Studietur til Toronto - Ontario Canada

Transkript

1 Rapport fra Skole- og Uddannelsesudvalgets Studietur til Toronto - Ontario Canada september 2011

2 Indhold 1. Indledning 2. Formål med studieturen 3. Deltagere i studieturen 4. Programmet for studieturen 5. Beskrivelse af studieturens faglige oplæg og baggrund 6. Opsamling og perspektivering Delegationen på det første skolebesøg på Maxwell Heights Secondary School (Rejseguide og skolens rektor er også med på billedet) Side 2

3 1. Indledning I dagene fra den 10. til den 16. september 2011 besøgte Skole- og uddannelsesudvalget Toronto i provinsen Ontario i Canada for at få inspiration til udvikling af Fremtiden Skole 2020 i Ballerup. Deltagerne besøgte Ontarios undervisningsministerium og seks udvalgte skoler i provinsen. I den Canadiske provins Ontario har man sat høje mål for elevernes læring og har derfor investeret massivt i uddannelsessystemet. I den seneste offentliggjorte PISAundersøgelse ligger de 15-årige i Ontario i top-10 hvad angår læsekompetencer. Siden 2003 er læse- og regnefærdighederne for eleverne i skolerne i Ontario øget med ca. 13 % for de engelsksprogede skoler og ca. 18 % i de fransksprogede skoler. Det betyder, på de engelsksprogede skoler møder 67 % af eleverne i 6. klasse nu de regionale krav, der er fremsat af delstaten. Målet er, at 75 % af alle 6. klasses elever skal opfylde det mål. Antallet af elever der fuldfører ungdomsuddannelse er stigende. Fra 2003 til 2010 fra 68 % til 79 %. Provinsen har i de sidste 10 år gennemført omfattende reformer på undervisningsområdet, der på alle områder har løftet elevernes udbytte af undervisningen betydeligt og derved skabt mulighed for de unges gennemførelse af uddannelse. Reformerne var nødvendiggjort af de foregående års dårlige resultater i forhold til elevernes faglige udbytte, en utilfredsstillende uddannelsesniveau blandt regionens unge, behov for kvalificering af integration af flygtninge og indvandrere og inklusion af børn med specialpædagogiske behov. Strategien for skolereformen er inspireret af Michael Fullan, Professor Emeritus ved University of Toronto and Special Adviser on Education to Ontario. Michael Fullans strategi bygger på syv teser (se side 14). På baggrund af disse syv teser udarbejdes løbende to-årige rammeplaner (Shool Effectiveness Frameworks), som giver alle parter i skolesystemet politikere, ledere, forældre, lærere og elever en forpligtende fælles ramme at arbejde ud fra. Det overordnede formål med reformen er: At nå alle elever (Reach Every Student) De tre prioriterede mål er: Et løft i alle elevers udbytte af undervisningen (Higher levels of student achievements) Reduktion af forskelle i elevernes læringsudbytte (Reduced gaps in students achievement) Øget tillid fra offentligheden til folkeskolen (Increased public confidence in publicity funded education) Side 3

4 2. Formål med studieturen Formålet med studieturen var at blive inspireret til arbejdet med Fremtiden Skole i Særlige fokus områder var inklusion, undervisning af elever med indvandrer-/ flygtningebaggrund, øget udbytte af undervisningen for alle, uddannelse til alle samt implementering af en politisk besluttet strategi. 3. Deltagere i studieturen Deltagerne i studieturen var 5 medlemmer af Skole- og Uddannelsesudvalget, borgmesteren samt 3 embedsmænd. Deltagerne var: Michael Krautwald-Rasmussen, udvalgsformand Miasser Hawwa, udvalgsmedlem Karsten Kriegel, udvalgsmedlem Kåre Harder Olesen, udvalgsmedlem Bjarne Rasmussen, udvalgsmedlem Ove E. Dalsgaard, borgmester Dorrit Christensen, direktør Jens Saarup, leder af PUC Susanne Holst Larsen, pædagogisk konsulent Fakta om Ontario og Toronto Ontario er en af Canadas ti provinser og tre teritorier. Ontario har ca. 13. mill. indbyggere og huser 38 % af Canadas samlede befolkning. Toronto er hovedstad i provinsen. Toronto har omkring 5,6 mill. indbyggere og er den største by Canada. 51 % af bykernens 2,5 mill. indbyggere er født i udlandet. 2/3 af alle flygtninge og indvandrere bosætter sig i Toronto. I Toronto tales ca. 100 sprog. Side 4

5 4. Programmet for studieturen Programmet for studieturen til Toronto blev udarbejdet i samarbejde med Ulla de Stricker, dansk/ canadisk konsulent og bosiddende i Toronto. På turen fungerede Ulla som guide og tolk. Der forelå inden studierejsen et detaljeret program for hver enkelt dag. Deltagerne fik inden rejsen udleveret en mappe med relevant baggrundsmateriale og oplysninger om de skoler, der skulle besøges. Delegationen rejste fra København den 10. september 2011 kl. 06:00. Ankomst i Toronto den 11. september kl. 12:15 canadisk tid. Hjemrejse fra Toronto den 15. september kl. 10:00. Hjemkomst til København den 16. september kl. 10:30 dansk tid. Søndag brugte deltagerne til en udflugt til Niagara Falls samt andre udvalgte naturmæssige og kulturelle seværdigheder i omegnen af Toronto. Turen blev guidet af Ulla de Stricker. Regnslag var nødvendige på turen med Maid of the Mist ud til Niagara Falls Mandag var delegationen inviteret til et heldagsarrangement i Ontario Ministry of Education, - undervisningsministeriet i Ontario. Programmet for dagen var alsidigt sammensat ud fra de fremsatte ønsker. Oplæggene gav et godt overblik over uddannelsessystemet i Ontario samt nogle af de vigtigste indsatser, som har givet det ønskede løft til alle elever. I afsnit 6 side 18 findes et sammendrag af pointerne fra de enkelte oplæg. Tirsdag til torsdag var delegationen på skolebesøg. det blev til besøg på i alt 6 skoler alle med forskellige profiler. Fælles for alle besøgene var den udstrakte gæstfrihed og "røde tråd", der var lagt for dagen. På hver skole var rektor personligt til stede fra modtagelse til afsked. Mange af skolernes parter deltog: Medlemmer af skolekommission, speciallærere, forældre og elever, der alle fortalte om skolen og om deres særlige funktioner. Der var sørget for forplejning, og på alle måder var det tydeligt, at et stort arbejde var lagt i at forberede en behagelig og udbytterig oplevelse for delegationen. Et gennemgående træk var, at skolelederne og lærerne viste udpræget stolthed over de resultater, de havde opnået. Side 5

6 Alle skolerne havde et hold "elevambassadører" som - klædt i ensartet tøj, f.eks. sorte bukser/hvid skjorte - bød velkommen ved døren og viste rundt på skolen ind imellem oplæggene. På én af skolerne var der korsang i forhallen ved delegationens ankomst, og på flere af skolerne var der pyntet med danske flag, eleverne havde fremstillet og skrevet på. Delegationens medlemmer modtog altid en gave i form af en pose med forskellige genstande og infomateriale om skolen. Skolerne var fyldt med vægudstillinger, plakater, plancher, collager og andre visuelle fremstillinger af idéer og koncepter, såsom månedens karaktertræk - mod, respekt, osv. Der herskede et tydeligt fokus på hensynsfuld og forstående adfærd og medmenneskelighed mellem elever, lærere og andet personale, ligesom der er specifikke antimobbekampagner. Det var slående, at der herskede en atmosfære af ro blandt eleverne. Typisk for skolerne i Ontario var de mange faglokaler - træ- og metalværksted, autoværksted, kunst/video/medierum, køkkener, hvor elever kunne lære færdigheder, der gjorde dem parat til videreuddannelse. Mange skoler havde erhvervsrettede programmer såsom kosmetologi og madlavning. Tirsdag formiddag besøgte vi Maxwell Heights Secondary School. Skolen er 3 år gammel og har 1190 elever med plads til 1250 elever. Vi blev modtaget af skoleleder og en række af skolens specialister (lærere), der fortalte om skolens særlige kendetegn: Høj grad af differentierede tilbud til eleverne, integration af praktisk/ musiske arbejdsformer i undervisningen, værksteder, hvor eleverne kan opnå specialarbejderkvalifikationer, udbygget samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, fokus på kommunikation, kultur og omsorg. Vejledning af eleverne var meget central i skolens arbejde, således alle elever blev guidet til relevante kurser og faglige niveauer. Vi blev vist rundt på skolen af et par af eleverne, som var særdeles velforberedte og vidende om skolen. Der herskede en ånd af stolthed og anerkendelse af elevernes forskellige potentialer. Eleverne viste rundt på skolen og fortalte om undervisningen også på værkstederne Side 6

7 Tirsdag eftermiddag besøgte vi Lincoln Alexander Elementary School. Skolen rummer elever fra børnehaveklasse til 8. klasse (7. klasse i DK). Vi blev mødt i aulaen af elever, der sang, viftede med danske flag og bød os velkommen. Fem elever viste os rundt på skolen og vi fik lejlighed til at tale med både lærere og andre elever. Derefter fik vi en grundig introduktion til skolen af leder og udvalgte lærerrepræsentanter. Skolens mission er at skabe et læringsmiljø præget af omsorg og respekt, hvor lærere, elever og nærområdet arbejder sammen for at eleverne bliver dygtige og udvikler sig til ansvarlige unge mennesker. Bånd mellem skolen og nærområdet sikrer et indbydende miljø, der anerkender mangfoldighed og forpligter sig til at tilbyde livslang læring. 5. Gæsterne blev modtaget med sang Eleverne var meget optaget af gæsterne Onsdag formiddag besøgte delegationen Bill Crothers Secondary School. Skolen er en secondary school, der fokuserer på sport og idræt. Cooperative Learning er den fremherskende tilgang til læring. Selv ved lærermøderne bruges samarbejdsstrukturer, der rummer en legende og konkurrerende tilgang til læring. Bill Crothers er en inkluderende skole, der fokuserer på et læringsmiljø, som forbinder udmærkelse og dygtighed i akademiske og idrætsfaglige fag med engagement i en sund og aktiv livsstil for alle elever. Skolen tilbyder en bred vifte af undervisningsformer, der virker som katalysator for udviklingen af såvel idrætsundervisning som innovation på den sportslige og akademiske læring. Undervisning og lærermøder foregår på mange forskellige og alternative måder Gangarealerne blev brugt til pladskrævende lege Side 7

8 Onsdag eftermiddag gik turen til Ernest Cumberland Elementary School. Her mødte vi både forældrerepræsentanter, ledere, lærere og elever, der viste skolen frem og beredvilligt svarede på spørgsmål fra gæsterne. Skolen inddrager frivillig forældrehjælp til fx kørsel ved udflugter, hjælp i forbindelse med læseprogrammer (forældre hjælper med læsning på modersmål), hjælp i kantinen eller ansvar for særlige arrangementer. Vi fik et godt indblik i, hvordan skolen brugte de særlige ressourcemedarbejdere, som havde fokus på elever med specialpædagogiske behov, udvikling af undervisningen og skolens effektivitet samlet set. Skolens særlige ressourcemedarbejdere fortalte om deres arbejde Der var trængsel på de smalle gange Fælles instruktioner foregik tæt på læreren Side 8

9 Torsdag besøgte vi i Peel District to skoler, Fletcher s Meadow Secondary School og Parkholme School. Skolerne er bygget sammen og Parkholme School er en specialskole for elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Fletcher s Meadow er en secondary school, som har kendetegnene: Nærmiljø, en inkluderende kultur, kreative læringsmetoder, ressourcer, sammenhold, teknologi og partnerskaber. Skolen involverer det omliggende lokalsamfund til medansvar for distriktets børn og unge. Det betyder, at der laves partnerskaber med virksomheder og institutioner, så eleverne på skolen kan komme i praktik og få erfaringer, der kan støtte valget af uddannelse/ arbejde efter endt skolegang også elever med specialpædagogiske behov. Eleverne skal i løbet af skoleforløbet betale 80 timers frivilligt arbejde tilbage til lokalsamfundet. Det kan være i form af hjælp i en sportsklub, en institution eller lignende. Eleverne hjælper tit eleverne på naboskolen. Skolens værdier er: Dedikerede elever Efterstræber dygtighed Omsorg for andre Social ansvarlighed Skolens ledelse fortalte om elevernes arbejde i kantinen Parkholme er en secondary school for elever med særlige behov. Skolen optager elever på 14 år og op til 21 år. Skolens mission er at se og anerkende individuelle forskelligheder. Ved at skabe sikre, trygge og respektfulde omgivelser tilbydes muligheder for at lære med værdighed. Dette vil være et stærkt fundament for at sætte eleverne i stand til at opnå uafhængighed. Visionen er at de studerende, ansatte, forældre og det omgivende samfund i fællesskab vil fostre en læringskultur, der gør det muligt for eleverne at opnå en succesfuld indgang til voksenlivet. Side 9

10 På skolen er der undervisning i mindre grupper, som i danske specialskoler. Der er også værksteder, hvor elever, der ikke kan modtage egentlig undervisning kan pakke/ samle ting. Endelig er der på skolen indrettet sanserum, rum til fysioterapi mv., som matcher eleverne behov. Et kig ind i en klasse Udvalgsformanden takker for et spændende besøg Side 10

11 5. Beskrivelse af studieturens faglige oplæg Fra oplæggene i undervisningsministeriet den 12. september Oversigt over uddannelsessystemet Ted Whittaker, International Liaison Der er 12 års undervisningspligt i Ontario, hvilket betyder, at ungdomsuddannelserne i nogen grad er indarbejdet i det obligatoriske skoleforløb. For at gennemføre en high school skal eleven fuldføre 30 kursusenheder (credits). 18 af disse kurser er obligatoriske og 12 valgfrie. Elever kan på 12. klassetrin opnå dobbeltcredits ved at tage et college kursus det tæller både til high school og til college. Fra 2014 er der obligatorisk heldagsbørnehave fra 4-års alderen. Folkevalgte bestyrelsesmedlemmer får ikke løn, men et honorar op til et maksimumbeløb (f. eks. til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet). Borgerne (som må vælge, om de vil betale til de sekulære skoler eller til de katolske skoler) betaler til undervisningssystemet via lokalskatten indkrævet af bystyret. Finansministeriet uddeler økonomiske midler til Undervisningsministeriet, som via skolekommissionerne fordeler midlerne efter en budgetmodel. Det betyder, at der i teorien er fuld lighed mellem alle skolers økonomiske grundlag, uanset hvilke byer de befinder sig i. Løft til alle elevers resultater Mary Jean Gallagher, minister for elevresultater I de sidste 8 år har hun været i spidsen for en afdeling i ministeriet med 180 ansatte, hvis ansvar er at støtte skolerne til at forbedre elevresultater især for elever i familier med lav uddannelse og lav indtægt. Ontarios premierminister fokuserer på undervisning og har i de sidste 10 år markant øget budgettet dertil. Der er afsat bevilling til at ansætte tre specielle eksperter på skolerne: o o o Skoleeffektivitetsleder (til forbedring af resultaterne i bh.kl.-8.kl.) med ansvar for organisering af 5-årlige evalueringer af hver kommission. Elevsuccesleder med ansvar for aktiviteter, der løfter elevresultaterne Elevsucceslærer med ansvar for støtte til højrisikoelever (f. eks. at udarbejde en individuel undervisningsplan hvert semester for eleven med en nøje afbalanceret fordeling af boglige og praktiske fag) Ministeriet understøtter målet ved at levere støtte, støtte, støtte og i den sidste ende udøve et pres på skolen. Side 11

12 Et system af tests i 3. og 6. klasse (administreret af en uafhængig enhed) måler den enkelte skoles resultater, så ekstra ressourcer kan indsættes, hvor der er behov. Testresultaterne viser lærerne og kommissionerne, hvor der skal sættes ind. Alle - rektorer, kommissioner, ministeriet, lærerne - skal samarbejde om professionelt ansvar. Det skaber et fælles ansvar og Results without Rancour or Ranking (resultater uden nag eller rangordning). Alle tiltag har undervisningsaktiviteterne i fokus det der foregår mellem lærer og elev. Planlægning, forskning, redskaber, osv. indgår i en sammenhængende række af aktiviteter, hvor hver aktivitet støtter den næste. Repræsentanter fra ministeriet mødes med kommissionsledere hver 2-3 år. Der er formuleret en Ramme for skoleeffektivitet som i 6 områder beskriver, succeskriterier. Imponerende resultater på 8 år procentvis stigning af elever, som opfylder provinsstandarden elevresultat niveau 3 (dvs. eleverne får karakterer på point ud af 100 mulige point) i læse/skrivefærdighed og matematikfærdighed. Jo bedre data, der findes, jo bedre kan kommissionerne beslutte, hvor de skal fokusere. For eksempel kan to skoler med samme slags demografi sammenligne deres metoder hvad er det, skole A gør anderledes end skole B for at få de bedre resultater? Statistik fjerner undskyldningerne. Testresultater bruges IKKE til at straffe lærerne og skolerne (som i USA) de bruges til at skræddersy programmer til at klare udfordringerne. Visse skoler har særlige udfordringer (f. eks. mange enlige forældre, 40 % gennemtræk af elever på ét år..) men det, der gjorde forskellen, var at introducere høje forventninger til alle. IT i skolerne er et redskab og bør ikke blive en distraktion i elevernes læreproces. Succes for en elev tidligt i klasse er en vigtig indikator for sandsynligheden for at færdiggøre high school. 16 kursusenheder opnået ved 16 år er et vigtigt mål. Undervisning med fokus på den enkelte elevs læringsstil og -behov er altafgørende. (nogle elever er dygtige fortællere men hader at skrive. Find ud af dette og skab et program, hvor de kan sammenkæde skrivning med deres verbale kompetence.) Nyt program er netop igangsat: Jagt de frafaldne elever og inviter dem tilbage! For at inspirere lærere til at øge kvaliteten af undervisningen, har ministeriet lavet en række videooptagelser af lærere i aktion. Her ses eksempler på, hvordan effektiv undervisning kan udføres i praksis. Undervisning af nye canadiere Jack Nigro, embedsmand Vi har ikke noget at gøre med, hvordan nye canadiere ankommer i Canada. Men når der er her, er det vores ansvar. Side 12

13 Samarbejder med andre indvandrer- og integrationsorganisationer om at modtage indvandrerelever. Skolen fungerer visse steder som et lokalsamfundscenter med f.eks. lægehjælp og mange andre sociale tjenester. Samarbejde med religiøse ledere om tilpasninger for at tilgodese religiøse/kulturelle interesser. Et særligt indslusningsprograms budget er blevet skåret, de ansatte arbejder nu for andre organisationer med samme formål. Kommissionernes modtagelsescentre evaluerer eleverne for at afgøre, hvilken type specialundervisning de skal have. Specialundervisning Christine Riedel, embedsmand Ca. 10 % af hele undervisningsbudgettet går til elever med særlige behov fra kræver lidt ekstra tid til at tage en test gennem skal have plads til kørestol til fuldtids støtte pga. sygdom/ handicap. Nyt tiltag: Støtte til eleverne udover skolegangens afslutning (12.år) f.eks. overgang til beskyttede fællesboliger eller støtte til overgang til universitet. Intensivt fokus på videreuddannelse af speciallærere gennem f. eks. regionale konferencer. Specialundervisning i engelsk som andetsprog. v/gillian Hall, embedsmand Behovet for støtte til elever med engelsk som andetsprog findes i flere indfødte grupper, hvor børnene ikke taler til engelsk før de kommer i børnehave/skole. De er født i Canada men lever i isolerede sprogsamfund (aboriginals, kinesere osv). Speciel opmærksomhed på immigrantelever, som kommer fra miljøer, hvor de slet ingen skolegang har haft. Specialist High Skills Major (SHSM) v/aldo Cianfrini og Sudeshna Dutta, embedsmænd Et program der har arbejdsmarkedet i fokus. Formålet er at eksponere elever i high school på 11. og 12.klassetrin til forskellige erhverv, så de kan orientere sig og bedre vælge deres fremtid (universitet, college, arbejde, lærlingeplads). Ved at sikre at eleverne klarer påkrævede kursusenheder øges chancen for færdiggørelse af high school. Programmet er iværksat på baggrund af højt frafald fra universitet/college. Det viser eleverne, hvilke erhvervsmuligheder de har i en bred vifte (turisme, luftfart, byggefag, osv.). Praktik på arbejdspladsen giver eleverne mulighed for bedre at vælge deres fremtidige erhverv og uddannelsesbehov. Side 13

14 Kommissioner søger om lov til at køre specialarbejderprogrammerne og skal dokumentere, at de har de rette samarbejdspartnere i den lokale industri til praktikpladser. F.eks. giver det mening at have et minedriftsprogram i Nordvestontario, mens det ikke giver mening med et sådant program i Toronto. De mindre kommissioner er bedre i stand til at oprette programmer fordi de ikke er helt så bureaukratiske. Arbejdsgivere er efterhånden begyndt at eftertragte elever med denne specielle uddannelse, især elever med certifikater i f.eks. arbejdspladssikkerhed eller i meget specielle brancher såsom isoleret beton til kældere. Så skal arbejdsgiverne ikke selv betale for at uddanne de nye ansatte i procedurer for f.eks. førstehjælp eller kemikaliesikkerhed på arbejdspladsen. Elevens diplom viser disse specialarbejderkvalifikationer, og universiteter/colleges ser med interesse på dem selv i andre provinser (der gives f. eks. et lille legat plus hjælp til valg af kollegiebolig). Eleverne oplever, at matematik faktisk kan bruges til noget (f. eks. i byggefag). Arbejdsgiverne har vejledt Ministeriet jeres elever kan ikke engang måle tommer, I har undervist dem i centimeter. (Byggefag i Canada bruger tommemål.) Hele programmet er baseret på arbejdsgiverinput. Det viser sig, at eleverne i specialarbejderprogrammerne fuldfører 94 % af alle de kursusenheder, de påbegynder. Ca. 8 % af high school eleverne er med i det hurtigt voksende program målet er 20 %. Lærerkvalifikationer Camille Chenier, analytiker Fokus er på obligatoriske forløb for nyuddannede lærere og på frivillige ekstrauddannelser for lærere, som gerne vil opnå højere løn. Alle lærere er medlemmer af den relevante fagforening (katolske highschools, osv.). Ministeriet fokuserer på at støtte lærerne i at avancere i deres karriere. Førhen var det et vanskeligt forhold med fagforeningerne men nu har intensive konsultationer ført til, at fagforeninger samarbejder med ministeriet mht. fx. ekstra løn for lærere, der tager frivillig ekstrauddannelse. Specielt budgetlagt program for uddannelse i lederskab lærerne skal indgive forslag til individuelle projekter så lærerne kan få fri til at udføre deres projekter. Undervisningsministeriet har et arkiv af projektrapporter på hjemmesiden. De grundlæggende teser bag den store skolereform i Ontario Michael Fullan, der blandt andet fungerer som rådgiver for Ontarios undervisningsminister er langt hen ad vejen manden, som har udformet teorier og tanker bag reformen. Side 14

15 En af Michael Fullans kongstanker er, at for at opnå succes med omfattende reformer skal alle implicerede parter inddrages. Han peger derfor på, at for at komme i mål med en reform af uddannelsessystemet skal samtlige skoler, lokalsamfund, samt det politiske niveau inddrages i hele processen. Når man fokuserer på at forbedre praksis, skal man bygge videre på de ting, der fungerer. Praksis bør altid overgå teori. Det er ikke før en teori afprøves i praksis, man kan afgøre om det virker og bør fortsætte. Fullan beskriver, hvilke teser reformen af Ontarios skolesystem er baseret på. Teserne er alle testet og derfor holder i praksis. De 7 grundlæggende teser bag Ontario s skolereform 1. Alle børn kan lære 2. Fokuser på få nøgleprioriteter 3. Vedholdende lederskab hold fast i budskabet 4. Fælles indsats 5. Præcise strategier 6. Resultatopfølgning/målbarhed 7. Alle betyder alle 1. Alle børn kan lære Alle børn kan lære er en ofte fremsat påstand. Det store gennembrud opnås dog først, når børn rent faktisk opnår resultater, som hidtil har været uden for deres rækkevidde. Fullan fremhæver eksempler fra to skoler, Armadale og Crosby Heights, der begge efter implementering af teserne vendte lav moral og dårlige resultater til det modsatte. Først da lærerne faktisk så og mærkede de positive resultater, følte de sig fuldt overbeviste om succesen. Lærernes og andre involveredes egne oplevelser er helt essentielle for succesen - ejerskab og involvering er derfor langt at foretrække frem for moralske opsange og eksempler på, hvordan andre har gjort. 2. Fokuser på få nøgleprioriteter Problemet for uddannelsessektoren er ofte ikke manglen på initiativ og innovation, men snarere forekomsten af alt for mange fragmenterede og hurtigt skiftende prioriteter. Den tendens skal afløses, så der i stedet vælges få kerneprioriteter som så fastholdes over tid. Målet for reformen af Ontarios uddannelsessystem er: At alle elever opnår på forhånd definerede resultater i læse- og regneprøver samt en på forhånd defineret succesrate af unge, som fuldfører en ungdomsuddannelse. Resultaterne skal nås via kompetenceudvikling af alle implicerede i uddannelsessektoren. 3. Vedholdende lederskab hold fast i budskabet Det er vigtigt at have vedholdende ledere, der står fast på de vedtagne budskaber også når det bliver svært. Lederne skal også være i stand til at få andre til at fastholde aftaler, der er indgået enighed om. Det er endvidere vigtigt, at lederne er empatiske og i stand til at sætte sig ind i andres tanker, overvejelser og forslag. De skal kunne opbygge gode relationer til alle; også de personer eller grupper, der eventuelt udviser modstand mod ideerne. 4. Fælles indsats Den fælles indsats er hjertet i strategien. Al erfaring og opsamlet viden viser, at en fælles indsats giver bedre resultater end isolerede og sporadiske enkeltindsatser. Her spiller netværkstankegangen ind, og Fullan påpeger, at det er vigtigt, skolerne går sammen i grupper og netværk og lærer af hinanden. Han understreger to hovedgevinster ved den fælles indsats: 1) Samarbejde og netværksdannelse øger Side 15

16 spændet for at opsamle den bedste praksis. 2) Når skoler lærer af hinanden udvides deres identitets- og samhørighedsfølelse og giver yderligere forbedringer. Endelig er der den lille krølle, at netværk og øget samarbejde også medfører en sund konkurrence og ønsket om at forbedre sig endnu mere især i forhold til de skoler, man samarbejder med. 5. Præcise strategier Fordi arbejdet er så væsentligt og fordi vejen til succes skal være præcis i forhold til effektiv praksis, er det vigtigt, at den overordnede strategi formuleres, opretholdes og synliggøres kontinuerligt. Eksempelvis kan strategier for effektiv undervisningspraksis beskrives og demonstreres. For at understøtte lærerne i dette er der på hver skole ansat en Student Sucess Teacher (SST). 6. Resultatopfølgning/målbarhed Mange projekter og reformer kuldsejler på grund af manglen på fornuftig resultatopfølgning. Effektiv resultatopfølgning indeholder politikker og retningslinjer som 1) øger individuel og især kollektiv formåen, så det fælles ansvar bærer det meste af vægten af den effektive resultatopfølgning; 2) fjerner de vandtætte skodder mellem intern og ekstern opfølgning og 3) accepterer den nødvendige eksterne opfølgning og indblanding i projektet. 7. Alle betyder alle Sidst men ikke mindst kan det ikke understreges tydeligt nok, at alle komponenter eller delelementer er vigtige for en succesfuld reorganisering eller reform. Det nytter ikke noget, hvis det kun er dele af systemet, som forbedres. Alle på alle niveauer skal være med. Et sammenhængende system sikrer fælles ansvar Undervisningsministeriet i provinsen fastlægger politik, prioriteter, og budgetbevillinger (efter en budgetmodel) til distrikts-skolekommissioner i henhold til undervisningsloven (Education Act). Ministeriets personale mødes regelmæssigt med skolekommissionernes ledere for at overvåge og støtte kommissionernes arbejde. Distriktets skolekommissioner (School Boards)- overvåget af ulønnede folkevalgte trustees (svarer til medlemmer af skoleudvalg) - bruger ministeriets politik/prioriteter som vejledning i arbejdet med at udforme kommissionens planer for forbedringer udviklingsplaner (Board Improvement Plans, BIP). Planen er 3-5 årig og gælder alle de skoler i distriktet. Kommissionens ledelse, inklusive tilsynsførende med forskellige områder såsom specialundervisning, samarbejder med ministeriet og rådfører sig med alle interessenter - trustees, rektorer, lærere, speciallærere og konsulenter - i en 6-måneders proces for at producere BIP. På baggrund af BIP udarbejder hver skoleledelse (rektor sammen med lærere og andet personale) planer for forbedringer - udvikling af skolen (School Improvement Plans, SIP) hvert år alt efter skolens behov. Gennem SIP omsættes BIP til det daglige arbejde i skolen. Der er af ministeriet ligeledes udarbejdet en række evidensbaserede kriterier SEF, som skal danne rammen om arbejdet med udvikling af en effektiv skole. Kriterierne gøres til genstand for skolens selvevaluering, der igen er grundlaget for den videre udvikling og iværksættelse af særlige indsatser og programmer på den enkelte skole. Side 16

17 Alle tiltag har sigte på den enkelte undervisningshandling mellem lærer og elev, og al planlægning, forskning, redskaber, osv. indgår i en rækkefølge af aktiviteter, hvori hver aktivitet støtter den næste. F.eks. mødes repræsentanter fra undervisningsministeriet regelmæssigt med kommissionerne i henhold til en Skoleeffektivitetsramme som i 6 områder definerer de mål, der arbejdes imod. Filosofien er, at alle skoler kan blive bedre fra det stade, de nu står på. Ikke to skoler er ens, og politikken/rammeplanerne kan tilpasses lokale forhold under devisen at alle skoler stræber efter de samme mål fastsat af ministeriet. Skoler kan tilrettelægge deres arbejde i forhold til specifikke mål. For eksempel er der på to skoler i Ontario intensivt fokus på idræt og sport - alle aktiviteter drejer sig om idræt, og undervisningen i grundfagene kædes sammen med sport og sportsbranchen. Modellen viser sammenhængen mellem de forskellige niveauer i systemet. Alle niveauer er ansvarlige i forhold til de opstillede mål. Der er en tydelig rød tråd gennem alle politikker, programmer og aktiviteter helt ud i klasseværelset. Side 17

18 6. Opsamling og perspektivering Kulturelle og uddannelsesmæssige forhold i Ontario er ikke direkte sammenlignelige med danske forhold. Alligevel gav studieturen deltagerne den ønskede inspiration til det igangværende arbejde med Fremtiden skole 2020 i Ballerup Kommune. Skolevæsenet står over for politisk at skulle beslutte og derefter implementere Visionen for fremtidens skole. Dette i en tid, hvor der er et øget pres på økonomien samtidig med et ønske om høj kvalitet i skolernes arbejde. Der er et politisk ønske om at skabe en øget sammenhæng mellem politik og praksis, at øge alle elevers udbytte af undervisningen, at der er trivsel for alle samt at sikre, at endnu flere får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Michael Fullans 7 grundlæggende teser gav på mange måder mening i forhold til dette. Skolereformen i Ontario rummer tre overordnede mål. At have tre prioriterede mål blev direkte overført til Visionen for Fremtidens skole i Ballerup Kommune, der således også kun har tre mål. Det var meget tankevækkende, hvordan systematik, tydelige mål, gennemsigtighed og vedvarende opbakning/ støtte/ guidning til skolerne og lærerne var hovedingredienserne i dagligdagen. Eleverne vidste, hvad der forventedes af dem, og de havde tydelige mål at arbejde mod. I forhold til overbygningen var der meget inspiration at hente. Skolerne tilbød eleverne kurser, som ikke kun var i almindelige skolefag, men også kurser, der var kompetencegivende i forhold til erhvervsarbejde og studie. Specialist High Skills Major (SHSM) programmet kan ikke direkte overføres til danske forhold, men bør give inspiration til eftertanke. Der var et meget velfungerende samarbejde mellem skole og lokalsamfund, som fx betød, at virksomheder og institutioner kunne bestille og købe ting, der kunne laves i de meget veludstyrede værksteder. Elevernes skema gjaldt for et semester og blev således sammensat af kurser på forskellige niveauer under kyndig vejledning af lærerne. På spørgsmålet om, hvorvidt de havde drop outs var svaret: Nej, for så havde vi sat et program i gang, som bød eleven velkommen tilbage til skolen, og hvad kan vi hjælpe dig med? Endelig har studieturen givet inspiration til udvikling af en model som skaber sammenhæng mellem politik og praksis. Side 18