Fokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018

Transkript

1 Fokusområde Sundhed for alle Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018

2 Indhold Baggrund og Introduktion... 3 Aktivitetsbestemt medfinansiering Særlige forhold den demografiske udvikling... 5 Overordnet udvikling Medfinansiering pr. indbygger fordelt på aldersgrupper... 9 Medfinansiering pr. indbygger fordelt på køn (kvinder, mænd) og aldersgrupper Medfinansiering pr. aktivitet og type Somatik overordnet udvikling Forebyggelige indlæggelser Genindlæggelser Sygesikring Psykiatrien stationær og somatik Opsummering

3 Baggrund og Introduktion Velfærdsforvaltningen i Fanø Kommune har med denne rapport udarbejdet en analyse af området for aktivitetsbestemt medfinansiering. Velfærdsforvaltningen ønsker at sikre styring af området, herunder etablere en fakta baseret viden, der kan udgøre basis for dialogen omkring, hvilket serviceniveau og hvilke tilbud, der bør tilbydes kommunens borgere for, at sikre en hensigtsmæssig og ressourceoptimal tilrettelæggelse af sundhedsområdet. Med denne rapport skabes således grundlag for, at undersøge sammenhænge mellem kommunens sundhedstilbud og de faktiske sundhedsudfordringer. Rapporten blev første gang publiceret oktober Forvaltningen opfordrer til at dette materiale med fordel kan ses i sammenhæng med resultaterne der er publiceret sidste år. /Velfærdsforvaltningen, august 2018 Aktivitetsbestemt medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) blev indført med virkning fra Formålet med ordningen var, at give kommunerne et generelt incitament til at varetage pleje- og forebyggelsesopgaver. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er løbende blevet justeret. I perioden bestod den kommunale medfinansiering af to dele: et grundbidrag pr. indbygger samt en aktivitetsbestemt medfinansiering. Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt således, at grundbidraget blev afskaffet og den aktivitetsbestemte medfinansiering blev forhøjet (på det somatiske område og for speciallæger). Omlægningen var stort set udgiftsneutral for kommunerne under ét, idet forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering svarede til afskaffelsen af grundbidraget. For de enkelte kommuner var der tale om nogle mindre byrdefordelingsmæssige forskydninger (Økonomi og Indenrigsministeriet, 2013). Ordningen bliver atter justeret i 2018, idet det vurderes at kommunernes reelle indflydelse på forebyggelse af sygdom og dermed indlæggelser, er begrænset og varierer med f.eks. patient- og diagnosetype. Som resultat heraf indføres en differentieret medfinansiering (KL, 2016). Justeringerne omfatter: Differentiering af medfinansiering (alder) Én opkrævning af KMF pr. indlæggelse Et reduceret regionalt incitament til aktivitet En mere målrettet tilbagebetaling af KMF til kommunerne Regionale sundhedsydelser som Fanø Kommune medfinansierer delvist (udenfor servicerammen): 1. Stationære behandlinger på det somatiske område Når patienten er indlagt på et sygehus og modtager behandling for den sygdom med fysiske symptomer. 2. Stationær genoptræning Genoptræning der foregår under indlæggelse på somatisk sygehus 3. Ambulante behandlinger på det somatiske område Når behandling af sygdom med fysiske symptomer foregår på et ambulatorium i dagtimer og ikke kræver indlæggelse. 3

4 4. Stationære behandlinger på det psykiatriske område Når patienten bliver indlagt med en sindslidelse 5. Ambulante behandlinger på det psykiatriske område Når behandling af sygdom med sundlidelse foregår på et ambulatorium i dagstimer og derfor ikke kræver indlæggelse 6. Sygesikring Ydelser leveret af privatpraktiserende sygesikringsydere som f.eks. almen praktiserende læger, speciallæger m.m. Regionale sundhedsydelser som Fanø Kommune fuldt finansierer (indenfor servicerammen): 7. Betaling for færdigbehandlede dage på somatiske og psykiatriske hospitaler. Plejetakst for færdigbehandlede borgere, som efter endt behandling fortsat optager en sengeplads på et sygehus. 8. Betaling for ophold på hospice Indlæggelse på hospice 9. Specialiseret ambulant genoptræning på sygehus Specialiseret genoptræning efter udskrivelse. Aktiviteten finder sted på et sygehus. 4

5 Særlige forhold den demografiske udvikling Nedenfor skitseres den demografiske udvikling for Fanø Kommune og landet som helhed. Det fremgår af figur 1, at aldersgruppen år i Fanø Kommune udgør den største befolkningsgruppe i 2017 (21 %), mens den største aldersgruppe i 2045 forventes at udgøre borgere i aldersgruppen år (20 %). Endvidere ses at aldersgrupperne år og år forventes at stige med hhv. 30 % (2017: 497, 2045: 648) og 169 % (2017: 164, 2045: 441). Figur 1. Demografisk udvikling, Fanø Kommune, fordelt på 10 års interval aldersgrupper, antal prs år år år år år år år år år år 100 år Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117 Sammenlignet med landet som helhed, ses en forskydning i den aldersgruppe, som udgør den største gruppe. Det fremgår af figur 2, at den største aldersgruppe i 2017 på landsplan udgør de årige, mens det i 2045 er de årige. Figur 2. Demografisk udvikling, landsplan, fordelt på 10 års interval aldersgrupper, antal prs år år år år år år år år år år 100 år Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117 5

6 Udviklingen illustreres i nedenstående figur 3. Det fremgår at antallet af borgere i aldersgruppen årige i Fanø Kommune forventes at stige med knap 12 procentpoint i perioden (2017: 6 %, 2045: 18 %). Til sammenligning forventes gruppen på landsplan at stige med 5 procentpoint (2017: 4 %, 2045: 9 %). Figur 3. Den procentvise andel årige fordelt på årene , landsplan og Fanø Kommune, pct. 20,00 15,00 10,00 5, Landsplan Fanø Kilde: Fanø Kommune, Danmarks Statistik. 6

7 Overordnet udvikling Fanø Kommunes medfinansieringsudgifter udgør en stor andel af kommunens samlede regnskab. I 2017 udgjorde området således 5.5 % af de samlede bruttodriftsudgifter (bruttodriftsudgifter: kr., KMF: kr.) (Fanø Kommune, 2018, KØS). Fanø Kommunes medfinansieringsudgifter er illustreret i nedenstående tabel 1. Det fremgår af tabellen, at udgifterne som helhed er steget med 3 % i perioden Særligt udgifter til psykiatrien er steget i perioden (119 %). I perioden ses imidlertid et fald i de samlede udgifter til medfinansiering på %. Dette illustreres ligeledes i figur 4. Tabel 1. Medfinansieringsudgifter, kr. fordelt på type, perioden Fanø Kommune Udvikling i % Somatikken % Psykiatrien % Sygesikringen % Total % Figur 4. Medfinansieringsudgifter, udvikling Fanø Kommune. Kr Det fremgår af nedenstående figur 5 og tabel 2, at Fanø Kommune i 2017, overordnet set bruger flere penge pr. indbygger til medfinansiering end de øvrige kommuner i regionen (4 %), ø-kommunerne (Samsø, Ærø, Læsø og Fanø) (4 %), og hele 9 % mere end på landsplan svarende til en merudgift på 347 kr. pr. indbygger. Udgiften pr. indbygger er faldende i perioden , men ligger fortsat højest (region syd, landsplan og Fanø Kommune). 7

8 Figur 5. Udvikling i medfinansiering i perioden pr. indbygger i Fanø Kommune, sammenlignet med Region Syddanmark, landsgennemsnit og ø-kommunerne, kr Fanø Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnittet Ø-kommuner Kilde: KØS, Fanø Kommune. Tabel 2. Udvikling i medfinansiering i perioden pr. indbygger i Fanø Kommune, sammenlignet med Region Syddanmark, landsgennemsnit og ø-kommunerne. Differencen angives som kr. pr. indbygger og pct kr. pr. indbygger 2013 kr. pr. indbygger 2014 kr. pr. indbygger 2015 kr. pr. indbygger 2016 kr. pr. indbygger 2017 kr. pr. indbygger Fanø Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnittet Ø-kommuner Difference Fanø /økommuner* 84 (2 %) -59 (-2 %) -18 (-0.5 %) 82 (2 %) 260 (6.5 %) 175 (4 %) Difference Fanø / Region Syd 293 (8 %) 88 (2 %) 58 (2 %) 160 (4 %) 514 (13 %) 149 (4 %) Difference Fanø / landsgns. 459 (12 %) 235 (6 %) 168 (5 %) 241 (6.5 %) 630 (16 %) 347 (9 %) *Ærø, Læsø og Samsø. Kilde: KØS, Fanø Kommune. 8

9 Medfinansiering pr. indbygger fordelt på aldersgrupper Af figur 6 fremgår det, at udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering er højere for følgende aldersgrupper, sammenlignet med landsgennemsnittet og Region Syddanmark: 0-9 år, år og år. I de ældste befolkningsgrupper (fra 80 år) er omkostningerne til gengæld lavere i Fanø Kommune sammenlignet med omkostningerne på landsplan og i regionen. Til sammenligning udgjorde aldersgrupperne 0-4 år, år og år de største udgiftsområder i Figur 6. Gennemsnitlig medfinansiering pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2017 (kr.) Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. 9

10 Medfinansiering pr. indbygger fordelt på køn (kvinder, mænd) og aldersgrupper Nedenstående figur 7 og 8 illustrerer den gennemsnitlige medfinansiering pr. indbygger fordelt på køn og aldersgrupper. Af figur 7 fremgår det, at kvinder (og piger) i aldersgruppen 0-4 år, år, år og år bidrager med en særlig høj medfinansieringsudgift i Fanø Kommune sammenlignet med tilsvarende aldersgrupper i resten af landet og i Region Syddanmark. Til sammenligning udgjorde de største udgiftsområder i 2016, piger og kvinder i aldersgruppen 0-4 år, år, år, år og år. Figur 7. Gennemsnitlig medfinansiering pr. kvindelig indbygger fordelt på aldersgrupper, Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. 10

11 Den gennemsnitlige medfinansiering for de mandlige indbyggere er illustreret i figur 8. Det fremgår at det særligt er mænd i aldersgruppen år - især de årige mænd 1, der bidrager til en høj medfinansiering sammenlignet med tilsvarende aldersgrupper i Region Syddanmark og på landsplan som helhed (Fanø Kommune, E-sundhed, 2018). Til sammenligning udgjorde de største udgiftsområder i 2016, mænd i aldersgruppen år og år. Figur 8. Gennemsnitlig medfinansiering pr. mandlig indbygger fordelt på aldersgrupper, Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. 1 Mændene i aldersgruppen år, udgør 3 mænd (gns. udgift: kr.). Til sammenligning udgør den gns. udgift pr årig kr. på landsplan og kr. i Region Syddanmark. 11

12 Medfinansiering pr. aktivitet og type Fanø kommunes medfinansieringsudgifter er illustreret i nedenstående tabel 3. Det fremgår af tabellen, at Fanø Kommunes udgifter pr. aktivitet til genoptræning (stationær) er 22 % lavere sammenlignet med Region Syddanmark. Omvendt er gennemsnitsudgiften pr. aktivitet til den stationære psykiatri 15 % højere sammenlignet med Region Syddanmark. Den gennemsnitlige udgift pr. aktivitet til stationær psykiatri er steget med 13 % i perioden Tabel 3. Medfinansieringsudgifter i Fanø Kommune og Region Syddanmark, fordelt på type, Medfinansiering % (mio. kr.) Kr./indbygger Gns. - kr./aktivitet Fanø Region Syd. Fanø Region Syd. Fanø Region Syd. Forskel% Ambulant somatik % Stationær somatik % Genoptræning, stationær % Ambulant psykiatri % Stationær psykiatri % Sygesikring % Total 100% ( ) 100% ( ) Kilde: KØS. Fanø Kommune. 12

13 Somatik overordnet udvikling Det fremgår af nedenstående figur 9, at udgifterne til det somatiske område som helhed er steget med 2 % i perioden , herunder er det stationære område faldet med 2 % mens det ambulante er steget med 7.5 %. Udgifterne til området som helhed er faldet med 7 % i perioden Figur 9. Udgifter. Somatik (total), ambulant og stationære (kr.) Somatik Total Somatik - stationær Somatik - ambulant Kilde: KØS. Fanø Kommune. Det fremgår af nedenstående tabel 4, at den gennemsnitlige indlæggelsestid (stationær) er faldet med 28 % i perioden Antallet af indlæggelser pr. individ i samme periode ligeledes faldet (10 %). På det ambulante område, er det gennemsnitlige antal besøg pr. individ steget med 16 % i perioden Tabel 4. Somatik sygehusaktivitet for borgere i Fanø Kommune Stationær Udvikling, % Udskrivelser % Individer % Gns. indlæggelsestid (dage) 5,54 4,4 4,21 3,98 3, % Gns. indlæggelser pr. individ 1,67 1,58 1,63 1,72 1,7 1,5-10 % Ambulant Besøg % Individer % Gns. antal besøg pr. individ 4,4 4,9 4, % Kilde: KØS. Fanø Kommune. 13

14 Nedenstående figur 10 illustrerer et generelt fald i indlæggelsestiden over de seneste fem år. Faldet er størst i Fanø Kommune (-28 %) og højere end Esbjerg Kommune (-8 %) og Region Syddanmark (+2 %). Figur 10. Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid (antal dage) i hhv. Region Syddanmark, Esbjerg og Fanø Kommune, Fanø Esbjerg Region Syd Det fremgår af figur 11 og 12, at antallet af udskrivelser (stationære) er faldet med 9 % og samt antallet af besøg (ambulante) er steget med 16 %. Figur 11. Stationær somatik, antal udskrivelser fordelt på perioden Figur 12. Ambulant somatik, antal besøg fordelt på perioden

15 Figur 13 og 14 illustrerer medfinansieringsudgifterne fordelt på aldersgrupper og køn i 2017 for hhv. det stationære og det ambulante område. Det fremgår af figurerne, at hovedparten af udgifterne til de to områder (stationær- og ambulant somatik) fordeler sig på de årige (på det ambulante område dog med udvidelse til aldersgruppen årige). Endvidere ses af figur 13, at forbruget på området for stationær somatik er højere for kvinderne i aldersgruppen år, mens forbruget er vedvarende højere for mændene i aldersgruppen +60 år. Denne tendens er tilsvarende på det ambulante område (figur 14). Sammenlignet med året inden, er udgifterne til det stationære område blandt kvinderne + 65 år 2 reduceret med - 47 % (2016: kr., 2017: kr.). Figur 13. Stationær somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, Udgifter kvinde Udgifter mand Kilde: KØS. Fanø Kommune. Figur 14. Ambulant somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, Udgifter kvinde Udgifter mand Kilde: KØS. Fanø Kommune. 2 Omfatter aldersgruppen år. 15

16 Sammenlignet med 2016, er især udgifterne til kvinder i aldersgruppen år på det stationære område, kraftigt reduceret i Det fremgår af nedenstående figur 15, at hovedparten af udgifterne på området i 2016 var nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene (aldersgruppen år). I 2017 er udgifterne til kvinderne imidlertid kraftigt reduceret (- 50 %) (2016: kr., 2017: kr.), mens udgifterne til mændene i samme aldersgruppe kun er reduceret med -1 % i samme periode. Figur 15. Stationær somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, 2016 og Udgifter kvinde 2017 Udgifter mand 2017 Udgifter kvinde 2016 Udgifter mand 2016 Kilde: KØS. Fanø Kommune. Det fremgår af nedenstående figur 16, at den største andel (59 %) af de samlede medfinansieringsudgifter til somatik er placeret blandt de årige ( kr.). Figur 16. Samlede medfinansieringsudgifter (kr.) til somatik i 2017 fordelt på aldersgrupper, (pct.) 7% 59% 34% 0-19 år år år Kilde: KØS. Fanø Kommune. 16

17 Nedenstående figur 17 illustrerer medfinansieringsudgifterne fordelt på borgere i aldersgruppen år og deres modtagelse af EOJ 3 ydelser. Hovedparten (74 %) af medfinansieringsudgifterne til somatik for borgere i aldersgruppen år, udgør borgere, der ikke er modtagere af EOJ ydelser ( kr.). Modtagere af EOJ ydelser i den samme målgruppe udgør til sammenligning kr. Gruppen der udgør den største udgiftspost i somatikken, er således ikke omfattet af EOJ systemet. Figur 17. Medfinansieringsudgifter til somatik for aldersgruppen år, fordelt på modtagere og ikkemodtagere af EOJ ydelser, % 74% Ej modtaget EOJ ydelser Modtaget EOJ ydelser Figur 18 illustrerer fordelingen af medfinansieringsudgifter fordelt på målgruppen årige og deres beskæftigelsesstatus. Det fremgår af figuren, at hovedparten (51 %) af udgifterne fordeler sig på målgruppen af borgere der ikke er i arbejde, og som ikke modtager en arbejdsmarkedsydelse kr.), mens de resterende af udgifterne fordeler sig på Sygedagpenge ( kr.), Førtidspension ( kr.), Øvrige (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge mv.) ( kr.) og Jobcenterets målgruppe (kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob, integrationsydelse mv.) ( kr.). Endvidere kan det oplyses at kun 0.1 % af udgifterne udgør målgruppen som er selvforsørgende (modtager en arbejdsmarkedsydelse) (4.983 kr.). 3 EOJ ydelser (Elektronisk Omsorgs Journal). EOJ er en journal, hvor medarbejderne rapporterer fakta om borgerne for eksempel om medicin, pleje og sociale emner. I Fanø Kommune er det hovedsageligt de ældre borgere, der er omfattet af EOJ ydelser. 4 I KØS indgår gruppen under betegnelsen Ikke relateret. Herunder indgår de personer, som er selvforsørgende men som ikke modtager en arbejdsmarkedsydelse (eller en forsørgelsesydelse). 17

18 Figur 18. Medfinansieringsudgifter til somatik for aldersgruppen år, fordelt på type beskæftigelsesydelser, % 3.5% 12% 51% 11% 16% Jobcenterets målgruppe (kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob, integrationsydelse) SU, uddannelseshjælp, voksenlærling Førtidspension Øvrig (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge mv.) Sygedagpenge Ej understøttet (ej i arbejde) Nedenstående tabel 6, illustrerer de 10 diagnosekoder, som fylder mest i de somatiske medfinansieringsudgifter i Fanø Kommune (alle aldersgrupper). Tabel 6. Oversigt over de 10 diagnoser, der udgør den største procentvise andel af det samlede medfinansieringsforbrug (somatik) fordelt på antal besøg og udskrivelser samt pct. andel af de samlede medfinansieringsudgifter, Fanø kommune, Diagnosekode Antal ambulante besøg Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Pct. af somatisk medfinansiering DM16 - Slidtgigt i hofte % DJ18 - Lungebetændelse < % DN18 - Kronisk nyreinsufficens 261 < % DS72 - Fraktur af femur % DC509 - Brystkræft 211 < % DM17 - Slidgigt i knæ % DD32 - Godarterede tumorer i hjernehinde og rygmarvshinder % DJ15 - Anden bakteriel lungebetændelse IKA % DH35 - Andre forandringer i øjets nethinde % DI48 - Atrieflagren og atrieflimren % 5 Data vedr. beskæftigelse er baseret på DREAM data. Disse data er ikke opdateret i KØS, hvorfor der i denne analyse kun medtages data fra Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakt med sundhedsvæsen (DZ00-DZ99) indgår ikke i dette materiale. 18

19 Det fremgår af ovenstående tabel 6, at Slidgigt i hofte (DM16) og Lungebetændelse (DJ18) i 2017 udgjorde den største andel (hhv kr. og kr.) af den totale somatiske medfinansiering ( kr.) i Fanø Kommune. Til sammenligning udgør Brystkræft (DC509) samt Kronisk nyreinsufficiens (DN18) hovedparten (hhv % og 1.98 %) af den totale kommunale medfinansiering i Region Syddanmark ( kr.) (tabel 7). Tabel 7. Oversigt over de 10 diagnosekoder, som fylder mest i somatiske medfinansieringsudgifter, Region Syddanmark, Diagnosekode Kommunal medfinansiering Pct. af somatisk medfinansiering DC509 - Brystkræft % DN18 - Kronisk nyreinsufficiens % DJ18 - Lungebetændelse % DO80 - Spontan enkeltfødsel % DI48 - Atrieflagren og atrieflimren % DJ44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom % DC61 - Kræft i blærehalsskirtel % DM16 - Slidgigt i hofte % DM17 - Slidgigt i knæ % DH35 - Andre forandringer i øjets nethinde % Kilde: Fanø Kommune, KØS Forebyggelige indlæggelser I denne rapport er en forebyggelig indlæggelse defineret som en indlæggelse med en af nedenfor nævnte aktionsdiagnoser. Der er således ikke afgrænset til borgere, der har haft kontakt med det offentlige i form af pleje eller lign. Se bilag 1. for overblik over aktionsdiagnoser, der er defineret som forebyggelige diagnoser (Sundhedsaftalen. 2016). Tabel 8. Udvikling i forebyggelige indlæggelser og udgifter , Fanø Kommune Udgifter Udgifter Antal <65 Antal >65 Udgifter Antal <65 Antal >65 Udgifter Blærebetændelse Brud Dehydrering < <5 < Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) <5 < < Forstoppelse < < Gastroenteritis < <5 <5 98 Nedre luftvejssygdom Tryksår < <5 170 Total

20 Det fremgår af ovenstående tabel 8, at udgifterne til de forebyggelige indlæggelser er steget med kr. (3 %) i perioden (2014: kr., 2017: kr.). I perioden er udgifterne imidlertid faldet med 28 % (2016: kr., 2017: kr.). Udgiftsfordelingen er illustreret i nedenstående figur 19. Nedre luftvejssygdomme (DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ40-47) udgør den tungeste udgiftspost (48 %), af det samlede forbrug til forebyggelige indlæggelser i Fanø Kommune i I 2016 udgjorde diagnosen tilsvarende andel (52 %) af de samlede forebyggelige indlæggelser. Brud (DS02. DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82 samt DS92) udgør en tilsvarende stor andel af det samlede forbrug. Brud er steget med 16 procentpoint (2013: 26 %, 2017: 42 %) af det samlede forbrug i perioden Figur 19. Opsummering, fordeling forebyggelige indlæggelser, Fanø Kommune, pct. 5% 48% 42% 2% 1% 2% Blærebetændelse Dehydrering Forstoppelse Nedre luftvejssygdom Brud Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) Gastroenteritis Tryksår 20

21 Genindlæggelser Fornyet kontakt er i KØS defineret som en akut indlæggelse indenfor 30 dage, som ikke sker som følge af en ulykke eller efter henvisning fra sygehus. Tabel 9. Genindlæggelser i Fanø Kommune, Genindlæggelser Total antal indlæggelser Genindlæggelser i % af total antal indlæggelser % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Total % Det fremgår af ovenstående tabel 9, at den største andel af genindlæggelser ses hos borgere i aldersgruppen år (31.3 %). Dernæst i aldersgruppen årige (21.2 %), årige (19.5 %) samt de 5-9 årige (16.7 %). Totalt ses en genindlæggelsesprocent på 8.2 % af det samlede antal indlæggelser. Til sammenligning er Fanøs genindlæggelsesprocent på 8.2 %, 3.9 procentpoint højere sammenlignet med Region Syddanmark (4.3 %), og 1 procentpoint højere sammenlignet med landsplan (7.2 %). Tabel 10 illustrerer udviklingen i genindlæggelsesprocenten i perioden Det fremgår af tabellen, at særligt andelen af genindlæggelser i aldersgrupperne 5-9 år, år og år, er steget (hhv procentpoint (5-9 år), 9.6 procentpoint (75-79 år) samt 31.3 procentpoint (90-94 år)). Totalt er antallet af genindlæggelser steget med 0.3 procentpoint i perioden Grundet datatilgængelighed i KØS, er der kun medtaget data for 2016 vedr. genindlæggelser. 8 KØS angiver dataværdien <5 i forhold til visse variable. I ønsket om at kunne arbejde med data i praksis, er det valgt at omskrive denne værdi til

22 Tabel 10. Udvikling i genindlæggelser i Fanø Kommune, , fordelt på aldersgrupper. Genindlæggelser i % af total antal indlæggelser % 4.4% 11.9 % % 8.3% 16.7 % % 12.5% 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 9.3 % % 6.7 % 0 % % 7.4 % 13.6 % % 4.6% 9.2 % % 11.1% 8.9 % % 15.7 % 7 % % 10% 4.3 % % 8.6% 19.5 % % 9.1 % 4.2 % % 10% 21.2 % % 16.7% 31.3 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % Total 7.9 % 9.1 % 8.2 % Sygesikring Aktiviteten på sygesikringen er illustreret i nedenstående tabel 11. Tabel 11. Sygesikringsaktivitet i Fanø Kommune fordelt på ydelse 9, Almen Lægehjælp Fysioterapi Fodterapi Kiropraktik Psykiater Tandlægehjælp Total De angivne ydelser udgør en andel af de samlede ydelser på området. Foruden de nævnte udgør området en lang række underspecialer, som ligeledes indgår i området Sygesikring. 22

23 Af ovenstående tabel 11, fremgår at udgifterne til området som helhed er faldet med 18.5 % i perioden (2013: kr., 2017: kr.). Figur 20. Medfinansiering til sygesikring i Fanø Kommune, fordelt på køn, Kvinder Mænd Det fremgår af ovenstående figur 20, at udgifterne til sygesikring har - holdt sig på nogenlunde samme niveau i perioden I perioden ses dog et fald (- 14 %) i udgifter forbundet med kvindernes forbrug af sygesikring (2014: kr., 2015: kr.). Psykiatrien stationær og somatik Udgifterne til det psykiatriske område er som helhed (stationært og ambulant) steget med 107 % i perioden (2013: kr., 2017: kr.). Dette er ligeledes tilfældet for hhv. det ambulante- og det stationære område, der er steget med hhv. 117 % (2013: kr., 2017: kr.) og 80 % (2013: kr., 2017: kr.). Tabel 13. Medfinansieringsudgifter til det psykiatriske område, fordelt på type og perioden Udvikling , pct. Psykiatri, stationær % Psykiatri, ambulant % Total, psykiatri % Nedenstående tabel 14 illustrerer sygehusaktiviteten i psykiatrien for borgere i Fanø Kommune i perioden Det fremgår af tabellen, at antallet af udskrivelser er steget med 67 %. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet med - 28 %, mens det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. individ er faldet med 9 %. På det ambulante område, er det gennemsnitlige antal ambulante besøg steget med 105 %. 23

24 Tabel 14. Sygehusaktivitet i psykiatrien for borgere i Fanø Kommune, Udvikling i % Stationær Antal udskrivelser % Individer % Gns. indlæggelsestid (dage) 18-28% Gns. antal indlæggelser pr. individ % Ambulant Besøg % Individer % Gns. antal besøg pr. individ % Det fremgår af nedenstående figur 21, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i Fanø Kommune er faldet med -28 % i perioden I samme periode er indlæggelsestiden på landsplan steget med 52 %, mens den i Region Syddanmark er faldet med -14 %. Figur 21. Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid i hhv. Fanø Kommune, Region Syddanmark og på Landsplan, Region Syddanmark Landsplan Fanø kommune Nedenstående figur 22 illustrerer medfinansieringsudgifter til den stationære psykiatri fordelt på køn og aldersgrupper. 24

25 Figur 22. Stationær psykiatri, medfinansieringsudgifter for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper, Fanø Kommune Kvinder Mænd De samlede medfinansieringsudgifter ( kr.) til det stationære psykiatriområde er hovedsageligt fordelt på mændene (62 %) og særligt mændene i aldersgruppen år ( kr.). Til sammenligning udgjorde kvinderne den største andel af udgifterne (76.7 %) i I Region Syddanmark som helhed, er de to køn mere ligeligt fordelt (mænd: 47 %, kvinder: 53 %) (figur 23). Endvidere ses, at der i Region Syddanmark er en større andel af udgifter på de lavere aldersgrupper, sammenlignet med Fanø Kommune. Figur 23. Stationær psykiatri, medfinansieringsudgifter for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper, Region Syddanmark Kvinder Mænd Medfinansieringsudgifter til den ambulante psykiatri er illustreret i nedenstående figur 24. Det fremgår af figuren, at det er kvinderne der udgør den største gruppe. Særligt kvinder i aldersgruppen år samt år, år og år tegner sig for hovedparten af udgifterne på området. 25

26 Figur 24. Ambulant psykiatri, medfinansieringsudgifter for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper, Fanø Kommune, Kvinder Mænd Det fremgår ligeledes af nedenstående figur 25, at hovedparten (66 %) af de samlede medfinansieringsudgifter ( kr.) til psykiatri er fordelt på aldersgruppen år ( kr.). Figur 25. Samlede medfinansieringsudgifter til psykiatri, fordelt på aldersgrupper, Fanø Kommune, % 20% 66% 0-19 år år 65 + år Hovedparten (36 %) af udgifterne til medfinansiering til psykiatri for aldersgruppen årige, er fordelt på borgere der modtager Førtidspension ( kr.). De resterende er fordelt på borgere der er ikke er i arbejde, eller understøttet ( kr.), Modtagere af sygedagpenge ( kr.), samt Jobcenterets målgruppe (kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob, integrationsydelse mv.) ( kr.). Ingen af de pågældende borgere er i arbejde / selvforsørgende. 26

27 Figur 26. Fordeling af medfinansieringsudgifter til psykiatri for aldersgruppen årig, Fanø Kommune, % 20% 21% 36% 1% Jobcenterets målgruppe (kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob, integrationsydelse) Førtidspension Øvrig (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge mv.) Sygedagpenge Ej understøttet (ej i arbejde) Tabel 15. Oversigt over de 5 diagnosekoder, som fylder mest i psykiatrisk medfinansieringsudgifter for Fanø Kommune, Diagnosekode Antal ambulante besøg Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Pct. af total somatisk medfinansiering DF43 - Reaktioner på svær belastning 69 < % DF31 - Bipolær affektiv sindslidelse % DF20 - Skizofreni 18 < % DF34 - Vedvarende affektiv sindslidelse 30 < % DF10 - Psyk. Lidelse f.a. brug af alkohol 6 < % Det fremgår af ovenstående tabel 15, at Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner (DF43) udgør den største medfinansieringsudgift på det psykiatriske område i Udgifter forbundet med diagnosen udgør 14.7 % ( kr.) af de samlede medfinansieringsudgifter på området ( kr.). 10 Data vedr. beskæftigelse er baseret på DREAM data. Disse data er ikke opdateret i KØS, hvorfor der i denne analyse kun medtages data fra

28 Opsummering I Fanø Kommune er de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering steget med 3 % i perioden Imidlertid er udgifterne til området faldet med -7.5 % i perioden I 2017 udgjorde udgifterne til området således kr. Fanø Kommunes udgifter pr. indbygger er højere end de øvrige kommuner i regionen (+ 4 %), ø-kommunerne (+ 4 %) og landsplan (+ 9 %) - svarende til en merudgift på 347 kr. pr. indbygger. Sammenlignet med landsplan og regionen som helhed, er den gennemsnitlige medfinansiering pr. indbygger i Fanø Kommune særlig høj for borgere i aldersgrupperne 0-9 år, år og år. Udgifterne til det somatiske område er i perioden steget med 2.5 % (2013: kr., 2017: kr.), udgifterne til det ambulante område er steget med 7.5 %, mens det stationære område er faldet med 2 %. Udgifterne til det stationære område fordeler sig hovedsageligt på mænd i aldersgruppen + 60 årige, mens udgifterne til det ambulante område fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem mænd og kvinder (+ 65 år). Overraskende er udgifterne til stationær somatik blandt kvinder +65 år blevet reduceret med 47 % i perioden (2016: kr., 2017: kr.). Den største andel af de samlede udgifter til somatik er placeret ved de årige (59 %). Heraf udgør hovedparten (74 %) borgere, som ikke er kendt i kommunens eksisterende EOJ system (Elektronisk Omsorgs Journal), og som derved ikke er i et eksisterende forløb eller lign. ved indlæggelse/behandling på sygehus. Hovedparten (51 %) af borgerne i aldersgruppen år, indgår i gruppen Ikke relateret, som dækker over de borgere der hverken modtager en ydelse eller i arbejde. Ingen (0 %) af borgerne i denne gruppe er i arbejde / selvforsørgende. I perioden er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet med 28 %, og det gennemsnitlige antal ambulante besøg er steget med 16 %. Slidgigt i hofte og Lungebetændelse udgør de to diagnoser, som fylder mest i medfinansieringsudgifterne på det somatiske område. Udgifterne til forebyggelige indlæggelser er faldet med 28 % i perioden (2016: kr., 2017: kr.). Nedre luftvejssygdom udgør den tungeste udgiftspost (48 %), af det samlede forbrug til forebyggelige indlæggelser i Fanø Kommune i Brud udgør en tilsvarende stor andel af det samlede forbrug. Brud er steget med 7 procentpoint (2016: 35 %, 2017: 42 %) af det samlede forbrug i hhv og Andelen af genindlæggelser udgjorde i 2016, 8.2 % af det totale antal indlæggelser. Genindlæggelsesprocenten var 3.9 procentpoint højere end Region Syddanmark som helhed (2016). I Fanø Kommune ses den største andel af genindlæggelser hos borgere i aldersgruppen år (31.3 %). Udgifterne til sygesikringen, er faldet med 18.5 % i perioden Kvinder udgør en større andel af de samlede udgifter. Udgifterne til psykiatrien er som helhed steget med 107 % i perioden (2013: kr., 2017: kr.), heraf er udgifterne til det ambulante område i samme periode steget med 117 %, og det stationære område med 80 %. Antallet af udskrivelser er steget med 67 % i perioden , mens den gennemsnitlige indlæggelsestid er reduceret med 28 %, og antallet af ambulante besøg er steget med 105 %. De samlede medfinansieringsudgifter til den stationære psykiatri er hovedsageligt fordelt på mændene (62 %) og særligt mændene i aldersgruppen år. Hovedparten (66 %) af de samlede medfinansieringsudgifter til psykiatri er fordelt på aldersgruppen år ( kr.) (2017). Hovedparten (36 %) modtager førtidspension. Diagnosen Reaktioner på svær belastning og Bipolær affektiv sindslidelse udgør de to diagnoser, som fylder mest i medfinansieringsudgifterne på det psykiatriske område. 28

29 Bilag Bilag. Oversigt over navn og diagnosekoder for forebyggelige indlæggelser Navn Nedre luftvejssygdom Væskemangel Blærebetændelse Forstoppelse Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tarminfektion Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Diagnosekoder/Aktionskoder DJ12-15, Dj18, DJ20-22, DJ40-47 DE869 DN30, undtagen DN303 og DN304 DK590 DD50-53 DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92 DA09 DL89 DZ59, DZ74-DZ75 Kilde: LIS. Region Hovedstaden, Sundhedsaftale