Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse.
|
|
- Astrid Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forligskredsen bag læreruddannelsen Den 1. juni 2012 AFTALETEKST Reform af læreruddannelsen Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse. Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole. Målet er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetence i, så børnene i folkeskolen i højere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet. Partierne er enige om, der skal være fokus på, hvad den færdiguddannede lærer kan og ikke, hvad han/hun har været igennem, og læreruddannelsen skal fremover reguleres efter samme principper som andre videregående uddannelser, hvor de konkrete kompetencekrav til de enkelte undervisningsfag udformes på et fagligt grundlag. Partierne er samtidig enige om at styrke lærernes grundfaglighed, herunder fx klasserumsledelse, relationskompetence, kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. Samtidig skal almen dannelse gennemsyre hele uddannelsen, således at kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab indgår i lærernes grundfaglighed, ligesom der i de enkelte undervisningsfag kommer fokus på, at lærerne kan forberede eleverne på deres deltagelse og medansvar for et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolens formål. Læreruddannelsen skal hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen, og de lærerstuderende skal have mulighed for at læse i udlandet og inddrage internationale erfaringer i deres uddannelse. Bedre sammenhæng og større fleksibilitet i uddannelsessystemet er afgørende for et samlet løft af de videregående uddannelser - med henblik på at sikre højere kvalitet og større evne til at imødekomme fremtidige krav om en mangfoldighed af kompetencer. Den ny læreruddannelse tænkes ind i denne sammenhæng med henblik på at tiltrække dygtige studerende, løfte det faglige niveau og styrke de studerendes arbejdsmarkedsparathed. Den nuværende læreruddannelseslov ophæves, og uddannelsen skal fremover reguleres via en bekendtgørelse under den generelle lov om professionsbacheloruddannelser.
2 2 Forligspartierne er enige om følgende grundsten i den ny læreruddannelse: 1. Højere krav og mere faglighed 2. Kompetencemål med sammenhæng til folkeskolen 3. Norm om tre undervisningsfag 4. Styrkelse af grundfaglighed og almen dannelse 5. It i læreruddannelsen 6 Specialpædagogik og inklusion i læreruddannelsen 7. En bedre praktik 8. Uddannelsens struktur modulisering, toninger og internationalt udsyn 9. Samspil med andre uddannelser 10. Adgang og optag 11. Entreprenørskab og talentforløb 12. Bachelorprojektet 13. Øget videns- og praksisbasering 14. Relevant og målrettet efteruddannelse 15. Folkeskolens timeløse fag 16. Monitorering og evaluering. Ad 1. Højere krav og mere faglighed Der skal stilles højere krav både til de lærerstuderende og til underviserne på læreruddannelsen. De nye kompetencemål vil blive udformet, så de afspejler højere krav til, hvad de studerende skal kunne først og fremmest i dybden (beherskelsesniveau), men også i bredden (vidensområder). Uddannelsens samlede ECTSramme vil være den samme ligesom indplaceringen i forhold til den overordnede kvalifikationsramme - men den studerende vil få en større arbejdsbelastning. De studerendes indsats vil blive målt via grundigere bedømmelse og skærpede eksamenskrav, og der indføres karakter for bedømmelsen af praktikken. De studerende vil skulle bestå fagmodulerne, som forventes at have et omfang på ECTS point. Allerede på uddannelsens første år vil de studerende således skulle bestå flere fagmoduler med væsentligt højere krav end i dag. Underviserne på læreruddannelsen skal fremover langt mere systematisk basere undervisningen på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Endelig vil professionshøjskolerne via udviklingskontrakterne blive holdt op på, at de lærerstuderende får mere kvalitet i undervisningen, fx i form af flere timer. Forligspartierne noterer sig det aktuelle udviklingsarbejde i forbindelse med studieaktivitetsmodellen og lægger vægt på, at læreruddannelsen er et fultidsstudium. Der skal være mødepligt til aktiviteter, der involverer eksterne parter, fx praktikken. Professionshøjskolerne fastlægger selv regler om mødepligt og stopprøver. Samlet set forventer forligspartierne, at professionshøjskolerne med det nye styringskoncept vil sikre, at der sker en reel forhøjelse af barren for at blive lærer i folkeskolen. Ad 2. Kompetencemål med sammenhæng til folkeskolen Den nuværende detailregulering af, hvad den studerende skal igennem, afløses af styring via mål for, hvad den studerende skal kunne. Der indføres kompetence-
3 3 mål for de enkelte undervisningsfag, for lærernes grundfaglighed og for praktikken. Kompetencemålene fastsættes af uddannelsesministeren i samarbejde med undervisningsministeren og med inddragelse af relevante aktører. Hensigten er at sikre, at læreruddannelsen løbende kan tilpasse sig folkeskolens fagrække uden at der først skal gennemføres lovændringer. Kompetencemålene sikrer således en-til-en sammenhæng mellem folkeskolens fag og de fag, som de lærerstuderende kan opnå undervisningskompetence i. Konkret udarbejdes kompetencemålene på et fagligt grundlag, og for hvert nyt kompetencemål redegøres der for, hvordan dette er udtryk for en faglig skærpelse i forhold til det tidligere niveau. For så vidt angår dansk og matematik, formuleres kompetencemål for henholdsvis undervisning i indskoling og undervisning i udskoling. Forligspartierne lægger vægt på, at kompetencer i forhold til grammatik indarbejdes i de kompetencemålsbeskrivelser, hvor det er relevant i forhold til kernefagligheden, fx dansk og fremmedsprog. De fagligt fastsatte kompetencemål og udkast til den nye bekendtgørelse forelægges forligskredsen, inden den sendes i høring. Bekendtgørelsesudkastet drøftes herefter igen på baggrund af høringssvarene. Således sikres, at aftalen om en ny læreruddannelse afspejles i bekendtgørelsen. Herefter høres forligskredsen ved ændringer i bekendtgørelsen. Væsentlige politiske ændringer kræver enighed i forligskredsen. Ad 3. Norm om tre undervisningsfag Målet er, at folkeskolens lærere underviser i fag, som de har undervisningskompetence i. Forligskredsen har noteret sig, at erfaringerne fra forsøg viser, at langt flere studerende vælger tre linjefag frem for to, hvis de strukturelle bindinger på uddannelsen løsnes. Forsøgene peger således på, at de lærerstuderende er meget optagede af at vælge fag og fagkombinationer, der giver gode jobmuligheder i folkeskolen. Derfor skal de studerende som norm have tre undervisningsfag, heraf enten dansk eller matematik. Professionshøjskolerne får pligt til at sikre den regionale og nationale forsyning af lærere med fag, fagkombinationer og kompetencer, der efterspørges i folkeskolen, herunder særligt at sikre tilstrækkelig forsyning af lærere med undervisningskompetencer i dansk og matematik. Uddannelsesministeren får hjemmel til at gribe ind, hvis professionshøjskolerne ikke lever op til deres forsyningspligt, fx ved at pålægge eller begrænse bestemte udbud. Ad 4. Styrkelse af grundfaglighed og almen dannelse Med forslaget til ny læreruddannelse lægges op til en markant styrkelse af lærernes grundfaglighed. Grundfagligheden skal ses i sammenhæng med folkeskolens formål og består af to hovedområder med i alt fire temaer: Pædagogik og lærerfaglighed o Elevens læring og udvikling o Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab o Specialpædagogik og undervisning af to-sprogede Almen dannelse
4 4 o Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Der fastsættes to kompetencemål med to selvstændige eksaminer for lærernes grundfaglighed: ét for pædagogik og lærerfaglighed og ét for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Pædagogik og lærerfaglighed Pædagogik og lærerfaglighed har som formål at udvikle de studerendes generelle viden og kompetence som undervisere og gøre dem i stand til at fungere i skolens virkelighed. Dermed får lærerne fortsat generel undervisningskompetence i folkeskolen. De færdiguddannede lærere skal kunne give eleverne lyst til at lære mere samt udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi mv., jf. folkeskolens formål. Fagområdet skal selvstændigt og gennem koblinger med undervisningsfagene bidrage til at udvikle de studerendes professionsrettede viden og kompetencer. Det sker gennem udvikling af de studerendes lærerfaglighed, der omfatter viden om og kompetence i skolens praksis og kapacitet til at kunne forholde sig refleksivt til viden og kompetence om skolens praksis og rammerne for denne. Det bemærkes, at it som pædagogisk redskab også integreres i kompetencemålene for de enkelte undervisningsfag, jf. punkt 5. Almen dannelse De færdiguddannede lærere skal være i stand til at understøtte folkeskolens overordnede formål om at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre; fremme elevens alsidige udvikling og gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer. Temaet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab er derfor en del af lærernes grundfaglighed. Ligesom det gælder for de øvrige fagområder, vil også kravene til kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab blive skærpet i forhold til i dag. Ad. 5 It i læreruddannelsen Der ligger et stort pædagogisk potentiale i øget anvendelse af it i undervisningen. Formålet med nye digitale læringsformer og -ressourcer er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. Digitale læremidler vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt. Og fordi de gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. It har også et stort potentiale til at frigøre ressourcer til mere og bedre undervisning og give lærerne mere tid til de enkelte elever. Derfor foregår der også et stort udviklingsarbejde på området i regi af Ministeriet for Børn og Undervisning. Aftalepartierne finder det vigtigt at styrke lærernes kompetencer i forhold til at bruge it som pædagogisk redskab. Derfor indgår dette i temaet Undervisningskendskab i lærernes grundfaglighed. Partierne har endvidere aftalt, at it som pædagogisk redskab også skal indarbejdes i kompetencemålene for de enkelte un-
5 5 dervisningsfag, sådan at lærerne bliver velfunderede i fagspecifik anvendelse af it i undervisningen. Ad. 6 Specialpædagogik og inklusion i læreruddannelsen Der er bred politisk enighed om, at folkeskolen fremover skal inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Derudover skal der sikres kvalitet i specialundervisningen, herunder i specialklasser og specialskoler. Dette stiller krav til, at de færdiguddannede lærere både har generel viden og kompetencer i forhold til at undervise elever med særlige behov samt specifik viden og kompetencer i forhold til udvalgte elevgruppers særlige undervisningsmæssige behov. Pædagogik og lærerfaglighed skal således give de færdiguddannede lærere generel og specifik specialpædagogisk viden og kompetencer i forhold til at identificere specialpædagogiske problemstillinger samt forberede, gennemføre og evaluere undervisning tilpasset den enkelte elevs behov. Ad 7. En bedre praktik Forligspartierne er enige om at skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere er bedre forberedt på undervisningssituationen. Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen. Praktikken skal fortsat være rygraden i uddannelsens progression, men der sker en skærpelse af kravene ved fastsættelse af tre kompetencemål for de tre praktikniveauer. Der indføres karakter ved bedømmelse af praktikken, og der stilles krav om større praksisforankring af professionsbachelorprojektet. Desuden giver moduliseringen større mulighed for anvendelse af øvelseselementer i uddannelsen, fx teaching labs. Endelig skal professionshøjskolerne kunne stille kvalitetskrav til praktikskolerne i form af konkrete kvalitetskriterier som forudsætning for at kunne indgå i et praktiksamarbejde med en læreruddannelse. Samtidig opfordres professionshøjskolerne til at indgå partnerskaber med kommuner og folkeskoler med henblik på øget brug af praktikere som eksterne undervisere, udvikling af traineeordninger, fælles udviklingsprojekter mv. Ligesom parterne opfordres til at indgå aftaler om ansættelse af lærerstuderende som undervisningsassistenter i folkeskolen. En bedre praktik er en væsentlig del af undervisningens kvalitet og vil indgå i den kvalitetsudvikling, som udspringer af professionshøjskolernes udviklingskontrakter. Uddannelsesministeren følger op i forhold til kommunernes anvendelse af de midler, som de har fået til at uddanne praktiklærere på skoler, der har lærerstuderende i praktik. Målet er, at alle praktikskoler har mindst én uddannet praktiklærer inden udgangen af Ad 8. Uddannelsens struktur modulisering, toninger og internationalt udsyn Den ny læreruddannelse opbygges af fire grunddele: Undervisningsfag: 140 ECTS
6 6 Lærernes grundfaglighed: 60 ECTS Praktik: 30 ECTS Bachelorprojekt: 10 ECTS. Professionshøjskolerne har mulighed for at reducere ECTS-rammen for undervisningsfag med op til 20 ECTS point (ned til minimum 120 ECTS point). Det åbner mulighed for, at ECTS-rammen for lærernes grundfaglighed kan udvides med op til 20 ECTS point (op til maksimalt 80 ECTS point), og/eller at ECTSrammen for bachelorprojektet kan udvides med op til 10 ECTS point (op til maksimalt 20 ECTS point). Der kan dog maksimalt flyttes 20 ECTS point, og uddannelsens omfang skal i alle tilfælde have et omfang på præcis 240 ECTS point. Den ny læreruddannelse vil være opbygget af moduler, der leder hen mod eksamen i de forskellige kompetencemål. Der kan både være tale om monofaglige moduler, som leder hen mod ét kompetencemål, og tværfaglige moduler fx naturfags- eller fremmedsprogsdidaktik - som bygger op til eksamen i forskellige kompetencemål. Moduliseringen indebærer flere fordele: der vil blive lettere adgang til samlæsning og udveksling med andre uddannelser og institutionstyper - samt internationalt. Desuden bliver der bedre muligheder dels for regionale toninger, dels for efteruddannelse. Professionshøjskolerne vil kunne lave toninger eller profiler på læreruddannelsen med henblik på at imødekomme enten regionale behov eller andre behov for specialiseringer, fx inden for specialpædagogik, fremmedsprog eller naturfag. Der åbnes også mulighed for øget brug af udlandsophold, fx sådan at en kommende engelsk- eller tysklærer naturligt vil tage et semester i det pågældende land. Professionshøjskolerne får samtidig en opgave i at sikre sammenhæng og faglig progression i de forløb eller fagpakker, som tilrettelægges for de studerende. Ad 9. Samspil med andre uddannelser Forligskredsen lægger vægt på, at modulisering og kompetencemål giver nye muligheder for at udvikle uddannelsen med henblik på bedre kvalitet og større relevans. Aftalepartierne forventer, at professionshøjskolerne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner gør brug af de nye muligheder for øget samspil omkring uddannelsen af fremtidens folkeskolelærere. Mål for samarbejde skal desuden indgå i udviklingskontrakterne for professionshøjskolerne, som det allerede er tilfældet for universiteterne. Professionshøjskoler og universiteter kan blandt andet samarbejde om fag, der er trængte af en forholdsvis lille studentertilgang, fx fransk og tysk. På fremmedsprogsområdet har Arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog blandt andet foreslået øget samlæsning og samarbejde om uddannelse af flersprogslærere. Endelig kan der også samarbejdes om eksempelvis naturfagsområdet med henblik på at udvikle nye tilbud, som kan øge rekrutteringen af unge til naturvidenskab. Sådanne samarbejder inden for naturfagene mellem professionshøjskoler og universiteter er allerede i gang flere steder og vil blive lettere at realisere inden for den nye læreruddannelse.
7 7 Partierne ønsker, at musikfaget styrkes via et forpligtende samarbejde mellem professionshøjskolerne og musikkonservatorierne om de udøvende elementer i musikundervisningen med udgangspunkt i de nuværende ressourcer. Ad 10. Adgang og optag Forligspartierne ønsker, at uddannelsen får større prestige og anerkendelse, sådan at den bliver attraktiv for flere dygtige unge. Partierne ønsker også, at det store frafald især på uddannelsens første år reduceres væsentligt. Partierne er derfor enige om en ny model for adgang og optag på læreruddannelsen, der baserer sig på en centralt fastsat optagelseskvotient kombineret med optagelsessamtaler. Modellen kombinerer en relativt høj, centralt fastsat optagelseskvotient på 7,0 med optagelsessamtaler på det enkelte uddannelsessted for resten af de relevante ansøgere. Målet med optagelsessamtalen er en mere individuel afdækning af ansøgerens studieegnethed i forhold til både faglighed og profession. Optagelsessamtalerne skal anvendes til at sikre optag af kvalificerede og motiverede studerende. Professionshøjskolerne fastsætter selv indhold og omfang af optagelsessamtalerne og vurderer på den baggrund, om de vil lade ansøgeren blive optaget på uddannelsen. Uddannelsesministeriet vil udarbejde en interviewramme og en vejledning, som professionshøjskolerne kan anvende i forbindelse med optagelsessamtalerne. Der vil fortsat være specifikke adgangskrav fra de gymnasiale uddannelser i relation til de enkelte undervisningsfag. Aftalepartierne vil følge udviklingen i frafaldet på læreruddannelsen og tage initiativ til nye tiltag, hvis det ikke bliver nedbragt. Ad. 11. Entreprenørskab og talentforløb Med anvendelsen af kompetencemålsstyring i forslag til ny læreruddannelse er der gode muligheder for at indarbejde entreprenørskab i uddannelsens forskellige fagområder. Det kan ske ved, at entreprenørskabsideen bliver formuleret i et eller flere vidensområder i kompetencemålsbeskrivelserne for relevante undervisningsfag, sådan at lærerne uddannes til at kunne inspirere eleverne i forhold til entreprenørskab og innovation. Den nye struktur for læreruddannelsen giver rige muligheder for, at der kan udvikles talentforløb inden for uddannelsens ramme. Således kan de enkelte uddannelsessteder profilere sig på at tilbyde særlige talentforløb. Det kan ske på forskellig vis: dels via strukturelle prioriteringer (talentforløb, der udfordrer de særligt dygtige studerende, fx uddannelse af faglige fyrtårne), dels via moduliseringen (fagmoduler med særligt krævende målbeskrivelser, fx i samarbejde med universiteterne). Endelig skal der i professionshøjskolernes udviklingskontrakter sættes mål om øget innovationskapacitet ligesom det i dag er tilfældet på universiteterne.
8 8 Ad 12. Bachelorprojektet I dag udarbejder estimeret kun cirka halvdelen af de lærerstuderende deres professionsbacheloropgaver med afsæt i konkrete forskningsprojekter og/eller med afsæt i en konkret empirisk problemstilling indhentet fra folkeskolens praksis. Dette skal fremover gælde for alle studerende. Derfor indsættes der i den kommende bekendtgørelse en bestemmelse om, at de studerendes professionsbacheloropgaver bør tage udgangspunkt i konkrete forsknings- og udviklingsresultater inden for grundskoleområdet samt en konkret empirisk problemstilling indhentet fra folkeskolens praksis. En sådan bestemmelse vil kunne understøttes med konkrete målsætninger herfor i de kommende udviklingskontrakter med professionshøjskolerne fra Ad 13. Øget videns- og praksisbasering Forligspartierne er enige om, at undervisningen på læreruddannelsen i langt højere grad systematisk skal baseres på praksisrelevant og evidensbaseret viden. En øget tilgang af ph.d.-uddannede undervisere kan bidrage til en styrkelse af undervisningens videnbasering i kraft af bedre forudsætninger for inddragelse af ny udviklings- og forskningsbaseret viden i undervisningen med en forskningsmetodisk tilgang, som kan bidrage til at kvalificere og lede læreruddannelsens udviklingsarbejde. Ph.d.-uddannede undervisere udgør i dag kun ca. 7 pct. af den samlede bestand af undervisere på læreruddannelserne. Læreruddannelsens vidensbasering skal omfatte både en forskningsbaseret og en praksisbaseret dimension. Der synes i forhold til den praksisbaserede del af vidensgrundlaget at være et betydeligt potentiale for mere folkeskole i læreruddannelsen gennem et øget samspil mellem professionshøjskoleundervisere og grundskolerne. Ikke blot samarbejde om de studerendes praktikforløb, men også samarbejder om f.eks. fagdidaktisk og pædagogisk udvikling og øvrige aspekter af samspillet mellem læreruddannelse og skoleudvikling. Partierne støtter derfor de målsætninger, som professionshøjskolerne netop har offentliggjort i deres forskningspolitiske strategi, dels om flere undervisere på ph.d.-niveau, dels om flere undervisere med baggrund i et relevant praksisfelt. Ad 14. Relevant og målrettet efteruddannelse Forligspartierne er enige om, at modulisering og kompetencemålstyring bidrager til et mere målrettet, fleksibelt og relevant udbud af efteruddannelse set i relation til folkeskolens behov. Der vil også på efteruddannelsesområdet kunne skabes et større samspil mellem professionshøjskolerne og andre uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis på musikområdet vil der kunne udbydes efteruddannelse i samarbejde med musikkonservatorierne med henblik på en højere kvalitet i musikundervisningen i folkeskolen, jf. punkt 9. Omlægningerne vedrørende specialpædagogik og undervisning af tosprogede indebærer nye krav til professionshøjskolerne om efteruddannelsestilbud med henblik på, at der fortsat uddannes specialister inden for disse to områder. For-
9 9 ligspartierne vil som led i den generelle monitorering af reformen overvåge, om professionshøjskolerne lever op til dette. Uddannelsesministeren vil gå i dialog med professionshøjskolerne om at sikre gode rammer for, at kommuner og folkeskoler kan sende lærere på efteruddannelse. Efteruddannelsestilbuddene skal ud over at være fagligt relevante også tilrettelægges hensigtsmæssigt i forhold til folkeskolens organisering, herunder tidsmæssig og geografisk. Der skal gøres brug af blandt andet e-læring og on-thejob-training, hvor undervisere fra professionshøjskolerne tager ud på folkeskolerne. Ad 15. Folkeskolens timeløse fag Professionshøjskolerne skal i dag tilbyde de studerende kurser i folkeskolens timeløse fag, herunder færdselslære inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering, et kursus inden for det praktisk- musiske fagområde samt et kursus i skrivning og retorik. Deltagelse i kurser i folkeskolens timeløse fag er frivilligt for den studerende. I den nuværende læreruddannelse findes der mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for de kurser i folkeskolens timeløse fag, som professionshøjskolerne skal tilbyde. Med den ny læreruddannelse vil CKF erne blive afløst af selvstændige kompetencemål for de kurser i folkeskolens timeløse fag, som professionshøjskolen skal tilbyde. Professionshøjskolernes udbud af kurser i de timeløse fag er en del af deres forsyningsforpligtelse og vil indgå i den samlede monitorering af, om professionshøjskolerne lever op til denne og vil blive drøftet med aftagerne, herunder KL. Forligspartierne ser en særlig udfordring for professionshøjskolerne i at sikre, at de lærerstuderende får kompetencer inden for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Ad. 16. Monitorering og evaluering Uddannelsesministeriet vil foretage en tæt monitorering af, om professionshøjskolerne efterlever deres forsyningspligt, og ministeren får skærpet bemyndigelse til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov. Ud over denne monitorering vil mål og forsyningsforpligtelse også indgå i professionshøjskolernes udviklingskontrakter. Den nærmere udformning af monitoreringen drøftes med KL og Ministeriet for Børn og Undervisning. Forligspartierne har aftalt at følge reformen ved en årlig status over blandt andet professionshøjskolernes udbud og de studerendes valg af undervisningsfag og udviklingen i frafaldet. Desuden er det aftalt parallelt med uddannelsens første optag at igangsætte en ekstern evaluering af kompetencemål som styringsredskab og faglig løftestang for læreruddannelsen. Partierne har aftalt, at der foretages en samlet evaluering af den nye læreruddannelse efter uddannelsens første gennemløb.
Forslag. Lov om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 272 Offentligt Udkast Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ophævelse af lov om uddannelsen
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEn læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse
En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Notat Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. december 2014 Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG PROGRAM VELKOMST ved Jon Gade, uddannelsesleder FÆLLESSANG INFORMATION OM LÆRERUDDANNELSEN RAMMERNE FOR LÆRERUDDANNELSEN
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereÅbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg
Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg Program Kl. 17.00-17.10: Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette Marie Gräs Kokholm Kl. 17.10-18.00: Generel information om meritlæreruddannelsen
Læs mereUdkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen
Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereIndhold og faglige krav i læreruddannelsen. Delanalyse 1a i Evalueringen af læreruddannelsen
Indhold og faglige krav i læreruddannelsen Delanalyse 1a i Evalueringen af læreruddannelsen INDHOLD Indhold og faglige krav i læreruddannelsen 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund 8 2.2 Formål med analysen
Læs mereLigeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.
Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereUddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.
Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk
Læs mereMERITLÆRERUDDANNELSEN
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN CAMPUS NORDSJÆLLAND PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Program KL. 17.00-17.10: VELKOMST VED STUDIELEDER METTE MARIE GRÄS KOKHOLM KL. 17.10-17.25: OPLÆG VED UNDERVISER
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereKVALITET I UNDERVISNINGEN PÅ LÆRERUDDANNELSEN
Til Styrelsen for Forskning og Uddannelse Dokumenttype Rapport Dato Juli 2018 KVALITET I UNDERVISNINGEN PÅ LÆRERUDDANNELSEN DELANALYSE 2 I EVALUERINGEN AF LÆRERUDDANNELSEN Kvalitet i undervisningen på
Læs mereHøringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereLangmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret
Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret 2018-19 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Læs merePartnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereReform af pædagoguddannelsen
Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereHjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament
Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde
Læs mereUddannelsesplan for Klostermarksskolen
Uddannelsesplan for Klostermarksskolen Grundoplysninger: Navn: Klostermarksskolen Adresse: Dronning Christines Vej 6, 9000 Aalborg Telefon og mail: 96 31 18 18 - mail@klostermarksskolen.dk Webadresse:
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs mereGod sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereProfessions højskolen Absalon TURBOPAKKE ERHVERV DIG KOMPETENCE I ALLE UNDERVISNINGSFAG OG FÅ SPECIALISERINGSMODULER MÅLRETTET DEN KOMMUNALE STRATEGI
TURBOPAKKE ERHVERV DIG KOMPETENCE I ALLE UNDERVISNINGSFAG OG FÅ SPECIALISERINGSMODULER MÅLRETTET DEN KOMMUNALE STRATEGI Professions højskolen Absalon 1 Professionshøjskolen Absalon turbo-pakke Erhverv
Læs mereUddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer Grundoplysninger: Skørping skole Himmerlandsvej 65 9520 Skørping 99 88 80 40 imbjo@rebild.dk 9 988 80 4099 88 80 4099
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereUCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer med eksemplarisk udfyldning.
UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer med eksemplarisk udfyldning. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereDen ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner
LBK nr 926 af 03/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereSpecialpædagogiske kompetencer
Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole
Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole 2017-2018 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst
Læs mereUddannelsesplan for Lærerstuderende Biersted Skole
Uddannelsesplan for Lærerstuderende Biersted Skole Grundoplysninger: Biersted Skole Idrætsvej 11 9440 Aabybro 72578020 bierstedskole@jammerbugt.dk Kultur og særkende Ad) Kultur og særkende som uddannelsessted:
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs mereFormål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs merePraktik i læreruddannelsen i Silkeborg
Praktik i læreruddannelsen i Silkeborg Praktikvejledning særligt rettet mod samarbejdet mellem studerende og praktikskolen 2018/2019 Praktikkoordinator: Kirsten Rosholm, kiro@via.dk Praktikleder: Anja
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereUddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole
Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole Grundoplysninger: ISI Idrætsefterskole Hagelskærvej 40, 7430 Ikast 97 25 24 99 lk@isi.dk www.isi.dk Kultur og særkende Ad) Kultur og særkende som uddannelsessted:
Læs mereVIA Læreruddannelse Studieordning
Find vejen frem VIA University College 2015 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 1: Den institutionelle del Denne studieordning består af en institutionsdel,
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs merePolitisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.
6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som
Læs mere