vækst INDHOLD Overvejer du at nedtrappe din virksomhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vækst INDHOLD Overvejer du at nedtrappe din virksomhed?"

Transkript

1 vækst NYT FRA CENTROVICE / NO Højt sygefravær er dyrt Kom med på e-faktura og e-arkiv Skat, hvem hæfter nu? Tilskud til naturpleje INDHOLD Overvejer du at nedtrappe din virksomhed? Af Ole Olsen, økonomikonsulent Delpension og efterløn efter 400-timers-reglen Overvejer du at nedtrappe din virksomhed, men er du endnu ikke klar til helt at give slip på din bedrift og livet som aktiv landmand? Så er 400-timers-reglen eller delpension formodentlig noget for dig. perioden med efterløn. Det er dog en betingelse, at den samlede årlige arbejdstid ikke overstiger 400 timer. Ordningen kræver en tilladelse fra din a-kasse, som skal søges inden overgang til efterløn og være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor. Efterløn efter 400-timers-reglen Vælger du at gå på efterløn, har du mulighed for at videreføre din virksomhed som bibeskæftigelse i Ansøgning om efterløn efter 400 timers-reglen følger aldersmæssigt de almindelige regler for efterløn, hvor efterlønsalderen gradvist øges med et halvt år af gangen fortsættes side 4

2 Indholdsfortegnelse Vejret har været med landbruget i år 3 Fortsat fra forsiden... 4 Højt sygefravær er dyrt 5 Skat, hvem hæfter nu? 6 Erfa-grupper gør mig klogere 7 Træk eventuelt rapsen lidt i kvælstof til foråret 8 Kom med på e-faktura og e-arkiv nu 10 Tilskud til naturpleje 11 Lean: et redskab, der rykker 12 Undgå syge kalve i vinterkulden 14 Er din e-boks klar? 15 WinPig, det nye svineprogram 16 Pressemeddelelse 16 Tips og tricks til hjemmesiden 17 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: mail: Redaktion: Marianne Hedelund, Nina Bjørnskov, tekster, og Pernille Salling, layout Foto: Centrovice, Colourbox.dk, e-boks.dk 2 / NO. 11 / vækst - November 2014

3 Vejret har været med landbruget i år BESTYRELSEN Af Claus Hestholm Bestyrelsesmedlem Tlf.: men der hænger andre truende skyer over os Efteråret er ved at være overstået for de fleste, bortset fra lidt majs til modenhed, som mangler at blive høstet. Faktisk er det vel første gang i år, at man i marken ikke har kunnet gøre, hvad man ville, når man ville. Vi mangler selvfølgelig også at få pløjet arealerne med efterafgrøder. Det er tydeligt at se, de er sået tidligt, og at vejret har været med dem, så de er flotte og blomstrer snart. Alle vinterafgrøder står flot, så grundlaget for næste års avl i disse afgrøder er optimalt. Den voldsomme regn nogle steder har vist os, hvor vigtig vandløbsvedligeholdelsen er. Mon ikke det også er gået op for andre end landmænd? Det er godt, at elementet ændret vandløbsvedligeholdelse er taget ud af de kommende vandplaner, men det skal ikke forsømmes at huske lodsejerne på, at de har krav på at kommunerne overholder regulativerne for de respektive vandløb. Når storpolitik præger afsætningen At storpolitik skal have så stor indflydelse på prisdannelse og afsætningsmuligheder i landbruget er ærgerligt, men det er vel også en form for udbud og efterspørgsel. Jeg mener, man med rimelighed må kunne forvente, at der fra Christiansborg eller EU bliver lavet en eller anden form for støtteordning til landbruget, det er jo ikke vores konflikt alene. MRSA problematik med nuancer MRSA-debatten kører videre. Det er vigtigt at forholde sig seriøst til problemet og indse, hvordan resistens opstår. Der er klart, at ingen brug af medicin er lig med ingen resistens - men det hænger ikke nødvendigvis proportionalt sammen, at lavt medicinforbrug giver lav resistens. Et for lavt forbrug kan derimod føre til resistens, f.eks. hvis en sygdom ikke behandles effektivt men får lov at leve på et lavt niveau. Der er eksperter, der siger, at medicinforbruget i nogle tilfælde er for lavt. Debatten kunne med fordel drejes og også inkludere den generelle resistensforekomst på sygehuse og blandt kæledyr. Top hygiejne nødvendig for at undgå sygdomme En række svinesygdomme, som ikke findes i Danmark men tættere på end nogen sinde, gør det vigtigt, at hygiejnen er i top - ikke kun i staldene, men især hvad angår udenlandsk arbejdskraft, når de kommer til landet og hos eksportørerne af levende dyr. Det er vigtigt, at både biler og personel er smittefrie. Der er op til landmændene at sikre, at karantænekravene overholdes. Afgræsning af offentlige arealer Pas på med at leje offentligt ejede arealer, især hvis det drejer sig om afgræsning. Naturerhvervsstyrelsen kan pludselig ændre arealets status fra at være støtteberettiget, til naturareal uden støtte - endda med tilbagevirkende kraft! Man må spørge sig selv, om det er risikoen værd, og om det er landbrugets opgave at holde de offentlige arealer på de vilkår. Økologi og bæredygtighed Økologi er et ja-ord i fødevareminister Dan Jørgensens mund, men er økologi altid bæredygtigt? Hvis man nu går fra at importere 70 kg. N i konventionel husdyrgødning til at importere et udækket behov, er det vel ikke bæredygtighed? I så fald burde man vel give det konventionelle landbrug samme mulighed, at gøde efter ligevægtsprincippet eller økonomisk optimum, det er også et udækket behov. Positive forventninger til ny direktør Nye direktører er åbenbart på mode i landbruget. Jeg håber, at både vores og L&F`s viser sig mere langtidsholdbare end de forrige. Da jeg hørte, hvem Martin Merrild havde ansat, var min første tanke YES! Bare Karen Hækkerup kan leve op til vores forventninger, for hun bliver i den grad rost fra alle sider som kompetent, energisk, loyal, med politisk erfaring o.s.v. Ligesom det gode indtryk, hun gav landbruget som fødevareminister, bliver fremhævet. (Det var nu heller ikke de første tre uger af sin ministertid, at Mette Gjerskov gjorde mest skade ). Summa summarum, jeg tror, det var et klogt valg at ansætte Karen Hækkerup. Det er selvfølgelig vigtigt at udnytte de muligheder, der er, f.eks. udfasning af tetracyclin, hvor det kan erstattes af andre effektive midler. Det er vigtigt at pointere, at syge dyr skal behandles. NO. 11 / vækst- November 2014 / 3

4 Fortsat fra forsiden... ØKONOMI af Ole Olsen Økonomikonsulent Tlf.: for personer født efter 1. januar Det skal du vide om 400-timers-reglen Følgende krav skal være opfyldt, hvis du ønsker at søge efterløn efter 400-timers-reglen opmærksom på, at delpension er en ordning under afvikling, hvorfor den ikke kan søges af personer født efter 1. januar Er du født før denne dato, kan du søge delpension op til 5 år før folkepensionsalderen. 1. Virksomhedens dækningsbidrag må ikke i noget regnskabsår overstige kr. (2014 satser). Delpensionsalderen blev forhøjet sammen med folkepensionsalderen. Det betyder, at du skal være fyldt 61 år, hvis du ønsker at søge delpension i efteråret Ved dækningsbidrag forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug. I en landbrugsbedrift er nettoomsætning altså eksempelvis EU-støtte samt salg af korn, svin, mælk, mens vareforbruget er udgifter til udsæd, gødning, kemikalier, foder, dyrlæge m.v. Udgifter til vedligeholdelse af bygninger og inventar kan ikke opgøres som vareforbrug. Modsat tæller forpagtningsindtægt ikke med i virksomhedens indkomst. Det skal du vide om delpension For selvstændige gælder, at man skal have haft beskæftigelse på fuld tid de seneste 5 år, heraf 4 år som selvstændig, forud for overgangen til delpension. Arbejdstiden skal nedsættes fra 37 timer/uge til 18,5 timer/uge (962 timer/år). Det kan eksempelvis ske ved at bortforpagte en del af jorden eller sælge en del af besætningen. 2. De timer, der bruges på landbruget (max. 400 timer), fratrækkes time for time i efterlønnen. Som selvstændig kan du få op til kr./år i delpension. Beregningen foretages ud fra det seneste regnskab inden overgang til delpension, og det er overskud af virksomhed (skattemæssigt resultat) før renter, der udgør beregningsgrundlaget. Overskud fra virksomheden skal i det sidste år før overgangen til delpension udgøre mindst kr. Ligesom ved efterlønsordningen medfører udbetalinger af pensionsordninger fradrag i delpensionen. Ifølge ordningen skal der være en ydre afgrænsning af virksomheden, som sikrer, at indtjening og arbejdstimer holdes under de anførte grænser. Dokumentationskravet herfor er stort, og ordningen kan derfor være vanskelig at få igennem. Den maksimale efterlønsats er i 2014 kr før fratræk. Delpension for dig, der ikke kan få efterløn Delpension kan være et alternativ til efterlønnen, for dig, der ikke er med i efterlønsordningen, men ønsker at nedtrappe arbejdstiden. Det er dog værd at være 4 / NO. 11 / vækst - November 2014 Kontakt os, hvis du vil vide mere om nedtrapning Har du spørgsmål om nedtrapning, 400-times-reglen eller delpensionsordningen, sidder Centrovices socialjurateam naturligvis klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med din ansøgning.

5 Højt sygefravær er dyrt HR OG LØNSERVICE af Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: Når en medarbejder bliver syg, koster det virksomheden penge. Både i form af løn til den syge medarbejder og i form af manglende indtjening i sygdomsperioden. Og så er der naturligvis den merbelastning, som virksomhedens øvrige medarbejdere rammes af, når man må løbe stærkere, fordi en kollega er syg. Som arbejdsgiver har du altså god grund til at sætte fokus på at nedbringe sygefraværet i din virksomhed. Hvilken slags sygefravær slås du med? De fleste sygemeldte er tilbage på jobbet efter få dage, og det er både naturligt og acceptabelt indimellem at have kortere perioder med sygefravær. Det er straks mere problematisk, når en medarbejder rammes af langvarigt sygefravær eller mange kortere perioder med sygefravær. Begge disse former for sygefravær kan være udtryk for problemer i virksomheden. Langvarig sygdom Blandt de langtidssygemeldte er der registreret en stigende mængde stressrelateret sygefravær, og mange langtidssyge kommer ikke tilbage til arbejdspladsen. Eksperter vurderer, at arbejdsmiljø i bred forstand er årsag til cirka en tredjedel af alt sygefravær. Når du arbejder med at nedbringe sygefraværet, er det derfor væsentligt at være opmærksom på arbejdsmiljøet i virksomheden. Et vigtigt redskab til nedbringelse af det langvarige sygefravær er sygefraværssamtalen, som skal holdes senest efter fire ugers fravær. Mange arbejdsgivere viger udenom samtalen, der ofte kaldes den svære samtale, men bruger du den rigtigt, kan sygefraværs-samtalen have stor effekt på din virksomheds evne til at fastholde medarbejdere. Mandags- eller fredagssyge Selvfølgelig kan dine medarbejdere blive syge på en mandag eller en fredag. Men hvis du som arbejdsgiver vurderer, at antallet af mandags eller fredagssygedage bliver betænkeligt højt, kan du se på, hvordan normerne og arbejdsmiljøet er på arbejdspladsen. Det kan have positiv effekt på sygefraværet, at prioritere den uformelle snak med medarbejderne i det daglige, fordi det får dem til at føle sig værdifulde for virksomheden. Har en medarbejder mange mandags- eller fredagssygedage, bør du tage en lidt mere formel snak med medarbejderen om de mange sygedage. Spørg ind til, hvad du kan gøre for at nedbringe sygefraværet. ET GODT TIP Ønsker du at minimere sygefraværet, kan du med fordel bede dine medarbejdere om at sygemelde sig ved at ringe direkte til nærmeste chef. Undgå sygemeldinger på sms, mail eller telefonsvarer. Skyldes fraværet reelt en lidt sløset arbejdsmoral, kan en samtale med medarbejderen mindske antallet af sygefraværsdage, fordi medarbejderen bliver bevidst om, at du er opmærksom på sygefraværet. Sæt fokus på tilbagevenden Som arbejdsgiver må du ikke spørge ind til, hvad medarbejderen fejler. Men 95 % af alle sygemeldte fortæller uopfordret om deres sygdom, hvilket selvsagt gør det nemmere at håndtere problemerne. Heller ikke ved sygefraværssamtalen må arbejdsgiver spørge ind til selve sygdommen. Her skal fokus være på medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Er medarbejderen langtidssygemeldt, har du som arbejdsgiver pligt til at afklare, om sygdommen kan være opstået eller forværret af arbejdet, så du kan iværksætte en indsats mod sygefraværet. Få hjælp til at nedbringe sygefraværet Ønsker du at nedbringe sygefraværet i din virksomhed, kan Centrovices løn- og HR-rådgivere hjælpe dig med at afdække årsagerne til sygefraværet, ligesom vi kan hjælpe, hvis du har brug for et godt råd, når du afholder sygefraværssamtale med din medarbejder. FAKTA Fakta om sygefravær Danske medarbejdere i den private sektor har i gennemsnit 6,4 sygedage om året. Det svarer til en sygedag ca. hver anden måned. 25 % af alt sygefravær er relateret til stress personer dør årligt som følge af arbejdsrelateret stress. Hver fjerde, der er sygemeldt i mere end 3 måneder, kommer ikke tilbage til arbejdspladsen. Kvinder i aldersgruppen år har det højeste sygefravær (registreret i sygedagpengesystemet). Som arbejdsgiver har du pligt til at afholde sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder senest efter fire ugers fravær dog ikke hvis medarbejderen er opsagt og fratræder inden for 8 uger. NO. 11 / vækst- November 2014 / 5

6 Skat, hvem hæfter nu? EJENDOM & JURA af Marina de Paoli Chefjurist Tlf: Mange mennesker tror fejlagtigt, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld. Denne misforståelse kan hænge sammen med forestillingen om, at fælleseje betyder, at man ejer det hele i fællesskab og som konsekvens heraf, at man også hæfter for hinandens gæld. Men begrebet fælleseje (eller formuefællesskab, som man også kalder det), betyder IKKE, at man, bare fordi man er gift med hinanden, ejer alt i fællesskab. Ægteskabet ændrer ikke på ejerforholdene; dét, der er mit, bliver ved med at være mit, og dét, der er dit, bliver ved med at være dit! Først når ægteskabet ophører, det vil sige ved skilsmisse eller dødsfald, træder fællesejet i karakter, og betyder, at man skal dele sin nettoformue med den anden ægtefælle (eller dennes dødsbo). Og lige så lidt som ægteskabet (selv med fælleseje) betyder, at vi ejer alt i fællesskab, lige så lidt betyder ægteskabet, at man hæfter for den anden ægtefælles gæld. Det helt klare udgangspunkt er, at man kun hæfter for sin ægtefælles gæld, hvis man har skrevet under som debitor eller kautionist, eller hvis man på anden måde har påtaget sig at hæfte for den pågældende gæld. Undtagelsen er SKAT Der er dog én kreditor, man som ægtefælle skal tage sig i agt for: SKAT. Hvis Skat ikke har kunnet inddrive sit tilgodehavende hos en skyldner, kan de kræve det skyldige beløb betalt af skyldnerens ægtefælle. Det gælder dog ikke gæld til Skat, der er opstået i årene forud for indgåelse af ægteskabet. Og hvis Skat vil kræve, at skyldnerens ægtefælle skal betale den skattegæld, der er opstået i vielsesåret eller senere, skal kravet fremsættes, mens ægtefællerne stadig bor sammen. Med andre ord: hvis din ægtefælle oparbejder gæld til Skat, skal du overveje at flytte og/eller at blive skilt! Og husk: ægtefællens hæftelse overfor Skat gælder uanset, om ægtefællerne har fælles-eje eller særeje. 6 / NO. 11 / vækst - November 2014

7 Erfa-grupper gør mig klogere DET SI R MEDLEMMERNE Jan Lyhr Skovhøj Planteavler og slagtesvineproducent Planteavler og slagtesvineproducent Jan Lyhr Skovhøj dyrker 165 ha og producerer slagtesvin om året. De sidste 4 år har han været med i tre af Centrovices erfagrupper. Læs her hvorfor. Hvilke erfa-gruppe er du med i? Jeg tilmeldte mig Handels-erfa for 4-5 år siden, og i 2013 kom jeg med i erfa-gruppen med fokus på reduceret jordbehandling og 6-tonsklubben. Jeg har holdt pause fra 6-tonsklubben i år, men skal være med igen næste år. Hvorfor er du med i Handels-erfa? Det er jo renter, korn og foder, der bestemmer, om du har succes eller fiasko i primærdriften. I princippet gør det ingen forskel, hvor høje mine udbytter er, hvis ikke jeg får solgt på det rigtige tidspunkt. På Handels-erfa får jeg et beslutningsgrundlag, der er bedre og bredere, end det, jeg selv kunne have skaffet mig. Og så er John Jensen altså virkelig underholdende. Hvorfor er du med i 6-tonsklubben? Jeg meldte mig ind i 6-tonsklubben, fordi jeg gerne ville øge udbytterne i rapsen. Det er små de justeringer, der er afgørende, når det gælder rapsen, så man kan altid blive klogere. Sidste år havde vi en rigtig fornuftig tur til Tyskland, hvor vi besøgte nogle tyske rapsavlere, som fik mig til at ændre plantetal og gødningsstrategi. For tre år siden havde jeg planter pr. kvadratmeter. Nu er jeg nede på 30. Hvis du har en tæt bestand, får du en masse spidse planter uden sideskud, men 80 % af udbyttet ligger på sideskuddene. Og så lærte jeg, hvor vigtigt det er, at planterne kommer godt fra start, så nu giver jeg rapsen væsentlig mere gødning om efteråret. Det gør en stor forskel for udbyttet. Hvorfor er du med i erfa-gruppen med fokus på reduceret jordbehandling? Den gruppe er jeg primært med i for at få inspiration til, hvordan jeg kan gøre tingene så simpelt som muligt. Og det får jeg. Vi har bl.a. været på markbesøg og studeret forskellige såteknikker. Det er altid interessant at se, hvordan andre gør, og i foråret var vi på besøg hos en sjællandsk landmand, som er gået skridtet videre. Han harver slet ikke jorden. Det er så simpelt, som det kan være, og gav helt klart stof til eftertanke. Hvad er det vigtigste, du har lært i erfa-grupperne? Det er, hvor meget det betyder, at vente til jorden er klar. Når naboerne pløjer og sår, skal man i princippet sætte sig ind foran fjernsynet eller gå en tur med konen. Og lige have lidt mere tålmodighed. Hvad får du ud af at være med i erfa-grupperne? Jeg får en masse information med hjem, uden selv at skulle bruge tid på at samle den sammen. Vi er 15 til at afprøve tingene, så vi sparer en masse tid. Det synes jeg faktisk er noget af det mest værdifulde ved erfa-grupperne. Går du bevidst efter at blive udfordret? Hvis man deltager i erfa-grupper, har man nok lidt mere fokus på at ville flytte sig. Det er jo lidt sejt at kunne fortælle de andre deltagere, at man har fået nogle gode udbytter ved at afprøve en ny teknik, eller haft en god bekæmpelseseffekt med et bestemt middel. Det er ikke fordi, vi konkurrerer, men jeg tror, man er mere opmærksom på, hvordan man gør tingene, hvis man har nogen, man kan måle sig med. Det er et spørgsmål om at udfordre sig selv. Hvor mange timer bruger du på erfa-grupperne? Et møde i erfa-grupperne tager typisk 3-4 timer, så inkl. ture bruger jeg måske timer om året. Turen tager som regel 2 dage, og det afholder nok mange fra at melde sig ind i erfa-grupperne, men det giver virkelig meget at være afsted, og man får set nogle ting, som man ellers aldrig ville have set. Har du øget dit udbytte, efter at du er startet i erfagrupperne? Ja, det har jeg. På rapsen har jeg flyttet mig %, siden jeg startede i erfa-grupperne for 4-5 år siden. Bliver du en bedre landmand af at være med i erfagrupper? Jeg tror i hvert fald, jeg har flyttet fokus. Det er ikke så farligt at gøre tingene anderledes mere, og det kan selvfølgelig godt give nogle øretæver ind imellem, men det er også det, der gør mig klogere. Vil du anbefale andre landmænd at melde sig ind i erfa-grupper? Ja, bestemt. Som landmand skal man helt klart bruge de muligheder, der ligger i erfa-grupperne. Det koster næsten ingenting at deltage, og man får pengene man-ge gange igen. Jeg er godt klar over, at det koster noget tid, men det er helt klart det værd. NO. 11 / vækst- November 2014 / 7

8 Træk eventuelt rapsen lidt i kvælstof til foråret PLANTEAVL af Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Tlf.: Den tidlige høst og det lune efterår, har ligesom sidste år givet noget nær optimale muligheder for at etablere vinterrapsen mange steder. Det har da også betydet, at der på nuværende tidspunkt står nogle fantastiske flotte rapsmarker rundt omkring i det fynske. Flere graddage end sædvanligt Normalt kalkulerer vi med, at der er behov for 500 graddage, for at sikre, at rapsen når en tilstrækkelig størrelse inden vinter. Det lune efterårsvejr i år har medført, at selv på koldere områder af Fyn kan der realiseres mere end 550 graddage, selv ved relativ sen såning omkring 1.sept. Ved tidligere såning omring 15. august kommer vi i år i nærheden af 700 graddage. Det er over 100 graddage mere, end vi havde i efteråret Ud over øget behov for vækstregulering har det også betydet, at rapsen har opbygget en stor biomasse - heraf ikke mindst et dybtgående rodnet, der har optaget store mængder gratis kvælstof fra rodzonen. Flyt kvælstof til andre afgrøder Det kan derfor være fordelagtigt af flytte kvælstof fra de kraftigt udviklede rapsmarker til andre afgrøder i foråret. Tommelfingerreglen under danske forhold er, at 50 pct. af mer- eller mindreoptagelsen af kvælstof i forhold til normaloptaget bør indregnes i gødningsplanen i foråret. Modellen bygger på en lignende model fra Nordtyskland og er herfra tilpasset danske forhold. Den normale kvælstofoptagelse i vinterraps om efteråret er 40 kg N pr. ha. Mer- eller mindreoptagelsen bør reguleres ud fra dette. Eksempel: Kvælstofoptagelsen i marken i efteråret 2014 er 80 kg N pr. ha. Den normale kvælstofoptagelse er 40 kg N pr. ha. Derfor kan kvælstoftilførslen i foråret 2015 reduceres med 20 kg N pr. ha i forhold til normalen (0,5*(80-40)). For at beregne kvælstofoptagelsen i efteråret, kan man afskære de overjordiske plantedele fra 1 m 2 og veje det. Vægten i kg ganges med 45, så får man kvælstofoptaget med relativ stor nøjagtighed. Eksempel: Overjordiske plantedele på 1 m 2 vejer 1.77 kg, det kan ganges 45, hvilket giver et kvælstofoptag på 80 kg N pr. ha. (1,77 * 45) Hvad er økonomisk mest optimalt? Mange rapsmarker har her i efteråret optaget kg kvælstof, og vil således kunne trækkes kg N i foråret. Meroptaget plus almindelig N kvote vil dog ikke nødvendigvis overskride den økonomisk optimale kvælstofmængde, men derfor kan det stadig være fordelagtigt af flytte kvælstof, til afgrøder med større udbytte respons. Den overskydende kvælstofmængde kan f.eks. flyttes til ejendommens hvedemarker, hvor kvælstofnormen er mere end 18 % under den økonomisk optimale mængde. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der i efteråret er tildelt store mængder N, typisk fra husdyrgødning (50-80 kg N), kan der være behov for tilpasninger i modellen. Risiko ved ikke at flytte kvælstof Risikoen ved ikke at flytte kvælstof fra veludviklede marker og udbringe den fulde kvælstof mængde i det tidlige forår er, at man får opbygget en enorm biomasse tidligt inden blomstring. Man skal huske på, at for rapsens vedkommende så kommer kun ca. 10 % af frøindlejringen ved omfordeling fra plantens andre organer, hvorimod det f.eks. for hvedes vedkommende er mellem %. Derfor får man ikke noget for at have en biomasse, der er væsentlig større, end der er behov for til at udnytte det indkommende sollys. Ligeledes er risikoen for lejesæd, der i ramte områder kan koste 50 % af udbyttet, også forøget. Kontakt os hvis du vil vide mere Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du vil videre mere om de overvejelser, du skal gøre dig i forhold til kvælstofforbruget for dine rapsmarker i år. HVAD ER......raps graddage? Raps graddage er en periodes akkumulerede middeldøgntemperatur over 5 grader. 8 / NO. 11 / vækst - November 2014

9 PLANTEAVL Raps, der har optaget 30 kg N/ha, skal efter modellen tildeles 5 kg pr. ha ekstra i foråret Raps, der har optaget 80 kg N/ha, kan efter modellen trækkes 20 kg N pr. ha til foråret NO. 11 / vækst- November 2014 / 9

10 Kom med på e-faktura og e-arkiv nu ØKONOMI af Tobias Ejlersen Økonomirådgiver Tlf.: Når vi bruger krystalkuglen til at kigge lidt ud i fremtiden, er der ingen tvivl om, at e-faktura og e-arkiv bliver to vigtige redskaber til bogføring og regnskab for de danske landmænd. Flere og flere leverandører bliver i stand til at sende e-fakturaer, og bruger du Summax, som DLBRs fælles system med e-faktura og e-arkiv hedder, vil du let kunne modtage dine fakturaer elektronisk i Summax - og med ét klik kontere, bogføre og betale. Få styr på fakturaer og bilag Når dine fakturaer er konteret i Summax, bliver de gemt i e-arkivet. På den måde kan du tilgå dem døgnet rundt og altid finde dem igen. Der er tilmed en smart søge-funktion, så du nemt kan overskue alle fakturaer og finde præcis det bilag, du leder efter. Du kan naturligvis også gemme eksisterende bilag, som ellers kun findes i papirform, i dit e-arkiv ved at scanne dem ind. På den måde bliver alle bilag samlet ét sted. Også andre typer dokumenter kan med fordel gemmes i e-arkivet. Det gælder eksempelvis markplaner, foderplaner mv. og sågar private dokumenter og billeder, hvis du ønsker det. Summax gør arbejdet nemt Når systemet er implementeret, og du har vænnet dig til at bruge Summax, vil du opleve en tidsbesparelse, da kontering, bogføring og betaling sker i samme arbejdsgang. Og da tid i dag er en knap faktor i mange menneskers liv, er det ikke uvæsentligt særlig i perioder, hvor det går ekstra stærkt på bedriften. Det er en stor fordel, at du har styr på alle dine bilag, mulighed for at søge bestemte bilag frem og for at lave sammenligninger, eks. i forhold til hvad du tidligere har betalt for en vare. Nye vaner med Summax Inden du kan høste fordelene ved Summax, kræver det lidt tilvænning til de nye systemer. Det er ikke anderledes, end dengang du skulle vænne sig til at betale med dankort, bruge netbank og andre systemer, der havde til formål at gøre ting nemmere for os. I dag er de fleste af disse systemer blevet en selvfølge i vores liv. Gratis installation og oplæring Frem til 31. december 2014 tilbyder Centrovice gratis introduktionsmøder, hvor vi kommer forbi dig, gratis og uforpligtende, og taler med dig om Summax e-faktura og e-arkiv. Hvis du er interesseret, installerer vi naturligvis også programmet uden beregning. Når du først har vænnet dig til Summax, bliver det lettere at klare det administrative arbejde. Kontakt din økonomikonsulent, hvis du vil booke et møde eller høre mere om Summax e-faktura og e-arkiv. 10 / NO. 11 / vækst - November 2014

11 Tilskud til naturpleje MILJØ af Michala Thomassen Miljøkonsulent Tlf: Fra 2015 bliver flere ting omkring naturpleje enklere for landbruget. Der vil ikke længere være en liste over planter, som ikke må være på det areal, der søges tilskud til, og der vil blive sanktioneret blidere ved overtrædelser af en række andre regler. Nye tilsagn om arealtilskud til pleje af græs- og naturarealer uden for Natura 2000-områder målrettes arealer med høj naturværdi. Naturværdien bliver fremadrettet vurderet ud fra et nyt redskab, kaldet HNV-kortet. HNV står for Høj Natur Værdi, og vurderes på en skala, hvor den højeste værdi er 13. Får dit areal tilskud? I det kommende landdistriktsprogram vil HNV-kortet blive brugt til at prioritere tilskudsmidlerne til pleje af græs- og naturarealer. Arealer med en score under 5, vil slet ikke komme i betragtning. Har en lille del af marken en HNV over 5, kan der søges tilskud til hele marken. Modtager NaturErhvervstyrelsen flere ansøgninger, end der er midler til, vil arealer uden for Natura 2000-områderne blive prioriteret efter højeste score. Du har således ikke sikkerhed for at opnå tilskud, selvom det areal, du søger tilskud til, har en HNV over 5. Projekttilskud i Natura 2000-områder Du kan søge tilskud til forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-områder. Her kan der opnås 100 % tilskud til nyt hegn, elforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde. Kontakt din miljøkonsulent Har du spørgsmål angående de nye regler eller andet omkring naturpleje, er du velkommen til at kontakte miljø- og naturafdelingen, som står klar til at hjælpe dig. SE SELV Find HNV-kortet på Danmarks Miljøportal 1. Klik på den grønne knap Her kan jeg i øverste venstre hjørne og slå tænde/slukke lag til. 2. Klik på + ud for temaet Naturdata i venstre kolonne, og sæt flueben i HNV (områder med høj naturværdi). 3. Slå vis værktøjslinjen til ved at klikke på værktøjsikonet i skærmens øverste højre hjørne 4. Zoom ind til det ønskede område. Kortet farves efter HNV-værdi. 5. Farvens værdi ses ved at klikke på ikonet med de små vandrette linjer i menuen til venstre. Oversigt over arealtilskud: De 1 årige tilsagn forsvinder. Fremover kun 5-årige. Grundbetaling (gives kun til arealer, der opfylder kravene) + 5-årig plejegræsordning med afgræsning Udenfor Natura 2000, hvis HNV score over I Natura 2000 områder Ialt Uden Grundbetaling i alt: 5-årig plejegræsordning NO. 11 / vækst- November 2014 / 11

12 Lean: et redskab, der rykker LEAN Peter Jacobsen Svineproducent Veflinge Spørger man svineproducent Peter Jacobsen fra Veflinge, er meldingen klar. Lean er et redskab, der rykker. Det sidste halvandet år har han og bedriftens fire medarbejdere arbejdet fokuseret med lean. En indsats, der bl.a. har resulteret i, at antallet af fravænnede smågrise pr. årsso er steget fra 27,1 til 32,0. Lean har lært os, at det er vigtigt at sætte fokus på problemerne, så snart vi støder på dem, fortæller Peter, der har drevet St. Købeskov Landbrug siden Leanforløbet blev skudt i gang med en introduktion til lean og tavlemøder af Centrovices leankonsulent, Lone Grube Hansen, tilbage i juni 2013, og allerede på det første tavlemøde oplevede Peter og kollegerne, hvorfor leanværktøjskassen er blevet så populær i andre virksomhedsgrene. Lavere dødelighed i farestalden Den første problemstilling Peter og medarbejderne tog fat i, var den høje dødelighed i farestalden. En problematik, bedriften havde kæmpet med gennem længere tid. På tavlemødet blev det besluttet at flytte en ventilationsskakt og blænde en dør imellem farestalden og klimastalden for at undgå smitte mellem de to afdelinger. Projektet kostede min markmand timers arbejde, men det har været en god investering, smiler Peter, som i dag helt undgår trafik mellem de to afdelinger og har nedbragt dødeligheden i farestalden betragteligt. Bedre arbejdsmiljø giver glade medarbejdere Det er imidlertid ikke kun produktionsresultaterne, der er blevet bedre på St. Købeskov Landbrug det sidste halvandet år. Det er arbejdsmiljøet også. Mine medar-bejdere har flyttet sig rigtig meget, og i dag tager de selv mange flere beslutninger i stalden, fortæller Peter. De fire unge medarbejdere nikker bekræftende. Ifølge dem har lean været med til at etablere en helt ny, anerkendende, dialog på bedriften. sammen tager meget mere ansvar nu, fordi vi bliver bedt om selv at løse problemerne. Det gør en kæmpe forskel, forklarer han. Sjovere at lede end at kontrollere I efterårsferien holdt Peter, hans hustru og deres knap 2 år gamle tvillinger for første gang ferie derhjemme. Noget som ikke tidligere kunne lade sig gøre, fordi det var nødvendigt at rejse væk, hvis Peter skulle holde fri. Medarbejderne rådfører sig med hinanden, rydder op efter sig selv, følger op og prøver ting af. De er langt mere selvkørende, og jeg har fået frigjort en masse tid til at gøre andre ting, forklarer Peter. Peter beskriver udviklingen som et skift fra at være kontrollør til at være leder. Jeg er meget mere leder og sparringspartner nu, end jeg var tidligere. Jeg behøver ikke bekymre mig om, hvorvidt der er styr på tingene i stalden. Det er der, og hvis de er i tvivl om noget, tager de selv fat i mig. Jeg behøver ikke at tjekke og følge op konstant. Det er en lettelse og meget sjovere end at kontrollere, smiler svineproducenten. Næste skridt er lagerstyring For Peter og de øvrige medarbejdere på St. Købeskov Landbrug er lean blevet en naturlig del af hverdagen, og der er allerede nye projekter på tegnebrættet. Mit næste mål er at bruge leantanken til at skabe et lager-styringssystem. Mit mål er, at vi skal kunne løse størstedelen af de problemer, vi støder på i det daglige, uden først at skulle bestille eller lede efter de rigtige reservedele, forklarer Peter. På den måde sparer vi tid og bliver langt mere effektive og det er jo hele ideen med lean. I dag kommer medarbejderne oftere med forslag til forbedringer eller ting, vi kan prøve af i stalden, end det var tilfældet for halvandet år siden, fortæller Peter, som tror på, at medarbejdere, der får ansvar for at finde løsningen på et problem, føler sig langt mere motiverede og forpligtigede til at følge op på problemstillingen og få projektet til at lykkes. Især Peters fodermester, Shaun, sætter pris på de nye forhold. Jeg føler, at det er meget mere min stald. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået, og jeg tror, at vi alle 12 / NO. 11 / vækst - November 2014

13 LEAN Det siger medarbejderne Vi er begyndt at tale sammen om tingene. Vi har lært at arbejde som et team. Vi taler om vores ideer og tager ansvar for at få dem ført ud i livet. Shaun Vi er allesammen stolte af de resultater, vi har opnået, men vi kan gøre det endnu bedre. Og vi tror alle sammen på det. Gabriel Jeg arbejder meget bedre nu, så jeg føler mig også bedre tilpas. Alex KORT OM St. Købeskov Landbrug Peter Jacobsen overtog St. Købeskov Landbrug i I dag har han en besætning på 570 årssøer med produktion af 30 kilos grise og slagtesvin. Herudover driver Peter 270 ha. Vi giver hinanden feedback meget oftere, end vi gjorde tidligere, og det er vigtigt, fordi det hjælper os med at holde fokus. Nicole BLIV BEDRE Deltag i kurset Kom videre med tavlemøder d. 19. november kl hos Centrovice. Kurset er for dig, der er begyndt med tavlemøder og gerne vil have ny inspiration til at udvikle tavlemøderne og fastholde gejsten. Du bliver introduceret for flere leanværktøjer og får tips til brug af andre styringsprogrammer ved tavlemøder (f.eks. DMS). Læs mere om kurset og hvordan du tilmelder dig på Centrovices hjemmeside. NO. 11 / vækst- November 2014 / 13

14 Undgå syge kalve i vinterkulden KVÆGBRUG af Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf: Nu går vi snart vinteren i møde, og det er generelt en vanskelig periode for kalvene. Det er en god ide at træffe nogle forholdsregler og dermed undgå noget af det besværlige arbejde, der er ved at passe kalve med diarré og lungebetændelse. Kalven behøver mere energi for at holde varmen I koldt vejr skal kalven bruge mere energi for at holde varmen. Når temperaturen i kalvens omgivelser falder til under frysepunktet, skal der gives 1 liter mælk mere for at opretholde samme tilvækst. Tilstrækkelig energi er desuden nødvendigt for et velfungerende immunsystem. Som altid, men især når det er koldt, er det vigtigt, at kalven så hurtigt som muligt efter fødslen får rigelig med råmælk (4 liter til stor race og 3 liter til jersey), så de lige fra fødslen får masser af energi til at holde varmen. Mælkens temperatur Sørg også for, at mælken har den rette temperatur ved udfodring (38-40 grader). Når det er koldt, er der risiko for, at den mælk, man troede havde den rette temperatur, er blevet alt for kold, inden kalven når at drikke den. Brug evt. et termometer til at måle temperaturen, når mælken er hældt over i skålen. Hvis mælken er for kold, øges risikoen for diarré. Kalve tåler ikke kulde og træk Det er også vigtigt at beskytte kalvene mod kulde og træk. Rigelig og tør halm i kalveboksen/kalvehytten hjælper kalven til at kunne lave en rede, så der kan dannes et lunt og beskyttende mikroklima. En plade ophængt over et hjørne af en kalveboks, så der dannes et lavere loft kan også give en beskyttende hule med mindre kulde. Generelt gælder det, at man skal være ekstra opmærk-som på at undgå træk og afkøling af kalvene i vinterkulden. ET GODT TIP Når temperaturen i kalvens omgivelser falder til under frysepunktet, skal der gives 1 liter mælk mere for at opretholde samme tilvækst. 14 / NO. 11 / vækst - November 2014

15 Er din e-boks klar? HR OG LØNSERVICE Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: Papirbrevene afskaffes. Fremover kommer post fra det offentlige kun i din e-boks Fra 1. november 2014 skal alle danskere, som er fyldt 15 år og har et CPR-nr., have adgang til e-boks. Fremover bliver alle breve fra det offentlige nemlig kun sendt digitalt. Papirbreve fra det offentlige, som vi tidligere har kendt det, forsvinder, og du vil nu i stedet modtage al post fra det offentlige i din e-boks. Det gælder, uanset om det er indkaldelse til sygehus eller periodisk syn af køretøjer eller noget helt tredje. Du har pligt til at oprette en digital postkasse Sidste år blev det lovpligtigt for alle erhvervsdrivende at have en digital postkasse til post fra det offentlige. I år er turen kommet til privatpersoner også udlændinge, som har dansk CPR-nr. Udenlandske medarbejdere skal henvende sig til Borgerservice, for at blive oprettet. Som privatperson har du mulighed for at blive fritaget fra at modtage din post digitalt, hvis du opfylder lovgivningens krav hertil. Eksempler på post fra det offentlige: Indkaldelse fra sygehus Indkaldelse til periodisk syn Meddelelser om BBR, ejendomsskat, forbrugsafgifter, udbetalinger mm. Boligstøtte Dagpenge Børneydelser Pensioner Ejendomsoplysninger Lad os hjælpe dig med oprettelsen Bliver du træt ved tanken om at oprette og tilmelde dig NemID og e-boks? Så kontakt Centrovices løn- og HRrådgivere. Vi klarer oprettelse og tilmelding for dig. Vi kan hjælpe med: Oprettelse af NemID Oprettelse af e-boks Sammenkobling af e-bokse, hvis du har flere Råd og vejledning Tilmelding af anden post i e-boks NO. 11 / vækst- November 2014 / 15

16 WinPig, det nye svineprogram SVINEBRUG af Anne-Marie Larsen Svinebrugskonsulent Tlf.: Det nye Agrosoft Program, WinPig, er afløseren for det gamle Agrosoft WinSvin og Bedriftsløsningen Svin (DLBRit). WinPig har et stort anvendelsespotentiale både for dig og din svinebrugskonsulent. Men alt for mange brugere har oplevet problemer efter at have konverteret til WinPig. Ofte drejer det sig om problemer med individuelle opsætninger, layout og besvær med at finde rundt i det nye program. Inden du kaster dig ud i en konvertering, kan det derfor være en god ide at tage en snak med din svinebrugskonsulent. Vi kan hjælpe dig med at afklare, om det er nu eller senere, du får mest ud af at konvertere til WinPig. Er du klar til at konvertere, sørger vi naturligvis for, at du er på forkant med kendte problemstillinger og ved præcis, hvad du kan forvente af programmet Få hjælp til at komme i gang I svinebrugsafdelingen har vi arbejdet meget med Win- Pig og har bl.a. været med til at teste det nye program, ligesom vi tester kommende opdateringer for Agrosoft. Vi hjælper dig i gang med WinPig, så du minimerer EDBbøvl og kommer godt i gang med programmet. Pressemeddelelse Den 8. oktober faldt der dom i Østre Landsret i sagen mellem rådgivningsvirksomheden Centrovice og 4 ejere af selskabet Abelonelund ApS fra Middelfart. Dommen i Landsretten er sammensat noget anderledes end dommen i Byretten, og erstatningsbeløbet er lidt højere. Sagen udsprang af, at SKAT med tilbagevirkende kraft underkendte en transaktion foretaget i 2006, hvor de 4 personer havde solgt deres ejendom til et fælles selskab, som dagen efter solgte den samme ejendom for 10 gange sin købspris. Centrovice havde rådgivet om transaktionen og spørgsmålet under sagen var, om Centrovice i tilstrækkelig grad havde anbefalet indhentning af et bindende ligningssvar fra Skat og advaret om mulige konsekvenser af at lade være. Problemet var, at ejerne ønskede handlen gennemført hurtigt, med en optimal ejendomsavancebeskatning og råderet for hver ejer over den personlige andel af udbyttet. Derfor oprettede man en selskabskonstruktion af holdingselskaber og handlede, efter ejernes ønske, ejendommen dagen efter, at selskaberne var dannet. Tidspresset fra beslutning til selskabsdannelse og ejendomshandel var så stort, at man i praksis ikke kunne nå at modtage bindende ligningssvar fra Skat. Efterfølgende anfægtede Skat værdiansættelsen af ejendommen, men da havde ejerne brugt en stor del af udbyttet og betalt skat heraf, så de blev økonomisk ramt, da Skat rullede selskabskonstruktionen tilbage. Administrerende direktør hos Centrovice, Louise Helmer, udtalte efter dommen: Det er en trist sag for alle implicerede parter, og vi havde gerne været den foruden. Centrovice lever i et vist omfang af at yde økonomisk og skattemæssig rådgivning. Og når man gør det, så skal man ud og afsøge hjørnerne i lovgivningen for at udnytte de muligheder, der er. Det forventer vores kunder. Men der skal selvfølgelig være vished hos både rådgiver og kunde om eventuelle risici og mulige konsekvenser. Nu har retten talt, og vi tager dommen til efterretning og er tilfredse med, at dommerne i Landsretten trods alt fandt, at ansvaret skulle deles ligeligt mellem de to parter. Sagen har verseret i mange år, og de 4 ejere har tidligere modtaget i alt 3,0 mio. kr. i erstatning. Erstatningsbeløbet, som Landsretten har tilkendt ejerne, er på yderligere ca. 3,9 mio. kr. plus renter og sagsomkostninger. Beløbet er delvist hensat i Centrovices regnskab. I virksomheden er man glade for, at sagen nu er afsluttet. Som rådgivere har vi et stort ansvar, og vi har heldigvis meget få sager, hvor vores rådgivning bliver anfægtet. Når det så sker, er det vigtigt, at vi drager al den læring, vi kan, så vi kan undgå lignende situationer fremover. Hvis man skal se noget positivt i denne sag, kan vi glæde os over, at vi har et retssystem, som betyder, at vores kunder får dækning, hvis de lider et økonomisk tab, fordi der er begået en rådgivningsfejl afslutter Louise Helmer. 16 / NO. 11 / vækst - November 2014

17 Tips og tricks til hjemmesiden KOMMUNIKATION af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: Har du bemærket redningskransen på Centrovices hjemmeside? Alle kan stå i en situation, hvor man selv, et familiemedlem eller en kollega har brug for akut hjælp ved en personlig eller økonomisk krise. Derfor har vi også gjort det nemt at finde frem til hjælpen. Tryk på den grønne SOS-boks helt ude i højre side af skærmbilledet på Centrovices hjemmeside. Så bliver du automatisk ledt videre til siden om akut og gratis krisehjælp. Her finder du alle de oplysninger, du skal bruge for at komme i kontakt med vores kriseberedskab, som sidder klar til at hjælpe på alle hverdage mellem kl. 9 og 12. Desuden finder du også kontaktoplysninger på en række samarbejdspartnere, som bl.a. kan hjælpe dig med stresshåndtering og coaching. På den måde er hjælpen altid nær. Følg os på Twitter Vil du holde dig opdateret på den økonomiske udvikling i landbruget? Så følg afdelingschef for Økonomi, Anne Grete Bøgh på Twitter, hvor hun tweeter om alt fra afdragsfrihed til skatteoptimering og jordpriser. Følg med på NO. 11 / vækst- November 2014 / 17

18 Lad os klare overdragelsen af betalingsrettigheder Fra 1. februar 2015 kan der igen indsendes EUansøgninger, men først er det nødvendigt at have styr på betalingsrettighederne. For mange tager overdragelsen længere tid end beregnet, fordi der kræves elektroniske fuldmagter. forlænges? Eller er helt nye arealer kommet til? Planteavlsafdelingen kan hjælpe dig med overdragelse af betalingsrettigheder. Kontakt din planteavlskonsulent og få en fast pris. Tjek allerede nu dine forpagtningsaftaler og betalingsrettigheder. Har du aftaler, som udløber og skal Vi hilser efteråret velkommen 18 / NO. 11 / vækst - November 2014

19 PERSONALENYT Tiltrædelser 1. dec. - Birgit Johansen, receptionist 1. dec. - Kirsten Broby Nielsen, assistent, økonomi 1. dec. - Kristina Dalager Rendboe, kok NO. 11 / vækst- November 2014 / 19

20 TANK VIDEN November 2014 Opfølgningsmøde for sprøjteførere Alle, der er omfattet af krav om sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Derfor afholder Centrovice opfølgningskurser for sprøjteførere kl Formiddagskursus om ansættelser Har du medarbejdere? Eller er du ansvarlig for personale, ansættelser og løn. Så bør du være klædt på til at navigere i den jungle af lovgivning, der findes på ansættelsesområdet kl Fodermøde, kvæg På mødet får du overblik over årets grovfoderhøst og den nyeste viden om fodring af kvæg. Kvægkonsulenterne sætter bl.a. fokus på holdbarhed og grovfoderets fremstillings-pris kl Kom videre med tavlemøder Kurset er for dig, der er begyndt med tavlemøder og gerne vil have ny inspiration til at udvikle tavlemøderne og fastholde gejsten kl Regionsmøde 2014, Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion inviterer til regionale møder med fokus på målrettet regulering af landbrugets brug af kvælstof kl Kursus i Ny Dyreregistrering Kurset henvender sig til alle, der er interesseret Ny Dyreregistrering. Både dem der allerede er i gang, og dem der gerne vil have et større kendskab til programmet kl December 2014 Kursus i brugen af Summax Hør om de bedste arbejdsprocesser og udveksl erfaring med andre brugere af Summax kl Opfølgningskursus for forsprøjteførere kl Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du bliver automatisk sendt ind på og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf Damsbovej Vissenbjerg

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Fødevareministeriets Tast selv-service NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Januar 2012 Indhold 1 Velkommen til Tast selv-service 3 2 Log på med NemID eller Medarbejdersignatur

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

vækst INDHOLD Reform 2015-8 ting du skal vide om Landbrugsreformen

vækst INDHOLD Reform 2015-8 ting du skal vide om Landbrugsreformen vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 1 + 2-2 01 5 Nye rammer for naturpleje Gødning til frøgræs Har dine medarbejdere krav på G-dage? Mulighed for tilskud til nyt fyr INDHOLD Reform 2015-8 ting du skal vide

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Får du nok tilskud ved udskiftning af din varmekilde?

Får du nok tilskud ved udskiftning af din varmekilde? NR 10 OKTOBER 2015 Vækst SIDE 10 Økologisk mælkeproduktion - en overvejelse værd SIDE 4 Ny anbefaling: mængde roepiller i vådt majs Får du nok tilskud ved udskiftning af din varmekilde? SIDE 5 SIDE 18

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Best Practice på DLBR summax for

Best Practice på DLBR summax for DLBR summax Best Practice på DLBR summax for DLBR Kunder Online brugere DLBR summax DLBR BEST PRACTICE Opstart: Kunden har på forhånd set de to generelle videoer omkring e-faktura og e-arkiv - Her Det

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Strategiske spor i DLBR

Strategiske spor i DLBR DLBR Strategiske spor i DLBR v. Udviklingsdirektør Ivar Ravn Derfor samarbejde Med partnerskabet i DLBR vil vi: skabe merværdi og konkurrencekraft for kunderne drive og udvikle en konkurrencedygtig rådgivningsvirksomhed

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014

Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014 Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice December 2014 1 Konklusion Tilfredsheden med Tast selv-service er øget i forhold til 2013. 62 % af konsulenterne og

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Kort introduktion til e-boks

Kort introduktion til e-boks Kort introduktion til e-boks Fremover vil din lønseddel blive sendt til e-boks. e-boks er en elektronisk postkasse og arkiv, som du har adgang til via Internettet. Alle danskere kan gratis anvende e-boks.

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK DANA for dig og din virksomhed Det bedste valg for selvstændige DANA.DK 02 03 Når som helst, hvor som helst og med hvad som helst Det er svært at være noget for alle. Vi har valgt de selvstændige. DIG

Læs mere