Det psykiatriske område er ikke berørt yderligere i indeværende notat, da de ikke er påvirket af aldersdifferentieringen.

Transkript

1 Ny medfinansieringsmodel fra 2018 konsekvenser og beskrivelse af aktiviteten på området. Side 1 af 17 I 2018 indføres der en aldersdifferentieret afregning for den aktivitetsbestemte medfinansiering for somatik og sygesikringsområdet hvor formålet er at øge den kommunale medfinansiering på de områder, hvor kommunen har størst mulighed for at påvirke niveauet: for de yngste og ældste borger (0-2 år og +65 år). I dette notat beskrives konsekvenserne for medfinansieringen for de forskellige aldersgrupper 1. Derudover vil der blive givet forskellige eksempler på, hvor kommunerne har mulighed for at påvirke niveauet. 1. De nuværende udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Aarhus Kommune betaler omkring 1 mia. kr. til det regionale sundhedsvæsen i aktivitetsbestemt medfinansiering, når en borger fra kommunen er i kontakt med det regionale sundhedsvæsen. Af de penge vedrører omkring 800 mio. kr. det somatiske område, 100 mio. kr. vedr. sygesikringsområdet og knap 75 mio. kr. vedrører det psykiatriske område. Det psykiatriske område er ikke berørt yderligere i indeværende notat, da de ikke er påvirket af aldersdifferentieringen. I tabel 1 er det vist, hvordan medfinansieringsudgifterne er fordelt på de aldersgrupper, hvor der laves aldersdifferentiering. Der er taget udgangspunkt i tallene for 2015, da de endelige tal for 2016 ikke er tilgængelige endnu der vurderes dog ikke, med baggrund i det månedlige tal, at tallene for 2016 vil afvige væsentligt fra tallene for Tabel 1: De nuværende medfinansieringsudgifter * fordelt på aldersgrupper Mio. kr. Somatik Sygesikr I alt Befolknin Indlagte Ambulant ing gstallet Udgift pr. borger 0-2 år år år år I alt *: Tal for 2015 Tabel 1 viser, at hovedparten af medfinansieringsudgiften er i aldersgruppen 3-64 år, der også er den største gruppe befolkningsmæssigt. De områder, hvor medfinansieringen øges udgør omkring 350 mio. kr. af den samlede medfinansiering. 1 Data er trukket i KØS

2 2. Den nye model for medfinansiering konsekvenser for de forskellige aldersgrupper. Fra en ordning med ét lofts for betaling og medfinansieringsprocent, bliver der nu en aldersdifferentieret model. Side 2 af 17 I tabel 2 er vist, hvilke ændringer der sker i takster fra Det er vigtig at være opmærksom på, at ændringen er neutral på landsplan, hvilket betyder, at stigningen i medfinansieringen for de 0-2 årige og de 65 + årige modsvares af et fald i aldersgruppen 3-64 år. Der kan være en forskydning imellem kommuner afhængig af aldersammensætning mv., men samlet set er omlægningen udgiftsneutral for kommunerne under ét. I figur 1 er ændringen illustreret. Figur 1: Niveauer for aldersdifferentieret KMF, stationær somatik: Modellen for afregningen er, at der bliver afregnet efter en procentdel af taksten (også kaldet DRG eller grundhonorar) og der er så et loft som kommunen maksimalt kan komme til at medfinansiere. Her er i tabellen angivet loftet for henholdsvis de indlagte patienter (det høje loft) og for de ambulante patienter (det lave loft). For f.eks. en indlæggelse vil medfinansieringen blive beregnet som 34 % af DRG-taksten dog maksimalt kr., svarende til samlet takst for indlæggelse på og derover og tilsvarende for de ambulante besøg. Tabel 2: Oversigt over nuværende takster og nye takster for de forskellige områder Somatik * Sygesikring Nuværende Ny model Nuværende Ny model 0-2 år 34 % - loft 45 % - loft /2.500 kr. 10 % af 14 % af honorar på grundydelsen 3-64 år på % - loft /1.500 kr. honorar på 7 % af honorar på grundydelsen år kr./ % - loft /2.500 kr. grundydelse 14 % af honorar på grundydelsen 80 + år kr. 56 % - loft /3.000 kr. n 18 % af honorar på grundydelsen *: Incl. afregning for speciallæger

3 Som det fremgår af tabel 2 sker der en del ændringer fra 2018 og der sker ændringer for både afregningsprocenter og for lofterne. Som følge af dette er det vanskelig at beregne de præcise ændringer for Aarhus Kommune, da der både sker ændringer i andel og i lofterne for de enkelte aldersgrupper. Side 3 af 17 For at vurdere konsekvenserne er der i stedet taget udgangspunkt i nogle beregninger der blev lavet da modellen blev vedtaget. Her har Sundhedsstyrelsen angivet som indekstal hvad konsekvenser er for de 4 aldersgrupper. Disse er brugt til beregninger af konsekvenser i Aarhus Kommune. På den baggrund er der i nedenstående tabel 3 lavet beregning af hvad ændringerne betyder for Aarhus Kommune i forhold til medfinansieringsudgifterne i Tabel 3: Konsekvenser af ny takstmodel fordelt på aldersgrupper * Medfinansi Forventet Forventet Ændring Medfinansiering pr. indbygger i kr. ering 2015 konsekvens afregning Nu 2018 Ændring 0-2 år 27 35% år % år % år 89 65% I alt *: Beregnet pbg. af Sundhedsstyrelsen vurdering af effekten på aldergrupper Det fremgår af tabel 3, at for de 0-2 årige og de årige sker der en stigning på 35 % i medfinansieringsudgifterne. For de 80 + årige sker der en stigning på 65 %. Da det samlet skal være udgiftsneutralt, er det antaget, at medfinansieringsudgifterne for de 3-64 årige reduceres med 27 %. Når der ses på udgifterne pr. indbygger fremgår det, at medfinansieringsudgiften øges med mellem 800 og godt kr. pr. indbygger for de aldersgrupper der bliver berørt at omlægningen. Den største medfinansieringsudgift er for de 80 + årige, hvor medfinansieringen vil være knap kr. pr. indbygger. 3. Aktivitetsoversigt for de forskellige aldersgrupper, hvis status quo fordeling som i For at kunne vurdere potentialet for at reducere medfinansieringsudgifterne er der i dette afsnit lavet forskellige opgørelse over aktiviteten for de forskellige aldersgrupper og for de forskellige områder. Områderne er somatik, indlagte, ambulante besøg og sygesikringen. For alle områder gælder, at den forventede medfinansiering i 2018 er beregnet ud fra Sundhedsstyrelsen vurdering af stigningen i medfinansieringen. Dvs. de 0-2 årige og de årige øges med 35 %, mens de 80 + årige øges med 65 %. Aldersgruppen 3-64 år er brugt som reguleringsfaktor, så de samlede medfinansieringsudgifter bliver som i 2015.

4 Side 4 af 17

5 3.1. Antal indlæggelser for de berørte aldersgrupper. I tabel 4 er vist de forventede medfinansieringsudgifter pr. indlæggelse for de forskellige aldersgrupper. Side 5 af 17 Tabel 4: Antal indlæggelser og forventede medfinansieringsudgifter på aldersgrupper Medfinansi ering 2018 * Antal indlæggels Medfinansieri ng pr. Antal indlæggelser er indlæggelse pr indb. 0-2 år år år år I alt *: Beregnet pbg. af Sundhedsstyrelsen vurdering af effekten på aldergrup Det fremgår af tabel 4, at der er knap indlæggelser og heraf er de knap i aldersgruppen 3-64 år. Der er således omkring indlæggelser i de aldersgrupper, hvor medfinansieringen stiger. Det fremgår også, at med de nye takster vil gennemsnitsprisen pr. indlæggelse svinge mellem knap kr. og godt kr. Endelig er angivet antallet af indlæggelser pr indbygger. Her fremgår, at det er de ældste borgere der har flest indlæggelser pr indbygger Antal ambulante besøg for de berørte aldersgrupper. I tabel 5 er vist de forventede medfinansieringsudgifter pr. ambulant besøg for de forskellige aldersgrupper. Tabel 5: Antal ambulante besøg og forventede medfinansieringsudgifter på aldersgrupper Medfinan siering Antal ambulante Medfinansiering pr. ambulant Antal besøg pr * besøg besøg indb. 0-2 år år år år I alt *: Beregnet pbg. af Sundhedsstyrelsen vurdering af effekten på aldergrupper Det fremgår af tabel 5, at der er knap besøg i 2015 og med de nye takster vil gennemsnitsprisen pr. ambulant besøg svinge mellem knap 500

6 kr. og knap kr. Den højest er igen for de 80 + årige. Det fremgår også, at antal besøg pr indbygger vokser med alderen. Her har de 0-2 årige det lavest antal besøg og de 80 + årige det højeste antal besøg. Side 6 af Antal ydelser på sygesikringsområdet for de berørte aldersgrupper. I tabel 6 er vist de forventede medfinansieringsudgifter pr. ydelse på sygesikringsområdet for de forskellige aldersgrupper. Tabel 6: Antal ydelser på sygesikingsområdet og forventede medfinansieringsudgifter på aldersgrupper Medfinansi ering 2018 Antal ydelser Medfinansieri ng pr. ydelse - i Antal ydelser pr. indbygger * Mio. kr. Kr. 0-2 år år år år I alt *: Beregnet pbg. af Sundhedsstyrelsen vurdering af effekten på aldergrupper Det fremgår af tabel 6, der er godt 4,2 mio. kr. ydelser fra sygesikringsområdet. Her er gennemsnitsprisen pr. ydelse mellem 19 og 36 kr. her er den højeste ydelse for de 0-2 årige. I forhold til befolkningstallet fremgår, at det er de 80 + årige der har flest ydelser det har i gennemsnit 29 ydelser i 2015, hvor de 0-64 årige kun har 11 ydelser. For de 0-2 årige gælder, at deres ydelser er relativ dyre. 4. Samme gennemsnitlige reduktion på alle aktiviteter når medfinansieringsudgifterne skal reduceres med 12 mio. kr. På baggrund af fordelingerne i de forskellige aldersgrupper, er der i tabel 7 lavet en beregning over, hvordan en 100 % gennemsnitlig reduktion i medfinansieringsudgifterne på 12 mio. kr. ville påvirke aktiviteten på de forskellige områder for de enkelte aldersgrupper. Det er dog værd at bemærke, at den faktiske fordeling af investeringen ikke er fordelt på denne måde.

7 Tabel 7: Teknisk beregning - hvis kommunens medfinansieringsudgifter skal reduceres med 12 mio. a) De forvente fremtidige medfinansieringsudgifter Mio. kr. Somatik Sygesikrin I alt Indlagte Ambulant g 0-2 år år år år I alt Områder der påvirkes b) Fordeling af reduktion på 12 mio. kr. på de områder der påvirkes 0-2 år 0,5 0,3 0,1 0, år år 3,6 3,3 0,6 7, år 2,3 1,0 0,3 3,6 I alt 6,4 4,6 1,0 12,0 c) Beregninger vedr. reduktion i indlæggelser, besøg og ydelser 0-2 år år år år I alt Side 7 af 17 Anm: Det skal understreges, at der er tale om 100 % gennemsnitsberegninger, dette gælder både i forhold til aldersfordelingen, men også de forskellige områder. Hvis f.eks. man reducere indlæggelserne med mere end knap 500 vil man ikke skulle reducere de ambulante besøg med så meget som der er angivet. Tabel 7 viser i afsnit a hvad medfinansieringsudgifterne forventes at blive i 2018 for de forskellige aldersgrupper og på de tre områder, der påvirkes af ændringen (det svarer til dele af tabel 3, 4 og 5). Her fremgår, at for de områder, der får stigning i medfinansieringen vil de fremdige medfinansieringsudgifter blive på 493 mio. kr. I afsnit b er besparelsen på de 12 mio. kr. fordelt forholdsmæssigt ud på de enkelte områder. Her fremgår, at hovedparten af besparelsen skal ske på de somatiske områder (i alt 11 mio. kr.), på sygesikringsområdet skal der kun ske en besparelse på 1 mio. kr. Der fremgår ligeledes at det er for de 65 + årige at det største potentiale er for en besparelse. For de 0-2 årige er der kun en besparelse på knap 1 mio. kr. Der er tale om en rent mekanisk fordeling, hvor de 12 mio. kr. er fordelt med 2,4 % i hver af de områder har

8 stigende medfinansiering. De 2,4 % er beregnet som de 12mio. kr., der skal spares i forhold de samlede medfinansieringsudgifter på 493mio. Side 8 af 17 Til sidst er der i afsnit c vist, hvad den betyder for det konkrete antal indlæggelser, besøg og ydelser på sygesikringsområdet. Her fremgår, at der vil skulle ske en reduktion på knap 500 indlæggelse og godt 5000 ambulante besøg på hospitalet. På Sygesikringsområdet skal der ske en reduktion på godt ydelser. Disse gennemsnitlige beregninger er dog ikke vægtet i forhold til potentialer og afviger derfor fra den fordeling der er besluttet mellem de to afdelinger og de to områder, hvor der i investeringsmodellen lægges op til, at 2/3 dele af besparelserne skal findes i Sundhed Omsorg og 1/3 på børneområdet. 5. Uddybende data på udvalgte områder Nedenfor vises forskellige uddybende data for en række områder 5.1. Genindlæggelser og korttidsindlæggelser. I tabel 8 er vist antal genindlæggelser og korttidsindlæggelser for de forskellige aldersgrupper. Tabel 8: Udskrevene i 2015 fordelt på om de er genindlagt og om det er en korttindlæggelse Udskrevet samme dag Genindlæ ggelse Ikke genindlæg gelse I alt Udskrevet dagen efter indlæggelsen Udskrevet to el. flere dage efter indlæggelsen I alt 0-2 år år år år I alt år år år år I alt år år år år I alt

9 Af tabel 8 fremgår, at af de knap indlæggelser der var i 2015 er de godt for borgere i alderens 3-64 år dvs. det er dem kommunen har mindst kontakt med. Der er således ca indlæggelser som kommunen måske kan påvirke, heraf er de ca genindlæggelser. Når der ses på aldersfordeling er det hovedsageligt de 65 + årige der har genindlæggelser. Side 9 af 17 Det fremgår også, at godt af de indlæggelser er korttidsindlæggelser, dvs. udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelsen. Når dette fordeles på alder, fremgår det at der er ca årige og kan årige der er korttidsindlæggelser Gennemsnitlig liggetid og akut og ikke-akut. I tabel 9 er vist, hvordan udskrivningerne i 2015 er fordelt på akut og ikkeakut, (ikke-akut vil sige en planlagt indlæggelse) og derudover er vist, hvad antal sengedage og den gennemsnitlige liggetid for disse aldersgrupper. Det antages, at det primært er de akutte indlæggelser der kan påvirkes. Tabel 9: Udskrivninger, sengedage og gennemsnitlig liggetid fordelt på akut og ikke-akut Akut Ikke-akut I alt Udskriv ninger Sengeda ge Gen. Liggeti Udskriv ninger Senged age Gen. Liggeti Udskri vninge Sengeda ge Gen. Liggeti 0-2 år , , , år , , , år , , , år , , ,9 I alt , , ,8 Det fremgår af tabellen, at akutte udgør hovedparten af indlæggelserne i alt ud af de knap Af disse er knap i aldersgruppen 3-64 år. Dvs. der er ca akutte indlæggelser. Når der ses på den gennemsnitlige liggetid har de 0-2 årige den længste liggetid men den gennemsnitlige liggetid for de 65+ årige er også længere end de 3-64 årige Korttidsindlæggelser fordelt på specialer. I tabel 10 er vist hvordan de godt indlæggelser der er på 0 eller 1 dag er fordelt på specialer for de forskellige aldersgrupper. For de 0-2 årige er der 964 korttidsindlæggelser og det er især indenfor specialerne pædiatri (børnesygdomme), men også gynækologi og obstetrik og ortopædkirurgi, at der er en del indlæggelser.

10 For de årige, hvor der er 5667 indlæggelser er det medicinsk endokrinologi, kardiologi (hjertesygdomme) og onkologi (kræft) der har mange korttidsindlæggelser. Side 10 af 17 For de 80 + årige som har indlæggelser er det medicinsk endokrinologi, kardiologi og ortopædkirurgi. Nederst er angivet medfinansieringsudgiften i 2015 (170 mio. kr.) og der er ligeledes lavet en fremskrivning til forventet niveau med det nye takstsystem. Her ses, at de 0-2 årige forventes udgifter på 6,5 mio. kr., hvor der for de 65 + årige forventes udgifter på knap 85 mio. kr. i 2018.

11 Tabel 10: Antal "0 og én dags-udskrivninger" fordelt på aldersgrupper og specialer, år 3-64 år år 80 + årige I alt Kirurgi Karkirurgi Kir. gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Urologi Gynækologi og obstretrik Neurokirurgi Ortopædisk kirurgi Oftalmologi Oto-, rhino-, laryngologi Hospitalsodontologi Kirurgisk Total Intern medicin Geriatri Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Med. endokrinologi Med. gastroenterologi Med. lungesygdomme Nefrologi Reumatologi Akut medicin Dermato-Venerologi Neurologi Onkologi Medicinsk Total Klin. neurofysiologi Pædiatri Anæstesiologi Almen medicin Ingen specialeangivelse Øvrige Total I alt Medfinansieringsudgift 2015-niveau 4,8 106,2 42,4 16,5 170,0 Anslået medfin. Udgift i 2018-niveau 6,5 78,9 57,3 27,3 170, Forebyggelige diagnoser for de 65 + årige. I tabel 11 er vist antal udskrivninger, sengedage, liggetid og medfinansieringsudgifter i De forebyggelige diagnoser er et område, hvor kommunen måske kan gøre noget for at reducere antallet af indlæggelser. Her har der siden 2014 været en investeringsmodel, hvor MSO har skulle reducere antallet af forebyggelige indlæggelser med 20 % i løbet af perioden svarende til en reduktion i medfinansieringsudgifterne på 7 mio. kr. Kirurgisk Medicinsk Øvrige Side 11 af 17

12 Tabel 11: Udskrivninger, sengedage mv. for forebyggelige diagnoser i 2015, + 65 årige Udskrivni nger Sengeda ge Gen. Liggetid Medfinansie ringsudgifter Ikke forebyggelig ,5 135,8 I alt forebyggelige ,1 30,8 Nedre luftvejssygdom ,5 15,8 Brud ,6 9,2 Blærebetændelse ,9 2,7 Dehydrering ,4 1,6 Forstoppelse ,1,6 Gastroenteritis ,9,4 Ernæringsmæssig anæm ,9,4 Sociale og plejemæssige ,1,0 Tryksår ,3,0 I alt ,6 166,6 Side 12 af 17 Tabel 11 viser, at de 65 + årige har indlæggelser og heraf er de godt indlæggelser forebyggelige i Disse havde i gennemsnit 5,1 indlæggelsesdag og kommunens medfinansieringsudgift var godt 30 mio. kr. De største grupper er nedre luftsvejssygdomme, brud og blærebetændelse disse udgør knap 85 % af de forebyggelige diagnoser. I tabel 12 er de forebyggelig diagnoser fordelt på om det er korttidsindlæggelser (dvs. udskrivning samme dag eller dagen efter). Her fremgår, at af de godt forebyggelige indlæggelser er godt 800 ( ) udskrevet samme dag eller dagen efter indlæggelsen. Hovedparten af indlæggelserne (knap 2.000) har længere liggetid. Samlet er de indlagt i godt sengedage dvs. den gennemsnitlige liggetid er omkring 7 dage for de ca forebyggelige indlæggelser.

13 Tabel 12: Udskrvininger, sengedage og medfinansieringsudgifter fordelt på om der er tale om korttidsindlæggelser Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage Kommunal medfinansiering Udskrevet samme dag som indlæggelsen Udskrevet dagen efter indlæggelsen Udskrevet mere end 2 dage efter indlæggelsen Ikke forebyggelig I alt forebyggelige Nedre luftvejssygdom Brud Blærebetændelse Dehydrering Forstoppelse Gastroenteritis Ernæringsmæssig an Sociale og plejemæs Tryksår Total Ikke forebyggelig I alt forebyggelige Nedre luftvejssygdom Brud Blærebetændelse Dehydrering Ernæringsmæssig an Gastroenteritis Forstoppelse Tryksår Sociale og plejemæs Total Ikke forebyggelig 20,0 31,7 84,0 135,8 I alt forebyggelige 1,9 5,4 23,6 30,8 Nedre luftvejssygdom 1,0 2,5 12,3 15,8 Brud 0,4 1,3 7,5 9,2 Blærebetændelse 0,2 0,7 1,7 2,7 Dehydrering 0,1 0,4 1,1 1,6 Forstoppelse 0,1 0,2 0,4 0,6 Ernæringsmæssig an 0,1 0,2 0,2 0,4 Gastroenteritis 0,0 0,1 0,3 0,4 Tryksår 0,0-0,0 0,0 Sociale og plejemæs 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 21,9 37,1 107,6 166,6 I alt Side 13 af 17

14 5.5. Data og vurdering af 0-2 års området I tabel 13 er vist, hvordan de godt udskrivninger der er for de 0-2 årige er fordelt på diagnosekapitler. Derudover er også angivet, om der er tale om korttidsindlæggelser eller om der er tale om længere indlæggelser. Side 14 af 17 Det ses, de korte indlæggelser er knap indlæggelser og her er det især i kapitlerne DJ Åndedrætsorganer, DR - Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andet sted (IKA) og DQ Medfødte misdannelser, der har mange indlæggelser. De 0-2 årige der er indlagt mere end 2 dage er især i diagnosekapitlet DP Sygdomme opstået ved fødslen (den perinatal periode) og DZ Faktorer af betydning for sundhedstilstanden. Tabel 13: Udskrvininger og sengedage fordelt på om der er tale om korttidsindlæggelser - for de 0-2 årige Diagnose kapitel Udskrevet samme dag som indlæggelsen Udskrevet dagen efter indlæggelsen Udskrevet to el. flere dage efter indlæggelsen I alt Udskrivninger DA - Visse infektiøse og parasitære sygdomme [D DB - Visse infektiøse og parasitære sygdomme [D DC - Neoplasmer [DC00-DD48] DD - Neoplasmer [DC00-DD48] DD - Sygdomme i blod og bloddannende organer o DE - Endokrine, ernæringsbetingede og metabolis DF - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrr DG - Sygdomme i nervesystemet [DG00-DG99] DH - Sygdomme i øje og øjenomgivelser [DH00-DH DH - Sygdomme i øre og processus mastoideus [D DI - Sygdomme i kredsløbsorganer [DI00-DI99] DJ - Sygdomme i åndedrætsorganer [DJ00-DJ99] DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer [DK00-DK DL - Sygdomme i hud og underhud [DL00-DL99] DM - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv [ DN - Sygdomme i urin- og kønsorganer [DN00-DN DP - Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiod DQ - Medfødte misdannelser og kromosomanom DR - Symptomer og abnorme fund IKA [DR00-DR DS - Læsioner, forgiftninger og visse andre følger DT - Læsioner, forgiftninger og visse andre følger DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand og Total Antal sygehusudskrivninger Den ambulante aktivitet fordelt på specialer. I tabel 14 er vist, hvordan den ambulante aktivitet er fordelt på specialer og de 4 aldersgrupper.

15 Tabel 14: Antal ambulante besøg fordelt på aldersgrupper og specialer, og samlet medfinansieringsudgifter i årige 3-64 årige årige 80 + årige I alt Kirurgi Karkirurgi Kir. gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Urologi Gynækologi og obstretrik Neurokirurgi Ortopædisk kirurgi Oftalmologi Oto-, rhino-, laryngologi Hospitalsodontologi Kirurgisk Total Intern medicin Geriatri Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi Med. allergologi Med. endokrinologi Med. gastroenterologi Med. lungesygdomme Nefrologi Reumatologi Palliativ medicin Akut medicin Dermato-Venerologi Neurologi Onkologi Medicinsk Total Blandet sygehus Klin. biokemi Klin. fysiologi og nuclearmedicin Klin. immunologi Klin. neurofysiologi Diagnostisk radiologi Klinisk genetik Pædiatri Anæstesiologi Arbejdsmedicin Almen medicin Fysio- og ergoterapi Ingen specialeangivelse Øvrige Total I alt antal besøg Kommunal medfinansiering 2015 (mio. kr.) Kirurgisk Medicinsk Øvrige Side 15 af 17 Det fremgår at tabellen, at der er godt ambulante besøg i de aldersgrupper der får en større medfinansieringsandel. Heraf er de for de 0-2 årige og knap besøg for de 65 + årige. For de 0-2 årige er det især i specialerne pædiatri (børnesygdomme) og gynækologi og obstetrik der har mange besøg.

16 For de årige er det især ortopædkirurgi, onkologi (kræft) og medicinsk endokrinologi (læren om hormoner, bl.a. diabetes). Side 16 af 17 De 80 + årige har især mange besøg indenfor geriatri, ortopædkirurgi og diagnostisk radiologi. 6. Opfølgning på investeringsmodel Når der skal følges op på effekterne af investeringsmodellerne, vil det centrale være at se på udgifterne til den kommunale medfinansiering i de to aldersgrupper, hhv. de 0-2år og de 65+årige, hvor der bl.a. tages højde for udviklingen i antal borgere i grupperne. I tabel 15 er målopfølgningen skitseret. Der tages udgangspunkt i de i afsnit 2 og tabel 3 nævnte forventede konsekvenser for de berørte aldersgrupper og de forventede kommunale medfinansieringsudgifter for 2016, beregnet på baggrund af de månedlige opgørelser, som er det nyeste tilgængelige data (der mangler slutafregning for 2016), det er derfor ikke samme data som tidligere afsnit, da disse er baseret på endelige tal, hvor kun 2015 er tilgængelig. Det antages derved, at udgifterne til de 0-2 årige og årige vil stige med 35% i 2018, mens det for de over 80 årige vil stige med 65%. Derudover vil det, som også tidligere nævnt, være en forventet tilsvarende besparelse på de 3-64 årige, da omlægningen forventes samlet set udgiftsneutral. I tabellen er kommunens egne befolkningsprognoser brugt til at befolkningskorrigere udgifterne fra 2016 og frem.

17 Tabel 15 Måltal for den kommunale medfinansiering i 2021 Mio. kr priser Udgifter fremskrevet med befolkningsprognose: - konsekvenser af model indregnet fra år 27,8 29,0 40,3 41,0 42,0 43,1 65+ år 314,5 323,0 477,2 489,3 500,3 511,6 Forventet reduktion, jf. business cases 0-2 år 0,6 2,8 4,4 5,8 5, år 1,0 5,0 9,0 11,0 11,0 Måltal 0-2 år 28,4 37,5 36,6 36,2 37, år 322,0 472,2 480,3 489,3 500,6 Kilder: KØS, kommunens egne befolkningsprognose Side 17 af 17 Det forventes ikke, at gevinsterne af investeringerne kan høstes fuldt ud fra første år. Afdelingernes reduktioner er forventet stigende, så investeringens udgifter er fuldt finansieret fra 2019 og i målopfølgningen er mindreudgifterne til medfinansiering indlagt som de er beskrevet i afdelingernes business cases. Tabellen viser, at udgifterne i de to grupper stiger kraftigt efter omlægning og når der tages højde for en stigende befolkning. Hvis ikke investeringen foretages, viser beregningen at de samlede medfinansieringsudgifter vil overstige 550 mio. kr., mens investeringerne har til mål at reducere med ca. 17 mio. kr. fra Der er en række elementer, som skal følges op på i evalueringen af investeringens effekter, da der på nuværende tidspunkt er mange usikkerheder. Dette gælder bl.a.: Befolkningsudviklingen Takstændringer Fordeling af investeringen mellem afdelingerne Udviklingen på landsplan Udviklingen i de samlede medfinansieringsudgifter som følge af nye behandlingsformer mv.