Bilag 8-14: 8. Dit barn bor i Danmark Pjece, dansk, Børns Vilkår Guide til OVERGANGSBESKRIVELSER i Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Bilag 8-14: 8. Dit barn bor i Danmark Pjece, dansk, Børns Vilkår Fælles mål dansk som andet sprog basisundervisning 10. Guide til OVERGANGSBESKRIVELSER i Hjernen&Hjertet 11. Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer - Information til skoleledelse og kommunal forvaltning, Undervisningsministeriet Hørsholm - Modtagelse og arbejde med flersprogede elever på Hørsholm skole 13. Hørsholm-modellen Oplæg Esbjerg Informationsskrivelse til daginstitutioner vedr. sprogscreeninger af flersprogede kommende skolebørn

2 Bilag 8: Dit barn bor i Danmark Pjece, dansk, Børns Vilkår 2005

3

4

5

6

7

8

9

10

11 Bilag 9: Fælles mål - Dansk som andetsprog basisundervisning

12 Dansk som andetsprog - Basisundervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Faget dansk som andetsprog skal gøre eleverne bevidste om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til videre uddannelse. Stk. 3. Faget dansk som andetsprog skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet. Kompetencemål Kompetenceområde Basisundervisning Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner

13 Dansk som andetsprog - Basisundervisning Færdigheds- og vidensmål (basisundervisning) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier 1. Eleven kan læse lydrette ord Eleven har viden om bogstav-lyd-forbindelser Eleven kan læse enkle ord og forstå deres betydning Eleven har viden om enkle ords betydning Eleven kan forstå hovedindholdet af det læste Eleven har viden om teksters indhold Eleven kan anvende afkodningsstrategier med fokus på forlyd og stavelser Eleven har viden om afkodningsstrategier Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster Eleven kan læse lydrette og de 120 hyppigste ord Eleven kan læse lydrette og ikke-lydrette hverdagsord Eleven har viden om syntesedannelse Eleven har viden om syntesedannelse og morfemer Eleven kan læse og forstå sætninger Eleven har viden om sætningsstrukturer Eleven kan formidle hovedindholdet af det læste i en visuel form Eleven har viden om formidlingsmetoder Eleven kan anvende afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier med fokus på forforståelse Eleven har viden om forskellige forståelsesstrategier til læsning Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation Eleven kan skrive lydrette ord Eleven kan skrive lydrette og de 120 hyppigste ord Eleven har viden om grafem-fonemforbindelser Eleven har viden om orddannelse Eleven kan udtrykke sig skriftligt ved hjælp af enkeltord Eleven kan skrive i helsætninger Eleven har viden om enkeltords betydning i kommunikation Eleven har viden om sætningsdannelse Eleven kan skrive med fokus på afsender, modtager og formål Eleven kan udtrykke et meningsindhold i en tekst Eleven har viden om forholdet mellem afsender, modtager og tekst Eleven har viden om kohærens Eleven kan fastholde egne tanker ved hjælp af skrivning Eleven kan undersøge egne tanker gennem skrivning Eleven har viden om skrivningen som støtte for hukommelse Eleven har viden om sprogets funktion 3. Eleven kan skrive lydrette og ikke-lydrette hyppige ord Eleven har viden om syntesedannelse Eleven kan skrive en tekst med overskrift, indledning og afslutning Eleven har viden om tekstproduktion Eleven kan organisere sin tekst i forhold til kontekst Eleven har viden om forholdet mellem tekstkomposition og kontekst Lytning Kommunikation Samtale Strategier Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former Eleven kan lytte til korte beskeder og handle efter dem Eleven kan lytte til beskeder og gengive dem Eleven har viden om det ordforråd, der knytter sig til skolens kontekst Eleven har viden om det faglige ordforråd, der knytter sig til skolens indhold og fag Eleven kan forstå indholdet af talt dansk i forskellige sammenhænge Eleven har viden om forholdet mellem talt dansk og en kontekst Eleven kan lytte til samtale i klasserummet Eleven har viden om tilegnelse af informationer ved at lytte Eleven kan anvende spørgsmål som led i en lyttestrategi Eleven kan anvende forforståelse som led i en lyttestrategi Eleven har viden om lyttestrategier Eleven har viden om sammenhæng mellem forforståelse og lyttestrategi 3. Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Eleven kan fortælle om egne oplevelser Eleven kan fremlægge et skolefagligt emne ved hjælp af visuel støtte Eleven har viden om talesprogets funktion Eleven har viden om talesprogets funktion i en faglig sammenhæng Eleven kan stille og svare på spørgsmål Eleven kan anvende turtagningsprincipper Eleven har viden om sproglige forskelle på at stille spørgsmål og få svar Eleven har viden om turtagningsprincipper Eleven kan læse enkle tekster højt med tydelig artikulation Eleven har viden om artikulation i højtlæsning Eleven kan eksperimentere med sproget ved hjælp af kommunikationsstrategier Eleven kan give udtryk for sin brug af kommunikationsstrategier Eleven har viden om brug af modersmål og kodeskift Eleven har viden om kommunikationsstrategier 3.

14 Bilag 10: Guide til overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet

15 Guide til udarbejdelse af OVERGANGSBESKRIVELSER i Hjernen&Hjertet. En ensartet procedure og beskrivelse for overlevering af den pædagogiske indsats i Børn & Kultur, der gør det let og overskueligt for alle parter omkring barnet, at samarbejde systematisk og struktureret.

16 2 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13 Indhold Indhold...2 Formål...2 Baggrund...2 Succeskriterier for anvendelsen af overgangsbeskrivelser...3 Overgangsbeskrivelserne som metode...3 Hvordan anvendes Hjernen&Hjertet til arbejdet med overgangsbeskrivelser...4 Hvor finder jeg Hjernen&Hjertet...5 Bilag overgangsbeskrivelse til medarbejder besvarelse...6 Bilag overgangsbeskrivelse til forældre besvarelse...8 Formål Børn & Kultur vil sikre tidlig forebyggelse og inklusion, derfor foregår alle indsatser i et sammenhængende og koordineret samspil, mellem relevante parter. Et skift i et barns liv kan være både udviklende og berigende, men også forbundet med usikkerhed og utryghed. Derfor sætter vi fokus på den gode overgang. For at gøre det let og overskueligt for alle parter omkring barnet at samarbejde, er det besluttet, at der ved overgange mellem tilbuddene, anvendes ensartede procedure og beskrivelser. Som værktøj til denne opgave har Børn & Kultur besluttet at anvende Hjernen&Hjertet i. Formålet er, at alle fagpersoner ved overgange, udarbejder overgangsbeskrivelser på børnene. Dette: Giver overblik over igangsatte pædagogiske handlinger Udnytter den viden, som allerede findes Sikre at det modtagne tilbud har overblik over igangsatte mål og handlinger Sikre opfølgning på det enkelte barn med behov for omsorg og støtte Baggrund Esbjerg Byråd har med Børn & Unge Politikken besluttet at: Alle børn i Esbjerg Kommune har krav på en tryg opvækst Enhver indsats fra Esbjerg Kommunes side tager udgangspunkt i barnets konkrete situation Der skal være en rød tråd i det daglige arbejde, der skaber genkendelighed og løsninger til gavn for børn og unge i Esbjerg Kommune Forældrene inddrages i en løbende dialog i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring

17 3 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13 Til at afdække det lille barns behov (før dagtilbud), anvender sundhedsplejen: Generel vurdering TMSund, vurderingerne laves løbende ved besøg Trivselsvurdering TOPI, Hjernen&Hjertet, der laves en vurdering ved bekymring, vurderingen følges op med ressourceprofil og fokuspunkt Til at afdække barnets konkrete behov, anvender dagtilbuddene: Trivselsvurderinger TOPI, Hjernen&Hjertet, der laves en vurdering hvert ½ år. Ved bekymring, følges vurderingen op med ressourceprofil og fokuspunkt Vurdering af læring DIALOG, Hjernen&Hjertet, der laves en vurdering på vej mod dagtilbud og en på vej mod skole. Ved bekymring udarbejdes et fokuspunkt Til at afdække skolebarnets konkrete behov, anvender skolerne: Trivselsvurderinger Sundhed&Trivsel, Hjernen&Hjertet, der laves en vurdering hvert ½ år. Ved bekymring, følges vurderingen op med ressourceprofil og fokuspunkt Vurdering af læring KMD Educa, der foretages en løbende evaluering af elevernes progression Med SMART Skolestart, er det besluttet at dagtilbuddene: Afholder en 5-års samtale med henblik på at vurdere barnets skoleparathed. Ved samtalen udfyldes i fællesskab et samtaleskema, som følger barnet over i skolen Afholder en afsluttende forældresamtale, inden barnet starter i førskolen, såfremt det enkelte barn har behov herfor Afholder møder med skolen om børn med særlige udfordringer Succeskriterier for anvendelsen af overgangsbeskrivelser Når et barn skifter fra et tilbud til et andet, udarbejdes der altid en overgangsbeskrivelse i Hjernen&Hjertet. Det afgivne tilbud får forældrenes samtykke til overførsel af beskrivelsen til det modtagne tilbud. Overgangsbeskrivelserne som metode Overgangsbeskrivelserne er en del af det samlede koordinerede system Hjernen&Hjertet. Beskrivelserne er udviklet på baggrund af Overgangsmodellen fra Socialstyrelsens projekt Tidlig Opsporing ii. Overgangsbeskrivelserne gør det muligt for fagpersonale og forældre i fællesskab at beskrive og viderelevere relevant information om barnets udvikling, trivsel og læring ved overgang til nyt tilbud, fra Sundhedspleje til dagtilbud Dagtilbud til dagtilbud Dagtilbud til skole Overgangsbeskrivelserne fremstilles i barnets Børneprofil i Hjernen&Hjertet. Børneprofilen overgår efter samtykke, når barnet skifter til nyt tilbud.

18 4 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13 Hvordan anvendes Hjernen&Hjertet til arbejdet med overgangsbeskrivelser Overgangsbeskrivelserne findes i Hjernen&Hjertet under barnets Fokuspunkter og noter. Beskrivelserne består af et digitalt skema i Hjernen&Hjertet. Det er muligt for personalet at udfylde skemaet alene, eller sammen med forældrene. Alternativt er det også muligt, at opgive en adresse på forældrene, hvorefter systemet vil sende forældrene en mail med et link til at udfylde deres del af skemaet. Skemaet kan ses i vedhæftede bilag. Overgangsbeskrivelserne fremstilles efterfølgende i barnets Børneprofil. Profilen indeholder aktuelle og aktive beskrivelser af barnet fra Hjernen&Hjertet, f.eks: Beskrivelse af barnets kompetencer fra dagtilbud - DIALOG o Vurderet af det afgivne tilbud o Vurderet af forældrene Trivselsvurdering Seneste ressourceprofil Aktive fokuspunkter Overgangsbeskrivelse o Vurderet af det afgivne tilbud o Vurderet af forældrene Børneprofilen overgår til det modtagne tilbud når: Barnet er indskrevet i det nye tilbud og Der i systemet er afgivet en markering for samtykke fra forældrene I Hjernen&Hjertet kan sundhedsplejen og dagtilbud finde børneprofilen her og registrere samtykke her:

19 5 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13 I skolerne findes den under de enkelte elever, her: Elevens navn Ved skolestart findes den under de med * markerede klasser: Hvor finder jeg Hjernen&Hjertet Adgang til systemet foregår via ikonet på EK-net

20 6 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13 Bilag overgangsbeskrivelse til medarbejder besvarelse Skemaet udfyldes digitalt i Hjernen&Hjertet.

21 7 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13

22 8 Guide til udarbejdelse af overgangsbeskrivelser i Hjernen&Hjertet Børn & Kultur Sekretariatet Februar 2017 Anb13 Bilag overgangsbeskrivelse til forældre besvarelse Skemaet udfyldes digitalt i Hjernen&Hjertet sammen med personalet eller via modtaget mail. i Hjernen&Hjertet er et sammenhængende system der på tværs af Børn & Kultur sikre løbende og systematisk opsamling af viden om alle børns udvikling og udfordringer. ii

23 Bilag 11: Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer - Information til skoleledelse og kommunal forvaltning, Undervisningsministeriet 2017

24 Information til skoleledelse og kommunal forvaltning Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer Information til skoleledelse og kommunal forvaltning Information om materialet til afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer er en vigtig investering for kommuner og skoler, fordi I herigennem opnår viden om eleven. Denne viden kan skabe grundlag for, at I kan visitere eleven til det rette undervisningstilbud samt sikre den bedst mulige tilrettelæggelse af undervisningen målrettet elevens forudsætninger og behov. En god afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer sker tidligt i elevens skoleforløb og er kendetegnet ved grundighed og systematik. Jo hurtigere skolen kan tilbyde eleven den rette undervisning, desto mere vil eleven kunne profitere af undervisningen i dansk som andetsprog og almenundervisningen. Undervisningsministeriet har udviklet et materiale til afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer; Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer, som kan anvendes både til den indledende afdækning af nyankomne elever og til løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers udvikling. På den måde understøtter materialet et fokus på den enkelte elevs progression og udbytte af undervisningen. 1

25 Information til skoleledelse og kommunal forvaltning Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer Afdækningsmateriale i tre trin Afdækningen gennemføres i tre trin og består af i alt fire dele, som illustreret nedenfor: Formålet med det samlede afdækningsmateriale er at give skolen viden om den enkelte eleves kompetencer, forudsætninger og behov, der kan danne afsæt for undervisning tilpasset den enkelte elev. TRIN1 2 TRIN TRIN3 Afdækning af sprog og erfaringer Afdækning af litteracitet Løbende opfølgning Formål: at få viden om elevens sprog, tidligere undervisning og skolegang, erfaringer, interesser og forventninger. Formål: at få viden om elevens kendskab til og erfaringer med skriftsprog i forskellige sammenhænge. Afdækning af numeralitet Løbende opfølgning på elevens fagsproglige udvikling samt kommunikationsog læringsstrategier. Undervisning i DSA - basis Undervisning i DSA - supplerende Eleven deltager i den almene undervisning, hvor der er fokus på elevens sproglige udvikling, uden støtte i DSA. Formål: at få viden om elevens funktionelle matematiske kompetencer. Eleven tilbydes undervisning som imøde kommer hendes eller hans forudsætninger og behov. Trin 1: Afdækning af nyankomne elevers sprog og erfaringer sker, når eleven modtages i skolesystemet. Afdækningen kan gennemføres i sammenhæng med eller forlængelse af visitationssamtalen i forvaltningen eller indskrivningssamtalen på skolen, men erstatter ikke disse samtaler. På emu.dk findes et eksempel på et skema til brug for visitationssamtalen i forhold til at få tilstrækkelig viden om nyankomne børn og unge. Trin 2: De to samtaler på trin 2 supplerer den indsamlede viden om elevens sprog og erfaringer med specifikt fokus på afdækning af litteracitet og afdækning af numeralitet. Afdækningssamtalerne bidrager med vigtig viden om elevens ressourcer, forudsætninger og behov i forhold til elevens kommende undervisning. Derfor anbefales det, at det er de modtagende undervisere på skolen, dvs. de lærere, der skal undervise eleven efterfølgende, der gennemfører afdækningen på trin 2. Trin 3: I perioden, hvor nyankomne og øvrige tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog basis samt undervisning i dansk som andetsprog supplerende, gennemføres løbende opfølgning på elevernes fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier. Det er elevens undervisere i forskellige fag, der sammen står for at gennemføre den løbende opfølgning. Samtalernes rækkefølge og sammenhæng Samtalen på trin 1 gennemføres forud for samtalerne på trin 2, da trin 1 bidrager med viden om elevens stærkeste sprog, som vil være det sprog, samtalerne på trin 2 skal gennemføres på. De to samtaler på trin 2 kan gennemføres samme dag i forlængelse af hinanden, og gerne hurtigst muligt i forbindelse med elevens skolestart. 2

26 Information til skoleledelse og kommunal forvaltning Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer Overblik over afdækningens trin og dele Skemaet nedenfor giver et overblik over afdækningens forskellige trin og dele: 1. Hvem der optimalt bør gennemføre de forskellige samtaler med eleven 2. Hvornår, hvor ofte samt hvordan samtalerne ideelt set gennemføres 3. Hvordan afdækningen foregår 4. Hvor lang tid det forventes, at de forskellige samtaler gennemsnitligt varer 5. Hvad materialet indeholder. Det er afgørende, at der lokalt afsættes de nødvendige ressourcer til at gennemføre en grundig og systematisk afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elever. Skemaet nedenfor angiver vejledende tidsestimater for gennemførelse af hvert af materialets trin og dele. Dog må der i en opstartsfase, hvor kommunens og skolernes medarbejdere skal blive fortrolige med materialet, beregnes et større tidsforbrug, end hvad der fremgår af de vejledende tidsestimater. Det er således afgørende, at der sikres ledelsesmæssig opbakning i implementeringen af afdækningsmaterialet lokalt, herunder at de DSA-vejledere og konsulenter, der skal understøtte de modtagende undervisere i brugen af materialet, får ressourcer til at løfte denne opgave. Afdækning af sprog og erfaringer Afdækning af litteracitet Afdækning af numeralitet Løbende opfølgning Hvem? Nyankomne elever Evt. forældre/værge Modtagende underviser/dsaunderviser på skolen/kommunal konsulent med DSA-kompetencer Tolk Nyankomne elever Modtagende underviser/dsaunderviser Tolk Nyankomne elever Modtagende underviser med kompetencer i matematik Tolk Hvornår? Ved modtagelse Ved skolestart Ved skolestart Nyankomne og øvrige tosprogede elever Elevens undervisere i fagene Løbende efter behov, så længe eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog Hvordan? Samtale og observationer under samtalen Samtale og observationer under samtalen Opgaver Samtale og observationer under samtalen Opgaver Løbende observationer Samtale og opgaver til eleven Omfang 45 min. inkl. samtale og dokumentation 45 min. inkl. samtale og dokumentation 45 min. inkl. samtale og dokumentation 45 min. inkl. dokumentation og statussamtale i teamet Hvad? Samtaleark Samtaleark Tekst- og opgavesamlinger Afdækningsprofil Billedemateriale Samtaleark Afdækningsprofil Billedemateriale Udklipsmateriale Opfølgningsskemaer Redskab til statussamtale Redskab til Min sprogverden 3

27 Information til skoleledelse og kommunal forvaltning Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer Overlevering af viden fra afdækningen Den samlede afdækning kan ske på tværs af den kommunale forvaltning og skolen. For at sikre overlevering af viden mellem de involverede parter anbefales det, at: 1. Elevens modtagende undervisere læser afdækningen på Trin 1 (udfyldt samtaleark) 2. Hvis det ikke er elevens modtagende lærer, der gennemfører afdækningen på trin 2, er det vigtigt at sikre overlevering af viden om eleven mellem den, der afdækker, og elevens modtagende lærer. Samtykke til overlevering af viden om eleven Hvis dele af afdækningen gennemføres i den kommunale forvaltning, er det nødvendigt at indhente samtykke fra elevens forældre eller værge, så viden fra afdækningen kan overleveres til elevens skole. Der kan også være behov for at indhente samtykke, hvis viden om eleven fra afdækningen i den kommunale forvaltning eller på skolen skal videregives til eksempelvis familiekonsulenter eller andre enheder på tværs af kommunens forvaltninger. På emu.dk finder I en standard samtykkeerklæring, som kan medbringes og udfyldes ved samtaler med elevens forældre eller værge. Grundprincipper i afdækningsmaterialet Et helhedsorienteret blik på den enkelte elev Afdækningen anlægger et helhedsorienteret blik på den enkelte elev. Det betyder, at der er fokus på elevens samlede kompetencer: Både kompetencer, eleven kan bruge i en skolesammenhæng og i sit liv generelt. Materialet afdækker elevens kompetencer på elevens stærkeste sprog. Ressourcefokuseret tilgang til afdækning Afdækningsmaterialet er kendetegnet ved et at have et ressourceperspektiv på eleven. Ressourceperspektivet handler om at bruge elevens styrker og ressourcer til at løse elevens udfordringer. Derfor skal afdækningen af elevens kompetencer dokumentere både styrker og udfordringer. Samtalebaseret afdæknings materiale Den samlede afdækning af elevens kompetencer foregår gennem samtale med eleven og eventuelt elevens forældre/ værge. Samtalen er en god mulighed for at give eleven en oplevelse af at blive hørt og inddraget en vigtig forudsætning for elevens motivation for at lære og udvikle sig. Samarbejde med tolken Et godt samarbejde med tolken er afgørende for en god afdækning af elevens kompetencer. Tolkning i forbindelse med afdækningen kan foregå fysisk eller via video. I samtalerne på trin 2 er det vigtigt, at tolken kan se, hvordan eleven løser konkrete opgaver, hvorfor telefonisk tolkning er mindre hensigtsmæssigt. Det kan være en god idé, at samme tolk deltager i de forskellige samtaler med den enkelte elev. Det kan skabe øget tryghed for eleven. Inden afdækningssamtalen er det vigtigt, at den, der skal gennemføre afdækningen, taler med tolken om afdækningens formål, forløb og materialer. Det kan være en god ide at sende samtaleark og tilhørende materialer til tolken inden samtalen. Gode råd om samarbejde med tolken: Tolken skal have forståelse for og kunne videreformidle til eleven, at afdækningen ikke er en test Den person, som gennemfører afdækningen, og tolken skal have en fælles forståelse af de fagtermer, der bruges i samtalen Tolke, som bruges i afdækningens trin 2 skal både kunne tale, læse og skrive på elevens stærkeste sprog Tolken skal vide, at det er vigtigt, at vedkommende ikke hjælper eleven med at løse opgaverne, men snarere med at forstå spørgsmål og opgaver. 4

28 Bilag 12: Hørsholm - Modtagelse og arbejde med flersprogede elever på Hørsholm skole

29 Fælles børn fælles ansvar Modtagelse og arbejde med flersprogede elever på Hørsholm skole og fremad

30 Hørsholm skole oktober årgang: Emini, Arshia (gurani, arabisk) 1. årgang: Mohammed (arabisk) 2. årgang: Lula, Elin, Ling Yu (tigrinsk, flamsk, kinesisk 3.årgang: Marin (fransk) 4.årgang: Julie, Isabella, Hana, Sundus (flamsk, italiensk/norsk, tigrinsk, arabisk) 5.årgang: Maksim, Laia, Sidra, Yilling (russisk, gourani, arabisk, kinesisk) I alt 15 flersprogede elever og 8 forskellige sprog

31 Velkommen på Hørsholm skole Modtagelse Møde med forældre, barn, evt. tolk, familiekonsulent Så vidt muligt også lærer eller pædagog Indskrivningsskema udfyldes af forældre Særlig information omkring toiletter, madpakker, pennalhus, overtøj, indesko Ledelsen fortæller om skolen, overordnet og praktisk bl.a. ved hjælp af forældrefolder. Skolen fortæller om forventninger til det at gå i skole du skal få venner og blive så dygtig du kan

32 Velkommen på Hørsholm skole Klasseplacering - klassetrin Som udgangspunkt efter alder, eller et lavere klassetrin ud fra konkret vurdering med udgangspunkt i Skoleforudsætninger Den enkelte elevs modenhed, selvstændighed og tilgang til skolen Herefter samtaler med lærere og pædagoger inden placering i konkret klasse

33 Inden eleven starter Årgangspædagogerne finder en buddy Anvendelse er afhængigt af klassetrin Kan være en svær opgave Behovet mindskes efter nogle måneder Diplomer og anerkendelse Inddragelse af klassens forældre

34 Når eleven starter Velkommen på elevens sprog f.eks. flag, hilsener Skilte med elevernes navne Placer eleven i klassen så der er øjenkontakt til læreren Billeder af skolen, f.eks. boldbanen VIS hvor TOILETTET ER!!! Leg/spil Vis hensyn : Eleven har vigtige sproglige og kulturelle erfaringer fra sit hjemland Brug app en Sayhi bladrebog

35 Når eleven starter Sidste år fik alle eleverne hver dag basisdansk på et lille hold. Holdet var sammensat under hensyn til alder og niveau I de almindelige timer, inddrages de så godt man kan Tro på erfaringer fra England Der kan gå måneder før de nye elever begynder at tale dansk, men de lærer og forstå mere end vi tror

36 Når eleven starter Tosprogede elever skal lære sprog samtidig med at de lærer fag Et ord skal ca. høres 60 gange i forskellige sammenhænge, før ordet er indlært. Tilegne sig den ordmængde, som gør deres danske sprog alderssvarende. Forskel på hverdagssprog og fagsprog

37 I klasserummet Planlæg at inkludere eleven Brug bøger, plakater, genstande og billeder, indret lokalet visuelt Arbejd med de førfaglige ord Vend firkanten 180 grader Her skal ordet vend forklares Sæt arbejdet ind i en kontekst Sæt tid af til forforståelse af fagbegreber Differentiering ved skriveopgaver, lad barnet bruge sit eget sprog Lav ordlister/ ordbøger med billeder Stil krav efter stilleperioden og sæt mål i undervisningen

38 Hjælp til medarbejderne Uddannelse, to dage august/september 2016 Inddrage PLC i forhold til materialeudvikling mv. Afsøgning af materialer på nettet Egne materialer, fælles kommunal materialesamling Kommunal flersprogsvejleder UCC-kurser, Udviklingstimer, forberedelsestid, koordinering Ledelsesmæssig opmærksomhed Appen Say hi

39 Fokuspunkter skoleår 2017/18 Fokus på faglige udvikling Forældreinddragelse Forældreintra Fagfordeling Forforståelse, fokus på almenundervisning Visuel understøttelse fagbegrebsordbog Tilknytter en matematiklærer Flersprogede børn med særlige behov Flere timer med eleven i klassen Sprogvurderingsmateriale fra UVM

40 Bilag 13: Hørsholm-modellen Oplæg Esbjerg

41 Hørsholm-modellen: Fælles børn fælles ansvar Set fra forvaltningsniveau 5. Oktober 2017, Esbjerg Kommune Sekretariatsleder, Line Rovelt

42 Fokus i forvaltning Opgave og proces Udviklingsrum Model og budskaber Kompetenceudvikling Økonomi Følge implementeringen og nye indsatser 2

43 Opgave brændende platform Maj 2015: Opgaven er stillet ud og indhente viden Udpege ledere og medarbejdere til at deltage i studietur Deltagerne har udfordringerne tæt inde på livet 3

44 Proces fælles udviklingsarbejde Åben dialog reel fælles udvikling Forskellige faglige kompetencer Retning er givet Hvordan skal udvikles i et ligeværdigt samarbejde 4

45 Proces udviklingsrum og kloge beslutninger Mængde Beslutninger Tid

46 Proces udviklingsrum og kloge beslutninger Mængde Beslutninger Viden Tid

47 Proces udviklingsrum og kloge beslutninger Mængde Beslutninger Viden Tid

48 Proces udviklingsrum og kloge beslutninger Mængde Beslutninger Viden Tid

49 Proces udviklingsrum og kloge beslutninger Mængde Beslutninger Viden Tid

50 Budskaber: Vi tager med os fra London Lærere og pædagoger skal møde flersprogede børn og unge ved at være dygtige lærere og pædagoger Det, der ikke virker, er et særligt system for disse børn Vi skal udvikle hele skolen og daginstitutionen det er en opgave for hele medarbejdergruppen 10

51 Menneskesyn syn på flersprogede Byg på børnene styrker og ikke på de eventuelle oplevelser, de er rejst fra Fokuser på at normalisere børnenes liv: Genopbygge sociale relationer Gå i skole og institution og have venner Deltage i sport og fritid 11

52 Model Vision for flersprogede børn og unge At behandle alle børn og unge lige og give børn og unge mulighed for at være en del af det almene fællesskab o For at trives o For at lære mest muligt 12

53 Hørsholm-modellen Flersprogede børn starter direkte i dagtilbud og almenklasse (ingen modtageklasse) Fokuseret indsats; alle særlige ressourcer bruges til at understøtte almenområdet Beredskab på hver skole Kompetenceudvikling og støtte Buddies og udbygget forældresamarbejde 13

54 Ændret mindset: fælles børn fælles ansvar Høje forventninger og en ambitiøs tilgang til alle børn og unges læring Klare mål for progressionen i børn og unges læring Sprog er en del af alle aktiviteter og fag det faglige udgangspunkt for sprogindlæringen Mangfoldighed er en styrke respekt for sproglig og kulturel forskellighed 14

55 Kompetenceudvikling 2. studietur (lærere, pædagoger og enkelte ledere) samme tur til London Kompetenceudvikling ved EAL Academy og Bill Bolloten 10 timer til alle lærere/ledere 4 timer til alle pædagoger i SFO Oplæg af Bill Bolloten til Kommunalbestyrelsen, til forvaltningen, til skolebestyrelser og til alle lærere og pædagoger 15

56 Støtte i almenundervisningen ( 3) Integreret i almenundervisningen som en dimension i undervisningen eller på hold/enkeltmand Alle lærere og pædagoger har faglighed og viden Pædagogmedhjælpere med som støtte i undervisningen, i mindre grupper eller individuelt Lærere med dansk som andetsprog vejleder og rådgiver kolleger Pointe: Almenundervisningen bør indeholde elementer fra basisdansk (forforståelse, visualisering, sprog i alle fag, mv.) 16

57 Støtte uden for almenundervisningen ( 4) På hold Varetages af lærere med dansk som andetsprog og pædagogmedhjælpere 17

58 Praksis i Hørsholm Barnets behov for støtte afhænger af barnets progression justeres løbende Barnet kan få støtte jf. 3 Barnet kan få støtte jf. 4 Barnet kan få støtte jf. 3 og 4 18

59 Økonomi 7,2 mio. kr. Hvert trin på trappen repræsenterer en modtageklasse. Den vandrette linje repræsenterer det eksisterende budget. 4,8 mio. kr. 3,2 mio. kr. 2,4 mio. kr. 1,6 mio. kr. 0,8 mio. kr.

60 Ressourcer: Beredskab på alle skoler Midler til modtageklasser fordelt på skolerne, svarende til kr. pr. skole (1½-2 stillinger) Midler til dansk som andetsprog er på skolerne På tværs af skoler en vejleder med særlig viden og kompetencer Udskoling: 1/3 lærer på én skole 20

61 Buddy Kompetencer Ressourcer Støtte

62 Proces Tid Forår 2015 Primo november 2015 Medio november 2015 Februar 2016 Forår 2016 August 2016 September 2016 Oktober 2017 Indhold Opmærksomhed på brændende platform 1. studietur til London Pilotprojekt på Usserød Skole Politisk beslutning om direkte integration i almenklasser fra skoleåret 2016/ studietur til London Alle skoler i gang Kompetenceudvikling Evaluering v/rambøll 22

63 Næste skridt Evaluering af praksis i skoler Udvikle forældresamarbejdet i dagtilbud Screeningsmateriale fra UVM/Rambøll Samarbejde med UU uddannelsesparathed, videre uddannelse, andre tilbud Børn og unge med særlige behov samarbejde med PPR og social forvaltning, Oasis, Mindspring mv. Fastholde momentum, netværksmøder, sætte ansigt på hinanden, videre kompetenceudvikling 23

64 Antal flygtningebørn Nyankomne flygtningebørn * I alt Dagtilbud (0-5 år) Skole (6-15 år) Ungdomsskole/sprogskole udenbys (13-18 år I alt pr. år Opgjort pr Udover ovenstående kommer børn af vidensarbejdere. Anslået til 5-10 pr. folkeskole. 24

65 Det er børn, det handler om 25

66 Bilag 14: Informationsskrivelse til daginstitutioner vedr. sprogscreeninger af flersprogede kommende skolebørn

67 Børn & Kultur Pædagogik & Undervisning Fyrparken 11, 6710 Esbjerg V Dato 16. august 2017 Sagsid 17/11769 Informationsskrivelse til daginstitutioner vedr. sprogscreeninger af flersprogede kommende skolebørn Til Kommunale, selvejende, private og pulje institutioner i Esbjerg Kommune Hermed fremsendes information om procedure for sprogscreeninger af flersprogede kommende skolebørn i Esbjerg Kommune. Procedure for sprogscreeninger af flersprogede kommende skolebørn: Institutionerne vurderer, med afsæt i den sproglige del af DPU`en (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse) og en tjekliste, om barnets sproglige forudsætninger kan understøttes i et alment skoletilbud. Ligeledes kan institutionerne vurdere, at barnet skal direkte i modtagelsesklasse uden screening, såfremt barnet har været i en pasningsordning i Danmark i under 6 måneder og kun forstår eller taler meget lidt (eller ingen) dansk. Såfremt de private institutioner samt puljeinstitutioner ikke anvender DPU en, laves vurderingerne med afsæt i deres konkrete pædagogiske praksis samt tjeklisten. Hvis daginstitutionerne er i tvivl, om barnets sproglige forudsætninger kan understøttes i et alment skoletilbud eller om barnet skal direkte modtagelsesklasse, gives der sparring af en tale-høre-konsulent, og eventuelt bliver der lavet en sprogscreening. Senest d sender hver daginstitution, såfremt der er behov, en liste over de flersprogede børn, som skal sprogscreenes, samt en underskrevet samtykkeerklæring fra forældremyndighedsindehaver. Ligeledes sender daginstitutionerne en liste over de flersprogede børn, som skal i modtagelsesklasse uden sprogscreening. Dagtilbud sender en liste og samtykkeerklæring, såfremt der er børn jfr. Dagtilbudsloven 11 (børn som ikke er optaget i et Telefon

68 Børn & Kultur Pædagogik & Undervisning dagtilbud), som skal sprogscreenes. De sender ligeledes en liste over de børn, som de vurderer skal direkte i modtagelsesklasse. Sprogcreeningerne foregår i løbet af december og januar. Sekretæren i P&U sender brev til forældre samt mail til alle daginstitutioner med information om dato, tid og sted for sprogscreeningerne. Sekretæren bestiller tolk ved behov. På skemaerne anføres det, om der er behov for en tolk ved sprogscreeningen. Hvis sprogscreeningen peger på, at barnet skal i modtagelsesklasse, og børnehaven oplever, at barnets sproglige kompetencer udvikler sig markant inden skolestart, kan børnehaven rette henvendelse til den tale-høre-konsulent som har sprogscreenet barnet med henblik på en revurdering. Sprogscreeningens resultat og vurdering samt forslag til tiltag sammenfattes af tale-høre-konsulenten i en rapport. Sekretær fra P&U fremsender rapporten til forældre, modtagende skole og til barnets daginstitution samt til tosprogskonsulenten i skoleadministrationen. Hvis modtagende skole eller dagtilbud ønsker sparring med afsæt i rapporten, kan de kontakte den talehøre-konsulent i P&U, som har foretaget sprogscreeningen. Sammen med dette brev fremsendes endvidere: 1. En tjekliste, som er udarbejdet af tale-høre-konsulenterne i P&U. (Tjeklisten anvendes sammen med den sproglige del af DPU en til vurdering af barnets sproglige forudsætninger. Af Tjeklisten fremgår det også hvilken tale-høre-konsulent, som kan kontaktes, såfremt I ønsker vejledning) 2. En skabelon til liste over de børn, som skal sprogscreenes, samt samtykkeerklæring. 3. En skabelon til liste over børn som skal i modtagelsesklasse uden en sprogscreening. Ovenstående lister, samt samtykkeerklæring sendes senest d til sekretær i P&U (mailadresse) Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte undertegnede på tlf.nr: (telefonnummer) eller mailadresse: (mailadresse) Med venlig hilsen (navn) Teamleder i P&U - 2 -