1 Problemfelt Problemformulering Underspørgsmål Begrebsafklaring Afgrænsning Metode

Transkript

1 1 Problemfelt Problemformulering Underspørgsmål Begrebsafklaring Afgrænsning Metode Projektopbygning Projektdesign Valg af teori Fravalg af teori Single-casestudie Dataindsamling og kilder Etiske overvejelser Validitet og reliabilitet Videnskabsteoretiske overvejelser Offentlig-Privat Partnerskab Partnerskab som en løsning af offentlige opgaver Typer af partnerskaber Partnerskabernes grundlag Partnerskabets fordele Etableringen af Hellerup Skole SKUB-projektet Hellerup Skole Teori Agency teori Principal-agent teori Principal-agent teori i et partnering perspektiv Principal-agent relationer i forhold til etableringen af Hellerup Skole Analyse Anvendelse af redskaber Samarbejdet, dialog, åbenhed og tillid Konklusion Litteraturliste...93

2 Tidligere var den almindelige opfattelse, at den offentlige sektor selv skulle stå for produktionen af alle velfærdsydelser. Men siden 80 erne og op gennem 90 erne ændredes denne holdning, og anvendelsen af flere nye styringsredskaber har inddraget private virksomheder i produktionen af velfærdsydelser (Bregn 1998: 1). Et af de nyeste styringsredskaber er partnerskaber mellem det offentlige og private. Tanken bag partnerskaber er, at private virksomheder i samarbejde med det offentlige skal stå for produktionen af velfærdsydelser. Partnerskabsbegrebet dækker over en lang række samarbejdsformer mellem det offentlige og private. Selv om der er stor forskel på, hvad partnerskaberne indbefatter, er det de samme fordele, der fremhæves ved partnerskaber; projekterne bliver færdige til tiden, de deltagende parters kompetencer udnyttes optimalt, og der skabes rum for innovation (Pedersen 2004: 99, Ising 2004: 5, Regeringen 2004: 28). For at opnå disse fordele fremhæves det, at partnerskaber skal baseres på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Derfor skal de stive kontrakter lægges i skuffen. I stedet skal konflikter løses via dialog, og det daglige samarbejde skal være åbent og tillidsfuldt (Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003: 23, Ising 2004: 4-5). Samarbejde, dialog, åbenhed og tillid mellem aktører er ikke det, principal-agent teorien har fokus på. Derimod betragtes individer som potentielle opportunister, som man må beskytte sig imod (Douma & Schreuder 1992: 169). Ifølge teorien kan agenten have mere viden end principalen om, hvordan en opgave skal løses. Det forhold giver mulighed for opportunistisk adfærd, hvor agenten udnytter sin private information til at arbejde i egen interesse i stedet for i principalens interesse (Arrow 1985: 38-39). Teorien peger på en række redskaber, som principalen kan bruge for at sikre sig mod opportunistisk adfærd (Milgrom & Roberts 1992: 154, 185). Selvom partnerskaber skal baseres på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid, kan det også ses som en principal-agent relation, idet den offentlige part som principal skal have en 2

3 række private agenter til at løse en opgave for sig. Her antager teorien, at det offentlige skal beskytte sig mod opportunistisk adfærd fra de private parter. Derfor er det interessant om principal-agent teoriens redskaber, til at sikre sig mod opportunistisk adfærd, anvendes i et partnerskab, og om partnerskabet samtidig kan være baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. En af de nye partnerskabstyper er et såkaldt partnering. Partnering anvendes i byggebranchen, hvor alle byggeriets parter inddrages i projekteringen og etableringen ( 1 ). Et af de første projekter, hvor partnering blev anvendt i Danmark, var, da Gentofte Kommune skulle bygge Hellerup Skole. Resultatet af dette blev en billigere skole, der blev færdig en måned før tid ( 2 ). Det interessante er, at hvis der ved etableringen af Hellerup Skole anvendtes redskaber til at imødekomme opportunistisk adfærd, kunne samarbejdet så samtidig være baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Disse overvejelser har ført frem til følgende problemformulering: Sikrede bygherre sig mod opportunistisk adfærd i partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Til undersøgelse af denne problemformulering er projektrapporten bygget op omkring en række underspørgsmål. 1. Hvad karakteriserer partnerskaber, og hvad er partnerskaber baseret på? 2. Hvordan var partneringet ved etableringen af Hellerup Skole organiseret?

4 3. Hvilke problemer kan opstå i et samarbejde mellem en principal og en agent, og hvordan kan de imødekommes? 4. Hvilke principal-agent relationer eksisterede der ved etableringen af Hellerup Skole? 5. Hvilke redskaber har været anvendt ved etableringen af Hellerup Skole for at imødekomme opportunistisk adfærd, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? I nedenstående uddybes betydningen af de begreber, der anvendes i problemformuleringen. Tillid retter sig mod fremtidige forhold og er dermed en måde at omgå for eksempel risikable informationer (Andersen, Brante & Korsnes 2001: 264). Tillid er det bindemiddel, der får de nødvendige formaliseringer mellem parter til at hænge sammen. Forudsætningen for tillid er troværdighed. For at opnå tillid kræver det en høj grad af gennemsigtighed. Denne opbygges ved at begge parter føler, at den anden part er parat til at overholde aftaler og ved parternes vilje til at imødegå krisesituationer. En måde generelt at opøve denne gensidige forståelse mellem parterne er i samspillet mellem tale og handling (Elkjær Larsen 2004: 13). I forlængelse heraf opfattes tillid som troen på, at den anden aktør ikke vil handle opportunistisk (Koch 2004: 4). Samarbejde er at indgå i et samspil med nogen om noget (Becker-Christiansen & Hou Olsen 2000: 619) Åbenhed anskues i projektrapporten som, at individer ikke tilbageholder information. Således vil det betyde, at ingen parter skjuler informationer fra andre. 4

5 ! " Dialog er samtale mellem to eller flere parter, hvor man udveksler synspunkter (Becker- Christiansen & Hou Olsen 2000: 143). # En samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, åbenhed og tillid og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. ( 3 ). Begrebet vil blive nærmere defineret i kapitel 3. $ % & Opportunistisk adfærd forstås i projektrapporten, som det defineres af Oliver E. Williamson (1985) 4 : Self-interest seeking with guile. This includes but is scarcely limited to more blatant forms, such as lying, stealing and cheating. Opportunism more often involves subtle forms of deceit. Both active and passive forms and both ex ante and ex post types are included. [ ] More generally, opportunism refers to the inkomplete or disorted disclosure of information, espercially to calculated efforts to mislead, disort, disguise, obfuscate, or otherwise confuse. (Williamson 1985: 47).! ' & I partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole var der flere aktører involveret både fra det offentlige og det private. Der eksisterede således flere principal-agent relationer både mellem kommunen og de private parter, internt i kommunen, mellem kommunen og dennes repræsentanter, mellem de private parter og internt i disse organisationer. Fokus for denne projektrapport er den kommunen som principal overfor de private agenter, der var med i projekteringen og etableringen af skolen. Projektrapporten har derfor ikke fokus på de andre principal-agent relationer. Dette vil blive uddybet i Kapitel Williamson har lagt grunden til transaktionsomkostningsteorien. 5

6 ( I dette kapitel redegøres der for metodevalg og metodiske overvejelser samt videnskabsteoretiske overvejelser. Først redegøres der for, hvorledes problemformuleringen operationaliseres i kraft af valgte underspørgsmål herunder, hvilken funktion de forskellige kapitler har for besvarelsen af problemformuleringen. Derefter argumenteres der for valg af teori, undersøgelsesdesign, empiri og behandlingen heraf, etiske overvejelser samt en diskussion af undersøgelsens validitet og reliabilitet. Til sidst belyses videnskabsteoretiske overvejelser for projektrapporten. ) Kapitel 1: Dette kapitel anskueliggør sigtet med projektrapporten og argumenterer for, hvorfor problemstillingen er relevant at undersøge. Kapitel 2: Dette kapitel indeholder vores metode. Kapitel 3: Dette kapitel medvirker til en besvarelse af 1. underspørgsmål: Hvad karakteriserer partnerskaber, og hvad er partnerskaber baseret på? Dette kapitel skal introducere partnerskabsbegrebet mellem offentlige og private parter samt give en forståelse af, hvad et partnerskab beror på. Dette er væsentligt, da partnerskabsbegrebet bliver brugt om flere former for samarbejde mellem det offentlige og private. Ligeledes er det væsentligt, at fremhæve de aspekter et partnerskab skal være baseret på, hvilket er centralt for problemstillingen. Yderligere fremhæves de fordele, der i litteraturen fremhæves i forhold til partnerskaber. Fordelene bidrager til at vise, hvad et partnerskab kan medføre, hvis samarbejdet fungerer. Kapitel 4: Kapitlet skal medvirke til en besvarelse af underspørgsmål 2: Hvordan var partneringet ved etableringen af Hellerup Skole organiseret? 6

7 Kapitlet skal således bidrage til en forståelse af vores empiriske udgangspunkt; etableringen af Hellerup Skole og dermed skabes et udgangspunkt for den senere analyse. Casen præsenteres på baggrund af dokumentarisk materiale og faktuelle aspekter fra interviewene med de centrale personer fra Hellerup Skole-projektet Kapitel 5: Dette kapitel skal bidrage til en besvarelse af underspørgsmål 3, som udgør vores teoretiske udgangspunkt: Hvilke problemer kan opstå i et samarbejde mellem en principal og en agent, og hvorledes kan de imødekommes? Her præsenteres principal-agent teori, der er den valgte teori for projektrapporten. Der bliver belyst, hvordan opportunistisk adfærd kan opstå mellem en principal og en agent samt beskriver, hvorledes opportunistisk adfærd fra agentens side kan imødekommes. Transaktionsomkostningsteorien inddrages til at belyse opportunistisk adfærd. Transaktionsomkostningsteorien tilbyder således en forståelse af opportunistisk adfærd i principal-agent relationer, mens principal-agent teorien tilbyder en række redskaber til at reducere risikoen for, at der opstår opportunistisk adfærd. Derefter diskuteres teorien i forhold til partnerskaber, og hvorledes de redskaber, som principal agent teorien opstiller, konkret kan komme til udtryk i et partnerskab. Dette afsnit skal bidrage til at sætte partnerskabet ind i den teoretiske kontekst, og fungerer som udgangspunkt for analysen. Kapitel 6: Dette skal besvare vores underspørgsmål 4: Hvilke principal-agent relationer eksisterede ved etableringen af Hellerup Skole? Inden analysen af problemstillingen er det væsentligt at afklare, hvilken principal-agent relation der er vores fokus i forhold til etableringen af Hellerup Skole. Dette afsnit skal bidrage til at opstille den principal-agent relation, der er analyseenheden for vores problemstilling samt skitsere forskellige principal-agent relationer, der derudover eksisterede ved etableringen af Hellerup Skole. 7

8 Kapitel 7: Dette kapitel udgør vores analyse og er en besvarelse af underspørgsmål 5: Hvilke redskaber har været anvendt ved etableringen af Hellerup Skole for at imødekomme opportunistisk adfærd, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Her inddrages den empiri vi har indsamlet på baggrund af vores teoretiske forståelse samt relevant dokumentarisk materiale. I første del af analysen vil der blive analyseret og diskuteret, om der ved etableringen af Hellerup Skole blev anvendt de redskaber som teorien opstiller for at imødekomme opportunistisk adfærd, og hvordan sammenhængen er mellem dette og partneringets grundlag. I den sammenhæng vurderes, hvilken betydning anvendelsen af redskaberne har haft for partneringet. I anden del af analysen vil projektets samarbejde, dialog, åbenhed og tillid blive analyseret og diskuteret. Denne analysedel skal bidrage til at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorledes partneringsprojektet har været baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Kapitel 8: Dette vil være konklusionen på projektrapporten og dermed besvarelsen af problemformuleringen. I følgende figur har vi illustreret, hvordan vi anvender henholdsvis teori og empiri til de enkelte arbejdsspørgsmål: 8

9 Teori Sikrede bygherre sig mod opportunistisk adfærd i partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Empiri Hvad karakteriserer partnerskaber, og hvad er partnerskaber baseret på? Materiale fra regeringen og fra litteraturen om partnerskaber Hvordan var partneringet ved etableringen af Hellerup Skole organiseret? Dokumentarisk materiale fra SKUB og faktuelle aspekter fra interviewene Det teoretiske udgangspunkt principalagent teori præsenteres og diskuteres i forhold til partnerskabets grundlag Hvilke problemer kan opstå i et samarbejde mellem en principal og en agent, og hvorledes kan de imødekommes? Principal-agent relation fra teorien vil hjælpe til at forstå relationerne mellem aktørerne i casen. Hvilke principal-agent relationer eksisterede der ved etableringen af Hellerup Skole? Dokumentarisk materiale fra SKUB og faktuelle ting fra interviewene Teori vil hjælpe os til at forstå vores empiri Hvilke redskaber har været anvendt ved etableringen af Hellerup Skole for at imødekomme opportunistisk adfærd, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Bearbejdede kvalitative interview og relevant dokumentarisk materiale Konklussion Besvarelse af problemformuleringen 9

10 * Vi har valgt at anvende principal-agent teori til at undersøge vores problemstilling. Valg af teori er baseret på, at man kan karakterisere forholdet mellem kommunen og de private parter ved etableringen af Hellerup Skole, som en principal-agent relation. Det offentlige kan karakteriseres som principal og de private parter som agenter, idet det offentlige er afhængig af de private parters arbejdsindsats. Teorien belyser forskellige problemstillinger, der kan opstå i et principal-agent forhold på grund af risikoen for opportunistisk adfærd fra agenten. Vi har valgt teorien, da vi gerne vil undersøge om opportunistisk adfærd imødekommes, når der indgås et partnerskab der som udgangspunkt skal være baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Vi vil have fokus på opportunistisk adfærd. Dette kan opstå, idet principalen ikke kan overvåge agents adfærd, fordi der eksisterer asymmetrisk information mellem principalen og agenten. Til at belyse opportunistisk adfærd i principal-agent relationen inddrages transaktionsomkostningsteorien. Principal-agent teorien foreskriver, at der er forskellige måder, denne opportunistiske adfærd kan imødekommes på. Før teorien anvendes til, at undersøge problemstillingen diskuteres det teoretiske udgangspunkt i forhold til partnerskab. Ligeledes diskuteres, hvordan redskaberne, som principal agent teorien opstiller for at mindske risikoen for opportunistisk adfærd, konkret kan komme til udtryk i et partnerskab. Dermed bliver partnerskabet sat ind i den teoretiske kontekst før problemstillingen undersøges. Derved tages der udgangspunkt i principal-agent teorien, der suppleres af transaktionsomkostningsteorien til at belyse opportunistisk adfærd. Valg af en teori kan medføre en mere snæver tilgangsvinkel til en problemstilling end ved valg af flere. Det kan dog altid diskuteres, hvor mange teoretiske vinkler man kan belyse en problemstilling ud fra. Vi mener, at principal-agent teorien bidrager til at belyse den valgte problemstilling ud fra en bred tilgangsvinkel. Hermed menes, at teorien anser flere problemer, der kan opstå og flere måder at imødekomme disse på. Dette bidrager til at flere aspekter, der kan have indflydelse på problemstillingen, bliver taget op. Selvfølgelig er der også en begrænsning i 10

11 valg af teori, idet vi anlægger et vist individsyn. Principal-agent betragter individer som begrænset rationelle aktører. Det betyder, at individers kapacitet til at formulere og løse komplekse problemer er begrænset (Douma og Schreuder 1992: 104). Dermed begrænser vi os til at betragte problemstillingen fra dette individsyn.! +, Som det fremgår af ovenstående, har vi i kraft af principal-agent teorien en antagelse om, at der i en principal-agent relation kan opstå opportunistisk adfærd, der kan imødekommes med forskellige redskaber. Fokus er, om kommunen har forsøgt at undgå opportunistisk adfærd for dertil at undersøge, om partnerskabet beror på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Derfor har vi også fravalgt at undersøge partnerskabet på baggrund af teori om for eksempel samarbejde og tillid. Den valgte teori, principal-agent teorien, er en af to tilgange indenfor agency-teorien. Den anden tilgang betegnes positivist agent teori. Denne har ligesom principal-agent teorien fokus på at identificere situationer, hvor principalen og agenten kan have forskellige interesser. Begge tilgange fokuserer på de styringsmekanismer, der får agenten til arbejde i overensstemmelse med principalens målsætning i stedet for at handle i egeninteresse. Positivist tilgangen undersøger primært principal-agent relationen mellem ejer og manager i store offentlige organisationer (Eisenhardt 1989: 59). Derimod har principal-agent teorien et mere generelt fokus på principal-agent relationer (Eisenhardt 1989: 59-60). Grundet positivist agent teoriens fokus på ejer/manager relation er denne fravalgt til at undersøge problemstillingen eller supplere til dette. Der kunne også være blevet lagt et andet fokus på offenlige-private partnerskaber. Dette kunne være blevet lagt med en spilteoretisk vinkel. Spilteori lægger vægt på, at aktører lever i et samfund med andre aktører, der også handler. Resultatet af en aktørs handlinger er derfor afhængig af, hvordan andre handler samt forventningerne til andre aktørers handlen og vice versa. Spilteorien betragter individer som rationelle mennesker, der handler ud fra en vurdering af sandsynligheder og hvilke værdier alternative handlinger tilvejebringer. 11

12 Derfor er fokus, hvordan man kan forvente, at rationelle individer, der er afhængige af hinandens handlinger, og som opfatter hinanden som mere eller mindre rationelle, vil reagere. Teorien prøver at beskrive disse situationer og herudfra opstille løsninger for aktørerne i disse situationer (Pedersen 2000: ). Spilteori skelner mellem forskellige typer spil, der kan foregå i interaktionen mellem mennesker og har fokus på at beskrive alle interaktive situationer (Pedersen 2000: , Aumann 1987: ). Spilteori kunne have været anvendt til at undersøge den interaktion, der er mellem de forskellige parter i et partnerskab. Således kunne der være undersøgt, hvorledes parterne reagerer overfor hinanden, og hvorledes dette har indflydelse på, at partnerskabet er baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Her er det også en pointe, at partnerskaberne strækker sig over en længere tidsperiode, hvor der kan opstå flere spil (interaktioner) mellem parterne, hvilket kan påvirke hinanden. Dette er dog som nævnt fravalgt, fordi problemstillingen undersøges ud fra en anden vinkel. Valget af principal-agent teori er baseret på en undren over, at der kan opstå opportunistisk adfærd i en principal-agent relation, som der er i et partnerskab. Fokus har derfor ikke været den interaktion mellem aktører, som spilteorien beskæftiger sig med. # -. Til projektrapporten er valgt et casestudie, hvor formålet er at belyse teoretiske fænomener; imødekommelsen af opportunistisk adfærd i en real-life kontekst (Yin 1994: 13). Nærmere betegnet partneringet ved etableringen af Hellerup Skole. Casestudiet er valgt, da vi ønsker at undersøge vores case, forholdene omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole, i dens sociale kontekst. Dermed ønsker vi ikke at isolere den og at lukke eksterne faktorer ude. Derimod ønsker vi at forstå sammenhængen mellem forskellige faktorer, der kan have haft indflydelse på problemstillingen (de Vaus 2001: ). Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan isolere casen, så den kun undersøges i forhold til en specifik faktor som for eksempel tillid eller én af de teoretiske imødekommelser af opportunistisk adfærd. 12

13 Vores undersøgelse kan karakteriseres som et single-case holistic design. Vi har taget udgangspunkt i en enkelt case, der er imødekommelsen af opportunistisk adfærd i forhold til samarbejdet, dialog, åbenhed og tillid ved etableringen af Hellerup Skole. Det vil sige, at det er forholdene omkring principal-agent relationen, der har været analyseenheden og ikke primært kommunen eller de private parter. Vi har derved haft en enkel analyseenhed, som vi har undersøgt som en helhed. Fokus har været at undersøge de karakteristika, der er på helhedsniveauet (Yin 1994: 38-44). Det er vigtigt, at et casestudie har en teoretisk vinkel, ellers ville det have en lille værdi for større generalisering. I denne projektrapport anvendes et forklarende casestudie, idet vi ønskede at opnå en forståelse af forholdene omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole. Her testes principal-agent teori i forhold til et partnerskab. Med udgangspunkt i principal-agent teorien forventes det, at en case med bestemte karakteristika ville have et bestemt outcome. Ideen med at tage udgangspunkt i en teori er at se, om den fungerer i virkelige situationer (de Vaus 2001: , Yin 1994: 27). Vi har ikke ønsket at lave en statistisk generalisering til den bredere population. Derimod har vi valgt at foretage en teoretisk generalisering ved test af principal-agent teorien. Således har vi testet, hvad vores case kunne fortælle os om teorien. Derfor er vores case også valgt strategisk og ikke ud fra et forsøg på at finde en typisk case. Den er valgt, så den er en kritisk test af teorien (de Vaus: , 249, Yin 1994: 30-32, 38-41). Dette valg byggede på, at der i forhold til anvendelse af single-case designs er nogle forbehold, der skal tage højde for. Tages der udgangspunkt i logikken om gentagelse 5 repræsenterer en enkelt case kun en gentagelse og repræsenterer ikke nødvendigvis en rigtig test af teorien. Selvom en enkelt case kan fortælle os noget, kan flere gentagelser give mere sikkerhed i fundene. Det er dog ikke altid, man har et valg. Det kan være, der er begrænset adgang til cases, eller casen kan være så ekstrem, at man kun kan studere et enkelt eksempel. Robert 5 En logik der er grundlæggende for at kunne generalisere fra eksperimenter. Idet eksperimenter typisk ikke bruger repræsentative probability samples skaber de ikke basis for statistisk generalisering til en den bredere population. Ud fra logikken om gentagelser argumenteres der for eksperimenter, der ikke bruger repræsentative probability samples, kan benyttes til at sige noget mere generelt. Det er, hvis et eksperiment kan gentages igen og igen under de samme forhold og producere de samme resultater. Så kan man være sikker på, de vil kunne holde mere generelt (de Vaus 2001: 238). 13

14 Yin (1994) argumenterer for, at man i nogle tilfælde kan støtte sig til en enkelt kritisk test. Dette kan være passende, hvis man har en klar teori med velformulerede hypoteser, og man har en case, der lever op til alle teoriens krav. Ved brug af en enkelt kritisk test kan en teori testes, men med det forbehold at det er en enkel case, som man benytter. Det er således vigtigt, at vi har testet, hvad vores case kunne fortælle os om teorien (de Vaus 2001: , 240, Yin 1994: 36-40). Vi har som nævnt tidligere, i vores projektrapport valgt principal-agent teori, som fremstiller, at der i en principal-agent relation kan opstå opportunistisk adfærd fra agenten, og at dette kan imødekommes ved anvendelsen af forskellige redskaber af principalen. Det er disse forskellige hypoteser om, hvorledes opportunistisk adfærd kan imødekommes, vi ønsker at undersøge. Vi mener, at vi med denne teori opstiller nogle klare hypoteser om imødekommelsen af opportunistisk adfærd. Ligeledes mener vi, at vores case lever op til teoriens krav, da kommunen og de private aktører indgår i en principal-agent relation. Selvom partnerskabet mellem kommunen og de private aktører beror på at skabe fælles målsætninger, vil de forskellige parter gå ind i partnerskabet med forskellige målsætninger. Derved kan de karakteriseres som principal og agent med forskellige målsætninger. Desuden er vores case kritisk, idet vores empiriske udgangspunkt, partnering ved etablering af Hellerup Skole, er speciel. Etableringen af skolen var en af de første partneringprojekter i Danmark. I projektrapporten benyttes en deduktiv tilgang, idet der empirisk testes en teori. Teoriens logiske konsekvenser bliver således testet empirisk. Teorien, der er mindst sikker, er derved prøvet testet i lyset af empiriske data, der er mere sikker. Selvom empiriske data ikke står hævet over enhver tvivl, så betragter vi dem som mere sikre end teorien, der er antagelser. Er de empiriske data uforeneligt med teorien, fastholdes det mest sikre, som er de empiriske data (Gilje & Grimen 2002: 25-27). Vores undersøgelse indebærer også et deskriptivt aspekt, idet det ikke er muligt at opnå en god forklaring af casen uden. Selvom et casestudie undersøger en case i sin helhed, så betyder det ikke, at casestudiet indeholder alt omkring casen. Her er teorier også vigtige, 14

15 hvad enten de benyttes implicit eller eksplicit (de Vaus 2001: ). Vi har igennem opgaven fokuseret på, at der i en principal-agent relation kan opstå opportunistisk adfærd, hvilket er viden, der stammer fra principal-agent teorien. Vi har således valgt og organiseret, hvilke aspekter vi ville beskrive i forhold til vores case ud fra teoretiske antagelser om, hvad der er vigtigt i forhold til denne case. Derved har vi også fortolket, hvad der er relevant i forhold til casen. $ " Vores undersøgelse beror på et retrospektivt design, hvor vi samler information om forholdene omkring partneringet ved etableringen af Hellerup Skole for en vis tidsperiode. Vi fokuserer på forholdene omkring partneringet tilbage til, da det første udbud blev fremlagt i 2000 til skolen stod færdig i august 2002 ( Vi har anvendt dokumentarisk materiale og forskningsinterview til at undersøge problemstillingen. I praksis startede vi med at indsamle dokumentarisk materiale. Dette var vigtigt for at skabe et billede af forholdene omkring partnerskabet. Desuden blev det benyttet som et udgangspunkt til interviewene og i den senere analyse. Ligeledes var det vigtigt i forhold til, hvilke personer det var relevant at interviewe. Det drejer sig konkret om forskelligt materiale fra SKUBs hjemmeside og den tilknyttede partnerportal, hvor materiale omkring SKUB-projekterne ligger. Vi har ligeledes valgt at anvende et kvalitativt forskningsinterview til at undersøge problemstillingen. Ved kvalitative forskningsinterviews er det ofte nemmere at komme ud over det faktuelle og indtil essensen af fænomenet (Kvale 1997: 40-46). Vi har benyttet kvalitative forskningsinterviews med de vigtigste implicerede personer fra kommunen og nogle af de private aktører. Der har dermed været fokus på at forstå de interviewedes personlige oplevelser af problemstillingen. Dette bidrager dermed til at få en nuanceret forståelse af problemstillingen idet: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af 15

16 meningen med det beskrevne fænomen. (Kvale 1997: 41). Hvilket også indsamlingen af interviews fra flere implicerede aktører bidrager til. De personer, vi har valgt at interviewe, er: Jens Guldbæk, direktør for SKUB 6 Henrik Olsson, NCC a/s Peter Boris Damsgaard, projektkoordinator og bygherrerådgiver Ulrik Dybro, Arkitektgruppen aarhus a/s Anker Mikkelsen, skoleinspektør Jens Guldbæk blev valgt, da han var direktør for SKUB i perioden, hvor Hellerup Skole blev etableret. Han havde derfor det overordnede ansvar for byggeriet fra bygherres side. Derved kunne han bidrage med information om projektet fra sin funktion som den ansvarlige fra bygherres side. Peter Boris Damsgaard er valgt, da han både var projektkoordinator og bygherrerådgiver. Derved kunne han bidrage med en forståelse af problemstillingen i forhold til den daglige gennemførsel af projektet. Desuden repræsenterede han bygherre i projektet, idet han var bygherrerådgiver og har derfor en indsigt i projektet fra bygherres side. Fra de private parter har vi valgt at interviewe repræsentanter fra entreprenøren og totalrådgiveren. Henrik Olsson fra entreprenøren NCC havde det overordnede ansvar i forhold til projektet for NCC. Ulrik Dybro stod for den daglige gennemførsel af projektet for Arkitektgruppen aarhus a/s. Begge har kunnet give et indblik i, hvordan de private parter har oplevet partneringet. Anker Mikkelsen blev valgt ud fra overvejelser om, at han var brugerrepræsentant og skoleinspektør. Derfor havde han indsigt i principal-agent relationen set udefra, idet han ikke selv indgår i denne. Ved interviewet med Jens Guldbæk deltog Niels Alstrup også. 6 SKUB er en uafhængig organisation under Gentofte Kommune, som dermed repræsenterer bygherreside i partneringet ved etableringen af Hellerup Skole 16

17 Han var tilknyttet SKUB under projektet, men ikke direkte i forhold til etableringen af Hellerup Skole. Alstrup kunne bidrage med information om partnering, men ikke præcis om den valgte problemstilling. Det ville have tilvejebragt yderligere validitet til projektet, hvis vi havde haft flere aktørers indblik i problemstillingen samt, hvis vi også havde foretaget interview med personer fra de to ingeniørfirmaer. Dette mener vi, at have taget højde for ved at vælge repræsentanter fra de to private hovedaktører i partneringet. Ligeledes opvejes det ved, at de valgte personer har stor viden til problemstillingen samt, at de komplimenterer hinanden godt og derved skabe et indblik i problemstillingen fra flere uafhængige synsvinkler. De blev også brugt til at tjekke validiteten af hinandens informationer. Ved interviewet med Jens Guldbæk deltog Niels Alstrup, og der var derved to personer tilstede. Dette var ikke intensionen. Det kan være problematisk at interviewe to personer samtidig, da de kan blive præget af hinandens udsagn. Dette viste sig ikke at være tilfældet, da der var flere steder, hvor de to personer ikke var enige. To af interviewene blev foretaget som telefoninterview, hvilket kan være problematisk, da man ikke kan se deres reaktion på spørgsmålene og derefter tage højde for det. Dette forsøgte vi at afhjælpe ved at vurdere ud fra, hvordan de svarede, og de pauser de holdt. Der er desuden blevet anvendt faktuelle oplysninger fra interviewene i forhold til at få et indblik i etableringen af Hellerup Skole. Dermed er dele af interviewene blevet anvendt som informantinterview. Det optimale ville have været, at have foretaget informantinterview før vi undersøgte problemstillingen ved forskningsinterview. Dette var desværre ikke muligt på grund af ressourcer og tid. Vi mener dog ikke, at dette medførte et problem, da der ikke fremkom aspekter i interviewene, som skabte problemer for vores opfattelse af casen og dermed problemstillingen. Dog fik vi ny viden ved det første interview med Peter Boris Damsgaard, som ændrede vores opfattelse af, hvilke kontrakter de private parter havde med kommunen. Dette blev herefter taget med i de andre interview, hvori informationerne i øvrigt blev bekræftet. I selve interviewet med Peter Boris Damsgaard skabte det ikke problemer, da vi stadig fik dækket vores problemstilling i 17

18 interviewet med ham ved at spørge ind til problemstillingen på baggrund af de nye oplysninger. $ /,0 Interviewene er udarbejdet som semistrukturerede interview. Denne form giver anledning til at stille overordnede spørgsmål om emner, der er væsentlige for problemstillingen, hvortil der er mulighed for at være fleksibel og lydhør for særtræk og overraskende svarspor. Dette giver mulighed for at komme dybere ned i emnet. Til hvert af interview er der udarbejdet en interviewguide. Disse har været en løst struktureret rettesnor for samtalerne. Interviewguiden var udarbejdet for at få afdækket problemstillingen. Det første interview der blev foretaget bidrog til yderligere kendskab til problemstillingen, hvilket indgik i udarbejdelsen af de sidste fire interviewguides (vi anvendte den samme interviewguide ved interviewene med de to private parter). De refleksioner, vi er nået frem til i arbejdet med teorien, har ligeledes været rettesnor for interviewguidene. Denne undersøgelses operationalisering bliver således blandt andet udgjort af interviewguidene. I næste afsnit præsenteres overvejelser omkring interviewsituationen, hvilke er vigtige i forhold til, hvorledes udførelsen af interviewene forløber. Derfor gør nogle af forholdene sig også gældende for interviewguidene og har været med i betragtningerne ved udarbejdelsen af interviewguidene; letforståelige spørgsmål, forskellige typer spørgsmål kan benyttes forskelligt og korrekt anvendelse af ledende spørgsmål. Af bilag 1 fremgår fire skemaer, hvor spørgsmålene til de fem interviews fremgår samt det teoretisk udgangspunkt for de spørgsmål, som har et sådant. Parenteserne indeholder opfølgende spørgsmål, der skulle stilles, hvis det var nødvendigt med en uddybning. Spørgsmålene er udtryk for en forenkling af teorien udformet som konkrete spørgsmål. Vi har benyttet de svar, vi har fået i interviewene bredt, således at det ikke kun er selve svaret på de spørgsmål, der relaterer sig til de enkelte imødekommelser og partnerskabets grundlag, der indgår som analyseenhed for undersøgelsen 7. Dette hænger sammen med, at der i de fleste tilfælde er tale om åbne spørgsmål. 7 Jf. afsnittet om Bearbejdelsen af interviewene. 18

19 Der har ved operationaliseringen af monitoring fra teorien været et forkert fokus. Vi har haft den indgangsvinkel, at de værktøjer, der er angivet i samarbejdsaftalen, kunne bruges til at undersøge, hvordan og om der er blevet overvåget. De værktøjer, der er opstillet, er ansvarsfordeling i forhold til, hvis der opstår problemer med tid og arbejdsområder samt, hvordan uoverensstemmelser skulle løses. Derfor har fokus på værktøjerne under interviewene ikke bidraget til et indblik i overvågning i forhold til problemstillingen. Der har ved operationaliseringen af overvågning været stillet andre spørgsmål, der kunne skabe et indblik i dette. Ligeledes har vi anvendt interviewene bredt og fik derved dækket problemstillingen yderligere. Derfor har det ikke haft betydning. De stillede spørgsmål har derimod bidraget til indblik i andre aspekter af analysen. $,0 Ved udførelsen af interviewene startede vi med en briefing, hvor vi beskrev situationen for de interviewede. Briefingen blev opfulgt af en række faktuelle spørgsmål, hvormed det primært var tilsigtet at skabe en behagelig atmosfære og få respondenten i gang med at snakke ; altså at få respondenten til at føle sig som en del af en samtale og for at vække hukommelsen. Vi var som nævnt opmærksomme på at stille letforståelige spørgsmål og havde gjort os klart, hvilke forskellige typer spørgsmål vi kunne stille, og hvad de kunne benyttes til. I nogle tilfælde lykkedes det os ikke at få stillet helt klare spørgsmål, hvilket betød vi blev nødt til at uddybe, hvad vi mente med spørgsmålet. Vi var under interviewene opmærksomme på ikke at stille ledende spørgsmål, idet spørgsmål af ledende karakter kan sænke en undersøgelses validitet. Det skal dog påpeges, at ledende spørgsmål ved korrekt anvendelse kan fungere som en kontrol af reliabiliteten af tidligere angivet svar samt som en verificering af en interviewers fortolkninger. Vi var under interviewet opmærksomme på at spørge ind til de meninger interviewpersonerne udtrykte, så vi fik klarhed over, om vi havde forstået det, de sagde korrekt. Dette blev i nogle tilfælde gjort ved anvendelse af ledende spørgsmål og havde til formål at få verificeret vores fortolkninger af interviewpersonens svar, eliminere flertydige udsagn samt for at få et mere pålideligt 19

20 udgangspunkt til senere. I den sammenhæng forsøgte vi ikke at tage alt, hvad der blev sagt som pålydende, men stillede kritiske spørgsmål for at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af det, den interviewede fortalte. Generelt var vi opmærksomme på at få uddybet udsagn, der var relevante for problemstillingen. Udbyttet ved at anvende opfølgende eller uddybende spørgsmål er yderligere forøget i vores undersøgelse, idet der i hver interviewsituation har været to interviewere tilstede. Interviewerens opgave var at forestå interviewet, mens sekundærintervieweren har taget sig af det tekniske samt undervejs spurgt ind til de dele af interviewpersonernes svar, der kunne uddybes yderligere 8. $,0 Efter vi havde foretaget interviewene, transskriberede vi de optagede interview. Disse er vedlagt som bilag 2-6. Forud for transskriberingen opstillede vi en række transskriberingsregler. Således er interviewene udskrevet efter samme regler. De er blevet udskrevet, så alt, der bliver sagt, er kommet med og ikke blevet omformet til mere formel skriftlig stil. Vi har medtaget pauser, hvilke er angivet med tre prikker 9. Grunden til at vi forud for interviewene opstillede nogle transskriberingsregler skyldtes, at transskriberinger er af fortolkningsmæssig karakter (Kvale 1997: ). Endvidere er disse regler relevante, idet interviewene transskriberes af fire forskellige personer, hvorved undladelse af regler kunne medføre, at interviewene blev transskriberedes efter forskellige kriterier. Dog kan anvendelse af regler ikke fuldstændig udelukke muligheden for, at der undervejs i transskriberingen er blevet foretaget subjektive vurderinger, som kan have betydning for reliabiliteten af transskriberingerne. Som følge heraf er der således blevet foretaget en kontrol af reliabiliteten i interviewene. 8 Hvad angik de to telefoninterview var der også to interviewpersoner til stede. Her havde den person, der ikke interviewede til opgave at sørge for det tekniske og hjælpe den der interviewede, ved stikord på papir, med at få relevante aspekter uddybet. Interviewpersonerne blev spurgt om det var i orden med den anden persons tilstedeværelse. 9 I tilfælde af, at der har været støj på båndet eller andet, hvor det ikke har kunne høres, hvad der er blevet sagt, er det blevet angivet med: ( ). 20

21 $!,0 I bearbejdelsen af interviewene foretog vi en delvis meningskondensering med henblik på, at benytte dette til analysen (Kvale 1997: ). Her blev de interviewedes udtrykte meninger sammen til korte formulerede sætninger. I praksis læste vi først hvert interview igennem hver for sig, for at opnå en fornemmelse af deres helhed. Derefter bestemte vi forskellige enheder, hvor det, der blev udtrykt, blev bestemt ud fra dets betydning, således som det udtrykkes af interviewpersonen. Som det tredje tilføjede vi det tema, der var karakteristisk for disse enheder i forhold til den teori, vi arbejdede med, så enkelt og overskueligt som muligt. Vi forsøgte at læse interviewpersonens svar så fordomsfrit som muligt og tematiserede udsagnene ud fra interviewpersonens synspunkt og vores forståelse heraf. Derefter knyttede vi de vigtigste temaer i interviewet sammen som helhed. Derved blev de udtrykte betydninger kondenseret sammen i mere og mere essentielle betydninger. Dermed mener vi, at der er forekommet en effektiv bearbejdelse af interviewene og en indfangelse af de vigtige betydninger, interviewpersonerne tillægger forskellige aspekter. 1 2,, Da en interviewundersøgelse er et moralsk foretagende, og er det nødvendigt at overveje de eventuelle tilhørende implikationer, der kan opstå. Alle interviewede er blevet spurgt om, det er i orden, vi anvender deres navn i projektrapporten, og om den må gøres offentligt tilgængelig på universitetsbiblioteket. Dette var der ingen indvendinger imod. I den sammenhæng var der dog fra to af personerne et ønske om at læse transskriberingen af deres interview, inden vi anvendte dem, hvilket de naturligvis fik mulighed for. De havde ingen kommentarer til udskrivningen af dem. De etiske overvejelser, der er forbundet med verificering, er forskernes etiske ansvar for at rapportere viden, der er så sikret og verificeret som muligt (Kvale 1997: ). Dette 21

22 mener vi at have gjort, hvilket gerne skulle fremgå af vores metodiske diskussioner i dette afsnit. 3 * I det følgende gennemgås overvejelser om tre aspekter ved vores undersøgelse: reliabilitet, intern validitet og ekstern validitet. 3 4 Reliabilitet vedrører, om undersøgelsen kan være konsistent over tid. Det vil sige, at en gentagelse af undersøgelsen ville frembringe samme resultat. Der må altså ikke være sket tilfældige målefejl ved udførelsen af undersøgelsen (Kvale 1997: 231). Vi har taget højde for de aspekter, der kan medføre en lav reliabilitet for vores undersøgelse. Af vores afsnit om udførelsen af interviewene fremgår det, at vi har været opmærksomme på at stille letforståelige spørgsmål. Dette lykkedes som nævnt ikke i alle tilfælde, men vi mener, at interviewpersonen forstod spørgsmålene rigtigt, da vi uddybede dem. Ligeledes var vi opmærksomme på ikke at lægge ud med at stille ledende spørgsmål. Vi har dog benyttet et par ledende spørgsmål i interviewene. Det kan derved diskuteres, om vi har lagt ord i munden på respondenterne. Det er derfor med i vores overvejelser i analysen, hvor vi tillægger det mindre betydning. Derudover forsøgte vi under interviewene at afklare de meninger, der var relevante for projektet ved at eliminere de flertydige udsagn. Desuden mener vi, de andre overvejelser, der fremgår i Udførslen af interviewene og under Transskriberingen af interviewene, har medvirket til en god reliabilitet i vores undersøgelse. 3 /, Den interne validitet omhandler, hvorvidt det der ønskes undersøgt, i realiteten er det, som er blevet undersøgt. Ligeledes er det vigtigt, i hvor stor udstrækning forskningsdesignet sætter en i stand til at drage utvetydige konklusioner fra resultaterne. Vi har løbende igennem projektet valideret de ting, vi har foretaget os. 22

23 Først har vi overvejet, hvorledes vores viden om casen og vores logik i slutningen fra dette til undersøgelsens forskningsspørgsmål er (Kvale 1997: ). Vi mener, at vores viden på området omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole har været omfangsrigt, da det bygger på både empirisk og teoretisk viden. Derved mener vi, at vores viden på området har ført til en logisk slutning i vores problemformulering. Vi har desuden overvejet, om vores valg af undersøgelsesdesign og de anvendte metoder er hensigtsmæssige i forhold til undersøgelsens genstand og formål (Kvale 1997: ). Vi mener, at vi har valgt et design, som vi har argumenteret for i afsnittet om singlecase studie, er hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsens formål. Der kan ligge nogle problemer i, at vores undersøgelse er retrospektiv, idet der kan være problemer med tab af beviser, rekonstruktioner af datiden i lyset af nutiden, og der kan tages fejl af, hvilken rækkefølge begivenheder finder sted (de Vaus 2001: , 236). Der kan hermed være et problem i, at vi foretog interviewene med personerne tre år efter endt partnerskab, idet personerne således kan have fået processen på afstand, og derved kan opfatte den mere positivt, end den reelt var. Derimod kan det også have bidraget til, at de har fået en mere konstruktiv tilgang til processen og bedre kan evaluere processen, hvilket vi også syntes var tilfældet, da vi interviewede personerne. Det blev forsøgt imødekommet ved, at der blev spurgt ind til faktuelle aspekter omkring projektet i starten af interviewene, hvilket skulle hjælpe med, at få interviewpersonen til at huske tilbage. Desuden er dette forsøgt afhjulpet ved også at anvende dokumentarisk materiale. Således bidrager det til at højne den interne validitet. Det dokumentariske materiale skitserer casen, og det kvalitative forskningsinterview er med til at udfylde de huller, der har været og bidraget til yderligere dybde i afdækningen af casen. Derudover bidrager valget af interviewpersoner fra både kommunen og de private aktører til dette. Således skabes der et indblik i casen fra flere perspektiver. Her er det også væsentligt, at personerne i kommunen og fra de private aktører er valgt ud fra deres tilknytning til partnerskabet jf. diskussion om dette i afsnittet Dataindsamling og kilder. 23

24 Det optimale ville dog have været at have haft mulighed for at lave en triangulering af kilder, hvor man kombinerede de to valgte kilder med f.eks. deltagelsesobservationer til møder mellem parterne omkring etableringen af skolen eller kvantitative metoder. Dette har ikke været muligt grundet at projektet er afsluttet samt tids- og ressourcerammen. Vi har forsøgt at opnå validitet i selve interviewene. På grund af at interviewene er subjektive informationer, er interviewpersonernes troværdighed løbende blevet overvejet, for at opnå validitet i selve interviewene. Dette har vi gjort under interviewet ved at spørge ind til meningen med det, der bliver sagt, og vi har løbende kontrolleret dette i forhold til de indsamlede informationer (Kvale 1997: ). Til dette knytter sig også diskussionen om anvendelse af ledende spørgsmål. Andre aspekter, der er væsentlige for den interne validitet, er overvejelser om transskriberingen og bearbejdelsen af interviewene. I afsnittene om disse fremgår det, at vi mener, de er foretaget, så vi har en gyldig oversættelse fra mundtligt til skriftligt sprog og en gyldig bearbejdelse af interviewene. I forhold til intern validitet er analysen, og den indsigt vi har forsøgt at opnå om problemstillingen, vigtig. Dette har vi diskuteret tidligere i forhold til operationaliseringen af teorien ned til konkrete spørgsmål i interviewguidene. 3 2, Ekstern validitet omhandler, i hvilken udstrækning det opnåede resultat kan generaliseres ud over den specifikke undersøgelse. Denne diskussion lægger sig op ad den tidligere diskussion om single-case design. Ved brug af en enkelt kritisk test kan man prøve at teste en teori, men dette skal tages med forbehold. Her er det er vigtigt at huske, at vi tester, hvad vores case kan fortælle os om teorien (de Vaus 2001: , 240, Yin 1994: 36-40). Som vi argumenterede for tidligere er vores case en enkelt kritisk case. Vi kan på den baggrund godt prøve at komme frem til en test af den teori, som vi har udvalgt, med de forbehold der er hertil. I den forlængelse er diskussionen om, at vi ikke har inddraget alle 24

25 private parter i analysen og kun en person fra hver part. Dette forhold kan dog opvejes ved, at valget af interviewpersoner er foretaget ud fra overvejelser, der bidrager til en god og så vidt muligt dybdegående forståelse af casen. Dette mener vi, at vi har gjort, som det fremgår af vores overvejelser i afsnittet om Dataindsamling og kilder. Ligeledes har vores dokumentariske materiale bidraget til en god forståelse af casen. Dette ændrer dog ikke på det forhold, at vi har en enkelt kritisk case og ikke har flere interviewpersoner til at teste teorien ud fra. Derfor skal selve testen tages med forbehold. 5 *,, Vores metodologiske udgangspunkt er en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, og det har dette afsnit til hensigt at belyse. Vores udgangspunkt er derved disse to videnskabsteoretiske retninger som, vi mener, supplerer hinanden. I det følgende redegøres for nogle af de videnskabsteoretiske forhold, der medfører, at vi betragter vores tilgang som fænomenologisk-hermeneutisk. 5 " & Anvendelsen af den fænomenologiske tilgang udspringer af ønsket om at undersøge problemstillingen med kvalitative forskningsinterviews med de vigtigste implicerede personer. Dermed er der indhentet beskrivelser af fænomenet, der undersøges; forholdene omkring principal-agent relationen ved bygningen af Hellerup Skole, ud fra den interviewedes daglige livsverden. Fænomenologien tager udgangspunkt i at forstå fænomenet ud fra den interviewedes egne perspektiver og beskrivelse af verden, og har derved fokus på livsverdenen. Forudsætningen for dette er, at virkeligheden er, hvad mennesker opfatter den som. Den fænomenologiske metode tager udgangspunkt i at beskrive det, der undersøges, så præcist som muligt og ikke forklare eller fortolke. Ligeledes beror fænomenologien på fænomenologisk reduktion, hvor forudsætninger forsøges at sættes i baggrunden, for derved at nå frem til en fordomsfri beskrivelse af fænomenet. Det skal dog nævnes, at dette ikke indebærer et fuldstændigt fravær af forudsætninger, men nærmere en kritisk analyse af ens egne forudsætninger (Kvale 1997: 61-64). 25

26 Det fænomenologiske aspekt fremgår desuden i udformningen af de anvendte interviewguides, hvor spørgsmålene er forsøgt udformet uden ledende spørgsmål, således der er forsøgt ikke have en forudindtaget mening om, hvorledes interviewpersonerne tolker de forskellige aspekter. Derved er der taget udgangspunkt i det, som interviewpersonerne har beskrevet samt, hvilken kontekst de har befundet sig i; deres funktion i forhold til etableringen af skolen. Vi er ikke af den opfattelse, at det er muligt at fralægge os den viden, vi allerede har på området. Således har vi haft en viden og en opfattelse af, hvordan forholdene omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole har været. Dette hænger sammen med vores forståelse af det dokumentariske materiale om casen, det teoretiske udgangspunkt samt aspekterne for, hvad et partnerskab skal bygge på. Vi har derimod forsøgt, ligesom det fremkommer ved fænomenologisk reduktion, at stille så åbne og ikke ledende spørgsmål som muligt i interviewene og under selve interviewene forsøgt at lytte så fordomsfrit som muligt. Det fænomenologiske aspekt viser sig også af vores transskribering og analysemetode. Ved transskriberingen har vi ikke omskrevet de interviewedes udsagn, og vi har derved forsøgt, så vidt det er muligt, ikke at fortolke på udsagnene under transskriberingen. 10 Desuden er meningskondensering en fænomenologisk metode. Her har vi forsøgt at læse interviewpersonens svar så fordomsfrit som muligt og tematisere udsagnene ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som vi havde forstået det " Den hermeneutiske tilgang blev anvendt ved analysen af den tilegnede empiriske viden, da det er nødvendigt at sætte dele af den indsamlede empiri i forhold til hinanden og i forhold til teori. Hermeneutik er en fortolkningsorienteret og fortolkningsbaseret tilgang. Her studeres og fortolkes tekster og formålet er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. Begrebet tekster omhandler i denne forbindelse også handling. Således studeres menneskets handlinger også ligesom tekster studeres. Dette er med henblik på at 10 Jf. afsnit om Transskribering af interviewene. 11 Jf. afsnit om Bearbejdelsen af interviewene. 26

27 fortolke dem og derigennem finde den udtrykte mening for at nå frem til en fælles forståelse. Samtale og den mundtlige tradition i forhold til teksterne og dermed handlingerne er forudsætninger for at forstå disse (Kvale 1997: 56-57). Begrebet mening har i den sammenhæng en central betydning. Meningsfulde fænomener må fortolkes for at kunne forstås. Hermeneutik er derved meningsfortolkning (Gilje & Grimen 2002: ). I henhold til projektrapporten udmøntes dette i praksis ved, at samtale finder sted under interviewene, hvilket producerer tekst idet de transskriberes. Ligeledes fremgår det af den efterfølgende meningsfortolkning af interviewteksterne, der kan opfattes som en samtale med teksten (Kvale 1997: 56). Her forstås den viden vi har opnået fra interviewteksterne, ud fra den viden vi allerede havde empirisk og teoretisk. Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Den beror på, at al fortolkning består i bestandige bevægelser mellem det, vi skal fortolke (dele), og den kontekst (helhed) det skal fortolkes i, eller mellem det vi skal fortolke og vores egen forståelse. Det vil sige, fortolkningen af et fænomen afhænger af, hvordan konteksten fortolkes og omvendt. De stadige bevægelser henfører til, at der opstår en cirkel, hvor man bevæger sig rundt mellem forståelsen af delene og helheden. Der er derved en begrundelses sammenhæng, hvor fortolkninger af meningsfulde fænomener kan og må begrundes. Der er ingen vej ud af denne cirkel, men i praksis stopper den, når man mener, at man er nået frem til en fornuftig mening uden indre modsigelser (Gilje & Grimen 2002: , Kvale 1997: 57). Igennem hele undersøgelsen har det kendskab, vi har fået til problemstillingen (delene) været med til at ændre den forståelse, vi har af problemstillingen (helheden) og omvendt. Denne cirkel kunne vi have fortsat med, men vi mener, vi er nået frem til en fornuftig mening uden indre modsætninger. Der kan i forhold til delene og helhederne f.eks. nævnes, at der efter det første interview med Peter Boris Damsgaard opstod ny viden i form af, at det først blev et partnering, da entreprenøren skulle vælges og totalrådgiverens første kontrakt ikke var en decideret partnering kontrakt. Dette førte til, at vi fik ny indsigt i 27

28 casen, og det blev derfor taget med i den videre undersøgelse. Efterfølgende blev de øvrige interviewguides udformet, således at den nye viden blev afdækket Jf. afsnit om Interviewguide. 28

29 % -, Dette kapitel skal introducere partnerskabsbegrebet mellem offentlige og private parter og give en forståelse af, hvad et partnerskab beror på. Først vil partnerskabsmodellen blive placeret i forhold de løsningsmodeller, politikkerne kan vælge imellem i den offentlige sektor. Partnerskaber er en af disse, men begrebet partnerskaber bliver brugt om flere former for samarbejde mellem det offentlige og private. Derfor skal afsnittet bidrage til at skabe et overblik over de forskellige former for partnerskaber, for at give en forståelse af partnerskabsbegrebet som partneringet om etableringen af Hellerup Skole er en del af. Derefter fremhæves de aspekter, der ligger til grund for et partnerskab, og som er centrale for dets succes. Dette skal bidrage til teoriafsnittet, hvor partnerskabets grundlag diskuteres op i mod principal-agent teorien. Endelig beskrives de fordele, der i litteraturen fremhæves i forhold til partnerskaber. Fordelene bidrager til at vise, hvad et partnerskab kan medføre, hvis samarbejdet fungerer., Fra politisk niveau besluttes, hvilke opgaver der skal løses samt, hvordan de skal løses. Til dette kan politikkerne vælge imellem fire løsningsmodeller; budget- og monopol modellen, udliciterings-modellen, frit valgs-modellen og partnerskabsmodellen 13 (Pedersen 2004: 92). Langt de fleste velfærdsydelser bliver produceret af den offentlige sektor selv. Dermed er det budget- og monopolmodellen, der bliver anvendt. I denne model har det offentlige monopol på opgaveløsningen (Pedersen 2004: 93,103). Men med nye styringsredskaber har man fra politisk side forsøgt at få private virksomheder involveret i den offentlige opgaveløsning. 13 Modellerne fra Pedersen (2004) er her ændret fra licitationsmodellen til udliciteringsmodellen og gør det selv-modellen til frit valgs-modellen. Da fokus her specifikt er på udlicitering og frit valgs ordninger, hvilket hans betegnelser blandt andet dækker over. 29

30 Således er andre løsningsmodeller som udliciterings-modellen og frit valgs-modellen blevet taget i brug, hvor private virksomheder bliver inddraget 14 (Bregn 1998: 1). Udlicitering blev op gennem 90 erne anvendt til at løse stadig flere opgaver i den offentlige sektor. Ved en udlicitering får private virksomheder mulighed for at byde på løsningen af en opgave for det offentlige. På baggrund af udbudsrunden vælges den private leverandør, som bedst lever op til kravene, som den offentlige udbyder har opstillet før udbudsrunden (Bregn 1998: ). Ved en udlicitering er der fokus på at lave en detaljeret kravspecifikation, hvilket er forholdsvis simpelt for ukomplekse opgaver, hvor der ikke sker ændringer i opgaven i kontraktperioden, og hvor ydelsen er forholdsvis standardiseret. Men jo længere kravspecifikationen bliver, jo flere diskussioner opstår der mellem den offentlige udbyder og den private leverandør om ekstra opgaver. Derfor kan en udlicitering hurtigt føre til fastlåste situationer, hvor den offentlige udbyder kun får det, der er beskrevet i kravspecifikationen (Ising 2004: 3). Den private sektor anses dog stadig som værende bedre til at udvikle løsninger hurtigere, mere fleksibelt og med lavere omkostninger (Bettignies & Ross 2004: 139). Derfor har der været fokus på at anvende en samarbejdsstrategi mellem det offentlige og de private i form af partnerskaber (Pedersen 2004: 99). Partnerskabsmodellen har fået stor opmærksomhed fra politisk side. Dette ses blandt andet ved regeringens udgivelse af Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) fra 2004 og Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse OPP-markedet i Danmark fra Frit valgs-modellen bliver kun anvendt i et mindre omfang i dag, men der arbejdes fra politisk side på at anvende den endnu mere end tidligere. Den bygger på at borgerne får penge i hånden og derved bliver til brugere, der selv kan vælge mellem ydelser (Pedersen 2004: 99, 104). 30

31 De fire modeller kan opstilles i nedenstående kontinuum: Figur 1: De fire løsningsmodeller Budget- og monopol modellen Partnerskabsmodellen Udicitationsmodellen Frit valgsmodellen Offentligt monopol Fri markedskonkurrence (Bearbejdelse af Pedersen 2004: 102) Løsningsmodellerne er placeret i kontinuumet i forhold til graden af konkurrence, der eksisterer om opgaveløsningen. Budget- og monopolmodellen er derfor placeret til venstre i kontinuumet, da der ikke eksisterer konkurrence om varetagelsen af opgaveløsningen. Modsat er frit valgs-modellen placeret i højre side, da der her er høj grad af konkurrence mellem de private virksomheder og det offentlige om hver enkelt borgers valg. Ved udliciteringsmodellen er der mindre grad af konkurrence end ved frit valgs-modellen, da der her er en udbudsrunde, som gentages efter en periode. Private konkurrerer om at få lov til at varetage opgaven. Partnerskabsmodellen er placeret mellem offentlig varetagelse af opgaven og en egentlig udlicitering. Her beror opgaveløsningen på samarbejde mellem det offentlige og private, selvom de private parter er fundet ved udbud. Der er altså ikke en lige så høj grad af konkurrence som ved en egentlig udlicitering, men der er konkurrence modsat ved anvendelse af budget- og monopolmodellen. Som det fremgår af ovenstående, kan der anvendes forskellige løsningsmodeller til varetagelsen af offentlige opgaver. Partnerskaber er en nyere løsningsmodel, der blandt andet er taget i anvendelse, fordi der har været problemer med flere udliciteringer. Partnerskaber er ikke et entydigt defineret begreb, og det ses anvendt i forskellige sammenhænge (DØRS 2004: 247). Derved kan det være svært at definere, hvad partnerskabsbetegnelsen dækker over. I nedenstående forsøges dette afdækket med en beskrivelse af forskellige typer af partnerskaber. 31

32 ) Offentlige projekter indeholder fem elementer; projektering, udførsel, vedligeholdelse, drift og finansiering (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 15). Erhvervs- og Byggestyrelsen definerer i publikationen OPP-markedet i Danmark fra 2005 forskellige typer for partnerskaber. Her adskilles partnerskaberne på baggrund af, hvilke af de fem elementer der samarbejdes om. Fælles for de forskellige typer af partnerskaber er, at de inddrager et eller flere af elementerne i samarbejdet (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 15). Modsat udlicitering, hvor det kun er et af elementerne, vedligeholdelsen eller driften, som er blevet udbudt til private leverandører. Derved adskiller partnerskaber sig ved, at de typisk sammenkæder to eller flere elementer i et enkelt udbud. De forskellige former for partnerskaber samt totalentreprise og udlicitering er illustreret i figur 2: Figur 1: Forskellige former for partnerskaber Projektering Udførsel Vedligehol delse TOTALENTREPRISE Drift Finansiering PARTNERING DRIFTS- OG SERVICE- PARTNERSKAB Udlicitering Udlicitering OPP (Bearbejdelse af figur fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 15) Som det fremgår af figuren, er der forskel på hvilke, og hvor mange elementer der indgår i udbudet. Fælles er dog, at udbudet sker ud fra en overordnet specifikation og krav til 32

33 resultaterne ( 15, Ising 2004: 9). I følgende gennemgås de forskellige former for partnerskaber, som er illustreret i figuren. Partnering bruges i forbindelse med anlægs- og byggeopgaver. Ved at sammenkæde projekteringen af byggeriet med udførslen, det vil sige selve byggeprocessen, er målet at skabe et bedre samarbejde mellem arkitekt, ingeniør, entreprenør og bygherre. Således at deltagernes kompetencer udnyttes bedst muligt (Byggeriets Evaluerings Center 2005: 2). Normalt bliver et byggeri tegnet færdigt af arkitekterne, før entreprenør og håndværkere inddrages. Men ved at involvere alle parter i byggeriet allerede fra starten, kan alle bidrage med viden allerede i projekteringsfasen. Eksempelvis kan entreprenøren bidrage med viden om materialer og byggemetoder ( 16 ). Partnering er en videreudvikling af traditionelle entrepriseformer som for eksempel en totalentreprise, hvor bygherren laver én aftale med en juridisk samarbejdspartner, som står for både projektering og udførsel. I dette tilfælde vil et partnering involvere både en totalentreprisekontrakt, som regulerer ydelser og ansvar, samt en partnerskabskontrakt, der regulerer samarbejdet mellem parterne ( 17. Partnering kan defineres som... en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, åbenhed og tillid og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. ( 18 ). Der er altså tale om en samarbejdsform, hvor alle parter indordner sig under en fælles målsætning for byggeriet, og samarbejdsformen skal være baseret på dialog, åbenhed og tillid. Udover en aftale om fælles målsætning aftales også en tidsplan, en plan for deling af risici, en plan for deling af effektiviseringsgevinster og en plan for de økonomiske

34 incitamenter. Ved at arbejde under en fælles målsætning nedtones de enkelte parters særinteresser, og parterne forpligtes til at arbejde fremad mod den fælles målsætning for samarbejdet (Odense Kommune 2004: 22). " -,. Hvor partnering kan bruges i forbindelse med anlægs- og byggeopgaver, handler driftspartnerskabet om de offentlige driftsopgaver. Typisk er der tale om opgaver inden for tekniske områder som spildevandsområdet, vejområdet og bygningsvedligeholdelse (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 20). Ved at sammenkæde elementerne vedligeholdelse og drift er målet at opnå de samme betingelser som ved partnering. Driftspartnerskabet adskiller sig ved, at der indgås en kontrakt for en årrække, hvorefter opgaven skal sendes i udbud igen (Odense Kommune 2004: 22). Ligesom partnering er der også her opstillet fælles mål i kontrakten og incitamenter, som skal få både den offentlige og private part til at arbejde for den bedst mulige opgaveløsning (Erhvervs- og Boligstyrelsen 2004: 2). Servicepartnerskaber henholder sig til partnerskaber omkring offentlige serviceydelser. Ligesom ved partnering og driftspartnerskaber er målet også her at skabe en bedre opgaveløsning gennem samarbejde, og kontrakten fokuserer således mere på resultatet af opgaveløsningen, end hvordan opgaven løses ( 19 ). % -,6%7 Et OPP-projekt adskiller sig fra de andre former for partnerskaber, da parterne samarbejder om alle fem elementer; projektering, udførelse, vedligeholdelse, drift og finansiering. Som den eneste form indenfor partnerskaber er finansieringsdelen inkluderet i et OPP-projekt. Typisk vil et OPP-projekt blive organiseret som et aktieselskab. Et konsortium af private leverandører etablerer et aktieselskab i samarbejde med en bank, som leverer finansieringen. Det er således aktieselskabet, som har kontrakten med den offentlige udbyder og dermed ansvaret for opgaveløsningen (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 22)

35 I praksis deler den offentlige og de private leverandører opgaverne i projektet imellem sig ud fra en vurdering af, hvem der har kompetencerne til at løse opgaven bedst og billigst (Regeringen 2004: 11). Under udbudet af en OPP-kontrakt vil den offentlige part derfor være i tæt kontakt med flere konsortier, som er interesserede i projektet. Denne fase kræver omfattende analyser af projektets risici, før kontrakten kan indgås (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 22). I kontrakten er leverancevilkår, resultater, kvalitets- og betalingskrav aftalt. Det er krævende at udarbejde en sådan kontrakt, da den typisk skal løbe over 25 eller 30 år. I den periode er den offentlige part forpligtet til at betale de aftalte beløb for opgaveløsningen. Dermed mister politikkerne muligheden for at omprioritere denne del af budgettet 20 (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 22). Som det fremgår af ovenstående eksisterer der forskellige typer af partnerskaber. Det centrale for disse partnerskaber er, at de skal bero på samarbejde mellem de involverede parter. I nedenstående afdækkes samarbejde som grundlag for et partnerskab, samt hvilke andre aspekter et partnerskab skal bygge på for at opnå de tilsigtede fordele ved et partnerskab. Partnerskaber mellem offentlige og private bygger på, at det offentlige og de private parter i samarbejde skal løse offentlige opgaver (Regeringen 2004: 10, Ising 2004: 4, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 14). Parterne har dermed først og fremmest fokus på samarbejdsprocessen (Ising 2004: 4). Det offentlige og de private skal i samarbejde opstille fælles målsætninger og succeskriterier for opgaveløsningen. Således at partnernes særinteresser bliver indordnet efter den fælles målsætning (Ising 2004: 4). Derved skal parterne samarbejde om opnåelsen af disse fælles mål igennem hele processen (Elkjær Larsen 2004: 11). 20 Dog kan den offentlige part godt ophæve kontrakter og overtage alle aktiver midt i kontraktperioden, men kan kun ske med betydelige ekstraomkostninger (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 22). 35

36 For at samarbejdet kan fungere, og at opgaveløsningen bliver bedst, er det centralt, at det er baseret på dialog, åbenhed og tillid. "8 Tillid fremhæves som centralt for et partnerskab, da tillid skal sikre. at samarbejdet mellem det offentlige og de private parter kan fungere (Elkjær Larsen 2004: 11, Tvarnø 2003: 249, KL 2002: 5). Eksempelvis skal begge parter have tillid til, at den anden part ikke skjuler informationer, der har betydning for forholdene omkring opgaveløsningen. Tillid skal baseres på løbende dialog. Uenigheder skal forsøges løst i en dialog, og sanktionsmulighederne anvendes som sidste mulige løsning. Således at den daglige samarbejdsform er baseret på tillid frem for kontrol og detaljeret styring, hvilket fremmer mulighederne for at styre partnerskabet ud fra fælles målsætninger (Ising 2004: 4-5). Herudover er det vigtigt for tilliden, at de involverede parter er villige til at spille med åbne kort og lade deres beregninger og værdier være åbne. Således kan der opnås en gensidig anerkendelse af hinandens forskellighed og respekt for hinanden. Der lægges derfor vægt på en god kommunikation for at øge den gensidige tillid og respekt i samarbejdsforholdet (Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003: 23, Ising 2004: 4-5). Samarbejde, dialog, åbenhed og tillid er således centrale elementer i et partnerskab, og er vigtige for alle de forskellige typer af partnerskaber. Derved gør det sig også gældende for partnering, og da valgte case for projektrapporten er et partnering, vil den overordnede betegnelse partnerskaber ikke blive brugt i de efterfølgende kapitler. I stedet bruges betegnelsen partnering.! Sigtet med et partnerskab er, at det kan skabe en række fordele i form af innovation, optimal udnyttelse af kompetencer, og at projekterne bliver færdige til tiden. Formålet med projektrapporten er ikke at undersøge disse, men de er relevante, da de viser, hvad et 36

37 partnerskab kan medføre, hvis samarbejdet fungerer. Samtidig viser det, hvorfor et partnerskab i flere tilfælde bliver foretrukket frem for andre løsningsmodeller.! /, Partnerskab mellem det offentlige og de private fremmer nytækning og innovation. Et af argumenterne er, at partnerskaber giver rum til innovation. Det skyldes for det første, at der i partnerskaber afsættes tid til at diskutere organiseringen og selve håndteringen af de offentlige opgaver (Regeringen 2004: 11). For det andet hænges partnerskaber ikke op på fastlåste og stive kontrakter, hvilket udlicitering ofte er et eksempel på (Ising 2004: 3). Et andet argument, for at partnerskaber fremmer innovation, er, at der i et partnerskab er fokus på slutresultatet frem for detailspecificeret styring. Der fokuseres derved på, hvad projektet kan levere over de næste mange år. Dette medfører, at de private parter har mulighed for mere fritænkning og innovation i design-, planlægnings- og projektfaserne af projektet (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005: 16). Der argumenteres også for, at partnerskaber fremmer innovation, fordi alene det privates tilstedeværelse kan øge det offentliges incitament til at komme med nye og effektive løsninger (Regeringen 2003: 28). Partnerskaber fremmer yderligere innovation, fordi partnerskaber fremmer vidensdeling på tværs af det offentlige og private, idet det offentlige og private arbejder tæt sammen over en længere periode (DØRS 2004: 248). Samarbejdet fordrer en kontinuerlig diskussion mellem partnerne om, hvorledes der kan findes nye måder at løse opgaverne på, som er til gavn for begge parter. Altså kan samarbejde øge effektiviteten, begrænse rutinerne og konstant søge mod nye løsninger (Ising 2004: 4-5).! %). Partnerskaber fremmer ligeledes en optimal udnyttelse af henholdsvis det offentlige og private kompetencer. Argumentet for dette er, at partnerskabsmodellen kombinerer de forskellige parters kernekompetencer. Det offentlige og private løser de opgaver, de er bedst til og har erfaring med. Eksempelvis er den offentlige sektor god til at løse bestemte typer af opgaver som omsorg, mens private virksomheder er bedre til at løse opgaver som logistik- og vedligeholdelsesopgaver (Pedersen 2004: 99). 37

38 Et andet argument for at partnerskaber fremmer en optimal udnyttelse af partnernes kompetencer er, at der er betydeligt fokus på en hensigtsmæssig ansvarsfordeling mellem partnerne. Det betyder, at man ligger vægt på, hvordan de to parters kompetencer kan supplere hinanden bedst og dermed skabe en hensigtsmæssig ansvarsfordeling (Regeringen 2004: 10-11, Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003: 5).!, Der argumenteres også for at anvendelsen af partnerskaber fører til, at projekterne overholder tidsfristen. Et af argumenterne for dette er, at partnerskabernes styrker netop ligger i forberedelsen og gennemførelsen af det tilsigtede projekt (Regeringen 2004: 11). Yderligere bliver der argumenteret for, at projekterne ofte bliver færdige til tiden, fordi man i fællesskab udvikler målsætningen for samarbejdet, samt opfølgningen på projektet bliver accepteret af begge parter (Ising 2004: 5). Som ovenstående kapitel viser, argumenteres der litteraturen for at der er en række fordele at hente ved at bruge partnerskaber i den offentlige opgaveløsning. Men for at få innovation, bedre udnyttelse af kompetencer og et projekt, der overholder tiden, er forudsætningen, at partnerskabet er baseret på dialog, åbenhed og tillid. Opsummering: Politikkerne kan vælge mellem 4 løsningsmodeller til at løse offentlige opgaver, hvor partnerskabsmodellen er den nyeste løsningsmodel. Partnerskaber kan adskilles ud fra de 5 elementer; projektering, udførelse, vedligeholdelse, drift og finansiering der samarbejdes om i partnerskabet. I et partnering samarbejdes der om projektering og udførelse. Fælles for de forskellige typer af partnerskaber er, at de skal bero på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Fordelene ved partnerskaber er, at de fremmer innovation, udnytter parternes kompetencer, og at projekterne bliver færdige til tiden. 38

39 ! 2 9 I dette kapitel præsenteres den valgte case. Forløbet i forhold til projekteringen og etableringen af Hellerup Skole bliver gennemgået. Der ses hertil på udbudsprocessen og på, hvorledes partneringkonceptet blev introduceres. Der vil være særligt fokus på den samarbejdsaftale, som parterne har udviklet i samarbejde, hvorunder betaling af parterne samt mål, succeskriterier og konfliktløsning vil blive gennemgået. Herefter vil der blive redegjort for projektets organisering og aktører.! :- Gentofte Kommune besluttede i 1998 at igangsætte en omfattende skoleudvikling med tilhørende udbygninger af alle Gentofte Kommunes skoler. Projektet løber frem til 2006 og har fået betegnelsen Skoleudviklings- og udbygningsprojekt; SKUB 21 ( 22 ). Projektet omfatter således ud- og ombygning af 11 skoler samt etableringen af en helt ny skole. Formålet var at udbygge Gentofte Kommunes skolesystem til at rumme flere elever, hvilket befolkningsprognoser viste, at der var behov for. Derudover ønskede man at bygge og ombygge skoler, så de kunne drives på nye måder, hvilket folkeskoleloven fra 1993 lagde op til ( 23 ). Projekternes formål var derfor ikke kun at skabe plads til de mange elever, men også at sikre en fremsynet udvikling af både pædagogik, organisering og indretning af skolerne ( 24 ). SKUB-gruppen blev organiseret som en uafhængig projektorganisation fra de offentlige forvaltninger, hvis væsentligste opgave var at udbygge og forbedre skolernes fysiske rammer. Til dette formål fik projektgruppen stillet en bevilling på 795 mio.kr., hvoraf 163 af disse blev tilegnet etableringen af en ny skole ( 25 ). 21 Fremover betegnet SKUB /Infoweb/DynamiskeSider/Skolens%20målsætning.asp

40 SKUB-gruppen arbejder ved projekterne ud fra princippet om dynamisk planlægning. Det vil sige, at beslutningerne træffes, når viden er størst, så forhold i praksis kan ændres og beslutningerne tages frem til sidste øjeblik, hvilket tilfører procesforløbet fleksibilitet. Derfor var det også naturligt senere at inddrage partneringkonceptet i projekterne, der har samme planlægningsform. Dette er forskelligt i forhold til en traditionel byggeproces, hvor enhver ændring af projektet er lig med en fordyrelse ( 26 ).! 9 Et af projekterne i SKUB var etableringen af en helt ny skole; Hellerup Skole. Projektet blev skudt i gang september 2000, og selve byggeriet startede i april I august 2002 stod skolen færdig ( Hellerup Skole-projektet bestod af to faser, som overlappede hinanden tidsmæssigt (Samarbejdsaftalen 2001: 1): 1. Projektfasen (projektering) 2. Udførelsesfasen (fysisk etablering af skolen) Projektfasen omfattede færdiggørelse af skitseforslaget til udarbejdelse af hovedprojekt; den endelige skole. Her skulle der foretages tilpasninger af råhus, udvendig aptering samt indvendig aptering. Udførelsesfasen var opdelt i faser, der fulgte hovedprojektfasen og som således skulle ske gradvis (Samarbejdsaftalen 2001: 1). Etableringen af Hellerup Skole startede som en traditionel byggesag. Først senere koblede man partneringkonceptet på, fordi det stemte godt overens med princippet om dynamisk planlægning. Projektet kan således anskues som en sen partnering, idet entreprenøren ikke har været med i program- og projektforslaget ( 27 )

41 Resultatet af partneringprocessen blev en skole, der blev afleveret en måned før planlagt, hvor kvadratmeterprisen blev kroner mod de planlagte kroner pr. kvadratmeter ( 28 : 2).!, Udbuddet af projekteringen og etableringen af Hellerup Skole skete i to trin, idet der først skulle findes en totalrådgiver og dernæst entreprenør. Valget af samarbejdspartnerne skete først og fremmest i henhold til EU s udbudsregler 29 og blev udbudt som det økonomisk mest fordelagtige bud 30, der giver udbyderen ret til selv at fastsætte kriterier for valg af tilbud, der går ud over pris ( 31 ). Valg af totalrådgiver Etableringen af Hellerup Skole blev i starten af 2000 udbudt som en traditionel totalrådgiverkontrakt 32. En totalrådgiveropgave består af en samlet rådgivningsydelse fra arkitekt og ingeniører. Intentionen var at finde en arkitekt, der kunne leve op til kravene, som Gentofte Kommune stillede til samarbejdet omkring etableringen af den nye skole. Der blev i alt modtaget 16 kvalificerede bud ( 33. Efter en prækvalifikation, hvor 5 arkitektfirmaer gav et bud på pågældende rådgivningsydelse, blev Arkitektgruppen aarhus a/s 34 valgt. Dette skete ud fra et skriftligt tilbud, hvori de beskrev, hvorledes de ville løse opgaven (Dybro 2005: 3). Dette skulle indeholde en længere beskrivelse 35 af, hvordan rådgiverne havde tænkt sig at arbejde sammen med Gentofte og 30 I Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren står: 11. Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen forhandle med tre tilbudsgivere eller færre, som ved licitationen har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud bedømt ud fra de vægtede eller prioriterede underkriterier, medmindre der i udbudsbetingelserne er givet afkald herpå og LbNr En totalrådgiver er en sammensætning af arkitekter og ingeniører. Totalrådgiveren står for projektering, entrepriseudbud og byggestyring. Under projekteringen konkretiseres projektet igennem tegninger, der kan bruges til at bygge efter ( I dag hedder Arkitektgruppen aarhus: Arkitema 35 Arkitektgruppen leverede et A4 ringbind med små 100 sider, hvordan de forestillede sig, at samarbejdsprocessen skulle forløbe, samt CV er, der bl.a. gav udtryk for kompetencer og erfaringer (Dybro 2005: 5). 41

42 Kommune og inddrage ny viden. Der var således ikke tale om et færdigt forslag til selve bygningen, et såkaldt skitseprojekt (Dybro 2005: 3, 15-16). I forhold til kriterierne for valg af totalrådgiver, blev Arkitektgruppen aarhus a/s sammen med underrådgivere (ingeniører) Balslev a/s og Søren Jensen a/s tilbud anset som det bedste af Gentofte Kommune (Damsgaard 2005: 5, Guldbæk 2005: 11). Udbudet blev afsluttet med en formaliseret skriftlig kontrakt; en rådgivningsaftale fra (Samarbejdsaftalen 2001: 1), hvori ydelsen var beskrevet i forhold til honorar, tidshorisont med videre. Rådgivningsaftalen var en sammenfatning af Gentofte Kommunes udbud og Arkitektgruppen aarhus a/s tilbud (Dybro 2005: 6, 10). Valg af entreprenør Etableringen af Hellerup Skole blev udbudt som en hovedentreprise, hvilket indebar, at kommunen fremstillede et konkret projekt, hvorefter entreprenøren tilbød en kalkuleret pris (et overslag) for at udføre pågældende bygning. Det var således kommunen der kom med projektet og dermed bestemte, hvad projektet indeholdte. Ved hovedentreprise går kommunen kun i samarbejde med én entreprenør. Styringen af byggearbejdet overgår her fra kommunen til hovedentreprenøren. Projekteringsansvaret ligger imidlertid hos kommunen ( 36, Guldbæk 2005: 12-13). Hovedentreprisen blev dermed udbudt, efter at totalrådgiveren var fundet og var i gang med skitseforslag ( 37 ). Hovedentreprisen blev udbudt i partnering. Baggrunden for at udbyde entreprisen i partnering var, at man ønskede entreprenørens sparring på totalrådgivers skitseforslag med hensyn til optimering i forhold til skolens bygbarhed ( 38 ). Samtidig var bygherre og totalrådgiver kommet frem til den konklusion, at partneringmodellen ville give projektet (opførelsen af skolen) nogle væsentlige fordele. Blandt andet, at tidsplanen var mere fleksibel i forhold til det traditionelle udbud (Guldbæk: 3-4, 6). I udbuddet til entreprenøren blev der givet en økonomisk ramme på 76 mio.kr. til håndværksudgifter

43 (Samarbejdsaftalen 2001: 5). Det var således ikke påkrævet, at entreprenørens kalkulerede prisfastsættelse skulle ligge indenfor givne ramme, men at entreprenøren først og fremmest skulle kunne levere det givne projekt, det vil sige den skole bygherren ønskede. I udbuddet af selve byggeopgaven var kriterierne derfor at finde den mest kvalificerede samarbejdspartner (Guldbæk 2005: 8-9). Der var i alt 10 entreprenører, der ansøgte samt levede op til kravene om prækvalifikation, hvoraf 6 af disse blev indstillet til dette ( 39 ). Kriterierne for valg af entreprenør betød, at valget ikke blot skete ud fra den laveste pris (Dybro 2005: 8, Guldbæk 2005: 13). Tilbudenes samlede sum varierede fra mellem 71 mio. kr. til 85 mio. kr. NCC a/s tilbud på knap 85 mio. kr. var således et af de dyreste tilbud Gentofte Kommune modtog ( 40 ). NCC blev på baggrund af dette og deres øvrige samarbejdstilbud 41 valgt som entreprenør på Hellerup Skole-projektet (Dybro 2005: 9, Guldbæk 2005: 13, Olsson 2005: 3).! Da NCC blev valgt som entreprenør og indgik i en partneringaftale med Gentofte Kommune, blev også totalrådgiver omfattet af en partneringaftale. Arkitektgruppen aarhus a/s gik således fra den traditionelle aftale over til også være omfattet af en partneringaftale (Guldbæk 2005: 12, 14). Dette blev angivet i formelle kontrakter til begge parter. Efterfølgende udarbejdedes en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen er et resultat af bygherre, totalrådgiver og entreprenørs forhandlinger i form af overvejelser og diskussion af mål. Det er derfor svært at beskrive samarbejdsaftalen som juridisk bindende, idet der er lagt vægt på bløde kriterier ( 42 ). Der er således mere tale om en løs aftale end en egentlig kontrakt. På trods af dette, er den dog underskrevet af parterne (bygherre, totalrådgiver og entreprenør). For totalrådgiver og NCC beskrev i tilbuddet i øvrigt, hvordan de ville samarbejde og hvordan de kunne samarbejde, samt et idékatalog i forhold til forbedringer eller andre tiltag, der kunne gøre skolen bedre (Damsgaard 2005: 6, Dybro 2005: 9)

44 entreprenør er samarbejdsaftalen et tillæg til den førnævnte kontrakt. Samarbejdsaftalen er central i partneringprojektet, da den beskriver, hvorledes parterne skal agere i det daglige. Partneringaftalen blev udviklet undervejs i en forhandlingsproces, hvilket betød, at den først blev skrevet under, da man var et stykke inde i byggeforløbet (Dybro 2005: 10-11). Den første kontrakt, der blev indgået med parterne, var dermed den formelle kontrakt og var juridisk bindende. Samarbejdsaftalen er derimod udtryk for, hvorledes parterne (bygherre, totalrådgiver, underrådgivere og entreprenør) gennem dialog er nået frem til, at de ønskede samarbejdet og selve partneringet skulle forløbe (Dybro 2005: 10). Målsætninger og succeskriterier I samarbejdsaftalen har alle parterne sammen formuleret og dermed bundet sig til at arbejde mod tre fælles mål (Samarbejdsaftalen 2001: 2): At gennemføre en effektiv og udviklende proces, der sikrer optimal kvalitet i byggeriet i forhold til tid og økonomi At opretholde og udbygge en høj grad af fælles ånd baseret på respekt, tillid og åbenhed At opføre et nytænkende, funktionelt og miljørigtigt skolebyggeri med efterfølgende stor brugertilfredshed Der var ligeledes tilknyttet 6 succeskriterier (Samarbejdsaftalens 2001: bilag c): at barnet er i centrum i den nye skole at interessere sig for hinanden og støtte op at tage fælles ansvar at inddrage nye folk i projektet i partnering-ånden at tænke nyt at opnå optimal kvalitet i forhold til tid og økonomi 44

45 Betaling af parterne Alle parter i projektet bandt sig ifølge samarbejdsaftalen til i alle handlinger arbejde for, at budgettet nærmer sig den økonomiske ramme. (Samarbejdsaftalen 2001: 5). For at sikre at parterne levede op til dette, blev der lagt vægt på, at der skulle anvendes åbne kalkulationer, hvilket betød, at der var fuld åbenhed om økonomien i projektet, samtidig med at alle parter også havde pligt til at optimere økonomien med henblik på at optimere økonomien for alle parter. (Samarbejdsaftalen 2001: 5). Totalrådgiverens betaling Arkitektgruppen aarhus a/s og de to tilknyttede ingeniørfirmaer blev honoreret efter regning for de ydelser, som de leverede efter byggestarten 1. april I forhold til dette blev der specificeret en række timesatser for de enkelte medarbejdere (Samarbejdsaftalen 2001: 5). Det er usædvanligt, at arkitekterne blev betalt pr. time. I traditionelle projekter fastsættes der et fast honorar, og derudfra skal arkitekten selv tilpasse ydelserne derefter (Dybro 2005: 18). Ved at blive betalt på regning bærer arkitekten ingen risiko i form af underskud, idet betalingen er afhængig af ydelserne, der bliver leveret i form af arbejdstimer. NCC s betaling NCC fik betaling for alle dokumenterede omkostninger i forbindelse med byggeriet både timeantal og materiale. NCC stod således selv for afregningsarbejdet og styringen af budgettet (Olsson 2005: 12). Dette betød, ligesom med totalrådgiverydelserne, at der kun blev modtaget betaling for de konkrete ydelser, der blev leveret. Dette gjorde at NCC s risikoprofil, var økonomisk overskuelig, og at de juridisk var dækket ind økonomisk (Olsson 2005: 7). Samtidigt havde NCC mulighed for i stor udstrækning selv at styre deres omkostninger, hvilket blandt andet resulterede i besparelser ved for eksempel egenproduktion (Mikkelsen 2005: 5). Ved at totalrådgiver og entreprenør betaltes på regning, kunne en lang række omkostninger spares, i form af dokumenter og lignende i forhold til kontrakten. ( 43 ). At parterne betaltes i regning betød ligeledes, at der blev givet

46 incitament til at spare og levere det bedste produkt samtidigt med at budgetterne overholdtes (Mikkelsen 2005: 10). Det fleksible budget betød, at det, der ikke blev udbetalt til lønninger, gik direkte ind i selve byggeriet (Mikkelsen 2005: 10, Guldbæk 2005: 22, Olsson 2005: 13). Dermed kunne pengene bruges der, hvor man mente det gav mest værdi (Olsson 2005: 8). Med andre ord, sparer du på gyngerne, kan du bruge det på karrusellerne (Mikkelsen 2005: 10). Det gives af kontraktforholdet, at bygherre påtager sig alle økonomiske risici (Guldbæk 2005: 15). Konflikthåndtering I samarbejdsaftalen fremgår det, hvorledes partnerne har valgt at samarbejde, samt hvilket ansvar der er pålagt de forskellige aktører. Der fremgår desuden, at alle eventuelle konflikter skal løses på lavest mulige niveau ved brug af dialog. Hvis projektkoordineringsgruppen og bygge- og projektgruppen ikke kan løse konflikten indenfor rimelig tid, var det op til Projektgruppe Hellerup 44 at afgøre konflikten indenfor tre dage (Samarbejdsaftalen 2001: 6). Et af de værktøjer man anvendte i Hellerup Skoleprojektet var evalueringssystemet KPI (Key Performence Indikator). KPI er et system, hvormed man kan evaluere et samarbejde ud fra subjektivt givne karakterer for tilfredshedsgraden i samarbejdet. De implicerede parter i Hellerup Skoleprojektet gav hinanden karakterer på en skala fra 1 til 10, hvorudfra der blev bestemt en fælleskarakter. Der blev givet karakterer i forhold til byggeprojektet og bestemte mål ud fra målsætningerne og succeskriterierne. Således blev der skabt en dialog omkring variansen og spredningen i karaktergivningen, der var udtryk for uoverensstemmelser. Hermed kunne parterne give udtryk for deres utilfredsheder til samarbejdet eller hinanden på en ret uformel facon, og der kunne gives en fornemmelse af, hvad der skulle forbedres under hele processen (Damsgaard 2005: 16, Dybro 2005: 17, Olsson 2005: 7). 44 Jf. organisering. 46

47 ! % Som nævnt tidligere blev entreprenørudbuddet udbudt som en hovedentreprise. Dette medfører, at entreprenør og totalrådgiver er organisatorisk ligestillet i forhold til bygherren ( 45 ), hvilket er illustreret i figuren nedenfor. Figur 3. Organiseringen af parterne ved etableringen af Hellerup Skole. BYGHERRE Totalrådgiver Entreprenør Underrådgivere Samarbejdsaftalen og organiseringen i øvrigt var bygget op som en standart partneringaftale 46. I projektering og etableringen af Hellerup Skole var der internt en organisering blandt bygherre og de private parter, der skulle sikre ansvarsområderne blev overholdt. Overordnet kan ansvarsområderne fordeles på to grupper; Projektgruppe Hellerup og Projektkoordineringsgruppen. Det øverste ansvar for byggeriet af Hellerup Skole havde Projektgruppe Hellerup. Styregruppen bestod af repræsentanter fra parternes ledelsesmæssige topniveau ( 47 ). Projektgruppen var sammensat af repræsentanter for bygherre, bygherrerådgiver, totalrådgiver, entreprenør, brugerrepræsentanter samt en projektkoordinator. Projektgruppen havde ansvar for intentionerne bag partneringet blev overholdt, herunder også tid og økonomi. Projektgruppe Hellerup skulle, til at starte med, Standart aftalen for hovedentrepriser, kan findes på: 20-%20Partnering%20i%20praksis%20oktober% doc

48 mødes hver 14. dag, mens der senere i processen kun var afsat møde én gang om måneden. Deltagerne kunne altid indkaldes ad hoc, såfremt der var brug for det (Samarbejdsaftalen 2001: 2). Projektkoordineringsgruppen havde frem til byggestart 1. april 2001 ansvaret for den daglige projektgennemførelse. Denne gruppe var under ledelse af projektkoordinatoren. Derudover var der repræsentanter fra totalrådgiveren, underrådgivere, entreprenør og byggeherrerådgiver. Ifølge kontrakten skulle denne gruppe have fokus på projektet og den proces, der frembringer det rigtige projekt, og tjener slutmålet bedst. (Samarbejdsaftalen 2001: 2). Totalrådgiver, underrådgiver og entreprenør holdt desuden møder efter behov. Senere i projektforløbet blev disse forumer opløst til fordel for fælles bygge- og projektmødet, hvor alle parter deltog (Samarbejdsaftalen 2001: 3).!! ', I det følgende vil de enkelte deltagere og deres opgaver samt ansvar i byggeprocessen blive beskrevet. Bygherre - Gentofte Kommune, herunder var Jens Guldbæk direktør for SKUB. Bygherren var byggeriets beslutningstager og var overfor de bevilgende myndigheder, samfundet og brugerne ansvarlig for, at den færdige bygning var tilfredsstillende i arkitektonisk, kvalitetsmæssig, brugsmæssig, teknisk, miljømæssig og økonomisk henseende. Kravene til bygningen fastlagdes i høj grad i samarbejde med brugerne ( 48 ). Bygherren havde det overordnede ansvar for overholdelse af den økonomiske ramme, idet denne havde ansvaret for løbende at godkende budgetter, tidsplan og projekt. Samtidigt havde bygherren ansvar for formidling af brugerønsker (Samarbejdsaftalen 2001: 3)

49 Bygherre blev rådgivet af bygherrerådgiver, som var Carl Bro a/s (Samarbejdsaftalen 2001: 2). Projektkoordinator og byggeherrerådgiver - Peter Boris Damsgaard Ved byggeriets start (januar 2001) blev der tilført projektet en projektkoordinator. Projektkoordinatoren (partneringkoordinator) havde til opgave at koordinere samarbejdet mellem entreprenør, bygherre og totalrådgiver. Denne var således hverken en offentlig eller privat part. Projektkoordinatorens overordnede opgave var at være partneringets mand, det ville sige at få partnersamarbejdet til at fungere. Selvom projektkoordinatoren reelt var hyret af bygherren, repræsenterede denne i sin projektkoordineringsfunktion således ikke blot bygherren (Damsgaard 2005: 1). Et stykke inde (ca. 8-9 måneder) i projektet blev Peter Boris Damsgaard, som på daværende tidspunkt var projektkoordinator, valgt til også at være bygherrerådgiver 49. Bygherrerådgiver repræsenterer, modsat partneringkoordinator, bygherrens interesser (Damsgaard 2005: 1-2). Dermed var projektkoordinator og bygherrerådgiver én og samme person. I hans funktion som projektkoordinator varetog han alle parters interesser i samarbejdet, og som bygherrerådgiver varetog han kun bygherrens interesser. Totalrådgiver - Arkitektgruppen aarhus a/s i projektrapporten repræsenteret ved Ulrik Dybro. - Underrådgivere: Balslev a/s og Søren Jensen a/s. 49 Peter Boris Damsgaard overtog funktionen som bygherrerådgiver fra Thomas P. Schmidt (Samarbejdsaftalen 2001: 2). 49

50 Totalrådgiveren havde ansvaret for udarbejdelse af ingeniør- og arkitektprojekt 50, som dannede baggrund for udbud af entreprenørydelser i partneringet (Samarbejdsaftalen 2001: 3). Under udførselsfasen var det totalrådgiverens ansvar at føre tilsyn med, hvorvidt arbejdets udførsel skete i henhold til planen. Totalrådgiveren, det vil i forhold til Hellerup Skole sige arkitekten, står rent hierarkisk over underrådgivere (Dybro 2005: 6-7). Det vil sige at ingeniørerne, lå under Arkitektgruppen aarhus a/s ansvar, i forhold til at levere de aftalte ydelser (Dybro 2005: 7). Entreprenør - NCC Danmark a/s, repræsenteret ved Henrik Olsson i projektrapporten. Entreprisen blev udbudt som en hovedentreprise, og entreprenøren (NCC) var dermed alene ansvarlig for selve udførelsen af Hellerup Skole samt for entreprise og byggeledelse (Samarbejdsaftalen 2001: 4). Idet Hellerup Skole blev udbudt som en hovedentreprise i partnering, havde entreprenøren stor indflydelse på kontrakten, projektets forløb, indflydelse på tegningernes udførelse og samarbejdet i øvrigt (Damsgaard 2005: 5, Olsson: 2). Brugerrepræsentant - Anker Mikkelsen, skoleinspektør For at få så mange relevante parter involveret i projektet som muligt, blev Hellerup Skoles kommende skoleinspektør ansat 2 år før skolen skulle stå færdig. Han blev dermed inddraget kort tid efter totalrådgiveren var valgt (Mikkelsen 2005: 1). Skoleinspektøren stod som brugerrepræsentant i samarbejdsaftalen (Samarbejdsaftalen 2005: 2) og skulle være med til at give skolen det pædagogiske udtryk, som skolen skulle have. Det vil sige prøve at få rammer og pædagogik til at spille sammen. (Mikkelsen 2005: 1). 50 Det vil sige at arkitekten havde ansvaret for, i totalrådgivningen, at ingeniører i form af underrådgivere blev stillet til rådighed. 50

51 Opsummering: Etableringen af Hellerup Skole blev foretaget i partnering. Aktørerne var bygherre (Gentofte Kommune), totalrådgiver (Arkitektgruppen aarhus a/s), underrådgivere (Balslev a/s og Søren Jensen a/s) og entreprenør (NCC a/s). Betaling af totalrådgiver og entreprenør foregik ved betaling på regning. I løbet af projektet indgik parterne en samarbejdsaftale, hvor parterne formulerede fælles mål og succeskriterier. 51

52 # I dette kapitel præsenteres først principal-agent teori, der belyser, hvordan opportunistisk adfærd kan opstå mellem en principal og en agent, samt beskrive hvorledes principalen kan imødekomme opportunistisk adfærd fra agentens side. Transaktionsomkostningsteorien inddrages til at belyse opportunistisk adfærd, idet den giver en forståelse af opportunistisk adfærd i principal-agent relationer. Derefter diskuteres det teoretiske udgangspunkt i forhold til partnering. Der diskuteres hertil, hvorledes de enkelte løsningsforlag/redskaber konkret kan komme til udtryk i et partnering. Dette afsnit skal bidrage til at sætte partnering ind i den teoretiske kontekst, og kan ses som udgangspunkt for analysen. # '.) Omdrejningspunktet for agency teorien er, hvordan en principal får en agent til at arbejde i overensstemmelser med sine egne interesser (Milgrom & Roberts 1992: 170). I alle situationer, hvor en aktør er afhængig af en anden aktørs arbejdsindsats, opstår der principal-agent problematikker (Pratt & Zeckhauser 1985: 2). I agency-teorien er det kontrakten, som regulerer forholdet mellem agenten og principalen. Agency-teorien tilbyder et indblik i informationssystemer, out-come usikkerhed, incitamenter og risiko. Teorien søger således at løse to forhold: 1) konflikterende målsætninger og 2) forskellige holdninger til risiko, der kommer til udtryk, når agentens handlinger ikke er verificerbare for principalen (Eisenhardt 1989: 58). I det følgende vil der blive fokuseret på førstnævnte. Agency-teorien kan opdeles i to tilgange, den positivistiske og principal-agent tilgangen, hvoraf den valgte tilgang er den sidstnævnte. Dette er derfor det teoretiske udgangspunkt, der vil blive behandlet i følgende afsnit. #.- Principal-agent teorien beskæftiger sig med en generel principal-agent relation, og kan derfor anvendes i forhold til mange forskellige typer af principal-agent relationer. 52

53 Tilgangen er baseret på matematiske formler. Via logisk deduktion undersøger teorien, hvilken kontrakt, der fungerer bedst under forskellige forhold som eksempelvis usikkerheder til outcome, risiko aversion og information (Eisenhardt 1989: 59-60). Herunder beskæftiger principal-agent teorien sig med, hvordan principalen kan designe en belønnings-struktur til agenten, så denne imødekommer principalens interesser (Douma & Schreuder 1992: 78). Dette afhænger i høj grad af, hvorvidt principalen har information omkring og kan observere agentens adfærd (Douma & Schreuder 1992: 91). Idet der er asymmetrisk information mellem principalen og agenten, opstår der en række problematikker (Pratt & Zeckhauser 1985: 2-3), der kan lede til opportunistisk adfærd (Douma & Schreuder 1992: 169). I nedenstående vil problematikkerne omkring asymmetrisk information blive belyst, da det er årsagen til, at der kan opstå problematikker i en principal-agent relation. # ') Asymmetrisk information er en velkendt problemstilling i økonomiske relationer. En økonomisk aktør kan have privat information, som ikke er umiddelbart tilgængelig for andre parter. I forhold til principal-agent relationen vil agenten, der udfører opgaven, have mere information om, hvordan opgaven udføres bedst (Pratt & Zeckhauser 1985: 2-3). Der opstår altså en risiko for, at agenten vil tilbageholde relevant information, der kunne være kommet principalen til gode eller relationen mellem de to parter til gode. Der kan overordnet skelnes mellem to typer problemer i forhold til asymmetrisk information i en principal-agent relation. Den ene er skjult information også kaldet adverse selection, og den anden er skjult handlen også kaldet moral hazard. Skjult information opstår for eksempel, når agenten har lavet observationer, der ikke er tilgængelige for principalen og anvender denne information på en måde, der ikke er i overensstemmelse med principalens interesser. Problemstillingen hertil bliver, hvordan principalen tapper agenten for information (Arrow 1985: 38-39). Skjult handlen kan være, hvis agenten igennem sine handlinger påvirker outcomet negativt og principalen ikke har information om dette. I kraft af agenten har mere viden, kan principalen ikke kontrollere, om agenten 53

54 handler i overensstemmelse med hans interesser, og dermed opstår muligheden for skjult handlen (Pratt & Zeckhauser 1985: 38). Asymmetrisk information, og det forhold at aktører besidder privat information samt søger egeninteresser, har været med til at skabe begrebet opportunisme. Principal-agent teorien arbejder med opportunistisk adfærd. I principal-agent teorien skelnes der mellem to former for opportunistisk adfærd, nemlig adverse selection og moral hazard. For at kunne behandle dette, er det dog først nødvendigt at redegøre for, hvad opportunistisk adfærd er, ud fra transaktionsomkostningsteorien, hvor begrebet stammer fra. # % Opportunisme er en central adfærds antagelse i transaktionsomkostningsteori. Teorien beskæftiger sig med om en transaktion skal foretages indenfor hierarkiet eller på markedet (Douma & Schreuder 1992: 102). Både Principal-agent teori og transaktionsomkostningsteori deler opfattelsen af, at information er en begrænset resurse, der giver mulighed til opportunistisk adfærd. Begge tilgange beskæftiger sig med at søge efter effektive kontrakter, som kan løse disse problemer (Douma & Schreuder 1992: 169). Opportunisme beskrives af Oliver E. Williamson (1985) 51 som: Self-interest seeking with guile. This includes but is scarcely limited to more blatant forms, such as lying, stealing and cheating. Opportunism more often involves subtle forms of deceit. Both active and passive forms and both ex ante and ex post types are included. [ ] More generally, opportunism refers to the inkomplete or disorted disclosure of information, espercially to calculated efforts to mislead, disort, disguise, obfuscate, or otherwise confuse. (Williamson 1985: 47). Williamson (1984) er ikke fortaler for, at alle økonomiske aktører er opportunister. Den væsentligste pointe er, at i og med opportunisme forekommer i nogle tilfælde, bør alle økonomiske aktører behandles som potentielle opportunister. Det antages, at opportunisme kan opstå, når der er en motivation for det (Koch 2004: 2). Derved 51 Williamson har lagt grund til transaktionsomkostningsteorien (Foss & Koch 1996: 189). 54

55 anlægges der et individsyn, hvor individet anses at kunne agere opportunistisk, således individet følger egeninteresser ved uærlige metoder, hvis der er motivation herfor 52. Det kan anføres, at en måde at gøre op med og sikre sig mod opportunistiske handlinger fra andre er ved selv at handle opportunistisk (Foss & Koch 1996: 196). Dette er dog ikke den optimale måde at imødekomme problemet. Derimod vil kontraktuelle foranstaltninger i høj grad være i stand til at beskytte parterne mod opportunistisk adfærd. Præventive løsninger kan således gøre opportunistisk adfærd mindre attraktivt (Koch 2004: 3). Tilstedeværelsen af opportunisme er en umiddelbar grund til, at der investeres i informations-systemer, der skal søge at afvikle den private information ved at gøre denne fælles. Problemer knyttet hertil er, at agentens handlinger og informationer ikke kan observeres tilstrækkeligt, og at overvågning kan være omkostningsfyldt (Pratt & Zeckhauser 1985: 1). Ifølge Williamson (1993) er der intet formål med at have hierarkisk kontrol, overvågning og behov for at kunne håndhæve kontrakter, hvis der ikke eksisterede opportunisme. Også andre tiltag, f.eks. i form af tillidsvækkende erklæringer, ville være overflødige. Det vil sige, at alene potentialet for opportunistisk adfærd er årsagen til, at der indgås kontrakter, og hvis opportunisme ikke eksisterede, ville mundtlige aftaler være tilstrækkelige og formelle kontrakter dermed overflødige (Hodgson 2004: 403). Opportunisme anses af Williamson (1999), som den væsentligste barriere til den absolutte målsætning i forhold til fuld commitment, og at der med eliminationen af opportunisme således også kan skabes fuld commitment. Dette vil hermed skabe samarbejde frem for konflikt (Hodgson 2004: ). Det er således ikke antagelsen, at opportunisme kan elimineres fuldstændigt, men at det kan imødekommes, så man dermed kan reducere risikoen for, at principal-agent relationer influeres af opportunisme. Kontrakter er midlet, som skal sikre, at begge parter arbejder for principalens interesser og dermed beskytte principalen imod opportunisme. 52 Det skal dog anføres at individer desuden betragtes som begrænset rationelle aktører. Det betyder at individers kapacitet til at formulere, og løse komplekse problemer er begrænset (Douma og Schreuder 1992: 104). 55

56 Principal-agent teorien anvender begrebet opportunisme fra transaktionsomkostningsteorien og tilbyder hertil en række redskaber i forhold til at sikre sig mod opportunistisk adfærd. Det er først og fremmest principalen der kan tage disse i brug, for hermed at forsøge at sikre sig, at agenten ikke handler opportunistisk. Agenten kan dog også gå aktivt ind og give principalen indikation for at relationen vil blive fri for opportunisme. Der skelnes mellem ex ante opportunisme og ex post opportunisme også kaldet adverse selection og moral hazard. Disse er henholdsvis prekontraktuel og postkontraktuel opportunisme (Milgrom & Roberts 1992: 160, 167). Teorien peger på flere redskaber, som kan bruges til at mindske risikoen for opportunistisk adfærd (Milgrom & Roberts 1992: 154, 185). I det følgende vil først henholdsvis adverse selektion og moral hazard blive gennemgået sammen med de redskaber, der kan mindske opportunistisk adfærd. # ',. Adverse selection er opportunistisk adfærd før kontraktindgåelsen og bliver betegnet som skjult information (Arrow 1985: 38). Adverse selection opstår ud fra den prekontraktuelle asymmetriske information. Begrebet knytter sig til, at en agent har information, som er relevant for en given kontraktindgåelse. Principalen har begrænset mulighed for at observere denne information før kontrakten indgås, og samtidig kan agenten mangle incitament til at afsløre denne information, da dette muligvis kan skade agentens interesser (Douma & Schreuder 1992: 99). Derimod kan der også være eksempler på det modsatte. Ofte i prekontraktuelle situationer, hvor der eksisterer private informationer, vil det komme både agenten og principalen til gode, at denne information bliver kendt af principalen. Dette relaterer sig til, at agenten kan have interesse i at vise principalen sine kompetencer, så han kan blive belønnet efter disse. Ligeledes vil principalen have nytte af at kende agentens kompetencer, da principalen gerne vil have en kvalificeret medarbejder (Milgrom & Roberts 1992: ). Selvom det kan være i begge parters interesse at gøre agentens private information fælles, kan der være knyttet problemer hertil, fordi principalen stadig skal forsøge at afgøre om agenten taler sandt. Idet der kan forekomme opportunistisk adfærd. 56

57 Adverse selection er i sig selv et svært observerbart forhold, men der kan alligevel tages forbehold for det ved at være opmærksom på dets potentielle eksistens og hertil gøre en indsats for at reducere det (Milgrom & Roberts 1992: 154). Der vil være en del omkostninger for principalen ved at reducere risikoen for adverse selection og ved at investere i informationssystemer (Douma & Schreuder 1992: 54). Der er ingen simpel måde at oversætte den private information på. I forhold til adverse selection gives der dog to metoder (Milgrom og Roberts 1992: ): Signaling Screening For signaling og screening er der en antagelse om at individer er selv-selekterende. Selvselektion er et mønster af valg, individer med forskellige personlige karakteristika foretager mellem forskellige kontrakter eller muligheder. For eksempel vil en arbejders valg af timeløn frem for akkordløn give et peg om, at denne ikke arbejder effektivt (Milgrom og Roberts 1992: , 603). Signaling Signalering udføres af agenten, der besidder den private information. Signalering kan beskrives som tillidsvækkende erklæringer fra agenten til principalen, om at denne er en fornuftig samarbejdspartner. Der kan således være tale om at agere på en måde, der demonstrerer intentioner og evner med videre, som ellers kun agenten har den fuldstændige (uverificerbare) information om (Milgrom & Roberts 1992: 156). Dette kan både være i form af de krav, der stilles i forhold til kontraktindgåelsen, eller ved at få agenten til at demonstrere det i et forudgående pilotprojekt. Agenten skal altså udsende signaler, der er troværdige nok til, at principalen tør indgå en kontrakt med denne. Derfor kan agentens signaler have afgørende betydning for valget mellem agenter, hvis der er alternative muligheder. Signaler har betydning ved indgåelsen af kontrakter, idet principalen foretager overvejelser omkring, hvilken agent der har størst potentiale. Signal fra agenten er en 57

58 indikation for, hvilken indsats principalen kan forvente af agenten 53 (Douma & Schreuder 1992: ) Screening Screening udføres af parten uden den private information, det vil sige principalen. Screening kan beskrives som en måde, hvormed principalen forsøger at selektere opportunister fra ikke-opportunister. Dette gøres typisk ved at stille eller tilbyde parten med privat information en række handlingsalternativer, hvoraf valget mellem disse alternativer vil afspejle den private information. Dette hænger sammen med antagelsen om selvselektion, hvor individer ud fra opstillede alternativer vil vælge det, der for dem er det bedste alternativ givet den viden de har (Milgrom og Roberts 1992: ). #! ( ;- Hvor adverse selection er opportunistisk adfærd før kontraktindgåelsen er moral hazard opportunistisk adfærd efter kontraktindgåelsen. Moral hazard er postkontraktuel adfærd, der dækker over, at en agent handler ineffektivt i forhold til principalen eller giver andre agenter information, som fører til ineffektive handlinger. Ineffektive handlinger forekommer, fordi agentens adfærd ikke er i overensstemmelse med principalens interesser (Milgrom & Roberts 1992: 168). Moral hazard problemet anføres også som skjult adfærd (Arrow 1985: 38). For at moral hazard problemer overhovedet kan opstå i en principal-agent relation, må der dels være forskellige interesser og dels være en basis for at samarbejdet eller handlen aktiverer de divergerende interesser. Samtidig skal det være svært at fastslå, hvorvidt parterne lever op til aftalen, fordi det enten er umuligt eller meget omkostningsfuldt at overvåge dette. Det vil sige, at der mangler information. (Milgrom & Roberts 1992: 185, Douma & Schreuder 1992: 98-99). Der peges på fire metoder, som kan bruges til at modvirke moral hazard: 53 Det tilføjes i denne forbindelse, at agentens belønnings struktur kun kan baseres på dette signal, hvis agenten er risiko-avers. Men eftersom det forudsættes at både principal og agent er risikoavers, vil signaling være en metode (Douma & Schreuder 1992: 99). 58

59 Monitoring Incitamentkontrakter Vertikal integration Reputation Monitoring Monitoring er overvågning og opfattes som et af de mere legale redskaber til at oversætte information fra agenten til principalen (Koch 2004: 16). Ved at overvåge agenten skal det skaffe principalen viden om, hvorvidt agentens adfærd er i overensstemmelse med principalens interesser. I nogle tilfælde er formålet med overvågning, at forhindre opportunistisk adfærd før det finder sted, mens det i andre tilfælde kan bruges til at mindske muligheden for at slippe af sted med opportunistisk adfærd (Milgrom & Roberts 1992: 186). Overvågning kan give principalen mere viden om agentens adfærd udover den viden principalen i forvejen har om resultatet (Arrow 1985: 45). Det vil dog i mange tilfælde være meget omkostningskrævende eller umuligt at overvåge agentens adfærd (Milgrom & Robert 1992: 186). Incitamentkontrakter Formålet med en incitamentkontrakt er at opnå fælles målsætninger ved at give agenten incitamenter til at arbejde i overensstemmelse med principalens interesser. En veldesignet incitamentkontrakt er derfor en kontrakt, der eliminerer agenten og principalens konflikter, og som dermed reducerer incitamenterne for agenten til at handle opportunistisk (Milgrom & Roberts 1992: ). Incitamentkontrakter er baseret på resultaterne og ikke på agentens adfærd. En incitamentkontrakt skal således belønne gode resultater. Problemet hertil er, at der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem handlinger og resultat, men at der også findes eksogen påvirkning, således at output ikke alene afspejler agentens indsats (Arrow 1985: 39). Der er altså kun en delvis sammenhæng, og det kan derfor være umuligt at isolere agentens adfærd ud fra resultaterne. 59

60 At lade betalingen have sammenhæng med de opnåede resultater indebærer, at principalen overfører en del af risikoen til agenten. Men mange agenter foretrækker et fast beløb frem for en incitamentkontrakt, som kunne have givet dem en større indtjening. Normalt kalder man dette at være risiko avers, og jo mere risiko avers en agent er, des mere må principalen regne med at skulle betale for at få agenten til at bære risikoen. Derfor er en effektiv incitamentkontrakt en kontrakt, der balancerer omkostningerne ved at overføre risikoen til agenten, og på den anden side de fordele principalen vil få ud af det (Milgrom & Roberts 1992: ). Vertikal integration Er der en principal-agent relation mellem to organisationer, kan løsningen på agentproblemet være, at inkorporere agenten i principalens organisation og på den måde forsøge at eliminere principal-agent relationen (Milgrom & Roberts 1992: 190). Dette kan dermed ses som en reduktion af mål-inkongruensen mellem parterne (Koch 2004: 16). Men at bringe agenten ind i principalens organisation, er ikke altid ensbetydende med at interesserne bliver ens. Fordi ved at agenten kommer ind i organisationen stiger indflydelsesomkostningerne også. Indflydelsesomkostningerne er omkostningerne ved, at forskellige grupper i samme organisation prøver at få opfyldt deres egeninteresser ved at øve indflydelse på beslutningstageren. Der opstår derfor en ny principal-agent relation (Milgrom & Roberts 1992: 192). Reputation En fjerde måde ex post opportunisme kan undgås på er, hvis agenten har en interesse i at få et godt omdømme i forhold til senere handler. Dette mindsker dermed incitamentet hos agenten for opportunistisk adfærd. Agenten kan, ved ikke at opsige kontrakten i utide eller at forlange genforhandlinger af kontrakten, over tid opbygge et omdømme som en, der overholder kontrakterne. Dermed kan principalen have større tillid til at agenten vil overholde kontrakten (Milgrom & Roberts 1992: 139). Omdømme kan derfor være et vigtigt incitament til at undgå fremtidig opportunistisk adfærd, fordi et dårligt omdømme mindsker chancerne for at lave flere handler på længere sigt (Koch 2004: 12). Incitamentet til at undgå opportunistisk adfærd og overholde kontrakten er derfor knyttet til: 60

61 Hvor mange handler det det drejer sig om (Arrow 1985: 47, Milgrom & Roberts 1992: 139). Hvor lang tidshorisont handlerne har (Milgrom & Roberts 1992: 139). Hvor profitable handlerne er (Milgrom & Roberts 1992: 139). Således er incitamenterne til at opbygge et godt renomme stærkere jo flere, jo længere og jo mere profitable handlerne er (Milgrom & Roberts 1992: 139). #.-, I dette afsnit diskuteres indledningsvis principal-agent teorien i forhold til partnering. Dernæst diskuteres, hvorledes de redskaber, som principal agent teorien opstiller for at mindske risikoen for opportunistisk adfærd, konkret kan komme til udtryk i et partnering. # Projektrapportens teoretiske udgangspunkt er, at der altid er en principal-agent relation, når en aktør er afhængig af en anden aktørs arbejdsindsats. Derved anlægges også det individsyn, at der i et partnerskab forekommer en principal-agent relation, fordi det offentlige er afhængig af de private aktørers arbejdsindsats. Samtidig anlægges, med det teoretiske udgangspunkt, et individsyn, som muliggør, at der i et partnering kan opstå opportunistisk adfærd fra agenten. Dette teoretiske udgangspunkt diskuteres i nedenstående i forhold til partnering. Hvis et partnering skal bero på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid, kan det diskuteres om og i hvilket omfang, der kan eksistere opportunistisk adfærd. På den ene side, kan der argumenteres for, at et partnering mindsker opportunistisk adfærd mellem parterne. Dette hænger sammen med, at incitamenterne til opportunistisk adfærd vil forsvinde, da parternes særinteresser indordnes efter en fælles målsætning, der bliver opstillet i samarbejde Jf. Kapitel 3. 61

62 Ligeledes skal et partnering bygge på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid, hvilket i sig selv skulle udelukke, at der er motivation for opportunistisk adfærd. På den anden side, kan der argumenteres for, at opportunistisk adfærd stadig kan forekomme i et partnering. Samarbejde, dialog, åbenhed og tillid er alle aspekter, der skal udvikles mellem parterne, og derved kan det åbne op for opportunistisk adfærd før disse aspekter bliver udviklet. Ligeledes kan der, i kraft af det anlagte individsyn, argumenteres for, at agenten kan have egeninteresser, som fører til opportunistisk adfærd, selvom der er opstillet fælles målsætninger. Dette er tilfældet, hvis agenten ikke har nok incitament til at følge de fælles målsætninger, men har egeninteresser, der overskygger disse. Da vi ikke kan udelukke, at der eksisterer opportunistisk adfærd mellem parterne og at agenterne dermed agerer ud fra det anlagte individsyn, fastholdes det teoretiske udgangspunkt. Det er derfor relevant at diskutere, hvorvidt redskaberne til at forhindre opportunistisk adfærd reelt kan komme til udtryk i et partnerskab. Inden dette er det yderligere relevant at diskutere, hvorledes principal-agent teoriens antagelser om egeninteresser hænger sammen med partneringets fælles målsætninger. # +& & Principal-agent teorien bygger på en forudsætning om, at agenten har egeninteresser, der kan være i modstrid med principalens. Hvor uoverensstemmelser mellem principalens og agentens interesser kan føre til opportunistisk adfærd. I forbindelse med et partnering kan man diskutere om agentens egeninteresser overhovedet kan komme i konflikt med principalens interesser, da et partnering bygger på fælles målsætninger. Hvis der opstilles fælles målsætninger, hvor agentens egeninteresser inkorporeres, må man antage, at der ikke kan opstå divergerende interesser og dermed opportunistisk adfærd. Udarbejdelsen af fælles målsætninger kan altså betragtes, som et redskab til at mindske opportunistisk adfærd. Problemet ved at anvende fælles målsætninger er, at der altid kan være en risiko for, at der stadig eksisterer egeninteresser, der overskygger disse. Så længe denne usikkerhed eksisterer, må man antage, at principalen stadig vil anvende de redskaber principalagentteorien opstiller, for at sikre at agenten arbejder i overensstemmelse med principalens 62

63 interesse. Dermed er det stadig relevant at belyse, hvorledes Gentofte Kommune ved etableringen af Hellerup Skole har anvendt disse. I det følgende diskuteres, hvordan redskaberne til at forhindre opportunistisk adfærd, reelt kan komme til udtryk i et partnering. # ',. Adverse selection kan forekomme, hvis de private parter ligger inde med information om sin egen situation, der kan være væsentlig før kontraktindgåelsen mellem det offentlige og private. I forhold til et partnering vil de private parter, som det offentlige skal indgå en kontrakt med, ligge inde med information om deres kompetencer, der kan have relevans for det efterfølgende samarbejde. Der er således tale om en uligevægt i informationsfordelingen inden kontrakt indgåelsen, der, for at imødekomme opportunistisk adfærd, skal forsøges overført til kommunen. Screening Screening anvendes af principalen for at afdække agentens private information. Dette gøres typisk ved, at principalen giver agenten en række handlingsalternativer, hvoraf valget mellem disse alternativer vil afspejle den private information. Således forsøges der at selektere opportunister fra ikke-opportunister (Milgrom og Roberts 1992: ). I et partnering vil dette komme til udtryk ved, at det offentlige opstiller nogle handlingsalternativer i deres udbud, som de private skal forholde sig til, når de svarer på udbuddet. Alt efter hvilket udbud der er tale om, vil forskellige kriterier blive vægtet. For eksempel kan det offentlige, ved det økonomisk mest fordelagtige tilbud, fastlægge en række tildelingskriterier, som den offentlige part finder relevante i forhold til den samarbejdsrelation, der er tale om. Kriterierne er også et udtryk for, hvilke aspekter det offentlige anser som væsentlige, i forhold til udvælgelsen af ikke-opportunistiske samarbejdspartnere. Derefter kan det offentlige ud fra de tilbud, der modtages i forhold til udbuddet, vurdere om tilbudsgiverne er attraktive samarbejdspartnere. Hermed kan tilbudsgivernes besvarelse af udbuddet screenes. 63

64 Signaling Signalering udføres af agenten, der besidder den private information. Signalering kan beskrives som tillidsvækkende erklæringer fra agenten til principalen, om at denne er en fornuftig samarbejdspartner (Milgrom & Roberts 1992: 156). I et partnering vil det betyde, at de private parter forsøger at signalere overfor det offentlige, at de er fornuftig samarbejdspartner. For dermed at øge deres chance for at blive valgt i udbudet. De private parter kan gennem en beskrivelse af, hvorledes de vil opfylde kriterierne, give et signal om, hvilken indsats det offentlige kan forvente af tilbudsgiveren. #! (9; I forhold til et partnering vil moral hazard forekomme, hvis de private parter handler ineffektivt i forhold til det offentliges målsætninger, på grund af forskellige interesser eller målsætninger. Det kan ikke udelukkes, at samarbejdspartneren misforstår det offentliges målsætninger, men dette kan ikke betragtes som opportunistisk adfærd. I de tilfælde hvor de private parter bevidst vælger at handle ud fra egeninteresser, det vil sige imod det offentliges interesser, vil der derimod være tale om opportunistisk adfærd. Monitoring Som beskrevet i dette kapitel kan principalen mindske moral hazard problemet ved, at overvåge agentens adfærd. Principalen, kan ved at overvåge agentens arbejdsindsats, sikre at agenten arbejder i overensstemmelse med dennes interesser (Milgrom & Roberts 1992: 186). I et partnering svarer dette til, at det offentlige overvåger de private parters arbejdsindsat, for dermed at sikre, at de private parter arbejder i overensstemmelse med det offentliges interesse og målsætninger. Der kan både være tale om overvågning af resultater, som udtryk for arbejdsindsatsen eller direkte overvågning af den private samarbejdspartners indsats. Idet overvågning af resultater i mange tilfælde vil være et forvrænget billede af den reelle arbejdsindsats, vil direkte overvågning være det mest sikre redskab til at overvåge enkeltpersoners indsats. Vælger den offentlige part at overvåge, hvorvidt den enkelte 64

65 opfylder de fælles målsætninger i partneringet, skal de private parters arbejdsindsats overvåges i forhold til opfyldelsen af de fælles målsætninger. I et partnering vil der ikke være tale om, at der overvåges i forhold til, at de private parter skal handle i det offentliges interesse, idet partneringet i højere grad vil bero på fælles målsætninger. Incitamentkontrakter Formålet med en incitamentkontrakt er at opnå fælles målsætninger ved at give agenten incitamenter til at arbejde i overensstemmelse med principalens interesser (Milgrom & Robert 1992: 186). I forhold til et partnering vil incitamentkontrakter betyde, at det offentlige gennem kontraktens design skaber incitamenter for de private til at arbejde i overensstemmelse med det offentliges interesser. En veldesignet incitamentkontrakt er en kontrakt, der eliminerer den private aktørs og det offentliges konflikter, og som dermed reducerer incitamenterne for den private aktør til at handle opportunistisk. Vertikal integration En anden måde, hvorpå moral hazard kan begrænses er ved, at principalen integrerer agenten i dennes organisation. En sådan integration vil udviske den eksisterende principalagent relation (Milgrom & Roberts 1992: 190). Vertikal integration er et ret vidtgående tiltag, da det kræver at agenten bliver en del af principalens organisation. I forbindelse med et partnering vil en vertikal integration forekomme, hvis man indordner de private parter i det offentlige. Det kan diskuteres om dette er tilfældet i et partnering. På den ene side kan man argumentere for, at der dannes en organisation, hvor de forskellige parter i partnering arbejder for at løse den tilsigtede opgave. På den anden side er det svært at tale om en egentlig vertikal integration, fordi at partneringet ophører igen. Da partnering ikke entydigt kan ses som en egentlig vertikal integration, diskuteres dette ikke i forhold til problemstillingen. 65

66 Reputation Opportunisme, i form af moral hazard, kan desuden imødekommes ved, at agenten ønsker at opretholde et omdømme, således at de er attraktive at indgå i en handel med på et senere tidspunkt (Koch 2004: 12). Der er især tre forhold, der kan have indflydelse på i hvor høj grad agenten overvejer deres fremtidige omdømme; tidshorisonten for handlen, antallet af handler samt hvor meget profit den enkelte handel giver (Milgrom & Roberts 1992: 139). I et partnering vil dette svare til, at de private parter tænker på deres fremtidig omdømme i forhold til den opgave de løser i det konkrete partnering. De private parter kan have forskellige incitamenter hertil alt afhængig af tidshorisonten for partnerskabet, antallet af fremtidige partnering samt, hvilken profit der er for dem i partnering. Omdømme kan således ses som en mekanisme, der får de private parter til bevidst at agere på en særlig måde. Dette med henblik på, at de i fremtiden kan betragtes som fornuftige samarbejdspartnere i forhold til fremtidige opgaver. Opsummering: I alle situationer hvor en principal er afhængig af en agents arbejdsindsats er der et principal-agent forhold. Opportunistisk adfærd i en principal-agent relation er, hvis agenten på grund af egeninteresser ikke arbejder i overensstemmelse med principalens interesser. Der kan opstå opportunistisk adfærd før kontraktindgåelse i form at adverse selection og efter kontraktindgåelse i form af moral hazard. Adverse selection kan imødekommes ved at anvende signaling og screening og moral hazard kan imødekommes ved at anvende monitoring, incitamentkontrakter, vertikal integration og reputation. Der kan opstå opportunistisk adfærd i et partnerskab. 66

67 $.- 9 Inden analysen af problemstillingen er det væsentligt at afklare, hvilken principal-agent relation, der er vores fokus i forhold til etableringen af Hellerup Skole. Dette afsnit skal bidrage til at opstille den principal-agent relation, som er analyseenheden for vores problemstilling samt skitsere forskellige principal-agent relationer, der derudover eksisterede ved etableringen af Hellerup Skole. Som det fremgår af afsnittet om etableringen af Hellerup Skole, var der adskillige parter, der var involverede i etableringen af skolen. Der eksisterede flere principal-agent relationer mellem parterne og indbyrdes i de forskellige parters organisation. Således var der flere aktører, som var afhængige af andre aktørers arbejdsindsats. Fokus i projektrapporten er den overordnede principal-agent relation, der var mellem Gentofte Kommune, og de private parter som var hyret i forbindelse med etableringen af skolen. Kommunen blev repræsenteret ved SKUB-gruppen, og de private parter var bygherrerådgiver (Carl Bro a/s), totalrådgiver (Arkitektgruppen aarhus a/s), underrådgivere (Balslev a/s og Søren Jensen a/s) og entreprenør (NCC Danmark a/s). Disse private parter var ansat af kommunen, som var bygherre. Jens Guldbæk var direktør for SKUB-gruppen og havde derved det overordnede ansvar for etableringen af skolen fra bygherres side. Bygherrerådgiver betragtes i projektrapporten som repræsentant for bygherre, da denne var ansat til at rådgive bygherre i forhold til projektet og havde bemyndigelse til at træffe beslutninger på vegne af bygherre (Samarbejdsaftalen 2001: 3). Disse aktører varetog derfor bygherres interesse. Ligeledes betragtes Peter Boris Damsgaard som værende repræsentant for bygherre. I starten af projektet blev han tilknyttet som projektkoordinator for projektet, men fik 8-9 måneder inde i projektet en funktion som bygherrerådgiver og dermed en funktion som repræsentant for bygherre (Damsgaard 2005: 1). 67

68 Udover ovennævnte principal-agent relation eksisterede der flere principal-agent relationer ved etableringen af Hellerup Skole eksempelvis internt i virksomhederne og mellem bygherre og dennes repræsentanter. Sidstnævnte relaterer sig til, at der mellem Jens Guldbæk og de ansatte i SKUB, herunder rådgiverne, eksisterede en principal-agent relation, idet Guldbæk havde det overordnede ansvar. Ligeledes var der ved organiseringen af udførelsen af projektet en principal-agent relation mellem Projektgruppe Hellerup og projektkoordineringsgruppen. Projektgruppe Hellerup havde det overordnede ansvar intentionerne bag partnering samarbejdet blev efterlevet og projektkoordineringsgruppen stod for den daglige projektgennemførsel frem til byggestart (Samarbejdsaftalen 2001: 2). Projektkoordineringsgruppen skulle rapportere til Projektgruppe Hellerup om det daglige forløb af projektet (Dybro 2005: 19). Derved var projektgruppen afhængig af projektkoordineringsgruppens arbejdsindsats, i forhold til den daglige udførsel af projektet, da de sad med det endelige ansvar. Fokus i projektrapporten er som nævnt den principal-agent relation, der eksisterede mellem bygherre, Gentofte Kommune og repræsentanter, og de private parter, der var med til at etablere skolen. Det er denne offentlige-private relation, der i et partnering skal være samarbejde, dialog, åbenhed og tillid imellem for at skabe et godt resultat. Opsummering: Ved etableringen af Hellerup Skole var der flere principal-agent relationer. Fokus i projektrapporten er mellem bygherre, Gentofte Kommune og repræsentanter, og de private parter, der var med til at etablere skolen. 68

69 1 ') I første del af analysen vil der blive analyseret og diskuteret om der ved etableringen af Hellerup Skole blev anvendt de redskaber som teorien opstiller for at imødekomme opportunistisk adfærd, og hvordan sammenhængen er mellem dette og partneringets grundlag. I den sammenhæng vurderes, hvilken betydning anvendelsen af disse har haft for partneringet. I anden del af analysen vil projektets samarbejde, dialog, åbenhed og tillid blive analyseret og diskuteret. Denne analysedel skal bidrage til at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorledes partneringsprojektet har været baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. 1 ', 1. I forbindelse med etableringen Hellerup Skole screenede Gentofte Kommune de potentielle private samarbejdspartnere, inden kontrakterne blev underskrevet. Det skete i forbindelse med de to udbudsrunder for henholdsvis totalrådgiver og entreprenør. Totalrådgiver Første udbud i projektet var da der skulle findes en totalrådgiver. Tilbudsgiverne på totalrådgivningskontrakten blev screenet inden kommunen valgte samarbejdspartneren. I udbudet lagde Gentofte Kommune ikke vægt på, at totalrådgiver skulle komme med færdige forslag til, hvordan den nye skole skulle se ud. I stedet skulle totalrådgiver udover skitser blandt andet beskrive, hvordan de ville samarbejde med kommunen, hvilke medarbejdere, der ville blive inddraget i projektet, hvordan de ville inddrage de kommende brugere af skolen, og hvordan de ville inddrage ny viden i byggeriet (Dybro 2005: 3, 55 ). Kommunen vurderede altså tilbudene ud fra, hvad de anså som det økonomisk mest fordelagtig tilbud 56, i forhold til de kriterier de vægtede. De bydende Jf. kapitel 4. 69

70 firmaer blev dermed screenet og valgt på baggrund af andre kriterier end, hvad der normalt gør sig gældende i forbindelse med traditionelle byggerier. Arkitektgruppen aarhus a/s blev altså valgt på baggrund af en screening ud fra ovenstående kriterier, hvor de bydende firmaer skulle gøre sig til (Dybro 2005: 3). Dermed skulle de vise, at de var parat til at indgå som en seriøs samarbejdspartner, der kunne være med til at bygge en skole til fremtiden. Selvom valget af totalrådgiver blev foretaget ud fra ovenstående kriterier lagde kommunen ifølge Guldbæk også vægt på, at de kom fra et andet miljø end tidligere samarbejdspartnere, da dette ville kunne bidrage til en ny tilgang til opgaveløsningen. For det var enormt vigtigt, at vi valgte nogle udenfor vores eget miljø. Og der hører det i hvert fald med, at man er mere udenfor miljøet, hvis man er i Århus, end hvis man er københavnerarkitekt. Jeg har bygget mange huse med mange arkitektfirmaer i København. Derfor var det ligesom Tordenskjolds soldater der mødtes [ ] Og Hellerup Skole, blev suverænt bedre af at nye tanker mødes. (Guldbæk 2005: 11). Entreprenør I forbindelse med valget af entreprenør blev de private tilbudsgivere ligeledes screenet. Her blev der lagt mere vægt på, hvordan entreprenørerne ville løfte opgaven (Olsson 2005: 3). Økonomien var ganske vist et af kriterierne, som indgik i vurderingen, men Gentofte Kommune lagde også vægt på, at entreprenørerne skulle beskrive evnen til at samarbejde, og hvilke erfaringer de havde med partnering, samt hvordan de ville arbejde med ny viden (Damsgaard 2005: 4, Dybro 2005: 3, 57 ). I forhold til valg af entreprenør er det interessant, at Gentofte Kommune i forbindelsen med screeningen blandt andet valgte entreprenøren ud fra tilbudsgivernes prissætning af projektet (Guldbæk 2005: 13) LbNr

71 nogle, de kom og sagde, den [skolen] koster nok 90, og nogle sagde, at den koster 95. Og specielt dem der sagde 90, [ ] det var tydeligt, at de vidste, det lå vi jo åbent med, hvor mange penge vi havde. Og de vidste, at vi havde 90, så de gav ligesom et overslag der passede til det, vi havde. Men ud af NCC s tilbud kunne vi se, at de havde prøvet, så godt de overhovedet kunne, at regne den pris, som de troede på. Og derfor vurderede vi, det er nok dem, der er mest seriøse at gå i partnering med. (Guldbæk 2005: 13). Kommunen brugte således de private tilbudsgiveres valg mellem enten et billigt, men mindre realistisk tilbud, og et dyrt, men realistisk tilbud til at vurdere de tilbudsgivende entreprenørvirksomheders seriøsitet. Dermed havde kommunen en forventning om, hvordan entreprenørerne ville samarbejde i partneringet. Vurderingen af de parter, som kom med de billigste tilbud var, at de ikke var reelle, og at byggeriet alligevel ville ende med at blive dyrere. I sidste ende var det NCC, der fik byggeopgaven, selv om det var et af de dyreste tilbud 58. Gentofte Kommune valgte således NCC blandt andet på baggrund af, at NCC kom med et tilbud, som de vurderede som reelt. Kommunen vurderede derudfra, at der ikke var risiko for, at prisen skulle genforhandles senere i forløbet (Guldbæk 2005: 13). På denne måde forsøgte Gentofte Kommune at sikre sig, at de fik en privat samarbejdspartner, som både kunne og ville indgå i et seriøst samarbejde om etableringen af skolen. Ovenstående viser, at kommunen aktivt har anvendt screening til at udvælge deres samarbejdspartnere. Spørgsmålet i forlængelse heraf er, hvorvidt anvendelsen af screening underbygger et tillidsfuldt og åbent samarbejde. Der kan argumenteres for, at private og offentlige parter er vant til, at et samarbejde altid begynder med en udbudsrunde, hvor tilbudsgiverne vurderes. Dermed svækkes troværdigheden ikke mellem partnerne. Der kan i forlængelse heraf argumenteres for, at screening ligefrem kan styrke troværdigheden mellem partnerne, da kommunen kan få en tro på at de private parter er troværdige. Hvilket danner grundlaget for et tillidsfuldt samarbejde Jf. Kapitel Jf. Kapitel 1, hvor der i tillidsdefinitionen opstilles sammenhængen mellem troværdighed og tillid. 71

72 Udbudsmaterialet til Hellerup Skole lagde blandt andet vægt på, at de private parter skulle beskrive, hvordan man ville arbejde sammen med Gentofte Kommune. Dermed brugte kommunen screening til at finde ud af, hvilke tilbudsgivere, der var de bedste til at indgå et samarbejde med. Dette skete med den hensigt at finde de samarbejdspartnere, som var mest åbne i deres tilbud både med hensyn til prissætningen, men også i hvordan de ville løfte opgaven. Grunden hertil kan være, at kommunen ønskede at finde de samarbejdspartnere, som de kunne have mest tillid til ville arbejde loyalt i overensstemmelse med de fælles målsætninger. Dermed har kommunen mindsket risikoen for fremtidig opportunistisk adfærd, og dermed lagt fundamentet for et tillidsfuldt samarbejde. 1 De private tilbudsgivere, som ville være med til at bygge Hellerup Skole, skulle svare på kommunens udbud. Både tilbudsgiverne til totalrådgiverkontrakten og tilbudsgiverne til entreprisekontrakten skulle sælge sig selv som attraktive samarbejdspartnere overfor kommunen. I tilbudsmaterialet kunne de derfor sende et signal til kommunen om, hvilken slags samarbejdspartner de var. Som tidligere beskrevet var det ikke et spørgsmål om, hvem der havde tegnet den flotteste skole, som var afgørende for valget af totalrådgiver. I stedet blev der blandt andet lagt vægt på at tilbudene indeholdt beskrivelser af, hvordan totalrådgiverne ville samarbejde med Gentofte Kommune, og hvordan de ville inddrage ny viden. At det ikke var et traditionelt projekt kommunen var interesseret i fremgik af udbudsmaterialet Så vi kunne godt fornemme, at det her var en anden måde og gøre tingene på. (Dybro 2005: 3). De bydende totalrådgivere skulle derfor i tilbudsmaterialet sende et signal om, at de var en attraktiv samarbejdspartner Der forsøger man jo bare at gøre sig til og sige, at man er med på den værste, og man kan det hele og så videre. (Dybro 2005: 3). Arkitektgruppen aarhus a/s forsøgte, at beskrive sig selv som en attraktiv samarbejdspartner: det vi gjorde, det var at vi leverede sådan et A4 ringbind med små 100 sider eller sådan noget med tæt beskrevet, hvordan vi forestiller os, at den samarbejdsproces den skulle 72

73 forløbe, [...] det er jo at beskrive, hvordan vi forestiller os en dialog, ikk og så medsender vi nogle CV er og siger, her er nogle interessante mennesker, som ved noget om skolebyggeri og så videre og så videre, og som har nogle forskellige kompetencer og erfaringer. (Dybro 2005: 4). NCC, som vandt entreprenørkontrakten, forsøgte også at signalere de var en attraktiv samarbejdspartner. Det gjorde entreprenørvirksomheden ved at afgive et bud, som var dyrere end den angivne pris i udbudsmateriale, men som virksomheden følte sig overbevist om ville kunne holde.... [enhedspriserne] kunne man jo vælge at sætte så lavt, fordi man skulle jo alligevel lave dem om bagefter, så man ville få point der. Det valgte vi ikke. Vi valgte at være helt sikre på, at de priser holdt også bagefter. Det vil sige, vi havde de højeste enhedspriser. [ ] Helt bevidst for vi ville ikke komme i en situation, hvor man bagefter kunne sige, at I har jo bare taget nogle lave priser, så vi vidste, vi skulle arbejde med det bagefter, så vi ville hellere være ærlige om, at det her, det er, hvad det koster (Olsson 2005: 3). Ved at være ærlig med hensyn til prisen sendte NCC et signal til Gentofte Kommune om, at man var en attraktiv samarbejdspartner, og derved ikke ville handle opportunistisk i det fremtidige arbejde. Således kunne kommunen have den opfattelse, at NCC ville forsøge at være åbne i samarbejdet med både kommunen og de andre private parter i partnerskabet. Netop fordi NCC var åbne og ikke satte enhedspriserne lavt, fik de point herfor. NCC havde også bedre forudsætninger for at kende spillereglerne ved partnering end konkurrenterne, fordi virksomheden på det tidspunkt kendte mest til konceptet i Danmark (Olsson 2005: 3, Mikkelsen 2005: 13). Det betød således, at NCC også var dem, der havde den største viden om, hvilke virkemidler der skulle spilles på i tilbudsmaterialet det vil sige, at åbenhed og tillid er det som, der er målsætningen, og det var de ting vi kom med. (Olsson 2005: 3). På den måde brugte NCC altså sin viden om partnering til at sende de helt rigtige signaler, da de udarbejdede tilbudsmaterialet. 73

74 Anvendelse af signaling kan ikke opfattes som værende svækkende for samarbejdet mellem parterne. Signaling er et redskab som de private parter kan anvende til, at vise de er åbne. Signaling kan måske lægge fundamentet til åbenhed og tillid mellem parterne, fordi de private parter signalerer troværdighed. Det offentlige vil altid have brug for information om, hvilken indsats de private parter vil lægge i opgaveløsningen. Det havde både totalrådgiveren Arkitektgruppen aarhus a/s og entreprenøren NCC taget højde for, og derfor forsøgte de at signalere til kommunen, at de var attraktive samarbejdspartnere. Begge forsøgte at signalere, at de var både åbne og til at stole på. I valget af NCC som entreprenør var det... det eneste, der var vigtig. (Guldbæk 2005: 13). Grunden til dette er, at i og med de private samarbejdspartnere signalerer, at de er åbne og til at arbejde sammen med, er der også en større sandsynlighed for, at de også vil være det, når kontrakten er underskrevet og byggeriet går i gang. Derfor kan udbyderen have større tillid til de tilbudsgivere, der sender de klareste signaler om åbenhed og troværdighed. Det kan være med til at lægge fundamentet til et tillidsfuldt samarbejde mellem de to parter, fordi udbyderen fra starten finder partneren troværdig. Men det er ingen garanti for en tillidsfuld samarbejdspartner under samarbejdsprocessen. Troværdigheden kan, hvis den opfølges efter kontraktindgåelsen, blive til tillid. Hvis der derimod ikke bliver fuldt op på troværdigheden efter kontraktindgåelsen kan tilliden ikke udvikles. For eksempel ved at en af parterne ikke er lige så åben, som der blev signaleret før kontraktindgåelsen eller, hvis partneren opfører sig opportunistisk ved bevidst ikke at handle i overensstemmelse med, hvad der blev signaleret før kontraktindgåelsen. 1 ( I Kapitel 5 kom vi frem til, at det offentlige kan forsøge at sikre, at de private arbejder i overensstemmelse med kommunens målsætninger, ved at overvåge de private parters arbejdsindsats og mindske risikoen for opportunistisk adfærd. I forbindelse med etableringen af Hellerup Skole, kan der argumenteres for, at bygherre ikke havde noget incitament til at anvende overvågning, for at sikre at de private arbejdede i overensstemmelse med bygherres målsætning. Dette relaterer sig til, at parterne ved 74

75 etableringen af Hellerup Skole arbejdede efter fælles mål 60. Derved kan det diskuteres, om der kan tales om bygherres målsætninger overfor de privates, hvilket umiddelbart eliminerer behovet for overvågning. Der kan dog alligevel argumenteres for, at bygherren stadig kan have incitament til at anvende overvågning. Bygherre kan stadig have en interesse i at overvåge, hvorvidt de private parter følger de fælles målsætninger, da bygherres egne målsætninger er repræsenteret her. Således kan de private parter have interesser ud over de fælles. Samlet viser dette, at overvågning stadig kan være centralt for bygherre at anvende. Spørgsmålet i forlængelse heraf er, om bygherre kan anvende overvågning samtidig med at samarbejdet mellem partnerne skal være baseret på dialog, åbenhed og tillid. Som udgangspunkt virker dette problematisk, hvis bygherre udfører overvågningen alene. Dette relaterer sig til, at et partnerskab skal bero på samarbejde frem for kontrol mellem partnerne. Dermed kan det offentlige, ved at anvende overvågning, have negativ indflydelse på samarbejdet samt åbenhed og tillid til de private parter. Overvågning kan også anvendes uden at det underminerer samarbejdet. Dette er tilfældet, hvis overvågning eksempelvis bliver anvendt, udført og accepteret af alle parter. Dermed kan dette åbne op for, at overvågning ikke nødvendigvis begrænser muligheden for åbenhed og tillid mellem parterne. Eksempelvis kan partnerne i fællesskab opstille kriterierne for, hvad der skal overvåges ligesom de i fællesskab kan udføre overvågningen. Betydningen af overvågning afhænger altså i høj grad af, hvordan dette styringsredskab anses af samarbejdspartnerne og anvendes. Overvågning kan derfor kun betragtes som begrænsende for et partnerskab, hvis dette ikke anvendes og accepteres i fællesskab. Af interviewene med de involverede parter fremgår det flere steder, at der anvendes overvågning i forhold til projektet. Ud fra ovenstående diskussion er det relevant at belyse, hvorledes overvågning opfattes af de private, og hvordan denne bliver anvendt. Det fremgår at de private parter ikke har følt at kommunen har overvåget, om de levede op til de arbejdsopgaver og målsætningerne, der var lagt for projektet. Derimod erkender de, at 60 Jf. Kapitel 4 75

76 der har været en form for overvågning, men at denne har været udført i fællesskab (Dybro 2005: 18, Olsson 2005: 9-10). Henrik Olsson udtaler: Det foregik meget ligeværdigt. Selvfølgelig er bygherre bygherre, men det foregik meget ligeværdigt. Dermed var der ikke en kontrollerfunktion, hvor den ene gjorde det ene og det andet. Det var, hvor man kiggede på hinanden. (Olsson 2005: 10). Samme opfattelse havde totalrådgiveren: Det er ikke sådan, at de har kontrolleret vores arbejde (Dybro 2005: 18). Hvilket Dybro mener, er fordi bygherre havde tillid til, at de udførte deres arbejde efter hensigten (Dybro 2005: 18). I forbindelse med etableringen af Hellerup Skole anvendte partnerne Key Performance Indikator som et redskab til at evaluere samarbejdet herunder succeskriterier og mål for projektet. Dette foregik igennem en dialog, hvor alle parter skulle være aktive (Dybro 2005: 12-13, Olsson 2005: 7, Damsgaard 2005: 10). Anvendelsen af dette underbygger de privates parters oplevelse af, at der var en fælles overvågning. Dette kan også betragtes som overvågning ifølge principal-agent teorien. Med det forbehold at principal-agent teorien kun ser overvågning, som et redskab principalen kan anvende til at få agenten til at opfylde sine interesser. Anvendelsen af Key Performance Indikator har givet parterne mulighed for, at tage de konflikter op, der var igennem projektet og gennem dialog løse disse. Således blev der talt, om de problemer der var, på en konstruktiv måde, hvormed man kunne forsøge at løse konflikterne i opløbet (Damsgaard 2005: 10, Dybro 2005: 12-13). Desuden kan anvendelsen af og fokus på dialog om projektet igennem hele forløbet, opfattes som en måde sammen at sørge for at projektet, og dermed alles arbejdsindsats, forløb som det skulle (Damsgaard 2005: 2,19, Guldbæk 2005: 5,7, Olsson 2005: 7,9,10, Dybro 2005: 8). Dette må dog stadig, ud fra principal-agent teorien, betragtes som overvågning, da bygherre overvåger det arbejde de private parter har udført. Fra bygherres side er der ikke afklaring på, hvorvidt bygherre har overvåget de private parter. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der har været overvågning, svarer Guldbæk: Det ved jeg ikke om vi gjorde. Det vi holdt øje med var jo om byggeriet skred frem som det skulle (Guldbæk 2005: 19). Dermed afviser Guldbæk ikke en egentlig overvågning, men ligger op til at det er et fortolkningsspørgsmål. 76

77 De private parter oplevede altså ikke, at de blev overvåget af bygherre. De har oplevet, at der har været overvågning, men at denne har været udført i fællesskab eller under fælles ansvar. Selvom de private parter ikke føler, at de er blevet overvåget af bygherre, kommer bygherre med eksempler, der viser det modsatte. Eksempelvis beskriver Guldbæk, at der blev holdt møder på Hellerup Skole undervejs i projektet for at holde øje med, hvordan projektet skred frem (Guldbæk 2005: 19). Når møderne ikke bliver betragtet som en egentlig overvågning af de private aktører, kan det hænge sammen med, at det er forholdsvis naturligt i et byggeprojekt, at bygherre holder møder om projektets fremdrift. Dette udelukker dog ikke, at møderne er en form for overvågning af agentens arbejdsindsats, og dermed overvågning set ud fra principal-agent teorien. Peter Boris Damsgaard giver et andet eksempel på, at Jens Guldbæk udførte overvågning i forbindelse ved projektet: Han var meget engageret, det var sådan, at han gik på byggepladsen, og så dukkede han lige pludselig op. [...] han gik jo straks ud og lavede tingene om. (Damsgaard 2005: 19). Dette eksempel viser også, at overvågningen har haft konsekvenser for projektet. Damsgaard betragter dog ikke dette som overvågning (Damsgaard 2005: 20), og de private parter har ikke fremhævet denne adfærd som overvågning eller som værende problematisk (Dybro 2005, Olsson 2005). Det fremgår således, at der var en principal-agent relation, hvor bygherre på nogle områder gik ind og fulgte op på projektet. Det fremgår også, at de private parter ikke oplevede denne form for overvågning som overvågning. Derimod så de kun overvågning anvendt i fællesskab eller under fælles ansvar. De private parter havde ikke et negativt billede af nogen form for overvågning i projektet, og derfor har overvågning ikke haft en negativ indflydelse på samarbejdet og tilliden i mellem partnerne. Derimod kan den form for overvågning, der udførtes i fællesskab ved eksempelvis Key Performance Indikator, måske ligefrem siges at styrke dialogen og åbenheden mellem partneren, da det var en konstruktiv måde at imødekomme problemerne på. 77

78 1! /. I forbindelse med etableringen af Hellerup Skole har incitamentkontrakter ikke været anvendt. Havde bygherre anvendt incitamentkontrakter, ville dette umiddelbart have undermineret forholdet mellem de private og offentlige parter. Det kan antages at der i en incitamentkontrakt ligger, at kommunen ikke har tillid til, at de private kan arbejde i overensstemmelse med de fælles interesser, der også er kommunens interesser 61. En anvendelse af incitamentkontrakter kan altså opfattes som et udtryk for mistillid fra det offentlige til de private. Dette er ikke det bedste udgangspunkt for et samarbejde der netop skal bero på tillid. At incitamentskontrakter ikke har været anvendt hænger sammen med, at parterne ikke har anset det som nødvendigt. Olsson beskriver dette således: der sagde jeg: Det behøver vi ikke, fordi så havde der kommet det. Jeg var den eneste, der sagde det ikke var nødvendigt. Og det er jo igen situationsbestemt, fordi på nogle sager vil det være nødvendigt at have sådan en. (Olsson 2005: 6). Olssons argument herfor er, at det ikke var nødvendigt med en incitamentkontrakt for, at de private parter vil imødekomme projektets målsætninger Det vil sige, at vi ikke behøvede at have incitament på penge for at sikre at det kom i mål. (Olsson 2005: 6). Bygherre var ligesom entreprenøren indforstået med, at incitamentkontrakter ikke kunne anvendes i forbindelse med partnering ved etableringen af Hellerup Skole.... der er andre, der mener, det virker med incitamentsaftaler. Jeg mener egentligt omvendt at partnering, eller den måde man kan tilrettelægge partnering på, det er alle tiders måde til at genopdage, hvad det vil sige at lave noget sammen (Guldbæk 2005:10). Der har altså ikke været anvendt incitamentkontrakter, hvilket hænger sammen med, at både bygherren og entreprenøren anser incitamentsaftaler som værende underminerende for samarbejdstankegangen. Spørgsmålet er derfor, om der har været anvendt andre incitamenter til, at få de private parter til at arbejde i overensstemmelse med bygherre interesse. 61 Jf. Kapitel 5 78

79 Fælles mål kontra divergerende interesser I forbindelse med etableringen af Hellerup Skole udviklede man fælles målsætninger. De fælles mål var lavet på baggrund af en fælles indsats fra bygherre, totalrådgiver og entreprenør. Det vil sige at alle parterne i samarbejde har formuleret og dermed forpligtiget sig til at arbejde mod fælles målsætninger. Derved er alle mål blevet gjort fælles frem for blot at få agenten til at handle i overensstemmelse med principalen interesser. Således er de private parters interesser forsøgt forenet med bygherrens. De fælles målsætninger kan altså ses som et redskab, der ligesom incitamentkontrakter, søger at få de private parter til at arbejde i overensstemmelse med bygherres interesse. De fælles målsætninger kan ikke opfattes som et direkte økonomisk incitament, men som et redskab til at indordne de forskellige interesser. Af interviewene fremgår det, at de fælles målsætninger har haft en positiv virkning for samarbejdet. De har bidraget til at opbygge en fælles ånd og dermed fælles sigte med projektet...fælles målsætninger og succeskriterier, det er jo med til at opretholde og udbygge en høj grad af fælles ånd, baseret på respekt, tillid og åbenhed og professionalisme. Der gør at parterne gerne vil arbejde sammen igen. (Damsgaard 2005: 9). Derudover fremhæves det også, at de fælles mål har en generel positiv virkning på projektet i forhold til at skabe det bedste produkt Styrkerne er, at man arbejder med fælles mål. Og derved får kunden maksimalt produkt for den økonomi han har. (Olsson 2005: 13). De fælles målsætninger kan kun fungere, som et incitament til at få de private parter til at arbejde i overensstemmelse med bygherre, hvis de reelt er fælles. På trods af, at partnere taler om fælles målsætninger og fremhæver disse, giver flere af parterne også udtryk for, at der i samarbejdet alligevel har været tegn på divergerende målsætninger. Eksempelvis kunne de private parter til tider opleve, at deres egne mål ikke helt var i overensstemmelse med partneringprojektet: fordi vi har jo også lidt vores egne mål i virkeligheden, men sådan vil det jo altid være i sådan en situation, at man har fælles succeskriterier, men så har man jo også nogle 79

80 delkriterier [ ] vi vil gerne lave noget, som vi selv synes, er rigtig flot, men som hvis vores kollegaer eller konkurrenter [ ] også synes, det er rigtig flot, så bliver vi rigtig stolte. (Dybro 2005: 14). Denne problemstilling anerkender repræsentanten for bygherre: Så viste det sig, at det måske bare var arkitekten, der havde en kæphest, han gerne ville pleje. Det vil sige, at måske ting, der var vigtige for arkitekten eller ingeniøren eller entreprenøren. Og det kunne så løse ved at sige, hvad tror du, det her betyder for det, at børnene skal være her, de skal lære her. Og så fandt man hurtig ud af at prioritere anderledes. (Damsgaard 2005: 9). Det fremgår, at det hovedsageligt er mellem totalrådgiver og bygherre, at de største divergenser er at finde (Damsgaard 2005: 9, Guldbæk 2005: 10-11, Dybro 2005: 14, Mikkelsen 2005: 6, Olsson 2005: 8). På den ene side står bygherre, med den fælles målsætning om at bygge en skole, der har fokus på det enkelte barn, og på den anden side har totalrådgiveren samtidig et ønske om at skabe et prestigeprojekt, der kan vække misundelse hos andre arkitekter. Det fremgår af ovenstående citat fra Damsgaard, at når der er uenighed om målsætningerne er det i sidste ende de fælles målsætninger, der vægter højest. Dette kan hænge sammen med, at bygherre er bestiller af opgaven og dermed tilfører projektet penge. De eksisterer imidlertid ikke så stor en divergens mellem målsætningerne, at de implicerede parter ikke kan forholde sig til den fælles målsætninger. Dette kan hænge sammen med, at der har været inkorporeret andre incitamenter i forhold til at få bygherre og entreprenør samt totalrådgiver til at handle efter fælles målsætninger, uden at det underminerer intentionen om at skabe tillid i partneringet. Aflønning I forbindelse med etableringen af Hellerup Skole blev de private parter betalt på regning. Det vil sige de fik betaling for antal timer og anvendt materiale 62. Denne aflønningsform kan ikke direkte skabe incitament hos de private parter til at arbejde i overensstemmelse 62 Jf. kapitel 4. 80

81 med de fælles målsætninger. Trods dette har denne aflønningsform en central funktion i forhold til opfyldelsen af de fælles målsætninger, idet denne fjerner incitamentet hos de private parter til at følge nogle egeninteresser. Med denne aflønningsform kan de private parter hverken tabe eller få et stort overskud, idet de kun får betaling for de leverede ydelser. Aflønningen er altså med til at mindske de private aktørers egeninteresser, hvilket kunne have haft en negativ konsekvens for de fælles målsætninger. Guldbæk giver et eksempel på konsekvenserne af, hvis bygherre ikke anvender denne aflønning i forhold til de private partner nu har han et projekt til 100 millioner og nu handler det jo om at bygge et til 90. Fordi han får jo 100, og så har han tjent 10. (Guldbæk 2005: 8). Guldbæk ser altså en klar tendens til, at hvis de private parter får en samlet pris for deres arbejde i forbindelse med et projekt, vil de motiveres til at udføre arbejdet billigere for dermed selv at score en fortjeneste. Det kan imidlertid også skabe nogle problemer at anvende betaling på regning. Dette relaterer sig til, at aflønningsformen kan skabe motivation hos de private parter til at misbruge denne. De private parter kan således oplyse flere arbejdstimer til bygherre, end de reelt har anvendt på partneringprojektet, og dermed skabe en uberettiget fortjeneste. Det behøver dog ikke at være problematisk at anvende betaling på regning. Ved at anvende denne afbetalingsform viser bygherre nemlig tillid til de private aktører, hvilket kan påvirke de private parter til også at være tillidsfulde. Dybro mener netop, at totalrådgiver ikke havde et ønske om at misbruge denne på grund af, at der blev udvist dem tillid: det var jo med til at underbygge tilliden. Det er med til at understøtte den, fordi når bygherre stoler på, vi ikke sidder og piller næse, men at vi faktisk laver noget af det, han betaler og sådan noget. Når vi hver måned sendte en regning frem og sagde: Nu skal vi bruge 500 timer, at han stolede på det. Det er jo en enorm tillid fra bygherre at udvise. Så det er klart man har sagt: Okay, han tror på os, så må vi jo også tro på ham. (Dybro 2005: 18). Fordelen ved at de private parter ikke tjente på de besparelser, der fremkom i projektforløbet var, at de sparede ressourcer i stedet gik til byggeriet. Ligeledes gik de 81

82 andre besparede omkostninger til byggeriet af skolen (Guldbæk 2005: 22). Dette underbygger Mikkelsen: Samtidig er det en omfordeling af pengene. På en eller anden måde, det du sparer gyngerne, det kan du bruge på karrusellerne. (Mikkelsen 2005: 10). Dette var muligt på grund af, det var et fleksibelt budget, og fordi bevillingen fra Gentofte Kommune ikke stillede krav til, hvorledes pengene blev brugt. Der var derimod blot afsat penge til projektet som en forkalkulation, hvorudfra pengene kunne fordeles efter ønske og ikke mindst behov. Dermed har der, via denne økonomiske opbygning, været meget få spildte resurser. Der er ikke mange penge, som ikke er gået direkte til byggeriet enten som betaling af arbejdskraft eller som materialer i forbindelse med bygningen (Mikkelsen 2005: 5, Olsson 2005: 8, 13). Ifølge Kapitel 5 kan det offentlige få de private parter til at arbejde i overensstemmelse med deres målsætninger ved at anvende incitamentkontrakter. Som beskrevet i dette afsnit vil det være uhensigtsmæssigt, at anvende incitamentkontrakter i et partneringprojekt, hvilket heller ikke var tilfældet ved etableringen af Hellerup Skole. Selvom bygherre ikke anvendte incitamentkontrakter, ses der at andre redskaber blev taget i brug for at sikre, at de private parter har arbejdet i overensstemmelse med bygherres interesser. Dette var henholdsvis udarbejdelse af fælles målsætninger og betaling på regning. Disse redskaber var med til at styrke samarbejdet og tilliden mellem parterne i partneringet. 1# 4 Det kan ikke umiddelbart opfattes som værende svækkende for samarbejdet mellem det offentlige og private, hvis de private parter har haft opmærksomhed på deres fremtidige omdømme under etableringen af Hellerup Skole. Det vil i højere grad være et udtryk for, at de ønsker at være attraktive for fremtidige handler. Det kan dog ikke helt udelukkes, at de private parters opmærksomhed på deres fremtidige omdømme kan skabe problemer for samarbejde mellem det offentlige og private. Eksempelvis kan de private parter, ved at fokusere på deres fremtidige omdømme, komme i konflikt med de parter de arbejder sammen med, hvis det fremtidige omdømme de ønsker at skabe, er i konflikt med de værdier, der vægtes i partneringprojektet. 82

83 Det fremgår af vores interviews, at de private parter i høj grad har haft fokus på deres omdømme ved etableringen af Hellerup Skole (Olsson 2005: 11, Dybro 2005: 20, Mikkelsen 2005: 14). Det har været centralt for de private parter at få et godt omdømme i forbindelse med projektet, dels fordi det var en ny skole, der skulle etableres og dels, fordi det var et af de første parteringprojekter. Der har derfor både været udsigt til at kunne deltage i flere skolebyggerier både indenfor SKUB-projektet, men også i andre kommuner. Samtidigt har der også været udsigt til at kunne deltage i andre partneringprojekter. De private parter har især ønsket at skabe et godt omdømme i forhold til partneringkonceptet, da de ville kunne profilere sig på dette i forhold til fremtidige partnering sager. Dybro udtaler således: vi har også haft en positiv vinkel på det, at vi var med i et udviklingsprojekt. Det var der ingen tvivl om. Det her var så specielt, og det kunne vi profilere os på... (Dybro 2005: 20). Olsson lægger vægt på, at omdømmet er centralt, fordi han forventer, at fremtidens byggerier i Danmark også vil komme til at foregå i partnering (Olsson 2005: 11). Peter Boris Damsgaard, der repræsenterer bygherre, har også bemærket, at de private parter har fokuseret på deres omdømme i forbindelse med etableringen af Hellerup Skole. Damsgaard fremhæver, at de private parter især har været opmærksomme på deres fremtidige omdømme Jeg tror, man tænkte på eftermælet udover SKUB (Damsgaard 2005: 15). Jens Guldbæk ser dog som den eneste lidt anderledes på, hvordan de private parter har forholdt sig til deres omdømme. Guldbæk anerkender, at de private parter forholder sig til deres omdømme, men han mener ikke, at dette har haft betydning for, hvordan de private parter har ageret under selve samarbejdet Jeg tror godt, vi var bevidste, om at der var nogle, der kiggede efter os. Det tror jeg, vi var. Men ikke sådan, så man tænkte, nå, de gør det her, fordi de vil vise, at de kan. (Guldbæk 2005: 21). I Kapitel 5 blev der argumenteret for, at hvis de private parter fokuserer på deres fremtidige omdømme, vil dette være positivt for samarbejdet med det offentlige. I forbindelse med etableringen af Hellerup Skole kan det også antages, at det har været positivt, at de private parter har fokuseret på deres omdømme. Dette hænger sammen med, at det omdømme, de 83

84 private parter har ønsket at skabe, er, at de har deltaget og bevist, at de er attraktive samarbejdspartnere i et partnering. De private parter har altså haft et incitament til agere fornuftigt i forbindelse med partering, fordi de erkender, at de kan blive vurderet på dette i fremtidige handler. Derved fremmes incitamentet til et succesfuldt samarbejde. Det fremgår i midlertidig også af vores interviews, at der også var nogle problemer knyttet til, at de private parter fokuserede på deres fremtidige omdømme ved etableringen af Hellerup Skole. Dette har ikke nødvendigvis skabt opportunistisk adfærd, men det har medført en række konflikter. Problemerne omhandler, at totalrådgiverne havde svært ved at gå på kompromis med deres faglige stolthed i løsningen af en opgave, og dermed indgå i en dialog med de andre parter om opgaveløsningen. De havde i højere grad fokus på, hvordan andre arkitekter ville vurdere deres arbejde ved etableringen af Hellerup Skole end de involverede parters bedømmelse (Damsgaard 2005: 15, Guldbæk 2005: 10, Dybro 2005: 20). Derved opstod der nogle tilspidsede situationer, hvor partnere havde svært ved at nå til enighed. Denne problemstilling var både present for bygherre og arkitekterne (Damsgaard 2005: 15, Dybro 2005: 20). Peter Boris Damsgaard, oplevede det således: Men arkitekterne havde tit noget med, at de kaldte: Det her kan bygherren jo ikke leve med. Underforstået det var dem selv. Hvor jeg sagde, det kan bygherren sagtens leve med, det har vi ikke nogle problemer med, det er faktisk genialt. (Damsgaard 2005: 15). I de tilfælde, hvor de private parters fokus på deres omdømme har skabt konflikter, kan omdømmet anses som værende negativt for samarbejdet mellem partnerne. Til gengæld har omdømmet også, som tidligere beskrevet, haft en meget positiv indvirkning på samarbejdet. Det er de tilfælde, hvor de private parter har forsøgt at skærpe deres profil som fornuftige, åbne og tillidsfulde samarbejdspartnere for at skabe et omdømme til senere samarbejder. Det fremgår af interviewene, at sidstnævnte har fyldt mest, og dermed må omdømmet generelt opfattes som værende positivt for samarbejdet. Omdømmet kan altså i flere tilfælde have været med til at mindske risikoen for, at de private handler opportunistisk, som principal-agent teorien forskriver det Jf. Kapitel 5 84

85 1 88 I første del af analysen fremgår det, at der ved etableringen af Hellerup Skole blev anvendt flere af de redskaber principal-agent teorien opstiller til at mindske risikoen for opportunistisk adfærd fra de private parter. I forbindelse med dette har det også fremgået, at samarbejde, dialog, åbenhed og tillid har været centralt for partneringet. Der er dog yderligere eksempler, der underbygger at samarbejde, dialog, åbenhed og tillid var centralt for partneringprojektet. Denne analysedel skal bidrage til at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorledes partneringsprojektet har været baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Derfor inddrages yderligere eksempler, samt øvrige problematikker, der har været knyttet til projektet. Samarbejdsparterne oplevede at åbenheden og tilliden mellem parterne, var til stede gennem langt det meste af projektforløbet (Olsson: 13-14, Mikkelsen: 16, Damsgaard: 2, 16). Gennem hele projektet var der flere eksempler på, at parterne viste deres tillid til hinanden. Dette skete eksempelvis i starten af byggeriet, hvor en fejlberegning betød, at der var støbt et betondæk, som var kroner dyrere end nødvendigt. Så vi begyndte at stå og skændes lidt om det til dette her byggemøde, ligesom man plejer at gøre, for at finde ud af, hvem skal betale. Indtil at det pludseligt slog mig, og jeg husker det endda meget tydeligt, nå nej, vi har jo aftalt en helt anden måde at bygge dette her hus på. [ ] Og alle gør sig umage for at gøre det så godt som muligt, så da vi havde stået der i halvanden til to minutter og diskuteret, så sagde jeg: Ved i hvad, stop, det må i undskylde, vi har jo en anden aftale. Vi behøver ikke nødvendigvis at vide hvem, men vi behøver selvfølgelig at vide, hvordan det kunne ske. Og i øvrigt betaler jeg. [ ] Det gav et vendepunkt i den der byggesag. Fordi vi troede jo alle på, hold da kæft, det er jo rigtigt nok. Altså hvis vi bare gør os umage, så er der jo stor sandsynlighed for, at det bliver et bedre byggeri, end hvis vi ikke gør os umage. Men hvis bare vi gør os umage, så betaler bygherren. (Guldbæk 2005: 15). At bygherren på denne måde viste tillid til, at de private parter gjorde deres bedste, har sandsynligvis også været med til at give mere åbenhed i samarbejdet. Dette skyldes, at 85

86 bygherren her demonstrerede, at parterne ikke blev straffet, hvis de begik fejl 64. Dermed blev det demonstreret, at det ikke var forbundet med risiko for de private parter at være åbne og fortælle om fejl eksempelvis, hvis tingene blev dyrere end først beregnet. At parterne var åbne omkring sådanne problemer, oplevede bygherrerådgiver også senere i forløbet. På et tidspunkt kom de så til mig og fortalte, at de manglede for kr. loftplader. Hvordan kan I det, siger jeg så, vi skal være færdige om to måneder, og nu siger I, at I står og mangler loftplader. Jamen det er fordi, de havde brugt arkitektens tegninger, og på arkitektens tegninger som var lavet på det elektroniske Excel de havde. Der stod jo, hvor mange kvadratmeter der var, og det havde de bestilt plader hjem efter det, de havde ikke selv målt det op. Jamen, det sagde de til mig, så siger jeg fint nok, jamen så er det jo bare sådan. Det accepterer jeg så. På den måde har der været nogle eksempler på, at de havde tillid til, at jeg ikke kommer og sagde, det må i sgu selv betale, og de måtte selv skaffe de penge osv. (Damsgaard 2005: 16-17). Eksemplerne viser, at det krævede, at bygherren demonstrerede tillid for, at de private parter havde tillid til bygherren. Hvis de private parter skulle tro på, at bygherren havde tillid til dem, så måtte han optræde troværdigt ved at overholde de indgåede aftaler. Det betyder, at bygherre i de ovenstående eksempler skulle være parat til at betale, når en af de private parter lavede en fejl. Som defineret i vores begrebsafklaring i Kapitel 1 kræver det for at opnå tillid, at parterne føler, at den anden part er parat til at overholde indgåede aftaler. Som eksemplerne fra henholdsvis Guldbæk og Damsgaard viser, forsøgte bygherresiden at overholde de indgåede aftaler og demonstrere, at de havde tillid til de private parter. Damsgaard siger om dette: Man skal ville tillid, det kommer ikke af sig selv. Det er noget man skal arbejde med, det er noget, man bevidst skal ville. Det er ikke noget, hvor man bare siger, nu har jeg lige mødt jer to, har jeg tillid til jer eller ej.[ ] Man skal ville det her, man skal ville partnering, man skal ville have tillid til hinanden, og man skal arbejde for det. (Damsgaard 2005: 16). Hvis bygherre og bygherrerådgiver havde holdt 64 I partneringprojektet skelnede bygherre mellem fejl og faglige fejl, hvor den ansvarlige part hæftede for sidstnævnte (Damsgaard 2005: 8) 86

87 på, at de private parter skulle betale for deres egne fejl, havde det sandsynligvis fået negative konsekvenser for de private parters tillid til bygherre. Parterne ved etableringen af skolen har følt det har været et velfungerende samarbejde (Dybro 2005: 23, Olsson 2005: 14, Damsgaard 2005: 19, Mikkelsen 2005: 21). Alligevel fremgår det, at der var en række problemer ved samarbejdet, der udspringer af den principal-agent relation, som eksisterede ved partneringprojektet. Dybro fortæller eksempelvis, at kommunen på et tidspunkt traf en beslutning som totalrådgiveren gerne ville have været involveret i, men hvor de ikke blev inddraget. Han peger her på, at totalrådgiveren ikke, som forventet, fik opgaven med at lave indretningen af Hellerup Skole: det skaber jo så frustrationer hos os og siger: Hvad søren har vi nu ikke løst vores opgave ordentligt, og hvorfor spørger de nogen andre. Det ville da være naturligt, at vi også skal gøre det. Nu har vi jo tegnet bygningen, hvorfor skal vi så ikke tegne indretningen (Dybro 2005: 22). Selvom han mener, at samarbejdet var tillidsfuldt (Dybro 2005: 18), så fik denne beslutning konsekvenser for tilliden man kan sige vi kunne have stolet endnu mere på dem, hvis de ikke havde lavet sådan noget der. (Dybro 2005: 23). Dybro pegede dermed på at de følte bygherren her ikke var åben (Dybro 2005: 22). Det er også interessant, at selv om alle parter føler, at der generelt har været en god dialog mellem parterne, så har dialogen til tider også været rigtig hård (Damsgaard 2005: 19) og ret heftig en gang i mellem (Mikkelsen 2005: 5). Selvom idealet i partnering er, at konflikter skal løses igennem dialog, måtte man i Hellerup Skole-projektet flere gange erkende, at dette ikke kunne lade sig gøre. Nogle gange kunne man ikke blive enige, og i de situationer har bygherren måttet skære igennem og tage en beslutning (Mikkelsen 2005: 10, Dybro 2005: 16). efter en dialog har han også skåret i gennem, og det har også været vanskeligt for os at håndtere og forstå, fordi at der står man lidt med den følelse, at bygherre siger et, men gør noget andet. Fordi hvis han beskriver et samarbejde, som er åben og i dialog, og man skal lytte til alle osv. osv., og så har man en dialog, og så ender det med, alligevel til sidst, siger: Nej, det gør vi ikke. Vi gør sådan her. Så står man der, vi havde jo aftalt, at alle 87

88 havde lige ret om det runde bord, lige indflydelse, men det har vi så ikke, når det kommer til stykket. (Dybro 2005: 16). De private parter accepterede tilsyneladende alligevel beslutningerne, når de var taget Der kunne godt være lidt brummen i krogene, men jeg erindrer ikke nogen, som ikke bakkede op, når beslutninger er truffet. (Mikkelsen 2005: 20). Derved kan det ses, at der eksisterede en principal-agent relation ved, at bygherre ved nogle uenigheder endte med at træffe den endelige beslutning. De private parter accepterede dog bygherres beslutninger på grund af hans position som bestiller af opgaven (Olsson 2005: 10, Dybro 2005: 23). At der var tale om en principal-agent relation bliver også understreget af, at flere medarbejdere hos de private parter blev taget af projektet, fordi man fra bygherres side ikke følte, at man kunne samarbejde med disse personer (Damsgaard 2005: 17). Eksempelvis måtte totalrådgiveren i starten af projektet skifte den ansvarlige arkitekt ud. Ifølge Guldbæk skyldtes dette, at den første arkitekt havde en anden ide om, hvordan skolen skulle se ud, mens det ifølge Mikkelsen var: et spørgsmål om kemi. Det er jeg ikke i tvivl om. (Mikkelsen 2005: 19). Hos totalrådgiveren skabte beslutningen frustration i starten, men efter beslutningen var kommet lidt på afstand: Var nok den rigtige beslutning for at komme videre med det her projekt (Dybro 2005: 15). Dermed accepterede de beslutningen. Entreprenøren anerkendte også bygherres position som bestiller af opgaven: selvfølgelig er bygherre bygherre, men det foregik meget ligeværdigt. (Olsson 2005: 10). Modsat totalrådgiveren er entreprenøren ikke kommet med eksempler på, at han har følt, at der blev taget beslutninger hen over hovedet på dem. Dette kan skyldes, at entreprenøren på det tidspunkt var en af de virksomheder i Danmark, der vidste mest om partneringkonceptet (Olsson 2005: 3, Mikkelsen 2005: 13). Dermed var NCC også bedre klædt på til at deltage i samarbejdet end totalrådgiveren, fordi de på forhånd vidste, hvad de gik ind til ved at indgå i et partneringprojekt. 88

89 Det blev oplevet som frustrerende af totalrådgiveren både, når konflikter blev løst ved at Guldbæk tog den endelige beslutning, og når enkelte medarbejdere måtte fjernes fra projektet. Alligevel accepterede de private parter, at Guldbæk og Damsgaard havde ansvaret og kompetencen til at tage en beslutning, idet denne var bestiller af opgaven. Dermed underbygger det også, at selv om der blev brugt mange resurser på skabe et ligeværdigt samarbejde baseret på dialog, åbenhed og tillid, så accepterede totalrådgiveren i sidste ende at der var en principal-agent relation. Hvorfor totalrådgiveren accepterede dette kan forklares med, at totalrådgiveren vidste, at det var bygherre, der var bestiller af opgaven. Dermed var det også ham, der havde den endelige beslutning. Det kan også diskuteres, hvorvidt de private parters overvejelser omkring fremtidig omdømme har haft betydning for, at de har accepteret, de beslutninger bygherre har taget. Byggeriet var prestigefuldt at deltage i både, fordi det var en af de første skoler, der blev bygget i flere år, og fordi det var et af de første partneringer i Danmark. Der var derfor udsigt til, at de private parter kunne profilere sig med både at have været med til at bygge en hel ny form for skole og med at have deltaget i et partneringprojekt. Dette kan have betydet at totalrådgiveren var villig til at acceptere mere, end denne ellers ville have gjort. Der er hermed flere eksempler, som viser, at det var Gentofte Kommune, der som principal bestemte over de private agenter. Dette anerkendte både totalrådgiver og entreprenør, da de accepterede, at det i sidste ende var Gentofte Kommune, som kunne tage beslutningerne. Også Jens Guldbæk anerkendte, at selv om det ifølge samarbejdsaftale var Projektgruppe Hellerup, der havde beslutningskompetencen, så var det ham, der i sidste ende havde ansvaret til at tage beslutningerne (Guldbæk 2005: 20-21). I begge dele af analysen har vi vist, at der har været et godt samarbejde i partneringprojektet. Der har mellem partnere været en løbende dialog, hvor problemer og løsninger blev diskuteret. Dialogen har dog også til tider været hård. Yderligere har vi vist at partneringet primært har været præget af åbenhed, og at parterne har haft tillid til hinanden. Vi har herudover vist, at der eksisterede en række problemer mellem bygherre og de private parter, fordi bygherre i kraft af sin position som principal har kunne tage de endelige beslutninger. De private parter har i sidste ende accepteret dette. Derfor er 89

90 samarbejdet mellem parterne ikke blevet undermineret, på trods af at det til tider har skabt frustrationer i samarbejdet hovedsagligt hos totalrådgiveren. 90

91 3 : Vores analyse har ledt os frem til en besvarelse af problemformuleringen, som er: Sikrede bygherre sig mod opportunistisk adfærd i partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Vi kom i analysen frem til, at Gentofte Kommune i partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole anvendte fire af redskaberne, som principal-agent teorien opstiller, for at sikre sig mod opportunistisk adfærd. Kommunen anvendte screening til at finde ud af, hvilke tilbudsgivere der var de bedste at samarbejde med. Således fandt kommunen de samarbejdspartnere, som de kunne have mest tillid til, ville arbejde loyalt i overensstemmelse med de fælles målsætninger. Dermed har kommunen mindsket risikoen for fremtidig opportunistisk adfærd, og således lagt fundamentet for et tillidsfuldt samarbejde. Vi kom frem til, at de private parter ved besvarelsen af kommunens udbud anvendte signaling for at vise, at de var attraktive samarbejdspartnere. Anvendelse af signaling kan ikke opfattes som værende svækkende for samarbejdet mellem parterne. Signaling kan lægge fundamentet til åbenhed og tillid mellem parterne, fordi de private parter signalerede troværdighed. Der blev anvendt overvågning på to forskellige måder i projektet. Overvågningen blev udført af henholdsvis parterne i fællesskab og af bygherre. De private parter har ikke haft et negativt billede af overvågningen, og derfor har overvågning ikke haft en negativ indflydelse på samarbejdet og tilliden i mellem partnerne. Overvågningen, der foregik i fællesskab, medførte dialog og åbenhed mellem parterne. Vi kom frem til, at der ikke blev anvendt incitamentkontrakter i partneringet. Derimod fremgik det, at der blev anvendt andre redskaber for at sikre, at de private parter arbejdede i 91

92 overensstemmelse med bygherres interesser. Dette var henholdsvis udarbejdelse af fælles målsætninger og betaling på regning. Disse redskaber har været med til at styrke samarbejdet og tilliden mellem parterne. Vi har vist, at de private parter var opmærksomme på deres omdømme under projektet, og at det havde en generel positiv indvirkning på samarbejdet. Der var også tilfælde, hvor de private parters fokus på deres omdømme har skabt konflikter, men omdømmet havde hovedsageligt en positiv indflydelse på samarbejdet. Omdømmet var i flere tilfælde med til at mindske risikoen for, at de private handlede opportunistisk, som principal-agent teorien forskriver det. Vi kom i analysen frem til, at der ved partneringprojektet var et godt samarbejde mellem partnere med en løbende dialog, hvor problemer og løsninger blev diskuteret, selvom den til tider var hård. Samtidig viste vi, at partneringet hovedsageligt var præget af åbenhed, samt at parterne havde tillid til hinanden. Vi har samtidig vist, at der har eksisteret en række problemer mellem bygherre og de private parter på grund af bygherres særlige status som principal. De private parter har i sidste ende accepteret bygherres status og brugen af den. Det har derfor ikke ødelagt samarbejdet mellem parterne, men af og til har det skabt frustrationer i samarbejdet primært hos totalrådgiveren. Vi kan konkludere, at bygherre anvendte fire af de redskaber principal-agent teorien opstiller til at mindske opportunistisk adfærd. Ligeledes blev fælles målsætninger og betaling på regning anvendt til at sikre mod dette. Det kan derfor konkluderes, at bygherre sikrede sig mod opportunistisk adfærd. Anvendelsen af redskaberne har ikke undermineret samarbejdet, dialogen, åbenheden og tilliden mellem parterne. Der har været en række problematikker, der har udfordret samarbejdet. Alligevel kan det konkluderes at partneringet var baseret på samarbejde, dialog, åbenhed, og tillid. 92

93 5 < Andersen, Heine, Brante, Thomas, & Korsnes, Olav, (2001): Leksikon i sociologi, Universitetsforlaget AS, Oslo, og Akademisk Forlag, København. Arrow, Kenneth. J. (1985), The Economics of Agency, i Pratt, J. W. & Zeckhauser, R. J., Principals and Agents: The Structure of Business (Harvard Business School - Research College, Boston), s Aumann, R.J. (1987): Game Theory i The new palgrave: Dictionary of economics, Vol. 2, red. af Eatwell, John, Milgate, Murray & Newman, Peter, The Macmillian Press Limited. Becker-Christiansen & Hou Olsen (2000): Politikens Danskordbog, 2. udgave, 2. oplag, Politikens Forlag, København. Bregn (red.), Kirsten (1998): Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv, 1. udgave, 2. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Bettignies, Jean-Etienne De & Ross, Thomas W. (2004) & Ross (2004): The Economics of Public-Private Partnership, s , Canadian Public Policy Analyse de politiques, Vol. XXX, No 2. Douma, Sytse & Schreuder, Hein (1992): Economic approaches to organizations, Prentice Hall International, Hertfordshire Eisenhardt, Kathleen (1989): Agency Theory: An Assessment And Review i Academy of Management Review vol. 14, Iss. 1. side Elkjær Larsen, Jens Kristian (2004): Offentlige-private partnerskaber, Revision og regnskabsvæsen, nr. 5, s de Vaus, David (2001): Research design in social research, SAGE Publications, London. Foss, Nicolai & Koch, Carsten (1996): Opportunism, Organizational Economics and the Network Approach, i Scandinavian Journal of Management, vol. 12, nr. 2, s Gilje, Niels & Grimen, Harald (2002): Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi, Hans Reitzels Forlag 93

94 Hodgson, Geoffrey M. (2004): Opportunism is not the only reason why firms exist: Why an explanatory emphasis management strategy, i Industrial an Corporate Change, Volume 13, Number 2, s Ising, Stefan (2004): Nye veje til offentlig-privat samarbejde, i Offentlig Økonomistyring, Børsens Forlag. Koch, Carsten (2004): Trust, Opportunism, Protective Mechanism, and Institutions, i Nielsen, K, (red.): Social Capital, Trust and Networks, Edward Elgar Kvale, Steiner (1997): InterView, 1. udgave, 12. oplag, Hans Reitzels Forlag, København Milgrom, Paul & Roberts, John (1992): Economics, organization & management, Printence-Hall, Inc, Upper saddle River, New Jersey Pedersen, Jan (2000): Hvad er rationalitet?, 1. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg Pedersen, John Storm (2004): Nye Rammer Offentlig opgaveløsning under og efter strukturreformen, 1. udgave, Børsens Forlag, København Pratt, John W. & Zeckhauser, Richard J. (1985): Principals and Agents: An Overview, i Pratt, J. and R. Zeckhauser (eds.) Principals and Agents: The Structure of Business, Boston. s Tvarnø, Christina D. (2003): Partneraftaler mellem offentlige myndigheder og private virksomheder i julebog 2003 fra juridsk institution ved handelshøjskolen i København (s ) Williamson, Oliver E. (1985): The economic institutions of Capitalism, The Free Press, New York Yin, Robert K. (1994): Case study research - Design and methods, SAGE Publications 4 Byggeriets Evalueringscenter (2005): Brug af Partnering i Danmark DØRS (2004): Effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor i Dansk Økonomi, forår 2004, Det Økonomiske Råd, København Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): Offentlig-Private Partnerskaberi Byggeriet 94

95 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2004): Driftspartnerskaber i praksis: Nyt værktøj fra Erhvervs- og Boligstyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsens (2005): OPP-markedet i Danmark Kommunernes Landsforening: Notat om 10 forslag til udvikling af offentlig-privat samarbejde (16 sider) forslag til OPS.doc. Odense Kommune (2004): Rapport om den fremtidige anvendelse af styringsværktøjer i Odense Kommune, Strukturprojekt , Delrapport 2,3 Regeringen (2004): Handlingsplan for offentlig-privat-partenerskaber (OPP), Erhvervsog Økonomiministeriet, København / Samarbejdsaftale 2001: Fra Hellerup Skole, vedlagt som bilag 1 Succeskriterier fra samarbejdsaftalen bilag 3, vedlagt som bilag 2.- /,0 Damsgaard, Peter Boris (2005): Gentofte Rådhus 28. november

96 Dybro, Ulrik (2005): Telefoninterview 30. november 2005 Guldbæk, Jens og Alstrup, Niels (2005): Lyngby 6. december 2005 Mikkelsen, Anker (2005): København 30. november 2005 Olsson, Henrik (2005): Telefoninterview 30. november 2005 /,0 Peter Boris Damsgaard Private parter Jens Guldbæk Anker Mikkelsen 96

97 %, +=>)) = Erhvervs- og boligstyrelsen: Offentlig-Private Partnerskaber i Byggeriet (31 sider) Kommunernes Landsforening: Notat om 10 forslag til udvikling af offentlig-privat samarbejde (16 sider) forslag til OPS.doc. Finansministeriet (2004): Handlingsplan for offentligt-private partnerskaber, (27 sider) Ankestyrelsen (2004): Frit valg i ældreplejen erfaringer fra landets kommuner (1-69)( alysekontoret/udgivelses_publikationer_2004/fritvalg.html) Finansministeriet (2005): Erfaringer med frit valg, side 1-59 ( Keiding, Hans (2003): Fritvalgsordninger, brugerbetaling og klippekort - muligheder og begrænsninger i Kirsten Bregn (red.): Økonomiske incitamenter og markeder - i offentlig organisation og regulering, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (15 sider). Mossin, Axel (2003): Velfærdsordninger og incitamenttankegangen i Kirsten Bregn (red.): Økonomiske incitamenter og markeder - i offentlig organisation og regulering, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (22 sider). Klausen, Kurt Klaudi (2004): Institutionslederen en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner (70 sider). ( + Findes i den ovenstående litteraturliste for projektrapporten. 97