Speed på sproglig udvikling Mette-Maria Rydén - Lærings-, læse- og flersprogskonsulent PPL- Pædagogisk Praksis og Læring Viborg kommune.

Transkript

1 Speed på sproglig udvikling Mette-Maria Rydén - Lærings-, læse- og flersprogskonsulent PPL- Pædagogisk Praksis og Læring Viborg kommune. Oplæg på Læsevejlederkonferencen i Roskilde 2. nov. 2017

2 Mette-Maria Rydén: Flersprogs-, lærings- og læsekonsulent i Viborg Kommune Viborg har knap medborgere Et areal på km 2 - Danmarks næststørste. Roskilde har 211 km2 Ringkjøbing-Skjern 1488 km2 26 folkeskoler og 10 friskoler. Flersprogede basis-elever på 18 skoler + et par stykker på specialskolerne.

3 Min faglige profil: Læsning- faglig læsning- genrepædagogik- sprogbaseret undervisning- dansk som andetsprog- cooperative learning- evaluering af læsning og skrivning

4 Faglige udgivelser:

5

6 k/downloads/ saertryk-webshop.pdf

7 Speed på sproglig udvikling

8 Hvad er sproglig udvikling? Generel vejledning: Sproglig udvikling i fagene handler om, at eleverne tilegner sig et fags tekster, sproglige registre og ordforråd: Hvilke teksttyper benyttes i faget? Hvordan er teksterne bygget op? Hvordan bruges sproget til at formidle viden i faget?

9

10 Sproglig udvikling i alle fag: Inspirationsforløb til sproglig udvikling i fagene:

11 Kontekstafhængigt konkret sprog: Nu skal vi spise mad. Du spiser mad Dejlig pandekage Betydningen vises i konkrete handlinger og med konkrete ting. Mindre kontekstafhængigt: Det konkrete handler om noget nært og velkendt (indhold) + fokus på forståelse, lyde og bogstaver (form). Pigen i bogen spiser mad + -finde i-lyde -rime på mad -sætte orddele på mad -tale om mad, spisning, dække bord (det semantiske felt) Kontekst-U-afhængigt abstrakt sprog: Talen eller skriften henviser til noget som barnet skal se inde i hovedet. Betydningen kommer ud af lyden eller skriftbilledet. Kilde: MMR

12 Fra hverdagssprog til fagsprog Kilde: : Løft læringen brug sproget. (Ålborg-projekt 2014)

13 Fra hverdagssprog til fagsprog - fra kontekstafhængigt sprog til kontekstuafhængigt sprog Implicit sprog Kontekstafhængigt sprog Tekst 1: Se, det får dem til at bevæge sig. De her blev ikke siddende. Tekst 2: Vi fandt ud af at nålene blev på magneten. Tekst 3: Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller. Tekst 4: Magnetisk tiltrækning findes kun mellem jernmetaller. Eksplicit sprog Kontekstuafhængigt sprog Gibbons Pauline (2009): Læring gennem samtale. I: UP nr. 5/2009, s. 34

14 Ny-ankomne flersprogede elever:

15 Bekendtgørelsesteksten ang. BASIS-elever: 4. Til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Stk. 2. Basisundervisningen gives i en af følgende former: 1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller en del af deres timer, jf. dog folkeskolelovens 25 a, således at de efterhånden får en del af deres undervisning i en almindelig klasse. 2) På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. 3) Udvidede modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år.

16 ..mange konkrete materialer

17 ..varierede undervisningsformer..

18

19 Viborg-modellen

20

21 Afdækning af læringsforudsætninger (1): Indskrivningssamtalen: 1) Personlige oplysninger, herunder skoleerfaringer og trivsel 2) Sproglige oplysninger: Eleven, forældrene mv. 3) Uddannelsesbaggrund: Eleven, forældrene mv. Lægges i klasselog. Klasselog bruges på tværs af fag og incl. SFO

22 TRAUMER og behovet for struktur på hverdagen og klare strukturer i undervisningen Janne Ø. Hagelquist: Metaliseringsguiden

23 Afdækning af læringsforudsætninger (2): UVMs nye afdækningsmateriale

24 Sprog-tilegnelsen: Læringsprogression og tidshorisont Det tager ca. 2 år at få et legepladssprog, ca. 5-6 år at få et fagsprog/skolesprog det er en lang og fælles proces Læringsprogressionen vil være meget individuel Der er mange faktorer i spil

25 Sprogtilegnelsesfaserne: Ordindsamlingsfasen Udfyldningsfasen Sofistikeringsfasen -gennemløbes ikke lineært - vil skulle gennemløbes i alle fag - vil være meget forskellig individuelt

26

27 Stilladsering (efter Pauline Gibbons) Læreren gør Vi gør Jeg gør Lærerstøtte

28 Lærer gør = MODELLERING At vise konkret, hvordan man gør!

29 Kopimappe: Ord og begreber med CL

30

31

32 BASIS - Faserne i mål-plancherne: Eksempel: TALE - Fortælle og Fremlægge Dansk som andetsprog Basisundervisning, Fagformål for faget dansk som andetsprog kl, Kompetenceområdet Tale. Færdigheds- og vidensmålene for Mundtlig fremstilling

33 Det er dét, som eleverne kan med sproget, som udgør progressionen: Fortælle: Først var jeg ved købmanden og købe slik og så spillede jeg fodbold med min bror. Fremlægge: I natur/teknik har vi om vilde dyr. Giraffen lever på savannen i Afrika. Dens hals kan blive 8 meter, og den lever af blade. I en fortælling gøres der ofte brug af jeg-form, tidsbøjede udsagnsord, og kronologisk organisering ved hjælp af tidsudtryk. I en fremlæggelse gøres der ofte brug af af klassificering, der skal være en beskrivelse frem for fortælling, og der remses en del fakta og navne op, som er ordnet efter faglige emner, f.eks. som her levested, udseende og føde.

34 Vurdering 18. februar 2017 af skolevant dreng fra Syrien, der går i 4.klasse (er sat et årgangstrin ned). Ankommet til skolen ved skolestart i august Har 20 timer Basisundervisning om ugen og resterende undervisning i sin stamklasse. Dansk som andetsprog - Basisundervisning Færdigheds- og vidensmål (basisundervisning) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster Eleven kan læse lydrette ord Eleven kan læse lydrette og de 120 hyppige ord Eleven kan læse lydrette og ikke-lydrette hverdagsord Eleven har viden om bogstav-lyd-forbindelser Eleven har viden om syntesedannelse Eleven kan læse enkle ord og forstå deres betydning Eleven kan læse og forstå sætninger Eleven har viden om enkle ords betydning Eleven har viden om sætningsstrukturer Eleven kan forstå hovedindholdet af det læste Eleven kan formidle hovedindholdet af det læste i en visuel form Eleven har viden om teksters indhold Eleven har viden om formidlingsmetoder Eleven kan anvende afkodningsstrategier med fokus på forlyd og stavelser Eleven kan anvende afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier med fokus på forforståelse Eleven har viden om syntesedannelse og morfemer Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Eleven har viden om afkodningsstrategier Eleven har viden om forskellige forståelsesstrategier til læsning Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation Eleven kan skrive lydrette ord Eleven kan skrive lydrette og de 120 hyppigste ord Eleven kan skrive lydrette og ikke-lydrette hyppige ord Eleven har viden om grafemfonem-forbindelser Eleven har viden om orddannelse Eleven har viden om syntesedannelse Eleven kan udtrykke sig skriftligt ved hjælp af enkeltord Eleven kan skrive i helsætninger Eleven kan skrive en tekst med overskrift, indledning og afslutning Eleven har viden om enkeltords betydning i kommunikation Eleven har viden om sætningsdannelse Eleven har viden om tekstproduktion Eleven kan skrive med fokus på afsender, modtager og formål Eleven kan udtrykke et meningsindhold i en tekst Eleven kan organisere sin tekst i forhold til kontekst Eleven har viden om forholdet mellem afsender, modtager og tekst Eleven har viden om kohærens Eleven har viden om forholdet mellem tekstkomposition og kontekst Eleven kan fastholde egne tanker ved hjælp af skrivning Eleven kan undersøge egne tanker gennem skrivning Eleven har viden om skrivningen som støtte for hukommelse Eleven har viden om sprogets funktion Lytning Kommunikation Samtale Strategier Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former Eleven kan lytte til korte beskeder og handle efter dem Eleven kan lytte til beskeder og gengive dem Eleven har viden om det ordforråd, der knytter sig til skolens kontekst Eleven har viden om det faglige ordforråd, der knytter sig til skolens indhold og fag Eleven kan forstå indholdet af talt dansk i forskellige sammenhænge Eleven har viden om forholdet mellem talt dansk og en kontekst Eleven kan lytte til samtale i klasserummet Eleven har viden om tilegnelse af informationer ved at lytte Eleven kan anvende spørgsmål som led i en lyttestrategi Eleven kan anvende forforståelse som led i en lyttestrategi Eleven har viden om lyttestrategier Eleven har viden om sammenhæng mellem forforståelse og lyttestrategi Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Eleven kan fortælle om egne oplevelser Eleven kan fremlægge et skolefagligt emne ved hjælp af visuel støtte Eleven har viden om talesprogets funktion Eleven har viden om talesprogets funktion i en faglig sammenhæng Eleven kan stille og svare på spørgsmål Eleven kan anvende turtagningsprincipper Eleven har viden om sproglige forskelle på at stille spørgsmål og få svar Eleven har viden om turtagningsprincipper Eleven kan læse enkle tekster højt med tydelig artikulation Eleven har viden om artikulation i højtlæsning Eleven kan eksperimentere Eleven har viden om brug af med sproget ved hjælp af modersmål og kodeskift kommunikationsstrategier Eleven kan give udtryk for sin brug af kommunikationsstrategier Eleven har viden om kommunikationsstrategier

35 Den supplerende dsa-undervisning

36 Fælles Mål for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog: BASIS og SUPPLERENDE Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmål organiseret i fire søjler Læsning Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Skrivning Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Lytning Lytning Kommunikation Samtale Strategier Tale Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier

37

38 Portefølje med Tre ord fra timen og udfyldte begrebskort

39 Supplerende: Målene for den supplerende undervisning er inddelt på følgende måde: Efter 2. kl. Efter 5. kl. Efter 7. kl. Efter 9. kl. Året rundt Krop og sundhed Mig og min familie Skole i Danmark Min uge Her bor jeg

40 SUPPLERENDE - Faserne i mål-plancherne: Eksempel: TALE Referere, Gengive og Formidle

41 Eksempel på Referere, Gengive og Fremlægge Fase 1: REFERERE I opskriften står der at man skal bruge mel og smør og røre det rundt og så til sidst bage kagen. I denne fase er det referatets form, som er målet. Fase 2: GENGIVE 500 gr. smør smuldres i 700 gr. mel. Så blandes sukker og vaniljesukker i, og til sidst æltes et æg ind i dejen. I denne fase er det instruktionens form, som er målet. Fase 3: FREMLÆGGE Vi har haft om bagning. Jeg vil nu fortælle om at bage kager. I næsten alle kager er der margarine eller smør, mel og sukker. I denne fase er det fremlæggelsens form, som er målet.

42 Fra mål til arbejdet med del-elementerne i forløbet Målpar jf. Fælles mål Færdighedsmål incl. de sproglige mål Vidensmål incl. de sproglige mål De konkret valgte tekster eller opgaver scannes for de sproglige mål: Teksttypens intention Teksttypens karakteristiske træk Teksttypens afsnit og komposition (tekstmønster) Teksttypens sproglige ressourcer Den konkrete tekst er en eksemplarisk tekst, som giver eleverne adgang til det ønskede fagsprog og den ønskede viden.

43 Folkeskoleloven om hold-deling: 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. Stk. 3. I børnehaveklassen og på klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 4. På klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassen og på klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.

44 De andetsprogsdidaktiske faser/faser i sproglig udvikling: FOR-FORSTÅELSE INPUT /DEKONSTRUKTION FÆLLES ARBEJDE MED DOMÆNETS ORDFORRÅD OG SYNTAKS HYPOTESE-AFPRØVNING FÆLLES og INDIVIDUELT OUTPUT FEEDBACK EFTER-BEARBEJDNING

45 Speed på sproglig udvikling i almen:

46 Målpar kl., dansk Kompetence-område Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål f v f v Tekst-forståelse 1 Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster Eleven har viden om fagteksters struktur

47 Målpar efter 6. kl. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Tal og algebra 1 Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter, herunder beregninger vedrørende hverdags-økonomi f v f v Eleven har viden om beregninger med de fire regningsarter inden for de naturlige tal

48 Målpar efter 9. kl. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Tal og algebra Regnestrategier 1 Eleven kan udføre sammensatte beregninger med rationale tal f v f v Eleven har viden om regningsarternes hierarki

49 Målpar efter 6. kl. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Tal og algebra 1 Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter, herunder beregninger vedrørende hverdags-økonomi f v f v Eleven har viden om beregninger med de fire regningsarter inden for de naturlige tal

50 Målpar efter 9. kl. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Tal og algebra Regnestrategier 1 Eleven kan udføre sammensatte beregninger med rationale tal f v f v Eleven har viden om regningsarternes hierarki

51

52 Regnehistoriernes mål (målparrene efter 6. kl): Læringsmål: Eleven kan addere med op til tre-cifrede tal Eleven kan subtrahere med op til tre-cifrede tal Eleven kan multiplicere med op til to-cifrede tal Eleven kan dividere op til trecifrede tal med et-cifrede tal Sproglige mål: ciffer- cifrede tælling af cifre addere- plus- lægge til subtrahere- minus- fjerne multiplicere gange dividere- dele- inddele regningsart de fire regningsarter beregning- regn- regne (ud) regne-historie finde (matematikfaglig) information

53

54

55 Sprogbrugssituation: Her kan man øve sig og afprøve det fag-faglige sprog via forskellige sprogpædagogiske aktiviteter:

56 Sprogssituationer som en kæde..den ene stilladserer den anden frem mod målsproget og den faglige færdighed

57 Sprogpædagogiske aktiviteter: Def: En sprogpædagogisk aktivitet er en målstyret interaktion, der er samtænkt med de faglige videns- og færdighedsmål. Elevernes interaktion tilrettelægges på en struktureret og stilladserende måde, så alle elever kan bidrage ud fra deres aktuelle sproglige forudsætninger samtidig med at de udfordres til at udvikle fagsproget. Læreren modeller hvordan man gør, så alle elever får hørt og set de sproglige ressourcer i funktion knyttet til den konkrete tekst/opgave/gennemgang.

58 Projekt Uddannelsesløft i Ålborg (2014)

59

60

61

62

63 Fra Vejledningen til sproglig udvikling:

64 Ordforråds-forskning Kilde: Birgit Henriksen. Ordforråd og ordforrådsindlæring. Fra: Studier i dansk som andetsprog. Akademisk forlag 1999 Leksikalsk kompetence -er defineret ved at eleven 1) Kender mange ord (et spørgsmål om KVANTITET 2) Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om KVALITET) 3) Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om KONTROL)

65 ordkendskab betydning over- og underbegreber guide notat-teknikken.

66 .guide note-teknikken.

67 Opdagende faglig læsning Kilde: Læsefidusen ser en hvidhaj. Henriette Langkjær. Dansklærerforeningen 2010

68 Mini-skrivning:

69

70 Teksttyperne: Berettende Beskrivende Forklarende Instruerende Argumenterende/diskuterende Evaluerende Ikke-fortløbende og multimodale tekster Tekster er budskaber der er skrevet ned. De er udformet efter Hvad teksten skal bruges til Hvem der skal læse den

71 Beskrivende/klassificerende Hvorfor: for at beskrive hvordan noget er (indrettet, ser ud, indeholder) Hvordan: En klassificering (dyr kan opdeles i pattedyr og..) beskrivelse som analyserer noget (luft er en blanding af..) Beskrivelser af funktioner og processer (planter optager forskellige stoffer) Beskrivelse af kendetegn og egenskaber (celler varierer i størrelse..) Hvor: naturfag, psykologi, manualer, pjecer, oversigtsartikler

72 Klassifikationskema Kilde og eksempel: Gerd Fredheim. Læsning i fagene s. 5

73 Guide til beskrivende/klassificerende: klassifikationskort Tekster er ofte præget af verbalkonstruktioner: tilhører, består af, sammensat af osv. De sproglige strukturer er implicit i teksten, f.eks. taksonomierne Det gælder om at få disse strukturer FREM i elevernes bevidsthed!

74

75

76 Læsevejleder og lærer i samarbejde om: Makro-niveuaet: Her planlægges forløbets før-under og efteraktiviteter Meso-niveauet: Her planlægges kæden af sprogbrugssituationer Mikro-niveauet: Her planlægges de modelsætninger, små læsetekster og samtale-sekvenser, som skal bruges modellerende og stilladserende igennem de sprogdidaktiske faser.

77 Find noget som nogen har bidt i..