CO-Magasinet LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER SIDE 4 HVORDAN PLANLÆGGER I UDDANNELSE? SIDE 5 DANSKE NOTER SIDE 6 EN ORGANISATIONSGRAD T

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 09/2010 LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER SIDE 4 HVORDAN PLANLÆGGER I UDDANNELSE? SIDE 5 DANSKE NOTER SIDE 6 EN ORGANISATIONSGRAD T TÆT PÅ 100 SIDE 7 NETVÆRK STYRKER FUNKTIONÆRER SIDE 8-9 LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER SIDE 4 VELFÆRDEN BYGGER PÅ IND USTRIEN SIDE EN ORGANISATIONSGRAD TÆT PÅ 100 SIDE 7 EN GOD OPLEVELSE SIDE CO-INDUSTRI OG DI DRØFTER LIGELØN SNÆVN SIDE 14 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 15 INGEN KOMMER TIL SKADE BARE FORDI DE ER UNGE SIDE PÅ CHARMETUR I FO KESKOLEN SIDE 18 FÆRRE BESØG AF ARBEJDSTILSYNET SIDE 19 VELFÆRDEN BYGGER PÅ INDUSTRIEN SIDE ESU-KONFERENCE OG AM ÅRSdaG SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET SIDE 24 LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆR ÆT PÅ 100 SIDE 7 NETVÆRK STYRKER FUNKTIONÆRER SIDE 8-9 VELF rden BYGGER PÅ INDUSTRIEN SIDE E OPLEVELSE SIDE IDE 4 HVORDAN PLANLÆGGER I UDDANNELSE? SIDE 5 DANSKE NOTER SIDE 6 EN ORGANISATION

2 Samarbejde i europæisk fa Det er ikke mange uger siden, den europæiske fagbevægelse i samlet trop var på gaderne for at protestere mod en række varslede økonomiske nedskæringer og i stedet opfordrede de europæiske politikere til at investere i vækst og job. Aktionerne over hele Europa gav genlyd i både gaderne og medierne. Alene i Bruxelles var der mellem og mennesker på gaden, og dermed nåede de demonstrerendes budskab også ind til politikerne bag murene i eksempelvis EU- Parlamentet. Med aktionerne lykkedes det at gøre opmærksom på, at de europæiske nedskæringer rammer rigtige mennesker i rigtige job med rigtige familier. Og at de varslede nedskæringer har en række negative konsekvenser for dem. Eksempelvis beregnede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse for nylig, at de økonomiske spareplaner i EU og Danmark tilsammen kan komme til at koste over danske job frem til Derfor er der stor alvor bag, når den europæiske fagbevægelse går på gaden for at råbe politikerne op. Og budskabet i Bruxelles var ikke til at misforstå: Hold vores industri flydende. Velfærd bygger på industrien Parolen kom fra EMF, Den Europæiske Metalarbejderføderation, som havde samlet flere tusinde demonstrerende metalarbejdere omkring en redningsbåd, der blev trukket gennem gaderne sammen med de demonstrerende. Og hos politisk rådgiver i EMF Judith Kirton-Darling er der ingen tvivl om, at den europæiske industri skal holdes flydende ellers går det ud over den velfærd, som er opbygget i Europa i generationer. - Vi vil gerne have de højteknologiske job, men hvis de ansatte ikke er uddannet til at varetage disse job, sker der ikke noget. Det handler derfor om at skabe jobsikkerhed og gode, sikre job. For hvis de ansatte er dårligt lønnede og har et dårligt november side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER På Lego er der gang i hjulene. Global vækst betyder, at koncernen inden for det seneste år har ansat 100 funktionærer. Dermed fortsætter de seneste års tendens til løbende at ansætte funktionærer. SIDE 4 HVORDAN PLANLÆGGER I UDDAN- NELSE? Industriens tillidsrepræsentanter spørges om uddannelsesplaner på deres arbejdsplads. DANSKE NOTER SIDE 5 SIDE 6 ORGANISATIONSGRAD TÆT PÅ 100 På Siemens Wind Power i Aalborg er stort set alle ansatte i et rigtigt fagforbund. SIDE 7 NETVÆRK STYRKER FUNKTIO- NÆRER Funktionærernes tillidsrepræsentanter på fem store industrivirksomheder netværker, og det styrker dem ved blandt andet lønforhandlinger. SIDE 8-9 VELFÆRDEN BYGGER PÅ INDU- STRIEN Den Europæiske Metalarbejderføderation EMF arbejder for at styrke de industriansattes indflydelse i hele Europa. SIDE 10-11

3 l e d e r gbevægelse styrker arbejdsmiljø, så har de ikke overskud til at uddanne sig, siger hun blandt andet i interviewet på siderne Og selv om der er lavvande i de europæiske pengekasser, så mener Judith Kirton- Darling, at det er nødvendigt at investere sig ud af krisen og ind i fremtiden. - Der er ingen tvivl om, at det vil koste penge, men hvis vi ikke gør noget nu, så ender vi med at afvikle industrien og dermed grundlaget for velfærdssamfundet, siger hun. ESU virker Et andet eksempel på samarbejde, der virker hen over landegrænser, er de Europæiske Samarbejdsudvalg, ESU. De ansatte i virksomheder med afdelinger i flere europæiske lande har siden 1996 haft ret til at danne ESU, hvis der både er mindst ansatte i virksomheden, og hvis ansatte i to lande med tilsammen mindst 150 ansatte ønsker det. ESU medfører blandt andet, at udvalget har ret til at blive informeret og hørt, inden der af ledelsen i virksomheden træffes beslutninger af afgørende betydning for de ansatte i mere end ét land typisk hvis der er planer om at flytte arbejdet i en virksomhed fra et land til et andet. For kort tid siden blev der i Vejle afholdt den årlige ESU-konference for danske medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg. Som oplægsholder på konferencen var blandt andre vicedirektør Teddy Hebo Larsen fra medicinalvirksomheden Lundbeck. Virksomheden har omkring ansatte i 53 lande, og vicedirektøren understregede på konferencen, at ESU bør være en hjørnesten i alle store virksomheder. For de europæiske samarbejdsudvalg er ved at udvikle sig til et brugbart instrument for lønmodtagerne, for eksempel til at undgå fyringer ved at lave arbejdsfordeling og uddannelse i stedet for. - Det skaber et godt netværk inden for virksomheden. Der er ingen tvivl om, at den danske fagbevægelse har noget at give og kan vise andre, hvordan vi løser problemerne, siger Teddy Hebo Larsen i artiklen på side 20. Forside: HK-tillidsrepræsentant Vivian Kubel fra Lego i Billund. Foto: Joan Dall. EN GOD OPLEVELSE LO s store undersøgelse Fokus på tillidsrepræsentanterne 2010 viser blandt andet, at hvervet er tilfredsstillende og spændende. SIDE CO-INDUSTRI OG DI DRØFTER LIGELØNSNÆVN Forhandlingerne om et ligelønsnævn på industriens område er nu i fuld gang. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 14 SIDE 15 INGEN KOMMER TIL SKADE BARE FORDI DE ER UNGE Unge kommer blandt andet til skade på arbejdet på grund af deres særlige arbejdsforhold og arbejdsopgaver, viser rapport. SIDE PÅ CHARMETUR I FOLKESKOLEN De fire regionale industripolitiske udvalg i Syddanmark tager på besøg i folkeskoler og på efterskoler. SIDE 18 FÆRRE BESØG AF ARBEJDSTILSYNET Regeringens nye strategi for arbejdsmiljø vil betyde ringere arbejdsmiljø, frygter CO-industri. ESU-KONFERENCE OG TEKSAM ÅRSDAG FAGLIG ORIENTERING SIDE 19 SIDE SIDE FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET Så er der arrangeret fyraftensmøder om arbejdsmiljøet i Metal- og Maskinindustrien. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Erik Kristensen Foto Joan Dall november side 4 CO Magasinet Lego ansætter funktionærer Global vækst plus en beslutning om at koncentrere udvikling og design i Billund skaber nye funktionærstillinger hos Lego i Danmark Det går godt for Lego, der for nylig offentliggjorde endnu et solidt halvårsregnskab trods den internationale økonomiske krise. Forklaringen er global vækst både på de eksisterende markeder og fremstød på nye markeder. Væksten styrker beskæftigelsen hos Lego i Billund, hvor der i øjeblikket er medarbejdere. Alene inden for det seneste år har Lego ansat omkring 100 nye funktionærer og fortsætter dermed de seneste års tendens til at øge antallet af funktionærer. - Først og fremmest skyldes ansættelserne Legokoncernens globale vækst, siger Vivian Kubel, der er en af tre HK-tillidsrepræsentanter hos Lego i Billund. - Formålet er at styrke områder som udvikling, design og marketing, som Lego har besluttet skal ligge i Billund. Vivian Kubel repræsenterer omkring 500 funktionærer inden for især marketingområderne. Hun arbejder selv i en lille afdeling med 20 medarbejdere. Afdelingen udvider i øjeblikket med to nye medarbejdere. Lego-koncernen har omkring medarbejdere på verdensplan og er verdens femtestørste producent af legetøj. Netværker meget i det daglige En stor del af Legos produktion foregår i blandt andet Mexico og Tjekkiet, men udvikling, design og andre videnstunge funktioner fastholdes og styrkes i Danmark. Samtidig produceres der stadig klodser i stort tal i Billund. Det drejer sig især om specialiserede og kompetencekrævende produkter. - Det betyder, at der i Billund er et direkte samspil mellem udvikling og produktion, hvor ideer kan bevæge sig begge veje, fortæller Vivian Kubel. Ikke alene Legos produkter, men også maskiner til produktion af klodser udvikles og afprøves i Billund, ligesom der er maskiner til testproduktion, så intet sendes ud i verden uden at være afprøvet i Billund. Blandt andet er der oprettet et såkaldt konceptcenter, der er en produktionsteknisk udviklingsfunktion. Lego har således opretholdt en frugtbar vekselvirkning mellem produktion og udvikling med videre en vekselvirkning som nogle virksomheder har mistet ved udflytning af produktionen til blandt andet lavtlønslande. - Det er en fantastisk fordel, at alle funktioner ligger så nær hinanden, at man lige kan gå hen i en anden afdeling og sige, at man har en idé, og så få en diskussion om ideen. Vi kender hinanden og ved, hvem vi skal tage fat i, siger Vivian Kubel. - Faktisk netværker vi meget i det daglige i Billund. På Lego ansættes der løbende flere funktionærer, fortæller HK-tillidsrepræsentant Vivian Kubel.

5 Af Dorthe Kragh Hvordan planlægger I uddannelse? Elektronisk spørgeskema på vej til tillidsrepræsentanter om uddannelsesplanlægning Hvordan står det til med uddannelsesplanlægningen på landets industri arbejdspladser? Det vil COindustri og DI Organisation for erhvervslivet gerne finde ud af. Derfor er et elektronisk spørgeskema på vej ud til over tillidsrepræsentanter i industrien. Tillidsrepræsentanterne vil blive spurgt, om de laver uddannelsesplaner på deres arbejdsplads, og hvordan de laver dem. Og hvis ikke der bliver lavet planer, vil CO-industri gerne vide, hvorfor det ikke sker, om arbejdspladsen har behov for støtte med planlægningen, og hvilken hjælp de eventuelt kunne have brug for for at komme i gang. - Vi har valgt at spørge alle tillidsrepræsentanter, som har registreret sig med i forbindelse med udbetaling af vederlag. Det betyder, at over tillidsrepræsentanter vil modtage det elektroniske spørgeskema. Når vi når så bredt ud, får vi nemlig et godt billede af, hvordan vi kan hjælpe med at gøre uddannelsesplanlægningen bedre på arbejdspladserne, siger Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri. Indflydelse på overenskomsten Spørgeskemaet og det efterfølgende arbejde med at forbedre uddannelsesplanlægningen udspringer af overenskomstforhandlingerne 2010, hvor CO-industri og DI blev enige om at undersøge, om virksomhederne har brug for støtte til uddannelsesplanlægningen, og hvilke former for hjælp der er behov for. - Derfor er det af stor vigtighed, at tillidsrepræsentanterne udfylder spørgeskemaet. For på den måde kan de få indflydelse på, hvordan de rammer, der blev udstukket på uddannelsesområdet ved overenskomstforhandlingerne, bliver udfyldt, siger Henrik Kjærgaard. Ud over spørgeskemaet vil tillidsrepræsentanter og ledelse på otte udvalgte virksomheder blive interviewet mere dybdegående om, hvordan de planlægger uddannelse, hvilke metoder de bruger, og hvor de savner hjælp til opgaven. - På den måde får vi et dybt og præcist billede af situationen på nogle få virksomheder, som vi så kan sammenligne med det brede billede, som tillids repræsentanterne giver os ved at udfylde spørgeskemaet, fortæller Henrik Kjærgaard.?side 5

6 Danske noter november side 6 CO Magasinet Formandsskifte i Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) formand, Jørgen Vorsholt, har meddelt DA s forretningsudvalg, at han efter otte år som arbejdsgivernes formand ønsker at blive afløst på posten. DA s bestyrelse vælger ny formand på et møde 8. december, og forretningsudvalget har indstillet chefredaktør, administrerende direktør Torben Dalby Larsen, Sjællandske Medier a/s, til posten. Torben Dalby Larsen har i lang tid været knyttet til DA som repræsentant for de danske medier. Allerede i 1991 kom han i bestyrelsen, og i 2002 kom han i forretningsudvalget. Torben Dalby Larsen har haft mange tillidsposter inden for medieverden og har blandt andet været formand for Danske Dagblades Forening. Han er i øjeblikket medlem af bestyrelserne for blandt andet Danmarks Radio og PFA. Konkurrence om mangfoldighed i arbejdslivet Institut for Menneskerettigheder har for syvende gang udskrevet konkurrencen om MIA-prisen for Mangfoldighed i Arbejdslivet. Dermed får danske virksomheder igen mulighed for at dyste om titlen som Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads. Uddelingen af prisen er en anerkendelse af de virksomheder, der både i politik og i praksis er med til at fremme mangfoldighed og ligebehandling uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. MIA-prisens positive budskab er, at mangfoldighed er en styrke og en ressource, når alle sikres lige muligheder. Indstillingsfristen er 10. januar 2011, og du kan læse mere om prisen og hvordan du indstiller en virksomhed på hjemmesiden Grønland får sin egen arbejdsskadelov Grønland får fra årsskiftet sin egen arbejdsskadelov, som tager hensyn til forholdene i Grønland. Det har beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) fremsat lovforslag om i Folketinget. Den nye lov vil afspejle den danske arbejdsskadelov, men er tilpasset de grønlandske forhold. Loven indeholder for eksempel en særlig forsikringsordning for de grønlandske fiskere, fangere og fåreholdere. Ordningen gør det nemt og billigt at tegne en arbejdsskadeforsikring, der ligesom i Danmark skal sikre, at ansatte får mulighed for at få økonomisk kompensation, hvis de kommer ud for en alvorlig arbejdsskade. Det grønlandske selvstyre har ikke selv ønsket at administrere arbejdsskadeområdet. Derfor bliver det Arbejdsskadestyrelsen, som skal administrere den grønlandske arbejdsskadesikring. Banebrydende svejsecenter til Lindø Nye banebrydende svejsemetoder vil være centrum for et nyt dansk center for svejsning, som LORC, FORCE Technology og Odense Maritime Technology nu etablerer sammen på Lindø. - Det nye svejsecenter handler som alt andet i LORC om at gøre produktion og installation af havvindmøller og anden energiteknologi billigere, så vi kan øge Danmarks konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser. Svejsemetoder er i den forbindelse helt afgørende og kan hjælpe industrien et afgørende skridt videre i udviklingen af vedvarende havenergikraftværker, siger Claus Hviid Christensen, administrerende direktør for LORC, Lindoe Offshore Renewables Center. Lindoe Welding Center bliver navnet på det nye center, som LORC laver sammen med Danmarks førende inden for svejsning, GTS-instituttet, Force Technology samt det nyetablerede Odense Maritime Technology. En af grundtankerne bag det nye center er at introducere fiberlasersvejsning til fabrikation af vindmølletårne og fundamenter. Beregninger i forhold til svejsemetoden viser, at den vil kunne reducere produktionstiden betydeligt. Og det vil have stor indflydelse på omkostningerne ved produktion. LORC er center for innovation, test og viden om grøn offshore energiteknologi etableret af en række af de største spillere i branchen for udvinding af vedvarende energi på havet.

7 Af Dorthe Kragh Foto Mick Anderson En organisationsgrad tæt på 100 procent Alle nye medarbejdere på Siemens Wind Power bliver hilst velkommen med et tilbud om at blive medlem af fagforeningen Det er ikke et problem at få folk til at melde sig ind i fagforeningen, når du bare giver dem en god forklaring på, hvorfor de skal gøre det. Det siger fællestillidsrepræsentant på Siemens Wind Power i Aalborg Gorm H. Eriksen. Og gennem den seneste tid har han haft god mulighed for at pudse salgstalen af. Siden januar i år har vindmølleproducenten ansat omkring 400 nye medarbejdere, hvilket i gennemsnit svarer til 14 nye kolleger om ugen. - Vi har fået lavet en proces, som alle nye medarbejdere skal igennem, og det betyder, at tillidsrepræsentanterne får en dag, hvor vi kan orientere om løn, lokalaftaler, arbejdstøj og andre praktiske ting. Og så får vi jo også gerne lige fortalt, hvilken fagforening de kan være medlem af, fortæller Gorm H. Eriksen, der selv er medlem af 3F. Hele bestyrelsen i fællesklubben har været på et femdages organisationskursus, som klædte alle på til at fortælle om fordelene ved at være medlem af en fagforening og besvare kollegernes spørgsmål. En rar samtale Det er dog Gorm H. Eriksen, som i første omgang tager imod de nye kolleger. Hver især bliver de inviteret til en snak, hvor han fortæller om fællesskabet og de problemer, som en stor fagforening kan være med til at løse. Og hvis den nye kollega fortsat er lidt usikker på, om det der med en fagforening er noget for ham eller hende, så har han et skema, der pædagogisk viser forskellene på 3F og de gule fagforeninger hvad 3F kan, som de andre ikke kan. - Vi får faktisk tit en rar samtale. Og for det meste kan de jo godt se, at der er nogle ting, som de ikke får hos de gule. Men samtalen er vigtig. Ingen skal tvinges, de skal selv synes, at det er en god idé, fortæller han. Det bedste trumfkort mener han dog er den foreløbige overflyttelse, som han foretager af alle nye kolleger, som ikke er medlem af 3F. - Jeg har altid papirerne udfyldt i forvejen, men jeg forklarer dem, at overflytningen er foreløbig. Der er ingen pres, og de har tre uger til at spekulere over, om det ikke var en god idé at være organiseret i samme fagforening som kollegerne, forklarer han. Og det synes de fleste. Gorm H. Eriksen kan i alle tilfælde prale af en organisationsgrad på næsten 100 procent. Der er masser af plads inde i de store vindmøllevinger, som Siemens Wind Power producerer, viser fællestillidsrepræsentant Gorm H. Eriksen. side 7

8 Netværk styrker fun Af Erik Kristensen Foto Bo Amstrup, Joan Dall Funktionærernes tillidsrepræsentanter på fem store industrivirksomheder h Det har givet dem gode kort på hånden både over for kolleger og ledelser Lønregulering var noget, der blev meddelt på en seddel i postbakken, og ledelsen rystede uforstående på hovedet, hvis en HK- eller TL-tillidsrepræsentant ville forhandle. Sådan beskriver afdelingsformand i TL Midt Vest, Herning, Jens Ole Olesen situationen på de fem store industrivirksomheder Vestas, Grundfos, Danfoss, Lego og B&O indtil for få år siden. Ledelserne opfattede ikke funktionærerne som overenskomstansatte, selv om de var dækket af Industriens Funktionæroverenskomst. Afdelingsformanden tog for seks år siden initiativ til at danne et netværk, hvor tillidsrepræsentanter fra de fem virksomheder kan udveksle erfaringer, sparre om ideer og dele viden. Netværkets første mål var, at der skulle vælges tillidsrepræsentanter for både HK'erne og TL'erne på alle fem virksomheder et mål, som blev nået for to år siden. - I dag er ledelserne ikke i tvivl om, at funktionærerne er overenskomstansatte. Man anerkender tillidsrepræsentanterne og samarbejder med dem. Netværket har vist sig at være en stor succes, siger Jens Ole Olesen, der sammen med faglig sekretær i HK/Privat Karen Schack er tovholder for netværket. Også faglig sekretær i CO-industri Jesper Schmidt Sørensen deltager i netværkets møder. De tre organisationsrepræsentanter sikrer, at alle faglige spørgsmål kan blive besvaret på netværkets møder. Netværk er en enorm støtte Gitte Møgelbjerg er HK'ernes tillidsrepræsentant på Grundfos. Hun prioriterer netværket højt, blandt andet fordi det matcher ledelsernes samarbejde. - Vi briefer hinanden om hvad der sker på vores virksomheder, for det kommer nok også hos de andre og så er man forberedt på det. Gode ideer og resultater går straks videre til netværket, fortæller Gitte Møgelbjerg. - Hvis tillidsrepræsentanterne på eksempelvis Vestas har lavet rigtig gode rejseregler, så får vi andre papirerne og kan bruge dem som inspiration. På den måde skal vi ikke opfinde alting forfra hver gang. Hun er glad for, at netværket både har et par årlige HK-tillidsrepræsentant på Grundfos Gitte Møgelbjerg. side 8 CO Magasinet november

9 ktionærer ar i en årrække arbejdet sammen i et netværk. møder over to dage, hvor man kommer i dybden med mange faglige spørgsmål, og samtidig kan bruges til hurtige erfaringsudvekslinger via mail-listen. - Der er rigtig mange erfaringer og viden i sådan gruppe. Det sætter de faglige problemer på ens egen virksomhed ind i et større perspektiv, siger Gitte Møgelbjerg. Da Gitte Møgelbjerg for fire år siden blev valgt, havde HK'erne på Grundfos ikke en tillidsrepræsentant. Hun vurderer, at funktionærerne står væsentligt stærkere som faglig gruppe, end de gjorde, før netværket blev dannet. - Ledelsen har lært, at jeg skal tages med på råd. Jeg bliver anerkendt som en samarbejdspartner. Og kollegerne er begyndt at bruge mig som tillidsrepræsentant. Netværket har været en enorm støtte, som jeg kun kan anbefale til andre. Handlingsplaner forpligter Det er kun to år siden, tillidsrepræsentanterne hos Lego begyndte at forhandle generelle lønkrav for HK'erne og TL'erne. - Vi er flere år bagud i forhold til nogle af de andre virksomheder i netværket. Vi kommer ingen vegne med vores aktuelle lønforhandlinger så er det godt at høre de andres erfaringer om, hvordan man kan gribe det an, fortæller Erik Ullerlund Stæhr, der er tillidsrepræsentant for TL'erne på Lego. Han har deltaget i netværket i fem år, først som arbejdsmiljørepræsentant og fra 2007 som tillidsrepræsentant. Netværket har bidraget til flere faglige resultater. Et eksempel er kompensationer for multimedieskatten, hvor tillidsrepræsentanterne mailede sammen for at udveksle erfaringer om hvad virksomhederne havde tilbudt. Da tillidsrepræsentanterne på Lego skulle forhandle, kunne de henvise til aftalerne på Grundfos og Danfoss. - På den måde fik vi lidt mere ud af det, konstaterer Erik Ullerlund Stæhr. Netværket opdaterer løbende en mappe med de sager, der er blevet ført på de enkelte virksomheder. Erik Ullerlund Stæhr er godt tilfreds med, at samarbejdet forpligter. - Når dagligdagen løber én over ende, kan man finde på at udsætte det, der kan udsættes. Så er det godt, at vi skal rapportere til de andre med en status på vores sager. Desuden skal vi én gang om året medbringe en handlingsplan, siger Erik Ullerlund Stæhr. - Netværket har været en stor støtte til det faglige arbejde blandt funktionærerne på Lego. Vi er blevet en gruppe både kollegerne imellem og i forhold til ledelsen. Tillidsrepræsentant for TL erne på Lego Erik Ullerlund Stæhr. side 9

10 Velfærden bygger på ind Af Linda Hansen og Dorthe Kragh Foto Dorthe Kragh Politikerne må forstå industriens betydning for det europæiske velfærdssamfund, mener E november side 10 CO Magasinet [ ] Der er ingen fremtid i at konkurrere på timelønnen Hold vores industri flydende. Sådan lød budskabet fra Den Europæiske Metalarbejderføderation (EMF), da den i slutningen af september sammen med titusindvis af andre aktivister fra fagforbund, organisationer og arbejdspladser i hele Europa demonstrerede foran Europa-Parlamentet i Bruxelles. De mange demonstranter opfordrede EU til at investere i vækst og job i stedet for at løse den økonomiske krise via økonomiske stramninger. For selv om politisk rådgiver i EMF Judith Kirton- Darling tror på en fremtid for den europæiske industri, så afhænger meget af de politiske beslutninger og investeringer, som nu træffes i både EU og de enkelte medlemslande. Og det gælder både i forbindelse med den økonomiske krise og globaliseringen, som betyder, at den europæiske industriarbejder er hårdt presset af lande som Kina og Indien, hvor lønnen er lav og arbejdsforholdene ringe. - Der er ingen fremtid i at konkurrere på timelønnen med disse lande. Det er umuligt. Men politikerne må gøre noget. Hele vores samfund er afhængigt af produktionsindustrien. Det gælder skat, sundhed, uddannelse. Alt, siger hun. Da krisen for alvor tog til i slutningen af 2008, satte EMF en undersøgelse i gang i alle medlemsbrancher. Med de indsamlede tal kunne EMF gå til EU-kommissionen med et præcist billede af, hvad krisen betød for produktionen og beskæftigelsen på et tidspunkt, hvor de officielle statistikker ikke kunne følge med. Dermed fik EMF blandt andet gjort sin indflydelse gældende, da Kommissionen rettede en skarp kritik mod arbejdsfor deling, som den på daværende tidspunkt betragtede som konkurrenceforvriden- EMF s politiske rådgiver Judith Kirton-Darling understreger, at d velfærden i Europa. de og tæt på at være en form for ulovlig statsstøtte. EMF kunne nemlig dokumentere, at det ville resultere i en enorm arbejdsløshed blandt de europæiske industriansatte, hvis ikke arbejdsfordeling var mulig. Handling efterlyses Og Judith Kirton-Darling oplever, at der er stor forståelse for industriens problemer blandt politikerne, men når det kommer til handling, går det straks mere trægt. Mange politikere har ifølge hende svært ved at forstå, hvordan den moderne industri

11 ustrien MF en europæiske industri er nødvendig for at bevare EMF forsøger derfor at lave koalitioner i parlamentet med forskellige parter, som vil arbejde for at løfte industriens vilkår på et europæisk plan. - Vi er nødt til ikke bare at snakke, men lave en rigtig stærk industripolitik en politik, som gælder alle lande i EU, siger hun. Fem krav EMF har udarbejdet fem centrale krav, som organisationen mener, at Parlamentet og EU-Kommissionen skal arbejde med frem mod 2013 for at skabe og bevare kvalitetsjob i den europæiske industri. EMF peger blandt andet på, at der er behov for livslang læring og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der inkluderer alle arbejdere. En effektiv industripolitik baseret på bæredygtig udvikling, en fælles holdning til, hvordan Europa i fremtiden tackler miljøproblemer, og hvordan industrien fremover skal forholde sig til genbrug og energireduktion. - Vi vil gerne have de højteknologiske job, men hvis de ansatte ikke er uddannet til at varetage disse job, sker der ikke noget. Det handler derfor om at skabe jobsikkerhed og gode, sikre job. For hvis de ansatte er dårligt lønnede og har et dårligt arbejdsmiljø, så har de ikke overskud til at uddanne sig, fastslår hun. Og selv om der er lavvande i de europæiske pengekasser, så mener hun, at det er nødvendigt at investere sig ud af krisen og ind i fremtiden. - Der er ingen tvivl om, at det vil koste os penge, men hvis vi ikke gør noget nu, så ender vi med at afvikle industrien og dermed grundlaget for velfærdssamfundet, fastslår Judith Kirton-Darling. bygger på de erfaringer, som bliver gjort i eksempelvis skibsbygningsindustrien, som af mange i dag opfattes som umoderne og døende. - Jeg tror ikke, at politikerne ved, hvordan produktionen hænger sammen. De vil gerne have en grøn industri og ikke alt det gamle. De har ikke indset, at vindindustrien for eksempel bygger på gamle danske industritraditioner. Vi kan ikke skille de gamle industrier fra de nye, fastslår hun. Fakta om EMF Den Europæiske Metalarbejderføderation (EMF) er en paraply organisation, der repræsente rer 75 metalforbund fra 33 lande med tilsammen 5,5 millioner medlemmer. EMF s sekretariat ligger i Bruxel les. Her er 20 mennesker ansat til at varetage de europæiske metalarbejderes interesser. Ud over at påvirke den europæiske politik holder de blandt andet øje med, at arbejdsgiverne i de forskellige lande ikke spiller metalarbejderne ud mod hinanden, når der forhandles overenskomster. Og de følger virksomheder, der arbejder på tværs af landegrænser, og sikrer, at alle ansatte i en europæisk koncern har de samme rettigheder. side 11

12 Af Dorthe Kragh Illustration Mette Ehlers En god oplevelse At være tillidsrepræsentant er tilfredsstillende og spændende, siger den typ Han er mere tilfreds med sit hverv end nogensinde før den typiske tillidsrepræsentant og det med god grund. For når han sætter sig til forhandlingsbordet sammen med ledelsen, så er det med bred opbakning fra kollegerne. Faktisk mener syv ud af ti kolleger, at de ville have ringere løn- og arbejdsvilkår, hvis ikke de havde haft en tillidsrepræsentant. Selv blandt de kolleger, som har valgt en gul fagforening, tror hver tredje, at de ville have ringere forhold uden en tillidsrepræsentant. Det fremgår af undersøgelsen Fokus på tillids - repræsentanterne 2010, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har lavet. Det er især i det daglige, at han oplever, at kollegerne sætter pris på den hjælp, som han kan give. Og han er da heller ikke for fin til at hjælpe en af de gule, hvis de har brug for lidt støtte. Hvor det for det meste går rigtig godt i det daglige, så kan han godt mærke, at det er sværere at stille kollegerne tilfredse, når det gælder forhandlinger med ledelsen. 86 procent af side 12 CO Magasinet november

13 iske tillidsrepræsentant Navn: Tillidsrepræsentant Gennemsnitsalder: 49 år Køn: Mand Gennemsnitlig anciennitet som TR: 7,5 år Familieforhold: Gift/fast parforhold Politisk ståsted: Stemmer S, SF eller Enhedslisten kollegerne forventer, at han går til ledel- diskutere efteruddannelse han gerne vil sik- sen og præsenterer deres synspunkter, og kompetenceudvikling. re kollegerne gode men kun 44 procent af dem oplever, Ud over det nære netværk deltager løn- og arbejdsvilkår. Men efterhånden at det sker, når forhandlingerne finder han også ofte i netværk, som er skabt er den personlige udvikling også sted. De synes dog, at tillidsrepræsen- gennem kurser, fagforeningen eller via kommet til at spille en større rolle. Til- tanten er god til at holde dem orienteret samarbejdet med kolleger fra virksom- lidshvervet er simpelthen spændende om de lokale forhandlingsresultater. hedens andre danske og udenlandske og tilfredsstillende. Tillidsrepræsentanten brænder for det afdelinger. Og så hjælper det også, at han er blevet faglige arbejde, men ofte føler han, at Selv om det en gang imellem kan være bedre til at balancere familieliv og hver- kollegerne interesserer sig meget lidt for nødvendigt at søge råd hos andre, så vet som tillidsrepræsentant. Tidligere det arbejde, han går og laver. Men må- føler tillidsrepræsentanten, at han er kunne han godt have dårlig samvittig- ske ser han lidt for negativt på sit eget godt klædt på til at løfte de opgaver, hed over for familien, når han var væk til arbejde. Hver femte LO-kollega siger som bliver lagt på ham, og at han har et TR-møder, bestyrelsesmøder og kurser. nemlig selv, at han eller hun er interesse- godt overblik over opgaverne. Og den Men det er blevet langt bedre i løbet af ret i fagforeningens arbejde, og to ud af holdning deler ledelsen. Kun hver 10. de seneste år. fem er interesserede i lokale forhandlin- leder synes, at tillidsrepræsentantens Faktisk har han aldrig været så tilfreds ger og overenskomstforhandlinger. kompetencer er mangelfulde. med tillidshvervet som i dag. Selv synes han, at det er vigtigt, at han Bedre tid er kvalificeret til at forhandle, løse kon- Når han gør sit arbejde som kollegernes flikter, samarbejde, kommunikere og talerør op, så bruger han i gennemsnit diskutere overenskomstforhold. Der- 5,4 timer om ugen af sin arbejdstid og for er det også typisk de kompetencer, 2,9 timer af sin fritid på TR-jobbet. For som han styrker ved at tage på kursus. år tilbage syntes han, at det var svært at Gennem de seneste år har han dog lagt finde tid til TR-arbejdet, men i dag er det mærke til, at kollegerne i stigende grad blevet meget bedre. har brug for hjælp til at klare mere per- Samtidig med at han har fået bedre tid sonlige ting, og han kan godt føle, at han til at være tillidsrepræsentant, så bru- mangler værktøjer til at håndtere stress, ger han også sit netværk i det daglige arbejde. Især arbejdsmiljørepræsentanten bliver brugt til at vende forskellige problemstillinger med, og nogle gange kontakter han også en tillidsrepræsentant fra et andet forbund for at koordinere lønmodtagerkrav, lokalaftaler, mobning, fyringer, kollegernes forhold til deres nærmeste leder og mere private problemer. Blev opfordret til det Når han ser tilbage på, hvorfor han blev tillidsrepræsentant, så var det primært, Portrættet af tillidsrepræsentanten er skrevet på baggrund af den store undersøgelse Fokus på tillidsrepræsentanterne 2010, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har udarbejdet for LO. Hele rapporten kan læses på LO s hjemmeside side 13 fortolke overenskomster, løse tvister og fordi han blev opfordret til det, og fordi

14 Af Dorthe Kragh Illustration Lise Trampedach CO-industri og DI drøfter ligelønsnævn Ligeløn LO og Dansk Arbejdsgiverforening har opgivet at nå til enighed om et ligelønsnævn. Derfor er CO-industri og DI nu på banen CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet vil i fællesskab forsøge at oprette et ligelønsnævn, efter at LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i slutningen af september måtte opgive at blive enige om rammerne for nævnet. Ligelønsnævnet er et resultat af forårets overenskomstforhandlinger. Ved den lejlighed blev ligelønsloven indarbejdet i overenskomsterne, og CO-industri og DI blev enige om at oprette et ligelønsnævn. Det skal tage stilling til sager om fortolkning og forståelse samt brud på overenskomsternes ligelønsbestemmelser. Parterne valgte dengang at overdrage opgaven til LO og DA, som skulle oprette et ligelønsnævn for det samlede private arbejdsmarked. Men forhandlingerne brød ifølge LO sammen, fordi de ikke kunne blive enige om, hvorvidt nævnet skulle have mulighed for at udstede bod til de arbejdsgivere, som bryder ligelønsreglerne. - Et helt grundlæggende princip i det arbejdsretlige system er, at man kan få bod for at bryde overenskomsten. Den mulighed ville DA, at vi skulle fraskrive os på ligelønsområdet, og det vil være en klar forringelse i forhold til de nuværende regler, siger LO s formand Harald Børsting. side 14 CO Magasinet november Indleder drøftelser CO-industri og DI vil derfor selv sætte rammerne for Ligelønsnævnets virke. - Vi havde bedt hovedorganisationerne om at etablere et ligelønsnævn. Det kunne de ikke nå til enighed om. Derfor er opgaven gået tilbage til overenskomstparterne. Vi vil nu indlede drøftelser med DI i overensstemmelse med de protokollater, som vi blev enige om ved overenskomstforhandlingerne, siger Arne Sørensen, daglig leder i CO-industri. Når CO-industri og DI bliver enige om et ligelønsnævn, vil det kun gælde for de knap ansatte i industrien, som er omfattet af DI og CO-industris overenskomster, men det forventes, at aftalen vil få afsmittende virkning på de andre overenskomstområder, hvor der også ved forårets overenskomstforhandlinger blev truffet beslutning om at oprette et ligelønsnævn.

15 International fagbevægelse Dræbt under demonstration ITUC fordømmer skarpt drabet på Louis Jean Filibert, matematiklærer og medlem af lærernes fagforbund i Haiti. Han blev dræbt af et projektil affyret af en politiofficer under en demonstration til fordel for undervisning af de mange børn i Haiti, der står uden skolegang siden jordskælvet i januar i år. Ifølge ITUC fandt demonstrationen sted uden problemer indtil den nåede til undervisningsministeriet, hvor situationen løb løbsk. En kvindelig politiofficer skød ind i mængden. Louis Jean Filibert blev ramt i hovedet og døde. Ifølge de lokale fagforbund gør myndighederne ikke tilstrækkeligt for at undersøge drabet. De mener, at politiofficeren, der er på flugt, bliver beskyttet af myndighederne. ITUC har bedt Haitis præsident om at sikre, at myndighederne gør hvad de kan for at finde de skyldige og bringe dem for retten. - Ingen demonstration må føre til tab af menneskeliv. Retten til at demonstrere er en umistelig rettighed i et demokratisk samfund, siger Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC. FN-ansatte i strejke Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC har klaget til FN s generalsekretær Ban Ki-moon over FN s palæstinensiske hjælpeorganisation UNRWA, hvor de ansatte i flere uger har været i strejke. Ledelsen i UNRWA vil ikke tale med de ansattes fagforeninger medmindre strejken bliver afblæst medarbejdere og kontraktansatte er omfattet af strejken. De kræver forbedringer i deres løn- og arbejdsvilkår. - Det er helt normalt for fagforeninger og ledelsen at tale sammen også under en strejke, det er på den måde uoverensstemmelser bliver løst, siger ITUC-generalsekretær Sharan Burrow, der er chokeret over UNRWA s optræden i konflikten. Masseprotester i hele Europa Spanien, Italien, Grækenland, Storbritannien og Frankrig har gennem flere uger været ramt af omfattende protestaktioner mod sociale forringelser og manglende jobmuligheder. I Italien demonstrerede flere hundrede tusinder i Roms gader med krav om arbejderrettigheder, demokrati og job. I Spanien, Grækenland og Storbritannien var aktionerne især vendt mod sociale nedskæringer og massefyringer af offentligt ansatte. I Frankrig har strejker i flere perioder lammet store dele af landet. De faglige organisationer, der står bag, protesterer her mod forhøjelse af pensionsalderen fra 60 til 62 år, mens lærere og studerende demonstrerer mod nedskæringer i undervisningssektoren. Boykot mod Ryanair Det norske fagforbund Industri Energi bakker op om det internationale transportarbejderforbunds (ITF) kampagne mod det irske flyselskab Ryanair og vil ikke benytte selskabet før det anerkender fagforeninger og indgår overenskomster med de ansatte. Industri Energi beskæftiger blandt andet ansatte i olie- og gasindustrien, den kemiske industri samt plast- og fiskeindustrien. Industri Energi opfordrer også sine medlemmer til ikke at benytte Ryanair til fritidsrejser. Baggrunden for boykotten er, at flyselskabet ikke anerkender fagforeninger og nægter at indgå overenskomster. De ansatte i Ryanair får løn efter hvor meget de flyver, og hvor meget de sælger om bord. Bliver en flyafgang indstillet får de ingen løn. Og løn under sygdom er det så som så med. Ryanair-chef Michael O Leary anerkender eksempelvis ikke forkølelse og feber som fraværsgrund, angiver det norske fagforbund. Formålet med ITF s kampagne "Ryanair be fair" er at give de ansatte en stemme. Indien fængsler fagforeningsledere Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF og ITUC kræver øjeblikkelig løsladelse af 12 fængslede faglige ledere i Indien, og at falske kriminelle sigtelser mod dem trækkes tilbage. De fængslede har stået i spidsen for 1200 strejkende arbejdere ved Foxconns fabrik i en særlig økonomisk zone i Chennai i Indien. IMF har bedt topcheferne for Foxconn og Nokia om at skride ind og sikre, at arbejdernes rettigheder overholdes. Flere hundrede arbejdere blev anholdt i forbindelse med strejken, hvoraf 12 fortsat er fængslet, mens 307 er løsladt mod kaution. Ansatte med fire års anciennitet på fabrikken tjener hvad der svarer til 525 kroner om måneden. Fagforeningerne kræver overenskomst og en basisløn svarende til 1210 kroner pr. måned, bonusordning, sundhedskontrol og sundhedsforsikring. I forbindelse med konflikten har virksomheden frataget de strejkende otte dages løn og fyret 23 fagligt aktive. IMF opfordrer medlemsorganisationerne til at protestere til de indiske myndigheder og til Foxconns ledelse på Taiwan. Tidligere har IMF offentliggjort rapporter om horrible forhold for ansatte på Foxconns fabrikker i Kina, hvor 17 har begået selvmord alene i år. Foxconn producerer blandt andet for Apple, HP, Dell og Nokia. side 15

16 Af Dorthe Kragh Ingen kommer til skade Ungdommeligt overmod får ofte skylden, når ledere og arbejdsmiljørepræsentanter forkla viser undersøgelse. Det holder bare ikke, understreger forsker november side 16 CO Magasinet De er overmodige, unge og ukoncentrerede. Og derfor figurerer de alt for ofte i statistikkerne over arbejdsulykker på de danske arbejdspladser. Det mener mange af de mennesker, som i det daglige har ansvaret for lærlinge og ungarbejdere på de danske virksomheder. Det viser rapporten Så kører det bare fra Center for Ungdomsforskning. - Lederne siger, at de unge kommer til skade, fordi de er unge. Og når man er ung, så har man ingen erfaring, er overmodig og tager chancer. Det står i modsætning til det, de unge selv siger: nemlig at de indordner sig efter kulturen på arbejdspladsen, Han er en dagdrømmer, hvilket gør, at han er mere udsat for arbejdsulykker. Værkfører at de føler sig pressede, og at de er nederst i hierarkiet, siger Mette Lykke Nielsen, der forsker i unge og arbejde ved Center for Ungdomsforskning. Hun har tidligere i rapporten Spænd hjelmen undersøgt unges forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen, og i rapporten Så kører det bare har hun undersøgt, hvordan ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i blandt andet smedeog elektrikerbranchen håndterer og betragter unge og arbejdsmiljø. Og hun studser over de modsatrettede meldinger fra lederne og de unge. - Ledelsen har jo ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, og er der nogle problemer, så er det ledelsen, som skal gøre noget. Derfor er det et problem, hvis de ene og alene giver det at være ung ansvaret for de mange ulykker, fastslår Mette Lykke Nielsen. I 2008 kom unge mellem år til skade på deres arbejdsplads, mens tallet fem år tidligere, i 2003, var 4.934, viser tal fra Videnscenter for Arbejdsmiljø Samtidig viser statistikkerne, at 31 procent af de anmeldte ulykker sker inden for det første ansættelsesår. Rutinearbejde til unge - Når lederne har en tendens til at forklare de mange skader hos unge med uansvarlighed, så tænker de jo bare om unge som vi gør alle andre steder i samfundet. Men i virkeligheden viser anden forskning fra udlandet, at unges overrepræsentation i ulykkesstatistikkerne hænger sammen med de særlige arbejdsforhold og arbejdsopgaver, som de unge får. Der findes intet videnskabeligt belæg for, at ulykkerne sker, fordi de er unge, siger hun. Undersøgelsen Så kører det bare viser, at de unge blandt andet bliver sat til at lave rutinearbejde, som for eksempel at bore 200 huller. Både fordi de skal

17 bare fordi de er unge rer unges overrepræsentation i statistikker over arbejdsulykker, lære det, og fordi de er billig arbejdskraft. Mette Lykke Nielsen peger på, at de unge selv siger, at de prøver at gøre arbejdet så godt og sikkert som muligt, men ofte føler sig presset på tid, fordi de ved, at det koster arbejdsgiveren penge, hvis de er for langsomme. Og i undersøgelsen erkender flere ledere da også, at tid er penge, og at arbejdsmiljøet nogle gange må vige for at få en ordre ekspederet videre. - Ofte får lederne simpelthen ikke øje på, at de unge gerne vil gøre et godt stykke arbejde, at de kan være en attraktiv samarbejdspartner. Og det er da ærgerligt. Lederne bør se på de unge som jævnbyrdige og ansvarlige. Hvis de i tale og handling forventer ansvarlighed, så vil de også ofte få det igen, mener Mette Lykke Nielsen. Samtidig anbefaler hun, at ledere og arbejdsmiljørepræsentanter tager et grundigt eftersyn af arbejdsmiljøet og undersøger, om de unge bliver udsat for en særlig risiko. Jeg tror jo, at de ikke lige ser faren i, at de ikke rigtig tænker sig om. Arbejdsmiljørepræsentant - Se på om de unge bliver presset mere, end deres erfaring kan bære. Jeg ved godt, at markedet er presset, og konkurrencen er hård. Men det kan ikke være fordelagtigt for produktionen, at lærlingen er sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af en arbejdsulykke, siger hun. Arbejdspladskultur Og endelig så handler de unges syn på sikkerhed i høj grad af den arbejdsmiljøkultur, der omgiver dem. De unge fortæller selv om en kultur, hvor man skal kunne tage nogle stød og være villig til at gå på kompromis med sikkerheden for at leve op til de ældre svendes historier. Men sådan behøver det ikke at være, fortæller Mette Lykke Nielsen. I en større elektrikervirksomhed har hun mødt Tage, en ældre og meget håndfast arbejdsmiljørepræsentant, som ikke lader nogen være i tvivl om, hvordan arbejdsmiljøet skal være. - Tage fremhæver som den eneste ikke de unge som noget særligt. Han taler om sikkerhed som en integreret del af det at være på den arbejdsplads, og der er ikke noget at forhandle om. Hvis der ikke er nogen tvivl om, hvor ledelseslaget står med hensyn til arbejdsmiljø, så ønsker de unge jo ikke at fremstå som dumme ved ikke at kunne finde ud af at overholde reglerne, fastslår Mette Lykke Nielsen. Rapporten Så kører det bare kan findes på Center for Ungdomsforsknings hjemmeside hvor du også kan læse rapporten Spænd hjelmen. side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto Klaus Hansen De fire regionale industripolitiske udvalg (RIPU) i Region Syddanmark tager på besøg på folkeskoler og efterskoler. På charmetur i folkeskolen RIPU i Syddanmark er taget på rundtur til folkeskoler og efterskoler for at vække de unges interesse for industrien som arbejdsplads november side 18 CO Magasinet Gi din fremtid en drømmestart. Med det budskab vil COindustri og DI - Organisation for erhvervslivet forsøge at overbevise flere syddanske unge om, at de har en lovende fremtid for sig med en uddannelse inden for industrien. Indtil midten af december vil organisationerne derfor rulle ind på parkeringspladsen på 100 folkeskoler og efterskoler med en kampagnevogn for at komme i kontakt med de unge, som går i syvende til tiende klasse. De unge vil få en smagsprøve på, hvad de kan bruge en erhvervsfaglig uddannelse inden for industrien til. Det er de fire regionale industripolitiske udvalg (RIPU) i Syddanmark, der står bag kampagnen Dreams on Tour, som også støttes af det regionale beskæftigelsesråd. - Mange unge kender ikke ret meget til erhvervsuddannelserne. De ved, at man skal have et godt hoved for at gå på gymnasiet, men man skal altså også have et godt hoved for at blive for eksempel industritekniker. Derfor vil vi gerne fortælle dem om de mange muligheder, der er for uddannelse og for at bygge videre på uddannelsen. For en uddannelse inden for industrien kan føre til mange ting. Vi har for eksempel en nationalbankdirektør, som er uddannet elektromekaniker, siger Hans Christian Schack, der er regionssekretær for Dansk Metal i Region Syddanmark og repræsenterer forbundet i de fire RIPU er. Praktikpladser til alle Baggrunden for kampagnen er, at færre og færre unge vælger en uddannelse inden for industrien, og selv om industrien netop nu er præget af krise og mangel på praktikpladser, så tror Hans Christian Schack på, at udviklingen inden for kort tid vil vende. - Der er faktisk to år til, at dem vi snakker med har brug for en praktikplads, og til den tid tror vi på, at alt ser bedre ud, og at der er praktikpladser til de unge, siger Hans Christian Schack. Ved kampagnevognen kan de unge blandt andet få en snak med en lærling fra lokalområdet, de kan få svar på deres spørgsmål, og de kan få informationer om industriens uddannelser. De kan desuden deltage i den daglige lodtrækning af billetter til forskellige sportsbegivenheder i lokalområdet samt en stor konkurrence om to klassefester. Læs mere om kampagnen på

19 Af Dorthe Kragh Færre besøg af Arbejdstilsynet CO-industri frygter ringere arbejdsmiljø med regeringens nye arbejdsmiljøstrategi Fremover skal Arbejdstilsynet rette indsatsen mod de virksomheder, der har størst problemer med arbejdsmiljøet, mens virksomheder, der har vist, at de har styr på arbejdsmiljøet, kun vil få besøg af Arbejdstilsynet, hvis de bliver udtrukket til en stikprøve. Det fremgår af regeringens nye strategi for en arbejdsmiljøindsats frem til 2020 Nye veje til et bedre arbejdsmiljø. Men miljøsekretær Michael Jørgensen i CO-industri er ikke imponeret over planerne. Med den nye strategi går man nemlig væk fra den screening af alle virksomheder, som Arbejdstilsynet har arbejdet på siden Det undrer mig, at man dropper screeningen, når man ved, at 20 procent af virksomhederne står for 66 procent af påbuddene. Jeg kan godt frygte, at det bliver for nemt for virksomheder, der er ligeglade med arbejdsmiljøet, at slippe gennem hullerne uden en systematisk screening, siger han. Screening forældes Han hæfter sig ved, at Arbejdstilsynet skal bruge de screeningsresultater, som nu foreligger, til at holde de værste arbejdsmiljøsyndere i ørerne, mens de, der har vist gode resultater, kun får besøg af Arbejdstilsynet, hvis de ved et tilfælde bliver trukket ud. - Screeningsresultaterne forældes jo. Hele strategien forudsætter, at arbejdsmiljøindsatsen er så integreret i virksomheden, at den fortsætter uanset hvad. Men meget kan ske i virksomhederne. Der kan komme nye folk til, som ikke synes, at arbejdsmiljø er så vigtigt, siger Michael Jørgensen. Han efterlyser desuden et tal for, hvor mange stikprøver Arbejdstilsynet vil lave ud over tilsynet med de mest belastede brancher. - Jeg er bange for, at nogle af de virksomheder, der nu har en smiley, vil sige, at det dér med arbejdsmiljø ikke er så vigtigt, og så håbe på, at de ikke bliver udtrukket til tilsyn, siger han og understreger, at mange virksomheder gør en stor indsats for at skabe et sikkert arbejdsmiljø og vil fortsætte med det, uanset om Arbejdstilsynet kommer forbi eller ej. Den nye strategi er nu sendt til arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet, som får mulighed for at udtale sig om strategien, inden beskæftigelsesministeren indleder forhandlinger med de politiske parter i Folketinget. Læs mere om Nye veje til et bedre arbejdsmiljø på side 19

20 Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov ESU bør være en hjørnesten Dansk fagbevægelse kan vise andre, hvordan vi løser problemerne, sagde vicedirektør Teddy Hebo Larsen, Lundbeck, på ESU-konference Kulturforskellene er stadig store, når europæiske samarbejdsudvalg mødes. Da omkring 50 danske medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg mødtes 25. oktober til ESU-konference i Vejle, nævnte Lars Sørensen fra Vestas Nacelles eksempelvis, at han til hverdag kalder sin chef for Jan. Men når der er møder i det europæiske samarbejdsudvalg, bliver han nødt til at kalde ham Mr. President. - I mange andre lande er det også helt almindeligt, at man kun taler med ledelsen, hvis man bliver spurgt, forklarede han. Men de europæiske samarbejdsudvalg er ved at udvikle sig til et brugbart instrument for lønmodtagerne, for eksempel til at undgå fyringer ved at lave arbejdsfordeling og uddannelse i stedet for. Vicedirektør Teddy Hebo Larsen, medicinalvirksomheden Lundbeck, der har ansatte og datterselskaber i 53 lande, mener, at ESU bør være en hjørnesten i alle store virksomheder. - Det skaber et godt netværk inden for virksomheden, sagde han på konferencen, men tilføjede, at nogle af de udenlandske deltagere måske er lidt for passive på møderne. - Der er ingen tvivl om, at dansk fagbevægelse har noget at give og kan vise andre, hvordan vi løser problemerne, sagde han. Fyringer og bonus Niels Wedege er med i Mecoms europæiske samarbejdsudvalg. Virksomheden ejer blandt andet Berlingske Medier, og han betegnede det selv som et af de mest velfungerende europæiske samarbejdsudvalg. Tre gange om året mødes udvalget med ledelsen. - Jeg tror, den jævnlige dialog spiller en rolle i forbindelse med de konstante nedskæringer, sagde han og nævnte, at det europæiske samarbejdsudvalg havde diskuteret det rimelige i, at ledelsen har tildelt sig selv en bonus på pund godt seks millioner kroner samtidig med, at koncernen havde fyret 1000 personer. Han fortalte også, at udvalget har været inddraget i diskussionen af, hvilke problemer der kan forudses i forbindelse med outsourcing af it-afdelinger. Her er medarbejdernes erfaringer fra andre afdelinger ofte betydningsfulde. De andres kultur Den teknologiske udvikling har betydet kolossalt meget for ESU ernes effektivitet I dag kan de nemt kommunikere elektronisk. - I dag kan man bruge , Facebook og Googles gratis oversættelsesprogram, konstaterede Kurt Bosse, HK. Andre fremhævede vigtigheden af, at man bor på samme hotel ved møder, så aftenen kan bruges på networking, uformel vidensdeling og almindeligt hyggeligt samvær. Kurser i at forstå et regnskab, eller i at forstå andre kulturer eksempelvis den danske arbejdsmarkedsmodel, samt sprogkurser er en forudsætning for at skabe effektive samarbejdsudvalg på tværs af grænserne. Og deltagerne i ESU-møderne kommer ofte hjem og er bedre informeret om virksomhedens udvikling end deres egne chefer er. side 20 CO Magasinet november