INNOVATION i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INNOVATION i den offentlige sektor"

Transkript

1 INNOVATION i den offentlige sektor ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER 2007 Speciale i Forvaltning, Ledelse og organisation Af Pernille Bekke, Lone Buch & Signe Nørgaard Haagensen Vejleder: Anders Larsen

2 Forord Specialeafhandlingen er udarbejdet på kandidatuddannelsen i Forvaltning på Roskilde Universitetscenter under fagpakken Ledelse og organisation. Vi vil gerne takke Integrationsministeriet, Amagerforbrænding og Egebjerg Plejehjem for deres medvirken i specialet. Vi takker også for den inspiration, vi har fået fra vores vejleder Anders Larsen og de adskillige personer, vi har interviewet i den indledende fase af specialet. I forbindelse med specialet har vi udviklet hjemmesiden: Her har vi samlet og formildet vores tanker, artikler, noter og links i forbindelse med specialet. Hensigten har været at bidrage med viden omkring innovation i den offentlige sektor og dele den viden, vi har skabt undervejs i specialeforløbet, med andre der deler vores interesse for emnet. Speciale er et resultat af en fælles indsats. Nedenfor fremgår det, hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit, og hvilke vi er fælles ansvarlige for. Roskilde Universitetscenter, december Pernille Bekke Lone Buch Signe Nørgaard Haagensen Ansvarligsfordeling: Fælles: Kapitel 1, 3, 4, 6 s , 7 og 8. Lone Buch: Kapitel 2 s , Kapitel 5 s og Kapitel 6 s , 73-77, Signe Nørgaard Haagensen: Kapitel 2 s. 9-14, Kapitel 5 s og Kapitel 6 s , 77-80, Pernille Bekke: Kapitel 2 s. 5-9, Kapitel 5 s , og Kapitel 6 s , 70-73, Specialets omfang: anslag (inkl. mellemrum) = 96,2 sider. Det tilladte er 100 sider á 2400 anslag = anslag inkl. mellemrum.

3 Abstract The aim of this thesis is to explore the concept of organisational innovation in public organisations and to recommend how to strengthen innovation within such organisations. The thesis is based on 20 qualitative interviews conducted in three different Danish public organisations: a Ministry; Integrationsministeriet, a Nursing Home; Egebjerg Plejehjem and an Incinerator Plant; Amagerforbrænding. Five factors that influence organisational innovation are identified: Organisational structure, Organisational culture, Strategy and goals, Innovation process and Incentive structure. These factors are based on theories pertaining to organisational innovation in private firms and organisational theory in general. The factors are tested and analysed in the three public organisations. The conclusion of the thesis is that there are challenges concerning the five factors that influence organisational innovation in the three public organisations. Both similarities and differences are identified concerning the organisations ability to create innovation and it is argued that there in some areas concerning the five factors are tendencies that the closer the organisation is to the government, the greater the challenges concerning organisational innovation are. Furthermore it is concluded that the theory in some areas has to be modified and encompass the fact that public organisations are operating under different circumstances which influence their ability to innovate. To strengthen organisational innovation it is argued that public organisations have to: 1) Identify a strategic aim with innovation, 2) create an organisational structure that stimulates innovation and efficiency simultaneously, 3) eliminate a culture that focuses on minimising faults at the cost of innovation, in areas where it is possible, 4) put an end to the unwillingness to change, 5) realise the creative potential in the organisation, 6) acknowledge employee innovation, 7) set goals that enable creativity and innovation, 8) encourage interdepartmental knowledge sharing and 9) focus more on capturing and screening of ideas. The nine recommendations are based on the five theoretical factors adjusted to the empirical findings.

4 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 1 PROBLEMFELT 1 PROBLEMFORMULERING 3 UNDERSPØRGSMÅL 3 BEGREBSAFKLARING 3 AFGRÆNSNING 4 KAPITEL 2 5 METODE 5 OPBYGNING OG OPERATIONALISERING 5 VALG AF TEORI 7 CASESTUDIE 9 EMPIRI 13 PROJEKTDESIGN 17 KAPITEL 3 18 DEFINITION AF INNOVATION 18 INNOVATIONSTEORIENS TRE PARADIGMER 18 DEFINITION AF OFFENTLIG INNOVATION 20 KAPITEL 4 24 HVORFOR INNOVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR? 24 INNOVATION SOM LED I EN MODERNISERINGSSTRATEGI 24 INNOVATIONSDAGSORDENENS CENTRALE AKTØRER 26 ARGUMENTER FOR OG IMOD INNOVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 27 KAPITEL 5 30 DEN INNOVATIVE ORGANISATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV 30 ORGANISATIONSSTRUKTUR 30 ORGANISATIONSKULTUR 35 STRATEGI OG MÅL 40 INNOVATIONSPROCES 44 INCITAMENTSSTRUKTUR 48 KARAKTERISTIKA FOR DEN INNOVATIVE ORGANISATION 52 KAPITEL 6 54 ANALYSE 54 RAMMER FOR INNOVATION I INTEGRATIONSMINISTERIET 54 RAMMER FOR INNOVATION PÅ EGEBJERG PLEJEHJEM 70

5 RAMMER FOR INNOVATION PÅ AMAGERFORBRÆNDING 81 KAPITEL 7 98 HVORDAN FREMMES INNOVATION I OFFENTLIGE ORGANISATIONER? 98 KAPITEL KONKLUSION 103 LITTERATURLISTE 106 BILAG 118 BILAG 1: INDLEDENDE INTERVIEWS OG KONFERENCER 119 BILAG 2: CASEBESKRIVELSER 120 INTEGRATIONSMINISTERIET 120 EGEBJERG PLEJEHJEM 123 AMAGERFORBRÆDNING 125 BILAG 3: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER 129 BILAG 4: OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER 134 BILAG 5: INTERVIEWGUIDES 136 INTERVIEWGUIDE TIL ØVERSTE LEDELSE (DIREKTØR/FORSTANDER) 136 INTERVIEWGUIDE LEDERE 138 INTERVIEWGUIDE TIL MEDARBEJDERE 140 BILAG 6: REFERATER AF INTERVIEWS 143 FIGURLISTE Figur 1: Casestudiemetode 10 Figur 2: De tre valgte organisationer 12 Figur 3: Projektdesign 17 Figur 4: Definition af innovation 23 Figur 5: Kulturniveauer 36 Figur 6: Kulturdannelse 36 Figur 7: Innovationsproces 46

6 Kapitel 1 Problemfelt Innovation forstået som den proces fra en ny ide udkrystalliseres, til den får kommerciel succes er udråbt som nøglen til succes for private virksomheder verdenen over i deres kamp om overlevelse i en globaliseret verden (Twiss 1992: 8, Lindholm 2006: 271). Innervate or die er om noget blevet et mantra i det 21. århundrede (Getz & Robinson 2003: 1). Innovation er vigtigt, men det stiller også virksomhederne overfor en række dilemmaer. Innovation er bekosteligt og vanskelligt at styre, og resultaterne er usikre. På den anden side vil undladelse af udvikling og fornyelse betyde økonomisk deroute (Christensen 2005: 9). Innovation kan ikke købes, men er derimod stærkt afhængig af de organisatoriske forhold og omstændigheder, som fremmer kreativitet og innovation (Grant 2005: 358). Innovation er også kommet på dagsordenen i den offentlige sektor. Innovation i den offentlige sektor kan defineres som en ny ide der, når den er gennemført, skaber værdi (Bason 2007: 27). Politisk argumenteres der for, at: Den offentlige sektor i Danmark skal være blandt de mest innovative i verden og ny viden skal omsættes til bedre service til borgerne den offentlige sektor skal tænke nyt. (Regeringen, marts 2007: 1). Politisk argumenteres der for, at innovation skal bidrage med at løse den offentlige sektors udfordringer i forhold til fortsat at sikre høj kvalitet i de offentlige velfærdsydelser. Skattestoppet, kravet om nulvækst og den demografiske udvikling, som medfører en stigende efterspørgsel på velfærdsydelserne, samtidig med, at der bliver færre hænder til at producere ydelserne, medfører et krav om innovation: Vi skal ikke forringe servicen, men forbedre den ved at tænke nyt. Vi skal finde nye veje. (Regeringen, nov. 2006: 7). Der er således et politisk pres for, at offentlige organisationer skal være innovative. Til trods for at den politiske efterspørgsel på innovation i den offentlige sektor er stor, findes der kun begrænset viden herom. Størstedelen af den teoretiske og praktiske viden om succesfuld innovation vedrører innovation i private virksomheder (UK National Audit Office 2005: 7). Problemet ved litteraturen er, at den er baseret på nogle betingelser, som ikke genfindes i den offentlige sektor. Definitionen af innovationsbegrebet er i sig selv vanskelig at overføre, fordi kommercialiseringsaspektet ikke findes i den offentlige sektor. 1

7 Den offentlige sektor er underlagt nogle fundamentalt anderledes krav og vilkår end private virksomheder, og den offentlige sektor fraskrives ofte de basale forudsætninger for innovation: In business, organisations need to innervate or die. In the public sector it is unlikely that organizations will collapse due to lack of innovation. (Mulgan & Albury 2003: 33). I den offentlige sektor er der kun én producent af ydelserne og et stabilt kundegrundlag (Ibid.). Til trods for de seneste års ihærdige forsøg på at overføre markedets vilkår til den offentlige sektor, findes disse incitamenter ikke i samme grad i den offentlige sektor. I den offentlige sektor er mål og rammer for produktion politisk bestemte og skal begrundes i at varetage almene samfundsmæssige hensyn, og principper om retssikkerhed, åbenhed og offentlighed vægtes højt (Globaliseringsrådet 2006: 1, Digmann et al. 2006: 19). Til trods for, at den offentlige sektor ofte fremstår som antitesen til innovation (Teofilovic 2002: 1), findes der eksempler på innovation. Fælles for de innovationer, der sker i den offentlige sektor er, at de sker på trods af strukturerne i den offentlige sektor og ikke på grund af dem (Mulgan 2007: 4). Innovation sker i dynamiske, eksperimenterende miljøer og er forbundet med risiko og fejl, og ikke i bureaukratiske organisationer underlagt hierarkiske strukturer, regler og kontrol: Bureaucracies lack the competitive spur that drives business to create new products and services. Their rules squeeze out anything creative or original. Their staff are penalized for mistakes but never rewarded for taking successful risks. (Mulgan 2007: 4). Der er således et potentiale for innovation, og det er derfor interessant at undersøge, hvordan det er muligt at fremme samt understøtte innovation i de offentlige organisationer, som er underlagt andre organisatoriske vilkår end private virksomheder. Vilkår der ikke umiddelbart virker fremmende for innovation. Disse organisatoriske udfordringer og uklarheder omkring innovationsbegrebet i den offentlige sektor leder frem til følgende problemformulering, hvor henholdsvis Egebjerg Plejehjem, Amagerforbrænding og Integrationsministeriet 1 anvendes som empirisk udgangspunkt: 1 Integrationsministeriet kaldes også Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. I specialet omtales ministeriet som Integrationsministeriet. 2

8 Problemformulering Hvordan er de organisatoriske rammer for innovation i offentlige organisationer, og hvorledes er det her muligt at fremme innovation? Underspørgsmål Der er opstillet fem underspørgsmål, der samlet skal bidrage til en besvarelse af problemformuleringen: 1. Hvad er innovation i offentlige organisationer? 2. Hvorfor skal offentlige organisationer være innovative? 3. Hvilke organisatoriske rammer understøtter innovation? 4. Hvordan er de organisatoriske rammer for innovation i Integrationsministeriet, Egebjerg plejehjem og Amagerforbrænding? 5. Hvordan kan ledelsen styrke rammerne for innovation i offentlige organisationer? Begrebsafklaring Innovation Innovation defineres som: En ny ide, der, når den er gennemført, skaber værdi (Bason 2007: 27). Værdi forstås som højere produktivitet, bedre services, styrkede resultater i form af øget opfyldelse af politisk-administrativt fastsatte mål, styrket demokrati, legitimitet og retssikkerhed (Bason 2007: 55). Innovation kan have karakter af nye opgaver, processer og services (Rura-Polley 2002). Offentlige organisationer Offentlige organisationer fungerer som en samlet betegnelse for regioner, kommuner, ministerier samt institutioner herunder. Specialets problemstilling belyses i tre organisationer i form af Integrationsministeriet, Amagerforbrænding og Egebjerg Plejehjem, der repræsenterer tre forskellige offentlige organisationer. Organisatoriske rammer Med organisatoriske rammer forstås de strukturer i organisationer, som påvirker aktørernes handlinger og adfærd i organisationen og dermed organisationens muligheder for at skabe innovation. I specialet er der identificeret fem organisatoriske forhold, der påvirker 3

9 organisationens innovationsevne. Disse er organisationsstruktur, organisationskultur, strategi og mål, innovationsproces samt incitamentsstruktur. Afgrænsning I specialet er der fokus på de organisatoriske rammer for innovation i offentlige organisationer. Vi er bevidste om, at organisationer er åbne, og at omgivelserne derved har indflydelse på organisationer. Offentlige organisationer er blandt andet underlagt en politisk ramme, der har betydning for de organisatoriske rammer, hvilket belyses i analysen, de steder det har indflydelse på de valgte cases organisatoriske rammer. Vi afgrænser os fra at undersøge, hvordan de politiske rammer kan ændres med henblik på at styrke innovation, da specialets fokus er på de organisatoriske rammer for innovation i offentlige organisationer, og på hvad ledelsen kan gøre for at fremme disse. I specialet anlægges der dermed et ledelsesperspektiv. Der tages afsæt i, hvordan ledere i offentlige organisationer kan udvikle organisatoriske rammer, der kan understøtte innovation. 4

10 Kapitel 2 Metode Dette kapitel har til formål at præsentere specialets metodevalg og hertil knyttede metodiske overvejelser. Indledningsvis vil der blive redegjort for operationaliseringen af projektets problemformulering og opbygningen af specialet, herunder hvilken funktion de enkelte kapitler har for besvarelsen af problemformuleringen. Herefter redegøres der for valg af problemstilling, teori, cases, casestudie, empiri og bearbejdelse af interviews samt de overvejelser, der er knyttet til disse valg, herunder validitet 2 og reliabilitet 3. Opbygning og operationalisering For at operationalisere problemformuleringen, har vi opstillet fire underspørgsmål, der samlet leder til en besvarelse af problemformuleringen. Nedenfor gennemgås indholdet i de enkelte kapitler i specialet. Kapitel 1: Her anskueliggøres sigtet med specialet og begrundelser for, hvorfor problemstillingen er relevant at undersøge. Kapitlet indeholder desuden en problemformulering, underspørgsmål samt begrebsafklaring. Kapitel 2: Dette kapitel indeholder specialets metodiske overvejelser. Kapitel 3: Kapitlet bidrager til en besvarelse af underspørgsmål 1: Hvad er innovation i offentlige organisationer? Formålet er at definere, hvad innovation er samt beskrive de forskellige former for innovation, der findes i innovationslitteraturen. Kapitel 4: Kapitlet medvirker til en besvarelse af underspørgsmål 2: Hvorfor skal offentlige organisationer være innovative? Kapitlet skal bidrage med en forståelse af, hvorfor innovation er blevet aktuelt for offentlige organisationer samt argumenter for og imod, hvorfor offentlige organisationer skal være innovative. 2 Validitet er gyldigheden af en undersøgelse (Olsen & Pedersen 1999: 315). Det omhandler både intern og ekstern validitet. 3 Reliabilitet vedrører, om en undersøgelse kan være konsistent over tid. Således at der ved en gentagelse af undersøgelsen vil fremkomme samme resultat. Det er derfor vigtigt, at der ikke er forekommet tilfældige målefejl ved udførelsen af undersøgelsen (Kvale 1997: 231). 5

11 Kapitel 5: Dette kapitel udgør teoriapparatet og skal medvirke til en besvarelse af underspørgsmål 3: Hvilke organisatoriske rammer understøtter innovation? Formålet er at belyse, hvilke organisatoriske rammer, der teoretisk fremhæves som centrale for at skabe innovation i organisationer. Her vil der være fokus på fem væsentlige områder: Organisationsstruktur, organisationskultur, strategi og mål, innovationsproces og incitamentsstruktur. Kapitel 6: Dette kapitel udgør analysen og skal besvare underspørgsmål 4: Hvordan er de organisatoriske rammer for innovation i Integrationsministeriet, Egebjerg Plejehjem og Amagerforbrænding? Her inddrages interviews samt dokumentarisk materiale fra de tre cases. Med udgangspunkt i de fem forhold, som er opstillet i teorien analyseres det, hvordan disse forhold er i de tre cases samt ligheder og forskelle mellem de tre cases. Kapitel 7: Dette kapitel udgør vores diskussion og skal besvare underspørgsmålet: Hvordan kan ledelsen styrke rammerne for innovation i offentlige organisationer? På baggrund af analysen vil der med udgangspunkt i de ligheder og forskelle, der er identificeret i forhold til innovation i de tre cases, diskuteres, hvordan det ledelsesmæssigt er muligt at styrke de organisatoriske rammer for innovation i offentlige organisationer. Kapitel 8: Kapitlet er specialets konklusion og dermed en besvarelse af problemformuleringen. Overvejelser i forbindelse med valg af problemstilling Målet med specialet er at skabe viden om, hvordan innovation kan styrkes i den offentlige sektor. Derfor brugte vi en del tid på at diskutere, hvilken problemstilling, der var mest hensigtsmæssig i forhold til den viden, der allerede er indenfor feltet. Vi gennemførte en række interviews med personer, der har beskæftiget sig med innovation i offentlige organisationer og derudover deltog vi i to konferencer om udfordringerne i forbindelse med innovation i offentlige organisationer. Fælles for flere af de vinkler, vi blev introduceret for er, at der ledelsesmæssigt mangler viden om, hvordan ledelsen organisatorisk kan fremme innovation i offentlige organisationer. Af bilag 1 fremgår de indledende samtaler, der er foretaget og de konferencer, vi har deltaget i. 6

12 Valg af teori For at undersøge, hvordan de organisatoriske rammer er for innovation i offentlige organisationer, og hvordan det er muligt at fremme innovation, forudsætter det viden om, hvilke organisatoriske forhold, der understøtter innovation i organisationer. Her blev der taget udgangspunkt i forskelligt managementlitteratur om innovation i private virksomheder samt generel organisationsteori. Dette skyldes at størstedelen af teorien på dette område er udviklet til private virksomheder. Ved gennemlæsningen af denne litteratur identificerede vi fem forhold, der har betydning for en organisations innovationsevne. De fem forhold er: Organisationsstruktur, organisationskultur, strategi og mål, innovationsproces og incitamentsstruktur. De fem forhold, bygger på flere forskellige teoretiske bidrag, og udgør således et selvstændigt teoriapparat, der skal fungere som analyseramme. Teoriapparatet indeholder både viden om, hvordan de fem forhold har indflydelse på en organisation og hvilket fokus, der skal være indenfor disse områder for at skabe innovation. Nedenfor præsenteres den teori, der inddrages og som samlet udgør specialets teoriapparat. Valg af teori om organisationsstruktur Til at afdække organisationsstrukturens betydning for organisationers evne til at skabe innovation inddrages Tom Burns og G. M. Stalkers (1994) teori omkring den organiske (innovative) og mekaniske (effektive) organisationsform, som er to idealtypiske organisationsformer (Burns & Stalker 1994: 119). Henry Mintzberg (1983) og Max Weber (1971) inddrages til at fremlægge forskellene og karakteristikaene for de to organisationsformer. Derudover inddrages der teori om ambidexious organizations, som er en organisationsform, der kombinerer den mekaniske og den organiske organisationsform. Valg af teori om organisationskultur Til at belyse kulturens indflydelse på organisationers innovationsevne inddrages Edgar H. Sheins (1994) kulturteori. Edgar H. Scheins tilgang til kultur repræsenterer et funktionalistisk perspektiv. Schein opfatter kultur som noget, organisationer har, og dermed som en variabel i organisationen på linie med strukturer eller aktører (Schultz 1999: 16-17, 27). Dette er modsat det symbolistiske perspektiv, der opfatter kultur som 7

13 noget, organisationen er, og ses som en metafor til forståelse af det liv, der leves i organisationer (Schultz 1999: 16-17). Valget er baseret på, at Schein betragter kultur som en variabel, der kan nedbrydes og udvikles. Idet kultur i dette speciale forstås som en variabel, der kan ændres, giver det mulighed for at diskutere og belyse, hvordan offentlige organisationer kan udvikle en innovationskultur. Scheins kulturteori er endvidere valgt, fordi den giver en teoretisk forståelse af, hvordan en kultur dannes, udvikles og afvikles (Schultz 1999: 27, Shein 1986: 9). I specialet vil der ikke blive foretaget en egentlig kulturanalyse. Derimod undersøges, hvilke værdier og normer der udgør en innovationskultur. Shein danner rammen for denne analyse, men suppleres med teoretikere inden for innovationsfeltet, som har undersøgt hvilke værdier, der kendetegner den innovative kultur. Schein kan ikke stå alene, da han ikke eksplicit knytter kulturbegrebet til innovation. Ligesom teoretikere inden for innovationsfeltet ikke kan stå alene, da de ikke giver en grundlæggende teoretisk forståelse af kulturbegrebet. Valg af teori om strategi og mål Til at belyse hvilken betydning strategi og mål har i organisationer og for organisationers innovationsevne inddrages Robert Grant (2005) og Michael Porter (1980). Derudover inddrages kreativitets/innovationsteoretikeren Theresa Amabile (1998) til at belyse, hvordan en organisations strategi og mål kan fremme en organisations innovationsevne. Dette vil sige sammenhængen mellem strategi, mål og innovation. Valg af teori om innovationsproces Til at klarlægge innovationsprocessens indflydelse for organisationers innovationsevne inddrages blandt andet Robert G. Cooper (2001), som er en fremtrædende teoretiker indenfor Stagegatemodeller. Derudover anvendes Christian Bason (2007), Joe Tidd, John Bessant og Keith Pavitt (2001) samt en rapport fra Center for Ledelse & Fremtidstanken (2005) til at belyse de organisatoriske rammer, der understøtter innovationsprocessen. 8

14 Valg af teori om incitamentsstruktur Til at belyse incitamentsstrukturens betydning for innovation fokuseres der på, hvilken incitamentsstruktur der understøtter innovation. Til at belyse dette inddrages motivationsteoretikere som Frederick Herzberg (1968) og Bruno Frey (1997) samt kreativitetsteoretikerne Theresa Amabile (1996, 1998) og Alan G. Robinson og Sam Stern (1997). Disse teoretikere er valgt, da de på hver deres måde bidrager til en diskussion af, hvordan indre og ydre motivation påvirker individers kreativitet og innovationslyst. Casestudie Problemformuleringen fordrer anvendelsen af et casestudie, da fænomenet innovation i offentlige organisationer ikke kan forstås eller forklares løsrevet fra den sammenhæng, hvor det optræder (Nielsen 1998: 48, Yin 1993: 31). Der anvendes tre cases i form af innovation i tre forskellige offentlige organisationer, som er: Amagerforbrænding, Egebjerg Plejehjem og Integrationsministeriet. Formålet med casestudiet er således at belyse teoretiske fænomener: de organisatoriske rammer for innovation i offentlige organisationer i en real-life kontekst (Yin 1994: 13). Multipel embedded casestudie Undersøgelsen kan karakteriseres som en multipel embedded casestudie. Multipel fordi der tages udgangspunkt i undersøgelsen af tre cases. Embedded, fordi det er flere embedded units (forskellige subenheder i hvert enkel case), der analyseres (Yin 1994: 41-51). Valget af et multipel casestudie bygger på en logik om gentagelse 4, hvor teori og analyseapparatet anvendes på flere afgrænsede casestudier for derigennem at opbygge nuanceret viden om fællestræk og forskelligheder ved den valgte problemstilling (Yin 1994: 44-50). Ligeledes er det de forskellige aktørers adfærd og de respektive subenheder, der er i centrum for analysen for derigennem at give en differentieret analytisk forståelse af det samlede mønster for den enkelte case (Nielsen 1998: 50). Det vil ikke være muligt at opbygge et fuldt billede af de enkelte cases, hvis ikke der er fokus på de enkelte subenheder (de Vaus 4 Det svarer til logikken for eksperimentelle gentagelser (Yin 1994: 45). Idet eksperimenter typisk ikke bruger repræsentative probability samples skaber de ikke basis for statistisk generalisering til en bredere population. Ud fra logikken om gentagelser argumenteres der for at eksperimenter, der ikke bruger repræsentative probability samples, kan benyttes til at sige noget mere generelt. Det er, hvis et eksperiment kan gentages igen og igen under de samme forhold og producere de samme resultater. Så kan man være sikker på, at resultaterne vil kunne holde mere generelt (de Vaus 2001: 238). 9

15 2001: 220). Plejehjemmet består eksempelvis af forskellige afdelinger, forskelligt personale etc. Hver af de tre cases behandles som et helt studie som derefter krydsanalyseres (Yin 1994: 49, de Vaus 2001: 227). Nedenfor ses det anvendte casestudiemetode for specialet: Figur 1: Casestudiemetode Problemstilling Valg af cases og enheder Gennemførelse af casestudie og analyse i Integrationsministeriet Krydsanalyse af cases Teoretisk referenceramme Operationalisering af måleinstrumenter Gennemførelse af casestudie og analyse på Egebjerg Plejehjem Modificering af teori samt analytisk rekonstruktion og generalisering Ressourcer og arbejdsbetingelser Planlægning af dataindsamling Gennemførelse af casestudy og analyse på Amagerforbrænding Krydsanalyse af cases Kilde: Inspireret af Robert K. Yin (1994). Generalisering ud fra multiple casestudie Den væsentligste forudsætning for anvendelsen af det multiple casestudie er en velbygget teoretisk ramme, der danner grundlag for, at der kan foretages generaliseringer af en analytisk karakter (Nielsen 1998: 50, Yin 1994: 30-32, 46, Yin 1993: 4, 38). Hvis der ikke er en teoretisk vinkel vil casestudiet kun have en lille værdi for større generalisering. Der er opbygget et teoriapparat for specialet, der har til formål at opstille en teori om, hvordan de organisatoriske rammer for innovation i en organisation skal være. Denne teori er testet i praksis gennem de valgte cases (de Vaus 2001: , Yin 1994: 27). Dette er gjort ved at undersøge om de præmisser, som er opstillet i teorien, kan genfindes i casene og for at undersøge om præmisserne har den effekt på innovation, som teorien foreskriver. Det er ikke alle steder i analysen, det har været muligt at teste årsags- og virkningssammenhæng og derfor er der områder, hvor teoriens præmisser tages for givet. Eksempelvis har vi ikke fået afdækket betydningen af, at organisationerne ikke har udvælgelseskriterier for 10

16 ideudvælgelse. Den manglende test af teori hænger sammen med, at det for nogle områder kun har været muligt at få indblik i om præmisserne har været til stede og ikke deres betydning. Men overvejende har det været muligt at drage denne årsags- og virkningssammenhæng empirisk og dermed teste teorien. Problemformuleringen lægger således op til et casestudie, hvor den opstillede teori testes i praksis for derefter at blive generaliseret på baggrund heraf. Dette betegnes som analytisk eller teoretisk generalisering (de Vaus 2001: , 249, Yin 1994: 30-32, 38-41). Dette kan også karakteriseres som en deduktiv metode (Olsen & Pedersen 1997: 149, 306). Det er væsentligt, at hvis casene i praksis ikke efterlever teoriens præmisser, så skal teorien modificeres (Yin 1994: 46). Således anvendes empirien som idegivende til, i hvilke retning en teori skal gå (Adolphsen 2000: 85). Vi har valgt at anvende teori, der er gældende generelt for alle organisationer på offentlige organisationer. Der vil derfor være forhold, der gør sig specielt gældende for offentlige organisationer, hvilket betyder vi modificerer teorien, så den tager højde for disse forhold, og bliver til en teori om at fremme innovation i offentlige organisationer. Således vil teorirammen og den modificerede teori efter den empiriske undersøgelse af casene være forskellige på nogle områder, hvor den ene har sigte mod organisationer generelt og den anden har inkorporeret de forhold, der gør sig gældende for offentlige organisationer. Derved rummer undersøgelsen også et induktivt aspekt (Olsen & Pedersen 1997: 149, 309). Valg af cases Det er væsentligt, at casene udvælges ud fra kriterier, der er udledt af problemstillingen (Nielsen 1998: 50). En systematisk udvælgelse af cases kan bidrage med en mere solid test af teorien og specificere under hvilke forskellige forhold, teorien holder eller ikke holder (de Vaus 2001: 227). Specialet undersøger innovation i offentlige organisationer og de tre udvalgte organisationer dækker en forskellighed i den offentlige sektor, hvilket også danner grundlag for generalisering. Robert K. Yin (1993, 1994) argumenterer for, at casene i et multipelt casestudie skal vælges på baggrund af gentagelse ud fra: 1. En antagelse om ens resultater altså en direkte gentagelse mellem casene eller 2. En antagelse om, at der vil komme forskellige resultater, men ud fra en forudsigelig grund (Yin 1993: 5, Yin 1994: 11

17 46). Casene er valgt ud fra en formodning om, at der for offentlige organisationer er nogle særlige forhold, der gør sig gældende for offentlige organisationers rammer for innovation. Således har vi en forventning om, at der forekommer en lighed mellem de tre valgte cases, der også er generel for den resterende del af de offentlige organisationer. Dog er casene som nævnt også valgt ud fra deres forskellighed. I tilfælde af forskelligheder mellem de tre cases vil det ikke være muligt at konkludere teoretiske betragtninger for de øvrige lignende offentlige organisationer. Derimod kan de vise en tendens herfor. Desuden har vi valgt at anvende tre cases i stedet for to, da vi har forsøgt at undgå, at undersøgelsen blev en sammenligning alene mellem to cases. I diskussionen af, hvordan det er muligt at fremme innovation i offentlige organisationer tages der udgangspunkt i de organisatoriske udfordringer, der er identificeret i analysen, som går på tværs af de tre organisationer, men også dem der er identificeret i en eller to af de tre cases. Førstnævnte fordi der er et generaliseringsgrundlag og sidstnævnte fordi udfordringen kan afspejle en tendens i tilsvarende organisationer. Der opstilles ni anbefalinger til, hvordan innovation kan fremmes. Anbefalingerne er baseret på specialets teoriapparat, men bliver gennem analysen tilpasset den empiriske kontekst. De tre organisationer er valgt ud fra deres forskellighed som offentlige organisationer, der favner om tre forskellige roller og karakteristika for offentlige organisationer: Figur 2: De tre valgte organisationer Integrationsministeriet Arbejder på det politiske/administrative niveau med policy formulering og sagsbehandling Amagerforbrænding Arbejder med teknisk drift, der på mange områder minder en del om private driftsvirksomheder Plejehjemmet Egebjerg Arbejder med pleje og service i tæt kontakt med borgerne 12

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i praksis Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob Torfing

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Making innovation work Kunsten at skabe innovation

Making innovation work Kunsten at skabe innovation Making innovation work Kunsten at skabe innovation Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Institut for Uddannelse, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejleder: Carsten Bergenholtz. Innovationsledelse. Systematisk innovation belyst ved en dansk investeringsforening

Vejleder: Carsten Bergenholtz. Innovationsledelse. Systematisk innovation belyst ved en dansk investeringsforening Institut for Ledelse Bachelorafhandling, HA almen Opgaveløser: Peter Fynboe Bruun Jensen Vejleder: Carsten Bergenholtz Innovationsledelse Systematisk innovation belyst ved en dansk investeringsforening

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere