Scenarier til kraftvarmeundersøgelse
|
|
- Sidsel Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Scenarier til kraftvarmeundersøgelse Grøn Energi har afdækket sammensætning af elproduktion og de decentrale kraftvarmeværkers rolle i el- og varmesystemet i 4 fremtidsscenarier. De 4 scenarier er Europæisk Elmangel, El-import, Kulstop og Konkurrence på lige vilkår. Grøn Energi
2 Side 1 Dato: Udarbejdet af: Paul Frederik Bach Kontrolleret af: Kim Clausen og Astrid Aaby Møller Godkendt af: Jesper Koch Beskrivelse: Energisystemets udvikling fire forskellige scenarier Kontakt: Gronenergi.org
3 Side 2 Opsumering Den voksende produktion af vindkraft i Danmark medfører faldende produktion af el fra kraftvarmeværkerne. Indtil nu er det især gået ud over de decentrale kraftvarmeværker. Med 50 % vindenergi og 4 % solenergi i 2020 bliver det en udfordring at dække de resterende 46 % af det traditionelle elforbrug på anden måde samtidig med en effektiv produktion af fjernvarme til dækning af cirka halvdelen af landets behov for rumopvarmning. De 4 scenarier viser, at kraftvarmens infrastruktur kan udvikle sig tilfældigt og i værste fald meget uheldigt, medmindre sektorens rammer styres således, at en afbalanceret kapacitet kan opretholdes. Der skal skaffes enten dansk eller udenlandsk reservekapacitet for det meste af vindkraften til sikring af stabil elforsyning. Importeret el vil ikke nødvendigvis være mere miljøvenlig end dansk produceret el. Kraftvarmesystemerne kan nyttiggøre overløb fra vindkraften og levere en stor del af de nødvendige reserver til elsystemet. Forudsætningen for denne fleksibilitet er en vis overkapacitet i forhold til, hvad der er nødvendigt til dækning af varmebehovet uden pres fra vindkraften på el-siden. I det scenario, hvor den installerede effekt er lavest i Danmark ( El-import ), er der praktisk taget ikke ledig kapacitet om vinteren i Danmark og kun meget ringe fleksibilitet, hvorfor ikke bare reserveeffekt, men også flere systemtjenester må anskaffes uden for landets grænser. Energinet.dk bruger i dag ca. 1 milliard DKK om året på indkøb af systemtjenester. En overordnet styring af den centrale og decentrale kraftvarmekapacitet i Danmark vil kun være mulig ved at indføre kapacitetsbetalinger, som skal være afstemt med udviklingen af tilsvarende ordninger i vores nabolande. Indhold Indledning... 3 Scenario 1: Europæisk el-mangel... 4 Scenario 2: El-import... 6 Scenario 3: Kulstop... 7 Scenario 4: Konkurrence på lige vilkår... 8 Oversigt over scenarierne Driftsmæssig fleksibilitet Data til kvantitative analyser Resultater af kvantitative analyser... 16
4 Side 3 Indledning Her følger 4 historier for energisystemet, som er skrevet i De skal sandsynliggøre, at tilfældigheder kan skabe vidt forskellige rammer for danske kraftvarmeværker på bare 7 år. Scenarieundersøgelser munder normalt ud i et strategisk oplæg til de berørte virksomheder. Der er imidlertid ikke meget, som danske kraftvarmeværker kan stille op i forhold til de rammer, som fastlægges politisk i EU og på Christiansborg. De to ejere af store kraftværker i Danmark, DONG Energy og Vattenfall, synes at være interesserede i at komme ud af dette forretningsområde. De ser ikke termiske kraftværker som lønsomme eller som en del af den energipolitiske fremtid. Derfor er det interessant, at se mulighederne for andre kraftvarmeværker, hvilket de fire scenarier herunder gerne skal bidrage til. Scenarierne forudsætter, at udbygningen af vindkraft i Danmark indtil 2020 følger de allerede vedtagne planer. Det betyder faldende produktion og især ringere benyttelsestid for de termiske kraftværker. Det betyder alt andet lige også faldende indtægter og økonomiske problemer. Kraftvarmeproduktionens hidtidige udvikling vises med en figur fra Energistyrelsens Energistatistik 2011 (til højre). Den decentrale kraftvarme voksede gennem 90 erne til ca. 40 PJ om året, men er senere faldet til omkring det halve. Det store spørgsmål er, hvor meget kraftvarmeproduktion, der vil være tilbage i Den danske indflydelse på de internationale rammer er ringe. I 1990 er blev der etableret adskillige nye kraftvarmesystemer, som ikke var lønsomme. Derfor er der nu en anledning til, at diskutere nye langsigtede mål for kraftvarmen i Danmark og regulere de danske rammer i forhold til disse mål. For mange decentrale værker er bindingen til naturgas en afgørende begrænsning. De kan udvikle deres fleksibilitet i elmarkederne med varmelagre, elkedler og varmepumper, men vil det være nok til overlevelse på langt sigt? Figur 1 Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg fra Energistyrelsens Energistatistik Vilkårene for kraftvarmeproduktion vil være meget forskellige i de 4 scenarier. Der beregnes nogle nøgletal for de enkelte scenarier, og kraftvarmeværkernes driftsforhold belyses grafisk Figur 2 Elproduktion fra vind og sol i januar med januar måned som eksempel.
5 Side 4 Energiproduktionen i 2020 fra den ikke-styrbare produktion sammensættes af 6,5 TWh fra landmøller, 10,9 TWh fra offshore møller og 1,1 TWh fra solceller (1.000 MW), i alt 54 % af det traditionelle elforbrug. Årets højeste værdi i modellen er MW den 6. april. I det følgende beskrives scenarierne med vægt på, hvilke kræfter der er styrende for udviklingen i de enkelte scenarier, og hvilke konsekvenser der kan forventes for hhv. centrale og decentrale kraftvarmeværker i Danmark. Scenario 1: Europæisk el-mangel Ulykken på det svenske atomkraftværk Ringhals i sommeren 2014 medførte en omgående nedlukning af alle svenske kernekraftværker. Trods rationering af el i Sverige og import fra kontinentet blev vandmagasinerne i Norge og Sverige tappet langt hurtigere end normalt. Markedspriserne på el stabiliseredes i løbet af vinteren på et meget højt niveau. Samtidigt voksede kravene om en hurtigere afvikling af kernekraft i Tyskland og England, ja selv i Frankrig fik kernekraftmodstanden et omfang, som medførte en indledende afvikling af kernekraften. I Sverige blev der bygget gas- og biomassefyrede kraftværker til delvis erstatning for kernekraften. Manglende infrastruktur til brændselsforsyning i dette format begrænsede dog udbygningstakten. Et område på den svenske vestkyst forsynes med naturgas fra Danmark. Her bruges knap 50 PJ om året. Det danske forbrug af naturgas er ca. 150 PJ om året. Hvis den svenske kernekraft skulle erstattes med gasfyrede CCGT anlæg, ville det kræve mellem 350 og 400 PJ om året. Sverige har derfor indledt opbygningen af et transmissionsnet til gas baseret på import fra Rusland. Projektet forventes driftsklart omkring Den forcerede drift med kul- og gasfyrede kraftværker medførte højere brændselspriser og især meget højere priser på CO 2 -kvoter. Trods modstand mod udvinding af skifergas i Europa blev denne teknologi taget i brug flere steder. Desuden importeres LPG fra USA. I flere lande blev enkelte vindmølleparker fremrykket, og reglerne for solcelleanlæg blev lempet. Sammen med det øgede pres på vandkraftsystemerne gav det en øget efterspørgsel efter balanceringsydelser med flere driftstimer for de mest fleksible anlæg. Transit af el overlejret med variationer i den vedvarende energi medførte en hård belastning af transmissionsnettet for el og af udlandsforbindelserne med flere kritiske episoder. Efterspørgslen på el i Europa gav både centrale og decentrale danske kraftværker vind i sejlene. Lokale kraftvarmeanlæg blev renoveret og opgraderet. Det blev Figur 3 Forudsætninger for scenario 1. lønsomt at indrette decentrale værker med øget fleksibilitet i forhold til elmarkedet. Dog var udbygningen med store varmepumper beskeden på grund af de høje elpriser.
6 Side 5 Det højere prisniveau for el på en gros markedet viste sig også i regningerne til elforbrugerne, hvorimod varmepriserne kunne holdes nogenlunde i ro. Der forventes ikke bygget nye termiske kraftværker i Danmark, men kraftværksbestanden i 2013 forudsættes opretholdt, vedligeholdt og bemandet. Det indebærer ca MW store og små kraftvarmeværker til grundlast, ca MW fleksible kraftvarmeværker og ca MW vindkraft og solceller. På kraftvarmeværkerne blev der indtil 2020 installeret ca. 600 MW elpatroner. Med den forudsatte bestand af kraftværker er der gode muligheder for at dække elbehovet i en vintermåned i El-overløb og kondensproduktion har beskedent omfang i denne måned. Figur 4 Elproduktion i januar 2020 ved scenario 1. Forsyningen til kraftvarmeområderne ser mindre harmonisk ud. I månedens første halvdel leveres meget varme fra spidslastanlæg, fordi den vedvarende energi fortrænger både lokal og central kraftvarmeproduktion. En større bestand af Figur 5 Decentral varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 1. varmepumper kunne reducere produktionen på spidslastanlæggene tilsvarende. Varmepumperne på decentrale værker opnår en gennemsnitlig benyttelsestid på omkring timer, men med flere varmepumper vil den blive lavere. For varmelagrene er opladningskapaciteten flaskehals, så i dette tilfælde hjælper det ikke meget at øge lagerkapaciteten. For hele året produceres 75 PJ varme som kraftvarme. Det er næsten status quo i forhold til På el-siden findes et samlet el-overløb på ca GWh med en højeste værdi på ca MW. Figur 6 Produktionsresultater for hele 2020 ved scenario 1.
7 Side 6 Scenario 2: El-import Den øgede indsats af vedvarende energi i Nordeuropa medførte sammen med et øget udbud af naturgas fra 2015 en faldende tendens på priserne på gas og kul. Samtidigt var priserne på biobrændsel stabiliseret. Den vedvarende energi og kraftværkernes lavere variable omkostninger slog igennem på spotmarkederne for el, hvorved kraftværkernes indtjening kom under pres. Med stabil efterspørgsel efter el blev der ikke solgt flere CO 2 -kvoter, og kvotepriserne faldt yderligere. Den danske regering lagde vægt på, at fastholde niveauet for forbrugerpriser på el og varme. Det skete ved hjælp at afgiftsforhøjelser. De lave elpriser ramte kraftværkerne meget forskelligt i de forskellige lande. I lande med kapacitetsmarkeder og med veludviklede markeder for systemydelser kunne kraftværkerne holdes i drift på dette grundlag. Danmark stod fast på ikke at ville indføre nogen kapacitetsordning. DONG Energy lukkede de fleste af sine kraftvarmeværker og blev siden overtaget af E.ON, som dermed fik en stærk position i europæisk vindkraft. Figur 7 Forudsætninger ved scenario 2 Efter grundbeløbets bortfald gik de decentrale kraftvarmeværker over til ren varmeproduktion med naturgas kombineret med store varmepumper og elkedler. Da Danmark ikke havde regulerbar kapacitet, som kunne udfylde hullerne i profilen fra Figur 8 Elproduktion i januar 2020 ved scenario 2 sol og vind, måtte der abonneres på reserveeffekt fra udlandet. På grund af de kostbare kapacitetsordninger, var nabolandene meget bevidste om at holde sig skadesløse for leverancer til Danmark. For hele året produceres 41 PJ varme som kraftvarme. Det er en halvering i forhold til På el-siden findes et samlet el-overløb på ca GWh med en højeste værdi på ca MW. Der er behov for at få leveret ca GWh (ca. 20 % af det årlige elforbrug) fra udlandet med en højeste værdi på ca MW. Figur 9 Produktionsresultater for hele 2020 ved scenario 2.
8 Side 7 Dette scenario er teknisk muligt, men det har i praksis ingen muligheder for regulering af el-udveksling med udlandet. Scenariet stiller større krav end nogle af de andre scenarier til både importkapacitet og eksportkapacitet. I dette scenario er danske muligheder for at opfylde internationale aftaler om driftsreserver og for at handle i de internationale markeder stærkt begrænsede. Scenario 3: Kulstop I flere europæiske lande voksede presset for at få afviklet brugen af kul til elproduktion. Der blev tegnet stadig stærkere billeder af kulsvineriet i medierne, så det kunne udnyttes til politiske formål. Med sine udtalelser om kulfyring sluttede præsident Obama sig til koret. Et stabilt udbud af naturgas gjorde en begrænsning af kulfyringen realistisk. Der opnåedes enighed i EU om styringen af kvotemarkedet for CO 2, så priserne nærmede sig det ønskede leje. Dette pressede de kulfyrede kraftværker i hele EU og medførte stigende priser på naturgas og biobrændsel. Danske politikere ønskede at gribe muligheden for at være foregangsmænd i kulfyringens afvikling. Det skete ved inddragelse af tilladelser til at anvende kul, så al kulfyring i Danmark kunne afvikles endeligt i En del centrale kraftværker i Danmark blev taget ud af drift, mens andre blev omlagt til gas, biomasse, flis og halm. I nogle af de store byområder blev forpligtelsen til levering af fjernvarme opfyldt af mindre enheder, fyret med gas eller biomasse, og ofte placeret forskellige steder i de store fjernvarmenet. Figur 10 Forudsætninger for scenario 3. Dermed blev kraftvarmeforsyningen mere decentral. En del mindre fjernvarmenet blev koblet sammen med mulighed for mere rationel og fleksibel drift af de berørte decentrale værker. Elforsyningssystemet i Danmark Figur 11 Elproduktion i januar 2020 ved scenario 3. består derefter af ca MW kraftvarme foruden vindmøller og solceller. Det er lidt lavere produktionskapacitet end i El-mangel, men alligevel med rimeligt god dækning af elbehovet i januar. Da Danmark ligger centralt i det europæiske elmarked, er det ikke noget problem at købe balanceringsydelser og andre nødvendige systemtjenester.
9 Side 8 For hele året produceres 69 PJ varme som kraftvarme. På el-siden findes et samlet el-overløb på ca GWh med en højeste værdi på ca MW. Der er kun begrænset behov for leverancer fra udlandet med en højeste værdi på ca MW. Der er egentlig ikke andet specielt ved dette scenario end brændselsvalget og de deraf afledte praktiske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Figur 12 Produktionsresultater fra scenario 3 Figur 13 Produktionsresultater fra scenario 3 Scenario 4: Konkurrence på lige vilkår Efterhånden som kapacitetsproblemerne på elmarkedet blev åbenbare forskellige steder i Europa, indførte flere regeringer forskellige kapacitetsordninger, enten som et regulært kapacitetsmarked eller på anden måde. Det betød i alle tilfælde øgede udgifter for elforbrugerne. Således måtte Tyskland indføre et kapacitetsmarked i I Danmark havde Energinet.dk lagt sig fast på at undgå denne merudgift. Det betød sammen med afviklingen af grundbeløbet for decentral kraftvarme, at danske kraftværker i stigende grad blev udsat for en konkurrence, som de ikke ville kunne overleve. Figur 14 Forudsætninger for scenario 4 I 2015 klagede Dansk Energi til EU over de ulige konkurrencevilkår. EU s konkurrencedirektorat undersøgte sagen. I 2019 udsendtes et direktiv om et fælles europæisk kapacitetsmarked på el-området med EU-udbud af al kapacitet til elproduktion. Direktivet var først og fremmest til fordel for de store danske kraftværker, som kunne holdes i drift på de samlede indtægter fra elmarkedet, varmeforsyning, garanteret kapacitet og systemydelser. Billige CO 2 -kvoter var også til fordel for de store værker. Figur 15 Elproduktion i januar 2020 ved scenario 4
10 Side 9 Nogle decentrale kraftværker dannede puljer for at kunne deltage i de internationale konkurrencer. Det var en styrke for de decentrale værker, at de kunne levere den efterspurgte fleksibilitet, men det var en begrænsning, at de ikke Figur 16 Decentral varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 4 kunne levere fuld grundlast året rundt. De danske gasselskaber fastholdt de små værkers binding til brug af naturgas. Da gennemsnitspriserne i elmarkedet var ret lave, måtte mange små kraftvarmeværker give op, så der kun var omkring 500 MW tilbage. Den samlede kapacitet på ca MW styrbar kapacitet viser sig at være utilstrækkelig til at sikre balance i de danske elnet. Figuren viser, at der er mulighed for nogen afhjælpning med kondens-produktion. Varmebehovet hos de decentrale kraftvarmeværker dækkes tilsyneladende fint helt uden brug af spidslastanlæg. Det skal bare tages i betragtning, at der ikke er ret meget tilbage af den decentrale kraftvarme, og at de 100 MW varmepumper og 200 MW el-patroner ser ud til at dække perfekt i netop denne kombination. Det skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige benyttelsestid kun bliver ca timer for varmepumperne og ca. 500 timer for el-patronerne. For hele året produceres 50 PJ varme som kraftvarme. Figur 17 Produktionsresultater ved scenario 4.
11 Side 10 Oversigt over scenarierne Det er svært at sammenligne de 4 meget forskellige situationer. Som udgangspunkt er taget danske centrale og decentrale kraftvarmesystemer med et samlet varmebehov på 101 PJ om året. Nogle kraftvarmeværker lukkes, men der skal alligevel leveres fjernvarme i de pågældende områder. Den produktion, som ikke kan dækkes med kraftvarme, varmepumper og el-patroner flyttes over i en kategori med betegnelsen spidslastanlæg. Figur 18 Elkapacitet ved de fire scenarier. Ifølge Energistyrelsens figur (Figur 1) har den samlede produktion af fjernvarme fra kraftvarmeanlæg enkelte år været oppe i nærheden af 100 PJ. I de 4 scenarier dækker kraftvarmen i 2020 fra 41 til 75 PJ. Det har været fremme i den offentlige debat, at kraftvarmen kan være på vej ud af de danske energisystemer. Med de forudsætninger, som gælder i øjeblikket, kan dansk kraftvarme i 2020 være tilbage på et niveau fra før Figur 19 Varmeproduktion ved de fire scenarier fordelt på forskellige enheder. Den termiske elproduktion varierer mellem 10 og 18 TWh i de 4 scenarier. Den rene kraftvarmeproduktion er 6,8 TWh i import-scenariet og 12,5 TWh i scenariet med europæisk elmangel. Tabt kraftvarmeproduktion medfører desuden en forringelse af den samlede (energi)effektivitet i energisystemet. Kondens-produktionen varierer mellem 3 og 7 TWh. Figur 20 Elproduktion ved de fire scenarier fordelt på forskellige enheder og import.
12 Side 11 Det samlede el-forbrug er nogenlunde den samme i alle 4 scenarier. Det traditionelle elforbrug dominerer billedet. Her er det alligevel valgt at vise hele skalaen for at illustrere størrelsesordenerne. Figur 21 Elforbrug inddelt i traditionelt forbrug, varmepumper/elkedler og overløb Driftsmæssig fleksibilitet Der kan tænkes mange forskellige driftskombinationer, og simuleringsprogrammet skal være forberedt til det hele. Her vil vi bruge energilagrenes tilstand i januar som udgangspunkt for en vurdering af den driftsmæssige fleksibilitet i de fire scenarier. Figur 22 Energiindhold i centrale lagre i januar 2020 ved scenario 1. Europæisk el-mangel: Varmelagrene ved de centrale værker tømmes og fyldes flere gange i løbet af januar. Varmeproduktionens sammensætning viser en betydelig varmeproduktion på spidslastkedler i den første del af måneden, hvor vindkraftens produktion er høj. Selv om varmelagrene anvendes aktivt, er fleksibiliteten ringe i forhold til den samlede varmeproduktion. Opladning med kraftvarme foregår i de mørkegrønne spidser. De gule områder viser afladningen af varmelagre, hvilket i figur 23 er en meget lille andel. Måske kunne en større varmelagerkapacitet end de 10 GWh have været nyttig. Det skal dog tages i betragtning, Figur 23 Central varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 1. Figur 24 Energiindhold i decentrale lagre i januar 2020 ved scenario 1. Figur 25 Decentral varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 1.
13 Side 12 at nytten vil være begrænset af kapaciteten til opladning. En anden begrænsning er, at der kun vil være anledning til øget kraftvarmeproduktion, når vindkraftens produktion er lav nok til, at den forøgede elproduktion kan afsættes. For de decentrale værker er der ligeledes en aktiv anvendelse af varmelagrene helt op til de 40 GWh. Her er levering fra lager (gule områder) mere synlig og bidrager sammen med varmepumper (røde områder) og elpatroner (blå områder) mærkbart til en bedre samlet effektivitet. El-import: For de centrale værker tømmes lageret i løbet af den første dag og fyldes ikke siden. Da produktionskapaciteten er lav, kører værkerne konstant på maksimal produktion. Der er ikke overskud til opladning og i det hele taget ingen driftsmæssig fleksibilitet i dette system, set fra el-siden. For varmesiden består den driftsmæssige fleksibilitet først og fremmest af spidslastkedler. Figur 26 Energiindhold i centrale lagre i januar 2020 ved scenario 2. Figur 27 Central varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 2. De decentrale værker har heller ikke megen nytte af varmelagre i dette scenario, selv om der kun er 10 GWh tilbage. Årsagen er den forholdsvis rigelige kapacitet i forhold til varmeforbruget. Det gælder også varmepumper og elpatroner. De kan dække stort set hele varmebehovet, når kraftvarmeværkerne ikke kører. Figur 28 Energiindhold i decentrale lagre i januar 2020 ved scenario 2. I dette scenario kan vi lære noget af forskellen mellem centrale og decentrale værker. Det kræver et vist overskud af kapacitet at flytte energi mel- Figur 29 Decentral varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 2. lem vindrige og vindfattige perioder. Uden dette overskud er varmelagrene ikke særligt nyttige. Det er ikke tilfældigt, at det er de centrale værker, som har mistet fleksibiliteten. Der er forudsat en kraftig reduktion af de store kraftværksenheder, men de store, sammenhængende fjernvarmesystemer vil stadig
14 Side 13 være der. Det betyder en høj udnyttelse af den tilbageværende produktionskapacitet og dermed så godt som ingen driftsmæssig fleksibilitet. De decentrale værkers driftsmæssige fleksibilitet fylder ikke så meget i det samlede billede, da der kun er 500 MW decentral el-kapacitet tilbage. Kul-stop: I dette scenario udnyttes de varmelagrenes kapacitet fuldt ud for både centrale og decentrale værker. Alternative beregninger viser, at de centrale værker med fordel kan udnytte varmelagre på den dobbelte størrelse. Endnu større varmelagre kan ikke nyttiggøres, fordi der ikke vil være kapacitet og anledning til opladningen. De decentrale værkers forholdsvis store varmelagre betyder, at afladning og opladning tager længere tid. For de decentrale værker fylde de gule områder, hvor varmen leveres fra lager, forholdsvis meget. Her er der altså fundet en heldig balance mellem varmeefterspørgsel, produktionskapacitet og lagerkapacitet. Vi kan ikke undvære spidslastkedlerne i månedens første halvdel. Det illustrerer konflikten mellem vindkraft og kraftvarme. Så kan man undre sig over, at el-patronerne ikke tager over i større grad. Det skyldes, at modellen kun lader el-patronerne køre på rent el-overløb. At køre elpatroner på el fra termisk produktion ville være Ebberød Bank. Figur 30 Energiindhold i centrale lagre i januar 2020 ved scenario 3. Figur 31 Central varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 3. Figur 32 Energiindhold i decentrale lagre i januar 2020 ved scenario 3. Figur 33 Decentral varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 3.
15 Side 14 Konkurrence på lige vilkår: Her ser vi også en pæn udnyttelse af de centrale varmelagre. Ud fra et fleksibilitetssynspunkt er dette scenario ikke så forskelligt fra det foregående. For de decentrale værker er der ikke så meget at bruge energilagrene til i dette scenario. Det skyldes lige som i El-import rigelig kapacitet af varmepumper og el-patroner. Figur 34 Energiindhold i centrale lagre i januar 2020 ved scenario 4. Figur 35 Central varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 4. Figur 36 Energiindhold i decentrale lagre i januar 2020 ved scenario 4. Figur 37 Decentral varmeproduktion i januar 2020 ved scenario 4.
16 Side 15 Data til kvantitative analyser Data for centrale værker er fra notatet Danske kraftværker af 28. august For decentrale værker er der tale om løsere skøn. Der er valgt tilbageholdenhed med elpatroner og varmepumper, da vi ikke har kortlagt risikoen ved disse investeringer. Vi har set, hvordan overdreven optimisme om elbiler har fordrejet planlægningen. Der er regnet med COP = 3,5 for varmepumper.
17 Side 16 Resultater af kvantitative analyser I denne fase er formålet med disse resultater at diskutere scenariernes forudsætninger og behovet for tilpasninger. Her er vist balancer for el og varme. Det er antaget, at vi ser på det samme marked for begge dele i alle scenarier. Derfor er el- og varmebehov de samme. Programmet søger at bruge de givne anlæg til at skabe balance inden for landets grænser. Import og eksport afspejler altså situationer, hvor dette ikke har været muligt, og udtrykker en afhængighed af andre lande. Andre kilder betyder fjernvarme, som ikke har kunnet dækkes med kraftvarme. Det kan være væsentligt til vurdering af det samlede brændselsforbrug.
18 Side 17 Her følger andre resultater fra elsiden: El fra sol og vind udgøres af 18,9 % fra landmøller, 31,7 % fra havmøller og 3,2 % fra solceller, i alt 53,8 %. Benyttelsestiderne er henholdsvis timer, timer og timer, svarende til belastningsfaktorerne 26 %, 43 % og 13 %. Vindprofilerne er danske fra 2011, mens solprofilen er tysk. Den samlede omsætning af el er næsten den samme i alle scenarier, nemlig ca. 10 % over det klassiske elforbrug. Importscenariet kan ikke betegnes som urealistisk, men det er påfaldende, at dette scenario har større behov for både import og eksport end nogle af de andre scenarier. Et dansk kapacitetsmarked for el er kun forudsat i konkurrencescenariet. I mangelscenariet har vi forudsat, at spotpriser bliver høje nok til vedligeholdelse af kraftværkskapaciteten. For centrale værker varierer benyttelsestiden fra ca timer til 6500 timer.
19
20
21
22
Samspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereEr kraftvarmen under afvikling i Danmark?
1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereFjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )
Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereVindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?
1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereDansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi
Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereKraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereDanske elpriser på vej til himmels
1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige
Læs mereVi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.
1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereRESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereEnergipolitisk åbningsdebat 2018 Christiansborg, oktober Økonomi Balanceansvarlig: Farvel til støtten og hvad så?
Energipolitisk åbningsdebat 2018 Christiansborg, 3.-4. oktober 2018 Økonomi Balanceansvarlig: Farvel til støtten og hvad så? Søren Rygaard Vice President - Power Plants Nordic, Neas Energy Baggrund for
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereDet Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand
Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereBiogas til balancering af energisystemet
Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereForsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power
Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020
Læs mereDenne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres
Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereGASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM
GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereMARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM
MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereVind som varmelever andør
Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereGassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk
Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereMarkedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:
Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereStørste energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi
Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi Energipolitiske udfordringer Energisystem under forandring kraftvarmeproduktion
Læs mereEnergiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.
Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereVindenergi - og vinderenergi
Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereDet danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?
Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereScenarier for udvikling i produktion og forbrug
Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mere