Studietur til Toronto - Ontario Canada

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Toronto - Ontario Canada"

Transkript

1 Rapport fra Skole- og Uddannelsesudvalgets Studietur til Toronto - Ontario Canada september 2011

2 Indhold 1. Indledning 2. Formål med studieturen 3. Deltagere i studieturen 4. Programmet for studieturen 5. Beskrivelse af studieturens faglige oplæg og baggrund 6. Opsamling og perspektivering Delegationen på det første skolebesøg på Maxwell Heights Secondary School (Rejseguide og skolens rektor er også med på billedet) Side 2

3 1. Indledning I dagene fra den 10. til den 16. september 2011 besøgte Skole- og uddannelsesudvalget Toronto i provinsen Ontario i Canada for at få inspiration til udvikling af Fremtiden Skole 2020 i Ballerup. Deltagerne besøgte Ontarios undervisningsministerium og seks udvalgte skoler i provinsen. I den Canadiske provins Ontario har man sat høje mål for elevernes læring og har derfor investeret massivt i uddannelsessystemet. I den seneste offentliggjorte PISAundersøgelse ligger de 15-årige i Ontario i top-10 hvad angår læsekompetencer. Siden 2003 er læse- og regnefærdighederne for eleverne i skolerne i Ontario øget med ca. 13 % for de engelsksprogede skoler og ca. 18 % i de fransksprogede skoler. Det betyder, på de engelsksprogede skoler møder 67 % af eleverne i 6. klasse nu de regionale krav, der er fremsat af delstaten. Målet er, at 75 % af alle 6. klasses elever skal opfylde det mål. Antallet af elever der fuldfører ungdomsuddannelse er stigende. Fra 2003 til 2010 fra 68 % til 79 %. Provinsen har i de sidste 10 år gennemført omfattende reformer på undervisningsområdet, der på alle områder har løftet elevernes udbytte af undervisningen betydeligt og derved skabt mulighed for de unges gennemførelse af uddannelse. Reformerne var nødvendiggjort af de foregående års dårlige resultater i forhold til elevernes faglige udbytte, en utilfredsstillende uddannelsesniveau blandt regionens unge, behov for kvalificering af integration af flygtninge og indvandrere og inklusion af børn med specialpædagogiske behov. Strategien for skolereformen er inspireret af Michael Fullan, Professor Emeritus ved University of Toronto and Special Adviser on Education to Ontario. Michael Fullans strategi bygger på syv teser (se side 14). På baggrund af disse syv teser udarbejdes løbende to-årige rammeplaner (Shool Effectiveness Frameworks), som giver alle parter i skolesystemet politikere, ledere, forældre, lærere og elever en forpligtende fælles ramme at arbejde ud fra. Det overordnede formål med reformen er: At nå alle elever (Reach Every Student) De tre prioriterede mål er: Et løft i alle elevers udbytte af undervisningen (Higher levels of student achievements) Reduktion af forskelle i elevernes læringsudbytte (Reduced gaps in students achievement) Øget tillid fra offentligheden til folkeskolen (Increased public confidence in publicity funded education) Side 3

4 2. Formål med studieturen Formålet med studieturen var at blive inspireret til arbejdet med Fremtiden Skole i Særlige fokus områder var inklusion, undervisning af elever med indvandrer-/ flygtningebaggrund, øget udbytte af undervisningen for alle, uddannelse til alle samt implementering af en politisk besluttet strategi. 3. Deltagere i studieturen Deltagerne i studieturen var 5 medlemmer af Skole- og Uddannelsesudvalget, borgmesteren samt 3 embedsmænd. Deltagerne var: Michael Krautwald-Rasmussen, udvalgsformand Miasser Hawwa, udvalgsmedlem Karsten Kriegel, udvalgsmedlem Kåre Harder Olesen, udvalgsmedlem Bjarne Rasmussen, udvalgsmedlem Ove E. Dalsgaard, borgmester Dorrit Christensen, direktør Jens Saarup, leder af PUC Susanne Holst Larsen, pædagogisk konsulent Fakta om Ontario og Toronto Ontario er en af Canadas ti provinser og tre teritorier. Ontario har ca. 13. mill. indbyggere og huser 38 % af Canadas samlede befolkning. Toronto er hovedstad i provinsen. Toronto har omkring 5,6 mill. indbyggere og er den største by Canada. 51 % af bykernens 2,5 mill. indbyggere er født i udlandet. 2/3 af alle flygtninge og indvandrere bosætter sig i Toronto. I Toronto tales ca. 100 sprog. Side 4

5 4. Programmet for studieturen Programmet for studieturen til Toronto blev udarbejdet i samarbejde med Ulla de Stricker, dansk/ canadisk konsulent og bosiddende i Toronto. På turen fungerede Ulla som guide og tolk. Der forelå inden studierejsen et detaljeret program for hver enkelt dag. Deltagerne fik inden rejsen udleveret en mappe med relevant baggrundsmateriale og oplysninger om de skoler, der skulle besøges. Delegationen rejste fra København den 10. september 2011 kl. 06:00. Ankomst i Toronto den 11. september kl. 12:15 canadisk tid. Hjemrejse fra Toronto den 15. september kl. 10:00. Hjemkomst til København den 16. september kl. 10:30 dansk tid. Søndag brugte deltagerne til en udflugt til Niagara Falls samt andre udvalgte naturmæssige og kulturelle seværdigheder i omegnen af Toronto. Turen blev guidet af Ulla de Stricker. Regnslag var nødvendige på turen med Maid of the Mist ud til Niagara Falls Mandag var delegationen inviteret til et heldagsarrangement i Ontario Ministry of Education, - undervisningsministeriet i Ontario. Programmet for dagen var alsidigt sammensat ud fra de fremsatte ønsker. Oplæggene gav et godt overblik over uddannelsessystemet i Ontario samt nogle af de vigtigste indsatser, som har givet det ønskede løft til alle elever. I afsnit 6 side 18 findes et sammendrag af pointerne fra de enkelte oplæg. Tirsdag til torsdag var delegationen på skolebesøg. det blev til besøg på i alt 6 skoler alle med forskellige profiler. Fælles for alle besøgene var den udstrakte gæstfrihed og "røde tråd", der var lagt for dagen. På hver skole var rektor personligt til stede fra modtagelse til afsked. Mange af skolernes parter deltog: Medlemmer af skolekommission, speciallærere, forældre og elever, der alle fortalte om skolen og om deres særlige funktioner. Der var sørget for forplejning, og på alle måder var det tydeligt, at et stort arbejde var lagt i at forberede en behagelig og udbytterig oplevelse for delegationen. Et gennemgående træk var, at skolelederne og lærerne viste udpræget stolthed over de resultater, de havde opnået. Side 5

6 Alle skolerne havde et hold "elevambassadører" som - klædt i ensartet tøj, f.eks. sorte bukser/hvid skjorte - bød velkommen ved døren og viste rundt på skolen ind imellem oplæggene. På én af skolerne var der korsang i forhallen ved delegationens ankomst, og på flere af skolerne var der pyntet med danske flag, eleverne havde fremstillet og skrevet på. Delegationens medlemmer modtog altid en gave i form af en pose med forskellige genstande og infomateriale om skolen. Skolerne var fyldt med vægudstillinger, plakater, plancher, collager og andre visuelle fremstillinger af idéer og koncepter, såsom månedens karaktertræk - mod, respekt, osv. Der herskede et tydeligt fokus på hensynsfuld og forstående adfærd og medmenneskelighed mellem elever, lærere og andet personale, ligesom der er specifikke antimobbekampagner. Det var slående, at der herskede en atmosfære af ro blandt eleverne. Typisk for skolerne i Ontario var de mange faglokaler - træ- og metalværksted, autoværksted, kunst/video/medierum, køkkener, hvor elever kunne lære færdigheder, der gjorde dem parat til videreuddannelse. Mange skoler havde erhvervsrettede programmer såsom kosmetologi og madlavning. Tirsdag formiddag besøgte vi Maxwell Heights Secondary School. Skolen er 3 år gammel og har 1190 elever med plads til 1250 elever. Vi blev modtaget af skoleleder og en række af skolens specialister (lærere), der fortalte om skolens særlige kendetegn: Høj grad af differentierede tilbud til eleverne, integration af praktisk/ musiske arbejdsformer i undervisningen, værksteder, hvor eleverne kan opnå specialarbejderkvalifikationer, udbygget samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, fokus på kommunikation, kultur og omsorg. Vejledning af eleverne var meget central i skolens arbejde, således alle elever blev guidet til relevante kurser og faglige niveauer. Vi blev vist rundt på skolen af et par af eleverne, som var særdeles velforberedte og vidende om skolen. Der herskede en ånd af stolthed og anerkendelse af elevernes forskellige potentialer. Eleverne viste rundt på skolen og fortalte om undervisningen også på værkstederne Side 6

7 Tirsdag eftermiddag besøgte vi Lincoln Alexander Elementary School. Skolen rummer elever fra børnehaveklasse til 8. klasse (7. klasse i DK). Vi blev mødt i aulaen af elever, der sang, viftede med danske flag og bød os velkommen. Fem elever viste os rundt på skolen og vi fik lejlighed til at tale med både lærere og andre elever. Derefter fik vi en grundig introduktion til skolen af leder og udvalgte lærerrepræsentanter. Skolens mission er at skabe et læringsmiljø præget af omsorg og respekt, hvor lærere, elever og nærområdet arbejder sammen for at eleverne bliver dygtige og udvikler sig til ansvarlige unge mennesker. Bånd mellem skolen og nærområdet sikrer et indbydende miljø, der anerkender mangfoldighed og forpligter sig til at tilbyde livslang læring. 5. Gæsterne blev modtaget med sang Eleverne var meget optaget af gæsterne Onsdag formiddag besøgte delegationen Bill Crothers Secondary School. Skolen er en secondary school, der fokuserer på sport og idræt. Cooperative Learning er den fremherskende tilgang til læring. Selv ved lærermøderne bruges samarbejdsstrukturer, der rummer en legende og konkurrerende tilgang til læring. Bill Crothers er en inkluderende skole, der fokuserer på et læringsmiljø, som forbinder udmærkelse og dygtighed i akademiske og idrætsfaglige fag med engagement i en sund og aktiv livsstil for alle elever. Skolen tilbyder en bred vifte af undervisningsformer, der virker som katalysator for udviklingen af såvel idrætsundervisning som innovation på den sportslige og akademiske læring. Undervisning og lærermøder foregår på mange forskellige og alternative måder Gangarealerne blev brugt til pladskrævende lege Side 7

8 Onsdag eftermiddag gik turen til Ernest Cumberland Elementary School. Her mødte vi både forældrerepræsentanter, ledere, lærere og elever, der viste skolen frem og beredvilligt svarede på spørgsmål fra gæsterne. Skolen inddrager frivillig forældrehjælp til fx kørsel ved udflugter, hjælp i forbindelse med læseprogrammer (forældre hjælper med læsning på modersmål), hjælp i kantinen eller ansvar for særlige arrangementer. Vi fik et godt indblik i, hvordan skolen brugte de særlige ressourcemedarbejdere, som havde fokus på elever med specialpædagogiske behov, udvikling af undervisningen og skolens effektivitet samlet set. Skolens særlige ressourcemedarbejdere fortalte om deres arbejde Der var trængsel på de smalle gange Fælles instruktioner foregik tæt på læreren Side 8

9 Torsdag besøgte vi i Peel District to skoler, Fletcher s Meadow Secondary School og Parkholme School. Skolerne er bygget sammen og Parkholme School er en specialskole for elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Fletcher s Meadow er en secondary school, som har kendetegnene: Nærmiljø, en inkluderende kultur, kreative læringsmetoder, ressourcer, sammenhold, teknologi og partnerskaber. Skolen involverer det omliggende lokalsamfund til medansvar for distriktets børn og unge. Det betyder, at der laves partnerskaber med virksomheder og institutioner, så eleverne på skolen kan komme i praktik og få erfaringer, der kan støtte valget af uddannelse/ arbejde efter endt skolegang også elever med specialpædagogiske behov. Eleverne skal i løbet af skoleforløbet betale 80 timers frivilligt arbejde tilbage til lokalsamfundet. Det kan være i form af hjælp i en sportsklub, en institution eller lignende. Eleverne hjælper tit eleverne på naboskolen. Skolens værdier er: Dedikerede elever Efterstræber dygtighed Omsorg for andre Social ansvarlighed Skolens ledelse fortalte om elevernes arbejde i kantinen Parkholme er en secondary school for elever med særlige behov. Skolen optager elever på 14 år og op til 21 år. Skolens mission er at se og anerkende individuelle forskelligheder. Ved at skabe sikre, trygge og respektfulde omgivelser tilbydes muligheder for at lære med værdighed. Dette vil være et stærkt fundament for at sætte eleverne i stand til at opnå uafhængighed. Visionen er at de studerende, ansatte, forældre og det omgivende samfund i fællesskab vil fostre en læringskultur, der gør det muligt for eleverne at opnå en succesfuld indgang til voksenlivet. Side 9

10 På skolen er der undervisning i mindre grupper, som i danske specialskoler. Der er også værksteder, hvor elever, der ikke kan modtage egentlig undervisning kan pakke/ samle ting. Endelig er der på skolen indrettet sanserum, rum til fysioterapi mv., som matcher eleverne behov. Et kig ind i en klasse Udvalgsformanden takker for et spændende besøg Side 10

11 5. Beskrivelse af studieturens faglige oplæg Fra oplæggene i undervisningsministeriet den 12. september Oversigt over uddannelsessystemet Ted Whittaker, International Liaison Der er 12 års undervisningspligt i Ontario, hvilket betyder, at ungdomsuddannelserne i nogen grad er indarbejdet i det obligatoriske skoleforløb. For at gennemføre en high school skal eleven fuldføre 30 kursusenheder (credits). 18 af disse kurser er obligatoriske og 12 valgfrie. Elever kan på 12. klassetrin opnå dobbeltcredits ved at tage et college kursus det tæller både til high school og til college. Fra 2014 er der obligatorisk heldagsbørnehave fra 4-års alderen. Folkevalgte bestyrelsesmedlemmer får ikke løn, men et honorar op til et maksimumbeløb (f. eks. til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet). Borgerne (som må vælge, om de vil betale til de sekulære skoler eller til de katolske skoler) betaler til undervisningssystemet via lokalskatten indkrævet af bystyret. Finansministeriet uddeler økonomiske midler til Undervisningsministeriet, som via skolekommissionerne fordeler midlerne efter en budgetmodel. Det betyder, at der i teorien er fuld lighed mellem alle skolers økonomiske grundlag, uanset hvilke byer de befinder sig i. Løft til alle elevers resultater Mary Jean Gallagher, minister for elevresultater I de sidste 8 år har hun været i spidsen for en afdeling i ministeriet med 180 ansatte, hvis ansvar er at støtte skolerne til at forbedre elevresultater især for elever i familier med lav uddannelse og lav indtægt. Ontarios premierminister fokuserer på undervisning og har i de sidste 10 år markant øget budgettet dertil. Der er afsat bevilling til at ansætte tre specielle eksperter på skolerne: o o o Skoleeffektivitetsleder (til forbedring af resultaterne i bh.kl.-8.kl.) med ansvar for organisering af 5-årlige evalueringer af hver kommission. Elevsuccesleder med ansvar for aktiviteter, der løfter elevresultaterne Elevsucceslærer med ansvar for støtte til højrisikoelever (f. eks. at udarbejde en individuel undervisningsplan hvert semester for eleven med en nøje afbalanceret fordeling af boglige og praktiske fag) Ministeriet understøtter målet ved at levere støtte, støtte, støtte og i den sidste ende udøve et pres på skolen. Side 11

12 Et system af tests i 3. og 6. klasse (administreret af en uafhængig enhed) måler den enkelte skoles resultater, så ekstra ressourcer kan indsættes, hvor der er behov. Testresultaterne viser lærerne og kommissionerne, hvor der skal sættes ind. Alle - rektorer, kommissioner, ministeriet, lærerne - skal samarbejde om professionelt ansvar. Det skaber et fælles ansvar og Results without Rancour or Ranking (resultater uden nag eller rangordning). Alle tiltag har undervisningsaktiviteterne i fokus det der foregår mellem lærer og elev. Planlægning, forskning, redskaber, osv. indgår i en sammenhængende række af aktiviteter, hvor hver aktivitet støtter den næste. Repræsentanter fra ministeriet mødes med kommissionsledere hver 2-3 år. Der er formuleret en Ramme for skoleeffektivitet som i 6 områder beskriver, succeskriterier. Imponerende resultater på 8 år procentvis stigning af elever, som opfylder provinsstandarden elevresultat niveau 3 (dvs. eleverne får karakterer på point ud af 100 mulige point) i læse/skrivefærdighed og matematikfærdighed. Jo bedre data, der findes, jo bedre kan kommissionerne beslutte, hvor de skal fokusere. For eksempel kan to skoler med samme slags demografi sammenligne deres metoder hvad er det, skole A gør anderledes end skole B for at få de bedre resultater? Statistik fjerner undskyldningerne. Testresultater bruges IKKE til at straffe lærerne og skolerne (som i USA) de bruges til at skræddersy programmer til at klare udfordringerne. Visse skoler har særlige udfordringer (f. eks. mange enlige forældre, 40 % gennemtræk af elever på ét år..) men det, der gjorde forskellen, var at introducere høje forventninger til alle. IT i skolerne er et redskab og bør ikke blive en distraktion i elevernes læreproces. Succes for en elev tidligt i klasse er en vigtig indikator for sandsynligheden for at færdiggøre high school. 16 kursusenheder opnået ved 16 år er et vigtigt mål. Undervisning med fokus på den enkelte elevs læringsstil og -behov er altafgørende. (nogle elever er dygtige fortællere men hader at skrive. Find ud af dette og skab et program, hvor de kan sammenkæde skrivning med deres verbale kompetence.) Nyt program er netop igangsat: Jagt de frafaldne elever og inviter dem tilbage! For at inspirere lærere til at øge kvaliteten af undervisningen, har ministeriet lavet en række videooptagelser af lærere i aktion. Her ses eksempler på, hvordan effektiv undervisning kan udføres i praksis. Undervisning af nye canadiere Jack Nigro, embedsmand Vi har ikke noget at gøre med, hvordan nye canadiere ankommer i Canada. Men når der er her, er det vores ansvar. Side 12

13 Samarbejder med andre indvandrer- og integrationsorganisationer om at modtage indvandrerelever. Skolen fungerer visse steder som et lokalsamfundscenter med f.eks. lægehjælp og mange andre sociale tjenester. Samarbejde med religiøse ledere om tilpasninger for at tilgodese religiøse/kulturelle interesser. Et særligt indslusningsprograms budget er blevet skåret, de ansatte arbejder nu for andre organisationer med samme formål. Kommissionernes modtagelsescentre evaluerer eleverne for at afgøre, hvilken type specialundervisning de skal have. Specialundervisning Christine Riedel, embedsmand Ca. 10 % af hele undervisningsbudgettet går til elever med særlige behov fra kræver lidt ekstra tid til at tage en test gennem skal have plads til kørestol til fuldtids støtte pga. sygdom/ handicap. Nyt tiltag: Støtte til eleverne udover skolegangens afslutning (12.år) f.eks. overgang til beskyttede fællesboliger eller støtte til overgang til universitet. Intensivt fokus på videreuddannelse af speciallærere gennem f. eks. regionale konferencer. Specialundervisning i engelsk som andetsprog. v/gillian Hall, embedsmand Behovet for støtte til elever med engelsk som andetsprog findes i flere indfødte grupper, hvor børnene ikke taler til engelsk før de kommer i børnehave/skole. De er født i Canada men lever i isolerede sprogsamfund (aboriginals, kinesere osv). Speciel opmærksomhed på immigrantelever, som kommer fra miljøer, hvor de slet ingen skolegang har haft. Specialist High Skills Major (SHSM) v/aldo Cianfrini og Sudeshna Dutta, embedsmænd Et program der har arbejdsmarkedet i fokus. Formålet er at eksponere elever i high school på 11. og 12.klassetrin til forskellige erhverv, så de kan orientere sig og bedre vælge deres fremtid (universitet, college, arbejde, lærlingeplads). Ved at sikre at eleverne klarer påkrævede kursusenheder øges chancen for færdiggørelse af high school. Programmet er iværksat på baggrund af højt frafald fra universitet/college. Det viser eleverne, hvilke erhvervsmuligheder de har i en bred vifte (turisme, luftfart, byggefag, osv.). Praktik på arbejdspladsen giver eleverne mulighed for bedre at vælge deres fremtidige erhverv og uddannelsesbehov. Side 13

14 Kommissioner søger om lov til at køre specialarbejderprogrammerne og skal dokumentere, at de har de rette samarbejdspartnere i den lokale industri til praktikpladser. F.eks. giver det mening at have et minedriftsprogram i Nordvestontario, mens det ikke giver mening med et sådant program i Toronto. De mindre kommissioner er bedre i stand til at oprette programmer fordi de ikke er helt så bureaukratiske. Arbejdsgivere er efterhånden begyndt at eftertragte elever med denne specielle uddannelse, især elever med certifikater i f.eks. arbejdspladssikkerhed eller i meget specielle brancher såsom isoleret beton til kældere. Så skal arbejdsgiverne ikke selv betale for at uddanne de nye ansatte i procedurer for f.eks. førstehjælp eller kemikaliesikkerhed på arbejdspladsen. Elevens diplom viser disse specialarbejderkvalifikationer, og universiteter/colleges ser med interesse på dem selv i andre provinser (der gives f. eks. et lille legat plus hjælp til valg af kollegiebolig). Eleverne oplever, at matematik faktisk kan bruges til noget (f. eks. i byggefag). Arbejdsgiverne har vejledt Ministeriet jeres elever kan ikke engang måle tommer, I har undervist dem i centimeter. (Byggefag i Canada bruger tommemål.) Hele programmet er baseret på arbejdsgiverinput. Det viser sig, at eleverne i specialarbejderprogrammerne fuldfører 94 % af alle de kursusenheder, de påbegynder. Ca. 8 % af high school eleverne er med i det hurtigt voksende program målet er 20 %. Lærerkvalifikationer Camille Chenier, analytiker Fokus er på obligatoriske forløb for nyuddannede lærere og på frivillige ekstrauddannelser for lærere, som gerne vil opnå højere løn. Alle lærere er medlemmer af den relevante fagforening (katolske highschools, osv.). Ministeriet fokuserer på at støtte lærerne i at avancere i deres karriere. Førhen var det et vanskeligt forhold med fagforeningerne men nu har intensive konsultationer ført til, at fagforeninger samarbejder med ministeriet mht. fx. ekstra løn for lærere, der tager frivillig ekstrauddannelse. Specielt budgetlagt program for uddannelse i lederskab lærerne skal indgive forslag til individuelle projekter så lærerne kan få fri til at udføre deres projekter. Undervisningsministeriet har et arkiv af projektrapporter på hjemmesiden. De grundlæggende teser bag den store skolereform i Ontario Michael Fullan, der blandt andet fungerer som rådgiver for Ontarios undervisningsminister er langt hen ad vejen manden, som har udformet teorier og tanker bag reformen. Side 14

15 En af Michael Fullans kongstanker er, at for at opnå succes med omfattende reformer skal alle implicerede parter inddrages. Han peger derfor på, at for at komme i mål med en reform af uddannelsessystemet skal samtlige skoler, lokalsamfund, samt det politiske niveau inddrages i hele processen. Når man fokuserer på at forbedre praksis, skal man bygge videre på de ting, der fungerer. Praksis bør altid overgå teori. Det er ikke før en teori afprøves i praksis, man kan afgøre om det virker og bør fortsætte. Fullan beskriver, hvilke teser reformen af Ontarios skolesystem er baseret på. Teserne er alle testet og derfor holder i praksis. De 7 grundlæggende teser bag Ontario s skolereform 1. Alle børn kan lære 2. Fokuser på få nøgleprioriteter 3. Vedholdende lederskab hold fast i budskabet 4. Fælles indsats 5. Præcise strategier 6. Resultatopfølgning/målbarhed 7. Alle betyder alle 1. Alle børn kan lære Alle børn kan lære er en ofte fremsat påstand. Det store gennembrud opnås dog først, når børn rent faktisk opnår resultater, som hidtil har været uden for deres rækkevidde. Fullan fremhæver eksempler fra to skoler, Armadale og Crosby Heights, der begge efter implementering af teserne vendte lav moral og dårlige resultater til det modsatte. Først da lærerne faktisk så og mærkede de positive resultater, følte de sig fuldt overbeviste om succesen. Lærernes og andre involveredes egne oplevelser er helt essentielle for succesen - ejerskab og involvering er derfor langt at foretrække frem for moralske opsange og eksempler på, hvordan andre har gjort. 2. Fokuser på få nøgleprioriteter Problemet for uddannelsessektoren er ofte ikke manglen på initiativ og innovation, men snarere forekomsten af alt for mange fragmenterede og hurtigt skiftende prioriteter. Den tendens skal afløses, så der i stedet vælges få kerneprioriteter som så fastholdes over tid. Målet for reformen af Ontarios uddannelsessystem er: At alle elever opnår på forhånd definerede resultater i læse- og regneprøver samt en på forhånd defineret succesrate af unge, som fuldfører en ungdomsuddannelse. Resultaterne skal nås via kompetenceudvikling af alle implicerede i uddannelsessektoren. 3. Vedholdende lederskab hold fast i budskabet Det er vigtigt at have vedholdende ledere, der står fast på de vedtagne budskaber også når det bliver svært. Lederne skal også være i stand til at få andre til at fastholde aftaler, der er indgået enighed om. Det er endvidere vigtigt, at lederne er empatiske og i stand til at sætte sig ind i andres tanker, overvejelser og forslag. De skal kunne opbygge gode relationer til alle; også de personer eller grupper, der eventuelt udviser modstand mod ideerne. 4. Fælles indsats Den fælles indsats er hjertet i strategien. Al erfaring og opsamlet viden viser, at en fælles indsats giver bedre resultater end isolerede og sporadiske enkeltindsatser. Her spiller netværkstankegangen ind, og Fullan påpeger, at det er vigtigt, skolerne går sammen i grupper og netværk og lærer af hinanden. Han understreger to hovedgevinster ved den fælles indsats: 1) Samarbejde og netværksdannelse øger Side 15

16 spændet for at opsamle den bedste praksis. 2) Når skoler lærer af hinanden udvides deres identitets- og samhørighedsfølelse og giver yderligere forbedringer. Endelig er der den lille krølle, at netværk og øget samarbejde også medfører en sund konkurrence og ønsket om at forbedre sig endnu mere især i forhold til de skoler, man samarbejder med. 5. Præcise strategier Fordi arbejdet er så væsentligt og fordi vejen til succes skal være præcis i forhold til effektiv praksis, er det vigtigt, at den overordnede strategi formuleres, opretholdes og synliggøres kontinuerligt. Eksempelvis kan strategier for effektiv undervisningspraksis beskrives og demonstreres. For at understøtte lærerne i dette er der på hver skole ansat en Student Sucess Teacher (SST). 6. Resultatopfølgning/målbarhed Mange projekter og reformer kuldsejler på grund af manglen på fornuftig resultatopfølgning. Effektiv resultatopfølgning indeholder politikker og retningslinjer som 1) øger individuel og især kollektiv formåen, så det fælles ansvar bærer det meste af vægten af den effektive resultatopfølgning; 2) fjerner de vandtætte skodder mellem intern og ekstern opfølgning og 3) accepterer den nødvendige eksterne opfølgning og indblanding i projektet. 7. Alle betyder alle Sidst men ikke mindst kan det ikke understreges tydeligt nok, at alle komponenter eller delelementer er vigtige for en succesfuld reorganisering eller reform. Det nytter ikke noget, hvis det kun er dele af systemet, som forbedres. Alle på alle niveauer skal være med. Et sammenhængende system sikrer fælles ansvar Undervisningsministeriet i provinsen fastlægger politik, prioriteter, og budgetbevillinger (efter en budgetmodel) til distrikts-skolekommissioner i henhold til undervisningsloven (Education Act). Ministeriets personale mødes regelmæssigt med skolekommissionernes ledere for at overvåge og støtte kommissionernes arbejde. Distriktets skolekommissioner (School Boards)- overvåget af ulønnede folkevalgte trustees (svarer til medlemmer af skoleudvalg) - bruger ministeriets politik/prioriteter som vejledning i arbejdet med at udforme kommissionens planer for forbedringer udviklingsplaner (Board Improvement Plans, BIP). Planen er 3-5 årig og gælder alle de skoler i distriktet. Kommissionens ledelse, inklusive tilsynsførende med forskellige områder såsom specialundervisning, samarbejder med ministeriet og rådfører sig med alle interessenter - trustees, rektorer, lærere, speciallærere og konsulenter - i en 6-måneders proces for at producere BIP. På baggrund af BIP udarbejder hver skoleledelse (rektor sammen med lærere og andet personale) planer for forbedringer - udvikling af skolen (School Improvement Plans, SIP) hvert år alt efter skolens behov. Gennem SIP omsættes BIP til det daglige arbejde i skolen. Der er af ministeriet ligeledes udarbejdet en række evidensbaserede kriterier SEF, som skal danne rammen om arbejdet med udvikling af en effektiv skole. Kriterierne gøres til genstand for skolens selvevaluering, der igen er grundlaget for den videre udvikling og iværksættelse af særlige indsatser og programmer på den enkelte skole. Side 16

17 Alle tiltag har sigte på den enkelte undervisningshandling mellem lærer og elev, og al planlægning, forskning, redskaber, osv. indgår i en rækkefølge af aktiviteter, hvori hver aktivitet støtter den næste. F.eks. mødes repræsentanter fra undervisningsministeriet regelmæssigt med kommissionerne i henhold til en Skoleeffektivitetsramme som i 6 områder definerer de mål, der arbejdes imod. Filosofien er, at alle skoler kan blive bedre fra det stade, de nu står på. Ikke to skoler er ens, og politikken/rammeplanerne kan tilpasses lokale forhold under devisen at alle skoler stræber efter de samme mål fastsat af ministeriet. Skoler kan tilrettelægge deres arbejde i forhold til specifikke mål. For eksempel er der på to skoler i Ontario intensivt fokus på idræt og sport - alle aktiviteter drejer sig om idræt, og undervisningen i grundfagene kædes sammen med sport og sportsbranchen. Modellen viser sammenhængen mellem de forskellige niveauer i systemet. Alle niveauer er ansvarlige i forhold til de opstillede mål. Der er en tydelig rød tråd gennem alle politikker, programmer og aktiviteter helt ud i klasseværelset. Side 17

18 6. Opsamling og perspektivering Kulturelle og uddannelsesmæssige forhold i Ontario er ikke direkte sammenlignelige med danske forhold. Alligevel gav studieturen deltagerne den ønskede inspiration til det igangværende arbejde med Fremtiden skole 2020 i Ballerup Kommune. Skolevæsenet står over for politisk at skulle beslutte og derefter implementere Visionen for fremtidens skole. Dette i en tid, hvor der er et øget pres på økonomien samtidig med et ønske om høj kvalitet i skolernes arbejde. Der er et politisk ønske om at skabe en øget sammenhæng mellem politik og praksis, at øge alle elevers udbytte af undervisningen, at der er trivsel for alle samt at sikre, at endnu flere får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Michael Fullans 7 grundlæggende teser gav på mange måder mening i forhold til dette. Skolereformen i Ontario rummer tre overordnede mål. At have tre prioriterede mål blev direkte overført til Visionen for Fremtidens skole i Ballerup Kommune, der således også kun har tre mål. Det var meget tankevækkende, hvordan systematik, tydelige mål, gennemsigtighed og vedvarende opbakning/ støtte/ guidning til skolerne og lærerne var hovedingredienserne i dagligdagen. Eleverne vidste, hvad der forventedes af dem, og de havde tydelige mål at arbejde mod. I forhold til overbygningen var der meget inspiration at hente. Skolerne tilbød eleverne kurser, som ikke kun var i almindelige skolefag, men også kurser, der var kompetencegivende i forhold til erhvervsarbejde og studie. Specialist High Skills Major (SHSM) programmet kan ikke direkte overføres til danske forhold, men bør give inspiration til eftertanke. Der var et meget velfungerende samarbejde mellem skole og lokalsamfund, som fx betød, at virksomheder og institutioner kunne bestille og købe ting, der kunne laves i de meget veludstyrede værksteder. Elevernes skema gjaldt for et semester og blev således sammensat af kurser på forskellige niveauer under kyndig vejledning af lærerne. På spørgsmålet om, hvorvidt de havde drop outs var svaret: Nej, for så havde vi sat et program i gang, som bød eleven velkommen tilbage til skolen, og hvad kan vi hjælpe dig med? Endelig har studieturen givet inspiration til udvikling af en model som skaber sammenhæng mellem politik og praksis. Side 18

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt PROGRAM Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Ontario Søndag den 9. september 2012 11.25 Check in i Københavns Lufthavn,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune. Studietur 2012 Rapport

Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune. Studietur 2012 Rapport Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Studietur 2012 Rapport Rapport Børn og Unge-udvalget studietur til Toronto, Ontario, Canada maj/juni 2012 2 Indledning Denne rapport er en opsamling på Aarhus Kommunes

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

TILBUD PÅ VIDENSREJSE og AKTIONSLÆRINGSFORLØB. Ontario, Canada

TILBUD PÅ VIDENSREJSE og AKTIONSLÆRINGSFORLØB. Ontario, Canada TILBUD PÅ VIDENSREJSE og AKTIONSLÆRINGSFORLØB Ontario, Canada Pris for vidensrejse og aktionslæringsforløb for Aabenraa Kommune Fase 1: Aktionslæringsforløb - Temadøgn med 12 undervisningstimer: 96.500

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere