Gentofte Kommunelærerforening. Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse. Den fulde tekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gentofte Kommunelærerforening. Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse. Den fulde tekst"

Transkript

1 GKL Gentofte Kommunelærerforening DLF KREDS 19 Nr. 3 Oktober 2013 Den fulde tekst Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag På de overenskomst- og aftaleområder, der er omhandlet i 1, forlænges den fredspligt, der er knyttet til overenskomst- og aftaleforholdet til den 31. marts Stk. 2. På de overenskomst- og aftaleområder, der er omhandlet i 2, genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af uoverensstemmelse mellem parterne, skal ophøre. Stk. 3. Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke finde sted. 4. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de overenskomster og aftaler, der er forlænget eller fornyet ved denne lov, afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på området. 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. 6. Loven træder i kraft den 27. april Stk. 2. Forlængelse af overenskomster og aftaler, jf. 1, har virkning fra den 1. april Fornyelse af overenskomster og aftaler, jf. 2, har virkning fra lovens ikrafttræden. 7. Loven gælder ikke for Grønland. LOV 409 Givet i København, den 26. april 2013 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Mette Frederiksen Kommunal besked til lærerne Fundamental ændring af lærerarbejdet Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? GKL på skolebesøg med borgmester Hans Toft

2 INDHOLD Leder En fundamental ændring af lærerarbejdet... 3 Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening?... 6 GKL på skolebesøg med borgmester Hans Toft... 9 Leg og læring på Garderhøjfortet Arbejdspladser druknes i positivt halleluja Af: Jeppe Dehli, formand Forside: Lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område. Lov 409. Medlemsblad for: GKL Gentofte Kommunelærerforening Hellerupvej Hellerup Tlf.: dk 2 Giro: Kommunal besked til lærerne: Arbejd en måned ekstra for den samme løn I bestræbelserne på at sikre medlemmerne gode og forsvarlige vilkår i deres professionelle opgavevaretagelse er der et anliggende, der trænger sig mere på end alle andre; risikoen for overbelastning. Det skyldes først og fremmest kravet til finansiering af skolereformen, hvor kommunalbestyrelsen i Gentofte har besluttet, at der skal leveres minimum to klokketimers ekstra undervisning pr. lærer i gennemsnit - svarende til 80 timer på et skoleår. Dertil skal lægges de mange opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder forberedelse. Det svarer til 10 % merarbejde eller mere end en måned ekstra arbejde. Arbejdsgivere og skoleledere afviser, at det skulle være et problem, for lærerne skal jo ikke arbejde mere, bare anderledes, og når praktikerne spørger: Hvordan anderledes?, er svaret rungende tavshed. Selv har lærerne svært ved at få øje på noget overflødigt arbejde, som vi bare kan holde op med, og hvis man insisterer på at få et svar, kniber det gevaldigt for ledelseslaget at udpege noget, der kan fjernes eller automatiseres, så den fornødne tid kan frigøres. Men der peges dog på forberedelsestiden, der skal være anderledes. Under lockouten blev det konstant fastslået, at skolelederne fremover vil få til opgave at differentiere forberedelsen fra lærer til lærer på baggrund af individuelle drøftelser og efterfølgende vurdering. Hyppigst ud fra kriterier, der typisk tager udgangspunkt i forestillingerne om undervisningstimerne i 70 erne. Herudover har lærernes forskellige erfaringer samt vurderinger af undervisningsopgavens sværhedsgrad, som alle lærere ved svinger stærkt fra klasse til klasse, også været bragt i spil som kriterier for tildeling af forberedelsestid. Under konflikten hørte vi igen og igen, at skolelederne skal gå ind og skævvride lærernes arbejdsbyrde ud fra disse overvejelser. Det har været forsøgt at få lederne til at forholde sig til de problemstillinger, der rejses. Det er totalt urealistisk, hvis skolelederen skal forholde sig til den enkeltes situation helt ned i mindste detalje. Det vil ingen ende tage, og lederne vil drukne i arbejde. Men ledernes svar er: Vi skal ikke lede på tid, men på opgaver. Det lyder jo ganske avanceret, men hvad betyder det egentlig, at ledelsen skal fordele opgaverne blandt de ansatte uden at tage hensyn til opgavernes omfang, eller at lederen skal pålægge et team en samlet opgave plus 10 % i forhold til i dag, hvorefter lærerne så selv skal fordele opgaverne mellem sig?

3 En fundamental ændring af lærerarbejdet Af Emil Hemmingsen, næstformand Ingen kan sige, hvordan eller hvorfra de mange timer skal hentes. Når undervisningsminister Christine Antorini er blevet spurgt, hvor lærerne kan skære ned på opgaverne, svarer hun, at hvis hun var ansat et sted og blev bedt om at innovere, så ville hun da ikke spørge sin arbejdsgiver om, hvad hun skulle holde op med. Så ville hun da selv fikse det. Det kommer til at betyde, at lærerne selv kommer til at afgøre, hvilken del af deres daglige arbejde, de bedst kan undlade at udføre, og forberedelsen bliver med garanti en af de sidste opgaver, der nedprioriteres dårlig forberedelse er noget nær selvmord for en lærer. Så når alle skal-opgaverne, som en lærer umuligt kan løbe fra, er varetaget, vil der kun være et område tilbage, som lærerne kan skære ned på, uden at det hele vælter og det er samarbejdet: det kollegiale, det tværfaglige og alt det der retter sig mod pædagoger og ledelse. Det vil helt sikkert forringe undervisningen, men det vil stadig kunne fungere sådan da. Det vil trække skolen i den stikmodsatte retning af den, som forvaltningen og skolelederne ønsker, men intet vil kunne forhindre det. For lærerne bliver det ikke et spørgsmål om frit valg, men ganske enkelt om overlevelse. Skoleåret 2014/2015. Din arbejdsdag begynder kl. 8.00, men som noget nyt slutter den kl dog kl. 15 om fredagen. Og så har du fri helt fri. Du har fri alle aftener, weekender og ferier. Det er slut med at sidde og rette stile om aftenen og i weekenden. Skolen som arbejdsplads Du skal lave alt dit arbejde på skolen. Du skal ikke længere indrette din egen privatbetalte hjemmearbejdsplads. Du får stillet en arbejdsplads til rådighed på Mikael Axelsen, chefkonsulent holder oplæg om undervisning. Kildeskovhallen

4 Thomas Milsted fortæller om stress, trivsel og lykke. Åbent kursus skolen med alle nødvendige faciliteter. Her kan alle dine bøger og alt dit materiale være. Når eleverne har ferie i efterårsferien, vinterferien og påskeferien, møder du ind på skolen hver dag og passer dit arbejde, som din skoleder har udstukket rammerne for. Og hvis din leder undtagelsesvis indkalder dig til aftenarbejde eller i weekenden, skal der betales ulempetillæg pr. time. Der bliver heller ikke noget med at sidde og vente efter endt undervisning, hvis du skal til et møde. Det er arbejdstid, hvor du kommer til at løse arbejdsopgaver, og det tæller med i det timeregnskab, der udarbejdes som oversigt over din præsterede arbejdstid. Ovenstående er nogle af konsekvenserne af Lov 409 af 26/04/2013, som nu udstikker reglerne for tilrettelæggelsen af lærernes arbejde det, der tidligere var aftalt i en arbejdstidsaftale mellem GKL og kommunen, er nu erstattet af en lov vedtaget af Folketinget. Lov i stedet for aftale Lov 409 gælder og kan kun fraviges ved aftale mellem kommunen og kredsen. Lige nu er der ikke meget, der tyder på, at Gentofte Kommune er villige til at indgå en lokalaftale om arbejdstid, selvom en sådan lå næsten klar dagen før forårets lockout blev en realitet. Så indtil videre må vi alle indstille os på at skulle kende og arbejde efter Lov 409. Det er en proces, som allerede er i gang, og skolernes tillidsrepræsentanter er i tæt samarbejde med kredsstyrelsen om planen for at klæde lærerne så godt som muligt på til den fundamentalt ændrede måde at gå til arbejdet på. Tidligere havde vi en lokalt tilpasset arbejdstidsaftale, hvor kommunen og kredsen henholdsvis skolelederen og tillidsrepræsentanten samarbejdede ud fra et fælles, aftalt grundlag. I aftalen var der visse dispensationer for gængse beskyttelser af de ansatte. Der var også i høj grad mulighed for at tilrettelægge arbejdet smartest muligt for den enkelte lærer og lærerteamet. Begge parter bakkede op om aftalen, og der var et fælles ønske om at løse problemer i mindelighed i en aftaleånd, hvor målet var en gnidningsfri og ubureaukratisk opgaveløsning. Denne gensidige aftale har Lov 409 afløst. Kontrol af arbejdstid fremfor ansvar for opgaven Opgaven for tillidsrepræsentanten og skolelederen bliver nu nidkært at sørge for, at loven bliver overholdt. Lærerne må ikke arbejde hjemme. Akkorderne er afløst af en bestemmelse om, at lærernes arbejdstid skal registreres og opgøres. Når tiden er gået, ophører arbejdet også selvom opgaven ikke er løst. Før havde læreren et ansvar for, at opgaven blev 4

5 løst inden for en given, aftalt ramme. Fremadrettet er det lederens ansvar, at opgaven og tidsresursen hænger sammen. Skoleledernes formand Anders Balle har udtalt til fagbladet Folkeskolen, at man nok skal finde et sted på skolen, hvor lærerne kan læse deres lektier. Man kunne måske også få den tanke, at det nok skal gå, når nu vi alle har fået vores own devices. Men den går ikke. Når al lærerarbejdet skal foregå på skolen, gælder der særlige regler, der sikrer et ordentligt fysisk arbejdsmiljø og som regulerer, hvordan arbejdspladsen skal være indrettet. Disse regler er fastsat ved lov ligesom vores arbejdstid nu er. I tilfælde af, at det vurderes usandsynligt, at skolerne kan leve op til lovgivningens krav om arbejdspladsens indretning, og at den kommende regulering af lærerens arbejdstid viser sig at være alt for bureaukratisk og ufleksibel, kunne kommunen jo overveje igen at indgå i et samarbejde med GKL om at regulere lærerarbejdet i fællesskab med en lokalt tilpasset arbejdstidsaftale. Vi er klar. 5

6 Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? Af Emil Hemmingsen, næstformand Som lærernes fagforening er Danmarks Lærerforenings rolle naturligvis at rådgive og hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme på deres arbejdsplads, og en fagforenings natur er selvfølgelig også at kæmpe for sine medlemmers løn- og arbejdsvilkår. Men Danmarks Lærerforening skiller sig ud ved at kunne mere end det. F orårets lockout, hvor vores arbejdsgivere forsøgte at stikke en kile ind imellem lærerne og Danmarks Lærerforening viste, at sammenholdet i foreningen er stort. Det kom bag på vores modstandere, at lærerne i den grad stod sammen, da vi blev angrebet. De måtte sande, at Danmarks Lærerforening og lærerne det er én og samme ting. Det kan godt være, at vi ikke vandt den første kamp mod en overmagt støttet af regeringen, men vi tabte heller ikke. Lærerne kan se sig selv og hinanden i øjnene med en viden om, at vi bakker hinanden op som kolleger og som professionelle. Vores sammenhold er vores styrke, og i den kommende tid bliver det en fælles opgave at beholde og styrke den store sammenhængskraft i vores forening. Det bliver nødvendigt, hvis vi skal dæmme op for de angreb, vi kommer til at stå over for. 6 Lærerne insisterer på medansvar Danmarks Lærerforening er en stemme i uddannelsesdebatten. Professionelle lærere insisterer på at tage ansvar for opgaveløsningen og for elevernes udbytte af undervisningen. På samme måde insisterer Danmarks Lærerforening på at ville tage ansvar for skoleudviklingen i Danmark. Lærernes arbejdsvilkår og vilkårene for undervisningen i skolen er to sider af samme sag. Blandt medlemmerne i Danmarks Lærerforening er der et ønske om at være med til at diskutere både løn- og arbejdsforhold men også den lokale og kommunale skoleudvikling og de pædagogiske retninger, skoler og kommuner arbejde med. Foreningen er dermed en forankret del af medarbejderdemokratiet og af udviklingen af arbejdspladsen. Foreningen har gennem tiden taget et lokalt medansvar ved at indgå i kom-

7 GKLs demonstration 4. april munale kredsaftaler om arbejdstid og løn og ved at indgå i drøftelser med kommunerne om opgavevaretagelsen. Et samarbejde, der i vid udstrækning har kommet både eleverne, lærerne og kommunerne til gode. Den ro og det fælles ansvar, lokalaftalerne har skabt, har gennem tiden gjort, at mange uoverensstemmelser har kunnet løses tæt på de implicerede parter lokalt på arbejdspladserne uden store sværdslag. Det er af stor værdi for sammenhængskraften på arbejdspladsen, og det er ubureaukratisk og effektivt set ud fra et driftsmæssigt synspunkt. Samarbejdet har været med til at sikre ledelserne og den kommunale forvaltning en god skoleudvikling, kvalitet Fra lockouten. Aktivitetsplanlægning i teltet Hellerupvej 44. i opgaveløsningen samt lærernes engagement og medansvar. Lærernes forening en professionsforening Danmarks Lærerforening er de danske læreres samlede stemme. Der er ikke langt fra et medlem til foreningens øverste ledelse. Medlemmerne har kontakt til tillidsrepræsentanten gennem Faglig Klub, der har kontakt til kredsstyrelsen, der har kontakt til hovedstyrelsen, der ledes af formandskabet i Danmarks Lærerforening. Foreningens øverste myndighed er kongressen. De kongresdelegerede vælges af medlemmerne på kredsgeneralforsamlingen. 7

8 Demonstration 11. april Danmarks Lærerforening vil til stadighed arbejde for lærernes mulighed for at give eleverne undervisning på de bedst mulige vilkår. Foreningen har vedtaget Professionsideal for Danmarks Lærerforening, hvor idealet for lærerarbejdet er nærmere beskrevet. Læs foreningens professionsideal på Danmarks Lærerforenings hjemmeside professionsideal Da Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen 8 indledte DLF s kongres i september, fortalte han, at foreningen har oplevet en nettotilgang af medlemmer, hvis man ser på medlemstallet før forårets lockout og nu. Danmarks Lærerforening har over medlemmer fordelt på lærere, konsulenter og børnehaveklasseledere. Dertil kommer ca ledere, pensionister, lærerstuderende m. fl. Danmarks Lærerforening blev stiftet i 1874 og er dermed en af de ældste organisationer for lønmodtagere i Danmark. Organisationsprocenten har altid været høj, og den er stigende. I år efter grundlæggelsen var 83% af lærerne medlemmer af Danmarks Lærerforening. I foråret år efter grundlæggelsen af foreningen var 97% af lærerne medlemmer af Danmarks Lærerforening. Det er højt, og det vidner om, at lærerne mere end nogensinde har behov for at stå sammen for at løse udfordringerne for vores arbejde.

9 GKL på skolebesøg med borgmester Hans Toft Interview med Jeppe Dehli, kredsformand De politiske forhandlinger set i børnehøjde: Efter en langvarig lockout i april måned besøgte Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft og GKLs formand Jeppe Dehli skolerne i Gentofte, for at give dem det hele drejer sig om, nemlig børnene, en stemme i debatten. 9

10 Hvem tog initiativet til rundrejsen, og hvad var formålet? Jeg var glad for den invitation, som Hans Toft sendte efter et på mange måder intenst forår, først med et forhandlingsforløb om en ny lokal arbejdstidsaftale, der kulminerende i arbejdsgivernes lockout af lærerne i april. Borgmesterens initiativ gik i bund og grund ud på, at vil skulle besøge alle klasser i kommunen for at tale god læring og god skole. Formålet skulle være at aktivere eleverne i debatten, fordi de erfaringsmæssigt havde mulighed for at trække deres positive oplevelser ind i diskussionen af, hvad der skal til for at skabe det bedste afsæt for deres udbytte af undervisningen. Under lockouten var det primært KL og DLF, der udtalte sig om den kommende reform. Eleverne blev kun sporadisk hørt. Hvilke tilkendegivelser kom de med under besøget? Hele tilblivelsen af reformen har på mange måder båret præg af politisk købslagning. Folkeskolereformen endte for os at se som et kludetæppe af kompromiser og selvmodsigende ønsker. Derfor har de udsagn, som Gentoftes elever kom med, været interessante. Eleverne gav i alt over 1000 bud på, hvor vi skal bevæge os hen for at skabe den gode skole. For at nævne nogen bemærkninger, jeg især hæftede mig ved, så har elevernes ønske om variation i deres undervisning været nævnt både i forhold til undervisningsaktiviteter og former. Noget andet som jeg egentlig oplever som indlysende, og som jeg er glad for at eleverne også oplever som afgørende, er, at de vægter velforberedte lærere højt. Eleverne ønsker lærere, der kan engagere og motivere, og som kender fagene godt. Det er helt i tråd med gængs uddannelsesforskning, der understreger, at den vigtigste parameter for kvaliteten af undervisningen er, hvor dygtig og velforberedte læreren er. Kontakten og interaktionen mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer. Hvad fik du ud af rundrejsen? Ud over det unikke i at have direkte adgang til dialog med alle elever på årgang om deres oplevelse af, hvad der skal til for at give dem det bedste afsæt for læring og deres skolegang i det hele taget, så er det min oplevelse, at samarbejdet mellem politikere og lærere er helt nødvendigt for at få skolen i Gentofte til at lykkes. Og i den henseende er borgmesterens og mit samarbejde et skridt i den rigtige retning. Hvad gjorde størst indtryk på dig? Det der gjorde størst indtryk på mig 10

11 var, at der er så stor forskel på, hvad elever efterspørger, og hvad lærerne i praksisfeltet erfaringsmæssigt oplever over for de politiske kompromiser, der bliver indgået i forhandlingerne om skolereformen. Et tydeligt eksempel på det, er de understøttende undervisningstimer. Forligskredsen betoner tydeligt, at disse timer skal understøtte elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det lyder umiddelbart meget godt, men det er i praksis ikke befordrende for elevernes udbytte af undervisningen at foretage en sådan opdeling af indholdet. Elevernes læring er en refleksiv proces, der foregår med udgangspunkt i lærernes undervisning og deres samspil med de andre i klassen. Undervisningen foregår som dynamiske relationer mellem lærere og elever. Det er en vekselvirkning, hvor udbyttet opnås gennem løbende erkendelser, dialoger og refleksion. Det kommer til at stå i skærende kontrast til det forhandlede politiske kompromis, hvor man tænker at lade noget foregå i en undervisningstime, hvorefter det lærte forestilles repeteret eller genlært i den understøttende undervisning i en afskåret og mere fritidspræget situation med voksne uden undervisningskompetencer. Det er en alt for simpel måde at opfatte undervisning og læring på. Der er behov for et bredere perspektiv når vi taler undervisning. Er der nogle overordnede udsagn, som du vil fremhæve? Det er svært at trække én overordnet konklusion ud af reformen, men det er dog tydeligt, at eleverne giver udtryk for, at de ønsker en balance og sammenhæng mellem deres skoleliv og deres fritid. Jeg tænker, at det hænger sammen med deres relationer i og uden for skolen og med deres overordnede behov for at have noget fri og uovervåget tid. Jeg håber, at børnene i Gentofte vil få lov til at gå i en skole, hvor de stadig oplever, at der er en balance, så de har en fritid, der ikke er reguleret, gennemkontrolleret og overvåget af voksne. Den frie tid er med til at danne dem som mennesker. Børnene har efter min mening behov for og ret til at lære at være mennesker i en fri ramme, hvor de selv kan gøre sig nogle erfaringer og skabe deres egne liv. Det er et vigtigt rum, vi ikke skal tage fra dem. Hvad skal resultatet af besøgene bruges til? Det er klart min forhåbning, at de udsagn, der kommer frem, bruges fremadrettet, når reformen skal foldes ud i Gentoftes skolevæsen. Det er mit håb, at man politisk er parat til at tage de afgørende skridt for at skabe en reform af skolen, der ikke bare er ord, men som bygger på viden og erfaring om det, der virker, når vi sammen skal lave et fagligt løft af folkeskolen. 11

12 Leg og læring på Garderhøjfortet Af Søren Frandsen, journalist v. Københavns Befæstning Experimentarium og Skoletjenesten Københavns Befæstning rykker ind på Garderhøjfortet ved Jægersborg Station. Det betyder gratis undervisning for skoleklasser fra Gentofte Kommune. Skolerne i Gentofte kommune får fra 1. oktober mulighed for at sende skoleklasser på undervisningsture til Garderhøjfortet ved Jægersborg Station. Her slår det gamle fort nemlig dørene op for offentligheden, efter Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Realdania har stået i spidsen for en omfattende renovering af alt fra kanoner til murværk. 12

13 Fakta om Garderhøjfortet Fortet blev bygget fra 1886 til 1892 som det største fort i Københavns Befæstning. Politikerne kunne ikke blive enige om, hvem der skulle betale for fortet, så det endte med, at en gruppe borgere indsamlede 1,5 millioner kroner i en tid, hvor en øl kostede fem øre. Garderhøj blev nedlagt som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig. I 2007 begyndte Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Realdania at revitalisere hele Københavns Befæstning herunder også Garderhøjfortet. Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen har stået i spidsen for renoveringen af Garderhøjfortet. Den ene halvdel af fortet står som, da det blev bygget i slutningen af 1800-tallet. (Foto: Mikael Schlosser) Og undervisningen kommer ikke til at presse skolerne på pengepungen. Den er nemlig gratis, når entreen er betalt, fordi Gentofte Kommune støtter den daglige drift af Garderhøjfortet.»Undervisningen tager udgangspunkt i fortet og dets historie,«siger Ane Riis Svendsen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Skoletjenesten Undervisningen på Garderhøjfortet tager udgangspunkt i fortet og den historiske periode, som det blev bygget i. (Foto: Mikael Schlosser) 13

14 For at gøre rollespillet Rigets overlevelse mere realistisk bliver eleverne klædt ud. (Foto: Bysted)»Det er vigtigt for os, at vores forløb er forskellige og tilgodeser flere forskellige fag, så lærerne kan komme tilbage med deres klasser på forskellige tidspunkter og i forskellige fag,«siger Ane Riis Svendsen. Københavns Befæstning, der arrangerer de gratis undervisningsforløb på Garderhøj. Ane Riis Svendsen forklarer videre, at eleverne får adgang til fire forskellige undervisningsforløb på fortet: Værkstedsforløbet, Soldat for en dag (4. 6. kl.), der understøtter trinmål i historie, Rigets overlevelse, der er et tværfagligt forløb mellem historie og samfundsfag (7. 9. kl.) og Jul på fortet (0-3.kl.). Derudover kan 0. til og med 6. klasse prøve forløbet Vær Fortberedt, der understøtter trinmål i natur og teknik, dansk og historie. I de tre første forløb bliver eleverne undervist af Skoletjenestens undervisere, og i det sidste forløb har lærerne mulighed for selv at varetage undervisningen. Supplement til klasselokalet Undervisningen på Garderhøjfortet er udviklet, så det understøtter folkeskolens trinmål og slutmål, hvorfor et besøg på fortet kan supplere lærernes daglige undervisning på skolen. Et eksempel: I Soldat for en dag bliver eleverne indrulleret som soldater på Garderhøjfortet. Her lærer eleverne gennem deltagelsen i værkstedsaktiviteter om hverdagslivet for soldaterne på fortet under 1. Verdenskrig. I 8. klasse kan eleverne prøve liverollespillet Rigets overlevelse, hvor de skal udspille og navigere i de konflikter, der lagde op til Systemskiftet i Undervisningen her tilgodeser fagene samfundsfag og historie Oplevelse før oplysning Fremadrettet vil fortet fungere som et formidlingscenter, hvor Skoletjenesten Københavns Befæstning i samarbejde med Experimentarium 14

15 vil undervise elever i alle aldre. Den ene del af fortet er indrettet som det autentiske fort fra 1892, mens den anden del fungerer som interaktiv udstilling.»vores undervisning tager afsæt i oplevelse før oplysning, og for at give eleverne størst muligt udbytte blander vi fysisk bevægelse og nysgerrighed i forløbene,«siger Ane Riis Svendsen Det læringsteoretiske udgangspunkt i Skoletjenesten Københavns Befæstning er socialkonstruktivistisk. Det vil sige, at al undervisning er dialogisk den tager afsæt i elevernes livsverden og deres tanker om fortid, nutid og fremtid.»vi mener, at vi kan skabe de bedste rammer for elevernes læring, når de får mulighed for at bruge rum og krop aktivt i undervisningen, og når de er i dialog med de historiske genstande og hinanden,«siger Ane Riis Svendsen. Fakta om Skoletjenesten Københavns Befæstningen Skoletjenesten Københavns Befæstning har undervisningstilbud i Ejbybunkeren i Rødovre, på Vestvolden i Hvidovre, Søfortet Trekroner, Kastrup Fort og Garderhøjfortet i Gentofte Undervisningen er gratis for skoler i Rødovre -, København -, og Gentofte kommune, da de tre kommuner finansierer Skoletjenesten Københavns Befæstning. Årligt underviser Skoletjenesten Københavns Befæstning 6000 elever. Københavns Befæstning er en tværfaglig skoletjeneste hvor historie, dansk, matematik og natur /teknik bliver inddraget i undervisningen. Du kan læse mere på Befæstningen.dk/skoletjenesten 15

16 Arbejdspladser druknes i positivt halleluja Af Kasper Brøndgaard Andersen Vi skal tale positivt om alt, hvad der foregår på jobbet, for ellers er vi bagstræberiske brokkehoveder. Det er virkeligheden på mange arbejdspladser ifølge lektor Steen Nepper Larsen. Han mener, at kreativitet og arbejdsglæde kvæles, når vi tvinges til at tale positivt om ting, vi er dybt uenige i. Der findes ikke problemer, men udfordringer. Glasset er halvfuldt og ikke halvtomt. Fyringer hedder omstruktureringer, og nedskæringer kaldes forandringer. Udtryk som på med ja-hatten er blevet allemandseje og vi skal alle tænke positivt og lære at vende kritikken indad mod os selv. Også på jobbet. Og det i så stigende et omfang, at det kvæler den åbne kritik og den ufortrødne kreativitet. Sådan lyder det fra lektor Steen Nepper Larsen. Skal man snakke positivt og anerkendende om alt, så ender man også med at skulle anerkende eller acceptere noget, der ikke har kvalitet, siger han. Som lektor ved et pædagogiskfilosofisk forskningsinitiativ på Aarhus Universitet mener han, at vi på trods af stigende arbejdsløshed og risiko for fyringer kvæles i en tvang til at tænke positivt og synge halleluja på arbejdspladsen. Mange arbejdspladser er i dag druknet i det, Steen Nepper Larsen med sit lidt langhårede og kringlede udtryk kalder positivitets- konsensusklister. Uagtet, at ledelsens udspil kan være dybt godnat og risikerer at undergrave fagligheden, så klapper vi medarbejdere i stigende grad samstemmende rundt om bordet, for vi vil nødig være brokkehoveder. Alle ved jo, at forandring fryder. Manglende kritik giver stilstand Men det har sin pris altid at være positiv, mener lektoren. Det undergraver nemlig den innovation og kreativitet, som alle ellers fabler om, at vi skal leve af. For er man bange for at sige sin mening på arbejdspladsen, så har 16

17 man ikke en fri arbejdsplads, og har man ikke en fri arbejdsplads, har man måske heller ikke en kreativ arbejdsplads. Det er et problem, hvis det ikke er tilladt for for eksempel en arbejdsmiljømedarbejder at sige, at vi faktisk i amterne havde nogle strukturer, før vi fusionerede og omlagde, som fungerede langt bedre, siger Steen Nepper Larsen. Kreative processer handler ifølge ham netop om, at man bryder med nogle af de logikker, der plejer at være. Udelukker man kritik, så får man et sprog, hvor alle snakker om, at vi går ind for kreativitet. For det er godt at være innovativ, fordi det er godt at være kreativ. Og det er godt at være kreativ, for så tænker vi noget nyt. Og det er godt at tænke nyt, for så tænker vi ikke gammelt. Pludselig siger folk nogle fuldstændig meningsløse remser. Han mener, at mange arbejdspladser såvel offentlige som private dræber den selvstændighed, som alle ellers efterlyser blandt medarbejderne. Selvstændighed går blandt andet ud på, at man kan sige til sin leder, at hele ledelsesfilosofien er i modstrid med det, vi kan her som medarbejdere. Men hvem tør sige det? spørger Steen Nepper Larsen og får et spørgsmål retur: Er der nogensinde nogen, der har turdet sige det? Ja, det er der da formodentlig mange, der har gjort. Mange virksomheder har produceret på en bestemt måde i mange år og nærmest gjort sig selv overflødige, mens andre har brudt med produktionslogikker og fundet på at gøre tingene på andre måder, siger han. Kritik er ikke = brok Han bekender sig ikke til the golden days tanken om at alting var bedre i gamle dage. Alligevel synes Steen Nepper Larsen, at der inden for de seneste år er sket et skred, hvor sætninger som Hold op med at være så negativ og Tænk nu positivt er blevet mere udbredt. Medarbejdere skal være loyale, og de skal brande virksomheden, for det er vigtigt at stå sammen i kampen mod kineserne og de andre europæere i den globale konkurrence. Og du skal lade være med at komme med dine egne tossede ideer, siger Steen Nepper Larsen. Han mener, at der i den offentlige sektor er etableret, hvad han kalder et evaluerings- og dokumentationstyranni, der består af alt fra strategi- og handleplaner til lærer- og elevplaner. Det er samtidig en del af den positivitets-konsensus-klister, som 17

18 Nepper Larsen taler om. I takt med, at den offentlige sektor i stigende grad minder om den private, effektiviseres og fyres der i en sådan grad, at mange ansatte mærker, at arbejdet er usikkert, og at fagligheden forringes. Samtidig bruges hele evaluerings- og dokumentationstyranniet til at tegne et positivt billede af arbejdspladsen. I praksis oplever de ansatte, at tiden stjæles fra kerneopgaven, som burde være at undervise, pleje, passe eller producere. Rigtig mange mennesker bruger rigtig meget tid på at sidde og evaluere sig selv og hinanden. De skal dokumentere, at de opfylder deres mål, siger Steen Nepper Larsen, som mener, det handler om at deltage i de rigtige evalueringer, og om at man udfører sit arbejde på bedste vis, så man gøres overflødig eller bliver skiftet ud. Forhold dig til kerneydelsen En del af løsningen på denne misere rummer tre udfordringer ifølge Steen Nepper Larsen. Det er helt centralt, at man laver en kritisk analyse, så man ved, at hvis der er problemer på arbejdspladsen, så er det ikke nødvendigvis mig, der er problemet. Dernæst skal man sørge for at etablere medarbejderfora, hvor folk taler frit med hinanden om andet og mere end den næste firmafest. Og så skal man have lov til at forholde sig til, hvad der egentlig er kerneydelsen i det, man laver, siger han og giver et eksempel: Hvis man er jordemoder, må det dreje sig om at hjælpe den fødende kvinde til at føde et barn, og ikke om at Rigshospitalet sparer penge ved, at man effektivt får kvinder gennem en fødemaskine. Hvad er der i vejen med, at fødsler samtidig er effektive? Der er ikke noget galt med, at folk ikke ligger ti dage på hospitalet, hvis de ikke har brug for det. Men har de brug for det, så skal man som jordemoder ikke stå og undskylde sig over for ledelsen. Hvis vi får mennesker til fagligt og anstændigt at arbejde ud fra det, de har forstand på uden at gå på kompromis, så får vi et meget bedre samfund. Så snart det bliver dokumentations-, evaluerings- og handleplansmaskinerne, der kører, så mister du kontakten til kerneydelserne, siger han. Desværre tør alt for få sige fra. I takt med, at arbejdsløsheden stiger, og dagpengeperioden falder, bliver der længere imellem de kritiske udbrud på jobbet. Det er klart. For hvis folk skriver 300 velkvalificerede ansøgninger og alligevel ikke kan få et job og der samtidig er fyringsrunder og fusioner alle mulige steder så har man som medarbejder ikke lyst til 18

19 at protestere og råbe op, siger Steen Nepper Larsen. Men hvad er alternativet så til, at medarbejderne pligtskyldigst bakker op om den kurs, ledelsen udstikker? Selv mener han, at en god chef er tilhænger af et frit sprog, så der bliver plads til, at alle argumenter og holdninger luftes også kritik af ledelsens beslutninger. Men en masse ledere er bange for den slags kritik. De kan ikke styre det, hvis det først går løs. Eller de prøver at lægge låg på eller opfinde sådan noget som et anerkendende ledelsessprog, som gør, at man skal smile på kommando hele vejen rundt om bordet, siger lektor Steen Nepper Larsen. BLÅ BOG Steen Nepper Larsen, f. 1958, lektor, GNOSIS Sind og Tænkning, Campus Emdrup, Aarhus Universitet Cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC (1987) Medlem af Filosofisk Forums bestyrelse Højskolelærer på Krogerup Højskole Ekstern lektor på RUC og CBS ( ) Forskningslektor, tilknyttet Forskningsprogrammet i Socialanalytisk Samtidsdiagnose Bestyrelsesmedlem af Sophia tænketank for pædagogik og dannelse Anmelder og kritiker, tilknyttet blandt andet dagbladet Information og Dansk pædagogisk Tidsskrift Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø. Oktober

20 GKL PENSIONIST NYT KOLONI 2014 Disse 2 billeder fra Solgården 2013 er taget af Helle Drastrup fra Kolonibanden. De viser tydeligt, vi holder traditionen hævd. Vi havde en ganske dejlig uge og takker Kolonibanden for et stort arbejde med at servicere os. Vi oplevede, at de havde et meget fint samarbejde. Koloniholdene for 2014 ligger allerede fast: Bornholm i uge 20 ( maj) Bornholm i uge 26 ( juni) Vesterhavsgården i uge 33 ( august) Tilmelding til kolonierne fra d. 11. nov dec sendes til Helle Drastrup: Mail: Pr. brev: Rosenstandsvej Charlottenlund 20

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Gentofte Kommunelærerforening

Gentofte Kommunelærerforening GKL Gentofte Kommunelærerforening DLF KREDS 19 Nr. 4 December 2012 De igangværende arbejdstidsforhandlinger Kristian Mainz om Kommunikationscentrets økonomi Input fra deltagere på åbent kursus 2012 CYOD

Læs mere

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 27. maj 2016 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Nr. 8 December 2013 26. årgang

Nr. 8 December 2013 26. årgang Nr. 8 December 2013 26. årgang Ny kredsformand På kredsstyrelsesmødet den 20. november orienterede jeg kredsstyrelsen om, at jeg ikke genopstiller som kredsformand på generalforsamlingen i marts måned.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNELÆRERFORENINGS

GENTOFTE KOMMUNELÆRERFORENINGS GENTOFTE KOMMUNELÆRERFORENINGS FERIEKOLONIER ÅRSBERETNING FOR 2015 UDSENDELSESÅR NR. 87 Gentofte kommunelærerforenings Feriekolonier fremlægger hermed sin beretning om Feriekoloniernes virksomhed i 2015.

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

ARBEJDSPLADS. Gentofte Kommunelærerforening. Mundtlig beretning 2014 Referat af ordinær generalforsamling Resolutioner. God belysning Dagslys

ARBEJDSPLADS. Gentofte Kommunelærerforening. Mundtlig beretning 2014 Referat af ordinær generalforsamling Resolutioner. God belysning Dagslys GKL Gentofte Kommunelærerforening ARBEJDSPLADS DLF KREDS 19 Nr. 2 Juni 2014 God belysning Dagslys Aflåseligt skab Ergonomisk stol PC Indstilleligt arbejdsbord Mundtlig beretning 2014 Referat af ordinær

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale

Medarbejderudviklingssamtale Medarbejderudviklingssamtale f o r d i n f a g l i g e o g p e r s o n l i g e u d v i k l i n g Illustrationer af Ole Rode Jensen 1 Indledning Denne pjece er lavet af JID, fordi vi gerne vil give dig

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...

Læs mere

I Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:

I Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter: Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget.

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk 8. oktober 2015 Til Kredsstyrelsen Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Fastelavn. Fredag den. 28. februar afviklede vi fastelavn i SFO. Det blev som vanligt en sjov, hektisk og hyggelig dag. Børnene er jo noget oppe og køre sådan en dag, men vi har fundet en god form (syntes

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Niels erklærer under de givne regler at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Niels erklærer under de givne regler at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Vejen Lærerkreds torsdag den 20. juni 2013 kl.17.00 på Kredskontoret Vejen lærerkreds, Nørregade 58B, 6600 Vejen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forretningsorden

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Det gode Lærerliv 2016

Det gode Lærerliv 2016 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 20 - formandens skriftlige beretning Det gode Lærerliv 2016 FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2016 Side 2 SYTTEN INFO Beretning GENERALFORSAMLING 2015

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2016

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2016 2. marts 2016 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2016 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon Skole Jeg genopstiller til posten

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Gentofte Kommunelærerforening

Gentofte Kommunelærerforening GKL Gentofte Kommunelærerforening DLF KREDS 19 Nr. 3 Oktober 2012 En professionel arbejdstidsaftale A05, KTO, A08, A13? A hva? Nye frikommuneansøgninger på vej INDHOLD Leder.... 2 En professionel arbejdstidsaftale...

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! 1. BEKYMRINGER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED REFORM SYNLIGGØRES. BEHANDLES PÅ PRM 2. HVORDAN SER EN SKOLEDAG UD FOR VORES ELEVER MED DEN

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Kære forældre Antallet af børn, der søger vores folkeskoler, stiger. Det glæder vi os over, og Børne- og Skoleudvalget er optaget

Læs mere