Narrativer - en nøgle til inklusion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativer - en nøgle til inklusion"

Transkript

1 Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini og Lone Cantio Eksamens termin: Oktober 2010 Eksamensform: Mundtlig Karakter 12 Side 1

2 Indholdsfortegnelse Narrativer - en nøgle til inklusion... 3 Mødet med daginstitutionen... 3 Tosprogethed som begreb... 3 Hvori består fællesskabet og hvilken betydning har det Læringsteorier omkring sprogtilegnelse... 5 Narrativer som værktøj i sprogstimuleringen Konklusion... 8 Perspektivering... 8 Bilag 1: Sociale aspekter af fællesskabet. Side 2

3 Narrativer - en nøgle til inklusion Mødet med daginstitutionen Jeg er ansat som tosprogskonsulent for 0-6 årige tosprogede børn i Sorø kommune. 1 I mit daglige arbejde har jeg bemærket, at flere tosprogede børn ikke er en del af det sociale liv og fællesskabet i daginstitutionerne. Andre pædagoger har desuden henledt min opmærksomhed på problemet. Det viser sig ved, at børnene er stille, passive og hurtigt giver op ved sproglige vanskeligheder. De har svært ved at følge tempoet i dialogen, med de etsprogede børn og voksne og det er en stor udfordring for dem at skulle formulere sig på dansk i en større gruppe eller i en rundkreds, hvor alle børn på stuen er repræsenteret. Børnene har desuden vanskeligt ved at indgå i rollelege, hvor sproget er et redskab i udvikling af legen. De har lav status i børnegruppen og leger ofte med børn, der er væsentlig yngre end de selv er. Jeg vil derfor beskæftige mig med fællesskabets betydning for det tosprogede barns danske sprogtilegnelse og se på, hvordan barnets relationer til sine jævnaldrende kan styrkes gennem de narrative fortællinger. Det fører mig over i min problemstilling, der lyder Hvordan kan det tosprogede barn inkluderes i daginstitutionens fællesskab ved brug af narrativer? Tosprogethed som begreb I denne opgave benyttes den sprogfaglige funktionelle definition på et tosproget barn, som et barn der møder og har behov for mere end ét sprog i sin dagligdag. 2 1 Som et supplement til det daglige sprogpædagogiske arbejde i daginstitutionerne, består mit arbejde i at give sprogstimulering til de tosprogede børn, der vurderes at have behov for det, samt vejledning af pædagoger og forældre. Børnene får sprogstimulering i deres respektive børnehaver, på stuen i samvær med de andre børn eller i en mindre sproggruppe alt efter behov og fysiske rammer 2 Barnet kan godt have færdigheder i flere sprog, men det afgørende er at barnet bruger mere end et sprog. I modsætning til den politiske betydning, hvor der ofte refereres til børn med en minoritetsetnisk baggrund og et andet modersmål end dansk. Derved har begrebet tosproget forskellige betydninger, med hver sit udgangspunkt, og de børn der får betegnelsen ikke nødvendigvis er de samme. Side 3

4 Hvori består fællesskabet og hvilken betydning har det. For at give et indtryk af, hvad der her menes med fællesskab og hvilken indflydelse det har på barnets sprogtilegnelse, tages der udgangspunkt i dette praksiseksempel. Emma på 5 år og hendes mor står i garderoben ved siden af grøn stue. Ind kommer Line, som også er 5 år og går på samme stue, med sin mor. Emma spørger sin mor, om Line må komme med hjem og lege. Moren svarer, at Emma først skal spørge Line, om hun har lyst til at lege, og om hun må for sin mor. Det gør Emma og der opstår en samtale mellem de fire, om de praktiske aftaler. Pigerne begynder at grine højlydt og hoppe, mens de holder hinanden i hænderne. De synger: Vi skal lege sammen. Mødrene fortsætter snakken, mens de går ind på stuen. Pigerne løber efter og hen til pædagogen på stuen, hvor de fortæller, at Line skal besøge Emma i eftermiddag. Pædagogen spørger interesseret ind til deres aftale. Mødrene kommer også hen til pædagogen for, at fortælle om aftalen. Tilbage i garderoben står Aisha, som også er en pige på 5 år og hendes mor, de har været der hele tiden, men blev ikke bemærket. Aishas mor taler og forstår ikke dansk. Kort efter går de også hen til grøn stue, moren siger farvel til Aisha i døren og går. Aisha er et af de børn, der blev beskrevet i indledningen. Hvis vi ser på situationen i garderoben var der to etsprogede piger, der fik mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer i forhold til hinanden, til deres mødre og til pædagogen på stuen. Der skulle stilles spørgsmål, forklares, argumenteres og fortælles, vigtige dele af den sproglige udvikling. De fik mulighed for at afprøve deres hypoteser, indgå i en samtale og derved udvide ordforråd, begreber og sprogforståelse. I denne situation fik Aisha ikke den mulighed, og det behøver ikke at være et problem. Men det kan det blive, hvis Aisha ofte er i lignende situationer. Det medfører, at hun ikke får de samme muligheder, som de to etsprogede piger fik for at udvikle deres sprog, samtidig fremmer det følelsen af eksklusion fra fællesskabet. Det bliver til en nedadgående spiral, hvor hun eksluderes fra fællesskabet, fordi hun har svært ved at kommunikere på dansk når hun ikke indgår i fællesskabet i daginstitutionen, udvikles hendes danske sprog ikke det medfører, at hun bliver en usikker sprogbruger på dansk og sådan fortsættes den negative udvikling. Side 4

5 Læringsteorier omkring sprogtilegnelse For at forklare fællesskabets betydning for den sproglige udvikling vil jeg præsentere to teorier, som kan belyse emnet. Den første er af den amerikanske sprogforsker Michael Tomasello, som er kendt for sin teori om 9 mdrs. revolutionen. Barnet bliver i stand til at indgå i et samspil med sin mor eller en anden person om et fælles tredje, det kaldes fælles opmærksomhed. Han påviser, hvordan det lille barn bliver i stand til at indgå i den kulturligt lærende verden, hvor viden opnås og skabes i samspil med, og afhængigt af andre mennesker. Når barnet ikke kun lærer at benævne et nyt objekt af den voksne, men faktisk lærer begrebet for et nyt objekt gennem den voksne opstår begrebet kulturlig læring. Intentionel forståelse og fælles opmærksomhed er udgangspunktet for teorien om kulturlig læring. Den anden teori er af den russiske psykolog Lev Vygotsky. I hans socialkonstruktivistiske syn på udvikling, bliver netop inkluderingen i fællesskabet selve udgangspunktet for al læring. Han ser børn og voksne, som løser problemer og udfordringer i fællesskab. Det er den voksnes opgave at vejlede barnet, men det er barnet selv der finder løsningen på problemet. Vejledningen består af spørgsmål, fælles undren og forklaringer, der er tilpasset barnets udvikling. Dermed konstruerer barnet selv sine kundskaber og færdigheder i pædagogisk virksomhed, men gennem dialog med voksne og mere kompetente jævnaldrende. Det er den voksnes ansvar at formidle viden og erfaringer til barnet, så det pædagogiske arbejde må tage udgangspunkt i barnets interesser, behov og læringsstrategier. Tomasellos teori lægger sig fint i forlængelse af Vygotskys syn på læring og ifølge deres teorier er det af afgørende betydning, at barnet indgår i et socialt fællesskab, for at kunne udvikle sine sproglige kompetencer. I samvær med andre får barnet mulighed for at udvikle sit sprog, ved at forstå og formidle et budskab gennem afprøvning af sine hypoteser. Samvær med børn, der er væsentlig yngre fremmer ikke den sproglige udvikling i samme grad, som samvær med ældre børn eller voksne. Men som tosproget kan det være en tilpas stor udfordring, at skulle indgå i kommunikation med de jævnaldrende etsprogede børn, fordi kommunikationen foregår på barnets andet sprog. Mange tosprogede børn tilbringer størstedelen af deres dag i en dansk daginstitution. Hvis vi ser daginstitutionen som en læringsarena, hvor det tosprogede barn får mulighed for at lære det danske sprog, bliver det hermed en forudsætning for sprogtilegnelsen, at barnet inkluderes i fællesskabet. Se desuden Sociale aspekter omkring inklusion i bilag 1 Side 5

6 Narrativer som værktøj i sprogstimuleringen. Hvis vi forudsætter, at læring foregår i fællesskabet, vil det næste spørgsmålet være, hvilke metoder, der kan anvendes i forhold til inklusion af de tosprogede børn. Vi skal derfor se på, hvordan narrativer kan inddrages som et pædagogisk redskab i sprogstimuleringen. Narrativer er et fagligt begreb, som bruges om fortællinger 3 Vi præsenteres her for to amerikanske psykologer, med deres teorier om børns fortællinger, det narrative. Daniel Stern, har med sin relationsorienterede forståelse af udvikling, givet et vigtigt bidrag til vores forståelse af, hvordan børns udvikling beror på interaktionen med vigtige omsorgspersoner. Han viser desuden, hvordan kvaliteten af samspilsmønstre kan påvirkes gennem intervention. I bogen Fantastiske forbindelser (2006) bliver Daniel Stern spurgt i et interview: Hvad, mener du, vil være den ideelle måde at forholde sig sammen med børn? Jeg tror, vi er tilbage ved de rummelige omgivelser. Det moderen ideelt set skal gøre er, at skabe en atmosfære, der viser, at uanset hvad barnet siger, er det meget vigtigt for hende. Hun vil være en type, der spørger barnet åbent om, hvad hans oplevelse af situationen var. Kvinderne der spørger efter facts, forsøger at skabe billedet af historien i deres eget hoved, hvor de andre mødre er mere inde i børnenes hoveder. De vil hellere vide, hvad barnet oplever. De er rummelige og anerkender det, barnet siger. Så vil barnet og moren samkonstruere en bedre fortælling. Barnet får også typisk mere tid til at fortælle. Fortællingen kommer samtidig tættere på det forløb, barnet reelt har oplevet. Ligesom Stern fremhæver Jerome Bruner vigtigheden af, at børn lærer at konstruere fortællinger. Han ser narrativer som en måde at tænke og føle på, som hjælper børn til at skabe en personlig version af verden, hvor de psykologisk kan se en plads til sig selv, eller som han også udtrykker det, konstruere vores liv og et sted til os selv i den mulige verden, vi kommer til at møde. Bruner forklarer, at narrativer repræsenterer en måde at tænke på og skaffe sig viden om, hvordan verden hænger sammen. Narrativer giver struktur, sammenhæng og mening i vores erfaringer. Ved at fortælle kommer der orden i vores indtryk og de bliver til at forstå. Udviklingsområder som følelser, kognition og sociale erfaringer knyttes tæt sammen, når børnene fortæller. De sproglige interaktioner med voksne, som kan hjælpe børn med at udtrykke sig, står som noget helt centralt i denne læreproces. For at kunne forstå og lave narrativer må børn have et sprog. Sproget er et uundværligt værktøj, når vi skal dele vores erfaringer med hinanden. 3 Fortællinger, der skabes på ny fra gang til gang og er tilpasset den fortællesituation, man er i, og dem, man fortæller til. Fortællingerne vil således være præget af, hvem fortælleren er, hvem tilhøreren er, og hvilken relation de har. Narrativer er en fortælling, hvor mindst to forskellige hændelser bliver beskrevet. De beskrives ved hjælp af tid, årsager, kontraster eller andet, så relationen mellem dem fremgår tydeligt. Side 6

7 Omvendt kan det siges, at narrativer er et uundværligt værktøj, når barnet skal udvikle sit sprog. Teorierne viser os, hvilken betydning de narrative fortællinger har for barnets udvikling sprogligt og socialt, i det pædagogiske arbejde. Hvis vi sætter pædagogen i morens sted i Sterns teori, vil det kunne danne udgangspunkt for sprogstimuleringen. Barnet lærer sproget, ved at bruge det i trygge rammer med en voksen, der støtter barnet i sin fortælling med understøttende og uddybende spørgsmål, lader sig føre med strømmen. Pædagogen kan supplere det daglige sprogarbejde i daginstitutionen, ved at danne mindre sproggrupper med to til fire børn, sammensat efter alder og sproglig udvikling. Derved får barnet mulighed for, at udvikle sit sprog på egne præmisser, i sit eget tempo og på et passende udviklingstrin. Det tosprogede barns relationer til de andre børn kan styrkes ved at sætte ganske få børn sammen, lade dem opdage hinanden og synliggøre deres forskellige kompetencer. Ved hjælp af de narrative fortællinger, hvor børnene fortæller om sig selv, indvier de samtidig os andre i deres liv og tanker. Det medfører, at de får styrket deres selvværd og vi ser deres personlighed. Med brug af dialogisk læsning og lignende pædagogiske aktiviteter, kan der inspireres til narrativitet. Den voksne bør have en minimalistisk tilgang, da det er barnets sprogbrug der er i fokus. Når det narrative virker, vil barnet glemme alt det der er svært, glemme at være genert og tilbageholdende, at tale rigtigt og kaste sig ud i fortællingen med klar stemme, lys i øjnene og understøttende kropssprog. Hvis barnet kan komme tilbage til sin stue og fortælle pædagogen om de oplevelser han lige har haft, sammen med en ny ven, som han har lavet en legeaftale med, er sprogstimuleringen lykkedes. Barnet har fået styrket sit selvværd, sin danske sprogtilegnelse, sin relation til et andet barn samt pædagogen på stuen og er kommet et skridt nærmere i forhold til inklusion i fællesskabet. Giv barnet ordet Forær barnet et ord, lad det smage på det, lege med det og opleve det Lad barnet gå en tur med sit nye ord og afprøve det i samvær med andre Inspirer og motiver barnet til at fortælle dig sine ord og bliv begejstret, giv barnet ordet. Anne-Mette Side 7

8 Konklusion På baggrund af de tidligere nævnte teorier, analyser og diskussioner kan jeg konkludere, at ved inddragelse af narrativer som et pædagogisk redskab i sprogstimuleringen, kan det tosprogede barns dansksproglige udvikling og relationer til andre børn støttes. Derved fremmes inklusionen af det tosprogede barn i fællesskabet i daginstitutionen og gennem samvær med jævnaldrende børn og voksne kan barnets sprogtilegnelse styrkes. Perspektivering Når der argumenteres i det danske samfund for vigtigheden af, at de tosprogede børn går i daginstitution, fordi de skal lære dansk, må det indebære en forpligtelse til, at inkludere dem i fællesskabet. Hvis de tosprogede børn bliver passive deltagere, der kommer, for at høre de andre børn tale dansk sammen, har det kun ringe virkning. Vi må støtte det tosprogede barn i at blive set og hørt, præcis som de etsprogede mødre fremhæver deres børn. Hvis de tosprogede mødre, der ikke kan tale dansk, lærte sproget, ville de få mulighed, for at støtte deres børn i, at blive inkluderet i fællesskabet. De får desværre ikke altid tilbuddet, selv om de gerne vil. Side 8

9 Bilag 1. Sociale aspekter af fællesskabet Socialt set bør det desuden indgå som en faktor, at de børn der behersker majoritetssproget, som her er dansk, vil have en fordel i forhold til de tosprogede børn. De børn der har bedre uddannede forældre med dansk som modersmål, kan lettere styre samværet. Børn med et mere usikkert greb om sprogets sociale koder må enten underkaste sig de velformulerede børns situationsdefinitioner eller udtrykke sig på andre måder ( s. 70 i Forskel og fællesskab af Helle Bundgård & Eva Gulløv) Nogle børn reagerer udadvendt, mens andre reagerer mere indadvendt som tidligere beskrevet. Den franske sociolog Pierre Bourdieu har påvist, at sprogformer har forskellig status i et samfund, hvilket kan ses i det sociale samvær. Det dominerende sprog er den norm der tilstræbes, hvilket bevirker at de mennesker der ikke behersker dette sprog får vanskeligt ved at få deres idéer igennem. Basil Bernstein, en engelsk sociolog har i sin teori om sprog og socialklasse integreret sociologisk og pædagogisk tænkning. De observationer han beskriver, er foretaget i det engelske klassesamfund, men kan let overføres til det flerkulturelle samfund. Bernstein viser, hvordan forskellige grupper i samfundet benytter sig af forskellige sproglige koder. Han viser også, hvordan den manglende beherskelse af de sprogkoder som skolen eller daginstitutionen benytter, udgør en hindring for inklusion i middelklassens, den dominerende klasses samfund. Fordi de tosprogede børn ikke behersker majoritetssproget i samme grad som de jævnaldrende etsprogede børn, får de svært ved at trænge igennem med deres budskaber og indgå ligeværdigt i fællesskabet. De får således ikke den samme mulighed for at styrke deres dansksproglige kompetencer. Side 9

Samtaler i hverdagen - et læringsmiljø

Samtaler i hverdagen - et læringsmiljø Samtaler i hverdagen - et læringsmiljø Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet Modul navn: Sprogpædagogik og sprogindsatser Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Malene Slott Nielsen Eksamens

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Personlige kompetencer

Personlige kompetencer Personlige kompetencer Alle børn får lige muligheder for at få kendskab til computer og IPad. Børnene får et sundt, naturligt og afslappet forhold til computer og IPad i dagligdagen. Vi arbejder hen imod

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Sprogtilegnelse i den pæda g giske hverda

Sprogtilegnelse i den pæda g giske hverda Sprogtilegnelse i den pædagogiske g hverdag ved Eva Gulløv, DPU, Århus Universitet Argumentationens grundlag Antropologiske feltarbejder i 4 daginstitutioner - Observationer i institutionshverdagen (mellem

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Hermed evaluering af læreplanen i Simmerbølle Børnehave. Med udgangspunkt i læreplanen, er hvert enkelt tematiseret udviklingsområde gennemgået

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger

Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger Ministerkonference om børns sprog, Hotel Nyborg Strand Line Engel Clasen, Cand.psych, phd stud. ved AAU Psykolog og forsker ved

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . 7Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece Børnehuset Spentrup Forældrepjece Velkommen til Børnehuset Spentrup/Haldvej Børnehaven Haldvej har omkring 50 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Børnehaven Haldvej er en del af Spentrup Børnehus som også

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Institutionens navn: Væksthuset Adresse: Jettesvej 10, 8220 Brabrand Telefon: 40226852 Mail: lhans@aarhus.dk cssa@aarhus.dk camhae@aarhus.dk

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere