FAKTORER AF BETYDNING FOR SLAGTEKALVES SUND- HEDSSTATUS OG TRIVSEL I OVERGANGSPERIODEN EF- TER FLYTNING FRA MÆLKEPRODUCENT TIL SLAGTE- KALVEPRODUCENT

Transkript

1 FAKTORER AF BETYDNING FOR SLAGTEKALVES SUND- HEDSSTATUS OG TRIVSEL I OVERGANGSPERIODEN EF- TER FLYTNING FRA MÆLKEPRODUCENT TIL SLAGTE- KALVEPRODUCENT Factors of importance for health status and welfare of veal calves during the transition period after moving from the dairy farmer to the veal producer Mirka Mølgaard Thorsteinsson Bachelorprojekt 15 ECTS Juni 2017 Studienummer: Vejleder: Mogens Vestergaard Institut for Husvidenskab Husdyrernæring og fysiologi

2

3 Forord Dette projekt er af omfanget 15 ECTS, og det er skrevet som afsluttende bachelorprojekt på uddannelsen Agrobiologi med linjen Husdyrvidenskab ved Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet. Projektet er gennemført som del af et forsikningsprojekt ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som har til formål at undersøge og kortlægge de faktorer, der påvirker trivslen og sundheden hos slagtekalve i overgangsperioden fra mælkeproducenten til slagtekalveproducenten. Projektet er udarbejdet som et systematisk litteraturstudie i perioden 23. januar til 15. juni 2017, og det henvender sig til forskere, rådgivere og landmænd med kendskab til eller interesse i slagtekalves trivsel og sundhed i overgangsperioden. Litteraturstudiet omhandler faktorer, der giver nedsat trivsel før flytning, optimal fodring af slagtekalve i overgangsperioden samt managementfaktorer, som påvirker trivslen og sundheden hos slagtekalvene. Baggrunden for dette projekt er et ønske om at mindske dødeligheden og forekomsten af sygdom i overgangsperioden fra mælkeproducent til slagtekalveproducent. For at der kan sættes ind på de rigtige indsatsområder, er det nødvendigt at finde ud af, hvordan de forskellige managements- og fodringsrelaterede faktorer påvirker slagtekalvenes sundhed og velfærd i denne periode. Gennem hele projektet har jeg fået kyndig vejledning og hjælp af min vejleder Mogens Vestergaard, Institutut for Husdyrvidenskab Husdyrernæring og fysiologi. Det vil jeg gerne sige særlig tak for. Samtidig skal der lyde en tak til Henrik Læssøe Martin, SEGES HusdyrInnovation, for feedback og vejledning omkring vaccination mod lungebetændelse af slagtekalve. Aarhus, juni 2017 Mirka Mølgaard Thorsteinsson

4

5 Abstract The transition period after moving the calves from the dairy farmer to the veal calf producer is a period associated with an increased incidence of diseases and higher mortality. This results in reduced welfare and health of the calves. It is relevant to investigate how different feeding and management factors affect the calves health and performance during this period. The influence of these factors has been elucidated through a systematic literature review. Based on the study, it can be concluded that the volume, quality and timing of the allotted colostrum are important for the immunization and the health of the calves in the first weeks before their own immune system is established. In addition, an infection level, high growth rate and a good health status before moving have a beneficial effect on the calves later performance. Calves transitioned at age lower than 19 days and weight lower than 51 kg have reduced resistance against diseases. The study showed that a high milk allowance ensures the best rate of growth of the calves, and with proper administration, it does not affect the calves solid feed intake after weaning. A gradual weaning strategy, where the daily milk allowance is reduced in steps, was found to be the best method for ensuring the calves growth, during and after weaning. Forage offered before weaning has a positive effect on the growth of the calves. The weaning age does not affect the health and welfare of the calves, unless the calves are weaned late (i.e. around week 12), which results in an increased growth compared with an earlier weaning age. Supplements of pre- and probiotics as well as plant extracts can result in increased growth and health, while vitamin C and E supplements have no effect. In this review, the effects of transfer strategies, commingling and housing are also studied. An allin-all-out-strategy results in a lower pressure of infection, thus lowering the risk of disease in the calves. Group housing under good conditions does not affect the calves health and growth, but it does affect the development of the calves social skills and their welfare positively. Regrouping only affects the behaviour of the calves so shortly that it has no effect on the welfare, growth and health. Closed barn with good ventilation system reduces the mortality and the risk of a respiratory disorders. Automatic monitoring can detect diseases in the calves before showing clinical signs, and because of that it is possible to start the treatment earlier, which reduces the negative consequences of the disease on the welfare and growth of the calves. The season also has an impact on the calves health in terms of higher mortality and a reduced IgG content in colostrum during the winter. Vaccination against pneumonia has so far produced varying effects in calves.

6

7 Sammendrag Overgangsperioden fra mælkeproducenten til slagtekalveproducenten er en periode, der er forbundet med en øget forekomst af sygdom samt højere dødelighed for kalvene. Dette resulterer i nedsat trivsel og sundhed. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan forskellige fodrings- og managementfaktorer påvirker kalvene i denne periode. Disse er blevet belyst gennem et systematisk litteraturstudie. Ud fra studiet kan det konkluderes, at volumen, kvaliteten samt tidspunktet for tildelingen af kolostrum er vigtig for kalvenes immunisering og dermed også for sundhed i de første uger, før deres eget immunforsvar er etableret. Desuden har et lavt smittepres, høj tilvækst og sundhedstilstand før flytning en gavnlig effekt på kalvenes senere præstation. En for lav alder og vægt ved flytning påvirker kalvenes trivsel og sundhed negativt. Endvidere viste studiet, at et højt mælkefodringsniveau sikrer kalvene den bedste tilvækst, og ved korrekt tildeling medfører det ingen negative konsekvenser for kalvenes foderoptagelse efter fravænning. Samtidig blev en gradvis fravænningsstrategi, hvor mælkemængden reduceres trinvis, fundet til at være den mest optimale fravænningsmetode til at sikre kalvenes tilvækst, både under og efter fravænning. Grovfoder før fravænning har en positiv effekt på tilvæksten og vomudviklingen hos kalvene. Fravænningsalderen påvirker ikke kalvenes sundhed og trivsel, med mindre kalvene fravænnes sent (fx ved uge 12), hvilket resulterer i en øget tilvækst sammenlignet med en tidligere fravænning. Tilskud af præ- og probiotika samt planteekstrakter kan medføre en øget tilvækst og sundhed hos kalvene, mens tilskud af vitamin C og E har vist varierende effekt. I studiet er indsættelsesstrategier, omgruppering, opstaldningsform og staldforhold også belyst. En alt-ind-alt-ud-indsættelsesstrategi medfører et lavere smittepres, hvilket sænker risikoen for sygdom hos kalvene. Gruppeopstaldning har, under gode produktionsforhold, ingen effekt på kalvenes sundhed og tilvækst, mens den har en positiv effekt på udviklingen af kalvenes sociale kompetencer og dermed også på deres trivsel. Omgruppering af kalve påvirker kun deres adfærd så kortvarigt, at den ingen effekt har på kalvenes trivsel og sundhed. Lukkede stalde med god ventilation sænker dødeligheden samt risikoen for respiratoriske lidelser hos kalve. Automatisk monitorering kan detektere sygdom hos kalvene, før de udviser kliniske tegn, hvorved behandlingen kan startes tidligere, hvilke sandsynligvis kan reducere sygdommens negative konsekvenser på kalvenes trivsel og tilvækst. Sæsonen har også en indflydelse på kalvenes præstation i form af højere dødelighed og reduceret tilvækst om vinteren. Desuden påvirker sæsonerne indholdet af IgG i kolostrum, som er lavere om vinteren, hvilket kan føre til en lav immunisering af kalven. Vaccination mod lungebetændelse har hidtil vist en varierende effekt hos kalve.

8

9 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅL OG HYPOTESER FORHOLD VEDRØRENDE IMMUNITET OG SUNDHEDSSTATUS KOLOSTRUM SMITTEPRES SUNDHEDSTILSTAND OG TILVÆKST FØR FLYTNING FODRINGSRELATEREDE FAKTORER FODEROPTAGELSE OG TILVÆKST FØR SAMT LIGE EFTER FRAVÆNNING FRAVÆNNINGSSTRATEGI FRAVÆNNINGSALDER FAST FODER FEDTINDTAG FODERTILSKUD MANAGEMENTFAKTORER INDSÆTTELSESSTRATEGIER OPSTALDNING OMGRUPPERING STALDTYPE OPSYN OG MONITORERING ANDRE FAKTORER VACCINATION MOD LUNGEBETÆNDELSE SÆSON SAMLET OPSUMMERING ANBEFALINGER KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCER... 45

10

11 1. Indledning I malkekvægsbesætninger med god reproduktion og holdbarhed hos køerne er det muligt at producere en del kalve, som sælges videre til slagtekalvsproducenter. Brugen af kønssorteret malkekvægssæd bliver i stigende omfang brugt i de danske malkekvægsbesætninger på de genetisk bedste køer, således der sikres gode kviekalve, som kan bruges til udskiftning af de dårligste køer. Dette åbner mulighed for at anvende kødkvægssæd på de genetisk dårligere dyr i besætningen, i stedet for malkekvægssæd,med det formål at producere krydsningskalve, som kan indgå i slagtekalveproduktionen (Jarltoft, 2017). Størstedelen af de danske malkekvæg bliver dog insemineret med ren malkekvægssæd, hvoraf en stor del af disse tyrekalve også sælges videre til slagtekalveproducenter. Krydsningskalve mellem malkekvægsracer og de traditionelt anvendte kødkvægsracer resulterer i en øget tilvækst og fodereffektivitet samt bedre klassificering af slagtekroppen sammenlignet med kalve af ren malkekvægsrace (Andersen et al., 2001). Dette medfører, at slagtekroppene fra krydsningskalvene har en højere værdi grundet en tungere vægt samt tillæg for den bedre klassificering af slagtekroppen (Dal Zotto et al., 2009) sammenlignet med slagtekroppe fra rene malkekvægskalve, som ofte har en lavere vægt og lavere klassificering af slagtekroppen (Nogalski et al., 2014). Størstedelen af krydsningskalvene bliver opkøbt af specialiserede slagtekalve- og ungtyreproducenter, som er en produktionsform, der i de seneste årtier har vundet frem. I Danmark findes omkring 200 specialiserede slagtekalve- og ungtyrebesætninger, der hver producerer over 300 slagtekalve om året. Enkelte besætninger producerer omkring 3000 slagtekalve om året (Vestergaard and Fisker, 2008). Intensivt opdrættede kalve i Danmark bliver enten opdrættet og slagtet før 10 måneders alderen under konceptet Dansk Kalv eller efter 10 måneders alderen som ungtyre. I 2017 forventes op mod slagtekalve at blive slagtet under konceptet Dansk Kalv (Mogensen, 2016). Størstedelen af slagtekalvene, der slagtes i Danmark, er af ren malkerace. Omkring halvdelen af disse kalve slagtes under konceptet Dansk Kalv (Byskov, 2012). Sammenblandingen af slagtekalve fra mange forskellige besætninger medfører et højt smittepres i slagtekalvebesætningerne, og derfor kan der være store problemer med diarré og respiratoriske lidelser (Vestergaard and Fisker, 2008). Overgangsperioden fra malkekvægsbesætningen til slagtekalveproduktionen er også forbundet med øget stress for kalvene i form af flytning, sammenblanding, omgruppering og fravænning, hvilket kan have uhensigtsmæssige effekter på kalvenes sundhed, adfærd og trivsel. Den nedsatte trivsel, øgede dødelighed samt højere forekomst sygdom hos kalvene resulterer i sidste ende i lavere indtjening for slagtekalveproducenterne, da det medfører ringere tilvækst hos kalvene og flere omkostninger til blandt andet behandling af sygdom. Desuden er velfærd i kødproduktionen også kommet mere i fokus hos forbrugerne i de sidste par år. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan dødeligheden og antal tilfælde af sygdom i overgangsperioden fra mælkeproducent til slagtekalveproducent kan nedbringes, således kalvene sikres den bedst mulige trivsel og vækst i denne periode. 1

12 2. Formål og hypoteser Formålet med denne opgave er at beskrive de faktorer, der giver nedsat trivsel, kompromitteret immunforsvar og øget sygdom i overgangsperioden efter flytning fra mælkeproducent til slagtekalveproducent. Desuden identificeres mulige indsatsområder, der kan mindske og/eller forebygge de ovenstående problemer i forbindelse med flytning fra mælkeproducent til slagtekalveproducent. Der opstilles følgende hypoteser: Før flytning: 1. Kalve, som tildeles en stor mængde kolostrum af god kvalitet, har et højere indhold af IgG i plasma i den efterfølgende periode sammenlignet med kalve, der tildeles en mindre mængde samt af ringere kvalitet, og derfor vil de klare sig bedre før flytning. Samtidig skal kolostrum tildeles kort tid efter fødsel, da tyndtarmen gradvist bliver mindre permeabel i de første 24 timer. 2. Et middel smittepres sikrer bedst kalvens immunforsvar fremadrettet. Dette skyldes, at et alt for lavt smittepres ikke stimulerer kalvens immunforsvar til at danne antistoffer mod patogener. Et alt for højt smittepres vil kunne svække kalvene for meget, hvilket vil medføre nedsat vækst og øget sygdom. 3. Kalve, som har en høj tilvækst tidligt i livet, forventes også at have en høj tilvækst senere i livet. 4. En højere vægt og alder inden flytning vil til en vis grad give sundere kalve. Hvis alderen bliver for høj inden flytning, så kan det dog også tyde på, at kalven er svagere end de andre kalve og vokser langsommere, og derfor kan man forvente et dårligere resultat. Efter flytning: 5. Et højt mælkefodringsniveau forventes at give en højere tilvækst sammenlignet med et lavere niveau. 6. En gradvis fravænningsstrategi forventes at sikre den bedste sundhedsstatus og tilvækst, da kalvenes vommiljø gradvist bliver tilvænnet foderet. 7. Tilvæksten efter flytning forventes at være større hos kalve, der fravænnes sent, da mælkefodringsperioden er længere. 8. Grovfoder i forbindelse med fravænning forventes at stimulere udviklingen af et velfungerende vommiljø. 9. Kraftfoder forventes at give en højere tilvækst end fuldfoder, men samtidig forventes en lavere sundhedsstatus hos kalve, som tildeles kraftfoder, i forhold til fuldfoder grundet manglende struktur i foderet. 10. Et supplement tilskud af fedt i kalvens mælk forventes at øge tilvæksten, da det øger den samlede mængde energi, som indtages af kalven. 2

13 11. En større tildeling af vitamin E forventes at have en positiv effekt på kalvenes immunforsvar. Desuden forventes tilskud af præ- og probiotika samt planteekstrakter at kunne forbedre sundheden og tilvæksten hos kalvene. 12. Kalve, der indsættes efter princippet om alt-ind-alt-ud, forventes at have en bedre sundhedsstatus sammenlignet med kalve i besætninger, hvor kontinuerlig indsætning finder sted. 13. Enkeltopstaldede kalve forventes at have en nedsat trivsel men samtidig også at have en lavere sygdomsfrekvens sammenlignet med gruppeopstaldede kalve. 14. Omgruppering og flytning forventes at have en negativ påvirkning på kalvens trivsel, tilvækst og immunforsvar. 15. Kalvestalde, der er lette at rengøre samt er vel ventilerede, forventes at have en positiv effekt på kalvenes sundhedsstatus. 16. Monitorering og hyppigt opsyn forventes at sænke antallet af sygdomstilfælde, da de syge kalve opdages før, at sygdommen udvikler sig. 17. Vaccination mod lungebetændelse forventes at kunne nedbringe antallet af tilfælde af lungebetændelse hos slagtekalve markant. 18. Kalve, som flyttes om sommeren, forventes at have en højere tilvækst, bedre immunforsvar og lavere sygdomsrate end kalve, der flyttes om vinteren. 3. Forhold vedrørende immunitet og sundhedsstatus 3.1. Kolostrum En lav koncentration af immunoglobuliner, Ig, i blodplasmaet hos kalve resulterer i en øget forekomst af sygdom samt i højere dødelighed. Den øgede forekomst af sygdom resulterer i sidste ende i lavere tilvækst og nedsat trivsel hos kalvene. En høj Ig-koncentration ved 24 og 48 timer efter fødsel har en positiv indvirkning på tilvæksten fra fødsel og helt frem til dag 180. Effekten er især stor fra dag 70 til 105, som også er den periode, hvor kalvene oftest fravænnes, flyttes og omgrupperes, hvilket er forbundet med en øget stresseksponering for kalvene (Robison et al., 1988). Derfor er det vigtigt, at kalven tildeles en passende mængde kolostrum af god kvalitet, således der opnås en god immunisering. Mængden af Ig, som bliver overført fra koens kolostrum til kalvens blod, bestemmes af volumen af kolostrum indtaget af kalven, effektiviteten af absorptionen af Ig samt af koncentrationen af Ig i kolostrum. Koncentrationen af IgG i blodplasmaet 24 timer efter tildeling bør mindst overstige 10 mg/ml for, at overførslen af det passive immunforsvar fra koen til kalven er tilstrækkeligt (Godden et al., 2009). Forsøg har vist, at en mængde af kolostrum på 4 L, tildelt før 4-6 timer efter fødslen, er med til at sikre en passende koncentration af IgG i blodplasma hos kalve (Hopkins and Quigley, 1997, Jaster, 2005, Morin et al., 1997) (tabel 1). 3

14 Blodvolumen er større i store kalve end i små kalve, og derfor påvirker kalvens fødselsvægt også IgG-koncentrationen i blodplasmaet, da den samme mængde kolostrum af ens kvalitet vil resultere i en lavere IgG-koncentration i en stor kalv sammenlignet med en mindre kalv. Derfor argumenterer nogle forskere for, at mængden af tildelt kolostrum skal afhænge af kalvens fødselsvægt frem for en standardiseret fast mængde. Conneely et al. (2014) har vist, at kalve, der fodres med 8.5 % kolostrum af deres fødselsvægt får en signifikant højere koncentration af IgG efter 24 timer sammenlignet med kalve, som er blevet fodret med en mængde svarende til 7 % eller 10 % af deres fødselsvægt. Dette tyder på, at absorptionen af immunoglobuliner øges indtil et vist punkt, hvorefter den falder. Tyndtarmens evne til at absorbere immunoglobuliner er størst lige efter fødslen, og derfor er det vigtigt, at kalven tildeles kolostrum så tidligt som muligt efter fødslen, da tyndtarmens permeabilitet overfor immunoglobulinerne gradvist falder herefter. Tyndtarmen bliver fuldstændig impermeabel overfor immunoglobulinerne efter timer (Bush and Staley, 1980, Stott et al., 1979a). Antallet af kolostrumtildelinger har ingen betydningen for koncentrationen af IgG i kalvens blodplasma, hvis den samme mængde kolostrum tildeles af én eller flere gange inden for den tidsperiode, hvor tyndtarmen er permeabel (Hopkins and Quigley, 1997). Immunoglobuliner, som ikke er blevet absorberet fra tyndtarmen, har dog stadig en sundhedsfremmende effekt i tarmen hos kalve, da de beskytter lokalt mod patogener (Stott et al., 1979b). Desuden vil tildeling af kolostrum senere end timer efter fødsel have en gavnlig effekt på funktionen og udviklingen af kalvens fordøjelseskanal. Kolostrum har et højt indhold af proteiner og vækstfaktorer, der påvirker udviklingen, funktionen og absorptionskapaciteten af mavetarmkanalen (Blum et al., 2002, Hammon et al., 2013). Kvaliteten af kolostrum spiller også en vigtig rolle i en korrekt immunisering af kalven. Mængden af IgG i kolostrum varierer meget mellem køer (McGuirk and Collins, 2004). Kolostrum betegnes som værende af god kvalitet, hvis IgG-koncentration overstiger 50 mg/ml (Godden et al., 2009). Koncentrationen af IgG er højest lige efter kælvning, hvorefter den falder (Morin et al., 1997). Kolostrum skal derfor udmalkes 1-2 timer efter kælvning, og ikke senere end seks timer efter, for at opnå en så god kolostrumkvalitet som muligt (Godden et al., 2009). En for ringe kvalitet af kolostrum vil medføre, at overførslen af det passive immunforsvar ikke lykkes. Ved udfodring af samme mængde kolostrum med en IgG-koncentration på henholdsvis 32.9 mg IgG/ml og 60.1 mg IgG/ml sås en forskel på IgG-koncentrationen i kalvenes blodplasma. Kalvenes, som var blevet tildelt kolostrum af høj kvalitet, havde under alle målinger signifikant højere koncentrationer af IgG i blodplasmaet sammenlignet med gruppen af kalve, der fik kolostrum af ringere kvalitet (Morin et al., 1997)(tabel 1). Lignende resultater er blevet fundet af Jaster (2005) (tabel 1). Kvaliteten af kolostrum påvirkes af længden af goldperioden. Køer, som havde en goldperiode på 0 dage, havde et signifikant lavere totalindhold af immunoglobuliner sammenlignet med køer, der havde goldperiode på 40 og 60 dage (Mayasari et al., 2015). Shoshani et al. (2014) og Grusenmeyer et al. (2006) fandt ingen signifikant forskel på koncentrationen af immunoglobuliner i kolostrum ved en goldperiode på dage sammenlignet med en goldperiode på dage. Desuden har antallet af laktationer også en indflydelse på kvaliteten af kolostrum, da yngre køer 4

15 har en lavere koncentration af IgG i kolostrum sammenlignet med ældre køer (Gulliksen et al., 2008). Opsummering: Kalven er meget sårbar i de første uger efter fødslen, da dens eget immunforsvar endnu ikke er etableret. Derfor er det vigtigt, at kalven får overført et passivt immunforsvar fra kolostrum til beskyttelse i den første tid. En vellykket overførsel af passiv immunforsvar afhænger af volumen af kolostrum indtaget af kalven, effektiviteten af absorptionen af Ig samt af koncentrationen af Ig i kolostrum. En vellykket overførelse sikres bedst ved at tildele kalven 4 liter kolostrum (stor race) eller en mængde svarende til 8.5 % af fødselsvægten inden for 4-6 timer efter fødslen. Desuden er det også vigtigt, at kolostrum er af en god kvalitet, således at koncentrationen af IgG i blodplasmaet 24 timer efter tildeling overstiger mindst 10 mg/ml. Kolostrum regnes for at være en af god kvalitet, når IgG-koncentrationen overstiger 50 mg/ml. Tabel 1: Kolostrum Princip Behandling Antal kalve Antal portioner Antal portioner Antal portioner IgG koncentration i kolostrum, g/l IgG koncentration i serum efter første tildeling, g/l 4L v. 0t t: a 24t: a 48t: a 2L v 0t + 2L v. 12t t: a 24t: b 48t: b 4L v. 0t t: b 24t: b 48t: c 2L v 0t + 2L v. 12t t: 7.75 c 24t: c 48t: 9.95 c 3.8L < 1t t: t: t: L < 1t L v t t: t: t: % af BW t: 30.3 b Sundhed Reference (Jaster, 2005) (Hopkins and Quigley, 1997) 642t: 20.7 a al., 2014) NS (Conneely et 8.5 % af BW t: 39.1 a 642t: 24.2 b NS 10 % af BW t: 31.2 b 642t: 21.6 ab NS 5

16 Princip Behandling Antal kalve Antal portioner Antal portioner IgG koncentration i kolostrum, g/l IgG koncentration i serum efter første tildeling, g/l 2L v. 0t + 2L v. 12t t: t: t: 5.68 b 12t: 5.83 b 24t: 9.30 b 48t: 8.30 b 4L v. 0t + 2L v. 12t t: t: t: 7.61 a 2L v. 0t + 2L v. 6t + 2L v. 12t 12t: 8.28 a 24t: ab 48t: 9.07 ab t: t: t: 6.48 ab 12t: 7.73 a 24t: a 48t: a 2L v. 0t + 2L v. 12t t: 5.61 d 8t: 9.82 e 12t: 9.23 e 24t: e 48t: e 2L v. 0t + 2L v. 12t t: 7.32 cd 8t:13.65 d 12t: d 24t: d 48t: d 4t v. 0t + 2L v. 12t t: c 8t: c 12t: c 24t: c 48t:30.41 c a-c = middelværdi er signifikant i mellem behandlingerne ved samme måletidspunkt, (P<0.05). Sundhed NS NS NS Reference (Morin et al., 1997) (Morin et al., 1997) 3.2. Smittepres Ud over IgG-koncentrationen i blodplasma så har smittepresset også en indflydelse på kalvenes sundhed. En højere koncentration af IgG, end den anbefalede på 10 mg IgG/ml i blodplasmaet, kan være påkrævet for at sikre kalves sundhedsstatus ved højt smittepres, mens en lavere koncentration af IgG i blodplasma kan være tilstrækkeligt, hvis smittepresset er meget lavt. En lav IgG-værdi fører derfor ikke nødvendigvis til øget sygdom og dødelighed, hvis kalven lever i et godt miljø med lavt smittepres. Ligeledes kan en kalv med høj koncentration af IgG i blodplasma opleve øget sygdom, hvis smittepresset er højt (Tyler et al., 1996). Al Mawly et al. (2015) har vist, at åbne staldsystemer er med til at øge smittepresset og risikoen for vandig afføring hos kalve i alderen 9-21 dage. Tilstedeværelsen af en respiratorisk lidelse 6

17 tidligt i en besætning øger risikoen med 2.39 gange for, at kalven kommer til at lide af en moderat til svær respiratorisk lidelse senere i livet sammenlignet med en besætning, der ikke har problemer med respiratoriske lidelser i samme periode (Lundborg et al., 2005). Laboratorieforsøg har vist, at den første lungebetændelse ændrer neutrofilernes funktion samt undertrykker celledelingen af nye neutrofiler (Roth and Kaeberle, 1983). Samtidig falder antallet af leukocytter i en periode i forbindelse med en infektion af en respiratorisk lidelse, hvilket fører til en lavere koncentration af leukocytterne i blodet, som har en negativ effekt på kalvenes immunforsvar (Traven et al., 1991). Dermed øges kalvenes modtagelighed overfor andre respiratoriske lidelser, hvis de tidligere har været inficeret af en respiratorisk lidelse (Lundborg et al., 2005). Ved at fjerne kalven hurtigst muligt fra koen efter kælvning nedsættes risikoen for, at kalven smittes med Salmonella Dublin fra moderdyret eller andre køer i kælvningsområdet (Nielsen and Nielsen, 2012). Salmonella Dublin kan overføres fra inficerede dyr, og derfor anbefales det at opstalde kalvene i faste grupper for at mindske smittepresset. Desuden er det vigtigt at bryde smittevejene, således at gødning ikke overføres mellem forskellige grupper af dyr (Hardman et al., 1991). Manglende og/eller ineffektiv rengøring kan også være med til at holde smittetrykket af Salmonella Dublin oppe (Wray et al., 1990). Brugen af sæbe samt fast gulv i kalvehusene er med til at mindske smitten mellem kalvene af Cryptosporidium parvum, som giver diarré hos kalvene, der er forbundet med øgede omkostninger til dyrlæge og arbejdstid (Trotz-Williams et al., 2008). Opsummering: Sygdomstilfælde tidligt i kalvens liv øger risikoen for en senere sygdom, og derfor er det vigtigt at have et lavt smittepres i den første periode af kalvenes liv, således at kalve med en lav koncentration af IgG i blodplasma ikke er i unødvendig risiko for at komme til at lide af en sygdom. Dette kan sikres gennem god hygiejne og ved at bryde smittevejene mellem syge og raske dyr Sundhedstilstand og tilvækst før flytning Kalvenes start på livet har, som tidligere nævnt, indflydelse på den senere tilvækst. Maccari et al. (2015) har vist, at kalve, der tidligt i livet har været enkeltvis opstald og tildelt ad libitum mælkeerstatning, har tendens til at veje mere ved slagtning sammenlignet med kalve, som har været gruppeopstaldet og fodret restriktivt i samme periode. Kalvene blev slagtet ved dag 238, og her var vægten for i slagtekroppene for ad libitum og restriktivt fodrede kalve henholdsvis 320 og 309 kg. Tilvæksten i de tre første uger var tre gange så høj hos ad libitum fodrede kalve sammenlignet med den anden gruppe af kalve. Den højere tilvækst tidligt i livet resulterede i større indtag af kraftfoder (Maccari et al., 2015). Lignende resultater er blevet fundet i et nyligt projekt fra SEGES. I hele perioden fra fødsel og frem til slagtning voksede kalvene på høj mælkemængde signifikant mere sammenlignet med kalve på en moderat mælkemængde. Efter fravænning var der også en tendens til, at kalvene på 7

18 den høje mælkemængde voksede mere sammenlignet med den anden gruppe af kalve. Ved slagtning blev der ikke fundet nogen forskel på slagtekroppene mellem grupperne på parametrene slagtefedme og slagteform. Kalvene på den høje mælkemængde scorede dog bedre for slagtefarve på EUROP-skalaen, hvilket resulterede i en prisforskel på cirka 50 øre pr kg kød mellem de to grupper af kalve (Martinussen et al, 2017). Schäff et al. (2016) fandt også, at en høj mælkemængde påvirkede sammensætningen af kødet. Kalvene blev opdelt i to grupper og fodret enten ad libitum eller restriktivt frem til uge 5, hvorefter mælkemængden blev justeret, således kalvene fik samme mælkemængde frem til slagtning ved dag 60. Slagtevægten og det perirenale fedt var signifikant højere for ad libitum fodrede kalve sammenlignet med de restriktivt fodrede. Det samme var gældende for de fleste af udskæringer af slagtekroppen. Kalvene, som blev fodret ad libitum, havde også tendens til at indtage mere kraftfoder end de kalve, der blev fodret restriktivt. Den immune status og sundhedstilstanden blev ikke påvirket. Ud fra disse forsøg kan det konkluderes, at intensiv fodring tidligt i kalvens liv har en positiv langtidseffekt på deres tilvækst. Kalvenes kropsvægt ved flytning har en indflydelse på deres sundhedsstatus. Kalve, der vejer mere end 51 kg ved flytning, har signifikant lavere risiko for at komme til at lide af en respiratorisk lidelse i overgangsperioden sammenlignet med kalve, der vejer mindre ved flytning. Dette kan skyldes, at de større kalve har et højere energiindtag, som gør dem bedre i stand til at overvinde de nye udfordringer i form af ny opstaldningsform og sammenblanding (Brscic et al., 2012). Dødeligheden blandt kalve er højest i den første uge (Svensson et al., 2006b). Hvis kalven først har været behandlet for en respiratoriske lidelse én gang i perioden 0-90 dage, så er den i øget risiko for at dø tidligere sammenlignet med en kalv, der ikke har været syg i samme periode. Waltner- Toews et al. (1986) fandt, at risikoen for tidligere død øges 2.45 gange, hvis kalven har været behandlet for respirationsvejslidelser, herunder lungebetændelse. Lignende resultater er fundet af Gulliksen et al. (2009). Svensson and Liberg (2006) fandt, at tidspunktet for flytning påvirker kalvens sundhed signifikant. Tilfælde af sygdom er højest i kalvens anden leveuge (Svensson et al., 2003), og derfor er det uhensigtsmæssigt at flytte kalven i denne periode. En flytning i anden uge øger risikoen for en respiratorisk lidelse med 1.57 gange sammenlignet med en flytning ved dag 19 (Svensson and Liberg, 2006). Opsummering: Sundhedstilstand og tilvækst før flytning har betydning for kalvens senere præstation. En høj tilvækst tidligt i kalvens liv resulterer i en højere slagtevægt sammenlignet med kalve, som vokser mindre i den samme periode. Det høje mælkefodringsniveau giver øgede omkostninger til foder, men til gengæld resulterer det også i en højere tilvækst, som synes at give en bedre slagtekvalitet og slagtevægt. Alder og vægt ved flytning spiller ind på kalvenes sundhedsstatus i overgangsperioden. Hvis kalvene er yngre end 19 dage og vejer mindre end 51 kg ved flytning, så øger det risikoen for en respiratorisk lidelse markant. 8

19 4. Fodringsrelaterede faktorer 4.1. Foderoptagelse og tilvækst før samt lige efter fravænning For at stimulere til et tidligt indtag af kraftfoder, så er kalve traditionelt blevet fodret med en begrænset mængde mælk, ofte 10% af deres kropsvægt. Kalve, der har adgang til ad libitum mælk, vil ofte indtage den dobbelt mængde. En større mælkemængde resulterer i øget tilvækst og bedre foderudnyttelse samt mulighed for, at kalven kan udtrykke naturlig adfærd, hvilket resulterer i en øget velfærd for kalven. Et større næringsstofoptag gennem mælk tyder på at kunne forbedrede kalvens immunfunktion og præstation på længere sigt (Khan et al., 2011). Når kalvene indtager store mængder mælk, kan man formode, at det sker på bekostning af indtaget af kraftfoder, som kan føre til manglende tilvækst lige efter fravænning (Hepola, 2003). Dette er dog ikke altid tilfældet, hvis den høje mælkemængde administreres korrekt (Maccari et al., 2015). Denne problematik belyses i afsnittet. Jasper and Weary (2002) har sammenlignet effekten af ad libitum mælkefodring og en mælkemængde svarende til 10 % af kalvens kropsvægt (tabel 2). Kalvene blev fravænnet gradvist mellem dag 37 og 42, hvorefter deres kropsvægt og foderindtag blev målt frem til dag 63. Ad libitum fodrede kalve drak 89 % mere mælk sammenlignet med kontrolgruppen. Dette resulterede i et markant lavere indtag af kraft- og grovfoder. Kalvene, som fik ad libitum mælk, åd kun en mængde svarende til henholdsvis 16 og 17 % af mængden af kraftfoder og hø, som anden gruppe af kalve åd. Det høje mælkeindtag resulterede i 63 % højere tilvækst frem til dag 35 hos ad libitum fodrede kalve sammenlignet med de traditionelt fodrede kalve. Under og lige efter fravænning faldt tilvæksten for begge grupper af kalve. Efter fravænning var der ingen signifikant forskel på tilvæksten eller i indtaget af grov- og kraftfoder. I hele forsøgsperioden var der ingen forskel i sundheden mellem de to grupper af kalve (tabel 3). Der blev heller ikke fundet nogen signifikant forskel i sundheden hos kalvene, der enten blev fodret ad libitum eller med en mælkemængde svarende til 5 % af deres kropsvægt i et forsøg af Appleby et al. (2001) (tabel 2). Lignende resultater er blevet fundet af Borderas et al. (2009b) (tabel 2), der sammenlignede effekten af ad libitum mælkefodring med 4 L mælk om dagen, hvilket kan tyde på, at mælkefodringsmængden i hvert fald ikke har nogen signifikant påvirkning på kalves sundhed på kort sigt. I forsøget indtog ad libitum fodrede kalve, ligesom i forsøget af Jasper and Weary (2002), signifikant mere mælk frem til fravænning, hvilket resulterede i en signifikant højere tilvækst. Indtaget af kraftfoder var højere efter dag 21 i gruppen, der blev fodret restriktivt sammenlignet med ad libitum fodrede kalve. Til forskel fra forsøget af Jasper and Weary (2002) så åd ad libitum fodrede kalve under og i perioden lige efter fravænning en signifikant mindre mængde af kraftfoder i dette forsøget af Borderas et al. (2009b). Kalvene, der før fravænning havde indtaget 4 L mælk om dagen, indtog 1.84 kg kraftfoder lige efter fravænning, mens ad libitum fodrede kalve kun indtog 0.56 kg kraftfoder om dagen (tabel 3). Fordelen ved ad libitum fodring med mælk er en øget tilvækst frem til fravænning, mens en ulempe er, ud over risikoen for manglende indtag af kraftfoder lige efter fravænning, at denne 9

20 type af fodring er forholdsvis dyr sammenlignet med restriktiv mælkefodring, da ad libitum fodrede kalve indtager så store mængder mælk (Hepola, 2003). Det er derfor ønskeligt at finde det optimale mælkefodringsniveau, der både sikrer en tilstrækkelig tilvækst men som samtidig ikke medfører for mange omkostninger til fodring med mælk. Rosenberger et al. (2017) har sammenligt fire forskellige mælkefodringsmængder. 56 kalve blev opdelt i fire grupper, der fra dag 7 enten fik tildelt en mælkemængde på 6, 8, 10 eller 12 liter om dagen frem til dag 42, hvorefter de gradvist blev fravænnet frem til dag 50. Kalvene, der fik 6 liter om dagen, indtog signifikant mere kraftfoder før fravænning sammenlignet med gruppen, som fik 12 liter mælk om dagen. I perioden lige efter fravænning var der ingen forskel i indtaget af kraftfoder. Mælkemængden påvirkede tilvæksten signifikant, da den højeste tilvækst blev fundet hos kalve, som fik 12 liter, dernæst kom kalvene, der fik 8 liter, mens den laveste tilvækst blev fundet hos kalvene, som fik 6 liter om dagen. Efter fravænning var der ingen signifikant forskel i hverken tiden brugt på indtag af grovfoder eller i tilvæksten. I hele forsøgsperioden var der ingen signifikant forskel i de fire gruppers sundhed. I et lignende forsøg af Borderas et al. (2009b) blev kalvene enten fodret med 4 eller 12 liter mælk om dagen frem til fravænning ved dag 43. I perioden indtog kalvene på den lave mælkemængde signifikant mere kraftfoder end kalvene på den høje mængde. Mængden af mælk havde ingen virkning på kalvenes sundhed på kort sigt. Opsummering: Ud fra ovenstående forsøg kan det konkluderes, at en høj mælkemængde øger tilvæksten frem til fravænning. Efter fravænning påvirker mælkemængden i mælkefodringsperioden ikke tilvæksten. Med undtagelse af ét forsøg, så var der ingen forskel på indtaget af kraft- og grovfoder mellem grupper af kalve på højt og lavt mælkefodringsniveau efter fravænning. Derfor tyder litteraturen på, at det kan lade sig gøre at fodre kalve på et højt mælkefodringsniveau, uden at det går ud over foderoptagelsen og tilvæksten efter fravænning, hvis den høje mælkemængde administreres korrekt fx ved gradvis nedtrapning over 1-2 uger (se afsnit 4.2). Sundheden hos kalvene, både før og efter fravænning, bliver ikke påvirket af mælkefodringsniveauet. Sammenholdt med langtidseffekten af en høj tidlig tilvækst, som blev fundet i afsnit 3.3, så kan det sandsynligvis godt betale sig at fodre med et højt mælkefodringsniveau. Der er behov for mere litteratur og beregninger omkring de økonomiske omkostninger og eventuelle gevinster i form af øget tilvækst på længere sigt hos kalve på højt mælkefodringsniveau for, at det optimale mælkefodringsniveau kan findes. Desuden vil det optimale mælkefodringsniveau afhænge af den enkelte besætnings omkostninger til mælkefodring af kalve. 10

21 Tabel 2: Foderoptagelse og tilvækst - før fravænning Princip Behandling Antal kalve Mængde 5% af BW OM, 2x dagligt -> 4W. Enkeltvis opstaldet Ad libitum OM -> 4W. Enkeltvis opstaldet Mængde 10% af BW OM, 2x dagligt -> 37d. Enkeltvis opstaldet Ad libitum OM -> 37d. Enkeltvis opstaldet Mængde 4 L/dag ME -> 43 d. Gruppeopstaldet. Ad libitum ME -> 43 d. Gruppeopstaldet. Mængde 4 L/dag OM -> 43 d. Gruppeopstaldet 12 L/dag OM -> 43 d. Gruppeopstaldet. Indtag af mælk 11 Kg/d: 0-7 d: 4.23 a 7-14 d: 4.46 a d: 4.67 a d: 5.08 a 12 Kg/d: 0-7 d: 7.55 b 7-14 d: 8.42 b d: 8.55 b d: 9.76 b Indtag af kraftfoder, kg/d 0-21 d: NS d: 0.25 a 0-21 d: NS d: 0.11 b Tilvækst (kg/dag 0-14d: 0.36 a 14-28d: 0.58 a 0-14d: 0.85 b 14-28d: 0.79 b Sundhed NS NS Reference (Appleby et al., 2001) kg/d a 0.17 a 0.48 a NS (Jasper and Weary, 2002) kg/d b 0.09 b 0.78 b NS 25 Kg/d: 1-21d: 4.11 a 21-43d: 4.11 a d: kg/d b 22-43d: kg/d b 14 L/d: 1-21d: 3.74 a 21-43d: 3.89 a 14 L/d: 1-21d: 8.1 b 21-43d: 9.99 b 1-21d: d: 0.97 a d: 2.01 a 49-50d: 1.84 a 1-21d: d: 0.02 b d: 0.19 b 49-50d: 0.56 b 1-21d: d: 0.66 a 1-21d: d: 0.12 b 0.66 a NS (Borderas et al., 2009b) 0.80 b NS 1W: a 2W: a 3W: a 4W: a 5W: W: W: b 2W: b 3W: b 4W: b 5W: W: BW= kropsvægt OM= overskudsmælk ME= Mælkeerstatning a-b = middelværdi er signifikant i mellem behandlingerne ved samme måletidspunkt, (P<0.05). NS NS (Borderas et al., 2009b) 11

22 Tabel 3: Foderoptagelse og tilvækst - efter fravænning Princip Behandling Målt periode Mængde 10% af BW OM, 2x dagligt -> 37d. Enkeltvis opstaldet Ad libitum OM -> 37d. Enkeltvis opstaldet BW= kropsvægt OM= overskudsmælk Antal kalve Indtag af grovfoder Indtag af kraftfoder, kg/d Tilvækst (kg/dag) Sundhed Reference d: kg/d NS (Jasper and Weary, 2002) d: kg/d NS 4.2. Fravænningsstrategi En brat fravænning af kalve er forbundet med nedsat tilvækst samt eventuelt tab af kropsvægt som følge af et reduceret indtag af kraftfoder, der i sidste ende munder ud i et fald i den indtaget energimængde. Derfor er det vigtigt at finde den mest optimale fravænningsmetode, således at tilvæksten bliver højest muligt, samt eventuelle tab af kropsvægt minimeres (Budzynska and Weary, 2008). Fravænningsmetoden har stor indflydelse på foderindtaget, vomudviklingen og tilvæksten. En gradvis fravænning stimulerer til et større indtag af kraftfoder før den endelige fravænning, hvilket derfor også indirekte påvirker både fravænningsalderen samt længden af fravænningsperioden. Et øget foderindtag under fravænningen bidrager til at øge vomudviklingen og tilvæksten efter fravænning (Khan et al., 2011). Et større foderindtag, øget tilvækst samt bedre metabolisk og strukturel udvikling af vommen blev fundet af Khan et al. (2007b) ved at fravænne efter STEP-metoden frem for en brat fravænning. Kalvene i kontrolgruppen blev fodret med en mælkemængde svarende til 10 % af deres kropsvægt i 44 dage og derefter fravænnet ved at fortynde mælken med vand fra dag 45 til 49. Den anden gruppe af kalve blev tildelt mælk efter STEP-metoden, hvor de fik en mælkemængde svarende til 20 % af deres kropsvægt i perioden dag 1-23, hvorefter mængden blev reduceret til 10 % ved dag Mælkemængden forblev den samme frem til dag 44, hvor mælken blev fortyndet på samme måde som ved kontrolgruppen. Kalvene, der blev fodret efter STEP-metoden, indtog signifikant mere mælk både før-step (dag 1-28), efter-step (dag 29-49) samt samlet i hele mælkefodringsperioden. Indtaget af kraft- og grovfoder var signifikant mindre hos de konventionelt fodrede kalve sammenlignet med kalvene, der blev fodret efter STEP-metoden, med undtagelse af perioden med mælk svarende til 20 % af deres kropsvægt (før-step). Tilvæksten og kropsvægten, både før og efter fravænning, var signifikant lavere hos kalvene, der var blevet fodret med mælkemængden svarende til 10 % af deres 12

23 kropsvægt. Den høje mælkemængde er sandsynligvis årsag til den øgede tilvækst før fravænning hos kalvene, som blev fodret efter STEP-metoden. Det har gjort kalvene i stand til at æde mere, hvilket kan være årsag til det større foderindtag. Samtidig har den gradvise reduktion af mælkemængden holdt kalvenes foderindtag oppe. Kalvene, der blev fravænnet efter STEP-metoden, indtog lige efter fravænning omkring 500 gram kraftfoder og 100 gram grovfoder mere om dagen sammenlignet med den anden gruppe af kalve. Dermed blev den indtaget mængde af energi større, hvilket sikrede en fortsat højere tilvækst hos kalvene, der er fodret efter STEP-metoden. Serum IgG, IgA og triglycerider var højere i de tre første leveuger hos de kalve, der fik en høj mælkemængde efter STEP-metoden sammenlignet den konventionelle metode, hvilket tyder på, at en trinvis nedtrapning af mælkemængden har en positiv indflydelse på kalvenes sundhed. I et lignende forsøg af Khan et al. (2007a) indtog kalvene, der blev fodret efter STEP-metoden, også signifikant mere kraftfoder og hø efter fravænning sammenlignet med kalve, der var blevet fravænnet brat. Fodereffektiviteten både før og under fravænning var signifikant højere ved STEPmetoden. I hele forsøgsperioden var tilvæksten også signifikant højere ved STEP-metoden, hvilket også resulterede i en signifikant højere kropsvægt gennem hele perioden. Slutvægten ved dag 90 var og 88.2 kg for henholdsvis kalve fodret på STEP-metoden og konventionelt fodrede kalve. Et lavere niveau af blodglukose samt højere niveau af urea i blodet blev fundet ved fravænning (dag 50) samt efter fravænning (dag 60) hos de kalve, som var fodret efter STEP-metoden, hvilket kan tyde en bedre vomudvikling. Tilfældene af diarré var højere i uge 3 og 4 hos konventionelt fodret kalve (Khan et al., 2007a), hvilket sammenholdt med fundet af højere serum IgG og IgA hos kalvene fodret efter STEP-metoden i Khan et al. (2007b) kan tyde på, at kalves sundhed påvirkes positivt ved fodring efter STEP-metoden og en gradvise fravænning. Sweeney et al. (2010) har undersøgt effekten af længden på fravænningsperioden. Kalvene blev enten fravænnet brat eller over 4, 10 eller 22 dage. Alle kalvene var fravænnet ved dag 41. Den gradvise reduktion af mælkemængde øgede indtaget af kraftfoder, men kalvene havde svært ved at kompensere for den reducerede mælkemængde via kraftfoderindtaget grundet den lave vægt og alder. Kalvene, der blev fravænnet over 22 dage, havde det største indtag af kraftfoder, men til gengæld indtog de også den laveste mængde fordøjelig energi, hvilket også resulterede i en lavere tilvækst sammenlignet med de andre grupper af kalve. Før fravænning indtog kontrolgruppen den største mængde fordøjelig energi, hvilket blev afspejlet i, at de også havde den højeste tilvækst før fravænning. I perioden lige efter fravænning havde kalvene, der blev fravænnet over 10 og 22 dage, det største indtag af kraftfoder og den højeste tilvækst. Gruppen med kalve, der blev brat fravænnet, havde vægttab i perioden lige efter fravænning. Den gradvise fravænning gav et større indtag af kraftfoder men grundet den reducerede tildeling af mælk, så resulterede det også i lavere tilvækst før fravænning. Fravænning over 10 dage gav det bedste overordnede resultat for tilvæksten og slutvægten i forsøget af Sweeney et al. (2010). En lang fravænningsperiode kan have negative konsekvenser for kalves adfærd. De Passillé et al. (2010) fandt, at kalve, der blev gradvist fravænnet over en periode på 22 dage, brugte signifikant mere tid på cross-suckling sammenlignet med kalve, der blev fravænnet enten brat eller over 4 eller 10 dage. Kalvene blev fravænnet fuldstændig ved dag 41. Tiden, som blev anvendt på cross- 13

24 suckling, var negativt korreleret med tørstofindtag. Cross-suckling kan derfor ses som et respons på kalvenes reducerede energiindtag og som følge af den reducerede mælkemængde under fravænning. Den tidlige fravænningsalder i forsøget kan dog være med til at øge problemet med cross-suckling. Kalvene, der blev fravænnet over 22 dage, startede allerede med at blive fravænnet gradvist fra dag 19, hvilket er en meget lav fravænningsalder (se afsnit 4.3). Nielsen et al. (2008) fandt, at cross-suckling lige efter fravænning var signifikant højere hos kalve, der blev brat fravænnet sammenlignet med kalve, der gradvist blev fravænnet mellem uge 6 og 8. Efter 4 dage var der ingen forskel på mængden af cross-suckling mellem grupperne. I de fem første dage efter fravænning havde de brat fravænnede kalve signifikant flere og længere forgæves besøg ved mælkefodringssystemet sammenlignet med gradvist fravænnede kalve. Alle kalve kalder i forbindelse med fravænning som reaktion på manglen på mælk. Budzynska and Weary (2008) argumenterer for, at dette i højere grad er et respons på manglen af mælkefodringssystemer end manglen på mælk i sig selv. I forsøget blev mælken i mælkefodringssystemet udskiftet med vand i to dage efter fravænning. Kontrolgruppen brugte tre gange så lang tid på at kalde i forhold til gruppen, der stadig havde adgang til mælkefodringssystemet med vand. Efter 3 dage havde ingen af grupperne adgang til mælkefodringssystemerne, og der var ikke længere forskel i kalvenes kaldeadfærd. Fravænning efter enten STEP-metoden eller en brat fravænning tager ikke højde for de individuelle forskelle mellem kalvene. Det er især et problem, når mælken fjernes, uden at landmanden er sikker på, at kalvene er i stand til at dække deres næringsstof- og energibehov med fast foder alene. Mulige konsekvenser af dette er manglende vækst samt abnormal oraladfærd, herunder cross-suckling. Ved at anvende en fravænningsstrategi, der er baseret på indtaget af kraftfoder, imødeses den enkelte kalvs næringsstofbehov. Dette er med til at reducere antallet af kalve, der udfører cross-suckling signifikant. Desuden ses en tendens til øget tilvækst hos kalve, der fravænnes basereset på deres indtag kraftfoder sammenlignet med kalve, der brat fravænnes. Tilvæksten er især større lige efter fravænning (Roth et al., 2008). Roth et al. (2009) fandt ingen forskel i sundhedsstatus, tilvækst og vomudvikling hos kalve, som enten var blevet fravænnet brat eller baseret på kraftfoderindtaget. Kalvene, der blev fravænnet efter deres indtag af kraftfoder, kunne fravænnes signifikant tidligere i forhold til kontrolgruppen, uden at det havde nogle negative konsekvenser for kalvenes sundhed. Kalvene kunne fravænnes ved dag 75.9 sammenlignet med de brat fravænnede kalve, som først blev fravænnet ved dag 84. Nejad et al. (2013) har undersøgt hvilken mængde af indtaget kraftfoder, som er optimal at fravænne ved. Kalvene blev fravænnet, når de enten indtog 300, 500, 650 eller 800 gram kraftfoder om dagen i tre dage i træk. Kalvene, der blev fravænnet, når de indtog 300 gram kraftfoder om dagen, havde dårligere sundhed. Dette sås i form af signifikant højere fæcalscore og kropstemperatur samt dage, hvor kalve var i behandling for diarré sammenlignet med kalvene, der først blev fravænnet, når de indtog enten 500, 650 eller 800 gram kraftfoder om dagen i 3 dage i træk. Desuden havde de både før og efter fravænning signifikant lavere kropsvægt. Forsøget konkluderer, at 14

25 det er mest optimalt at fravænne kalvene, når de indtager 500 gram kraftfoder om dagen i 3 dage i træk. På den måde sikres den bedste præstation, foderudnyttelse, generelle sundhed samt laveste fravænningsalder. Gruppering i forbindelse med fravænning kan også have en indflydelse på kalvenes tilvækst, slutvægt og sundhed. Effekten af fravænning i grupper i forhold til enkeltvis opstaldning under fravænning er blevet undersøgt af Terré et al. (2006). I forsøget blev kalvene enten fravænnet enkeltvis eller i grupper af fire. Opstaldningsformen under fravænning havde ingen signifikant effekt på slutvægten, tilvæksten, tørstofindtaget eller foderudnyttelsen i forsøgsperioden. Bøe and Færevik (2003) fandt, at kalve, der blev fravænnet i grupper, var mere sociale samt udviste mindre frygt sammenlignet med kalve, som blev fravænnet i enkelt boks eller i isolation. Dette kan have betydning fra kalvens trivsel fremadrettet. Bach et al. (2010) har undersøgt effekten af enkeltvis opstaldning i forhold til gruppeopstaldning lige efter fravænning. Kalvene blev fravænnet ved dag 56, hvorefter de enten forblev enkeltvis opstaldet i seks dage efter fravænning eller sat direkte ind i grupper af otte kalve. Forsøget sluttede ved dag 112. Der var ingen signifikant forskel i tilvæksten før fravænning, mens tilvæksten efter fravænning havde tendens til at være højere hos de grupperede kalve. Tilvæksten i hele perioden var signifikant højere for de grupperede kalve, og samtidig blev slutmålsvægten opnået signifikant før sammenlignet med de enkeltvis opstaldede kalve. Opsummering: Ud fra litteraturen kan den konkluderes, at en gradvis fravænningsstrategi fremmer vomudviklingen hos kalvene. Ydermere øger den indtaget af kraftfoder, tilvæksten og samtidig sænker den fravænningsalderen og problemer med cross-suckling. Kalvene oplever også en øget sundhed og bedre trivsel ved gradvis fravænning frem for en brat fravænning. Derfor er denne metode at fortrække frem for en brat fravænning. En fravænningsperiode på 10 dage er i litteraturen blevet fundet til at være mest optimal. Fravænning baseret på kalvens kraftfoderindtag tilgodeser den enkelte kalvs behov, hvilket har en positiv effekt på kalvens adfærd, da det nedsætter abnormal oraladfærd, herunder crosssuckling, i forhold en brat fravænning. Desuden nedsætter fravænning baseret på kraftfoderindtaget fravænningsalderen. Kalvene skal indtage 500 g kraftfoder i tre dage i træk for at opnå en optimal fravænning baseret på kraftfoderindtaget. Denne metode har ikke den samme positive effekt på tilvæksten, vomudviklingen eller sundheden hos kalvene, som en gradvis fravænning har, og derfor tyder det på, at en gradvis fravænning er at foretrække frem for fravænning baseret på kraftfoderindtag. En sammenligning mellem gradvis fravænning og fravænning baseret på indtaget af kraftfoder mangler dog at blive belyst i litteraturen. 15