Studietur til Toronto - Ontario Canada

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Toronto - Ontario Canada"

Transkript

1 Rapport fra Skole- og Uddannelsesudvalgets Studietur til Toronto - Ontario Canada september 2011

2 Indhold 1. Indledning 2. Formål med studieturen 3. Deltagere i studieturen 4. Programmet for studieturen 5. Beskrivelse af studieturens faglige oplæg og baggrund 6. Opsamling og perspektivering Delegationen på det første skolebesøg på Maxwell Heights Secondary School (Rejseguide og skolens rektor er også med på billedet) Side 2

3 1. Indledning I dagene fra den 10. til den 16. september 2011 besøgte Skole- og uddannelsesudvalget Toronto i provinsen Ontario i Canada for at få inspiration til udvikling af Fremtiden Skole 2020 i Ballerup. Deltagerne besøgte Ontarios undervisningsministerium og seks udvalgte skoler i provinsen. I den Canadiske provins Ontario har man sat høje mål for elevernes læring og har derfor investeret massivt i uddannelsessystemet. I den seneste offentliggjorte PISAundersøgelse ligger de 15-årige i Ontario i top-10 hvad angår læsekompetencer. Siden 2003 er læse- og regnefærdighederne for eleverne i skolerne i Ontario øget med ca. 13 % for de engelsksprogede skoler og ca. 18 % i de fransksprogede skoler. Det betyder, på de engelsksprogede skoler møder 67 % af eleverne i 6. klasse nu de regionale krav, der er fremsat af delstaten. Målet er, at 75 % af alle 6. klasses elever skal opfylde det mål. Antallet af elever der fuldfører ungdomsuddannelse er stigende. Fra 2003 til 2010 fra 68 % til 79 %. Provinsen har i de sidste 10 år gennemført omfattende reformer på undervisningsområdet, der på alle områder har løftet elevernes udbytte af undervisningen betydeligt og derved skabt mulighed for de unges gennemførelse af uddannelse. Reformerne var nødvendiggjort af de foregående års dårlige resultater i forhold til elevernes faglige udbytte, en utilfredsstillende uddannelsesniveau blandt regionens unge, behov for kvalificering af integration af flygtninge og indvandrere og inklusion af børn med specialpædagogiske behov. Strategien for skolereformen er inspireret af Michael Fullan, Professor Emeritus ved University of Toronto and Special Adviser on Education to Ontario. Michael Fullans strategi bygger på syv teser (se side 14). På baggrund af disse syv teser udarbejdes løbende to-årige rammeplaner (Shool Effectiveness Frameworks), som giver alle parter i skolesystemet politikere, ledere, forældre, lærere og elever en forpligtende fælles ramme at arbejde ud fra. Det overordnede formål med reformen er: At nå alle elever (Reach Every Student) De tre prioriterede mål er: Et løft i alle elevers udbytte af undervisningen (Higher levels of student achievements) Reduktion af forskelle i elevernes læringsudbytte (Reduced gaps in students achievement) Øget tillid fra offentligheden til folkeskolen (Increased public confidence in publicity funded education) Side 3

4 2. Formål med studieturen Formålet med studieturen var at blive inspireret til arbejdet med Fremtiden Skole i Særlige fokus områder var inklusion, undervisning af elever med indvandrer-/ flygtningebaggrund, øget udbytte af undervisningen for alle, uddannelse til alle samt implementering af en politisk besluttet strategi. 3. Deltagere i studieturen Deltagerne i studieturen var 5 medlemmer af Skole- og Uddannelsesudvalget, borgmesteren samt 3 embedsmænd. Deltagerne var: Michael Krautwald-Rasmussen, udvalgsformand Miasser Hawwa, udvalgsmedlem Karsten Kriegel, udvalgsmedlem Kåre Harder Olesen, udvalgsmedlem Bjarne Rasmussen, udvalgsmedlem Ove E. Dalsgaard, borgmester Dorrit Christensen, direktør Jens Saarup, leder af PUC Susanne Holst Larsen, pædagogisk konsulent Fakta om Ontario og Toronto Ontario er en af Canadas ti provinser og tre teritorier. Ontario har ca. 13. mill. indbyggere og huser 38 % af Canadas samlede befolkning. Toronto er hovedstad i provinsen. Toronto har omkring 5,6 mill. indbyggere og er den største by Canada. 51 % af bykernens 2,5 mill. indbyggere er født i udlandet. 2/3 af alle flygtninge og indvandrere bosætter sig i Toronto. I Toronto tales ca. 100 sprog. Side 4

5 4. Programmet for studieturen Programmet for studieturen til Toronto blev udarbejdet i samarbejde med Ulla de Stricker, dansk/ canadisk konsulent og bosiddende i Toronto. På turen fungerede Ulla som guide og tolk. Der forelå inden studierejsen et detaljeret program for hver enkelt dag. Deltagerne fik inden rejsen udleveret en mappe med relevant baggrundsmateriale og oplysninger om de skoler, der skulle besøges. Delegationen rejste fra København den 10. september 2011 kl. 06:00. Ankomst i Toronto den 11. september kl. 12:15 canadisk tid. Hjemrejse fra Toronto den 15. september kl. 10:00. Hjemkomst til København den 16. september kl. 10:30 dansk tid. Søndag brugte deltagerne til en udflugt til Niagara Falls samt andre udvalgte naturmæssige og kulturelle seværdigheder i omegnen af Toronto. Turen blev guidet af Ulla de Stricker. Regnslag var nødvendige på turen med Maid of the Mist ud til Niagara Falls Mandag var delegationen inviteret til et heldagsarrangement i Ontario Ministry of Education, - undervisningsministeriet i Ontario. Programmet for dagen var alsidigt sammensat ud fra de fremsatte ønsker. Oplæggene gav et godt overblik over uddannelsessystemet i Ontario samt nogle af de vigtigste indsatser, som har givet det ønskede løft til alle elever. I afsnit 6 side 18 findes et sammendrag af pointerne fra de enkelte oplæg. Tirsdag til torsdag var delegationen på skolebesøg. det blev til besøg på i alt 6 skoler alle med forskellige profiler. Fælles for alle besøgene var den udstrakte gæstfrihed og "røde tråd", der var lagt for dagen. På hver skole var rektor personligt til stede fra modtagelse til afsked. Mange af skolernes parter deltog: Medlemmer af skolekommission, speciallærere, forældre og elever, der alle fortalte om skolen og om deres særlige funktioner. Der var sørget for forplejning, og på alle måder var det tydeligt, at et stort arbejde var lagt i at forberede en behagelig og udbytterig oplevelse for delegationen. Et gennemgående træk var, at skolelederne og lærerne viste udpræget stolthed over de resultater, de havde opnået. Side 5

6 Alle skolerne havde et hold "elevambassadører" som - klædt i ensartet tøj, f.eks. sorte bukser/hvid skjorte - bød velkommen ved døren og viste rundt på skolen ind imellem oplæggene. På én af skolerne var der korsang i forhallen ved delegationens ankomst, og på flere af skolerne var der pyntet med danske flag, eleverne havde fremstillet og skrevet på. Delegationens medlemmer modtog altid en gave i form af en pose med forskellige genstande og infomateriale om skolen. Skolerne var fyldt med vægudstillinger, plakater, plancher, collager og andre visuelle fremstillinger af idéer og koncepter, såsom månedens karaktertræk - mod, respekt, osv. Der herskede et tydeligt fokus på hensynsfuld og forstående adfærd og medmenneskelighed mellem elever, lærere og andet personale, ligesom der er specifikke antimobbekampagner. Det var slående, at der herskede en atmosfære af ro blandt eleverne. Typisk for skolerne i Ontario var de mange faglokaler - træ- og metalværksted, autoværksted, kunst/video/medierum, køkkener, hvor elever kunne lære færdigheder, der gjorde dem parat til videreuddannelse. Mange skoler havde erhvervsrettede programmer såsom kosmetologi og madlavning. Tirsdag formiddag besøgte vi Maxwell Heights Secondary School. Skolen er 3 år gammel og har 1190 elever med plads til 1250 elever. Vi blev modtaget af skoleleder og en række af skolens specialister (lærere), der fortalte om skolens særlige kendetegn: Høj grad af differentierede tilbud til eleverne, integration af praktisk/ musiske arbejdsformer i undervisningen, værksteder, hvor eleverne kan opnå specialarbejderkvalifikationer, udbygget samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, fokus på kommunikation, kultur og omsorg. Vejledning af eleverne var meget central i skolens arbejde, således alle elever blev guidet til relevante kurser og faglige niveauer. Vi blev vist rundt på skolen af et par af eleverne, som var særdeles velforberedte og vidende om skolen. Der herskede en ånd af stolthed og anerkendelse af elevernes forskellige potentialer. Eleverne viste rundt på skolen og fortalte om undervisningen også på værkstederne Side 6

7 Tirsdag eftermiddag besøgte vi Lincoln Alexander Elementary School. Skolen rummer elever fra børnehaveklasse til 8. klasse (7. klasse i DK). Vi blev mødt i aulaen af elever, der sang, viftede med danske flag og bød os velkommen. Fem elever viste os rundt på skolen og vi fik lejlighed til at tale med både lærere og andre elever. Derefter fik vi en grundig introduktion til skolen af leder og udvalgte lærerrepræsentanter. Skolens mission er at skabe et læringsmiljø præget af omsorg og respekt, hvor lærere, elever og nærområdet arbejder sammen for at eleverne bliver dygtige og udvikler sig til ansvarlige unge mennesker. Bånd mellem skolen og nærområdet sikrer et indbydende miljø, der anerkender mangfoldighed og forpligter sig til at tilbyde livslang læring. 5. Gæsterne blev modtaget med sang Eleverne var meget optaget af gæsterne Onsdag formiddag besøgte delegationen Bill Crothers Secondary School. Skolen er en secondary school, der fokuserer på sport og idræt. Cooperative Learning er den fremherskende tilgang til læring. Selv ved lærermøderne bruges samarbejdsstrukturer, der rummer en legende og konkurrerende tilgang til læring. Bill Crothers er en inkluderende skole, der fokuserer på et læringsmiljø, som forbinder udmærkelse og dygtighed i akademiske og idrætsfaglige fag med engagement i en sund og aktiv livsstil for alle elever. Skolen tilbyder en bred vifte af undervisningsformer, der virker som katalysator for udviklingen af såvel idrætsundervisning som innovation på den sportslige og akademiske læring. Undervisning og lærermøder foregår på mange forskellige og alternative måder Gangarealerne blev brugt til pladskrævende lege Side 7

8 Onsdag eftermiddag gik turen til Ernest Cumberland Elementary School. Her mødte vi både forældrerepræsentanter, ledere, lærere og elever, der viste skolen frem og beredvilligt svarede på spørgsmål fra gæsterne. Skolen inddrager frivillig forældrehjælp til fx kørsel ved udflugter, hjælp i forbindelse med læseprogrammer (forældre hjælper med læsning på modersmål), hjælp i kantinen eller ansvar for særlige arrangementer. Vi fik et godt indblik i, hvordan skolen brugte de særlige ressourcemedarbejdere, som havde fokus på elever med specialpædagogiske behov, udvikling af undervisningen og skolens effektivitet samlet set. Skolens særlige ressourcemedarbejdere fortalte om deres arbejde Der var trængsel på de smalle gange Fælles instruktioner foregik tæt på læreren Side 8

9 Torsdag besøgte vi i Peel District to skoler, Fletcher s Meadow Secondary School og Parkholme School. Skolerne er bygget sammen og Parkholme School er en specialskole for elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Fletcher s Meadow er en secondary school, som har kendetegnene: Nærmiljø, en inkluderende kultur, kreative læringsmetoder, ressourcer, sammenhold, teknologi og partnerskaber. Skolen involverer det omliggende lokalsamfund til medansvar for distriktets børn og unge. Det betyder, at der laves partnerskaber med virksomheder og institutioner, så eleverne på skolen kan komme i praktik og få erfaringer, der kan støtte valget af uddannelse/ arbejde efter endt skolegang også elever med specialpædagogiske behov. Eleverne skal i løbet af skoleforløbet betale 80 timers frivilligt arbejde tilbage til lokalsamfundet. Det kan være i form af hjælp i en sportsklub, en institution eller lignende. Eleverne hjælper tit eleverne på naboskolen. Skolens værdier er: Dedikerede elever Efterstræber dygtighed Omsorg for andre Social ansvarlighed Skolens ledelse fortalte om elevernes arbejde i kantinen Parkholme er en secondary school for elever med særlige behov. Skolen optager elever på 14 år og op til 21 år. Skolens mission er at se og anerkende individuelle forskelligheder. Ved at skabe sikre, trygge og respektfulde omgivelser tilbydes muligheder for at lære med værdighed. Dette vil være et stærkt fundament for at sætte eleverne i stand til at opnå uafhængighed. Visionen er at de studerende, ansatte, forældre og det omgivende samfund i fællesskab vil fostre en læringskultur, der gør det muligt for eleverne at opnå en succesfuld indgang til voksenlivet. Side 9

10 På skolen er der undervisning i mindre grupper, som i danske specialskoler. Der er også værksteder, hvor elever, der ikke kan modtage egentlig undervisning kan pakke/ samle ting. Endelig er der på skolen indrettet sanserum, rum til fysioterapi mv., som matcher eleverne behov. Et kig ind i en klasse Udvalgsformanden takker for et spændende besøg Side 10

11 5. Beskrivelse af studieturens faglige oplæg Fra oplæggene i undervisningsministeriet den 12. september Oversigt over uddannelsessystemet Ted Whittaker, International Liaison Der er 12 års undervisningspligt i Ontario, hvilket betyder, at ungdomsuddannelserne i nogen grad er indarbejdet i det obligatoriske skoleforløb. For at gennemføre en high school skal eleven fuldføre 30 kursusenheder (credits). 18 af disse kurser er obligatoriske og 12 valgfrie. Elever kan på 12. klassetrin opnå dobbeltcredits ved at tage et college kursus det tæller både til high school og til college. Fra 2014 er der obligatorisk heldagsbørnehave fra 4-års alderen. Folkevalgte bestyrelsesmedlemmer får ikke løn, men et honorar op til et maksimumbeløb (f. eks. til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet). Borgerne (som må vælge, om de vil betale til de sekulære skoler eller til de katolske skoler) betaler til undervisningssystemet via lokalskatten indkrævet af bystyret. Finansministeriet uddeler økonomiske midler til Undervisningsministeriet, som via skolekommissionerne fordeler midlerne efter en budgetmodel. Det betyder, at der i teorien er fuld lighed mellem alle skolers økonomiske grundlag, uanset hvilke byer de befinder sig i. Løft til alle elevers resultater Mary Jean Gallagher, minister for elevresultater I de sidste 8 år har hun været i spidsen for en afdeling i ministeriet med 180 ansatte, hvis ansvar er at støtte skolerne til at forbedre elevresultater især for elever i familier med lav uddannelse og lav indtægt. Ontarios premierminister fokuserer på undervisning og har i de sidste 10 år markant øget budgettet dertil. Der er afsat bevilling til at ansætte tre specielle eksperter på skolerne: o o o Skoleeffektivitetsleder (til forbedring af resultaterne i bh.kl.-8.kl.) med ansvar for organisering af 5-årlige evalueringer af hver kommission. Elevsuccesleder med ansvar for aktiviteter, der løfter elevresultaterne Elevsucceslærer med ansvar for støtte til højrisikoelever (f. eks. at udarbejde en individuel undervisningsplan hvert semester for eleven med en nøje afbalanceret fordeling af boglige og praktiske fag) Ministeriet understøtter målet ved at levere støtte, støtte, støtte og i den sidste ende udøve et pres på skolen. Side 11

12 Et system af tests i 3. og 6. klasse (administreret af en uafhængig enhed) måler den enkelte skoles resultater, så ekstra ressourcer kan indsættes, hvor der er behov. Testresultaterne viser lærerne og kommissionerne, hvor der skal sættes ind. Alle - rektorer, kommissioner, ministeriet, lærerne - skal samarbejde om professionelt ansvar. Det skaber et fælles ansvar og Results without Rancour or Ranking (resultater uden nag eller rangordning). Alle tiltag har undervisningsaktiviteterne i fokus det der foregår mellem lærer og elev. Planlægning, forskning, redskaber, osv. indgår i en sammenhængende række af aktiviteter, hvor hver aktivitet støtter den næste. Repræsentanter fra ministeriet mødes med kommissionsledere hver 2-3 år. Der er formuleret en Ramme for skoleeffektivitet som i 6 områder beskriver, succeskriterier. Imponerende resultater på 8 år procentvis stigning af elever, som opfylder provinsstandarden elevresultat niveau 3 (dvs. eleverne får karakterer på point ud af 100 mulige point) i læse/skrivefærdighed og matematikfærdighed. Jo bedre data, der findes, jo bedre kan kommissionerne beslutte, hvor de skal fokusere. For eksempel kan to skoler med samme slags demografi sammenligne deres metoder hvad er det, skole A gør anderledes end skole B for at få de bedre resultater? Statistik fjerner undskyldningerne. Testresultater bruges IKKE til at straffe lærerne og skolerne (som i USA) de bruges til at skræddersy programmer til at klare udfordringerne. Visse skoler har særlige udfordringer (f. eks. mange enlige forældre, 40 % gennemtræk af elever på ét år..) men det, der gjorde forskellen, var at introducere høje forventninger til alle. IT i skolerne er et redskab og bør ikke blive en distraktion i elevernes læreproces. Succes for en elev tidligt i klasse er en vigtig indikator for sandsynligheden for at færdiggøre high school. 16 kursusenheder opnået ved 16 år er et vigtigt mål. Undervisning med fokus på den enkelte elevs læringsstil og -behov er altafgørende. (nogle elever er dygtige fortællere men hader at skrive. Find ud af dette og skab et program, hvor de kan sammenkæde skrivning med deres verbale kompetence.) Nyt program er netop igangsat: Jagt de frafaldne elever og inviter dem tilbage! For at inspirere lærere til at øge kvaliteten af undervisningen, har ministeriet lavet en række videooptagelser af lærere i aktion. Her ses eksempler på, hvordan effektiv undervisning kan udføres i praksis. Undervisning af nye canadiere Jack Nigro, embedsmand Vi har ikke noget at gøre med, hvordan nye canadiere ankommer i Canada. Men når der er her, er det vores ansvar. Side 12

13 Samarbejder med andre indvandrer- og integrationsorganisationer om at modtage indvandrerelever. Skolen fungerer visse steder som et lokalsamfundscenter med f.eks. lægehjælp og mange andre sociale tjenester. Samarbejde med religiøse ledere om tilpasninger for at tilgodese religiøse/kulturelle interesser. Et særligt indslusningsprograms budget er blevet skåret, de ansatte arbejder nu for andre organisationer med samme formål. Kommissionernes modtagelsescentre evaluerer eleverne for at afgøre, hvilken type specialundervisning de skal have. Specialundervisning Christine Riedel, embedsmand Ca. 10 % af hele undervisningsbudgettet går til elever med særlige behov fra kræver lidt ekstra tid til at tage en test gennem skal have plads til kørestol til fuldtids støtte pga. sygdom/ handicap. Nyt tiltag: Støtte til eleverne udover skolegangens afslutning (12.år) f.eks. overgang til beskyttede fællesboliger eller støtte til overgang til universitet. Intensivt fokus på videreuddannelse af speciallærere gennem f. eks. regionale konferencer. Specialundervisning i engelsk som andetsprog. v/gillian Hall, embedsmand Behovet for støtte til elever med engelsk som andetsprog findes i flere indfødte grupper, hvor børnene ikke taler til engelsk før de kommer i børnehave/skole. De er født i Canada men lever i isolerede sprogsamfund (aboriginals, kinesere osv). Speciel opmærksomhed på immigrantelever, som kommer fra miljøer, hvor de slet ingen skolegang har haft. Specialist High Skills Major (SHSM) v/aldo Cianfrini og Sudeshna Dutta, embedsmænd Et program der har arbejdsmarkedet i fokus. Formålet er at eksponere elever i high school på 11. og 12.klassetrin til forskellige erhverv, så de kan orientere sig og bedre vælge deres fremtid (universitet, college, arbejde, lærlingeplads). Ved at sikre at eleverne klarer påkrævede kursusenheder øges chancen for færdiggørelse af high school. Programmet er iværksat på baggrund af højt frafald fra universitet/college. Det viser eleverne, hvilke erhvervsmuligheder de har i en bred vifte (turisme, luftfart, byggefag, osv.). Praktik på arbejdspladsen giver eleverne mulighed for bedre at vælge deres fremtidige erhverv og uddannelsesbehov. Side 13

14 Kommissioner søger om lov til at køre specialarbejderprogrammerne og skal dokumentere, at de har de rette samarbejdspartnere i den lokale industri til praktikpladser. F.eks. giver det mening at have et minedriftsprogram i Nordvestontario, mens det ikke giver mening med et sådant program i Toronto. De mindre kommissioner er bedre i stand til at oprette programmer fordi de ikke er helt så bureaukratiske. Arbejdsgivere er efterhånden begyndt at eftertragte elever med denne specielle uddannelse, især elever med certifikater i f.eks. arbejdspladssikkerhed eller i meget specielle brancher såsom isoleret beton til kældere. Så skal arbejdsgiverne ikke selv betale for at uddanne de nye ansatte i procedurer for f.eks. førstehjælp eller kemikaliesikkerhed på arbejdspladsen. Elevens diplom viser disse specialarbejderkvalifikationer, og universiteter/colleges ser med interesse på dem selv i andre provinser (der gives f. eks. et lille legat plus hjælp til valg af kollegiebolig). Eleverne oplever, at matematik faktisk kan bruges til noget (f. eks. i byggefag). Arbejdsgiverne har vejledt Ministeriet jeres elever kan ikke engang måle tommer, I har undervist dem i centimeter. (Byggefag i Canada bruger tommemål.) Hele programmet er baseret på arbejdsgiverinput. Det viser sig, at eleverne i specialarbejderprogrammerne fuldfører 94 % af alle de kursusenheder, de påbegynder. Ca. 8 % af high school eleverne er med i det hurtigt voksende program målet er 20 %. Lærerkvalifikationer Camille Chenier, analytiker Fokus er på obligatoriske forløb for nyuddannede lærere og på frivillige ekstrauddannelser for lærere, som gerne vil opnå højere løn. Alle lærere er medlemmer af den relevante fagforening (katolske highschools, osv.). Ministeriet fokuserer på at støtte lærerne i at avancere i deres karriere. Førhen var det et vanskeligt forhold med fagforeningerne men nu har intensive konsultationer ført til, at fagforeninger samarbejder med ministeriet mht. fx. ekstra løn for lærere, der tager frivillig ekstrauddannelse. Specielt budgetlagt program for uddannelse i lederskab lærerne skal indgive forslag til individuelle projekter så lærerne kan få fri til at udføre deres projekter. Undervisningsministeriet har et arkiv af projektrapporter på hjemmesiden. De grundlæggende teser bag den store skolereform i Ontario Michael Fullan, der blandt andet fungerer som rådgiver for Ontarios undervisningsminister er langt hen ad vejen manden, som har udformet teorier og tanker bag reformen. Side 14

15 En af Michael Fullans kongstanker er, at for at opnå succes med omfattende reformer skal alle implicerede parter inddrages. Han peger derfor på, at for at komme i mål med en reform af uddannelsessystemet skal samtlige skoler, lokalsamfund, samt det politiske niveau inddrages i hele processen. Når man fokuserer på at forbedre praksis, skal man bygge videre på de ting, der fungerer. Praksis bør altid overgå teori. Det er ikke før en teori afprøves i praksis, man kan afgøre om det virker og bør fortsætte. Fullan beskriver, hvilke teser reformen af Ontarios skolesystem er baseret på. Teserne er alle testet og derfor holder i praksis. De 7 grundlæggende teser bag Ontario s skolereform 1. Alle børn kan lære 2. Fokuser på få nøgleprioriteter 3. Vedholdende lederskab hold fast i budskabet 4. Fælles indsats 5. Præcise strategier 6. Resultatopfølgning/målbarhed 7. Alle betyder alle 1. Alle børn kan lære Alle børn kan lære er en ofte fremsat påstand. Det store gennembrud opnås dog først, når børn rent faktisk opnår resultater, som hidtil har været uden for deres rækkevidde. Fullan fremhæver eksempler fra to skoler, Armadale og Crosby Heights, der begge efter implementering af teserne vendte lav moral og dårlige resultater til det modsatte. Først da lærerne faktisk så og mærkede de positive resultater, følte de sig fuldt overbeviste om succesen. Lærernes og andre involveredes egne oplevelser er helt essentielle for succesen - ejerskab og involvering er derfor langt at foretrække frem for moralske opsange og eksempler på, hvordan andre har gjort. 2. Fokuser på få nøgleprioriteter Problemet for uddannelsessektoren er ofte ikke manglen på initiativ og innovation, men snarere forekomsten af alt for mange fragmenterede og hurtigt skiftende prioriteter. Den tendens skal afløses, så der i stedet vælges få kerneprioriteter som så fastholdes over tid. Målet for reformen af Ontarios uddannelsessystem er: At alle elever opnår på forhånd definerede resultater i læse- og regneprøver samt en på forhånd defineret succesrate af unge, som fuldfører en ungdomsuddannelse. Resultaterne skal nås via kompetenceudvikling af alle implicerede i uddannelsessektoren. 3. Vedholdende lederskab hold fast i budskabet Det er vigtigt at have vedholdende ledere, der står fast på de vedtagne budskaber også når det bliver svært. Lederne skal også være i stand til at få andre til at fastholde aftaler, der er indgået enighed om. Det er endvidere vigtigt, at lederne er empatiske og i stand til at sætte sig ind i andres tanker, overvejelser og forslag. De skal kunne opbygge gode relationer til alle; også de personer eller grupper, der eventuelt udviser modstand mod ideerne. 4. Fælles indsats Den fælles indsats er hjertet i strategien. Al erfaring og opsamlet viden viser, at en fælles indsats giver bedre resultater end isolerede og sporadiske enkeltindsatser. Her spiller netværkstankegangen ind, og Fullan påpeger, at det er vigtigt, skolerne går sammen i grupper og netværk og lærer af hinanden. Han understreger to hovedgevinster ved den fælles indsats: 1) Samarbejde og netværksdannelse øger Side 15

16 spændet for at opsamle den bedste praksis. 2) Når skoler lærer af hinanden udvides deres identitets- og samhørighedsfølelse og giver yderligere forbedringer. Endelig er der den lille krølle, at netværk og øget samarbejde også medfører en sund konkurrence og ønsket om at forbedre sig endnu mere især i forhold til de skoler, man samarbejder med. 5. Præcise strategier Fordi arbejdet er så væsentligt og fordi vejen til succes skal være præcis i forhold til effektiv praksis, er det vigtigt, at den overordnede strategi formuleres, opretholdes og synliggøres kontinuerligt. Eksempelvis kan strategier for effektiv undervisningspraksis beskrives og demonstreres. For at understøtte lærerne i dette er der på hver skole ansat en Student Sucess Teacher (SST). 6. Resultatopfølgning/målbarhed Mange projekter og reformer kuldsejler på grund af manglen på fornuftig resultatopfølgning. Effektiv resultatopfølgning indeholder politikker og retningslinjer som 1) øger individuel og især kollektiv formåen, så det fælles ansvar bærer det meste af vægten af den effektive resultatopfølgning; 2) fjerner de vandtætte skodder mellem intern og ekstern opfølgning og 3) accepterer den nødvendige eksterne opfølgning og indblanding i projektet. 7. Alle betyder alle Sidst men ikke mindst kan det ikke understreges tydeligt nok, at alle komponenter eller delelementer er vigtige for en succesfuld reorganisering eller reform. Det nytter ikke noget, hvis det kun er dele af systemet, som forbedres. Alle på alle niveauer skal være med. Et sammenhængende system sikrer fælles ansvar Undervisningsministeriet i provinsen fastlægger politik, prioriteter, og budgetbevillinger (efter en budgetmodel) til distrikts-skolekommissioner i henhold til undervisningsloven (Education Act). Ministeriets personale mødes regelmæssigt med skolekommissionernes ledere for at overvåge og støtte kommissionernes arbejde. Distriktets skolekommissioner (School Boards)- overvåget af ulønnede folkevalgte trustees (svarer til medlemmer af skoleudvalg) - bruger ministeriets politik/prioriteter som vejledning i arbejdet med at udforme kommissionens planer for forbedringer udviklingsplaner (Board Improvement Plans, BIP). Planen er 3-5 årig og gælder alle de skoler i distriktet. Kommissionens ledelse, inklusive tilsynsførende med forskellige områder såsom specialundervisning, samarbejder med ministeriet og rådfører sig med alle interessenter - trustees, rektorer, lærere, speciallærere og konsulenter - i en 6-måneders proces for at producere BIP. På baggrund af BIP udarbejder hver skoleledelse (rektor sammen med lærere og andet personale) planer for forbedringer - udvikling af skolen (School Improvement Plans, SIP) hvert år alt efter skolens behov. Gennem SIP omsættes BIP til det daglige arbejde i skolen. Der er af ministeriet ligeledes udarbejdet en række evidensbaserede kriterier SEF, som skal danne rammen om arbejdet med udvikling af en effektiv skole. Kriterierne gøres til genstand for skolens selvevaluering, der igen er grundlaget for den videre udvikling og iværksættelse af særlige indsatser og programmer på den enkelte skole. Side 16

17 Alle tiltag har sigte på den enkelte undervisningshandling mellem lærer og elev, og al planlægning, forskning, redskaber, osv. indgår i en rækkefølge af aktiviteter, hvori hver aktivitet støtter den næste. F.eks. mødes repræsentanter fra undervisningsministeriet regelmæssigt med kommissionerne i henhold til en Skoleeffektivitetsramme som i 6 områder definerer de mål, der arbejdes imod. Filosofien er, at alle skoler kan blive bedre fra det stade, de nu står på. Ikke to skoler er ens, og politikken/rammeplanerne kan tilpasses lokale forhold under devisen at alle skoler stræber efter de samme mål fastsat af ministeriet. Skoler kan tilrettelægge deres arbejde i forhold til specifikke mål. For eksempel er der på to skoler i Ontario intensivt fokus på idræt og sport - alle aktiviteter drejer sig om idræt, og undervisningen i grundfagene kædes sammen med sport og sportsbranchen. Modellen viser sammenhængen mellem de forskellige niveauer i systemet. Alle niveauer er ansvarlige i forhold til de opstillede mål. Der er en tydelig rød tråd gennem alle politikker, programmer og aktiviteter helt ud i klasseværelset. Side 17

18 6. Opsamling og perspektivering Kulturelle og uddannelsesmæssige forhold i Ontario er ikke direkte sammenlignelige med danske forhold. Alligevel gav studieturen deltagerne den ønskede inspiration til det igangværende arbejde med Fremtiden skole 2020 i Ballerup Kommune. Skolevæsenet står over for politisk at skulle beslutte og derefter implementere Visionen for fremtidens skole. Dette i en tid, hvor der er et øget pres på økonomien samtidig med et ønske om høj kvalitet i skolernes arbejde. Der er et politisk ønske om at skabe en øget sammenhæng mellem politik og praksis, at øge alle elevers udbytte af undervisningen, at der er trivsel for alle samt at sikre, at endnu flere får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Michael Fullans 7 grundlæggende teser gav på mange måder mening i forhold til dette. Skolereformen i Ontario rummer tre overordnede mål. At have tre prioriterede mål blev direkte overført til Visionen for Fremtidens skole i Ballerup Kommune, der således også kun har tre mål. Det var meget tankevækkende, hvordan systematik, tydelige mål, gennemsigtighed og vedvarende opbakning/ støtte/ guidning til skolerne og lærerne var hovedingredienserne i dagligdagen. Eleverne vidste, hvad der forventedes af dem, og de havde tydelige mål at arbejde mod. I forhold til overbygningen var der meget inspiration at hente. Skolerne tilbød eleverne kurser, som ikke kun var i almindelige skolefag, men også kurser, der var kompetencegivende i forhold til erhvervsarbejde og studie. Specialist High Skills Major (SHSM) programmet kan ikke direkte overføres til danske forhold, men bør give inspiration til eftertanke. Der var et meget velfungerende samarbejde mellem skole og lokalsamfund, som fx betød, at virksomheder og institutioner kunne bestille og købe ting, der kunne laves i de meget veludstyrede værksteder. Elevernes skema gjaldt for et semester og blev således sammensat af kurser på forskellige niveauer under kyndig vejledning af lærerne. På spørgsmålet om, hvorvidt de havde drop outs var svaret: Nej, for så havde vi sat et program i gang, som bød eleven velkommen tilbage til skolen, og hvad kan vi hjælpe dig med? Endelig har studieturen givet inspiration til udvikling af en model som skaber sammenhæng mellem politik og praksis. Side 18

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

STUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune

STUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune STUDIETUR Ontario,Canada 29.september 6.oktober2012 1 Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning og baggrund for studiebesøget I efteråret 2012

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Børn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario 19.-25.september 2015

Børn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario 19.-25.september 2015 Randers Kommune Børn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario 19.-25.september 2015 Afrapportering Skoleafdelingen 2015 Indhold Indledning... 2 Mål og formål... 2 Skoler i Ontario baggrund... 3 Programindhold...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med folkeskolereformen

Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt PROGRAM Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Ontario Søndag den 9. september 2012 11.25 Check in i Københavns Lufthavn,

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Eleverne har flere muligheder

Eleverne har flere muligheder 10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

DRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede:

DRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede: Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd Møde 7 Skolebestyrelsesmødet Medlemmer: Forældrerepræsentanter: Steen Elkær-Hansen, Lene B. Clausen, Troels Kjær

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere