Analyse udarbejdet for Energistyrelsen af Publikum Kommunikation og invirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse udarbejdet for Energistyrelsen af Publikum Kommunikation og invirke"

Transkript

1 Varmepumperihel årshuse Bar r i er eroger f ar i ngerbl andtdanskehusej er e Jul i2010

2 Analyse udarbejdet for Energistyrelsen af Publikum Kommunikation og invirke ISBN www:

3 Indhold 1 Forord Introduktion Baggrund og formål Analysemetode Hovedkonklusioner Del 1: Resultater af kvalitativ analyse af barrierer De interviewede husejere og deres huse Kilder til viden Det attraktive ved varmepumper Etableringspris og tilbagebetalingstid Varmeøkonomi Teknologiforståelse Praktiske forhold Drift, vedligehold og holdbarhed Installatørens rådgivning Tryghed Genovervejelse Del 2: Resultater af kvalitativ analyse af erfaringer De interviewede husejere og deres huse Beslutningsprocessen Erfaringer under installationen Erfaringer med driften Del 3: Resultater af kvantitativ analyse af erfaringer De interviewede husejere og deres huse Tilvalgsparametre forventningerne før beslutningen Informationskilder

4 6.4 Tilbud fra installatører Økonomi Driften Tilfredshed...56 Bilag A: Spørgeguide til kvalitativ analyse af barrierer Bilag B: Spørgeguide til kvalitativ analyse af erfaringer Bilag C: Spørgsmål til kvantitativ analyse af erfaringer

5 1 Forord I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 blev der afsat en pulje til fremme af individuelle varmepumper. Denne rapport er en del af udmøntningen af de afsatte midler: Varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr: Pulje på 30 mio.kr. til oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. målrettet varmeforbrugere uden for kollektivt forsynede områder. Der vurderes i dag at være omkring varmepumper tilsluttet vandbårent varmefordelingssystem, og det årlige salg vurderes at være på stk. Salget har endda i ligget højere end tidligere. I den periode er der blevet introduceret en liste med sammenligning af varmepumpers årseffektivitet. Derudover har Energistyrelsens lanceret en hjemmeside med trin-fortrin vejledning for folk der overvejer en varmepumpe og senest har skrotningsordningen for oliefyr hjulpet til med at skubbe på opfattelsen af varmepumper som en alternativ opvarmningsform. Det forventes da også, at markedet i vil vokse yderligere som følge af de afsatte tilskudsmidler. Der er dog fortsat et betydeligt potentiale for varmepumper særligt set i lyset af, at der er omkring oliefyr og naturgasfyr i den danske boligmasse. Denne rapport præsenterer resultaterne af en interviewundersøgelse, som har haft til formål at kortlægge tilbageværende barrierer for udbredelsen af varmepumper og erfaringer fra folk, som har valgt at installere en varmepumpe. Dermed udgør rapporten en forhåbentlig nyttig vidensbase for de efterhånden mange aktører, som gør en indsats for at skubbe den danske varmeforsyning nærmere visionen om et energisystem uden fossile brændsler. God fornøjelse! Energistyrelsen, juli

6 2 Introduktion 2.1 Baggrund og formål Både varmepumpefabrikanter, -installatører og elselskaber gør en indsats for at udbrede kendskabet til varmepumper og nogle tilbyder husejerne gratis rådgivning og finansieringsløsninger. Sammen med det seneste års klimadagsorden og Energistyrelsens informationsindsats har det hjulpet med til, at mange flere nu i hvert fald har hørt om varmepumper. Men der er kun ca varmepumper installeret i danske helårshuse med centralvarme. Den svage penetration for varmepumper i denne hustype er et paradoks, for teknologien er moden og dækker vigtige behov: Varmepumper er økonomisk meget attraktive, da de giver husejeren betydelig billigere varme end olie/gas. Samtidig giver de den bedste fremtidssikring mod prisstigninger på energi. Det er en driftsikker og afprøvet teknologi. De er betydelig mere klima-/miljøvenlige. Alligevel tøver de danske husejere stadig. Hvad holder dem tilbage? Er det usikkerhed om varmepumpernes rentabilitet? Er det utryghed over for det at skifte til noget nyt? Eller er barriererne nogle helt andre? Og på den anden side: Hvordan er de reelle erfaringer hos husejere, der har haft varmepumpe installeret i en periode? Har de haft negative erfaringer evt. i forløbet op til købet der kan kaste yderligere lys over den langsomme penetration? Og/eller har de omvendt nogle positive erfaringer fra den virkelige hverdag med en varmepumpe, som branchen og tøvende husejere kan have glæde af at kende? Formålet med denne undersøgelse er at kaste et nyt lys over netop de to, vigtige spørgsmål, som begge kan rumme vigtige indsigter for tilrettelægelsen af en effektiv, videre indsats på området: afdække de barrierer, der får husejere til at fravælge varmepumpe som alternativ til olie/gas og dermed bremser udbredelsen af varmepumper i danske helårshuse. opsamle de konkrete erfaringer og dokumentere fordele (eller problemer) ved varmepumper blandt danske husejere, der har haft varmepumpe i en kortere eller længere årrække. 5

7 2.2 Analysemetode Undersøgelsen er gennemført som en analyse i tre dele: Del 1: Kvalitativ analyse af barrierer Del 2: Kvalitativ analyse af erfaringer Del 3: Kvantitativ analyse af erfaringer Del 1: Kvalitativ analyse af barrierer Hvis man spørger helt bredt ud i den danske befolkning om, hvad der afholder dem fra at skifte deres gamle varmekilde ud med en varmepumpeløsning, så er der en stor sandsynlighed for at resultatet stadig vil handle mest om, at borgerne mangler viden om, hvad en varmepumpe er. For at få så præcis og så brugbar viden ud af analysen som muligt, har vi derfor undersøgt, hvad der får borgere, som vi ved har overvejet at få en varmepumpe, til at vælge den fra. En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut i 2004 Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger påpeger barrieren manglende bevægelighed som central. Denne barriere kan for eksempel handle om alt fra skepsis over for håndværkernes kompetence, usikkerhed i forhold til om teknologien virker, angst for at spolere et arkitektonisk udtryk eller manglende tiltro til, at de opstillede tilbagebetalingstider nu også holder i virkeligheden. Det er altså denne barriere, der især tematiserer utryghed. Man ved det godt alt sammen, men man ved, hvad man har og hvor man står. Netop denne barriere er særlig interessant at undersøge for at forstå borgernes valg og fravalg. Vi har gennemført 30 kvalitative telefoninterviews af ca. en halv times varighed med personer i kategorien har overvejet, men har valgt fra. 25 af de interviewede husejere er fundet via adresselister fra IVT, Vølund og DVI. Der er altså tale om husejere, som har fået tilbud på installation af en varmepumpe, men ikke er vendt tilbage. Stort set alle de interviewede husejere har indhentet tilbud hos mindst 2 installatører. De sidste 5 husejere har vi fundet via adresselister fra Energitjenesten. Flere af husejerne fra installatørernes lister har også henvendt sig til uvildige energirådgivere for at få supplerende rådgivning. Spørgeguiden er udviklet i tæt dialog med Energistyrelsen. Spørgeguiden er vedlagt i bilag A. Vi har spurgt uhjulpet, hvad der har afholdt husejeren fra at investere i en varmepumpeløsning. Vi har spurgt i dybden til den eller de barrierer, respondenten har anført og har forsøgt at få respondenten til at beskrive fravalget/barrieren så konkret som muligt, fx ved at sætte tal på, hvis det har handlet om økonomi. Del 2: Kvalitativ analyse af erfaringer Den kvalitative erfaringsopsamling har i dybden undersøgt danske husejeres erfaringer med varmepumper og identificeret de konkrete fordele eller problemer, som husejere med varmepumpe oplever. Analysen belyser desuden, hvad der har fået husejerne hen over de barrierer, der er afdækket i del 1. 6

8 Vi har gennemført samtaleprægede telefoninterviews af ca. en halv times varighed med 30 varmepumpeejere. Respondenterne er trukket ud fra lister over varmepumpeejere fra DVI, Vølund og IVT. Adressematerialet til denne del af analysen er trukket tilfældigt fra listerne, men vi har dog tilstræbt en fornuftig spredning på de tre fabrikater og omtrent samme fordeling mellem helt nye og lidt ældre varmepumper som i den kvantitative erfaringsanalyse. Spørgeguiden er udviklet i tæt dialog med Energistyrelsen, og den er vedlagt i bilag B. Vi indledte med en række spørgsmål til husejerens beslutningsproces før valget af varmepumpe og installatør for at få kastet lys over, hvad tilbudsfasen og nogle af de mulige barrierer har betydet for dem, der endte med et tilvalg. Dernæst spurgte vi i dybden til husejerens egne erfaringer på en række parametre. Også her har vi forsøgt at få respondenterne til at beskrive så konkret som muligt og sætte tal på, når det handlede om økonomi og energibesparelser. Men vi har ikke opfordret til, at de skulle finde dokumentation frem. Alle tal er altså udtryk for den enkelte husejers hukommelse eller fornemmelse. Del 3: Kvantitativ analyse af erfaringer Den kvantitative analyse har givet statistisk efterprøvning og dokumentation for de fordele og ulemper ved varmepumper, som vi har identificeret i den kvalitative erfaringsopsamling. Analysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 400 varmepumpeejere. Analysen er gennemført af analysebureauet Catinet som telefoninterviews af ca. 5 minutters varighed. Adressematerialet er fundet i samarbejde med Varmepumpefabrikantforeningen ved at udsende invitation til alle deres medlemmer. De blev opfordret til at indsende adressemateriale til alle analysens tre dele. Store adressefiler fremkom kun fra IVT og fra Vølund Varmeteknik, som vi takker varmt for det arbejde, de lagde i projektet. Respondenterne er randomiseret ved at sortere efter fornavn, men forinden blev der foretaget en filtrering af adressematerialet for at sikre en fornuftig fordeling ud fra følgende kriterier: Sikre tilstrækkelig mængde af luft til vand-varmepumper til at give et fornuftigt materiale. Målet var minimum 40 respondenter. Fokus på nyere varmepumper, dog helst således, at respondenten har oplevet 1-2 fuld fyringssæson med varmepumpen. Konkret frasorterede vi anlæg, som vi med sikkerhed kunne se var ibrugtaget efter oktober Målet var at have cirka 2/3 fra denne gruppe af nyere varmepumper. En vis andel af lidt ældre varmepumper, 2006/2007 og bagud. Målet var at ramme cirka 1/3. Sikre så jævn fordeling mellem de to producenter som muligt, men de ovennævnte kriterier havde forrang. 7

9 Datamaterialet fra de to producenter var dog noget forskelligt, og derfor var det ikke muligt at filtrere 100% præcist. Fx kunne vi hos den ene producent ikke skelne klart mellem jordvarme og luft-vand. Og mens det hos den ene producent var muligt klart at se ibrugtagningsdatoen på deres installationer, var det hos den anden producent kun muligt at alderssortere ud fra, hvornår varmepumpe-modellerne var sendt på markedet; dette gav en vis usikkerhed, fordi nogle af modellerne viste sig at være blevet solgt gennem en årrække op til i dag. Derfor er der i den endelige analyse også kommet lidt flere nyere anlæg med end tilsigtet. I alt rummede de filtrerede lister, der blev overgivet til Catinét 3231 navne. Alle respondenter var kodet ud fra ovennævnte fordelingsnøgler, så Catinét løbende kunne sikre sig at ramme fordelingen. Spørgeskemaet til den kvantitative analyse er udviklet i tæt dialog med Energistyrelsen. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag C. 8

10 3 Hovedkonklusioner Her sammenfattes de væsentligste resultater af de tre delanalyser. Nettet og installatører er de vigtigste informationskilder Husejerne udpeger installatører og nettet som de vigtigste kilder til information om varmepumper i deres egen valgproces. I den kvantitative analyse siger 35% af husejerne, at de fik bedst information i forhold til at træffe beslutningen hos installatører og på nettet. Nettet fremhæves også som den primære informationskilde i de kvalitative interviews. Mange tilføjer dog, at de havde let ved at få overordnede informationer på nettet, mens det var anderledes svært og tidskrævende at få viden om, hvad man konkret skal vælge til sit hus og hvordan man skal vælge. Nøgletallene på nettet kritiseres desuden for at være for teoretiske og generelle. Men anbefalinger fra andre er den mest troværdige kilde De kvalitative interviews viser klart, at mange husejere opfatter andre husejeres erfaringer, som den mest troværdige informationskilde. Flere siger, at installatørerne virker overfladiske, bare vil sælge et anlæg og altid viser fine beregninger. At andres erfaringer og anbefalinger er en vigtig informationskilde underbygges af den kvantitative analyse, hvor 21% af husejerne fremhæver venner og bekendte som en god informationskilde. Tilvalgsparametre: Lav varmeudgift, nemt i hverdagen og miljøvenligt Især tre parametre er fælles og væsentlige for husejere, både når de står i processen med at overveje at få en varmepumpe og når de skal sammenfatte deres erfaringer efter at have anskaffet en: At varmeudgiften er lav, at det er nemt i hverdagen, og at det er en miljøvenlig varmekilde. I den kvantitative analyse svarer 79% af de interviewede husejere, at den lave varmeudgift havde stor betydning for valget af en varmepumpe, 67% angiver at det havde stor betydning for valget, at det er en miljøvenlig energikilde, og for 65% af husejerne havde det stor betydning, at det er nemt i hverdagen. De kvalitative interviews giver nogenlunde det samme billede. Men der er en interessant forskel, der træder meget klart igennem: Blandt dem, der har en varmepumpe, er der flest der siger, at det attraktive ved en varmepumpe er, at man ikke skal tænke på anlæggets drift i dagligdagen. Man slipper for hente brænde eller fylde piller på, det passer sig selv, det kører stabilt, det er nemt, det er komfortabelt og så sviner det ikke ligesom pillefyr og brændeovn. På denne parameter er husejerne ikke bare tilfredse, men ligefrem begejstrede, og holdningen er stort set unison. Desuden siger flere, at miljøhensyn ikke var afgørende for beslutningen, men en bonusgevinst eller medvirkende faktor. Hos de, der har fravalgt en varmepumpe, 9

11 har driftsøkonomien noget mere betydning, og de stigende priser på fx olie og træpiller har været en væsentlig årsag til, at de har overvejet en varmepumpe. Primære fravalgsparametre er etableringspris og skepsis overfor varmeøkonomi Barriereanalysen viser, at for næsten halvdelen af husejerne er etableringsprisen og tilbagebetalingstiden det afgørende argument for at vælge en varmepumpeløsning fra. Tilbagebetalingstiden bliver for lang, enten fordi huset allerede er godt isoleret og varmeforbruget dermed er lavt, eller fordi huset skal efterisoleres og centralvarmesystemet skal ændres og investeringen dermed bliver meget stor. For den anden halvdel af de husejere, der har fravalgt varmepumper, er den væsentligste barriere skepsis overfor løfterne: De tvivler på, om de kan opnå en fornuftig varmeøkonomi og om de lovede besparelser vil holde. De er usikre på udnyttelsesgraden og bekymrede for at komme til at bruge for meget el. De fleste af dem er desuden nervøse for, om de overhovedet vil kunne varme huset ordentligt op. Både den kvantitative og den kvalitative erfaringsanalyse viser dog, at denne frygt er fuldstændig ubegrundet. Store forskelle på installatørernes tilbud og kvaliteten af rådgivningen Hovedparten af de husejere, der har fravalgt en varmepumpe, har indhentet mindst to tilbud hos forskellige installatører, og mange har oplevet, at der er meget stor forskel på tilbuddene med hensyn til både pris og anlæggets dimensionering. De fleste synes ikke at rådgivningen var tillidsvækkende, og efterlyser, at installatøren havde brugt mere tid på at kigge på huset og givet mere nuanceret og troværdig rådgivning. De fleste ønsker også mere realistiske beregninger af varmeøkonomien og bedre forklaringer af forudsætningerne for beregningerne, så de bliver i stand til at gennemskue og sammenligne de ofte temmelig forskellige tilbud. Den kvantitative analyse underbygger, at der kan være store forskelle på de tilbud, husejerne får fra installatørerne. 75% af dem, der har indhentet to tilbud, oplevede, at der var stor eller nogen forskel på prisen, mens det var tilfældet for 83% af dem, der har fået 3 eller flere tilbud. Med hensyn til dimensioneringen oplevede 42% af dem, der har indhentet 2 tilbud, og 36% af dem, der har fået 3 eller flere tilbud, at der var stor eller nogen forskel på tilbuddene. Disse forskelle skaber i sig selv tvivl. Interessant nok er billedet anderledes i den kvalitative erfaringsanalyse. Her har over halvdelen af de interviewede husejere kun taget ét tilbud. Flere af dem, fordi de netop fik anbefalet denne installatør (eller producent, som de så er gået direkte til) fra en bekendt eller på nettet. To ud af tre er desuden godt tilfredse med rådgivningen fra den eller de installatører, de var i kontakt med og havde også tillid til den varme-økonomi, de blev stillet i udsigt. Den utilfredse tredjedel fremhæver som i barriereanalysen, at installatøren ikke gav sig tid til at gennemgå huset. 10

12 Installationen forløber uden problemer Stort set alle husejerne i den kvalitative erfaringsanalyse oplevede, at både installationen var ganske uproblematisk. Også selvom langt størstedelen fik jordvarmeanlæg, der jo indebærer væsentlig større indgreb i have og hus end installation af fx et gasfyr. Nedgravningen af jordslanger til jordvarmeanlæg er hos de fleste forløbet uden gener, hvilket bl.a. hænger sammen med at mange af de interviewede bor på landet og har udnyttet egen mark eller naboens mark men der er også parcelhuse iblandt. Barriereanalysen viser også, at udsigten til at skulle grave haven op sjældent er en afgørende barriere. Når det gælder indkøringen af anlægget, oplevede flere i den kvalitative erfaringsanalyse dog behov for tilretninger eller efterjusteringer af driften. Men de fleste af dem har ikke oplevet det som særlig problematisk. Varmeudgiften er meget lav Det er også helt markant, at anlæggene i praksis viser sig meget billige i drift også selv om mange af husene er store, ganske mange er ældre og ganske mange efter husejernes svar at dømme ikke er særlig optimalt isoleret. Det er altså huse, der ellers vil have en ret høj varmeudgift. Alligevel har 35% af husejerne i den kvantitative analyse opnået en varmeudgift på under kr. om året. 34% svarer, at de har en udgift til varme på mellem og kr. om året. Ikke overraskende er der sammenhæng mellem varmeudgiften og husets størrelse. 50% af husene på under 120 kvm har en udgift til varme på under kr. om året, mens hele 53% af de store huse på over 150 kvm har en udgift til varme på under kr. om året, hvilket også er meget lavt sammenlignet fyring med olie eller gas i større, ældre huse. Store besparelser, især ved jordvarme Husejerne opgiver også markante besparelser. I den kvantitative analyse oplyser 27%, at de har sparet over kr. om året på varmeregningen. Flest af disse har sparet kr. årligt. Det siger 19% af jordvarmeejerne og 10% af luft til vand-varmepumpeejerne. Dette skal tilmed ses på baggrund af, at hele 42% af husejerne ikke kan svare på, hvor meget de har sparet. For mange kan det forklares med, at de bor i nye huse, der er født med varmepumpe, og hvor man derfor ikke har nogen tidligere varmekilde at sammenligne med. Et meget positivt resultat er er, at hele 64% giver udtryk for, at de i høj grad har sparet det, de havde forventet, og at 14% synes, at de i nogen grad har sparet som forventet. Kun 2% synes slet ikke, at anlægget lever op til forventningerne med hensyn til besparelser på varmeregningen. Dette billede underbygges af de kvalitative erfaringsinterviews. Her siger mere end to ud af tre, at anlægget har levet op til eller har overgået deres forventninger til 11

13 besparelsen på varmeregningen. En tredjedel af husejerne har reduceret deres varmeudgifter med over 50% efter skiftet fra olie- eller gasfyr til varmepumpe. Og næsten lige så mange har sparet mellem 25% og 50%. Den sidste tredjedel, der har sparet under 10%, er til dels de få uheldige husejere, hvor anlægget har været dimensioneret forkert, men navnlig de husejere, der er gået fra en ældre varmepumpe eller fra træbrændsel (selvskovet o.l.) over til varmepumpe. Her er det naturligt og forventet at besparelsen ved en ny varmepumpe er beskeden. Anlæggene er meget driftsikre I den kvantitative analyse siger hele 87% af husejerne, at anlægget er ligeså nemt i hverdagen, som de havde forventet, og 84% oplyser, at de slet ikke har oplevet problemer eller kun har haft ganske få problemer i forbindelse med driften af anlægget eller ved indkøringen af anlægget. De fleste af husejerne i den kvalitative erfaringsanalyse fortæller også, at anlægget kørte optimalt fra dag et, og at der ikke var behov for ændringer eller udskiftninger af dele. En tredjedel havde dog mindre startproblemer primært tekniske justeringer, tekniske fejl og installatørfejl. Ingen problemer med at holde varmen 81% af husejerne i den kvantitative analyse siger, at de slet ikke har haft problemer med at holde varmen om vinteren, og kun 6% siger, at de har oplevet problemer lige præcis denne (særligt kolde) vinter. Det tyder på, at der er rigeligt med varmeeffekt i anlæggene, at anlæggene er godt dimensioneret til husene, og/eller at størsteparten af de husejere, der har behov for at efterisolere deres huse, faktisk har gjort det. De 45% af husejerne, der angiver, at huset har en meget omfattende eller god efterisolering, bor oftere end gennemsnittet i huse fra før 1972, og de, der angiver, at deres huse slet ikke er efterisoleret, bor oftere i nye huse. Heller ingen af husejerne i de kvalitative erfaringsinterviews har haft virkelige problemer med at holde den ønskede vintervarme. Næsten halvdelen af husejerne supplerer godt nok varmepumpen med en brændeovn dog ikke for at holde varmen, men på grund af hyggen eller at de har adgang til at skove gratis træ. Stor tilfredshed med anlæggene Den kvantitative analyse viser, at hele 88% af de interviewede husejere er tilfredse med deres anlæg, og at 10% i nogen grad er tilfredse. Væsentligt for tilfredsheden er varmeudgiften, varmebesparelsen og om anlægget har levet op til forventningerne til besparelsen og driften. Det, der kendetegner de få, der kun i nogen grad (10%), mindre grad eller slet ikke er tilfredse, er, at de har en højere varmeudgift end gennemsnittet, har sparet mindre end forventet, ikke synes at anlægget er lige så nemt i hverdagen, som de havde forventet, har oplevet større problemer i forbindelse med driften af anlægget eller har haft problemer med at holde varmen denne vinter. 12

14 Også i den kvalitative erfaringsanalyse er langt størstedelen af de interviewede husejere stærkt tilfredse eller tilfredse med anlægget som helhed. Det generelle billede er oven ud positivt og mange af besvarelserne er direkte begejstrede. Viden, rådgivning og forståelighed giver tryghed I barriereanalysen er omtrent halvdelen af husejerne helt trygge ved at skulle skifte til en helt anderledes varmekilde end før og ser varmepumper som en velafprøvet teknologi. Det kendetegnende for denne trygge halvdel af husejerne er, at de synes, at det er nemt at få information om varmepumper, at de har fået god rådgivning af enten en energirådgiver eller installatøren, og at de tilbud, de har fået, har været gennemskuelige. Desuden kender de nogen, der har et anlæg eller de er selv teknikere, så de kan forstå varmeberegningerne bedre end de fleste. Denne trygge gruppe har alle fravalgt varmepumper udelukkende på grund af enten anlægsprisen, tilbagebetalingstiden eller praktiske forhold såsom gravearbejdet, radiatorsystemet eller anlægsplaceringen. Utryghed avles af uigennemskuelig rådgivning og åbne grundspørgsmål Den anden halvdel af husejerne i barriereanalysen er mere eller mindre utrygge og har fravalgt varmepumper, fordi de er skeptiske overfor varmeøkonomien og bekymrede for, om de kan holde varmen. De kan ikke gennemskue de tilbud, de har fået, og de synes ikke, at de kan få klare svar på deres spørgsmål hos installatørerne. Også bekymring om anlæggets holdbarhed spiller en rolle i forhold til den store anlægsinvestering. At disse utrygheder slår så stærkt igennem i barriereanalysen er særlig bemærkelsesværdigt på baggrund af erfaringsanalysens udtalt positive resultater på netop disse punkter. Der er for denne ret store gruppe stor afstand fra utrygheds-barriererne til den erfarede virkelighed. 13

15 4 Del 1: Resultater af kvalitativ analyse af barrierer 4.1 De interviewede husejere og deres huse Husejerne fordeler sig nogenlunde repræsentativt geografisk. Der synes ikke at være væsentlige forskelle på, hvordan de svarer i forhold til, hvor de bor i landet. Geografisk fordeling: 3 i Sydjylland 7 i Midtjylland 3 i Nordjylland 4 på Fyn 6 i Sydsjælland 4 i Nordsjælland 3 på Bornholm Husenes alder og størrelse er ikke overraskende. Der er især tale om store, gamle huse uden for fjernvarmeområderne. En tredjedel er landejendomme. Husenes byggeår: 16 huse fra 1800-tallet 10 huse fra første halvdel af 1900-tallet 2 huse fra hhv og nye huse fra hhv og 2008 Husenes størrelse: 3 huse er mellem kvm 15 huse er mellem kvm 12 huse er over 200 kvm En tredjedel af de interviewede er ældre/pensionister med kun 2 personer i husstanden. I de øvrige husstande bor der 3-6. Vi har interviewet flest mænd, men de 4 kvinder, vi har talt med, havde lige så meget styr på det som mændene. Eneste forskel er, at de siger vi i stedet for jeg, når de taler om deres overvejelser. Overvejer stadig Hovedparten (24) har kun overvejet jordvarme. Kun 2 har overvejet en luft/vandvarmepumpe, og 4 husejere har overvejet begge løsninger. 12 husejere overvejer stadig en varmepumpe, mens resten har valgt andre varmeløsninger: 5 har beholdt deres oliefyr 3 har beholdt deres kombifyr (olie/træ) 7 har købt et pillefyr 3 har købt et gasfyr 14

16 Af de 12, der stadig overvejer varmepumpe, har 5 oliefyr, 3 har kombifyr, 1 har brændeovn, 1 har pillefyr, 1 har el og brændeovn og 1 har fjernvarme og solceller. 4.2 Kilder til viden Generelt og egen informationssøgning De fleste kan ikke huske, hvor de har hørt om varmepumper, eller hvem der foreslog dem at overveje en varmepumpe. De fleste svarer derfor, at de har kendt til varmepumper længe og løbende har fulgt med. En af husejerne siger: Det er jo meget moderne med alternativ energi, så det hører man om mange steder. Nogle fortæller også, at de kender nogen, der har en varmepumpe: Jordvarme hører man jo om overalt. Jeg har gode venner i Sverige, der har haft bjergvarme i mange år, og det er jo samme princip. Enkelte nævner aviser, blade og tidsskrifter, hvor de har set annoncer eller læst artikler: Min mand går meget op i det med energi og følger med i, hvad de skriver i avisen og sådan. Vi har også læst om det i Idényt. De interviewede blev herefter spurgt, om de hvad de mener om adgangen til god information til at træffe valget, og hvor de primært fik informationer fra. En tredjedel synes, at det er nemt at få den information, man skal bruge, og angiver nettet som den primære kilde: Jeg fandt det, jeg skulle bruge, på nettet. Det var nemt nok. Men de fleste kan dog ikke huske, hvilke hjemmesider, de har brugt. Lettere presset svarer de fleste pligtskyldigt Energistyrelsens hjemmeside. Enkelte nævner bolius.dk: Det var nemt at finde på nettet. Både hos Energistyrelsen og de mange links, der er til andre steder. Det er fint, at man kan se forskellen på de forskellige pumper og sådan noget. En enkelt synes, at informationerne på nettet er for tekniske: Det jeg fandt på nettet var så teknisk, at jeg gav op på halvvejen. Kløften fra den generelle information og til husspecifik information Mange siger, at er let at få overordnede informationer på nettet, mens det er meget svært og tidskrævende at finde ud af, hvad man konkret skal vælge til sit hus: Det er ikke helt nemt. Man skal selv bruge meget tid for at få svar på sine spørgsmål. En anden udtrykker det sådan: De enkelte hjemmesider er for så vidt ok, men jeg savner nogle sammenstillinger af de forskellige løsninger, altså nogle nøgletal for hvad 15

17 kwh koster, og hvad installationen koster, så jeg kan vurdere hvilken løsning, der passer bedst præcist til mit hus. Informationssøgning hos rådgivere og installatører Hovedparten af husejerne har haft besøg af en eller flere installatører. En tredjedel har desuden enten rådført sig med en uvildig energirådgiver fx Energitjenesten eller spurgt andre husejere, der har en varmepumpe, om deres erfaringer. En enkelt har været til et informationsmøde arrangeret af en fabrikant. Som det også vil fremgå af de følgende afsnit (om varmeøkonomien og installatørens rådgivning) bidrager den personlige rådgivning ikke nødvendigvis til klarhed: Generelt synes jeg, at det er et problem, at man får så forskellige svar, afhængig af hvem man spørger. Og at mange rådgivere ikke er gode nok. Jeg har styr på fysikken og lader mig ikke affærdige med halve svar. Jeg kan faktisk forklare det bedre selv. Andre husejere beskriver deres oplevelser sådan her: Det er helt umuligt. Det er meget differentieret rådgivning man får. Der er alt for mange løse ender. Man kan ikke få klare svar, og de svar man får, afhænger af hvem man spørger. Det vanskeliggør beslutningsprocessen. Først var jeg til et foredrag om varmepumper arrangeret af en producent, og jeg snakkede med deres ekspert bagefter. Da han hørte om mit hus blev han noget skeptisk over for, om det er tilstrækkeligt isoleret til at jeg vil kunne opnå en fornuftig effekt. Så fik jeg en gasinstallatør ud, som ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke ville have en varmepumpe i stedet for et gasfyr. Han havde selv fået en varmepumpe derhjemme som han var helt vild med. Og så startede jeg ligesom forfra igen. Jeg synes, at det er en jungle. Teknologierne og markedet udvikler sig hele tiden, så det er håbløst at få overblik og svært at få klare svar fra installatørerne. På nettet synes jeg, at det er gamle nyheder man får. For mange virker det som om, at den mest troværdige informationskilde er andre husejeres erfaringer: Det er faktisk ikke så nemt at få lødig information. De firmaer, man ringer til, vil jo bare sælge et anlæg og viser altid fine beregninger. Jeg læste rigtigt meget på nettet. Det bedste var chatsiderne for gør-det-selv-folk som mig selv. Nogle af dem ringede jeg også til og snakkende om deres erfaringer med deres anlæg. På den måde fik jeg stykket nogle beregninger sammen af den forventede varmeøkonomi som jeg kunne tro på. Jeg kiggede mest på copværdierne så jeg selv kunne lave simple regnestykker for effektiviteten af de forskellige varmeløsninger. En enkelt har dog dette forbehold: 16

18 Jeg kender nogle med gode erfaringer med jordvarme, men dem lytter jeg ikke så meget til. De vil jo gerne lokke andre med på vognen også. 4.3 Det attraktive ved varmepumper Hovedparten af de interviewede husejere fremhæver et eller flere af følgende tre forhold, når de skal fortælle, hvad der fik dem til at undersøge muligheden for at skifte til en varmepumpe, og hvad det var, der virkede attraktivt: Driftsøkonomi. Over halvdelen (18) siger, at prisen på fx olie og træpiller er blevet for høj, og at jordvarme er forholdsvis billigt i drift. Det er attraktivt at være selvforsynende. Nemt i hverdagen. Næsten halvdelen (14) siger, at jordvarme kører af sig selv og ingen vedligeholdelse kræver. Man slipper for hente brænde eller fylde piller på. Miljø. Halvdelen (15) tænker på klimaet og vil gerne bidrage til at reducere CO2-udledningen. Husejerne beskriver det sådan her: Olien er blevet så dyr. Og jordvarmeanlægget er jo nemt. Man skal bare tænde for en kontakt, så kører det. Det attraktive ved et jordvarmeanlæg er, at man kan udnytte en naturlig varmekilde, altså at det er miljøvenligt, og at man ikke skal håndtere noget, altså at det bare kører af sig selv. Jeg synes, at det er attraktivt, at det er baseret på el, for det kan man jo altid producere i modsætning til gassen, som jo slipper op på et tidspunkt. Og man vil selv kunne supplere med en solcelle. Det er jo en nem løsning, fordi der ikke er så meget arbejde med det. Pillefyret skal jo renses engang imellem og jeg skal hælde piller på hver dag. Det er brugervenligt og vedligeholdelsesfrit. Man skal ikke tænke på at hælde olie på. Og så kan jeg også godt lide ideen om grøn energi. Jeg vil gerne være fri for at hente brænde ind om vinteren. Jeg er en ældre mand og jeg har lige haft brækket lårbenet. Oliefyr er jo ikke tidssvarende. Jordvarme er jo både CO2-neutralt og forholdsvis billigt i drift. Det attraktive er driftsøkonomien og at det er miljøvenligt. Vi prøver at være miljøbevidste og her synes jeg, at vi kan gøre en forskel. Jeg vil gerne gøre en indsats for at redde klimaet. Det var den vigtigste grund. 17

19 Det miljømæssige var en vigtig del. Og så økonomien på den lange bane. Det er attraktivt at være selvforsynende. Det er nemt. Man skal ikke rende og fyre hele tiden. Jeg har prøvet det hele. Først havde jeg oliefyr. Så fik jeg et brændefyr. Og nu har jeg et pillefyr. Men jeg synes at træpillerne er blevet for dyre. Jordvarme er billigt i drift. En enkelt fremhæver, at det er en fleksibel løsning: Vi synes også det er en mere fleksibel løsning. Hvis vi senere vil bygge ud, kan vi bare lægge flere slanger i jorden. For én er det udelukkede en praktisk løsning: Det sviner ikke så meget i fyrrummet. 4.4 Etableringspris og tilbagebetalingstid For næsten halvdelen af husejerne (13) er etableringsprisen og tilbagebetalingstiden det afgørende argument for at vælge en varmepumpeløsning fra. For enkelte af disse husejere er selve finansieringen en væsentlig hindring altså at skulle afse pengene eller låne dem: Barrieren er at kunne låne pengene. Jeg har tre tilbud liggende og de ser egentlig fornuftige ud. Der er kun 6-8% prisforskel. Da jeg fik prisen på installationen droppede jeg det med det samme. Det var jo sindssygt dyrt. Næsten kr. med det hele. Og samtidig kunne jeg ikke få en garanti fra kommunen for, at jeg kunne slippe for at tilkoble mig fjernvarme, hvis der engang kommer fjernvarme herud. Ovenstående citat viser også, at nogle borgere og tilsyneladende også nogle kommunale medarbejdere ikke helt klart har forstået, at huse med jordvarmeanlæg faktisk er fritaget for tilslutningspligten til fjernvarme. Det koster for meget at etablere Flere fremhæver, at et jordvarmeanlæg koster det dobbelte af et pillefyr, og at driftsøkonomien er den samme: Det var alt for dyrt i investering. Mindst kr. Og så skulle jeg selv lave gravearbejdet. Jeg kunne få et pillefyr for kr. og der er ingen prisforskel på piller og strøm. Et jordvarmeanlæg ville koste mig kr. og jeg kunne få pillefyret for det halve. Og varmebesparelsen ville blive den samme. Jeg har regnet ud, at begge dele er halv pris ifht. oliefyr. Pga. af installationsprisen får jeg besparelsen efter det første år med pillefyret, mens der går 3 gange så lang tid med jordvarmeanlægget. 18

20 For de fleste (8) er problemet, at tilbagebetalingstiden bliver for lang, enten fordi huset er godt isoleret og varmeforbruget dermed er lavt, eller fordi huset skal efterisoleres og centralvarmesystemet ændres og investeringen dermed bliver stor: Det bliver en alt for dyr løsning for os. Installationen vil koste kr. og det vil tage for lang tid at få tjent hjem, for vores hus er meget godt isoleret og vi fyrer i dag for under kr. om året. Vi tror ikke, at vi vil kunne spare nok. Det var simpelthen for dyr en løsning. Selve anlægget kostede kr. og hertil ville så komme, at vi skulle lægge nye gulve flere steder, efterisolere og have nye radiatorer. Det var for stor en investering her og nu og vi kunne ikke se, at vi kunne hente det hjem inden for en fornuftig horisont. Så synes vi også, at er det ærgerligt at vi ikke kan få det her tilskud til udskiftning af fyr, som dem med oliefyr kan få, bare fordi vi havde et gasfyr i forvejen. Men det er altså drønærgerligt, at vi måtte fravælge jordvarme, for vi er rigtig trætte af at vælge gas igen. Vi tænker jo også over, at gasressourcerne slipper op på et tidspunkt. Den lange tilbagebetalingstid er især en barriere for de ældre husejere: Det var alt for dyrt. Ca kr. Det regnestykke kunne jeg ikke få til at hænge sammen. Tilbagebetalingstiden bliver alt for lang. Hvis jeg var startet for mange år siden, kunne det måske gå an. Men jeg er 76 år og mine børn vil ikke overtage stedet. Det er for dyrt. Vores hus er så godt isoleret, at vores varmeforbrug er meget lavt og vi vil ikke kunne udnytte et jordvarmeanlæg godt nok. Desuden er vores skattefradrag begrænset, fordi vi er pensionister, så tilbagebetalingstiden ville blive mere end 20 år. En varmepumpe vil kræve, at mit hus er bedre isoleret og/eller har større radiatorer. Og så bliver det en meget dyr løsning. I forvejen er varmepumpen jo noget dyrere end gasfyret. Så tilbagebetalingstiden bliver simpelthen for lang (10-12 år) og jeg er 72 år gammel. Dem, der overtager huset efter mig, når jeg er død, må vælge noget andet, hvis de vil. Det er ikke mig, der skal løse klimaproblemerne og redde verden. Tilbagebetalingstiden kan også være et problem for familier i 2-familiers huse: Desuden bliver anlægsinvesteringen meget dyr. Mindst kr. Og da vores varmeforbrug er meget lille, vil vi ikke kunne spare så meget, som vi havde troet. Vi havde håbet på en tilbagebetalingstid på 6-7 år, men den bliver på mindst 10 år. Og vi ved jo heller ikke, hvor længe vi bliver boende, fordi det er et 2-familiers hus. 19

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme.

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme. VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING...høj ydelse til den private bolig Nilan JVP Jordvarme (jord/vand) Nilan JVP Jordvarme Skru op for jordvarmen og ned for varmeregningen (jordvarme)

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe EN GUIDE TIL KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe Varmudgifter er kedelige, men nødvendige i et land som Danmark. For at reducere dem, kræves den rette opvarmning som fungerer præcis til dit hjem. En

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme. (jord/vand)

...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme. (jord/vand) v e d va r e n d e va r m e f o r s y n i n g - u a f h æ n g i g - u d e n m i l j ø b e l a s t n i n g...høj ydelse til den private bolig Nilan JVP Jordvarme (jord/vand) Nilan JVP Jordvarme Skru op

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS www.luft-til-luft.dk BILLIG VARME OG GODT INDEKLIMA En luft-til-luft varmepumpe er både en forbedring af dit fritidshus og en god investering. Pumpens enkle princip

Læs mere

Juni 2013 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN

Juni 2013 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN Juni 213 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN ISBN Elektronisk udgave: 978-87-9371-14-8 1 Indledning og sammenfatning Tilskudsordningen skrot dit oliefyr gav boligejere mulighed

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Præsentation og opsamling af erfaring og læring. Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg

Præsentation og opsamling af erfaring og læring. Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg Green Lab Brugerinnovation Præsentation og opsamling af erfaring og læring Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg Forbedringer Den overordnede

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Få mere overskud i din varmeøkonomi

Få mere overskud i din varmeøkonomi Få mere overskud i din varmeøkonomi Nu kommer fjernvarmen til Bondemosen og området ved Solholm Kom til info-møde i Ullerslev Kulturog Idrætscenter den 30. januar! Fjernvarmen er overskudsvarme - også

Læs mere

Varmepumpe og skær halvdelen af din varmeregning

Varmepumpe og skær halvdelen af din varmeregning Skift oliefyret ud med en Varmepumpe og skær halvdelen af din varmeregning Skift oliefyret ud med en Varmepumpe og skær halvdelen af din varmeregning www.varmepumpesiden.dk Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe?

Læs mere

Tak til alle der besvarede vores spørgeskema

Tak til alle der besvarede vores spørgeskema Varmeforbrug for Slagslunde Fjernvarme Tak til alle der besvarede vores spørgeskema Samlet oversigt Antal Areal m 2 Forbrug Gj Helårshuse i Slagslunde by Tilsluttede Ejerboliger Hertil Store boliger Antal

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Dansk Varmepumpe. vedvarende energi fra naturen. varmepumper jordvarme luft/vand

Dansk Varmepumpe. vedvarende energi fra naturen. varmepumper jordvarme luft/vand Dansk Varmepumpe Industri A/S vedvarende energi fra naturen varmepumper jordvarme luft/vand præsentation af DVI DVI Dansk Varmepumpe Industri A/S, har i mere end 30 år udviklet og produceret varmepumper.

Læs mere

Et spørgeskema er blevet rundsendt blandt deltagerne i StyrDinVarmePumpe - projektet, for at kortlægge elementer af følgende:

Et spørgeskema er blevet rundsendt blandt deltagerne i StyrDinVarmePumpe - projektet, for at kortlægge elementer af følgende: Indledning Et spørgeskema er blevet rundsendt blandt deltagerne i StyrDinVarmePumpe - projektet, for at kortlægge elementer af følgende: - Brugsmønstre - Brugerinvolvering - Brugerinformationer - Brugertilfredshed

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Konvertering til jordvarme

Konvertering til jordvarme Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013.

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Analysen har som formål

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

DREJEBOG VED KONVERTERING

DREJEBOG VED KONVERTERING VARMEVÆRKERNES ERIKA ZVINGILAITE, INSERO ENERGY OG JANE MOUSTGAARD, RAMBØLL DREJEBOGENS INDHOLD Energirenovering BRUTTOLISTER Overvejelser og analyser inden beslutning om konvertering træffes Tilslutning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Heat Save ApS. Damsholtevej 17. 2970 Hørsholm. Denmark Telefon: +45 44 220 340. kontakt@heatsavenordic.com. heatsavenordic.com EL Sammenligning af

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Energirenovering af din bolig. Nørremarkens grundejerforening 01. september 2015 Kirsten Sander arkitekt maa og energirådgiver

Energirenovering af din bolig. Nørremarkens grundejerforening 01. september 2015 Kirsten Sander arkitekt maa og energirådgiver Energirenovering af din bolig 1 Nørremarkens grundejerforening 01. september 2015 Kirsten Sander arkitekt maa og energirådgiver Det Grønne Hus Tlf: 5667 6070 www.detgrønnehus.dk www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tog det bedste og gjorde det perfekt

Tog det bedste og gjorde det perfekt Tog det bedste og gjorde det perfekt compact p by nilan Passivhus-certificeret ventilations- og varmeløsning med utallige muligheder Compact p Compact P er en total ventilations- og varmeløsning med varmegenvinding

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere