Normaliseringen og lærerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Normaliseringen og lærerne"

Transkript

1 Normaliseringen og lærerne Lærerforeningens ageren i normaliseringens periode Af fhv. skoleinspektør Lasse Rydberg En bog til afslutning For 25 år siden udgav det, der dengang hed Åndssvageforsorgens Lærerforening en bog med historiske artikler og kildeskrifter om åndssvageskolens 125-årige historie og dens forhistorie. Udgivelsen skulle markere afslutningen for lærerforeningens virke ved nedlæggelsen af Åndssvageforsorgen med udlægning af dens institutioner og aktiviteter til amterne. Bogen udkom 25 år efter at forsorgsloven blev vedtaget, og store dele af bogen er viet til, hvad der var sket i disse 25 år. Bogen er lærernes historie om deres virke i normaliseringens periode, som man ofte kalder perioden fra forsorgslovens vedtagelse til udlægningen af særforsorgen. Bogens bidragsydere er med en enkelt undtagelse alle lærere, fire af dem tidligere formænd for Åndssvageforsorgens Læreforening, et par er embedsmænd og de resterende aktive i lærerforeningen og i udgivelse af dens blad S.Å. Pædagogen. Det kan derfor være interessant at undersøge, hvor meget man i disse tekster beskæftiger sig med forsorgsloven og dens formål at give de åndssvage en tilværelse så nær det normale som muligt, et princip der siden kom til at hedde normalisering. Og interessant er det at konstatere, at begrebet normalisering, som noget man forholder sig til konkret, stort set er fraværende. Kun nogle få steder i bogen støder man på begrebet normalisering, og ikke så mærkeligt er det i en af Bank-Mikkelsens tekster. 85

2 Fraværet af normalisering Det er 25 år siden disse tekster blev forfattet, og forklaringen på, at man ikke konkret forholder sig til normaliseringsbegrebet, er, at det først senere i forbindelse med et ønske om at se på Bank-Mikkelsens betydning og sætte ham ind i historien synes indlysende at forstå perioden som den, hvor normaliseringen blev dagsordenen. Forsorgsloven kunne nu også ses som et skridt på vej mod udlægningen af åndssvageforsorgen. Perioden havde sin egen røde tråd. Normaliseringstanken var provokerende for mange, der arbejde med udviklingshæmmede, og læser man tekster, der handler om udviklingshæmmedes liv på døgninstitutioner, ser man en modstand af normaliseringen. Man forstod den enten ikke, eller også følte man sig truet i sin praksis og på sit job. For normalisering var at leve så nær det normale som muligt, at bo hjemme, få ret til undervisning som andre derfor skulle forsorgen sørge for, at børnene kunne bo hjemme og komme i skole og få undervisning (Bank-Mikkelsen). Når normaliseringen som konkret begreb fylder så lidt hos lærerstanden, skyldes det formodentlig, at lærerne i deres forsøg på at formulere et undervisningsbegreb og udvikle et skolevæsen var i samklang med forsorgsloven og med embedsværket (først Hovedkontoret, siden Socialstyrelsen). Men også samtidig hermed blev undervisningen af åndssvage børn et af de første og mest markante tiltag for at opfylde forsorgslovens intensioner. I de 25 år fra forsorgslovens vedtagelse til udlægningen etableres der og udbygges et skolevæsen. Normaliseringen og kampen om undervisningen Allerede under forberedelserne til forsorgsloven og efterfølgende under den faglige og politiske debat stod det klart for nogle, at undervisningen af åndssvage børn burde varetages af folkeskolen. Selv under folketingsdebatten i forbindelse med vedtagelse af forsorgsloven blev der stillet forslag om at overføre undervisningen af åndssvage børn til Undervisningsministeriet. Der var imidlertid ikke politisk vilje til det, og Bank-Mikkelsen skriver, at man i Socialministeriet ønskede at beholde området, og at man i Undervisningsministeriet egentlig ikke var interesseret i denne opgave. 86

3 Normaliseringsstrategien var med forsorgsloven, med dens indførelse af undervisnings/oplæringspligt, blevet særdeles tydeliggjort fra starten, når det drejede sig om børn og deres undervisning, men også når det gjaldt deres bolig, for undervisningens rammer havde hidtil knyttet skole og bolig sammen. Tidligere havde kun de bedst udviklede af åndssvage modtaget egentligt skoletilbud, og det på en af de tre kostskoler forsorgen omfattede. Med udmøntning af forsorgsloven var der to strategier: Dels skulle flere have tilbudt undervisning, og dels skulle undervisningen ske på eksternatskoler, eleverne skulle bo hjemme. I årene fra forsorgslovens vedtagelse og med særlig fart fra 1965 bygges der skoler over hele landet, bl.a. 33 montageskoler kaldet De grønne Skoler. Hele dette skolevæsen byggede på normaliseringens grundlag, og der var vel næppe brug for at reflektere over begrebet. Det kom til at handle om at finde strategier til at komme videre. Normaliseringens strategi er integrering Hvor lidt begrebet normalisering fylder i ovennævnte bog, desto mere omtales integrering. Begrebet integrering er ikke entydigt, det udtrykker en forventning og en drøm, der ikke kun handler om, hvor man er, men også om det, man gør. Med udbygning af et så hurtigt voksende skolevæsen, ansættes der mange lærere i disse år, og Åndssvageforsorgens Lærerforening oplever, at man fra at kunne mødes alle medlemmer i gymnastiksalen på Gl. Bakkehus er 925 medlemmer ved foreningens nedlæggelse. For disse lærere var normaliseringen på en måde realiseret ved etablering af eksterne skoler beliggende, så eleverne kunne bo hjemme. Skolerne var en del af lokalmiljøet, og åndssvage blev en del af gadebilledet. Men lærerne overtog skolerne, hvor der ikke blev dikteret et formål, en stofmængde (læseplaner), en intern struktur (organisation af skolen) eller en undervisning. Skolen var et led i den sociale service og fungerede snarere på dennes økonomiske og sociale præmisser end på dens evt. pædagogiske (Liebe-Lindgreen). 87

4 I dette felt, hvor det blev lærernes skole, blev en konsekvens af normaliseringen, at der skulle ske en integrering. I sidste ende væk fra forsorgen, men undervejs med det mål at sikre eleverne en ret til at være underlagt en skole med mål, læseplaner og anstændige rammer. Men også at give alle en ret til undervisning, integration af et menneskesyn, der gør alle til mennesker med evner, der kan udvikles, mennesker som kan udvikle sig og træde ind som boger i samfundet. Opbrud og menneskesyn Forsorgslovens vedtagelse med dens begyndende ændrede syn på åndssvage kan ses som en følge at de opbrud, samfundet blev præget af fra 50erne og ind i 60erne. Man forlod en slags iværksætter kultur, hvor rammer og regler havde betydning for livet, hvor synet på mennesket var præget af, at det havde behov for opsyn og kontrol. Det erstattes af et opbrud, hvor der danner sig nye kulturelle virkeligheder, der kommer til ikke kun at præge erhvervslivet, men hele livet; familien og offentlige institutioner. Udbygningen af eksternatskoler i disse år, uden klare mål og indhold, passer på en måde til det nye opbrud. Lærerne agerer i et rum med en stor frihed, hvor de må finde frem til at definere, hvad skolen er. Når man ikke bare skelede til folkeskolen, skyldtes det, at også den var præget af opbrud på flere områder, der satte den under en kritik, der grundlæggende berørte forholdet mellem læreren og eleven. Det samme forhold var også gældende i åndssvageskolen. Eleven var ikke bare en med et handicap, en person med en diagnose, det var et menneske som alle andre, det var lærerens opgave at sikre denne menneskeretslighed. Diagnosen kunne ikke udskille et menneske fra at være menneske, hvad var det så? Man ændrede syn på åndssvage, det var ikke en basistilstand men formodentlig et symptom, ord der indgik i titlen i en af de bøger der udkom i perioden. Engagement, frihed til at eksperimenterer, mulighed for hurtigt at inddrage nye ideer, betød, at undervisningen som mål egentlig havde en drøm om at normalisere, i ordets grundlæggende betydning. 88

5 Alle kan undervises skole til alle Normalisering var således også at afkategorisere, befri de handicappede fra diagnosens betydning for hvordan vi oplevede dem, og hvordan vi brugte forestillingen om diagnosens betydning i vores måde at agere på i samspillet. Ligesom der skete en ændring af lærer / elev forholdet i folkeskolen, ønskede man, at en ændret holdning ville give den åndssvage nye muligheder. Tog vi dem bort fra anstaltens sovesale, ud af spændetrøjen, som det skete ved en aktion Sommerakademi, hvor man i en sommerferie ved frivillig pædagogisk arbejdskraft underviste anstaltens Rødbygårds svageste børn, så fik de nye kompetencer. Et eksempel på, at det ikke var mangel på anvendelige metoder, der forhindrede, at alle børn bliver underviselige. En konsekvens af forsorgsloven og hermed normaliseringen blev, at lovens krav om undervisnings- og oplæringspligt ikke kun omfatter dem, der synes at være underviselige. Begrebet uunderviselig, der knyttede sig til en meget stor del af dem, der var anbragt under Åndssvageforsorgen, var absurd og blev forstået som en diagnose, der fratog dem en ret til undervisning, ja selv en mulighed for dog at få lov til at mødes med en anden virkelighed end den, de levede under. Forsiden af S.Å. Pædagogen (lærerforeningens blad) viste midt i dette opgør om, hvem skolen var til for, ikke et billede (som sædvanligt) men følgende tekst over hele siden Alle er underviselige Alle har ret til undervisning Det handlede om, at skolen var til for alle, og at ingen kunne udskilles på grund af deres handicap. Uanset handicap var alle underviselige, og det var lærernes opgave at dokumentere det. Kunne man ikke løse en konkret undervisningsopgave, så måtte man eksperimentere, udvikle ny metoder. 89

6 Forsiden på S.Å. Pædagogen var om end ikke et startskud, så dog et skud for den proces, der var en konsekvens af ændrede syn på åndssvage. Nemlig etablering af skole for de svageste, træningsskoler blev de kaldt. Kampen kom ikke til at stå, om der skulle etableres undervisning, men om hvem der skulle varetage undervisningen. Man havde ved etablering af den første skole for børn, der ikke kunne optages i en eksternatskole (Beskæftigelsesskolen på H.C. Ørstedsvej) hovedsalig ansat børnehave- og fritidspædagoger til at varetage optræning m.m. Kun enkelte lærere var ansat til at undervise de elever, som synes på nogen måde at være modtagelig for undervisning. Det var synet på den åndssvage, som gjorde, at man så undervisningen som en pædagogisk social foranstaltning med oplæring som indholdet. I virkeligheden var det opfattelsen af, hvad det at være underviselig er, der var medvirkende til træningsskolens indretning og bemanding. Nok vandt lærerne en kamp om at få alle i skole, men de så sig som tabere, da andre faggrupper i forsorgen ville med deres børn ind i skolen. Denne kamp om normaliseringen og de mange problemer, man stødte på, når det vedrørte undervisning, og hvad underviselighed var for en størrelse, førte til noget helt nyt indenfor specialundervisningen, nemlig forståelsen af et ændret undervisningsbegreb og i tråd hermed efterfølgende til udvikling af individuelle undervisningsplaner. Undervisningsbegrebet og læseplaner At være underviselig havde i hele Åndssvageforsorgens lange historie knyttet sig til, om man kunne opfylde folkeskolens læseplan. Om end ikke i samme takt, så dog langs ad vejen lære at læse til husbehov og måske regne så meget, at man ikke blev snydt, når man handlede. Derfor var der frem til forsorgslovens vedtagelse kun ganske få skoler, hvoraf tre var kostskoler, og hvor hver især havde en lang historie. De første to eksternatskoler var opstået i storbyer først i Århus siden på Frederiksberg. Med udbygning af et skolevæsen, der dækkede hele landet, kom stadig flere i undervisning, også mange man dengang ikke mente kunne lære at læse og regne. Man var på mange måder ikke i tvivl 90

7 om, hvad skolens indhold kunne og skulle være for dem, der var der, men skulle det kræve mindre indsigt i undervisning (didaktik og metodik m.m.) at lære dem at kommunikere, at klare grundlæggende færdigheder, at handle selvstændigt m.m. alle elementer i skolens arbejde med at skabe læseplaner. Det lykkedes at løsrive undervisningsbegrebet fra folkeskolens læseplaner, men det betød, at man måtte knytte undervisningsbegrebet til en anden læseplan, der begrundede, at der var tale om undervisning. Læseplanen havde som et grundlag ikke kun at meddele, hvad eleven skulle arbejde med og lære, men også medvirke til, at man kunne kontrollere, om eleven levede op til planens mål, det var jo det, der havde holdt åndssvage udenfor undervisning, at de ikke kunne leve op til læseplanen. Det var derfor vigtigt, at der blev udviklet en plan, der først og fremmest kunne dokumentere, at der var god grund til, at eleven fik undervisning, at det kunne dokumenteres, at vedkommende fik nye kompetencer. Dette kunne kun ske ved at se på den enkelte elev, at skabe en læseplan for vedkommende som også rummede overvejelser om didaktik, metode, materialer, rammer m.m. Hermed blev planen ikke kun en læseplan, men en undervisningsplan der var individuel. Det interessante var, at der var stor enighed om at udvikle denne praksis mellem forvaltning og lærerorganisation, ja hos lærere og ledere på de enkelte skoler. Selv om den individuelle undervisningsplan stillede nye krav til den enkelte lærer, blev det oplevet, som denne specialskoleform fik sat en dagsorden, der fik betydning ud over dens egne rammer. På mange måder fik den eksperimenterende proces i åndssvageskolerne en betydning for tiltag, der senere kom til at præge lovgivningen for folkeskolen. Lærerne og deres forening Når man skal se på lærergruppens rolle i normaliseringens periode, så spiller lærerforeningen en vigtig rolle, og det gør den formodentlig, fordi den startede som et fagligt forum og fortsatte som en faglig forening. Nok var den optaget af medlemmernes faglige og økonomiske interesser, og siden blev den også en fagforening, men 91

8 det pædagogisk faglige var helt frem til udlægningen en meget vigtig del af foreningens samlede aktivitet. Lærerne tilsluttede sig aldrig den organisation, der havde forhandlingsretten, Åndssvageforsorgens Personaleforbund. Det skyldtes ikke manglen på vilje til at samarbejde. Vi ønskede at være en integreret gruppe i Åndssvageforsorgen, men med et nogenlunde afgrænset arbejdsområde, og vi ønskede som alle andre grupper muligheder for udbygning af faglige kvalifikationer, men også bevarelse af en rimelig lønstatus. Som konsekvens heraf har lærerne sluttet sig sammen i en lærerforening med følgende formålsparagraf: a. Udviklings af Åndssvageforsorgens pædagogiske arbejde b. Varetagelse af medlemmerne faglige og økonomiske interesser (Stenbæk Jensen) Åndssvageforsorgens Lærerforening var som forening dybt optaget af at medvirke til, at forsorgsloven blev opfyldt og ikke mindst at medvirke til at presse på for at få normaliseringen omsat til konkrete tiltag. Bag den udvikling, der er beskrevet her, stod lærerforeningen. Foreningen omfattede ikke kun lærere, men også skoleledere og undervisningsledere (overordnet leder for undervisningen i et forsorgscenter). Der var et meget nært samspil mellem disse parter, der alle var repræsenteret i foreningens ledende organer. Lærerforeningen var forummet for en bred pædagogisk debat. Forvaltningen med dens ledende pædagogiske medarbejdere var meget ofte forud for, hvad der skete på gulvplan, og de satte meget ofte dagsordenen. At det lykkedes skyldes, at der var en enighed til stede mellem forvaltning og forening og mellem foreningens medlemmer (lærere og ledelse). Enigheden skal ses i, at lærerforeningens kamp egentlig først og fremmest handlede om skolens udbygning og udvikling, også som grundlag for medlemmernes faglige og økonomiske status. Man måtte medvirke til at give skolen og dens lærere en berettigelse og betydning. Det ses, at foreningen i hele perioden bakker nytænkning og pædagogiske initiativer op. Åndssvageforsorgens lærerforenings faglige virke og betydning for, hvad der sker i perioden, kan ses af de initiativer den tager for at formidle, uddanne og udvikle. 92

9 Tidsskrift, uddannelse og forlag S.Å. PÆDAGOGEN Lærerforeningens oprindelige lille fagblad S.Å. Pædagogen bliver fra begyndelsen af tresserne indtil det fusionerer med bladet Hjælpeskolen og bliver til Specialpædagogik et fagligt tidsskrift med en relativ høj faglig kvalitet. Bladet, der udkom i et stadig stigende antal årlige udgivelser, har spillet en betydningsfuld rolle som talerør og debatforum for en ny og supplerende aktivitetsform ved Åndssvageforsorgen. (Jørgen Hansen). Bladet har formodentlig medvirket til, at foreningen og dens medlemmer har fået styrket deres faglige identitet. Næsten alle pædagogiske tiltag, nye ideer, undervisningsovervejelser, handicappedes levevilkår, synet på dem m.m. blev gjort til genstand for artikler, og mange emner endda til temanumre. Det var på en måde et magtfuldt tidsskrift en så lille forening kunne producere og bevare igennem hele den omtalte periode. Selv om Åndssvageforsorgen havde sit eget blad, der blev udsendt til alle medarbejdere, så blev S.Å. Pædagogen det blad, som forvaltningens undervisningsafdeling spillede sammen med. METODIKKURSERNE En anden af foreningen aktiviteter var metodikkurserne. Det var korte kurser med koncentreret indhold, der knyttede sig til skolernes fagområde og med erfarne lærere fra skolerne som instruktører. Der afholdtes hvert år en lang række af disse kurser, der også blev omtalt som kogebogskurser, da man fik ideer, metoder og materialer med, som fik betydning for en praksis, når man vendte tilbage til klasselokalet. Disse kurser blev skabt i et samarbejde med forvaltningen, men drevet af Lærerforeningen. Forvaltningen interesse gik sammen med lærerforeningens ud på at skabe en grundstamme i den faglige efteruddannelse, man anså for nødvendig for at arbejde som lærer i forsorgen. Ved ansættelse af lærere var det en forudsætning, at de forpligtede sig til at efteruddanne sig. Så med små midler kunne man løse noget af denne opgave, og deltagelse i de enkelte kurser gav kursusbevis og en slag fornemmelse af at få point. Kurserne havde i en lang periode stor betydning for samspillet indenfor ånds- 93

10 svageskolen. Spredningen af gode ideer og udvikling af metodik og materialer fik betydning for, at et så hurtigt voksende skolevæsen med så mange nye medarbejdere hurtigt fandt sine egne ben, om end det var ben med en gang i en eksperimenterende virkelighed. S.Å.-MATERIALER Åndssvageforsorgens Lærerforening opstod ud af de afholdte årsprøver. Årsprøve var et åbent hus for samtlige forsorgens lærere, der kunne være i en af de tre skolers gymnastiksale. På disse møder, der gik på skift mellem de tre kostskoler, så man på og lærte af hinandens undervisning og diskuterede metoder, materialer og resultater. En af de ting, der havde en stor betydning var udviklingen af undervisningsmaterialer. Igennem skolernes liv, måtte man selv udvikle og skabe materialer. Der blev således skabt et felt af kreativitet, hvor mange nye materialer blev opfundet og udviklet, og ikke så få kunne anvendes udenfor forsorgens skoler. Det var derfor naturligt, at lærerforeningen medvirkede til at formidle materialer, ikke kun gennem dets kursusvirksomhed, men ved i første omgang at samarbejde med et forlag og siden skabe sit eget forlag S.Å.-Materialer. Efterhånden som konkrete undervisningsmaterialer enten mistede deres betydning eller kunne skaffes af anden vej, fik forlagsvirksomhed med udgivelse af bøger en større betydning. Den sidste udgivelse fra forlaget S.Å.-Materialer er bogen om åndssvageskolens historie Fra Gamle Bakkehus til grønne skoler, hvor størsteparten af bogen omhandler normaliseringens periode. Note Jeg har gennem hele artiklen anvendt ordet åndssvag om dem, det handlede om. Det var det ord, der knyttede sig til dem. Alle citater i artiklen er hentet fra bogen: Fra Gamle Bakkehus til grønne skoler. Historiske artikler og kildeskrifter om åndssvageskolens 125-årige historie og dens forhistorie. Red. Halvor Egekvist. 94

11 Skolebørn på Ebberødgaard Fra 'Care of the mentally Defective' in Denmark by P. Schwalbe-Hansen, Medical Director Ebbberødgaard. Munksgaard, København 1953:9. 95

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning. Vejledning

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning. Vejledning Tilsynserklæring Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning 2011 Vejledning Skemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. Oplysninger om institutionen, hvor undervisningen foregår 2. Oplysninger

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Nørregade 5, 7540 Haderup. Vejledning. Skemaet er inddelt i 4 afsnit:

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Nørregade 5, 7540 Haderup. Vejledning. Skemaet er inddelt i 4 afsnit: Tilsynserklæring Fonden Sparta Afdelingen Nørregade 5, 7540 Haderup 2011 Vejledning Skemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. Oplysninger om institutionen, hvor undervisningen foregår 2. Oplysninger om personale

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Pædagogisk årsplan for. Kontoret 2013-2014. Leg, bevægelse & idræt. Skovtrolden -> Fritten -> Gule Fritklub -> Klubben.

Pædagogisk årsplan for. Kontoret 2013-2014. Leg, bevægelse & idræt. Skovtrolden -> Fritten -> Gule Fritklub -> Klubben. Pædagogisk årsplan for Kontoret 2013-2014 Leg, bevægelse & idræt Skovtrolden -> Fritten -> Gule Fritklub -> Klubben DGI-certificeret Nærvær Dialog Ansvar Fri tid STAFETTEN Kyringevej 1, 2700 Brønshøj.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Tilsyn med friskoler og private grundskoler

Tilsyn med friskoler og private grundskoler OMRÅDER AMAGER Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Artillerivej 126, 6. sal Tlf.: 32687428 Tilsyn med friskoler og private grundskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN INVITATION TIL MORGENMØDE DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN - GENNEMGANG AF DE SENESTE ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGEREGLERNE OG KONSEKVENSERNE AF EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Den Miljøterapeutiske Organisation

Den Miljøterapeutiske Organisation Dagbehandlingstilbuddet Hjembækskolen Tornbrinken 2 4450 Jyderup Tlf.: 31 51 20 40 jc@antu.dk Den Miljøterapeutiske Organisation Virksomhedsplan for skoleåret 2011/2012 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse!

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! En leders ambition En stor forskel At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! At ville noget, at have et mål, en drøm, en vision og nogle

Læs mere

Undervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune

Undervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune Undervisningsoverenskomst mellem Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune og Dagskolen i Boserup Boserupvej 100 4000 Roskilde Undervisningsoverenskomsten er udarbejdet

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider.

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider. De internationale undersøgelser kan googles efter deres akronym, men megen information om de internaionale læseundersøgelser som fx PIRLS kan findes på hjemmesiden: edu.au.dk/pirls Det gælder materiale

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET

UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET på trods af 3 UDGIVER Perron 3, Slagelse Kommune ANSVARSHAVENDE Pedro Michael TEKST & FOTO PERRON 3, COLOURBOX OG KLARSKOVGAARD LAYOUT Sandy Stammis Det er en

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere