Kolofon: Grønlands Forskningsråd

Transkript

1 Årsrapport 2016

2 Kolofon: Tekst: Juaaka Lyberth Redaktion: Gitte Adler Reimer, Juaaka Lyberth Fotos: Leiff Josefsen, Forskningsrådet. Layout: icicero, Grafisk produktion Nuuk Tryk: Nuuk Offset Grønlands Forskningsråd c/o Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Postboks 1029, 3900 Nuuk. Formand: Gitte Adler Reimer, Sekretær: Arnajaaq Lynge, Tel.:

3 Grønlands Forskningsråd - Årsrapport 2016 Indledning 2016 et år med masser af aktiviteter for Grønlands Forskningsråd. Med en ny formand, 2 nye medlemmer og 3 sekretærer på skift i løbet af året, foruden en del Råds møder, et seminar, deltagelse i forskellige konferencer, samt fordeling af forskningsfremme midler og Ph.d. samt Post. Doc. midler, var 2016 meget aktivt år for Grønlands Forskningsråd. Forskningsrådets nye hjemmeside - blev også taget i brug i løbet af sommeren. Grønlands Forskningsråd Det grønlandske forskningsråd er politisk uvildigt, og ikke underlagt instruks fra Naalakkersuisut eller Inatsisartut. Grønlands Forskningsråd ser det som sit grundlæggende formål at sikre det bedst mulige videns grundlag for udviklingen af det grønlandske samfund. Forskningsrådet skal fremme og styrke grønlandsk forskning forankret i Grønland til gavn for det grønlandske samfund. Mere information om Rådets strategi og handlingsplan kan læses på Rådets hjemmeside Naalakkersuisut udpeger rådets formand og øvrige 7 medlemmer for 3-årig periode i deres personlige egenskab, hvilket betyder, at de enkelte medlemmer udnævnes i kraft af en samlet vurdering af deres faglige kompetencer og erfaring. Grønlands Forskningsråds medlemmer Gitte Adler Reimer, Ph.d., Lektor, Grønlands Universitet (Formand) Morten Meldgaard, Ph.d., Grønlands Universitet, Naturhistorisk Museum Ole Geertz-Hansen, PhD, Grønlands Naturinstitut Gert Mulvad, Distriktslæge, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Ellen Lerch Høj Arnskjold, Konsulent, Grønlands Arbejdsgiverforening Pauline Knudsen,, Arkæologisk og kulturhistorisk konsulent, Selvstændig Økonomi Over finansloven er der afsat 1 mio. kr. til drift af Rådets arbejde. Yderligere 1 mio. kr. er afsat som pulje på 2 x ,- kr. til forskningsfremme Rådet fordeler efter en annonceret ansøgningsrunde to gange om året. Desuden fordeler Forskningsrådet stipendier til Ph.d. og Post Doc der i år var på 6 mio. kr., i samarbejde med Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut - og efter høring hos det danske frie forskningsråd. Dorthe Petersen, Civilingeniør, Grønlands Forundersøgelser Anne Merrild Hansen, PhD, Grønlands Universitet, Aalborg Universitet 3

4 Gitte Adler Reimer ny formand og 2 nye medlemmer i Rådet Ved udgangen af 2015 udtrådte professor Minik Rosing, Geologisk Museum ved Københavns universitet, fra formandsposten. Minik Rosing har været formand for Grønlands Forskningsråd siden rådets oprettelse i Som ny formand for Rådet udnævnte Naalakkersuisut lektor og institutleder ved Ilisimatusarfik, ph.d. Gitte Adler Reimer, Grønlands Universitet. Medlem af Rådet professor Carl Egede Bøgild fratrådte også fra Rådet på grund af jobskifte. Som nye medlemmer blev Morten Melgaard, Ph.d. Naturhistorisk museum og Grønlands Universitet, og Anne Merrild Hansen, Ph.d., Grønlands Universitet og Ålborg Universitet udpeget som nye medlemmer af Naalakkersuisut. Ved et konstituerende møde efteråret 2016, blev civilingeniør Dorthe Petersen, Grønlands forundersøgelser, Asiaq, valgt som næstformand for Rådet. Møder I forbindelse med uddeling af Forskningsfremme puljen, samt Ph.d. og Post Doc stipendiater holdt Forskningsrådet møder i april, september og i oktober måned. Der blev afholdt et Grønlands Forskningsråds seminar med henblik på at starte fælles Grønlands forskningsstrategi i oktober samt et Innovations /iværksætter seminar. Konferencer og seminarer I følgende konferencer og seminarer deltog Rådets medlemmer i 2016: Arctic Science Summit Week, marts, Fairbanks, Alaska. Artek Event 2016, International Conference, april, Sisimiut, Grønland. Arctic Circle Greenland Forum, maj, Nuuk, Grønland. Grønlands fremtidige forsknings strategi, 19 oktober, Nuuk, Grønland. Polarforsknings konferencen 2106, DTU, København, Danmark. Kvalitetsevaluering i forskning samt undervisning på videre gående uddannelser, 8. december, Nuuk, Grønland. Forskningsfremme puljen på 1 mio. kr. Der har været to ansøgningsrunder til Puljen for Forskningsfremme i Der indkom 22 ansøgninger til Forskningsfremme pulje i foråret 2016 med et samlet ansøgt beløb på kr ,00 (2.194 t.kr.) og 13 ansøgninger til Forskningsfremme pulje II i efteråret 2016 med et samlet beløb på kr ,00 (1.563 t.kr.), som ansøgte om forskningsbevilling på i alt kr ,00 (3.767 t.kr.). Der blev uddelt kr , ,00 = ,00 (0.999 t.kr.) i støtte til =12 projekter. Støtte gives fortrinsvis til projekter, som foruden at ligge inden for indsatsområderne også søger samfinansiering fra andre fonde. En del af støtten fra puljen til forskningsfremme går blandt andet til grønlandske forskningsinstitutioners netværksdannelse med andre arktiske forskere og forskningsmiljøer. Følgende forskere fik tildelt midler fra forskningsfremme puljen i 2016 FORSKER TITEL PÅ FORSKNING BEVILGET Morten Birch Larsen Undersøgelse af lavteknologiske metoder til begrænsning af udvaskning af tungmetaller fra gråbjerg Kr ,00 Lorenz Meine The role of macro-algae and near-shore mixing on productivity of the fjord Kr ,00 Søren Lorenzen Post Blåhvillingens adfærd og interaktion med andre arter i grønlandsk farvand Kr ,00 Rasmus Berg Hedeholm Kapisillit laksens økologi og bestandsstørrelse Kr ,00 Michael Lynge Petersen Diabetes i Grønland. Screenings aktivitet og forekomst af diabetes i Grønland Kr ,00 Jakob Abermann Superimposed ice formation and degradation Kr ,00 Fleming Ravn Merkel Betydning af overvintringsområder for bestandsnedgangen hos polarlomvien Kr ,00 Dorthe Petersen Evaluering af HIRHAM modelens estimering af vandressourcer Kr ,00 Jakob Abermann Ekstrem Vejret i West Grønland? - frekvens, omfang og konsekvenser Kr ,00 Nanette Hammeken Arboe Genetisk populationsstruktur hos dybhavsrejen (P. borealis) i Sydvestgrønland og Østgrønland Kr ,00 Ole Ankjær Jørgensen Modellering af hellefisks migration ud for Vest Grønland Kr ,00 Stefan Wacker Uppernarsiineq misissueqqissaarnerlu / Vejr data fra skibsobservationer i Godthåbsfjorden: Validering og analyser Kr ,00 4

5 PH.D. OG POST DOC STEPINDIER Grønlands Forskningsråd uddelte 6 millioner kroner til 2 ph.d.-stipendier og 2 postdoc-stipendier. Formanden for forskningsrådet, lektor Gitte Adler Reimer, udtalte, at konkurrencen om stipendierne var hård, idet der var mange velkvalificerede projekter blandt de 17 ansøgere. Ud over det faglige niveau er der i udvælgelsen også lagt vægt på projekternes bidrag til kompetenceopbygning i Grønland og udvikling af dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. Stipendierne er uddelt inden for alle videnskabelige områder og tilfaldt: Rebecca Berg, der vil undersøge sygdomme hos moskusokser, vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker. Ph.d.-projektet udføres ved Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut. Paneeraq Noahsen, der vil undersøge sygdomme i skjoldbruskkirtlen og autoimmunitet hos den grønlandske befolkning. Ph.d.-projektet udføres ved Aalborg Universitet. Lorenz Meire, der vil undersøge betydningen af afsmeltningen fra Indlandsisen for den biogeokemiske sammensætning af vandet i grønlandske fjorde. Postdoc-projektet udføres ved Grønlands Klimaforskningscenter. Michael Lynge Pedersen, der vil undersøge forekomsten af diabetes i Grønland og håndteringen af sygdommen i det grønlandske sundhedsvæsen. Postdoc-projektet udføres ved Grønlands Center for Sundhedsforskning og Ilisimatusarfik. Grønlands Naturinstitut står for administration af bevillingerne, der dels kommer fra Grønlands Selvstyres pulje til forskning og dels den danske finanslovs midler til arktisk forskning. SEMINAR OM FÆLLES GRØNLANDSK FORSKNINGS STRATEGI Onsdag den 19 oktober, 2016, holdte Grønlands Forsknings råd seminar med titlen Fælles Grønlandsk forskningsstrategi. På seminaret deltog grønlandske forsknings institutioner og virksomheder, samt enheder under Selvstyret, der har med forskning at gøre. Seminarets overordnede tema var, at skabe grundlag for en klar Grønlandsk forskningsprofil. Seminarets målsætning var desuden, at skabe bedre koordinering og samarbejde institutionerne imellem. Endelig var det hensigten, at seminaret skulle munde ud i, at Grønlands Forskningsråd i samarbejde med Selvstyrets Forskningsenhed starter på at udarbejde fælles forskningsstrategi for Grønland. Følgelig var seminarets fokus rettet mod grønlandske forsknings institutioner, deres strategier, deres mission og vision for fremtiden, status samt forventningerne til disse. På seminaret havde de forskellige institutioner mulighed til at fremlægge deres strategier, status og forventninger. Disse blev fulgt op med gruppe arbejde og debat. I denne årsrapport er medtaget forkvindens tale, gruppe arbejdernes anbefalinger samt et slut dokument, deltagerne vedtog som afslutning på seminaret. Efterfølgende seminaret har repræsentanter for Forskningsrådet ved et møde med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning, Kultur og Kirke præsenteret seminarets diskussioner og slutdokument, og ikke mindst om tankerne bag om oprettelse af Arktisk Forsknings HUB i Grønland, som er et af seminarets særlige anbefalinger. Oplæg fra deltagerne og dokumenter fra seminaret kan læses i Forskningsrådets hjemmeside: GITTE ADLER REIMER, FORKVINDE FOR GRØNLANDS FORSKNINGS RÅD, OPLÆG PÅ SEMINARET: Fælles strategi for forskningen i Grønland Velkommen til NIS seminar om Fælles strategi for forskningen i Grønland, sidste år holdt NIS et innovationsseminar med deltagelse fra internationale innovationscentre og grønlandsk erhvervsliv. Overskriften på seminaret var Hvorfor er innovation nødvendig?. Seminaret blev afholdt for at få input og ideer til fremme af innovation i Grønland. Denne gang inviterer vi landets forskningsinstitutioner og forskningsenhed til en debat om hvad der er institutionernes og Grønlands forskningsstrategi. Det overordnede tema for seminaret er: At skabe klar Grønlandsk forskningsprofil og strategi At skabe bedre koordinering og samarbejde institutionerne imellem omkring forskningen i landet. Men før jeg siger mere om dette, vil jeg først præsentere Rådets formål og dets medlemmer. NIS blev etableret i 2014 og har 8 medlemmer, som på baggrund af deres personlige egenskaber er blevet udpeget af Nalakkersuitsut. Udpegningen er sket efter indstilling fra grønlandske forskningsinstitutioner, forskningscentre, forskningsmiljøer samt iværksætter og innovationsmiljøer. NIS er et tværvidenskabeligt sammensat Råd og skal dække videnskabelige områder indenfor: naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og teknologi. NIS skal ifølge lovgivningen bl.a. løse følgende opgaver: Styrkelse af Grønlands deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Styrkelse af Grønlands deltagelse i forskningssamarbejde inden for Rigsfællesskabet. Styrkelse af samarbejdet mellem offentlig og privat forskning. Forøget anvendelse af forskningsresultater og innovation i det grønlandske samfund, herunder som grundlag for kommercialisering. Forøget formidling til offentligheden om grønlandsk forskning. NIS ser det som sit grundlæggende formål at sikre det bedst mulige videns grundlag for udviklingen af samfundet. Det grønlandske forskningsråd er politisk uvildigt, og ikke underlagt instruks fra Naalakkersuisut eller Inatsisartut. Med udgangspunkt i lovgrundlaget har NIS opdelt sine opga- 5

6 ver i tre hovedfunktioner: 1) Rådgivning til offentligheden, erhvervslivet og det politiske system om resultater og gennemført forskning, omfanget og arten af igangværende og planlagt forskning samt behovet for fremtidig forskning, af relevans for udviklingen og forståelsen af det grønlandske samfund og dets naturgivne, kulturelle og politiske rammebetingelser. 2) Finansiering af forskning og forskeruddannelse i Grønland gennem uddeling af offentlige midler. NIS kan også medvirke til uddeling af midler fra andre kilder, og kan søge at identificere og stimulere andre kilder til finansiering af forskning i Grønland eller om emner af relevans for Grønland. 3) Skabe fora for og stimulere dialog mellem forskere, offentligheden og erhvervslivet. Medvirke til, at formidle forskningsresultater og perspektivere betydningen af disse resultater for det grønlandske samfund. Sammenfattende er Rådets vigtigste strategiske mål i funktionsperioden: 1) At konsolidere Rådets funktioner som beskrevet ovenfor. 2) At sikre en tættere dialog mellem forskningsverdenen og den grønlandske offentlighed 3) At virke for at Grønland vil nærme sig et niveau af offentlig forskning på 1 % af BNP. De sidste mange år har Grønland på grund af klima æn dring er været hot indenfor international forsknings verden. I disse år er vi vidner til hvordan arktiske forskningscentre i udlandet og Danmark bliver etableret. I Taksørapporten som udkom i år kan man bl.a. læse den Danske stats tanker om forskningen i Grønland og Arktis: Der er en stigende international interesse for forskning i klimaændringer og arktiske forhold. Kongeriget har med Grønlands unikke forhold mulighed for at styrke bidraget til den globale klima- og miljøforskning, styrke sin arktiske profil internationalt og bidrage til en lokal og bæredygtig vækst i Grønland. Mulighederne for et samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder om udviklingen af en arktisk Deltagere på forskningsråd seminaret, oktober, forskningshub i Grønland bør derfor undersøges (Taksørapport 2016). Det er vigtigt at Kongeriget har intentioner om at styrke og bidrage til styrkelse af den arktiske profil internationalt - ikke mindst intentionerne om, at bidrage til lokal og bæredygtig vækst i Grønland. Det er derfor meget presserende, at vi i Grønland også bidrager, er en del af og tager hovedansvaret for at tegne Grønlands forskningsstrategi og profil. Da vi med strategien og profilen vil styrke forskningen internt i Grønland og eksternt i forhold til Danmark og internationalt. Forskningspolitik er samfunds politik. En fastholdelse af det grønlandske niveau for velfærd vil være betinget af erhvervsudvikling, udvikling af samfundsinstitutioner og af kulturel stimulation, som alle i varierende omfang må baseres på forskning og innovation. Et ønske om at forbedre velfærdsniveauet, øge den politiske selvstændighed og gøre Grønland økonomisk selvbærende, gør nødvendigheden af en velfungerende forskningsinfrastruktur og et højt forskningsniveau presserende. NIS har siden dets etablering gradvis begyndt at positionere sig indenfor forskningen i Grønland, og en af vejene til at få synliggjort Rådets arbejde er gennem Forskningsrådets formidlende rolle. NIS har identificeret et stort behov for kobling mellem international forskning, grønlandske forskningsinstitutioner og den grønlandske offentlighed. Det er derfor en stor glæde for NIS, at vi i dag i samarbejde med forskningsinstitutionerne i landet og forskningsenheden kan afholde seminar, så vi kan få debatteret forskningsinstitutio ner nes og landets forskningsstrategi og profil. For NIS er det også meget vigtigt at de forskellige videnskabsretninger i landet samarbejder om at tegne landets forskningsprofil. Det er Rådets ambition at forskningsinstitutionerne og forskningsenheden skal samarbejde i højere grad, end man hidtil har gjort, vi skal i fællesskab løfte den opgave og vise at vi vil forskning for Grønland og ikke kun i Grønland. Endnu en gang velkommen og NIS ønsker jer et godt seminar i samarbejdets ånd.

7 Slut dokument fra seminar om Grønlandsk forskningsprofil afholdt onsdag den 19. oktober, 2016 Følgende forsknings institutioner og enheder i selvstyret, der bedriver forskning i Grønland har deltaget på seminaret om fællesstrategi for forskningen i Grønland, onsdag den 19.oktober, 2016, i Nuuk, arrangeret af Grønlands Forskningsråd: Ilisimatusarfik Grønlands Universitet, og de institutter, der er tilknyttet til universitetet; Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, og de forsknings enheder, der er tilknyttet til instituttet; ARTEK Center for Arktisk Teknologi; Geus - De nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland; Asiaq Grønlands forundersøgelse; GrønlandsNationalmuseum og Arkiv; Selvstyrets Forsknings enhed i IKIIN, Grønlands Sundhedsvæsen, Geologisk afdeling i Selvstyret, samt Grønlands Statistik Deltagerne på seminaret anbefaler følgende: - At de grønlandske forskningsinstitutioner skal blive bedre til at definere forskningsmæssige spørgsmål vi gerne vil samarbejde om, blandt andet ved at afholde årligt tilbagevendende temamøder - At en forskningsstrategi tager udgangspunkt i samfundsrelevante problemstillinger og muligheder med øget fokus på interdisciplinaritet og samarbejde imellem forskningsinstitutionerne - At problemstillinger og muligheder skal defineres i dialog med samfundets interessenter og at forskningen skal bidrage til at identificere løsninger - At den forskningsetiske diskussion bredes ud, med henblik på at formulere fælles forpligtende etiske retningslinjer - At der nedsættes en arbejdsgruppe, med repræsentation af Grønlands forskningsinstitutioner, der skal beskrive en Arktisk Forskningshub som mødested for udveksling samt opbygning af fremadrettede forskningssamarbejder. - At Universiteternes Hus kan tænkes ind i udviklingen af campus i relation til Grønlands forskningsinstitutioner - At der skabes en fælles oversigt over Grønlandske forskningsinstitutioner, data og projekter i Grønland - At styrke forskningsformidling og kommunikation samt forskningens anvendelse til og i det omgivende samfund. På vegne af deltagerne samt Grønlands Forskningsråd: Gitte Adler Reimer, Forkvinde for Grønlands Forskningsråd. Anne Merrild Hansen, Moderator ved seminaret INTERNATIONAL ARKTISK FORSK- NINGS-HUB Indledende notat På Forskningsrådets arrangement 19. oktober 2016 omkring input til Grønlands Forskningsstrategi, blev tanken om etablering af en international arktisk forsknings HUB debatteret. Nærværende skrivelse er en kort opsummering af disse indledende drøftelser. Efterfølgende skal nærmere organisering, finansiering og mulige forskningsmæssige samarbejder beskrives detaljeret. Formålet med nærværende skrivelse er at markere ønske om at placere Grønlands strategiske interesser i arktisk forskning samt komme med input til en kommende dansk forskningsstrategi for Arktis. Definition Nærmere definition af HUB skal finde sted, dog er der i Forsk ningsrådet enighed om en grundlæggende betydning af begrebet som et fysisk samlingspunkt. Formålet med en HUB Det er en grønlandsk vision at skabe tilstedeværelse og opbygning af langsigtede forsknings-og uddannelsesinitiativer forankret i de eksisterende grønlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Nuuk og Sisimiut. Målet er: At Udvikle et fagligt og økonomisk bæredygtigt uddannelses- og forskningsmæssigt miljø i Grønland At udvikle Nuuk/Sisimiut som forsknings- og uddannelseshub for international arktisk forskning i Grønland At opbygge en tværfaglig uddannelsescampus i Nuuk og Sisimiut At udvikle frugtbare samarbejder med forskningsmiljøer uden for Grønland Inspiration fra Svalbard Tilsvarende konstruktioner er set på Svalbard en lignende model kan etableres i Grønland. Væsentligst er at skabe forskningsmiljø midt i et befolket området, hvor forskning, uddannelse, erhvervsliv, offentlige institutioner og myndigheder vekselvirker med befolkningen. Videre arbejde Forskningsrådet kan i den kommende tid stå til rådighed for udarbejdelse af nærmere modelforslag for organisering og finansiering samt skitser for forskningsmæssige samarbejder med internationale arktisk orienterede forskningsmiljøer, som kan tilføre Grønlands forskningsmiljøer kompetencer og ressourcer. Videre arbejde skal samtidig sikre adgang til data og videreformidling af forskningsresultater samt give videns løft og indsigt for det grønlandske samfund og for aktører som arbejder i en arktisk kontekst, hvor Grønland/grønlandske forhold indgår. 7

8 Forskningsrådets sekretariats Pr. 1 maj fratrådte Sten Jeppson som medarbejder i Rådets sekretariat, der har til huse i departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Som midlertidig sekretær indgik Rådet en aftale med Juaaka Lyberth, der varetog sekretariatets opgave frem til udgangen af oktober måned, hvor Arnajaaq Lynge tiltrådte stillingen, efter stillingen var slået op. Deltager liste Forskningsråds Seminar. NIS - Forskningsrådet Gitte Adler Reimer, oplægsholder Gert Mulvad, oplægsholder/sundhedsvæsenet Dorthe Petersen Ole Geertz-Hansen Pauline Knudsen Ellen Arnskjold Morten Meldgaard Anne Merrild Hansen, moderator. Arnajaaq Lynge, sekretær Juaaka Lyberth, konsulent Aqqaluk Lynge, opstart taler Forskningsenheden IKIIN Sten Lund, oplægsholder Najaaraq Paniula Carl Egede Bøgild, IKIIN Sundhedsområdet Marianne Eberhard Julie G. F. Kristensen Kasper B. Bærndt Anne Birgitte Jensen Naturinstituttet Klaus Nygaard, oplægsholder Helle Siegstad Fernando Ugarte Josephine Nymand Malene Simon Grønlands Universitet Tine Pars, oplægsholder Britta Lohmann Mette Sonniks Mette Barslund Suzanne Møller ARTEK Niels-Jørgen Aagaard, oplægsholder Geus Kisser Thorsøe, oplægsholder Asiaq Bo Naamansen, oplægsholder Henrik Forsberg Kirsten Langley Jakob Abermann Nationalmuseum og Arkiv Inge Høst Seiding, oplægsholder Bo Albrechtsen Råstofdepartementet, Selvstyret. Julia Hollis, oplægsholder Anette Juul-Nielsen Grønlands Statistik Bolatta Vahl 8 Fra forskningsråd seminaret i oktober.