Normaliseringen og lærerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Normaliseringen og lærerne"

Transkript

1 Normaliseringen og lærerne Lærerforeningens ageren i normaliseringens periode Af fhv. skoleinspektør Lasse Rydberg En bog til afslutning For 25 år siden udgav det, der dengang hed Åndssvageforsorgens Lærerforening en bog med historiske artikler og kildeskrifter om åndssvageskolens 125-årige historie og dens forhistorie. Udgivelsen skulle markere afslutningen for lærerforeningens virke ved nedlæggelsen af Åndssvageforsorgen med udlægning af dens institutioner og aktiviteter til amterne. Bogen udkom 25 år efter at forsorgsloven blev vedtaget, og store dele af bogen er viet til, hvad der var sket i disse 25 år. Bogen er lærernes historie om deres virke i normaliseringens periode, som man ofte kalder perioden fra forsorgslovens vedtagelse til udlægningen af særforsorgen. Bogens bidragsydere er med en enkelt undtagelse alle lærere, fire af dem tidligere formænd for Åndssvageforsorgens Læreforening, et par er embedsmænd og de resterende aktive i lærerforeningen og i udgivelse af dens blad S.Å. Pædagogen. Det kan derfor være interessant at undersøge, hvor meget man i disse tekster beskæftiger sig med forsorgsloven og dens formål at give de åndssvage en tilværelse så nær det normale som muligt, et princip der siden kom til at hedde normalisering. Og interessant er det at konstatere, at begrebet normalisering, som noget man forholder sig til konkret, stort set er fraværende. Kun nogle få steder i bogen støder man på begrebet normalisering, og ikke så mærkeligt er det i en af Bank-Mikkelsens tekster. 85

2 Fraværet af normalisering Det er 25 år siden disse tekster blev forfattet, og forklaringen på, at man ikke konkret forholder sig til normaliseringsbegrebet, er, at det først senere i forbindelse med et ønske om at se på Bank-Mikkelsens betydning og sætte ham ind i historien synes indlysende at forstå perioden som den, hvor normaliseringen blev dagsordenen. Forsorgsloven kunne nu også ses som et skridt på vej mod udlægningen af åndssvageforsorgen. Perioden havde sin egen røde tråd. Normaliseringstanken var provokerende for mange, der arbejde med udviklingshæmmede, og læser man tekster, der handler om udviklingshæmmedes liv på døgninstitutioner, ser man en modstand af normaliseringen. Man forstod den enten ikke, eller også følte man sig truet i sin praksis og på sit job. For normalisering var at leve så nær det normale som muligt, at bo hjemme, få ret til undervisning som andre derfor skulle forsorgen sørge for, at børnene kunne bo hjemme og komme i skole og få undervisning (Bank-Mikkelsen). Når normaliseringen som konkret begreb fylder så lidt hos lærerstanden, skyldes det formodentlig, at lærerne i deres forsøg på at formulere et undervisningsbegreb og udvikle et skolevæsen var i samklang med forsorgsloven og med embedsværket (først Hovedkontoret, siden Socialstyrelsen). Men også samtidig hermed blev undervisningen af åndssvage børn et af de første og mest markante tiltag for at opfylde forsorgslovens intensioner. I de 25 år fra forsorgslovens vedtagelse til udlægningen etableres der og udbygges et skolevæsen. Normaliseringen og kampen om undervisningen Allerede under forberedelserne til forsorgsloven og efterfølgende under den faglige og politiske debat stod det klart for nogle, at undervisningen af åndssvage børn burde varetages af folkeskolen. Selv under folketingsdebatten i forbindelse med vedtagelse af forsorgsloven blev der stillet forslag om at overføre undervisningen af åndssvage børn til Undervisningsministeriet. Der var imidlertid ikke politisk vilje til det, og Bank-Mikkelsen skriver, at man i Socialministeriet ønskede at beholde området, og at man i Undervisningsministeriet egentlig ikke var interesseret i denne opgave. 86

3 Normaliseringsstrategien var med forsorgsloven, med dens indførelse af undervisnings/oplæringspligt, blevet særdeles tydeliggjort fra starten, når det drejede sig om børn og deres undervisning, men også når det gjaldt deres bolig, for undervisningens rammer havde hidtil knyttet skole og bolig sammen. Tidligere havde kun de bedst udviklede af åndssvage modtaget egentligt skoletilbud, og det på en af de tre kostskoler forsorgen omfattede. Med udmøntning af forsorgsloven var der to strategier: Dels skulle flere have tilbudt undervisning, og dels skulle undervisningen ske på eksternatskoler, eleverne skulle bo hjemme. I årene fra forsorgslovens vedtagelse og med særlig fart fra 1965 bygges der skoler over hele landet, bl.a. 33 montageskoler kaldet De grønne Skoler. Hele dette skolevæsen byggede på normaliseringens grundlag, og der var vel næppe brug for at reflektere over begrebet. Det kom til at handle om at finde strategier til at komme videre. Normaliseringens strategi er integrering Hvor lidt begrebet normalisering fylder i ovennævnte bog, desto mere omtales integrering. Begrebet integrering er ikke entydigt, det udtrykker en forventning og en drøm, der ikke kun handler om, hvor man er, men også om det, man gør. Med udbygning af et så hurtigt voksende skolevæsen, ansættes der mange lærere i disse år, og Åndssvageforsorgens Lærerforening oplever, at man fra at kunne mødes alle medlemmer i gymnastiksalen på Gl. Bakkehus er 925 medlemmer ved foreningens nedlæggelse. For disse lærere var normaliseringen på en måde realiseret ved etablering af eksterne skoler beliggende, så eleverne kunne bo hjemme. Skolerne var en del af lokalmiljøet, og åndssvage blev en del af gadebilledet. Men lærerne overtog skolerne, hvor der ikke blev dikteret et formål, en stofmængde (læseplaner), en intern struktur (organisation af skolen) eller en undervisning. Skolen var et led i den sociale service og fungerede snarere på dennes økonomiske og sociale præmisser end på dens evt. pædagogiske (Liebe-Lindgreen). 87

4 I dette felt, hvor det blev lærernes skole, blev en konsekvens af normaliseringen, at der skulle ske en integrering. I sidste ende væk fra forsorgen, men undervejs med det mål at sikre eleverne en ret til at være underlagt en skole med mål, læseplaner og anstændige rammer. Men også at give alle en ret til undervisning, integration af et menneskesyn, der gør alle til mennesker med evner, der kan udvikles, mennesker som kan udvikle sig og træde ind som boger i samfundet. Opbrud og menneskesyn Forsorgslovens vedtagelse med dens begyndende ændrede syn på åndssvage kan ses som en følge at de opbrud, samfundet blev præget af fra 50erne og ind i 60erne. Man forlod en slags iværksætter kultur, hvor rammer og regler havde betydning for livet, hvor synet på mennesket var præget af, at det havde behov for opsyn og kontrol. Det erstattes af et opbrud, hvor der danner sig nye kulturelle virkeligheder, der kommer til ikke kun at præge erhvervslivet, men hele livet; familien og offentlige institutioner. Udbygningen af eksternatskoler i disse år, uden klare mål og indhold, passer på en måde til det nye opbrud. Lærerne agerer i et rum med en stor frihed, hvor de må finde frem til at definere, hvad skolen er. Når man ikke bare skelede til folkeskolen, skyldtes det, at også den var præget af opbrud på flere områder, der satte den under en kritik, der grundlæggende berørte forholdet mellem læreren og eleven. Det samme forhold var også gældende i åndssvageskolen. Eleven var ikke bare en med et handicap, en person med en diagnose, det var et menneske som alle andre, det var lærerens opgave at sikre denne menneskeretslighed. Diagnosen kunne ikke udskille et menneske fra at være menneske, hvad var det så? Man ændrede syn på åndssvage, det var ikke en basistilstand men formodentlig et symptom, ord der indgik i titlen i en af de bøger der udkom i perioden. Engagement, frihed til at eksperimenterer, mulighed for hurtigt at inddrage nye ideer, betød, at undervisningen som mål egentlig havde en drøm om at normalisere, i ordets grundlæggende betydning. 88

5 Alle kan undervises skole til alle Normalisering var således også at afkategorisere, befri de handicappede fra diagnosens betydning for hvordan vi oplevede dem, og hvordan vi brugte forestillingen om diagnosens betydning i vores måde at agere på i samspillet. Ligesom der skete en ændring af lærer / elev forholdet i folkeskolen, ønskede man, at en ændret holdning ville give den åndssvage nye muligheder. Tog vi dem bort fra anstaltens sovesale, ud af spændetrøjen, som det skete ved en aktion Sommerakademi, hvor man i en sommerferie ved frivillig pædagogisk arbejdskraft underviste anstaltens Rødbygårds svageste børn, så fik de nye kompetencer. Et eksempel på, at det ikke var mangel på anvendelige metoder, der forhindrede, at alle børn bliver underviselige. En konsekvens af forsorgsloven og hermed normaliseringen blev, at lovens krav om undervisnings- og oplæringspligt ikke kun omfatter dem, der synes at være underviselige. Begrebet uunderviselig, der knyttede sig til en meget stor del af dem, der var anbragt under Åndssvageforsorgen, var absurd og blev forstået som en diagnose, der fratog dem en ret til undervisning, ja selv en mulighed for dog at få lov til at mødes med en anden virkelighed end den, de levede under. Forsiden af S.Å. Pædagogen (lærerforeningens blad) viste midt i dette opgør om, hvem skolen var til for, ikke et billede (som sædvanligt) men følgende tekst over hele siden Alle er underviselige Alle har ret til undervisning Det handlede om, at skolen var til for alle, og at ingen kunne udskilles på grund af deres handicap. Uanset handicap var alle underviselige, og det var lærernes opgave at dokumentere det. Kunne man ikke løse en konkret undervisningsopgave, så måtte man eksperimentere, udvikle ny metoder. 89

6 Forsiden på S.Å. Pædagogen var om end ikke et startskud, så dog et skud for den proces, der var en konsekvens af ændrede syn på åndssvage. Nemlig etablering af skole for de svageste, træningsskoler blev de kaldt. Kampen kom ikke til at stå, om der skulle etableres undervisning, men om hvem der skulle varetage undervisningen. Man havde ved etablering af den første skole for børn, der ikke kunne optages i en eksternatskole (Beskæftigelsesskolen på H.C. Ørstedsvej) hovedsalig ansat børnehave- og fritidspædagoger til at varetage optræning m.m. Kun enkelte lærere var ansat til at undervise de elever, som synes på nogen måde at være modtagelig for undervisning. Det var synet på den åndssvage, som gjorde, at man så undervisningen som en pædagogisk social foranstaltning med oplæring som indholdet. I virkeligheden var det opfattelsen af, hvad det at være underviselig er, der var medvirkende til træningsskolens indretning og bemanding. Nok vandt lærerne en kamp om at få alle i skole, men de så sig som tabere, da andre faggrupper i forsorgen ville med deres børn ind i skolen. Denne kamp om normaliseringen og de mange problemer, man stødte på, når det vedrørte undervisning, og hvad underviselighed var for en størrelse, førte til noget helt nyt indenfor specialundervisningen, nemlig forståelsen af et ændret undervisningsbegreb og i tråd hermed efterfølgende til udvikling af individuelle undervisningsplaner. Undervisningsbegrebet og læseplaner At være underviselig havde i hele Åndssvageforsorgens lange historie knyttet sig til, om man kunne opfylde folkeskolens læseplan. Om end ikke i samme takt, så dog langs ad vejen lære at læse til husbehov og måske regne så meget, at man ikke blev snydt, når man handlede. Derfor var der frem til forsorgslovens vedtagelse kun ganske få skoler, hvoraf tre var kostskoler, og hvor hver især havde en lang historie. De første to eksternatskoler var opstået i storbyer først i Århus siden på Frederiksberg. Med udbygning af et skolevæsen, der dækkede hele landet, kom stadig flere i undervisning, også mange man dengang ikke mente kunne lære at læse og regne. Man var på mange måder ikke i tvivl 90

7 om, hvad skolens indhold kunne og skulle være for dem, der var der, men skulle det kræve mindre indsigt i undervisning (didaktik og metodik m.m.) at lære dem at kommunikere, at klare grundlæggende færdigheder, at handle selvstændigt m.m. alle elementer i skolens arbejde med at skabe læseplaner. Det lykkedes at løsrive undervisningsbegrebet fra folkeskolens læseplaner, men det betød, at man måtte knytte undervisningsbegrebet til en anden læseplan, der begrundede, at der var tale om undervisning. Læseplanen havde som et grundlag ikke kun at meddele, hvad eleven skulle arbejde med og lære, men også medvirke til, at man kunne kontrollere, om eleven levede op til planens mål, det var jo det, der havde holdt åndssvage udenfor undervisning, at de ikke kunne leve op til læseplanen. Det var derfor vigtigt, at der blev udviklet en plan, der først og fremmest kunne dokumentere, at der var god grund til, at eleven fik undervisning, at det kunne dokumenteres, at vedkommende fik nye kompetencer. Dette kunne kun ske ved at se på den enkelte elev, at skabe en læseplan for vedkommende som også rummede overvejelser om didaktik, metode, materialer, rammer m.m. Hermed blev planen ikke kun en læseplan, men en undervisningsplan der var individuel. Det interessante var, at der var stor enighed om at udvikle denne praksis mellem forvaltning og lærerorganisation, ja hos lærere og ledere på de enkelte skoler. Selv om den individuelle undervisningsplan stillede nye krav til den enkelte lærer, blev det oplevet, som denne specialskoleform fik sat en dagsorden, der fik betydning ud over dens egne rammer. På mange måder fik den eksperimenterende proces i åndssvageskolerne en betydning for tiltag, der senere kom til at præge lovgivningen for folkeskolen. Lærerne og deres forening Når man skal se på lærergruppens rolle i normaliseringens periode, så spiller lærerforeningen en vigtig rolle, og det gør den formodentlig, fordi den startede som et fagligt forum og fortsatte som en faglig forening. Nok var den optaget af medlemmernes faglige og økonomiske interesser, og siden blev den også en fagforening, men 91

8 det pædagogisk faglige var helt frem til udlægningen en meget vigtig del af foreningens samlede aktivitet. Lærerne tilsluttede sig aldrig den organisation, der havde forhandlingsretten, Åndssvageforsorgens Personaleforbund. Det skyldtes ikke manglen på vilje til at samarbejde. Vi ønskede at være en integreret gruppe i Åndssvageforsorgen, men med et nogenlunde afgrænset arbejdsområde, og vi ønskede som alle andre grupper muligheder for udbygning af faglige kvalifikationer, men også bevarelse af en rimelig lønstatus. Som konsekvens heraf har lærerne sluttet sig sammen i en lærerforening med følgende formålsparagraf: a. Udviklings af Åndssvageforsorgens pædagogiske arbejde b. Varetagelse af medlemmerne faglige og økonomiske interesser (Stenbæk Jensen) Åndssvageforsorgens Lærerforening var som forening dybt optaget af at medvirke til, at forsorgsloven blev opfyldt og ikke mindst at medvirke til at presse på for at få normaliseringen omsat til konkrete tiltag. Bag den udvikling, der er beskrevet her, stod lærerforeningen. Foreningen omfattede ikke kun lærere, men også skoleledere og undervisningsledere (overordnet leder for undervisningen i et forsorgscenter). Der var et meget nært samspil mellem disse parter, der alle var repræsenteret i foreningens ledende organer. Lærerforeningen var forummet for en bred pædagogisk debat. Forvaltningen med dens ledende pædagogiske medarbejdere var meget ofte forud for, hvad der skete på gulvplan, og de satte meget ofte dagsordenen. At det lykkedes skyldes, at der var en enighed til stede mellem forvaltning og forening og mellem foreningens medlemmer (lærere og ledelse). Enigheden skal ses i, at lærerforeningens kamp egentlig først og fremmest handlede om skolens udbygning og udvikling, også som grundlag for medlemmernes faglige og økonomiske status. Man måtte medvirke til at give skolen og dens lærere en berettigelse og betydning. Det ses, at foreningen i hele perioden bakker nytænkning og pædagogiske initiativer op. Åndssvageforsorgens lærerforenings faglige virke og betydning for, hvad der sker i perioden, kan ses af de initiativer den tager for at formidle, uddanne og udvikle. 92

9 Tidsskrift, uddannelse og forlag S.Å. PÆDAGOGEN Lærerforeningens oprindelige lille fagblad S.Å. Pædagogen bliver fra begyndelsen af tresserne indtil det fusionerer med bladet Hjælpeskolen og bliver til Specialpædagogik et fagligt tidsskrift med en relativ høj faglig kvalitet. Bladet, der udkom i et stadig stigende antal årlige udgivelser, har spillet en betydningsfuld rolle som talerør og debatforum for en ny og supplerende aktivitetsform ved Åndssvageforsorgen. (Jørgen Hansen). Bladet har formodentlig medvirket til, at foreningen og dens medlemmer har fået styrket deres faglige identitet. Næsten alle pædagogiske tiltag, nye ideer, undervisningsovervejelser, handicappedes levevilkår, synet på dem m.m. blev gjort til genstand for artikler, og mange emner endda til temanumre. Det var på en måde et magtfuldt tidsskrift en så lille forening kunne producere og bevare igennem hele den omtalte periode. Selv om Åndssvageforsorgen havde sit eget blad, der blev udsendt til alle medarbejdere, så blev S.Å. Pædagogen det blad, som forvaltningens undervisningsafdeling spillede sammen med. METODIKKURSERNE En anden af foreningen aktiviteter var metodikkurserne. Det var korte kurser med koncentreret indhold, der knyttede sig til skolernes fagområde og med erfarne lærere fra skolerne som instruktører. Der afholdtes hvert år en lang række af disse kurser, der også blev omtalt som kogebogskurser, da man fik ideer, metoder og materialer med, som fik betydning for en praksis, når man vendte tilbage til klasselokalet. Disse kurser blev skabt i et samarbejde med forvaltningen, men drevet af Lærerforeningen. Forvaltningen interesse gik sammen med lærerforeningens ud på at skabe en grundstamme i den faglige efteruddannelse, man anså for nødvendig for at arbejde som lærer i forsorgen. Ved ansættelse af lærere var det en forudsætning, at de forpligtede sig til at efteruddanne sig. Så med små midler kunne man løse noget af denne opgave, og deltagelse i de enkelte kurser gav kursusbevis og en slag fornemmelse af at få point. Kurserne havde i en lang periode stor betydning for samspillet indenfor ånds- 93

10 svageskolen. Spredningen af gode ideer og udvikling af metodik og materialer fik betydning for, at et så hurtigt voksende skolevæsen med så mange nye medarbejdere hurtigt fandt sine egne ben, om end det var ben med en gang i en eksperimenterende virkelighed. S.Å.-MATERIALER Åndssvageforsorgens Lærerforening opstod ud af de afholdte årsprøver. Årsprøve var et åbent hus for samtlige forsorgens lærere, der kunne være i en af de tre skolers gymnastiksale. På disse møder, der gik på skift mellem de tre kostskoler, så man på og lærte af hinandens undervisning og diskuterede metoder, materialer og resultater. En af de ting, der havde en stor betydning var udviklingen af undervisningsmaterialer. Igennem skolernes liv, måtte man selv udvikle og skabe materialer. Der blev således skabt et felt af kreativitet, hvor mange nye materialer blev opfundet og udviklet, og ikke så få kunne anvendes udenfor forsorgens skoler. Det var derfor naturligt, at lærerforeningen medvirkede til at formidle materialer, ikke kun gennem dets kursusvirksomhed, men ved i første omgang at samarbejde med et forlag og siden skabe sit eget forlag S.Å.-Materialer. Efterhånden som konkrete undervisningsmaterialer enten mistede deres betydning eller kunne skaffes af anden vej, fik forlagsvirksomhed med udgivelse af bøger en større betydning. Den sidste udgivelse fra forlaget S.Å.-Materialer er bogen om åndssvageskolens historie Fra Gamle Bakkehus til grønne skoler, hvor størsteparten af bogen omhandler normaliseringens periode. Note Jeg har gennem hele artiklen anvendt ordet åndssvag om dem, det handlede om. Det var det ord, der knyttede sig til dem. Alle citater i artiklen er hentet fra bogen: Fra Gamle Bakkehus til grønne skoler. Historiske artikler og kildeskrifter om åndssvageskolens 125-årige historie og dens forhistorie. Red. Halvor Egekvist. 94

11 Skolebørn på Ebberødgaard Fra 'Care of the mentally Defective' in Denmark by P. Schwalbe-Hansen, Medical Director Ebbberødgaard. Munksgaard, København 1953:9. 95

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Nyhedsbrev Efterår 2012

Nyhedsbrev Efterår 2012 Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk info@handicaphistoriskselskab.dk Nyhedsbrev Efterår 2012 Historisk Selskab for Handicap og Samfund udbyder en temadag den 2. november

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Handicappolitisk debatturne. Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte

Handicappolitisk debatturne. Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte Handicappolitisk debatturne Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte Hvad kom vi egentligt fra der i 1959 da vi fik en ny åndssvagelov En åndssvagelov fra 1934 og en sterilisationslov båret

Læs mere

Opfølgning på hjemtagelser

Opfølgning på hjemtagelser Hedensted den 6. august 2014 Opfølgning på hjemtagelser Anders Kirkedal Nielsen Løsningvej 30 8722 Hedensted T: 79755000 1 Resumé Siden kommunesammenlægningen har Hedensted Kommune hjemtaget borgere på

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Rune Sarromaa Hausstätter Specialpædagogiske dilemmaer Oversat af Ole Lindegård Henriksen Indholdsfortegnelse Introduktion til den danske udgave....................................... 9 Forfatterens forord.....................................................

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Selveje Danmark, Nyhedsbrev nr. 1 2013

Selveje Danmark, Nyhedsbrev nr. 1 2013 Selveje Danmark, Nyhedsbrev nr. 1 2013 Første januar var Selveje Danmark første officielle dag som selvstændig brancheforening. Nu står vi på egne ben, men vi står godt. Takket være det store engagement

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

BJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen

BJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen Indhold Forord........................................... 5 1. Problembeskrivelse................................ 7 2. Oversigt over bogens kapitler.........................

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

1 Faggruppe? Pædagog 70 Pædagogisk ass./ Pædagogmedhjælp 32 Lærer 191 Sekretær 10 Andre 13

1 Faggruppe? Pædagog 70 Pædagogisk ass./ Pædagogmedhjælp 32 Lærer 191 Sekretær 10 Andre 13 Bilag 1 Evaluering af skolestruktur Ringsted Kommune Kære medarbejdere Dette skoleår har været præget af beslutningen om etablering af ny skolestruktur. Den nye skolestruktur medfører store forandringer

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider.

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider. De internationale undersøgelser kan googles efter deres akronym, men megen information om de internaionale læseundersøgelser som fx PIRLS kan findes på hjemmesiden: edu.au.dk/pirls Det gælder materiale

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV K O N F E R E N C E O M F O R S K N I N G I SOCIALPÆDAGOGIK O G UDVIKLINGSHÆMMEDE 2 9. 0 1 2 0 1 5 I N G E M. B R Y D E R U P Hvem er de udviklingshæmmede

Læs mere

2 psykologer til specialrådgivning

2 psykologer til specialrådgivning Stillings- og personprofil 2 psykologer til specialrådgivning Synscenter Refsnæs Februar 2015 Opdragsgiver Synscenter Refsnæs Centerleder Kenn Steen Andersen Adresse Synscenter Refsnæs Kystvejen 112 4400

Læs mere

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Læs mere

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 27. maj 2016 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende

Læs mere

Bo- og aktivitetstilbuddet Katrinehaven i Viborg. Et godt sted at bo Et godt sted at være!

Bo- og aktivitetstilbuddet Katrinehaven i Viborg. Et godt sted at bo Et godt sted at være! Bo- og aktivitetstilbuddet Katrinehaven i Viborg. Et godt sted at bo Et godt sted at være! Fakta om Katrinehaven Bolig og hjem for 60 borgere med omfattende og varig nedsat psykiske og fysiske funktionsevne

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN KAPITEL 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Spørgsmålet om, hvorvidt en omklassificering af normerede stillinger som ungdomsskoleinspektører måtte bero på aftale i overensstemmelse med de almindelige regler

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning. Vejledning

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning. Vejledning Tilsynserklæring Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning 2011 Vejledning Skemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. Oplysninger om institutionen, hvor undervisningen foregår 2. Oplysninger

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning ÅRSBERETNING 2015. Det er sjældent, at en bestyrelse mister både en formand og en næstformand på en gang. Det var tilfældet for Landsorganisationens

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne AP Møller projektet Hvilken information er givet til medarbejderne? Ledelserne på skolerne har orienteret personalet om AP Møller ansøgningen.

Læs mere