Hvad er UBU i RCE Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er UBU i RCE Danmark"

Transkript

1 Hvad er UBU i RCE Danmark Dette er et udkast diskussionsoplæg om, hvad UBU er i RCE Danmark. Notatet er skrevet på baggrund af diskussionerne på den første workshop den 11. juni i arbejdsgruppen om, hvad UBU er. Papiret skal bruges som et oplæg til RCE-konferencen den 26. august. Teksten kan i forlængelse heraf evt. udvikles til en publikation om UBU i Danmark. Notatet bygger på grundlagspapiret. Netværket skal være rummeligt, men trods alt afgrænset. Derfor er det vigtigt at betone nogle centrale ting ved UBU og netværkets arbejde med det. Notatet er et forsøg på at strukturere de temaer, som har været fremme i netværkets diskussion af UBU. Der er endnu ikke arbejdet meget med formidling. Det vil ske, når indholdet er på plads. 1. Indledning Visionen bag RCE-Danmark er at udvikle et nationalt og internationalt kraftcenter for praksisnær forskning og udvikling inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). I Danmark har vi særlige pædagogiske traditioner, som vil kunne give RCE-Danmark en markant profil i et internationalt perspektiv. RCE-Danmark er et åbent, dynamisk, innovativt netværk på tværs af universiteter, uddannelsessteder, folkeoplysende foreninger, virksomheder, lokale og regionale myndigheder, offentlige institutioner, forsyningstjenester, museer og andre, som arbejder med UBU. Gennem løbende koordinering, tværgående arrangementer og konkrete samarbejdsprojekter styrker vi det produktive samspil mellem teori og praksis. Vi arbejder således både for innovation og kvalitetsløft i praksis og for at udvikle praktisk nyttig teori, der kan hjælpe med at klargøre, hvordan UBU bedst kan forstås, udvikles og praktiseres. RCE-Danmark er en affyringsrampe for eksperimenter, udvikling og læring forankret i praksis. Der bliver tale om

2 interaktiv forskning, hvor forskningen i UBU bringes i nærkontakt med den daglige praksis og praktikerne bringes ud af vaneforestillinger. Desuden ser vi RCE-Danmark som led i en historisk udvikling fra et pædagogisk fokus på miljøundervisning som naturfagsforankret til et fokus på miljøpædagogik som et pædagogisk arbejde med miljøproblemer set i deres samfundsmæssige sammenhæng og videre mod et fokus på uddannelse og læring i relation til bæredygtig udvikling. Det er det sidste skridt heri, som er sat på dagsordenen med FN s tiår for UBU, og som netværket primært vil bidrage til. Kodeordet er læring. Man kan ikke forstille sig en bæredygtig udvikling uden læring i samfundet og dets institutioner og hos individer. UBU handler fundamentalt om, hvad denne læring i forskellige sammenhænge består i, og hvordan den bedst befordres. Dette indebærer overvejelser om ressourcer og rammer, mål, indhold, deltagerforudsætninger, motivation, erkendelsesformer, samt vidensgenererende handling og søgeprocesser. Læring handler ikke kun om mikroniveauet, men også om kreative metoder til at udvikle systemløsninger for produktion, forbrug og mobilitet. UBU omfatter således fascilitering af læring som noget mere omfattende og langt mere krævende end de udbredte forestillinger om det som alene bestående i moraliserende belæring. 2. Hvad er bæredygtig udvikling? 1 Af hensyn til RCE-Danmarks dynamik arbejder vi ikke ud fra en fast definition af bæredygtig udvikling eller uddannelse for bæredygtig udvikling, tværtimod anser vi det for en kvalitet at skabe tilstrækkelig rummelighed og muligheder for, at forskellige opfattelser heraf kan mødes. RCE anerkender dog det grundlæggende afsæt for bæredygtig udvikling, således som det er defineret af FN. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 2 1 Flere har efterspurgt, at vi skriver noget substantielt om bæredygtig udvikling. Der er hermed sat et afsnit om bæredygtig udvikling ind i teksten. 2 Brundtlandkommissionen Vor Fælles Fremtid.

3 Bæredygtighed forstås således som et etisk begreb om lighed mellem generationer. Kravet om bæredygtighed kan tolkes som et krav om, at enhver generation i videst muligt omfang må efterlade efterfølgende generationer goder, værdier, ressourcer og/eller livsbetingelser, der på den ene eller anden måde vurderes som (mindst) lige så gode som dem, generationen selv fik overladt. På denne måde er bæredygtig udvikling et etisk begreb. Kernen i begrebet er en opfyldelse af menneskelige behov. Behovene er foranderlige. Det betyder, at der er forpligtelse til både at viderebringe, hvad vi finder værdifuldt i dag, samt at viderebringe muligheder for kommende generationer. Den generation, som kommer efter den nuværende, vil sandsynligvis være betydeligt større, betydeligt rigere, have betydeligt mere viden og også nye teknologier. Der vil således samlet set alt andet lige være anderledes og potentielt større behov, der skal dækkes fremover, end i dag. Det kalder på behovet for meget omfattende udvikling af teknologier, viden og samfundets institutioner - samt evne og vilje til at vurdere, hvilke behov der er vigtigere at opfylde end andre. Det enkelte menneske har ansvaret for at vælge hvilke behov, som man særligt prioriterer. Men ens individuelle behov vil altid skulle opfyldes under hensyn til et politisk fællesskab, der både afgrænser retsligt, hvad der er legitime behov, og som omfordeler en del af samfundets fælles ressourcer til de behov, som man i det politiske fællesskab finder vigtigst. Realiseringen af ethvert behov kræver ressourcer. Det kan være arbejdskraft, viden, kapital og naturressourcer. Alle ressourcer bidrager til opfyldelsen af behovene. En smart langsigtet udnyttelse forvaltning af ressourcerne er afgørende for at tilfredsstille de menneskelige behov bedst muligt. Man kan på denne måde sige, at bæredygtig udvikling handler om at forvalte en bred portfolio af goder, værdier og ressourcer, således at det bedst muligt fremmer menneskelig velfærd i fremtiden. Der er to fundamentale nødvendige opgaver for fællesskabets forvaltning af ressourcer. Den ene opgave er, at man i en bæredygtig udvikling må prioritere og fordele mellem forskellige hensyn. Den anden opgave er, at man må integrere forskellige hensyn.

4 Prioritering og fordeling. 3 Hvordan kan fællesskabet optimere og fordeler velstand og velfærd bedst muligt på lang sigt igennem de prioriteringer, som fællesskabet foretager? Det er et fundamentalt spørgsmål i en bæredygtig udvikling. Der er tre elementer i dette. For det første rejser det spørgsmålet om hvilket fællesskab, der er i fokus. En bæredygtig udvikling er grundlæggende en global problemstilling og den globale fordeling af ressourcer og velstand er derfor et centralt element. Men bæredygtig udvikling er netop alle lokale valg set i lyset af det globale: Tænk global, handl lokalt. For det andet rejser det spørgsmålet om, at alle beslutninger nu har konsekvenser for fremtiden. Man skal så at sige kunne forudsige konsekvenserne af vores beslutninger i dag. Dette er en kæmpe udfordring, som betyder at håndteringen af usikkerhed og risici er centralt. For det tredje rejser det spørgsmålet om der er nogen ressourcer, der særligt skal tillægges vægt. En svag form for bæredygtighed vil betone, at der er meget få ressourcer, som er direkte uerstattelige eller kritiske at undvære. En mere stærk form for bæredygtighed betoner, at der er en gruppe af ressourcer, som det vil have betydelige irreversible konsekvenser for fremtidige generationer at miste. Der er så at sige visse særlige ressourcer, som man særligt bør fokusere diskussionerne om bæredygtighed omkring. Perspektivet inden for dette stærke perspektiv er som oftest koncentreret om miljømæssig bæredygtighed og bevaringen af naturgrundlaget. Integration. Hvordan kan man i beslutninger, løsninger og processer bedst muligt integrere forskellige hensyn og funktioner? Integrationsperspektivet er centralt i en bæredygtig udvikling. Traditionelt tematiseres dette på den måde, at der skal ske en integration af økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Integration betyder at samle dele til en helhed. Den konkrete forestilling om integration kan i hvert fald bygge på to perspektiver. For det første kan man sige, at integration handler om at tilgodese de berørte interesser i beslutninger og løsninger. Ud fra dette perspektiv er man fx ansvarlig ift. de negative konsekvenser, som ens handlinger og beslutninger har overfor andres interesser. I en bæredygtig udvikling er der et omfattende fokus på procedurer for, hvordan man integrere andres interesser i ens handlinger og beslutninger. Ubæredygtig udvikling er netop når man i handlinger og beslutninger ikke tager hensyn til interesser, som helt legitime. Den store 3 Arler, Finn Bæredygtighed og naturkvalitet. I Pedersen et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv.

5 udfordring i en bæredygtig udvikling er, at konsekvenserne af ens handlinger har konsekvenser ud over ens nærhedssfære langt væk og langt frem i tiden. Udfordringen i en bæredygtig udvikling er at integrere både de nære og de fjerne interesser i beslutninger og handlinger For det andet kan man sige, at integration handler om at tilgodese forskellige funktioner i beslutninger og løsninger. Forestillingen om funktioner er inspireret af funktionalismen, som er inspireret af biologisk og økologisk tænkning. Perspektivet er her, at der såvel i samfundet, som naturen, eksisterer særlige centrale funktioner, som er afgørende for samfundets, økonomiens og naturens funktionsevne. Det økonomiske system varetager særlige funktioner, de økologiske systemer særlige funktioner og de sociale systemer funktioner særlige funktioner, og ingen af disse funktioner kan undværes. Udfordringen ift. en bæredygtig udvikling er, at det moderne samfund netop er kendetegnet ved suboptimering inden for afgrænsede sfærer. At søge bæredygtig løsninger handler om, at udvikle helhedsorienterede teknologiske løsninger, frem for at suboptimere fx hensynet til ensidig økonomisk rationalitet eller ensidigt økologisk rationalitet. Bæredygtig udvikling er således et komplekst begreb, der vedrører håndteringen af mål, dilemmaer og prioriteringer og integration af hensyn i forvaltningen af den samlede sum af ressourcer, goder og værdier, samt overvejelserne over, hvad der er særligt kritisk og uerstattelighed for menneskets fremtid, og som derfor har en særlig betydning. Ovenstående opsummering af begrebet om bæredygtig udvikling er ikke en afgrænsning af bæredygtig udvikling, men en opstilling af de væsentligste problemstillinger i bæredygtig udvikling. FN har opstillet en række centrale indikatorer for bæredygtig udvikling: s.pdf. Set i et globalt FN perspektiv er et samfund bæredygtigt, når alle indikatorer er positive. Naturgrundlaget og naturressourcernes udnyttelse har været det centralt fokuspunkt i drøftelserne af en bæredygtig udvikling i den vestlige verden, fordi den vestlige verden traditionelt har haft positiv udvikling

6 på de økonomiske og sociale indikatorer, mens udviklingen ift. påvirkningen af naturressourcer generelt har været negativ. 3. De vigtigste kompetencer for bæredygtig udvikling Forskellige målgrupper skal have forskellige kompetencer. Man skal ikke kunne det samme i børnehaven, i skolen, i professionsuddannelser, igennem universitetetsuddannelser, i efteruddannelsestilbud eller på arbejdspladsen. I det følgende er skitseret tre pejlemærker for kompetencer, som overordnet set er relevante at realisere, hvis man skal bidrage aktivt til en bæredygtig udvikling. Alle disse kompetencer kan man udvikle og forbedre igennem hele livet. 3.1 Almene demokratiske kompetencer Det er en afgørende kompetence at kunne indgå i og deltage i demokratiske processer. Bæredygtig udvikling indebærer kollektive beslutninger, som skal træffes politisk. Evnen til at gå i dialog og tage demokratiske beslutninger er afgørende for at forvalte samfundets ressourcer og behov over langt sigt. Dette indebærer, at man grundlæggende udvikler en demokratisk indstilling til problemløsning, samt derudover i princippet udvikler færdigheder og kompetencer til at deltage kvalificeret i hele processen fra kortlægning af problemet, analyse og værdireflektion, idéudvikling, videreudvikling til realiserbare forslag, til offentlig debat, beslutningstagen, implementering og evaluering. Det indebærer desuden kompetencer til at forstå den viden, som indgår i denne proces.

7 3.2 Refleksiv dannelse 4 5 I forestillingen om bæredygtig udvikling er der indlejret nogle særlige værdier, og en særlig forståelse af viden. Det er en væsentlig kompetence for den enkelte at kende disse værdier og den relevante viden, samtidig med at man er refleksiv om såvel værdier, som viden. Refleksivitet handler om, at ikke tager det givne for givet, og at tilgangen til moralske og etiske spørgsmål er nuanceret og reflekteret. Man kan pege på flere elementer i denne form for refleksiv dannelse. For det første er det et vigtigt element, at det enkelte menneske har en etisk horisont, hvor man finder det vigtigt at tage hensyn til kommende generationers behov. Dette vil indebære, at man skal være i stand til at forholde sig reflekteret til den lange række af dilemmaer og problemstillinger, der er knyttet til at tage stilling til langsigtede fordelingsspørgsmål. For det andet er det vigtigt, at det enkelte menneske skal kunne forholde sig kvalificeret til den viden, som man bliver præsenteret for og at man ved noget om, hvornår man kan have tillid til viden og hvornår man ikke kan. Man skal således have en evne til at reflektere over gyldigheden af viden. For det tredje skal man have evnen til at se delen som en del af helheden og helheden som påvirket af delene. I den forstand, at man både kan se sig selv, som en del af samfundet, og man kan se Danmark, som en del af verden. Man skal have et samfundsmæssigt eller globalt udsyn - og det, der ofte er blevet kaldt sociologisk fantasi. 4 Jeg har prøvet at opsummere de forskellige vinkler i begrebet refleksiv dannelse. Der er nok nogen, der også ville argumentere for et mere substantielt dannelsesbegreb ift. fx naturvidenskab og økologi. Det kunne overvejes at lave en særlig kategori med dette. 5 Se bl.a. interview med Ziehe: Dannelse og refleksivitet i Asterisk. Danmarks Pædagogiske Universitet. sk%20nrx2e%2010%20april%202003/ /currentversion/100_a sterisk% s22-26.pdf?requestrepaired=true

8 For det fjerde skal man kunne iagttage fænomener ud fra den andens perspektiv. Dette er centralt, da omgangen med de fælles ressourcer må indebære dialog, og at dialog fordrer, at man kan sætte sig ind i andres synspunkter, interesser og værdier. Man skal være i stand til at indleve sig i forskellige former for praksis. Det handler dels om empati i forhold til andre mennesker, dels om kompetencen til at kunne forestille sig hvad forandringer i verden betyder for deres og egen fremtidige praksis. For det femte skal man være i stand til at forholde sig til barrierer og muligheder for at mindske afstanden mellem visioner og praksis. Dette indebærer en form for realistisk og konkret indsigt i praksis ift. de forestillinger om idealer, man har. For det sjette skal man være integrativ i sin tankegang. (dvs. være i stand til at integrere forskellige perspektiver) Man skal være i stand til at kunne se på implikationer og tage højde for det dynamiske samspil mellem forskellige forhold. For det syvende skal man kunne forholde sig til materialitetens og naturressourcernes betydning for en bæredygtig udvikling. Der er en tendens til, at den materielle basis for menneskers liv usynliggøres. Det er centralt, at man er bevidst om denne usynliggørelse og de konsekvenser den har, og at man har handlekompetence til at modvirke den. Dette indebærer behovet for en indsigt i samfundets stofskifte, de teknologiske systemer og den måde, som produktion fungerer på. 3.3 Kompetencer til kreativitet, innovation og livslang læring er afgørende En bæredygtig udvikling vil kræve konstant forandring af såvel former for social organisering, produkter og teknologier. Det indebærer, at forandringskompetencer er centrale. For det første er det vigtigt at kunne indgå i omstillinger fra det ene til det andet. Såvel de, som arbejder med at gennemsætte forandring, som dem, der er genstand for forandringer, skal have kompetencer til at forstå, iværksætte og håndtere forandringer. For det andet er det vigtigt at have kompetence til selv at kunne handle og kunne gøre en forskel ift. at skabe social eller

9 teknologisk forandring. Man skal have en innovationskompetence. Man skal have evnen til at skabe nye ideer, nye måder at gøre ting på eller at udvikle nye produkter. Det er afgørende at udvikle kreative og innovative kompetencer. Innovative kompetencer kan defineres som en persons evne til at gennemføre synlige fornyelser inden for et givet viden- og praksisdomæne. For det tredje er det vigtigt, at der er nogen, der efterspørger kreative og innovative former for organisering, teknologi eller produkter. Det er en væsentlig kompetence at efterspørge disse løsninger, og det at være i stand til at se deres potentialer og ulemper ift. andre løsninger. For det fjerde skal man have en kompetence til ikke at lade sig låse fast i måder at se og gøre tingene på. Man skal således have en læringskompetence og åbenhed ift. nye tilgange og perspektiver, således at man kan forandre sig selv over tid. 4. Hvor er de største kompetencemæssige udfordringer i Danmark? På workshoppen blev det kun skitseagtigt berørt, hvor vi står stærkt og hvor vi står svagt kompetencemæssigt. Danmarks stærke og svage kompetencer ift. at håndtere bæredygtig udvikling Tabellen er ikke udfyldt, da RCE ikke har taget stilling til dette endnu. Tabellen skal udvikles. Demokratiske kompetencer Her står vi godt: Derfor bør vi udvikle det endnu bedre. Her står vi svagt: Derfor bør det udvikles. Refleksive kompetencer Forandrings- og

10 innovationskompet encer 5. Hvilke former for pædagogik er vigtigst? Dette afsnit er meget skitseagtigt. Der kom ikke så mange stikord på workshoppen. Afsnittet skal udvikles. 5.1 Virkelighedsnær problembaseret undervisning Det er afgørende at koble de generelle problemer med den konkrete virkelighedsnære praksis. Der skal således arbejdes på en at opbygge en refleksiv læring. Kobling mellem praksis og teoretisk viden. Der skal arbejdes med, at udvikle kompetencer, som kan finde anvendelse ude i virkeligheden. 5.2 Tværfaglig undervisning Det er helt centralt, at man forsøger at udvikle undervisningen tværfagligt. Bæredygtighedsproblemstillinger er altid problemstillinger, der vedrører mange forskellige fagligheder. Det er afgørende, at den pædagogiske indsats arbejder med helhedsorienterede løsninger. 5.3 Participation og deltagelse som læring Participation og deltagelse i processer er afgørende for at oparbejde de kompetencer, som er centrale i en bæredygtig udvikling. 5.4 Udvikling af handlekompetencer Det er helt centralt, at læring fasciliteres så deltagerne udvikler handlekompetence i form af engagement og færdigheder til

11 aktiv, reflekteret deltagelse i såvel demokratiske processer, som i innovations og forandringsprocesser. 5.5 Dilemma-og prioriteringspædagogik Bæredygtig udvikling rummer mange dilemmaer. Hvordan håndteres de individuelt og kollektivt? Hvordan kan UBU udvikles med henblik på at fremme deltagernes kompetencer til at håndtere dilemmaer? Der findes spirer til en dilemmapædagogik, som giver grundlag for et forum for teoretiske overvejelser og praktisk udvikling. 6. De største pædagogiske udfordringer i de forskellige felter Uddannelse for bæredygtig udvikling foregår inden for mange felter. Ambitionen er at udarbejde en liste over alle de centrale felter, og at vi inden for hvert felt beskriver, hvad de store udfordringer er. Følgende områder skal gennemgås: Førskoleområdet Grundskoleområdet Gymasieskoler og erhvervsskoler Lærer- og pædagoguddannelser Videregående uddannelser Faglig efteruddannelse af forandringsagenter Folkeoplysning og offentlighed Forskning 7. Initiativer fra RCE [Her skal indsættes de initiativer cases som RCE allerede har taget. Det skal være en inspirationsliste med eksempler på initiativer.]

12 8. Relevant litteratur og links [Tekst skal indsættes]

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere