Gentofte Kommunelærerforening. Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse. Den fulde tekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gentofte Kommunelærerforening. Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse. Den fulde tekst"

Transkript

1 GKL Gentofte Kommunelærerforening DLF KREDS 19 Nr. 3 Oktober 2013 Den fulde tekst Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag På de overenskomst- og aftaleområder, der er omhandlet i 1, forlænges den fredspligt, der er knyttet til overenskomst- og aftaleforholdet til den 31. marts Stk. 2. På de overenskomst- og aftaleområder, der er omhandlet i 2, genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af uoverensstemmelse mellem parterne, skal ophøre. Stk. 3. Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke finde sted. 4. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de overenskomster og aftaler, der er forlænget eller fornyet ved denne lov, afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på området. 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. 6. Loven træder i kraft den 27. april Stk. 2. Forlængelse af overenskomster og aftaler, jf. 1, har virkning fra den 1. april Fornyelse af overenskomster og aftaler, jf. 2, har virkning fra lovens ikrafttræden. 7. Loven gælder ikke for Grønland. LOV 409 Givet i København, den 26. april 2013 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Mette Frederiksen Kommunal besked til lærerne Fundamental ændring af lærerarbejdet Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? GKL på skolebesøg med borgmester Hans Toft

2 INDHOLD Leder En fundamental ændring af lærerarbejdet... 3 Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening?... 6 GKL på skolebesøg med borgmester Hans Toft... 9 Leg og læring på Garderhøjfortet Arbejdspladser druknes i positivt halleluja Af: Jeppe Dehli, formand Forside: Lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område. Lov 409. Medlemsblad for: GKL Gentofte Kommunelærerforening Hellerupvej Hellerup Tlf.: dk 2 Giro: Kommunal besked til lærerne: Arbejd en måned ekstra for den samme løn I bestræbelserne på at sikre medlemmerne gode og forsvarlige vilkår i deres professionelle opgavevaretagelse er der et anliggende, der trænger sig mere på end alle andre; risikoen for overbelastning. Det skyldes først og fremmest kravet til finansiering af skolereformen, hvor kommunalbestyrelsen i Gentofte har besluttet, at der skal leveres minimum to klokketimers ekstra undervisning pr. lærer i gennemsnit - svarende til 80 timer på et skoleår. Dertil skal lægges de mange opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder forberedelse. Det svarer til 10 % merarbejde eller mere end en måned ekstra arbejde. Arbejdsgivere og skoleledere afviser, at det skulle være et problem, for lærerne skal jo ikke arbejde mere, bare anderledes, og når praktikerne spørger: Hvordan anderledes?, er svaret rungende tavshed. Selv har lærerne svært ved at få øje på noget overflødigt arbejde, som vi bare kan holde op med, og hvis man insisterer på at få et svar, kniber det gevaldigt for ledelseslaget at udpege noget, der kan fjernes eller automatiseres, så den fornødne tid kan frigøres. Men der peges dog på forberedelsestiden, der skal være anderledes. Under lockouten blev det konstant fastslået, at skolelederne fremover vil få til opgave at differentiere forberedelsen fra lærer til lærer på baggrund af individuelle drøftelser og efterfølgende vurdering. Hyppigst ud fra kriterier, der typisk tager udgangspunkt i forestillingerne om undervisningstimerne i 70 erne. Herudover har lærernes forskellige erfaringer samt vurderinger af undervisningsopgavens sværhedsgrad, som alle lærere ved svinger stærkt fra klasse til klasse, også været bragt i spil som kriterier for tildeling af forberedelsestid. Under konflikten hørte vi igen og igen, at skolelederne skal gå ind og skævvride lærernes arbejdsbyrde ud fra disse overvejelser. Det har været forsøgt at få lederne til at forholde sig til de problemstillinger, der rejses. Det er totalt urealistisk, hvis skolelederen skal forholde sig til den enkeltes situation helt ned i mindste detalje. Det vil ingen ende tage, og lederne vil drukne i arbejde. Men ledernes svar er: Vi skal ikke lede på tid, men på opgaver. Det lyder jo ganske avanceret, men hvad betyder det egentlig, at ledelsen skal fordele opgaverne blandt de ansatte uden at tage hensyn til opgavernes omfang, eller at lederen skal pålægge et team en samlet opgave plus 10 % i forhold til i dag, hvorefter lærerne så selv skal fordele opgaverne mellem sig?

3 En fundamental ændring af lærerarbejdet Af Emil Hemmingsen, næstformand Ingen kan sige, hvordan eller hvorfra de mange timer skal hentes. Når undervisningsminister Christine Antorini er blevet spurgt, hvor lærerne kan skære ned på opgaverne, svarer hun, at hvis hun var ansat et sted og blev bedt om at innovere, så ville hun da ikke spørge sin arbejdsgiver om, hvad hun skulle holde op med. Så ville hun da selv fikse det. Det kommer til at betyde, at lærerne selv kommer til at afgøre, hvilken del af deres daglige arbejde, de bedst kan undlade at udføre, og forberedelsen bliver med garanti en af de sidste opgaver, der nedprioriteres dårlig forberedelse er noget nær selvmord for en lærer. Så når alle skal-opgaverne, som en lærer umuligt kan løbe fra, er varetaget, vil der kun være et område tilbage, som lærerne kan skære ned på, uden at det hele vælter og det er samarbejdet: det kollegiale, det tværfaglige og alt det der retter sig mod pædagoger og ledelse. Det vil helt sikkert forringe undervisningen, men det vil stadig kunne fungere sådan da. Det vil trække skolen i den stikmodsatte retning af den, som forvaltningen og skolelederne ønsker, men intet vil kunne forhindre det. For lærerne bliver det ikke et spørgsmål om frit valg, men ganske enkelt om overlevelse. Skoleåret 2014/2015. Din arbejdsdag begynder kl. 8.00, men som noget nyt slutter den kl dog kl. 15 om fredagen. Og så har du fri helt fri. Du har fri alle aftener, weekender og ferier. Det er slut med at sidde og rette stile om aftenen og i weekenden. Skolen som arbejdsplads Du skal lave alt dit arbejde på skolen. Du skal ikke længere indrette din egen privatbetalte hjemmearbejdsplads. Du får stillet en arbejdsplads til rådighed på Mikael Axelsen, chefkonsulent holder oplæg om undervisning. Kildeskovhallen

4 Thomas Milsted fortæller om stress, trivsel og lykke. Åbent kursus skolen med alle nødvendige faciliteter. Her kan alle dine bøger og alt dit materiale være. Når eleverne har ferie i efterårsferien, vinterferien og påskeferien, møder du ind på skolen hver dag og passer dit arbejde, som din skoleder har udstukket rammerne for. Og hvis din leder undtagelsesvis indkalder dig til aftenarbejde eller i weekenden, skal der betales ulempetillæg pr. time. Der bliver heller ikke noget med at sidde og vente efter endt undervisning, hvis du skal til et møde. Det er arbejdstid, hvor du kommer til at løse arbejdsopgaver, og det tæller med i det timeregnskab, der udarbejdes som oversigt over din præsterede arbejdstid. Ovenstående er nogle af konsekvenserne af Lov 409 af 26/04/2013, som nu udstikker reglerne for tilrettelæggelsen af lærernes arbejde det, der tidligere var aftalt i en arbejdstidsaftale mellem GKL og kommunen, er nu erstattet af en lov vedtaget af Folketinget. Lov i stedet for aftale Lov 409 gælder og kan kun fraviges ved aftale mellem kommunen og kredsen. Lige nu er der ikke meget, der tyder på, at Gentofte Kommune er villige til at indgå en lokalaftale om arbejdstid, selvom en sådan lå næsten klar dagen før forårets lockout blev en realitet. Så indtil videre må vi alle indstille os på at skulle kende og arbejde efter Lov 409. Det er en proces, som allerede er i gang, og skolernes tillidsrepræsentanter er i tæt samarbejde med kredsstyrelsen om planen for at klæde lærerne så godt som muligt på til den fundamentalt ændrede måde at gå til arbejdet på. Tidligere havde vi en lokalt tilpasset arbejdstidsaftale, hvor kommunen og kredsen henholdsvis skolelederen og tillidsrepræsentanten samarbejdede ud fra et fælles, aftalt grundlag. I aftalen var der visse dispensationer for gængse beskyttelser af de ansatte. Der var også i høj grad mulighed for at tilrettelægge arbejdet smartest muligt for den enkelte lærer og lærerteamet. Begge parter bakkede op om aftalen, og der var et fælles ønske om at løse problemer i mindelighed i en aftaleånd, hvor målet var en gnidningsfri og ubureaukratisk opgaveløsning. Denne gensidige aftale har Lov 409 afløst. Kontrol af arbejdstid fremfor ansvar for opgaven Opgaven for tillidsrepræsentanten og skolelederen bliver nu nidkært at sørge for, at loven bliver overholdt. Lærerne må ikke arbejde hjemme. Akkorderne er afløst af en bestemmelse om, at lærernes arbejdstid skal registreres og opgøres. Når tiden er gået, ophører arbejdet også selvom opgaven ikke er løst. Før havde læreren et ansvar for, at opgaven blev 4

5 løst inden for en given, aftalt ramme. Fremadrettet er det lederens ansvar, at opgaven og tidsresursen hænger sammen. Skoleledernes formand Anders Balle har udtalt til fagbladet Folkeskolen, at man nok skal finde et sted på skolen, hvor lærerne kan læse deres lektier. Man kunne måske også få den tanke, at det nok skal gå, når nu vi alle har fået vores own devices. Men den går ikke. Når al lærerarbejdet skal foregå på skolen, gælder der særlige regler, der sikrer et ordentligt fysisk arbejdsmiljø og som regulerer, hvordan arbejdspladsen skal være indrettet. Disse regler er fastsat ved lov ligesom vores arbejdstid nu er. I tilfælde af, at det vurderes usandsynligt, at skolerne kan leve op til lovgivningens krav om arbejdspladsens indretning, og at den kommende regulering af lærerens arbejdstid viser sig at være alt for bureaukratisk og ufleksibel, kunne kommunen jo overveje igen at indgå i et samarbejde med GKL om at regulere lærerarbejdet i fællesskab med en lokalt tilpasset arbejdstidsaftale. Vi er klar. 5

6 Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? Af Emil Hemmingsen, næstformand Som lærernes fagforening er Danmarks Lærerforenings rolle naturligvis at rådgive og hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme på deres arbejdsplads, og en fagforenings natur er selvfølgelig også at kæmpe for sine medlemmers løn- og arbejdsvilkår. Men Danmarks Lærerforening skiller sig ud ved at kunne mere end det. F orårets lockout, hvor vores arbejdsgivere forsøgte at stikke en kile ind imellem lærerne og Danmarks Lærerforening viste, at sammenholdet i foreningen er stort. Det kom bag på vores modstandere, at lærerne i den grad stod sammen, da vi blev angrebet. De måtte sande, at Danmarks Lærerforening og lærerne det er én og samme ting. Det kan godt være, at vi ikke vandt den første kamp mod en overmagt støttet af regeringen, men vi tabte heller ikke. Lærerne kan se sig selv og hinanden i øjnene med en viden om, at vi bakker hinanden op som kolleger og som professionelle. Vores sammenhold er vores styrke, og i den kommende tid bliver det en fælles opgave at beholde og styrke den store sammenhængskraft i vores forening. Det bliver nødvendigt, hvis vi skal dæmme op for de angreb, vi kommer til at stå over for. 6 Lærerne insisterer på medansvar Danmarks Lærerforening er en stemme i uddannelsesdebatten. Professionelle lærere insisterer på at tage ansvar for opgaveløsningen og for elevernes udbytte af undervisningen. På samme måde insisterer Danmarks Lærerforening på at ville tage ansvar for skoleudviklingen i Danmark. Lærernes arbejdsvilkår og vilkårene for undervisningen i skolen er to sider af samme sag. Blandt medlemmerne i Danmarks Lærerforening er der et ønske om at være med til at diskutere både løn- og arbejdsforhold men også den lokale og kommunale skoleudvikling og de pædagogiske retninger, skoler og kommuner arbejde med. Foreningen er dermed en forankret del af medarbejderdemokratiet og af udviklingen af arbejdspladsen. Foreningen har gennem tiden taget et lokalt medansvar ved at indgå i kom-

7 GKLs demonstration 4. april munale kredsaftaler om arbejdstid og løn og ved at indgå i drøftelser med kommunerne om opgavevaretagelsen. Et samarbejde, der i vid udstrækning har kommet både eleverne, lærerne og kommunerne til gode. Den ro og det fælles ansvar, lokalaftalerne har skabt, har gennem tiden gjort, at mange uoverensstemmelser har kunnet løses tæt på de implicerede parter lokalt på arbejdspladserne uden store sværdslag. Det er af stor værdi for sammenhængskraften på arbejdspladsen, og det er ubureaukratisk og effektivt set ud fra et driftsmæssigt synspunkt. Samarbejdet har været med til at sikre ledelserne og den kommunale forvaltning en god skoleudvikling, kvalitet Fra lockouten. Aktivitetsplanlægning i teltet Hellerupvej 44. i opgaveløsningen samt lærernes engagement og medansvar. Lærernes forening en professionsforening Danmarks Lærerforening er de danske læreres samlede stemme. Der er ikke langt fra et medlem til foreningens øverste ledelse. Medlemmerne har kontakt til tillidsrepræsentanten gennem Faglig Klub, der har kontakt til kredsstyrelsen, der har kontakt til hovedstyrelsen, der ledes af formandskabet i Danmarks Lærerforening. Foreningens øverste myndighed er kongressen. De kongresdelegerede vælges af medlemmerne på kredsgeneralforsamlingen. 7

8 Demonstration 11. april Danmarks Lærerforening vil til stadighed arbejde for lærernes mulighed for at give eleverne undervisning på de bedst mulige vilkår. Foreningen har vedtaget Professionsideal for Danmarks Lærerforening, hvor idealet for lærerarbejdet er nærmere beskrevet. Læs foreningens professionsideal på Danmarks Lærerforenings hjemmeside professionsideal Da Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen 8 indledte DLF s kongres i september, fortalte han, at foreningen har oplevet en nettotilgang af medlemmer, hvis man ser på medlemstallet før forårets lockout og nu. Danmarks Lærerforening har over medlemmer fordelt på lærere, konsulenter og børnehaveklasseledere. Dertil kommer ca ledere, pensionister, lærerstuderende m. fl. Danmarks Lærerforening blev stiftet i 1874 og er dermed en af de ældste organisationer for lønmodtagere i Danmark. Organisationsprocenten har altid været høj, og den er stigende. I år efter grundlæggelsen var 83% af lærerne medlemmer af Danmarks Lærerforening. I foråret år efter grundlæggelsen af foreningen var 97% af lærerne medlemmer af Danmarks Lærerforening. Det er højt, og det vidner om, at lærerne mere end nogensinde har behov for at stå sammen for at løse udfordringerne for vores arbejde.

9 GKL på skolebesøg med borgmester Hans Toft Interview med Jeppe Dehli, kredsformand De politiske forhandlinger set i børnehøjde: Efter en langvarig lockout i april måned besøgte Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft og GKLs formand Jeppe Dehli skolerne i Gentofte, for at give dem det hele drejer sig om, nemlig børnene, en stemme i debatten. 9

10 Hvem tog initiativet til rundrejsen, og hvad var formålet? Jeg var glad for den invitation, som Hans Toft sendte efter et på mange måder intenst forår, først med et forhandlingsforløb om en ny lokal arbejdstidsaftale, der kulminerende i arbejdsgivernes lockout af lærerne i april. Borgmesterens initiativ gik i bund og grund ud på, at vil skulle besøge alle klasser i kommunen for at tale god læring og god skole. Formålet skulle være at aktivere eleverne i debatten, fordi de erfaringsmæssigt havde mulighed for at trække deres positive oplevelser ind i diskussionen af, hvad der skal til for at skabe det bedste afsæt for deres udbytte af undervisningen. Under lockouten var det primært KL og DLF, der udtalte sig om den kommende reform. Eleverne blev kun sporadisk hørt. Hvilke tilkendegivelser kom de med under besøget? Hele tilblivelsen af reformen har på mange måder båret præg af politisk købslagning. Folkeskolereformen endte for os at se som et kludetæppe af kompromiser og selvmodsigende ønsker. Derfor har de udsagn, som Gentoftes elever kom med, været interessante. Eleverne gav i alt over 1000 bud på, hvor vi skal bevæge os hen for at skabe den gode skole. For at nævne nogen bemærkninger, jeg især hæftede mig ved, så har elevernes ønske om variation i deres undervisning været nævnt både i forhold til undervisningsaktiviteter og former. Noget andet som jeg egentlig oplever som indlysende, og som jeg er glad for at eleverne også oplever som afgørende, er, at de vægter velforberedte lærere højt. Eleverne ønsker lærere, der kan engagere og motivere, og som kender fagene godt. Det er helt i tråd med gængs uddannelsesforskning, der understreger, at den vigtigste parameter for kvaliteten af undervisningen er, hvor dygtig og velforberedte læreren er. Kontakten og interaktionen mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer. Hvad fik du ud af rundrejsen? Ud over det unikke i at have direkte adgang til dialog med alle elever på årgang om deres oplevelse af, hvad der skal til for at give dem det bedste afsæt for læring og deres skolegang i det hele taget, så er det min oplevelse, at samarbejdet mellem politikere og lærere er helt nødvendigt for at få skolen i Gentofte til at lykkes. Og i den henseende er borgmesterens og mit samarbejde et skridt i den rigtige retning. Hvad gjorde størst indtryk på dig? Det der gjorde størst indtryk på mig 10

11 var, at der er så stor forskel på, hvad elever efterspørger, og hvad lærerne i praksisfeltet erfaringsmæssigt oplever over for de politiske kompromiser, der bliver indgået i forhandlingerne om skolereformen. Et tydeligt eksempel på det, er de understøttende undervisningstimer. Forligskredsen betoner tydeligt, at disse timer skal understøtte elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det lyder umiddelbart meget godt, men det er i praksis ikke befordrende for elevernes udbytte af undervisningen at foretage en sådan opdeling af indholdet. Elevernes læring er en refleksiv proces, der foregår med udgangspunkt i lærernes undervisning og deres samspil med de andre i klassen. Undervisningen foregår som dynamiske relationer mellem lærere og elever. Det er en vekselvirkning, hvor udbyttet opnås gennem løbende erkendelser, dialoger og refleksion. Det kommer til at stå i skærende kontrast til det forhandlede politiske kompromis, hvor man tænker at lade noget foregå i en undervisningstime, hvorefter det lærte forestilles repeteret eller genlært i den understøttende undervisning i en afskåret og mere fritidspræget situation med voksne uden undervisningskompetencer. Det er en alt for simpel måde at opfatte undervisning og læring på. Der er behov for et bredere perspektiv når vi taler undervisning. Er der nogle overordnede udsagn, som du vil fremhæve? Det er svært at trække én overordnet konklusion ud af reformen, men det er dog tydeligt, at eleverne giver udtryk for, at de ønsker en balance og sammenhæng mellem deres skoleliv og deres fritid. Jeg tænker, at det hænger sammen med deres relationer i og uden for skolen og med deres overordnede behov for at have noget fri og uovervåget tid. Jeg håber, at børnene i Gentofte vil få lov til at gå i en skole, hvor de stadig oplever, at der er en balance, så de har en fritid, der ikke er reguleret, gennemkontrolleret og overvåget af voksne. Den frie tid er med til at danne dem som mennesker. Børnene har efter min mening behov for og ret til at lære at være mennesker i en fri ramme, hvor de selv kan gøre sig nogle erfaringer og skabe deres egne liv. Det er et vigtigt rum, vi ikke skal tage fra dem. Hvad skal resultatet af besøgene bruges til? Det er klart min forhåbning, at de udsagn, der kommer frem, bruges fremadrettet, når reformen skal foldes ud i Gentoftes skolevæsen. Det er mit håb, at man politisk er parat til at tage de afgørende skridt for at skabe en reform af skolen, der ikke bare er ord, men som bygger på viden og erfaring om det, der virker, når vi sammen skal lave et fagligt løft af folkeskolen. 11

12 Leg og læring på Garderhøjfortet Af Søren Frandsen, journalist v. Københavns Befæstning Experimentarium og Skoletjenesten Københavns Befæstning rykker ind på Garderhøjfortet ved Jægersborg Station. Det betyder gratis undervisning for skoleklasser fra Gentofte Kommune. Skolerne i Gentofte kommune får fra 1. oktober mulighed for at sende skoleklasser på undervisningsture til Garderhøjfortet ved Jægersborg Station. Her slår det gamle fort nemlig dørene op for offentligheden, efter Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Realdania har stået i spidsen for en omfattende renovering af alt fra kanoner til murværk. 12

13 Fakta om Garderhøjfortet Fortet blev bygget fra 1886 til 1892 som det største fort i Københavns Befæstning. Politikerne kunne ikke blive enige om, hvem der skulle betale for fortet, så det endte med, at en gruppe borgere indsamlede 1,5 millioner kroner i en tid, hvor en øl kostede fem øre. Garderhøj blev nedlagt som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig. I 2007 begyndte Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Realdania at revitalisere hele Københavns Befæstning herunder også Garderhøjfortet. Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen har stået i spidsen for renoveringen af Garderhøjfortet. Den ene halvdel af fortet står som, da det blev bygget i slutningen af 1800-tallet. (Foto: Mikael Schlosser) Og undervisningen kommer ikke til at presse skolerne på pengepungen. Den er nemlig gratis, når entreen er betalt, fordi Gentofte Kommune støtter den daglige drift af Garderhøjfortet.»Undervisningen tager udgangspunkt i fortet og dets historie,«siger Ane Riis Svendsen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Skoletjenesten Undervisningen på Garderhøjfortet tager udgangspunkt i fortet og den historiske periode, som det blev bygget i. (Foto: Mikael Schlosser) 13

14 For at gøre rollespillet Rigets overlevelse mere realistisk bliver eleverne klædt ud. (Foto: Bysted)»Det er vigtigt for os, at vores forløb er forskellige og tilgodeser flere forskellige fag, så lærerne kan komme tilbage med deres klasser på forskellige tidspunkter og i forskellige fag,«siger Ane Riis Svendsen. Københavns Befæstning, der arrangerer de gratis undervisningsforløb på Garderhøj. Ane Riis Svendsen forklarer videre, at eleverne får adgang til fire forskellige undervisningsforløb på fortet: Værkstedsforløbet, Soldat for en dag (4. 6. kl.), der understøtter trinmål i historie, Rigets overlevelse, der er et tværfagligt forløb mellem historie og samfundsfag (7. 9. kl.) og Jul på fortet (0-3.kl.). Derudover kan 0. til og med 6. klasse prøve forløbet Vær Fortberedt, der understøtter trinmål i natur og teknik, dansk og historie. I de tre første forløb bliver eleverne undervist af Skoletjenestens undervisere, og i det sidste forløb har lærerne mulighed for selv at varetage undervisningen. Supplement til klasselokalet Undervisningen på Garderhøjfortet er udviklet, så det understøtter folkeskolens trinmål og slutmål, hvorfor et besøg på fortet kan supplere lærernes daglige undervisning på skolen. Et eksempel: I Soldat for en dag bliver eleverne indrulleret som soldater på Garderhøjfortet. Her lærer eleverne gennem deltagelsen i værkstedsaktiviteter om hverdagslivet for soldaterne på fortet under 1. Verdenskrig. I 8. klasse kan eleverne prøve liverollespillet Rigets overlevelse, hvor de skal udspille og navigere i de konflikter, der lagde op til Systemskiftet i Undervisningen her tilgodeser fagene samfundsfag og historie Oplevelse før oplysning Fremadrettet vil fortet fungere som et formidlingscenter, hvor Skoletjenesten Københavns Befæstning i samarbejde med Experimentarium 14

15 vil undervise elever i alle aldre. Den ene del af fortet er indrettet som det autentiske fort fra 1892, mens den anden del fungerer som interaktiv udstilling.»vores undervisning tager afsæt i oplevelse før oplysning, og for at give eleverne størst muligt udbytte blander vi fysisk bevægelse og nysgerrighed i forløbene,«siger Ane Riis Svendsen Det læringsteoretiske udgangspunkt i Skoletjenesten Københavns Befæstning er socialkonstruktivistisk. Det vil sige, at al undervisning er dialogisk den tager afsæt i elevernes livsverden og deres tanker om fortid, nutid og fremtid.»vi mener, at vi kan skabe de bedste rammer for elevernes læring, når de får mulighed for at bruge rum og krop aktivt i undervisningen, og når de er i dialog med de historiske genstande og hinanden,«siger Ane Riis Svendsen. Fakta om Skoletjenesten Københavns Befæstningen Skoletjenesten Københavns Befæstning har undervisningstilbud i Ejbybunkeren i Rødovre, på Vestvolden i Hvidovre, Søfortet Trekroner, Kastrup Fort og Garderhøjfortet i Gentofte Undervisningen er gratis for skoler i Rødovre -, København -, og Gentofte kommune, da de tre kommuner finansierer Skoletjenesten Københavns Befæstning. Årligt underviser Skoletjenesten Københavns Befæstning 6000 elever. Københavns Befæstning er en tværfaglig skoletjeneste hvor historie, dansk, matematik og natur /teknik bliver inddraget i undervisningen. Du kan læse mere på Befæstningen.dk/skoletjenesten 15

16 Arbejdspladser druknes i positivt halleluja Af Kasper Brøndgaard Andersen Vi skal tale positivt om alt, hvad der foregår på jobbet, for ellers er vi bagstræberiske brokkehoveder. Det er virkeligheden på mange arbejdspladser ifølge lektor Steen Nepper Larsen. Han mener, at kreativitet og arbejdsglæde kvæles, når vi tvinges til at tale positivt om ting, vi er dybt uenige i. Der findes ikke problemer, men udfordringer. Glasset er halvfuldt og ikke halvtomt. Fyringer hedder omstruktureringer, og nedskæringer kaldes forandringer. Udtryk som på med ja-hatten er blevet allemandseje og vi skal alle tænke positivt og lære at vende kritikken indad mod os selv. Også på jobbet. Og det i så stigende et omfang, at det kvæler den åbne kritik og den ufortrødne kreativitet. Sådan lyder det fra lektor Steen Nepper Larsen. Skal man snakke positivt og anerkendende om alt, så ender man også med at skulle anerkende eller acceptere noget, der ikke har kvalitet, siger han. Som lektor ved et pædagogiskfilosofisk forskningsinitiativ på Aarhus Universitet mener han, at vi på trods af stigende arbejdsløshed og risiko for fyringer kvæles i en tvang til at tænke positivt og synge halleluja på arbejdspladsen. Mange arbejdspladser er i dag druknet i det, Steen Nepper Larsen med sit lidt langhårede og kringlede udtryk kalder positivitets- konsensusklister. Uagtet, at ledelsens udspil kan være dybt godnat og risikerer at undergrave fagligheden, så klapper vi medarbejdere i stigende grad samstemmende rundt om bordet, for vi vil nødig være brokkehoveder. Alle ved jo, at forandring fryder. Manglende kritik giver stilstand Men det har sin pris altid at være positiv, mener lektoren. Det undergraver nemlig den innovation og kreativitet, som alle ellers fabler om, at vi skal leve af. For er man bange for at sige sin mening på arbejdspladsen, så har 16

17 man ikke en fri arbejdsplads, og har man ikke en fri arbejdsplads, har man måske heller ikke en kreativ arbejdsplads. Det er et problem, hvis det ikke er tilladt for for eksempel en arbejdsmiljømedarbejder at sige, at vi faktisk i amterne havde nogle strukturer, før vi fusionerede og omlagde, som fungerede langt bedre, siger Steen Nepper Larsen. Kreative processer handler ifølge ham netop om, at man bryder med nogle af de logikker, der plejer at være. Udelukker man kritik, så får man et sprog, hvor alle snakker om, at vi går ind for kreativitet. For det er godt at være innovativ, fordi det er godt at være kreativ. Og det er godt at være kreativ, for så tænker vi noget nyt. Og det er godt at tænke nyt, for så tænker vi ikke gammelt. Pludselig siger folk nogle fuldstændig meningsløse remser. Han mener, at mange arbejdspladser såvel offentlige som private dræber den selvstændighed, som alle ellers efterlyser blandt medarbejderne. Selvstændighed går blandt andet ud på, at man kan sige til sin leder, at hele ledelsesfilosofien er i modstrid med det, vi kan her som medarbejdere. Men hvem tør sige det? spørger Steen Nepper Larsen og får et spørgsmål retur: Er der nogensinde nogen, der har turdet sige det? Ja, det er der da formodentlig mange, der har gjort. Mange virksomheder har produceret på en bestemt måde i mange år og nærmest gjort sig selv overflødige, mens andre har brudt med produktionslogikker og fundet på at gøre tingene på andre måder, siger han. Kritik er ikke = brok Han bekender sig ikke til the golden days tanken om at alting var bedre i gamle dage. Alligevel synes Steen Nepper Larsen, at der inden for de seneste år er sket et skred, hvor sætninger som Hold op med at være så negativ og Tænk nu positivt er blevet mere udbredt. Medarbejdere skal være loyale, og de skal brande virksomheden, for det er vigtigt at stå sammen i kampen mod kineserne og de andre europæere i den globale konkurrence. Og du skal lade være med at komme med dine egne tossede ideer, siger Steen Nepper Larsen. Han mener, at der i den offentlige sektor er etableret, hvad han kalder et evaluerings- og dokumentationstyranni, der består af alt fra strategi- og handleplaner til lærer- og elevplaner. Det er samtidig en del af den positivitets-konsensus-klister, som 17

18 Nepper Larsen taler om. I takt med, at den offentlige sektor i stigende grad minder om den private, effektiviseres og fyres der i en sådan grad, at mange ansatte mærker, at arbejdet er usikkert, og at fagligheden forringes. Samtidig bruges hele evaluerings- og dokumentationstyranniet til at tegne et positivt billede af arbejdspladsen. I praksis oplever de ansatte, at tiden stjæles fra kerneopgaven, som burde være at undervise, pleje, passe eller producere. Rigtig mange mennesker bruger rigtig meget tid på at sidde og evaluere sig selv og hinanden. De skal dokumentere, at de opfylder deres mål, siger Steen Nepper Larsen, som mener, det handler om at deltage i de rigtige evalueringer, og om at man udfører sit arbejde på bedste vis, så man gøres overflødig eller bliver skiftet ud. Forhold dig til kerneydelsen En del af løsningen på denne misere rummer tre udfordringer ifølge Steen Nepper Larsen. Det er helt centralt, at man laver en kritisk analyse, så man ved, at hvis der er problemer på arbejdspladsen, så er det ikke nødvendigvis mig, der er problemet. Dernæst skal man sørge for at etablere medarbejderfora, hvor folk taler frit med hinanden om andet og mere end den næste firmafest. Og så skal man have lov til at forholde sig til, hvad der egentlig er kerneydelsen i det, man laver, siger han og giver et eksempel: Hvis man er jordemoder, må det dreje sig om at hjælpe den fødende kvinde til at føde et barn, og ikke om at Rigshospitalet sparer penge ved, at man effektivt får kvinder gennem en fødemaskine. Hvad er der i vejen med, at fødsler samtidig er effektive? Der er ikke noget galt med, at folk ikke ligger ti dage på hospitalet, hvis de ikke har brug for det. Men har de brug for det, så skal man som jordemoder ikke stå og undskylde sig over for ledelsen. Hvis vi får mennesker til fagligt og anstændigt at arbejde ud fra det, de har forstand på uden at gå på kompromis, så får vi et meget bedre samfund. Så snart det bliver dokumentations-, evaluerings- og handleplansmaskinerne, der kører, så mister du kontakten til kerneydelserne, siger han. Desværre tør alt for få sige fra. I takt med, at arbejdsløsheden stiger, og dagpengeperioden falder, bliver der længere imellem de kritiske udbrud på jobbet. Det er klart. For hvis folk skriver 300 velkvalificerede ansøgninger og alligevel ikke kan få et job og der samtidig er fyringsrunder og fusioner alle mulige steder så har man som medarbejder ikke lyst til 18

19 at protestere og råbe op, siger Steen Nepper Larsen. Men hvad er alternativet så til, at medarbejderne pligtskyldigst bakker op om den kurs, ledelsen udstikker? Selv mener han, at en god chef er tilhænger af et frit sprog, så der bliver plads til, at alle argumenter og holdninger luftes også kritik af ledelsens beslutninger. Men en masse ledere er bange for den slags kritik. De kan ikke styre det, hvis det først går løs. Eller de prøver at lægge låg på eller opfinde sådan noget som et anerkendende ledelsessprog, som gør, at man skal smile på kommando hele vejen rundt om bordet, siger lektor Steen Nepper Larsen. BLÅ BOG Steen Nepper Larsen, f. 1958, lektor, GNOSIS Sind og Tænkning, Campus Emdrup, Aarhus Universitet Cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC (1987) Medlem af Filosofisk Forums bestyrelse Højskolelærer på Krogerup Højskole Ekstern lektor på RUC og CBS ( ) Forskningslektor, tilknyttet Forskningsprogrammet i Socialanalytisk Samtidsdiagnose Bestyrelsesmedlem af Sophia tænketank for pædagogik og dannelse Anmelder og kritiker, tilknyttet blandt andet dagbladet Information og Dansk pædagogisk Tidsskrift Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø. Oktober

20 GKL PENSIONIST NYT KOLONI 2014 Disse 2 billeder fra Solgården 2013 er taget af Helle Drastrup fra Kolonibanden. De viser tydeligt, vi holder traditionen hævd. Vi havde en ganske dejlig uge og takker Kolonibanden for et stort arbejde med at servicere os. Vi oplevede, at de havde et meget fint samarbejde. Koloniholdene for 2014 ligger allerede fast: Bornholm i uge 20 ( maj) Bornholm i uge 26 ( juni) Vesterhavsgården i uge 33 ( august) Tilmelding til kolonierne fra d. 11. nov dec sendes til Helle Drastrup: Mail: Pr. brev: Rosenstandsvej Charlottenlund 20

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

ARBEJDSPLADS. Gentofte Kommunelærerforening. Mundtlig beretning 2014 Referat af ordinær generalforsamling Resolutioner. God belysning Dagslys

ARBEJDSPLADS. Gentofte Kommunelærerforening. Mundtlig beretning 2014 Referat af ordinær generalforsamling Resolutioner. God belysning Dagslys GKL Gentofte Kommunelærerforening ARBEJDSPLADS DLF KREDS 19 Nr. 2 Juni 2014 God belysning Dagslys Aflåseligt skab Ergonomisk stol PC Indstilleligt arbejdsbord Mundtlig beretning 2014 Referat af ordinær

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Dette er en anderledes beretning, - for første gang en beretning in absentia, da jeg er på studietur med 10. klasse i Hviderusland. Det er en pudsig fornemmelse

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2013 Giv folkeskolen din stemme Tirsdag d. 19. november skal vi igen til stemmeurnerne. Denne gang er det valg til landets kommunalbestyrelser og regionsråd,

Læs mere

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Kære forældre Antallet af børn, der søger vores folkeskoler, stiger. Det glæder vi os over, og Børne- og Skoleudvalget er optaget

Læs mere

Gentofte Kommunelærerforening

Gentofte Kommunelærerforening GKL Gentofte Kommunelærerforening DLF KREDS 19 Nr. 1 Marts 2012 Samarbejdets svære, men nødvendige kunst Skriftlig beretning 2012 Seksuelle overgreb sker det i Gentofte kommune INDHOLD LEDER Leder....

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening?

Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE TLF. 58 52 82 88 email 054@dlf.org www.slagelselærerkreds.dk Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? Gode grunde til at være organiseret

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Aarhus, den 26. november 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF KE FP Jesper Weber Skorstengaard

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Aarhus, den 7. januar 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: AB RGA FP Søren Aakjær SJA, Jesper

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Godkendelse af referat fra Bestyrelsesmødet 10/5 TR-møde 17/5 /B 2) Godkendelse af forretningsorden for FKF s bestyrelse. (Bilag)

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011

Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 B A R J O R D T I L B O R D Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 Fyrtårnet viser atter vejen til en arbejdsmiljøkonference, med mejerierne i centrum M E J E R I I N D U S T R I

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i.

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i. Side 1 af 5 Type: Møde Referat Konstituerings-/ kredsstyrelsesmøde Dato 27. marts 2014 kl. 8.30 15.30 Formalia Dirigent Referent Lisbeth Bøwes Niels Anton Andersen (forlader mødet kl.13.30) Deltagere Charlotte

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere