Hvad er UBU i RCE Danmark

Transkript

1 Hvad er UBU i RCE Danmark Dette er et udkast diskussionsoplæg om, hvad UBU er i RCE Danmark. Notatet er skrevet på baggrund af diskussionerne på den første workshop den 11. juni i arbejdsgruppen om, hvad UBU er. Papiret skal bruges som et oplæg til RCE-konferencen den 26. august. Teksten kan i forlængelse heraf evt. udvikles til en publikation om UBU i Danmark. Notatet bygger på grundlagspapiret. Netværket skal være rummeligt, men trods alt afgrænset. Derfor er det vigtigt at betone nogle centrale ting ved UBU og netværkets arbejde med det. Notatet er et forsøg på at strukturere de temaer, som har været fremme i netværkets diskussion af UBU. Der er endnu ikke arbejdet meget med formidling. Det vil ske, når indholdet er på plads. 1. Indledning Visionen bag RCE-Danmark er at udvikle et nationalt og internationalt kraftcenter for praksisnær forskning og udvikling inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). I Danmark har vi særlige pædagogiske traditioner, som vil kunne give RCE-Danmark en markant profil i et internationalt perspektiv. RCE-Danmark er et åbent, dynamisk, innovativt netværk på tværs af universiteter, uddannelsessteder, folkeoplysende foreninger, virksomheder, lokale og regionale myndigheder, offentlige institutioner, forsyningstjenester, museer og andre, som arbejder med UBU. Gennem løbende koordinering, tværgående arrangementer og konkrete samarbejdsprojekter styrker vi det produktive samspil mellem teori og praksis. Vi arbejder således både for innovation og kvalitetsløft i praksis og for at udvikle praktisk nyttig teori, der kan hjælpe med at klargøre, hvordan UBU bedst kan forstås, udvikles og praktiseres. RCE-Danmark er en affyringsrampe for eksperimenter, udvikling og læring forankret i praksis. Der bliver tale om

2 interaktiv forskning, hvor forskningen i UBU bringes i nærkontakt med den daglige praksis og praktikerne bringes ud af vaneforestillinger. Desuden ser vi RCE-Danmark som led i en historisk udvikling fra et pædagogisk fokus på miljøundervisning som naturfagsforankret til et fokus på miljøpædagogik som et pædagogisk arbejde med miljøproblemer set i deres samfundsmæssige sammenhæng og videre mod et fokus på uddannelse og læring i relation til bæredygtig udvikling. Det er det sidste skridt heri, som er sat på dagsordenen med FN s tiår for UBU, og som netværket primært vil bidrage til. Kodeordet er læring. Man kan ikke forstille sig en bæredygtig udvikling uden læring i samfundet og dets institutioner og hos individer. UBU handler fundamentalt om, hvad denne læring i forskellige sammenhænge består i, og hvordan den bedst befordres. Dette indebærer overvejelser om ressourcer og rammer, mål, indhold, deltagerforudsætninger, motivation, erkendelsesformer, samt vidensgenererende handling og søgeprocesser. Læring handler ikke kun om mikroniveauet, men også om kreative metoder til at udvikle systemløsninger for produktion, forbrug og mobilitet. UBU omfatter således fascilitering af læring som noget mere omfattende og langt mere krævende end de udbredte forestillinger om det som alene bestående i moraliserende belæring. 2. Hvad er bæredygtig udvikling? 1 Af hensyn til RCE-Danmarks dynamik arbejder vi ikke ud fra en fast definition af bæredygtig udvikling eller uddannelse for bæredygtig udvikling, tværtimod anser vi det for en kvalitet at skabe tilstrækkelig rummelighed og muligheder for, at forskellige opfattelser heraf kan mødes. RCE anerkender dog det grundlæggende afsæt for bæredygtig udvikling, således som det er defineret af FN. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 2 1 Flere har efterspurgt, at vi skriver noget substantielt om bæredygtig udvikling. Der er hermed sat et afsnit om bæredygtig udvikling ind i teksten. 2 Brundtlandkommissionen Vor Fælles Fremtid.

3 Bæredygtighed forstås således som et etisk begreb om lighed mellem generationer. Kravet om bæredygtighed kan tolkes som et krav om, at enhver generation i videst muligt omfang må efterlade efterfølgende generationer goder, værdier, ressourcer og/eller livsbetingelser, der på den ene eller anden måde vurderes som (mindst) lige så gode som dem, generationen selv fik overladt. På denne måde er bæredygtig udvikling et etisk begreb. Kernen i begrebet er en opfyldelse af menneskelige behov. Behovene er foranderlige. Det betyder, at der er forpligtelse til både at viderebringe, hvad vi finder værdifuldt i dag, samt at viderebringe muligheder for kommende generationer. Den generation, som kommer efter den nuværende, vil sandsynligvis være betydeligt større, betydeligt rigere, have betydeligt mere viden og også nye teknologier. Der vil således samlet set alt andet lige være anderledes og potentielt større behov, der skal dækkes fremover, end i dag. Det kalder på behovet for meget omfattende udvikling af teknologier, viden og samfundets institutioner - samt evne og vilje til at vurdere, hvilke behov der er vigtigere at opfylde end andre. Det enkelte menneske har ansvaret for at vælge hvilke behov, som man særligt prioriterer. Men ens individuelle behov vil altid skulle opfyldes under hensyn til et politisk fællesskab, der både afgrænser retsligt, hvad der er legitime behov, og som omfordeler en del af samfundets fælles ressourcer til de behov, som man i det politiske fællesskab finder vigtigst. Realiseringen af ethvert behov kræver ressourcer. Det kan være arbejdskraft, viden, kapital og naturressourcer. Alle ressourcer bidrager til opfyldelsen af behovene. En smart langsigtet udnyttelse forvaltning af ressourcerne er afgørende for at tilfredsstille de menneskelige behov bedst muligt. Man kan på denne måde sige, at bæredygtig udvikling handler om at forvalte en bred portfolio af goder, værdier og ressourcer, således at det bedst muligt fremmer menneskelig velfærd i fremtiden. Der er to fundamentale nødvendige opgaver for fællesskabets forvaltning af ressourcer. Den ene opgave er, at man i en bæredygtig udvikling må prioritere og fordele mellem forskellige hensyn. Den anden opgave er, at man må integrere forskellige hensyn.

4 Prioritering og fordeling. 3 Hvordan kan fællesskabet optimere og fordeler velstand og velfærd bedst muligt på lang sigt igennem de prioriteringer, som fællesskabet foretager? Det er et fundamentalt spørgsmål i en bæredygtig udvikling. Der er tre elementer i dette. For det første rejser det spørgsmålet om hvilket fællesskab, der er i fokus. En bæredygtig udvikling er grundlæggende en global problemstilling og den globale fordeling af ressourcer og velstand er derfor et centralt element. Men bæredygtig udvikling er netop alle lokale valg set i lyset af det globale: Tænk global, handl lokalt. For det andet rejser det spørgsmålet om, at alle beslutninger nu har konsekvenser for fremtiden. Man skal så at sige kunne forudsige konsekvenserne af vores beslutninger i dag. Dette er en kæmpe udfordring, som betyder at håndteringen af usikkerhed og risici er centralt. For det tredje rejser det spørgsmålet om der er nogen ressourcer, der særligt skal tillægges vægt. En svag form for bæredygtighed vil betone, at der er meget få ressourcer, som er direkte uerstattelige eller kritiske at undvære. En mere stærk form for bæredygtighed betoner, at der er en gruppe af ressourcer, som det vil have betydelige irreversible konsekvenser for fremtidige generationer at miste. Der er så at sige visse særlige ressourcer, som man særligt bør fokusere diskussionerne om bæredygtighed omkring. Perspektivet inden for dette stærke perspektiv er som oftest koncentreret om miljømæssig bæredygtighed og bevaringen af naturgrundlaget. Integration. Hvordan kan man i beslutninger, løsninger og processer bedst muligt integrere forskellige hensyn og funktioner? Integrationsperspektivet er centralt i en bæredygtig udvikling. Traditionelt tematiseres dette på den måde, at der skal ske en integration af økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Integration betyder at samle dele til en helhed. Den konkrete forestilling om integration kan i hvert fald bygge på to perspektiver. For det første kan man sige, at integration handler om at tilgodese de berørte interesser i beslutninger og løsninger. Ud fra dette perspektiv er man fx ansvarlig ift. de negative konsekvenser, som ens handlinger og beslutninger har overfor andres interesser. I en bæredygtig udvikling er der et omfattende fokus på procedurer for, hvordan man integrere andres interesser i ens handlinger og beslutninger. Ubæredygtig udvikling er netop når man i handlinger og beslutninger ikke tager hensyn til interesser, som helt legitime. Den store 3 Arler, Finn Bæredygtighed og naturkvalitet. I Pedersen et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv.

5 udfordring i en bæredygtig udvikling er, at konsekvenserne af ens handlinger har konsekvenser ud over ens nærhedssfære langt væk og langt frem i tiden. Udfordringen i en bæredygtig udvikling er at integrere både de nære og de fjerne interesser i beslutninger og handlinger For det andet kan man sige, at integration handler om at tilgodese forskellige funktioner i beslutninger og løsninger. Forestillingen om funktioner er inspireret af funktionalismen, som er inspireret af biologisk og økologisk tænkning. Perspektivet er her, at der såvel i samfundet, som naturen, eksisterer særlige centrale funktioner, som er afgørende for samfundets, økonomiens og naturens funktionsevne. Det økonomiske system varetager særlige funktioner, de økologiske systemer særlige funktioner og de sociale systemer funktioner særlige funktioner, og ingen af disse funktioner kan undværes. Udfordringen ift. en bæredygtig udvikling er, at det moderne samfund netop er kendetegnet ved suboptimering inden for afgrænsede sfærer. At søge bæredygtig løsninger handler om, at udvikle helhedsorienterede teknologiske løsninger, frem for at suboptimere fx hensynet til ensidig økonomisk rationalitet eller ensidigt økologisk rationalitet. Bæredygtig udvikling er således et komplekst begreb, der vedrører håndteringen af mål, dilemmaer og prioriteringer og integration af hensyn i forvaltningen af den samlede sum af ressourcer, goder og værdier, samt overvejelserne over, hvad der er særligt kritisk og uerstattelighed for menneskets fremtid, og som derfor har en særlig betydning. Ovenstående opsummering af begrebet om bæredygtig udvikling er ikke en afgrænsning af bæredygtig udvikling, men en opstilling af de væsentligste problemstillinger i bæredygtig udvikling. FN har opstillet en række centrale indikatorer for bæredygtig udvikling: s.pdf. Set i et globalt FN perspektiv er et samfund bæredygtigt, når alle indikatorer er positive. Naturgrundlaget og naturressourcernes udnyttelse har været det centralt fokuspunkt i drøftelserne af en bæredygtig udvikling i den vestlige verden, fordi den vestlige verden traditionelt har haft positiv udvikling

6 på de økonomiske og sociale indikatorer, mens udviklingen ift. påvirkningen af naturressourcer generelt har været negativ. 3. De vigtigste kompetencer for bæredygtig udvikling Forskellige målgrupper skal have forskellige kompetencer. Man skal ikke kunne det samme i børnehaven, i skolen, i professionsuddannelser, igennem universitetetsuddannelser, i efteruddannelsestilbud eller på arbejdspladsen. I det følgende er skitseret tre pejlemærker for kompetencer, som overordnet set er relevante at realisere, hvis man skal bidrage aktivt til en bæredygtig udvikling. Alle disse kompetencer kan man udvikle og forbedre igennem hele livet. 3.1 Almene demokratiske kompetencer Det er en afgørende kompetence at kunne indgå i og deltage i demokratiske processer. Bæredygtig udvikling indebærer kollektive beslutninger, som skal træffes politisk. Evnen til at gå i dialog og tage demokratiske beslutninger er afgørende for at forvalte samfundets ressourcer og behov over langt sigt. Dette indebærer, at man grundlæggende udvikler en demokratisk indstilling til problemløsning, samt derudover i princippet udvikler færdigheder og kompetencer til at deltage kvalificeret i hele processen fra kortlægning af problemet, analyse og værdireflektion, idéudvikling, videreudvikling til realiserbare forslag, til offentlig debat, beslutningstagen, implementering og evaluering. Det indebærer desuden kompetencer til at forstå den viden, som indgår i denne proces.

7 3.2 Refleksiv dannelse 4 5 I forestillingen om bæredygtig udvikling er der indlejret nogle særlige værdier, og en særlig forståelse af viden. Det er en væsentlig kompetence for den enkelte at kende disse værdier og den relevante viden, samtidig med at man er refleksiv om såvel værdier, som viden. Refleksivitet handler om, at ikke tager det givne for givet, og at tilgangen til moralske og etiske spørgsmål er nuanceret og reflekteret. Man kan pege på flere elementer i denne form for refleksiv dannelse. For det første er det et vigtigt element, at det enkelte menneske har en etisk horisont, hvor man finder det vigtigt at tage hensyn til kommende generationers behov. Dette vil indebære, at man skal være i stand til at forholde sig reflekteret til den lange række af dilemmaer og problemstillinger, der er knyttet til at tage stilling til langsigtede fordelingsspørgsmål. For det andet er det vigtigt, at det enkelte menneske skal kunne forholde sig kvalificeret til den viden, som man bliver præsenteret for og at man ved noget om, hvornår man kan have tillid til viden og hvornår man ikke kan. Man skal således have en evne til at reflektere over gyldigheden af viden. For det tredje skal man have evnen til at se delen som en del af helheden og helheden som påvirket af delene. I den forstand, at man både kan se sig selv, som en del af samfundet, og man kan se Danmark, som en del af verden. Man skal have et samfundsmæssigt eller globalt udsyn - og det, der ofte er blevet kaldt sociologisk fantasi. 4 Jeg har prøvet at opsummere de forskellige vinkler i begrebet refleksiv dannelse. Der er nok nogen, der også ville argumentere for et mere substantielt dannelsesbegreb ift. fx naturvidenskab og økologi. Det kunne overvejes at lave en særlig kategori med dette. 5 Se bl.a. interview med Ziehe: Dannelse og refleksivitet i Asterisk. Danmarks Pædagogiske Universitet. sk%20nrx2e%2010%20april%202003/ /currentversion/100_a sterisk% s22-26.pdf?requestrepaired=true

8 For det fjerde skal man kunne iagttage fænomener ud fra den andens perspektiv. Dette er centralt, da omgangen med de fælles ressourcer må indebære dialog, og at dialog fordrer, at man kan sætte sig ind i andres synspunkter, interesser og værdier. Man skal være i stand til at indleve sig i forskellige former for praksis. Det handler dels om empati i forhold til andre mennesker, dels om kompetencen til at kunne forestille sig hvad forandringer i verden betyder for deres og egen fremtidige praksis. For det femte skal man være i stand til at forholde sig til barrierer og muligheder for at mindske afstanden mellem visioner og praksis. Dette indebærer en form for realistisk og konkret indsigt i praksis ift. de forestillinger om idealer, man har. For det sjette skal man være integrativ i sin tankegang. (dvs. være i stand til at integrere forskellige perspektiver) Man skal være i stand til at kunne se på implikationer og tage højde for det dynamiske samspil mellem forskellige forhold. For det syvende skal man kunne forholde sig til materialitetens og naturressourcernes betydning for en bæredygtig udvikling. Der er en tendens til, at den materielle basis for menneskers liv usynliggøres. Det er centralt, at man er bevidst om denne usynliggørelse og de konsekvenser den har, og at man har handlekompetence til at modvirke den. Dette indebærer behovet for en indsigt i samfundets stofskifte, de teknologiske systemer og den måde, som produktion fungerer på. 3.3 Kompetencer til kreativitet, innovation og livslang læring er afgørende En bæredygtig udvikling vil kræve konstant forandring af såvel former for social organisering, produkter og teknologier. Det indebærer, at forandringskompetencer er centrale. For det første er det vigtigt at kunne indgå i omstillinger fra det ene til det andet. Såvel de, som arbejder med at gennemsætte forandring, som dem, der er genstand for forandringer, skal have kompetencer til at forstå, iværksætte og håndtere forandringer. For det andet er det vigtigt at have kompetence til selv at kunne handle og kunne gøre en forskel ift. at skabe social eller

9 teknologisk forandring. Man skal have en innovationskompetence. Man skal have evnen til at skabe nye ideer, nye måder at gøre ting på eller at udvikle nye produkter. Det er afgørende at udvikle kreative og innovative kompetencer. Innovative kompetencer kan defineres som en persons evne til at gennemføre synlige fornyelser inden for et givet viden- og praksisdomæne. For det tredje er det vigtigt, at der er nogen, der efterspørger kreative og innovative former for organisering, teknologi eller produkter. Det er en væsentlig kompetence at efterspørge disse løsninger, og det at være i stand til at se deres potentialer og ulemper ift. andre løsninger. For det fjerde skal man have en kompetence til ikke at lade sig låse fast i måder at se og gøre tingene på. Man skal således have en læringskompetence og åbenhed ift. nye tilgange og perspektiver, således at man kan forandre sig selv over tid. 4. Hvor er de største kompetencemæssige udfordringer i Danmark? På workshoppen blev det kun skitseagtigt berørt, hvor vi står stærkt og hvor vi står svagt kompetencemæssigt. Danmarks stærke og svage kompetencer ift. at håndtere bæredygtig udvikling Tabellen er ikke udfyldt, da RCE ikke har taget stilling til dette endnu. Tabellen skal udvikles. Demokratiske kompetencer Her står vi godt: Derfor bør vi udvikle det endnu bedre. Her står vi svagt: Derfor bør det udvikles. Refleksive kompetencer Forandrings- og

10 innovationskompet encer 5. Hvilke former for pædagogik er vigtigst? Dette afsnit er meget skitseagtigt. Der kom ikke så mange stikord på workshoppen. Afsnittet skal udvikles. 5.1 Virkelighedsnær problembaseret undervisning Det er afgørende at koble de generelle problemer med den konkrete virkelighedsnære praksis. Der skal således arbejdes på en at opbygge en refleksiv læring. Kobling mellem praksis og teoretisk viden. Der skal arbejdes med, at udvikle kompetencer, som kan finde anvendelse ude i virkeligheden. 5.2 Tværfaglig undervisning Det er helt centralt, at man forsøger at udvikle undervisningen tværfagligt. Bæredygtighedsproblemstillinger er altid problemstillinger, der vedrører mange forskellige fagligheder. Det er afgørende, at den pædagogiske indsats arbejder med helhedsorienterede løsninger. 5.3 Participation og deltagelse som læring Participation og deltagelse i processer er afgørende for at oparbejde de kompetencer, som er centrale i en bæredygtig udvikling. 5.4 Udvikling af handlekompetencer Det er helt centralt, at læring fasciliteres så deltagerne udvikler handlekompetence i form af engagement og færdigheder til

11 aktiv, reflekteret deltagelse i såvel demokratiske processer, som i innovations og forandringsprocesser. 5.5 Dilemma-og prioriteringspædagogik Bæredygtig udvikling rummer mange dilemmaer. Hvordan håndteres de individuelt og kollektivt? Hvordan kan UBU udvikles med henblik på at fremme deltagernes kompetencer til at håndtere dilemmaer? Der findes spirer til en dilemmapædagogik, som giver grundlag for et forum for teoretiske overvejelser og praktisk udvikling. 6. De største pædagogiske udfordringer i de forskellige felter Uddannelse for bæredygtig udvikling foregår inden for mange felter. Ambitionen er at udarbejde en liste over alle de centrale felter, og at vi inden for hvert felt beskriver, hvad de store udfordringer er. Følgende områder skal gennemgås: Førskoleområdet Grundskoleområdet Gymasieskoler og erhvervsskoler Lærer- og pædagoguddannelser Videregående uddannelser Faglig efteruddannelse af forandringsagenter Folkeoplysning og offentlighed Forskning 7. Initiativer fra RCE [Her skal indsættes de initiativer cases som RCE allerede har taget. Det skal være en inspirationsliste med eksempler på initiativer.]

12 8. Relevant litteratur og links [Tekst skal indsættes]