant at undersøge, da virksomhedens image blandt forretningsforbindelserne ligeledes er et væsentligt aspekt. Det har tidligere været almindeligt med en primært rationel og konkret markedsføring på business-to-business-markedet, men også der ses i dag flere eksempler på emotionel branding, og det kan derfor ikke udelukkes, at CRM eller i hvert fald markedsføring med fokus på social ansvarlighed med tiden også vil brede sig til dette marked. Endelig skal betegnelserne for de to parter i CRM præciseres. Den kommercielle part betegnes som virksomhed, hvilket således bruges som et samlet begreb for en kommerciel indsats med overskud for øje, og der skelnes derfor ikke mellem produktions- og servicevirksomheder, størrelse eller branche, medmindre dette specifikt nævnes. Den nonkommercielle part i CRM benævnes ngo. Ngo står for non governmental organisation og er et internationalt begreb for en nonprofit organisation, 7 men er stadig kun brugt i begrænset omfang i Danmark. Begrebet er dog ved at vinde indpas og betragtes bl.a. af Kræftens Bekæmpelse som den fremtidige betegnelse for en nonprofit organisation også i Danmark. 8 Det er svært at kategorisere ngo erne, idet de ofte er vidt forskelligt opbygget og derudover har forskellige formål, status og ikke mindst finansiering. Forskellighederne til trods er der dog en vigtig fællesnævner, idet ngo erne ikke har økonomisk fortjeneste for øje og derfor kan karakteriseres ved deres nonkommercielle formål. Da samspillet mellem det kommercielle og det nonkommercielle aspekt udgør en del af problemstillingen i dette speciale, synes dette at kunne retfærdiggøre kategoriseringen af henholdsvis virksomhed og ngo. Det skal i samme forbindelse understreges, at fokus i indeværende speciale primært koncentreres om CRM set i et virksomhedsperspektiv. Det skal ligeledes nævnes, at begreberne markedsføring og marketing anvendes som synonymer gennem specialet, idet begreberne refererer til samme proces og blot har forskelligt sprogligt ophav. 7 Moustgaard, Ulrikke (2003) Ildsjæle styrer verden. Jyllandsposten, , p. 3 8 Telefonsamtale med Jytte Dreyer fra Kræftens Bekæmpelse,

9 Slutteligt skal det nævnes, at det empiriske materiale og selve indsamlingen og udvælgelsen af dette også i sig selv udgør en begrænsning, hvilket beskrives i det følgende. 1.4 Empirisk materiale Specialets empiriske materiale er hentet fra udvalgte ngo er og fra annoncer fundet i dagblade og magasiner fra september 2002 til april Ngo erne er valgt ud fra kriteriet om, at de har medvirket i en CRM-kampagne og ud fra deres velvilje til at samarbejde i forbindelse med specialet. De udvalgte ngo er er alle humanitære, hvilket ikke har udgjort et krav, men er udtryk for en tilfældighed. Fællesnævneren for ngo erne er, at de støtter sager, der berører den brede befolkning, idet niche-ngo er normalt ikke er interessante i et CRM-perspektiv. 9 Som konsekvens af den sporadiske udvælgelse er analysen således eksplorativ og giver derfor ikke et fuldendt billede af CRM i Danmark og Frankrig, men en idé om anvendelsen heraf. Indsamlingen af empiri har været en tidskrævende proces, idet CRM tilsyneladende kun er udbredt i begrænset form i de to lande, og den har været yderligere besværliggjort af det faktum, at flere samarbejder ikke formidles til befolkningen, og derfor ikke udgør en del af hverken virksomhedens eller ngo ens markedskommunikationsmateriale. Selve formidlingen af samarbejde har således været det eneste egentlige kriterium i indsamlingen af empirien, idet formidlingen er en forudsætning for at kunne analysere markedskommunikationen. Empirien omfatter således kampagner af forskellig karakter, hvad angår genre og branche. Fra Danmark omfatter empirien samarbejder mellem Home/Kræftens Bekæmpelse, Telia/Røde Kors, TDC/ Børns Vilkår og Gosh/Kræftens Bekæmpelse. Fra Frankrig inddrages samarbejder mellem blomsterkæden Aquarelle/UNHCR, sukkerfabrikanten Béghin-Say/Handicap International, P&G France/Fondation de France og Fnac/Médécins sans Frontières. (jf. bilag 1-9). Derudover omtales øvrige samarbejder mellem f.eks. SAS/Red Barnet og IKEA France/Unicef, men disse analyseres ikke indgående. 1.5 Målgruppe Specialets primære målgruppe er, udover vejleder og censor, de øvrige studerende på Handelshøjskolen i Århus, der måtte interessere sig for CRM og formidling af virksomhedens sociale ansvar. Derudover har flere af de ovennævnte ngo er og virksomheder vist interesse for at 9 Medmindre denne niche har en specifik sammenhæng med virksomheden, hvilket behandles i afsnit 4.5 9

10 læse specialet. Dette betyder, at specialets læsere alle forventes at have et vist kendskab til markedskommunikation. 1.6 Disposition Specialet indledes med en belysning af postmodernismen, den postmoderne forbruger og den postmoderne virksomhed for på den måde at præsentere den kontekst, hvori CRM har udviklet sig. Til dette kapitel anvendes bl.a. den franske filosof Jean-François Lyotard, lektor og PR-konsulent Nicolas Riou og Frandsen, Johansen og Nielsens førnævnte bog om international markedskommunikation. Kapitel 3 omhandler produkt og corporate branding og særligt, hvordan virksomheden kan skabe sig et godt og respekteret image hos befolkningen ved at udvise social og etisk ansvarlighed. Helhedsindtrykket af både produkt og virksomhed er sammen med den sociale ansvarlighed afgørende parametre i konkurrencesituationen i dag, hvorfor disse emner er relevante at diskutere i forbindelse med CRM. Endvidere inddrages det franske markedsføringsforskerpar Jean-Jack Cegarra og Géraldine Michels teori om co-branding. Til at belyse og diskutere begreberne produkt branding, corporate branding samt virksomhedens sociale ansvar anvendes bl.a. af den franske branding-forsker Jean-Noël Kapferer, den amerikanske marketing-professor David Aaker, professor fra Handelshøjskolen i København Majken Schultz, der bl.a. forsker i corporate branding, og kommunikationsdirektør og tidligere forsker Jesper Højberg Christensen. Kapitel 4 indleder specialets hovedemne CRM. Kapitlet omhandler indledningsvist en definition af begrebet CRM og dets underbegreber og følgelig en perspektivering af begrebet i forhold til filantropi og sponsorering. Kapitlet skildrer ligeledes CRM fra henholdsvis virksomhedernes og ngo ernes udgangspunkt og illustrerer samtidig fordele og ulemper ved anvendelsen af CRM. Kapitlet afsluttes, efter kort at have anskuet CRM fra forbrugerens synspunkt, med en diskussion af begrebet. I kapitlet tages der primært udgangspunkt i englænderen Sue Adkins bog Cause Related Marketing who cares wins, men inddrager også bl.a. den franske forfatter Sylvère Piquet. Dertil kommer en lang række såvel danske, franske som amerikanske artikler om CRM. For at kunne klarlægge eventuelle interkulturelle forskelle i brugen af CRM i henholdsvis Danmark og Frankrig er det nødvendigt at have et vist kendskab til de to nationalkulturer, hvorfor det i kapitel 5 diskuteres, hvordan kulturen påvirker landenes holdning til CRM og relaterede emner 10

11 som velfærdsstruktur, markedskommunikationen og social ansvarlighed i de to lande. Til dette formål benyttes atter en gang Frandsen, Johansen og Nielsens iagttagelser om international markedskommunikation til at fastlægge, hvad der forstås ved den situationelle kontekst og ved kultur, hvorimod oplysningerne om de to lande primært bygger på undersøgelser og avisartikler. Kapitel 6 omhandler CRM-analysemodellen, der er udarbejdet på basis af førnævnte eksisterende modeller og teorier, hvorfor disse først beskrives og derefter sammensættes til CRManalysemodellen. Det har været nødvendigt at udvikle en ny model, idet der ikke i forvejen fandtes en model til analyse af CRM, og det er således målet med modellen, at denne skal indfange de væsentligste analysepunkter ved CRM Kapitel 7 er specialets empiriske analyse, hvor CRM-analysemodellen anvendes i praksis. Målet med analysen er at illustrere problematikken i formidlingen af de på én gang kommercielle og nonkommercielle hensigter og derunder bl.a. belyse hvilke værdier og diskurser, der kan iscenesættes og anvendes til formålet. De foregående kapitler skal således bruges som baggrundsviden og forklaring på de i analyserne fremkomne aspekter. Af pladshensyn forefindes to af analyserne i deres helhed i kapitel 7, men de øvrige 6 analyser findes i skemaform som bilag (jf. bilag 10-15) Kapitel 8 er specialets konklusion, som samler op de tendenser, analysen har vist samtidig med, at de nævnte antagelser be- eller afkræftes. Derudover perspektiveres analysens resultater i forhold til de indledende kapitler. Kapitel 9 er et fransk resumé af indeværende speciale. 11

12 2. Det postmoderne samfund Postmoderne er slet og ret et ord måske er ordet postmoderne noget postmoderne og derudover intet. 10 (Jean Baudrillard) Som Baudrillard antyder, er postmodernisme et begreb, der har vakt stor diskussion blandt fagfolk fra mange grupper spændende lige fra filosoffer til kunstnere og virksomhedsledere. Der hersker stor uenighed om, hvordan postmodernisme defineres, og faktisk hvorvidt det overhovedet eksisterer, og begrebet bliver på den måde et meget taknemmeligt begreb, der kan bruges til at forklare de aktuelle fænomener inden for alt fra litteratur og arkitektur til marketing og sociologi, som vi ellers ikke kan forklare. Vi skal dog alligevel se på postmodernismen som begreb, og på hvordan postmodernismen influerer på forbrugeren, virksomheden og det aktuelle samfund. 2.1 Postmodernisme Selve ordet postmodernisme blev introduceret af den franske filosof Jean-François Lyotard i 1979 med bogen La condition postmoderne, som omhandler udviklingen fra det moderne til det postmoderne samfund og ikke mindst de konsekvenser, udviklingen har for f.eks. teknologi, viden, kommunikation, sprog og det enkelte individ i samfundet. Det fundamentale ved postmodernismen er ifølge Lyotard en udbredt skepsis over for de fortællinger, der kan påvirke hele samfundet (som f.eks. marxismen). Denne skepsis skyldes, at videnskaben ikke længere kan legitimere sig via de store fortællinger, og at det postmoderne samfund ikke beror på blind positivitet. 11 Det vil sige, at det postmoderne samfund stiller spørgsmålstegn ved de tidligere almengyldige opfattelser og begynder at betvivle, at menneskets handlinger altid vil være fremskridt i forhold til tidligere. Netop det, at videnskabens legitimitet betvivles, medfører spørgsmål om lignende faste holdepunkters autoritet og tilmed om hele samfundets tilstand. Manglen på de store fortællinger fører, stadig ifølge Lyotard, til en opløsning af det sociale samfund og til, at individet omdannes til et atom, der indgår i et komplekst netværk og er ansvarlig for sin egen skæbne. 12 Ifølge den franske lektor i markedsføring på H.E.C. 13 og forfatter til bogen Pub Fiction société postmoderne et nouvelles tendances publicitaires Nicolas Riou, kan det sammenfattes, at 10 Jean Baudrillard in Rötzer, Florian (1988). Samtaler med franske filosoffer. Viborg: Akademisk Forlag p Lyotard, Jean-François (1979) La condition postmoderne. Paris: Les Editions de Minuit, pp Ibid. pp H.E.C står for Ecoles des Hautes Etudes Commerciales i Paris. 12

13 postmodernismen repræsenterer et opgør med de holdninger, håb og traditioner - som f.eks. tiltroen til frihed for det enkelte individ og den udbredte tillid til fremtiden og videnskabens opfindelser, der hørte modernismen til. Disse er værdier som stadig værdsættes i det postmoderne samfund, men som ikke længere anses for udelukkende problemløsende eller positive værdier, idet disse tidligere lovpriste værdier ligeledes viser sig at indeholde mangler og begrænsninger. 14 Til trods for den manglende endegyldige definition på postmodernisme kan det dog sammenfattes, at postmodernismen karakteriseres ved skepticisme over for generaliseringer og grupperinger, idet der er fokus på individet og på, at alt skal fortolkes og opfattes individuelt. Dette betyder, at det postmoderne samfund er fragmenteret og kendetegnet ved individualisme. Denne fragmentering giver, ifølge Riou, plads til hvert enkelt individs opfattelse af grænser og dermed også til en hidtil ukendt form for tolerance og til muligheden for at sidestille værdier, der ikke tidligere har kunnet eksistere sammen. 15 Noget af det mest karakteristiske for det postmoderne samfund er forbruget og dets betydning for både forbrugere og samfundet. Ifølge sociologen og forfatteren til bogen Postmodernitet en introduktion, David Lyon, er den postmoderne forbrugers liv styret af forbrugerlivsstil og masseforbrug. 16 Han mener endvidere, at produkterne i det postmoderne samfund er blevet tildelt den meningsgivende rolle, som de store fortællinger tidligere havde, 17 og Lyon henviser dermed til Lyotard og hans idé om manglen på de store fortællinger. Når forbruget er så afgørende en del af det postmoderne samfund, er det relevant i det følgende at se nærmere på den postmoderne forbruger. 2.2 Den postmoderne forbruger Den postmoderne forbruger har uendelige muligheder. Denne er, især når bosiddende i den vestlige verden, økonomisk velstillet, veluddannet og grundet sine mange muligheder også meget kritisk anlagt, hvad angår forbrug. 14 Riou, Nicolas (2001) Pub Fiction société postmoderne et nouvelles tendances publicitaires. Paris: Editions d Organisations, pp Ibid. pp I forbindelse med CRM kommer dette til udtryk via en sammenstilling af kommercielle og nonkommercielle værdier. 16 Lyon, David (1994) Postmodernitet en introduktion. Open University Press. p Ibid. p

14 Et af menneskets holdepunkter er den personlige identitet, som den postmoderne forbruger i mangel af tidligere identifikationsreferencer som religion, politik og erhverv bl.a. kan skabe sig via sit forbrug af såvel dagligvarer som længerevarende forbrugsgoder. Med voksende individualisering bygger individet sin identitet gennem relationer til brands, som konsulenten og forfatteren til bogen, Branding i et nyt perspektiv mere og andet end mærkevarer, Glenn Jacobsen siger det. 18 Ovenstående bekræftes ligeledes af forsker i postmoderne marketing, Søren Askegaard, der mener, at den postmoderne forbruger både producer sig selv, sin livsstil og sine sociale relationer via sit forbrug. 19 Ifølge den franske sociolog Michel Maffesoli er æstetik og hedonisme de fremherskende moralfilosofier i det postmoderne samfund. 20 Det kan forstås sådan, at forbrugeren motiveres af sit ønske om at udtrykke sin personlige stil gennem sit forbrug og desuden af sin instinktive lyst i sine indkøb. Når dette sammenholdes med, at den postmoderne forbruger lever i et informationssamfund, hvor denne konstant modtager information fra alle tænkelige og utænkelige steder og derfor hele tiden bliver påvirket af forskelligartede indtryk, bliver den postmoderne forbruger svær at gennemskue og ikke mindst kategorisere for virksomhederne. Forbrugerens tankegang kan ud fra denne synsvinkel på én og samme tid være påvirket af f.eks. luksus- og discountparametre, hvilket nødvendigvis gør forbruget uforudsigeligt. På trods af denne spontanitet og uforudsigelighed synes det dog, ifølge en rapport fra ugebrevet Mandag Morgen, gennemgående, at den postmoderne forbruger i sit forbrug ofte lægger etiske, sociale eller miljømæssige argumenter til grund for sine indkøb. 21 Dette bekræftes endvidere af det franske forfatterpar, erhvervsjournalisten Alain Chauveau og kommunikationskonsulenten Jean-Jacques Rosé, som i bogen L entreprise responsable fra 2003 skriver, at forbrugeren udtrykker sin holdning via sit forbrug og foretrækker etisk korrekte produkter, som kan give forbrugeren mening. Dette betyder ligeledes, at reklamediskursen afløses af en mere værdipræget diskurs Jacobsen, G. (1999). Branding i et nyt perspektiv mere og andet end mærkevarer. København: Handelshøjskolens Forlag pp Askegaard, Søren (1995). Mere virkelig end virkeligheden. Ledelse i dag. Nr.18/sommer 1995, 5.årgang, nr.2, p Maffesoli, M. (1997) The Return of Dionysus in Sulkunen, Holmwood, Radner, Schulze (1997) Constructing the New Consumer Society. London: Macmillan Press Ltd. pp Rasmussen, Erik (1996) Den politiske virksomhed. Ekspressen Tryk- og Kopicenter (u.s.), pp Chauveau, A. & Rosé J. (2003) L entreprise responsable. Paris: Editions d Organisations, p

15 2.2.1 Maslow og den postmoderne forbruger Motivationspsykologen Abraham Maslow opstillede i 1954 sin senere meget berømte behovspyramide, der opdeler de menneskelige behov efter prioritet og mængde i henholdsvis de organiske behov, sikkerhedsbehov, kontaktbehov, selvhævdelsesbehov og selvrealiseringsbehov. Det er Maslows teori, at behovene skal opfyldes nedefra og opefter, og at mennesket derfor først kan koncentrere sig om sit kontaktbehov, når de organiske og sikkerhedsmæssige behov er tilnærmelsesvist opfyldte. Til gengæld er det også sådan, er mennesket altid vil efterstræbe opfyldelsen af nye og ovenstående behov. 23 Sammenholdt med Maslows teori har den postmoderne forbruger indfriet sine primære behov om mad, bolig og tryghed og befinder sig derfor øverst i pyramiden, hvor der er plads til at indfri selvrealiseringsbehovene, og hvor der er socialt og økonomisk overskud til at hjælpe andre. 24 I forbindelse med Maslows teori er det relevant at kommentere førnævnte Jacobsens videreudvikling af teorien med henblik på den omvendte pyramide. Det er Jacobsens idé, at Maslows pyramide i dag kan vendes på hovedet, således at de basale organiske behov fylder mindst og selvrealiseringsbehovene i stedet fylder mest i pyramiden. Den postmoderne forbruger tager opfyldelsen af de organiske behov for givet og koncentrerer sig i stedet om selvrealisering, som optager en stor del af den postmoderne forbrugers bevidsthed. 25 Kilde: Glenn Jacobsen, p Hyper individuelle personer At den postmoderne forbruger befinder sig i toppen af behovspyramiden bekræftes også af Henrik Vejlgaard, der med sin bog Cool & hip Marketing fra 2001 introducerer begrebet de hyper 23 Maslow, A.H.(1987). Motivation and Personality. New York: Harper & Row Publishers Inc. 24 Det skal dog nævnes, at der her tages udgangspunkt i den vestlige verdens forbrugere. 25 Jacobsen, G. (1999) pp

16 individuelle personer, de såkaldte HIP ere. 26 Ifølge Vejlgaard karakteriseres HIP erne ved de uendelige kombinationsmuligheder for sammensætningen af en persons identitet, der eksisterer i dag. Hvor man tidligere i store træk kunne kategorisere befolkningen ud fra dens erhverv, religion eller geografi, er dette i dag ikke længere muligt, da det langt fra er givet, at en landmand f.eks. er kristen og liberal, som det tidligere var tilfældet. 27 I dag er det, stadigt ifølge Vejlgaard, i langt højere grad livsstilen frem for erhverv eller religion, der karakteriserer den enkelte person, og vi får på den måde et samfund af komplekst sammensatte identiteter og af personer, der hver især føler sig unikke. 28 Desuden nævner Vejlgaard, ligesom føromtalte Maffesoli, æstetikken som et afgørende kriterium for den postmoderne forbrugers valg af livsstil og dermed forbrug. 29 Det unikke identitetsmix gør i henhold til Vejlgaard forbrugerne til individualister, men dog individualister med et behov for fællesskaber. HIP erne bliver derved ligeledes karakteriseret ved deres søgen efter fællesskaber, så længe disse fællesskaber indeholder mulighed for selvbestemmelse og frivillighed. De er ikke interesserede i organiserede fællesskaber præget af ideologi og autoritet, hvilket forklarer de faldende medlemstal i f.eks. politiske partier, men søger derimod fællesskaber med ligesindede, dvs. personer med en lignende livsstil. 30 De grupper, som HIP erne eller de postmoderne forbrugere 31 derimod har lyst til at tilhøre, er f.eks. fællesskaber, der skabes gennem forbruget af forskellige brands. 32 Disse fællesskaber er midlertidige og frivillige og giver både mulighed for tilvalg, f.eks. at købe et bestemt mærke, og for fravalg som f.eks. kan bestå i en forbrugerboykot af et brand, der ikke lever op til de postmoderne forbrugeres høje krav. 2.3 Den postmoderne virksomhed Kvalitet og pris er således ikke længere tilstrækkelige salgsparametre, idet der skal mere til for at vinde den postmoderne forbrugers præference og loyalitet. Et stort udbud af varer af god kvalitet betragtes som en selvfølge i den vestlige verden, og den postmoderne forbruger stiller langt større krav til både virksomheden og dens produkter, end det tidligere var tilfældet. Desuden bliver 26 Vejlgaard, H.(2001) Cool & hip marketing sådan påvirker livsstil forbrugere, virksomheder og reklame. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S p Ibid. pp Ibid. pp Ibid. pp. 157, Ibid. pp Ifølge Vejlgaard defineres livsstil som: iscenesættelse af livet ud fra en æstetisk bevidsthed - en bestemt aktivitet og interesse, nemlig det at gå op i en form for iscenesættelse af sig selv, at være en type. Livsstil handler altså om, at man gør noget bestemt med livet - lever livet med en stilbevidsthed. p Vejlgaard kalder ikke sine HIP ere for postmoderne forbrugere, men de to betegnelser har mange fælles karakteristika, at de her regnes for ligestillede. 32 Ibid. p

17 virksomheden i det postmoderne samfund opfattet som en lokal borger, der som de øvrige borgere deltager i og både giver til og tager fra lokalsamfundet virksomheden har med andre ord fået en social rolle og må derfor også påtage sig et socialt ansvar (jf ). Det kan således bemærkes, at det ikke længere er muligt at isolere virksomheden og dennes aktiviteter til arbejdspladsen alene, hvilket bekræftes af professor og forsker i corporate branding ved Handelshøjskolen i København, Majken Schultz, som mener, at de forsvindende grænser mellem virksomheden og dens omverden bl.a. kan forklares med samarbejder, der foregår på tværs af forskellige netværk. 33 Kommunikation i den postmoderne virksomhed Et andet væsentligt karakteristikum for den postmoderne virksomhed er den centrale rolle, virksomhedens kommunikation med omverdenen spiller. Virksomhedskommunikationen er opgraderet fra at være en stabsfunktion i virksomheden til i dag at være en strategisk lederfunktion, hvilket vidner om kommunikationens betydning for virksomheden i det postmoderne samfund. Kommunikationen bliver således holistisk, idet den afspejler hele virksomheden. 34 Det er derfor af afgørende betydning at kunne kommunikere de værdier, virksomhedens stakeholders skal bygge deres image af virksomheden på, 35 og det er i stigende grad nødvendigt at kunne differentiere sig via sin kommunikation, da mange produkter og serviceydelser i sig selv ikke besidder tilstrækkelige differentieringsmuligheder (jf. 3.2). 36 En anden vigtig årsag til at kommunikere virksomhedens holdninger er, at forbrugerne, ifølge ovennævnte Chauveau og Rosé, foretrækker virksomheder, der repræsenterer forbrugerens egne holdninger, 37 hvilket nødvendiggør et kendskab til virksomhedens værdier fra forbrugerens side (jf ). 2.4 Sammenfatning Når muligheden for at hjælpe andre kombineres med et økonomisk overskud og manglende tiltro til, at autoriteterne hjælper til, tegnes et billede af den postmoderne forbruger, som trods sin 33 Schultz, M. in Johnsen, E. og Hildebrandt, S. (1997) Værdier som konkurrenceparameter: samspil imellem virksomhedens kultur, identitet og image in Johnsen og Hildebrandt (1997) Ledelse 97 Børsens Forlag op.cit. p Frandsen, Finn in Dalsgaard, Anna (2003) Fra kongerige til forretningsunderstøttelse. Sprog & Erhverv, nr. 1, januar 2003, p En stakeholder er en interessent, enten person eller virksomhed, der har interesse i den pågældende virksomhed. 36 Det er i denne forbindelse relevant at nævne, at image i indeværende speciale opfattes fra et modtager-synspunkt, og dermed som den opfattelse, forbrugeren skaber i sin bevidsthed om den pågældende virksomhed eller produkt. Det skal i samme forbindelse nævnes, at identitet i dette speciale modsat opfattes fra et afsender-synspunkt og dermed repræsenter den måde, virksomheden ønsker at blive opfattet på hos forbrugeren. Disse opfattelser er inspireret af Kapferer, J.N. (1988) Maitriser l image de l entreprise: le prisme d identité. Revue Française de Gestion, nov.-dec. p Chauveau, A. og Rosé, J. (2003) op.cit. p

18 kendetegnende individualitet søger sociale tilhørsforhold og udtrykker sine holdninger via sit forbrug. Den postmoderne virksomhed befinder sig til gengæld i en mere problematisk situation, idet gode produkter langt fra er tilstrækkeligt, hvis den vil opnå et godt image blandt sine stakeholders. I den hårde konkurrence om kundernes loyalitet skal virksomhederne gøre noget ud over det sædvanlige for at skille sig ud fra mængden. Vi kan ud fra dette kapitel ligeledes konstatere, at der i dag i stigende grad er fokus på virksomheden bag produktet, og det er derfor relevant i det følgende kapitel at se på virksomhedens corporate branding. 18

19 3. Corporate branding og virksomhedens sociale ansvar Det er således vigtigt for virksomhedens leve- og konkurrencedygtighed, at den i forbrugerens bevidsthed kan adskille sig fra konkurrenterne, hvorfor vi nu skal indlede en diskussion af begreberne produkt branding og corporate branding, der netop kan hjælpe virksomheden til at opnå et differentieret image blandt forbrugerne. Det er relevant at se på begge begreber, da de hver især har stor betydning for CRM. 3.1 Hvad er branding? Branding betyder, ifølge kommunikationsdirektør og tidligere kommunikationsforsker Jesper Højberg Christensen, oprindeligt at skille ud fra mængden, og udtrykket stammer fra 1700-tallets USA, hvor køerne på prærien blev brændemærket (branded), for at de kunne skelnes fra hinanden. 38 I markedsføringens verden, hvor begrebet har eksisteret i USA siden 1950 erne, betyder begrebet stadigt at differentiere, og branding er i dag blevet et allestedsnærværende begreb inden for både markedsføring og PR Fra snævert til udvidet markedsføringsperspektiv Udbredelsen af branding skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling inden for produktion, marketing og den vestlige verdens stigende velfærd. Den øgede købekraft og den tilhørende stigende efterspørgsel har givet plads til et hidtil uset bredt varesortiment og dermed givet basis for konkurrence og nødvendiggjort et differentieret brand. Det såkaldte snævre markedsføringsperspektiv, som ifølge førnævnte Frandsen, Johansen og Nielsen prægede det danske marked i 1950 erne, introducerer begrebet marketing i Europa, hvilket øger fokuseringen på forbrugeren og dennes adfærd og behov. Både forbrugere og selve markedet bliver dog stadig betragtet som noget eksternt i forhold til virksomheden i det snævre markedsføringsperspektiv. 39 Det bliver 1960 erne, der markerer indledningen af forbrugersamfundet, hvor det ikke længere er tilstrækkeligt at betragte markedet som eksternt, og perioden markerer dermed også overgangen til det udvidede markedsførings-perspektiv. Ifølge dette perspektiv, som i sin beskrivelse til en vis 38 Christensen, J. Højberg (2002) Company branding and Company Storytelling in Helder, J. og Kragh, S. U. (2002) Senders and Receivers New Perspectives on Market Communication, Frederiksberg: Samfundslitteratur p Frandsen, F., Johansen, W. & Nielsen, A.E. (1997) op.cit. pp

20 grad kan sidestilles med det postmoderne samfund, betragtes markedet både som internt og eksternt, 40 hvilket i dag kan relateres til virksomhedens øgede sociale ansvar og de forsvindende grænser mellem virksomheden og det omkringværende samfund (jf. 2.3). 3.2 Produkt branding Selve ordet branding blev i begyndelsen opfattet som synonym til produkt branding, fordi det i 50 erne var afgørende at kunne skelne de enkelte produkter fra hinanden via branding. Produkt branding defineres af en de mest fremtrædende forskere på branding-området, den amerikanske marketing-professor David Aaker, som følger: A brand is a distinguishing name and/or symbol (such as a logo, trademark, or package design) intended to identify the goods or services of either one seller or a group of sellers, and to differentiate those goods or services from those of the competitors. 41 Aaker antyder med denne definition, at brandets fornemste funktion er visuelt at identificere og differentiere et brand fra konkurrenternes brand, som muligvis har lignende generiske kvaliteter. Den franske forsker inden for samme område, førnævnte Jean-Noël Kapferer, opfatter i bogen Les marques Capital de l entreprise fra 2000 ligeledes et brand som et differentieringsværktøj, idet la marque s inscrit dans une logique de différentiation de l offre. 42 Kapferer udmærker sig endvidere med sin model: Prisme d identité, der påviser, hvordan brandet påvirkes af flere faktorer, og hvordan forbrugeren derudfra danner sig sit image af produktet eller virksomheden. 43 Ifølge forsker på Handelshøjskolen i København, Mette Morsing, repræsenterer brandet på den måde både de konkrete og uhåndgribelige værdier og dermed de mere eller mindre implicitte løfter, brandet giver til forbrugeren ud over produktet. 44 Værdierne og dermed brandet frem for produktet og dets generiske kvaliteter skaber præferencer og loyalitet, og det er på den måde ofte brandet, der afgør udfaldet af en given købssituation. 40 Ibid. 41 Aaker, D. in Jacobsen, G. op.cit. p. 40. Citatet er fra Aakers bog Managing Brand Equity fra 1991, som det desværre ikke har været muligt at skaffe. 42 Kapferer, J.N. (2000) Les marques, capital de l entreprise: Créer et développer des marques fortes. Paris: Editions d Organisation, p Kapferer, J.N. (1988) op.cit. p. 76. Le prisme d identité bliver dog ikke yderligere præciseret i indeværende speciale, men er relevant at nævne, idet det netop viser, hvordan et image skabes i forbrugerens bevidsthed. 44 Morsing, M. (2002) Corporate Branding Basics. Kommunikationsforum, , p.1 ( ) 20

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

CSR en platform for innovation

CSR en platform for innovation CSR en platform for innovation CSR Greenland Præsentation d. 2. marts 2011 Agenda CSR Greenland Hvad er CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Corporate social Innovation (CSI) CSI eksempler CSI i Grønland Anne

Læs mere