Projekt læringsrum A107 på HCØ

Transkript

1 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Projekt læringsrum A107 på HCØ 31. MAJ 2012 Baggrund Denne afrapportering beskriver Projekt Læringsrum A107 der havde til formål at nyindrette et undervisningslokale og afprøve lokalets potentialer med henblik på at få erfaringer der kan bruges ved ombygning og nybygning af undervisningsfaciliteter på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Denne rapport forsøger at samle op på erfaringerne til gavn for fakultetets undervisere og ledelse samt andre interesserede. Sidste side indeholder anbefalinger til A107 fremover og til lokaler mere generelt. Erfaringsopsamling bygger på følgende: IND ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K TLF DIR MOB shorst@ind.ku.dk REF: SHORST Samtaler med fem undervisere der har brugt lokale A107 i blok 3 Et fokusgruppemøde med fem studerende fra kurset NumDiff i slutningen af blok 3 Spørgeskema til studerende fra fire kurser der har haft dele af deres undervisning i A107, i alt 27 besvarelser. Opsamlingen er udført af Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik. Kommentarer modtages meget gerne på shorst@ind.ku.dk. Yderligere data og informationer kan også fås herfra. Jeg vil gerne takke alle de involverede studerende, undervisere og teknisk/administrativt personale foruden dette forløb slet ikke havde været muligt. Sebastian Horst

2 Hvorfor ændre lokalet? Fakultetet fik efteråret 2011 penge fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til at afprøve en nyindretning af et undervisningslokale hvor det fysiske miljø understøtter kravene til fremtidens undervisning kendetegnet ved høj grad af it-understøttelse, autentiske undervisningsforløb, variation og aktiv læring. Ideen er at vi kan få erfaringer med en lidt anden måde at indrette vores undervisningslokaler, således at vi bliver bedre til at træffe beslutninger om fremtidige indkøb og indretninger af lokalerne, især mhp. den kommende Niels Bohr Science Park. SIDE 2 AF 10 Lokale A107, som ligger på 1. sal på HCØ, Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø., blev valgt fordi det var det største lokale der kunne anvendes, det havde en brugbar væg til en ny tavle (så vi ikke skulle ændre den eksisterende kridttavle) og samtidig var det allerede udstyret med langt flere strømstik end de typiske undervisningslokaler. Nyindretningen var færdig februar 2012 (se fotos nedenfor).

3 Nyindretningen af A107 I lokalet blev de eksisterende borde udskiftet med fleksible borde med hjul og af en lethed og størrelse der gør at de nemt kan ommøbleres undervejs i undervisningen. Der blev monteret på væggen mod gangen en 5 m lang whiteboard-tavle og to interaktive projektorer, hvor den ene blev tilsluttet permanent til en stationær computer og den anden med et kabel til brug med bærbar computer. Nedenfor beskrives de primære muligheder nyindretningen skulle give mulighed for. Bedre it-understøttelse A107 skal give mulighed for at afprøve to ting som pt. sjældent er understøttet i undervisningslokalerne: SIDE 3 AF 10 Give underviseren en elektronisk tavle som både er interaktiv og kan skaleres op i størrelse så man som underviser ikke bare har 1,5 x 2 meter at skrive på ad gangen, men så man kan gøre lige som man kan på hæve-sænke-tavler, altså vise mange forskellige ting på en større flade. I A107 må vi nøjes med blot at fordoble området v.hj.a. de to projektorer. Gøre det muligt at dele arbejde/opgaveløsninger mellem deltagerne. Fx kan det være at studerende har løst en opgave på deres laptop og så overfører de deres skærmbillede over det trådløse netværk så den bliver vist på den ene projektor. Fleksibel møblering Nedenfor er skitser der viser eksempler på bordopstillinger i A107 understøtter forskellige typer undervisning. Den klassiske opstilling med bordrækker vendt mod en tavle understøtter bedst en situation hvor studerende lytter og tager noter. Men i dag foregår der mange andre typer undervisning og ofte i samme rum i mange timer. Kravene til variation og samarbejde imellem de studerende nødvendiggør at lokalerne er mere fleksible. Derfor kan bordene nemt flyttes rundt i løbet af undervisningen, fra række til gruppe til storgruppe og tilbage igen.

4 Forskellige bordopstillinger med plads til henholdsvis 24, 32, 24, 36, 32 og 28 studerende. Lokale A107 er dog kun godkendt til 26 af brandmyndighederne. SIDE 4 AF 10

5 SIDE 5 AF 10 Afprøvning Af hensyn til bevillingsgiveren som gerne ville have en afrapportering foråret 2012 blev planlagt en afprøvning i blok 3, hvor undervisere der skulle have undervisning i A107 blev foreslået at afprøve mulighederne. To kurser (NumDif og Organisk Kemi) blev udvalgt til at blive allokeret til lokalet for at afprøve mulighederne, de øvrige er tilfældigvis havnet i A107. Involverede kurser: Kursusnavn Kontaktperson Skemagruppe NumDif - numerisk løsning af differentialligninger Jens Hugger, Jon A Sporring Organisk kemi Theis Sølling B KemiO2: Hold 9(Nano ) og Hold 1 Ole Hammerich C (Biokemi) Fysik-optik, øvelseshold 01a Heidi Sørensen C1 Operationsanalyse 1, øvelseshold 5 Louise Kallehauge B1 På hjemmesiden har man undervejs i projektet kunne finde information og vejledninger. Lokalet har været reserveret stort set fuldt ud i blok 3, og aktiviteter har været nogenlunde som normalt for et sådant lokale på HCØ: Klasseundervisning og forelæsninger ved underviser nogle har brugt projektor, andre kridttavle. På ét kursus har studerende lavet præsentationer med projektor for resten af holdet. Øvelsesundervisning hvor studerende har arbejdet med opgaver i grupper eller enkeltvis, med vejledning af underviser. Studerende har arbejdet på egen hånd i lokalet uden for skemalagt undervisning. Det er ikke til at afgøre om denne brug har været større end normalt, men som argument for at bruge A107 fremhæver de studerende følgende: lokalets gode lys, rimelig dækning med stikkontakter, den megen tavleplads samt at borde og stole er gode til gruppearbejde. Det var oprindelig et ønske at bruge lokalet til at samle studerende fra to hold, dvs. ca. 45 studerende, til korte forelæsninger mv. Det ville blot kræve at der var tilstrækkelig mange stole, og de studerende måtte så nøjes med mindre bordplads. Men desværre var dette ikke muligt pga. brandmyndighederne der kun har tilladt 26 personer i lokalet pga. flugtmulighederne.

6 Konklusioner 1. Møblering: Borde. Lokalet har fået nye borde med trapezform og hjul. Den overordnede intention var at skabe bedre fleksibilitet i opstillingen så man kunne indrette efter hvilken type undervisning man skulle have. Ifølge de studerende har møblerne ofte stået på en ny måde når man kom til undervisningen, men underviserne har sjældent eksplicit bedt om bestemte bordopstillinger (kun for at ændre orienteringen mod en bestemt tavle). Det har tilsyneladende oftest været de studerende der har flyttet rundt på bordene. Der er klar opbakning blandt undervisere og studerende til at forsøge at opnå denne fleksibilitet, men det må absolut ikke ske på bekostning af andre kvaliteter, herunder især: a. Stabilitet. Selvom man låser hjul, opleves det at de nye borde gynger for meget. Og selv det at man skal låse hjul (og låse dem op for at flytte dem), opleves af en del studerende som besværligt. Det må anbefales at finde hjul der har højere stabilitet. Måske kun hjul på to ben. b. Form. Trapez-formen fremhæves af nogle som interessant, men de fleste der har kommenteret det, kan ikke se fordelene. Formen har sin styrke ved gruppeopstillinger til 4-6 personer, men tilsyneladende har man meget få gange flyttet bordene til denne opstilling. Oftest har man haft bordene stående på række, og her opleves trapez-formen uhensigtsmæssig. Rektangulære borde lader til at være mere velegnede til de typiske former for undervisning i A-lokalerne. c. Opstilling. Nogle studerende finder det irriterende at bordene ikke står på samme måde, andre synes det er helt fint. Det lader til at det er sjældent nogen tager sig tid til at flytte alle bordene så de står bedst muligt, man flytter kun lige det nødvendige. Måske har trapez-formen medvirket til det lidt rodede indtryk man kan få af lokalet. Men det bør nok understøttes bedre hvordan bordene kan stå, også af hensyn til rengøring. 2. Møblering: Stole. Lokalet har fået de nye standardstole, NAP. Der har været flere meget positive tilkendegivelser om dem, og meget få negative. Det lader til at NAP er et klart fremskridt i forhold til 7-stolen som anvendes andre steder. Men flere efterlyser ikke overraskende kontorstole for at man kan få en ordentlig arbejdsstilling når man skal sidde og arbejde hele dagen. 3. Møblering: Tavler. Der er stor tilfredshed med at tavle og lærred (som i A107 jo blot er et alm. whiteboard) ikke er foran hinanden, men at man kan bruge projektor og tavle samtidig. Dog gør placeringen på to for- SIDE 6 AF 10

7 skellige vægge det sværere at lave en opstilling hvor alle studerende kan se det hele godt. Det er klart at foretrække at tavle og projektionsskærm er på samme væg. Det kræver enten en bred væg eller stor loftshøjde så man kan placere tavler oven på hinanden i et hejsesystem (det giver dog begrænsninger i at bruge tavlen som interaktiv elektronisk tavle). Der er forskellige meninger om kridttavle versus whiteboard. Under alle omstændigheder er det uklogt at have en computer i nærheden af kridttavlen (som det er pt.), da der ender meget kridtstøv i computeren. 4. It-understøttelsen. Lokalet er udstyret med en fast computer, to interaktive projektorer fra Epson (den ene til medbragt bærbar computer) og trådløst internet. Interaktiviteten opnås med en særlig pen som bruges til at navigere rundt og tegne/skrive ved at trykke pennen mod whiteboardet. Den faste computer har den nødvendige software installeret, og alle ansatte og studerende kan logge sig på med deres KU brugerkonto og adgangskode (på formen SCIENCE\xzv123 med samme adgangskode, som bruges ved logon til KUnet). Bruges en bærbar computer, skal man installere en driver for at kunne bruge den interaktive funktion. Ideen med to projektorer var at man herved kunne fordoble det areal man har til rådighed i undervisningen, fx ved at have to skærmbilleder at vise/skrive på samtidig eller fx vise både et underviserskærmbillede og et studenterskærmbillede. Servicen AdobeConnect via Forskningsnettet.dk kunne bruges til denne fordobling og til via det trådløse netværk at sende skærmbilleder til projektoren. Vejledninger til dette fremgår af og er også ophængt i lokalet. Vi har fået følgende tilbagemeldinger: a. Der er langt overvejende positive tilkendegivelser over for det at have en bedre it-understøttelse i undervisningslokalerne. Projektorer opfattes som et minimum, lige som trådløst internet og stikkontakter til computer (den nuværende bestykning opleves som mangelfuld, og det foreslås at der laves forlængerledninger fra væggen, gerne med auto-rul-op som på kablet til en støvsuger). b. Både undervisere og studerende efterlyser mere support i brugen af it-mulighederne. Det er dog uklart hvad der vil virke bedst. Det lader til at være afgørende at kunne få supporten her og nu man har brug for den. c. Kun få undervisere har brugt den interaktive funktion. Pennen er primært brugt til navigation og ikke til at skrive med. Så vidt vides skyldes det primært at man ikke har fundet det relevant at gøre det som man skriver på tavlen, elektronisk. Men formentlig er det også et spørgsmål om at ændre vaner og bruge tiden på at SIDE 7 AF 10

8 vænne sig til at skrive elektronisk, hvilket man nok først gør hvis man tror på pointen i at gøre tavlenoter elektroniske og let tilgængelige. Der er også et problem med at anvende interaktiviteten i visse specialprogrammer, fx er ikonerne i programmet Maple så små at de er meget svære at ramme med pennen på tavlen her er det meget bedre med et tastatur og en mus. Endelig har der været problemer med at den ene projektor gentagne gange skulle have kalibreret billedet muligvis skyldes det at der er to projektorer lige ved siden af hinanden. d. Kvaliteten af AdobeConnect-billedet er for dårligt til at man synes om at se på det på et stort projektorbillede. Det er måske ok til video (som AdobeConnect bruges til mange andre steder), men er det tekst og formler, er det for uskarpt. Og selvom forsinkelsen i opdateringen af billedet ikke er stor, så betyder den noget i en undervisningssituation. Samtidig er det sket flere gange at AdobeConnect-billedet forsvinder og er besværligt at få det frem igen. Om dette skyldes AdobeConnect eller udfald i det trådløse netværk (jf. punkt e nedenfor) er uafklaret. Det bemærkes også at det tager en del tid ved opstart at få begge skærmbilleder til at se pæne ud. e. Flere studerende beklager sig over at der er ustabilitet i eduroam/det trådløse netværk. SCIENCE IT har efterfølgende oplyst at det for deres netværksfolk er velkendt at kvaliteten af eduroam-"dækningen" på HCØ er svingende. Der arbejdes på sagen, og opmærksomheden samler sig pt. om den server, der håndterer adgangskontrollen. f. Det er uafklaret hvor stort behovet er for at have en fast computer i lokalet. På den ene side giver det let adgang til brug af projektor og de interaktive funktioner. På den anden side kræver det support af maskinen, og de involverede undervisere foretrækker at bruge deres egen computer. Hvis der ikke er nogen fast computer, kan man dog med den nuværende løsning ikke bruge begge projektorer samtidig, men dette kan løses på anden vis, se nedenfor. g. De studerende har så vidt vides ikke brugt projektorer til gruppearbejde. De bruger egne computere og fortæller at der ingen pointe er i at sætte det på en projektor når man blot er tre personer i en gruppe. Dette afspejler nok den typiske situation i A-lokalerne. Men ved anden undervisning, fx hvor der er fokus på de studerendes faglige formidling, kunne de studerendes adgang til interaktive projektorer være mere relevant. I fokusgrup- SIDE 8 AF 10

9 pen blev det også nævnt at man som studerende måske ikke har lyst til at eksponere sine arbejder hvis det ikke ligger i undervisningskulturen at dele fejl og løsninger. h. AdobeConnect giver gode muligheder for fjernundervisning, og nogle studerende og undervisere har foreslået at man forbedrede mulighederne herfor. Det vil kræve lydoptagelse og måske et webcam og et redigeringsinterface. Men det afgørende her er nok eksistensen af support. SIDE 9 AF 10

10 Anbefalinger vedr. lokale A Der skal fortsat informeres til studerende og undervisere i lokalet om ideerne med forskellige bordopstillinger og om it-mulighederne. Det kan fx ske på plakater og med henvendelser til de undervisere der allokeres til lokalet med tilbud om demonstration. 2. Der bør findes en lettere løsning til at lave to (forskellige) skærmbilleder fra én computer. Gerne hardware-baseret så den ikke afhænger af den anvendte computer I stedet for en permanent computer i lokalet anbefales det at undervisere supporteres i at bruge deres egen, og at der så etableres en låneordning på HCØ, så man altid kan låne en bærbar computer der fungerer og er opdateret. 4. Det anbefales at afprøve at opsætte fastmonterede forlængerledninger med oprulningsfunktion på væggen. Det vil kunne give erfaringer til hvordan vi skal indrette kommende undervisningslokaler. 5. Det kan overvejes at indrette A107 så det kan bruges til at lave reel fjernundervisning, i fald institutterne ønsker denne mulighed. Det kræver visse begrænsede indkøb, men hvis det skal være succesfuld, skal der opbygges en solid supportfunktion. SIDE 10 AF 10 Anbefalinger til nyindretninger af lignende lokaler og mere generelt 6. Det anbefales kraftigt at man ved om- og nybygning sørger for så mange flugtveje at brandmyndighederne kan tillade flere personer i lokalerne. 7. Nye borde bør være rektangulære (fx 70 x 140) og med hjul uden at dette ødelægger bordets stabilitet. Evt. kan hjulene være af den integrerede slags og kun på to af benene. 8. Alle undervisningslokaler bør udstyres med projektor. Prisen for en interaktiv projektor er ikke meget højere end en almindelig projektor, så i alle de lokaler hvor projektionsfladen kan placeres passende, er det oplagt at vælge dette. 9. Der bør oprettes en permanent supportfunktion hvor undervisere kan få vejledning om muligheder for brug af it i undervisningen. Supporten skal også kunne hjælpe ved nødsituationer, dvs. den skal helst være tæt på undervisningslokalerne. 10. Der bør installeres flere strømstik eller stikdåser på forlængerledninger i undervisningslokalerne. 11. Science-it bør undersøge om den oplevede ustabilitet af eduroam og det trådløse internet er noget man kan forbedre. 1 Fx en box med ét VGA-input og to VGA-output samt en omskifter og en pausefunktion således at billedet på det ene output fastholdes selvom man skifter til det andet output.