fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere

Transkript

1 Nr fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Bondo kan sende skolelederne i strejke Over skoleledere er medlem af Danmarks Lærerforening og skoleledernes formand sidder i hovedbestyrelsen. Noget absurd rod, siger arbejdsmarkedsforsker. Lockout fortsat. Se følgende links om lockouten: Du finder vejledningen om lockout mv. her LP s råd er, at I altid spørger i MBU eller Moderniseringsstyrelsen, inden I skrider til handling. Tlf. nr. og mail adr. bagerst i vejledningen svarer også søn- og helligdage!!. Paralleller til LP. Følgende artikler handler godt nok om folkeskolen, hvor lederne er medlem af Danmarks Lærerforening, men der er direkte parallelitet til vores område. Her er det etablerede system organiseret på samme måde, her er det bare Uddannelsesforbundet der organiserer både ledere og lærer. Måske en problemstilling I som medlemmer kan tage op over for lederkolleger der endnu ikke er blevet medlem i LP!! (LP) I weekenden rejste der sig et ramaskrig, da Anders Bondo sagde, at skolelærerne skulle lede skolerne. Faktum er, at det gør han allerede. Anders Bondo Christensen er nemlig formand for 98 procent af samtlige skoleledere på landets folkeskoler. De er medlem af Danmarks Lærerforening (DLF), og står på den måde i direkte forbund med deres egne lockoutede ansatte. Noget absurd rod, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der stærkt kritiserer, at skolelederne er medlem hos lærerne. De bør efter min mening marchere ud af Danmarks Lærerforening i samlet flok og have deres egen forening, og skal de være nogen steder, skal de være i en lederorganisation. Det giver klare linjer og skaber ikke mistanke om en loyalitetskonflikt, siger Flemming Ibsen. Det er der også en del af skolelederne, der er enige i. Siden konflikten begyndte har skoleledere meldt sig ud, og flere overvejer at følge efter. Fagforening kan give loyalitetsproblemer Men dermed har de ikke længere noget talerør. Skolelederforeningen er en kreds i Danmarks Lærerforening, og der står 1

2 direkte i vedtægterne, at man skal være medlem af DLF. Sådan har det været siden 2008, hvor en konkurrerende skolelederforening, der stod udenfor lærernes fagforening, blev opslugt. Resultatet er, at talsmanden for Skolederforeningen, Anders Balle, sidder i hovedbestyrelse for Danmarks Lærerforening, hvor Anders Bondo Christensen reelt er hans chef. Det giver efter min mening nogle loyalitetproblemer hos skolelederne, for loyaliteten skal jo ligge hos KL og kommunerne. Skolelederne har arbejdsgiverkasketten på, og det er dem der skal udføre den ledelsesrolle, som er kernepunktet i konflikten mellem lærerne og KL: Mere magt til ledelsen, siger Flemming Ibsen. Konflikten kunne have været sat endnu mere på spidsen. Danmarks Lærerforening kan nemlig vælge at sende skolelederne i strejke, som modsvar på på KLs lockout. Så havde cheferne for skolerne stået med bannere udenfor KLs hovedkvarter. Det kunne Anders Balle godt se ikke fungerede. Jeg bad om i Lærernes Centralorganisation, at skolelederne ikke blev inddraget. Det ville være for provokerende for skolelederne, og virke som en straf, hvis de skulle slæbes ind i en konflikt om lærere og arbejdstid, siger Anders Balle. Bondo: Fælles fagforening er kæmpe fordel Men Andersen Bondo Christensen formanden for både lærerne og skolelederne kan ikke få øje på andet end at den fælles fagforening er en kæmpe fordel. I 90 til 95 procent har lærere og skoleledere fælles interesser. Og skolelederne har store frihedsgrader hos os. De forhandler for eksempel deres egen overenskomst, siger han. Men skolelederforeningens formand siger selv, at skolelederne i den aktuelle konflikt, når det handler om arbejdstid, ikke kan være på andre sider end arbejdsgivernes det vil sige KL, der har smidt lærerne på porten. Jeg tror, at vi får en kraftig diskussion med DLF bagefter, men så må vi tage den 2 derfra. Nu har vi valgt vores egen tredje position. Vi er ikke i lommen på Danmarks Lærerforening, og vi er ikke i lommen på KL. Vi har vores eget tredje ståsted, hvor vi varetager vores egne og skolens interesser, siger Anders Balle. Enigheden ser også ud til at stoppe, når det drejer sig om at fylde strejkekassen efter lockouten. Anders Bondo mener, at skolelederne formentlig skal være med til at fylde kassen, fordi de selv kan få brug for at bruge pengene, hvis de selv bliver lockoutet. Anders Balle mener derimod ikke, at det har været deres konflikt. Det ville være en rendyrket provokation for mange skoleledere, hvis vi skal fylde strejkekassen op igen på grund af en konflikt om lærernes arbejdstid. Køber hovedkvarter for strejkekassen Næste år får skolelederne dog selv glæde af lærernes strejkekasse. De er nemlig på udkik efter et nyt hovedkvarter, og vil købe det med de 20 millioner kroner fra Særlig Fond, i daglig tale strejkekassen, som de lige som andre kredse under DLF kan råde over. Hos arbejdsgiveren i KL ser man ikke noget problem i stort samtlige skoleledere står under modpartens flag Det er organisations- og ytringsfrihed, siger Sine Sunesen, direktør i KL. Hun der peger på, at når man prøver den danske model af, kan man opleve nogle situationer lidt spøjse. Det vigtige er, at skolelederne er bevidste om, hvilken kasket de har på. Der er forskel på, hvad man kan sige som medlem af DLF og på hvordan man kan agere, når man sidder i sin stol som skoleleder, hvor kommunalbestyrelsen kan forlange, at man er 100 procent loyal, siger hun.

3 Blitzlyset afslører Bondo "Men vi vil ikke lade fagforeningens kamp for særvilkår og aftaleret bestemme over indholdet i skolen og forhindre udvikling," skriver KL's formand Erik Nielsen i et debatindlæg bragt i en række regionale medier. Foto: Sif Meincke "Nu har vi fået dokumenteret, at alle DLF's såkaldte imødekommelser og tilbud er rent spin og et skalkeskjul, der skal tilsløre, at lærernes fagforening kæmper for at bevare retten til at bestemme over skolen," skriver KL's formand i et debatindlæg. Af KL s formand Erik Nielsen De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu' skal de da ej - det skal vi da! Med disse ord afslørede lærernes formand Anders Bondo Christensen selv til en lockout fest for lærere, hvad konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening egentligt handler om: nemlig at Danmarks Lærerforening ikke vil opgive sin helt særlige aftaleret til at bestemme over skolen. I forhandlingerne med KL, i sine kampagner og i sine medieoptrædener har Anders Bondo fremstillet det som, at konflikten handler om discountundervisning og mindre forberedelse og har fremført den store konspirationsteori, om at det hele er aftalt spil. Men i weekenden kom Anders Bondo til at afsløre, at Danmarks Lærerforening ikke vil afgive ledelsesretten. Men hvorfor skal lærerne som de eneste offentlige ansatte ikke kunne ledes? Nu forstår jeg dog langt bedre, hvorfor Bondo efter sammenbruddet i Forligsinstitutionen skrev til mig, at en lockout vil have store konsekvenser, fordi lærerne presses tilbage i en lønmodtagerkultur. Dette siger jo alt om, at Bondo har et nedladende syn på andre personalegrupper, som jo trives fint med at blive ledet. Men nu har vi altså fået dokumenteret, at alle Danmarks Lærerforenings såkaldte imødekommelser og tilbud om forberedelsestid og 25 timers undervisning er rent spin og et skalkeskjul, der skal tilsløre, at lærernes fagforening kæmper for at bevare retten til at bestemme over skolen. Faktum er, at Anders Bondo ikke har givet sig en millimeter i forhandlingerne. Ingen af modellerne fra Danmarks Lærerforening vil bidrage til at modernisere arbejdet i folkeskolen og give mere undervisning til eleverne, som KL ønsker. Til gengæld bidrager alle modellerne til at fastholde fagforeningens ret til at bestemme over lærernes arbejdstid. Bondo ikke kæmper ikke for børnene. Han kæmper for sine fagforeningsrettigheder og retten til at bestemme. KL kæmper for, at skolen være bedre for alle børn. Vi vil gerne indføre en moderne ledelse på landets skoler præcis som vi har det på alle de andre kommunale arbejdspladser hvor lederen i dialog med medarbejderne tilrettelægger arbejdet. I konfliktens hede har mange glemt, hvad dette handler om: At folkeskolen skal udvikles. KL mener, der skal være flere timer i basale fag, efter at der i mange år er skåret ned på timetallet. Men ikke mindst skal der være plads til, at skolen kan udvikle sig, så den udfordrer, motiverer og rummer flere elever end i dag. Både de skoletrætte drenge, de dygtige piger og de kreative, diskussionslystne teenagere skal have en bedre skole, som giver dem mod og lyst til videre liv. Det handler vores alle sammen folkeskole om. Lige nu kæmper Danmarks Lærerforening for at bevare nogle særrettigheder, som ingen andre på det danske arbejdsmarked har. Og Bondo slog i weekenden hovedet på sømmet: lærerne vil ikke ledes. Men vi vil ikke lade fagforeningens kamp for særvilkår og aftaleret bestemme over indholdet i skolen og forhindre udvikling. 3

4 Hvis KL vinder slaget om lærernes arbejdstid, får skolelederne et stort problem. Mange af dem vil eller evner ikke at lede, mener flere eksperter. Konflikten om lærernes arbejdstid kan koste hver tredje skoleleder jobbet. Det vurderer ekspert. Enten fordi de selv vil trække stikket, eller fordi de bliver fyret på grund af manglende lederevner. Der er ingen tvivl. Hvis KL vinder det her, så stiller det fundamentalt anderledes krav til at være skoleleder. Når vi er nået fire år frem, så vil du formentlig se, at en tredjedel af alle Danmarks skoleledere vil være udskiftet, siger Niels Egelund, professor i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet. KLs arbejdstidsaftale lægger op til, at skolelederne i langt højere grad træder i karakter som chefer. Eksempelvis ved at indføre forskellig forberedelsestid for forskellige lærere på skolen. Den opgave vil mange skoleledere ifølge Egelund få svært ved at løfte. Helt ærligt har jeg svært ved at se, at det er andet end et mindretal af Danmarks skoleledere, der vil formå at sige, at du der, der har været matematiklærer i 35 år, du behøver ikke at have så meget forberedelse som ham, der lige er startet, siger Niels Egelund. Tillidsmandens nikkedukke Han kalder arbejdstidsaftalen for et first step. Hvis KL får den igennem, skal skolelederne rette ind. En pæn del vil sige farvel og tak eller få et vink med en vognstang fra deres skolechef, siger Egelund. Det er klart, at hvis en leder ikke vil tage de nye ansvarsområder på sig og siger business as usual, så vil hans skolechef 4 spørge: Er du tillidsmandens nikkedukke eller er du leder? Det samme vil kommunalbestyrelser, der har blå flertal, siger Niels Egelund. Noget af ledelsesproblemet handler ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen om, at næsten alle skoleledere er medlem af Danmarks Lærerforening. Skolelederforeningen er nemlig en kreds under Danmarks Lærerforening, og lederne har dermed reelt Anders Bondo Christensen som formand. Flemming Ibsen mener, at skolelederne står med et ben hos lærerne og et hos KL: Det svækker ledelsen. KL kan få et kæmpe problem med de ledere bagefter, hvis de ikke vil lede." Han mener, at tillidsmanden på mange skoler har en enorm magt. Lærerne vil gerne tage magten Problemet med ledelse i folkeskolen kender Grethe Andersen, der er skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg og sidder i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen under Undervisningsministeriet Jeg går grundlæggende ind for samarbejde og dialog, men der skal ikke være tvivl om, at det er mig, der har det ansvar for at lede. Det skal hverken tillidsmanden eller Aalborg Lærerkreds. Det vil de ellers gerne og har gjort det i årevis, siger Grethe Andersen. Hun mener, der over mange år er sket et skred i synet på ledelse, både fra politikere og internt i skolen. Mange skoler er i dag ledet af utroligt dygtige skoleledere. Men der er også mange ledere, der har haft svært ved at slippe traditioner og vaner og stadig er socialiseret ind en forståelse af, at man er en slags førstemand blandt ligemænd," siger hun. Lejf Moos er lektor ved Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Univesitet og har forsket i skoleledelse. Han mener at Niels Egelund har en pointe i, at mange leder kan være skiftet ud om få år. Hvis KL får deres version i gennem, er jeg er ret sikker på, at mange skoleledere vil opleve, at det at være skoleleder er noget helt andet end det, de søgte ind på og fik stillingen på. Derfor vil de måske ikke være

5 motiverede til at køre videre. Mange vil i hvert fald ikke være uddannet til det, siger Lejf Moos. Kan blive sjovere at være skoleleder Lejf Moos peger på, at den uddannelse, som skolelederne skal tage, ikke ruster dem til de særlige udfordringer de vil få. Jeg kunne godt have en fornemmelse af, at det er en del, der vil opleve, at de ikke er kompetente til den nye rolle, Lejf Moos. Men Michael Axelsen mener ikke, det behøver at gå så galt. Han er chefkonsulent KLEO under UCC professionshøjskolen og arbejder med ledelse i folkeskolen. Der er et behov for at sætte fokus på folkeskolens kerneopgaver, siger Mikael Axelsen. Det er at skabe læring og udvikling for børn og unge. Hvis skolelederen formår at bruge arbejdstidstilrettelæggelsen til at understøtte kerneopgaven, så tror jeg, at det vil være sjovere at være skoleleder. Så vil der ikke være den flugt, som det bliver antydet, at der kunne blive, siger Michael Axelsen med henvisning til Niels Egelund. Balle: Skoleledere skal ikke fordele timer og minutter Anders Balle, der er formand for de skoleledere under Danmarks Lærerforening. Han mener ikke, at lederne vil have et problem med at tage den rolle, der ligger i en ny arbejdstidsaftale. Det bliver fremstillet, som om vi nu skal til at sidde og detailstyre alle lærerne og deres forberedelsestid. Det er ikke min opfattelse, og det ville være helt vanvittigt. Vi skal lave moderne ledelse, og medarbejderne skal i den grad have og tage ansvar, siger Anders Balle. Han siger, at skolelederne i højere grad skal lede team af lærere, der i høj grad selv skal fordele arbejdsopgaverne mellem sig og vurdere, hvor behovet er størst, så skolen kan bruge bemandingen bedst muligt. Vi har meget kompetente, professionelle og ikke mindst selvstændige lærere, der sagtens kan finde ud af at vurdere, hvor arbejdskraften er bedst brugt, og deres indsats giver mest mening, siger Anders Balle. 5 I weekenden skabte lærernes formand Anders Bondo Christens stor røre med udtalelsen om, at lærerne skal lede arbejdet i skolerne. Det er ikke helt forkert, mener Anders Balle: Nej, på sin vis ikke. Det gør de jo også i høj grad i dag. De leder selv klasserummet og over for forældrene. De leder selv, men de skal jo ikke lede opad. Altså: skolelederen skal lede og fordele arbejdsopgaver, ikke fordele timer og minutter. Men der skal ikke være nogen tvivl om at skolelederen har ledelsesretten, pligten og afgørelsen. Der tager Anders Bondo fejl, siger Anders Balle.

6 Temadag om personalejura LP arrangerer en temadag om personalejura, den 16/5-13 kl til (forud for foreningens generalforsamling) på Odense Produktions-Højskole. Dagens program: Ankomst og kaffe, brød mv A. Ansættelse af medarbejdere - Regler og bestemmelser i forbindelse med ansættelser - Ansættelsesbeviser - Ansættelse på prøve - Midlertidig ansættelse - Tids- og/eller opgavebegrænset ansættelse B. Under ansættelsen - Arbejdstid - Håndtering af uregelmæssigheder - Samarbejde med tillidsmanden - Sygdom regler for sygefravær - Ferieregler Frokost Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig, på mail til formand Aage Langeland: al@produktionsskoleledere.dk senest den 8/5-13. Generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Landsforeningen af Produktionsskoleledere torsdag den 16. maj 2013, kl på Odense Produktions- Højskole, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Regnskab. 5. Indkomne forslag. 6. Fastsættelse af kontingent på baggrund af driftsoverslag. 7. Valg. 8. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 2. maj P.b.v. Aage Langeland Formand LP C. Ansættelsens ophør - Opsigelse fra den ansattes side - Gensidig fratrædelsesaftale - Opsigelse fra skolens side a. med begrundelse i skolens forhold b. med begrundelse i den ansattes forhold - Partshøring - Forhold omkring fritstilling - Bortvisning v/ Søren Ole Nielsen, advokat DAHL, advokatfirma, Herning Afslutning, derefter generalforsamling LP afholder omkostningerne til temadagen. 6

7 LP s bestyrelse: Aage Langeland, formand Gravlevvej 16 B, 9520 Skørping Tlf. direkte: Mobil: Mailadresse: al@produktionsskoleledere.dk Arne Pallisborg, kasserer Odense Produktionshøjskole Elsesminde Tlf. direkte: Mobil: Mailadresse: ap@elsesminde.dk H.C. Mouritsen, næstformand Horsens Udviklings og Produktionshøjskole Tlf. direkte: (mobil) Mailadresse: hcm@hups.dk Susanne Talbot Lille Vildmose Produktionsskole Tlf Mailadresse: administration@kongbrod.dk Jesper Lübbert, sekretær Produktionsskole Nordsjællands Uddannelsescenter Tlf: Mailadresse: jl@pnuc.dk Tupaarnaq Lennert, suppleant Kalundborgegnens Produktionsskole Tlf.: Niels Brøgger Jensen, suppleant Solrød Produktionsskole Tlf. skole Mailadresse: niels@solrodproduktionsskole.dk Sundhedsforsikring LP har aftalt en billig sundhedsforsikring med Tryg Forsikring for foreningens medlemmer og deres familier. Al materiale herunder tilmeldelsesskemaer kan findes på LP`s hjemmeside: Løntjek og lønstatistik. Tilbuddet om et løn tjek står stadig ved magt. Ring til formanden for at lave en aftale om et besøg, eller en aftale om at få tilsendt foreningens lønstatistik. Medlem af LP Ønsker du at blive medlem af LP, kan det ske ved at henvende sig til formanden eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside, og der udfylde indmeldelsesblanketten. Faglig hjælp Medlemmer der har brug for hjælp i deres egenskab af arbejdsgiver, yder foreningen også en vis grad at service. Vi har i bestyrelsen besluttet at arbejde ud fra følgende procedure: 1. Henvendelse til foreningen, gerne i god tid, for at få de første råd. Henvendelsen skal ske til formand eller kasserer. 2. Henvendelse til Undervisningsministeriets Kontor for koncernjura. Her vil man ligeledes kunne få råd og vejledning 3. Henvendelse til advokatkontor, anbefalet af LP. LP har udvalgt 3 advokatkontorer, som vi kan anbefale skolerne at bruge, hvis sagen går i hårdknude. Se i øvrigt foreningens hjemmeside Administrativt Lederkursus Nyt forløb (hold III) er startet den 28/8-12 Også mulighed for at tilmelde sig enkeltmoduler. Tilmeldinger til hold IV, kan ske løbende. Starttidspunkt fastsættes når der er tilmeldte nok! Tilmelding på hjemmesiden Det får du som medlem i LP. Hjælp, råd og vejledning i forbindelse med dine løn- og ansættelsesforhold Vejledning og hjælp i lønforhandlinger Råd og vejledning i jobbet som arbejdsgiver(arbejdsgiverservicering) Kurser sammen med andre ledere En organisation uden lærerindflydelse Adgang til en billig sundhedsforsikring Møder: 16/5-13 Generalforsamling og temadag i Odense 27/6-13 Bestyrelsesmøde Gravlev 04/9-13 Medlemsmøde- Hovedstadsområdet 18/9-13 Medlemsmøde-Trekantsområdet 8/10-13 Medlemsmøde- Nord-Midtjylland 7

8 Udklip. Hvorfor lockout af produktionsskoler? Nordjyske Stiftstidende, sektion 1, side 20 (390 ord) KONSEKVENSER: Som tillidsrepræsentant på Aalborg Produktionsskole undres jeg efter to uges lockout stadig over, at Moderniseringsstyrelsen har bestemt denne form for løsning frem for forhandling af vores arbejdstidsaftale. Produktionsskolerne er organiseret under Uddannelsesforbundet, og er sammen med mange andre fagområder lockoutet.... Produktionsskolernes elever er: Unge mellem 16 og 25 år.... Unge der gennem UU har fået en målgruppevurdering, der gør dem berettiget til at gå på produktionsskole Unge der ønske at deltage i en produktion på et af skolens værksteder Unge der søger produktionsskolen : Er uafklarede i forhold til uddannelse. Af Susanne Pendlmayr Milmosevej 9, 9510 Arden Århus Produktionsskole: Få os ud af konflikten nu JP Aarhus»Helt forkert.... På landsplan har landets produktionsskoler rejst den samme kritik.»det er helt grotesk,«har Gert Møller, næstformand for Produktionsskoleforeningen tidligere udtalt til DR.... Claus Bentsen, forstander, Århus Produktionsskole. Produktionsskoler gidsler i lærer-konflikt Focus Ikast-Brande SKOLE Kommunens Produktionsskole -ProMidt - er pt. også ramt af lockout.... -Efter min mening er det helt forkert at produktionsskolerne er med i lockouten, som jo i store træk handler om en arbejdstidsaftale, der bestemmer, hvor meget tid lærerne skal bruge på henholdsvis undervisning og forberedelse. -Arbejdstidsaftalen med lærerne på produktionsskolerne er på 37 timer om ugen på skolen, hvoraf de underviser i minimum 30 timer og op til 33 timer.... Det er helt grotesk, at Finansministeriet ikke har været i stand til at friholde produktionsskolerne. Vi holder af hverdagen på Slagelse Produktionsskole Sjællandske DEBAT: Med tanke på Dan Turélls hyldest til hverdagen kan vi konstatere, at det nu er snart tre uger siden, vi har haft en hverdag på skolen.... På Slagelse Produktionsskole er deltagerne 31,5 timer pr. uge. Så det giver ingen menig at ramme produktionsskoler i det ganske land, når aftalen på dette område lever op til ønsket om mange undervisningstimer.... Vi ønsker hverdagen tilbage på Slagelse Produktionsskole.. Af MAJA KONGE Forstander Slagelse Produktionsskole Produktionsskolerne er en del af løsningen Altinget.dk/Uddannelse DEBAT: Produktionsskoleforeningen roser regeringen for kontanthjælpsreformen.... Af Gert Møller. Forstander på Korsør Produktionsskole og næstformand i Produktionsskoleforeningen Jeg vil gerne rose regeringen.... Hvis det skal give mening 8 at bruge os som en del af løsningen, må vi først og fremmest have slået fast via lovgivningen, at når en ung er elev på en produktionsskole, så er den unge i gang med en ungdomsuddannelse!... Fælles kræfter på løsninger. Dermed ikke sagt at produktionsskolerne er den eneste løsning fisk undgår lockout-død: Lærer sætter dem fri Ritzaus Bureau København, lørdaglockouten betyder livsfare for fisk på fynsk produktionsskole Men det er meget, meget surrealistisk for os at opleve, at man har valgt fra Moderniseringsstyrelsens side at lockoute alle produktionsskoler, på trods af, at stort set alle skolernes elever er sårbare unge, siger hun. - Når man vælger at søge om undtagelse fra konflikten, så er det på grund af nogle fisk og ikke på grund af de unge mennesker, som får problemer på grund af lockouten.... For nogen vil det betyde, at de bliver evigt fortabt i det sociale system, siger hun. /ritzau/ Debat: Misbrug af den danske model Jyllands-Posten Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i konflikten mellem skolelærerne.... Vi lærere fra Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening er blevet lockoutet af henholdsvis stat og kommune efter nogle meget besynderlige forhandlinger, der har båret præg af ultimative krav fra arbejdsgivernes side helt fra begyndelsen. Det viser sig nu, efter oplysninger i pressen, at hovedforhandleren fra statens side kan øjne en stor personlig økonomisk gevinst, hvis han får arbejdsgivernes planer gennemtrumfet.... Med den troværdighed (eller mangel på samme) ville Corydon og co. ikke overleve længe i mit job som produktionsskolelærer. Af Lars Bang Pedersen lockoutet produktions-skolelærer medlem af Uddannelsesforbundet Solsorten 8, Videbæk Hvem vil man ramme? Midtjyllands Avis Sårbare unge lider under den verserende konflikt og fratages deres mulighed for at gøre sig uddannelsesparate.... Det er i disse uger vilkåret for de af mine kollegaer der ikke er lockoutet. Jeg frygter for de langsigtede konsekvenser for hele vores personalegruppe. Produktionshøjskolens ansatte har allerede arbejdstidsaftaler, der ligner dem KL ønsker for lærerne. Af Marie Halberstadt Nørgaard Vejleder på Silkeborg Produktionshøjskole Debat: Lockout uden formål Information Produktionsskolernes arbejdstidsregler ligner meget dem, som arbejdsgiverne ønsker på de andre undervisningsområder omfattet af konflikten, og de er skræddersyet til skoleformen, da eleverne går i skole ca. 30 timer om ugen. Det er derfor rent principrytteri, at produktionsskolerne er med i lockouten. Det skyldes kun, at Uddannelsesforbundet - en fagforening under Lærernes Centralorganisation - har aftaleretten på

9 produktionsskoleområdet.... Produktionsskolernes målgruppe er unge, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, eller som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at begynde på en ungdomsuddannelse. Af Henrik Køber, Hellerup Skolebørn udfordres under lockout Haderslev Ugeavis SKOLE: Hvis der stadig er lockout tirsdag den 30. april, åbner Haderslev Produktionsskole dørene fra kl for skoleelever i klasse, der kunne tænke sig en anderledes dag med praktiske udfordringer. Produktionsskolen kan tilbyde forskellige aktiviteter både udendørs og indendørs, og det er både de praktiske og de kreative talenter, der kommer i brug.... Der er entre til arrangementet. Entreen dækker snobrød og diverse småproduktioner, som kan tages med hjem. pcb. Lockout Haderslev Ugeavis KONFLIKT: Jeg må bekymret erkende, at social ansvarlighed er svær at få øje på i denne lockout af bl. a. lærere og vejledere tilknyttet folkeskolen, ungdomsskolen og produktionsskolerne.... Disse børn og unge er nu frataget deres tilknytning til den trygge relationsbase de har i deres folkeskole, ungdomsskole eller produktionsskole, hvilket jeg er overbevist om kan få fatale konsekvenser.... Jeg er bekymret for, at de sårbare og udsatte børn og unge vil søge tilbage til normløse og ustabile miljøer, de tidligere har haft tilknytning til.... Godt ramt!. Af HANNE PEDERSEN Sønder Ottinggade 2 B, 1. tv, Haderslev Produktionsskolevejleder, lockoutet medlem af Uddannelsesforbundet Aage Langelan