Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer Anders Faber Carl Bro A/S Henrik Holst PricewaterhouseCoopers Niels Remtoft KL

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold 1 FORORD 5 2 PROJEKTETS FORMÅL OG BAGGRUND PROJEKTETS BAGGRUND OG MÅLGRUPPE PROJEKTFORLØB 8 3 SAMMENFATNING OG KONKLUSION DEL A - UNDERSØGELSE AF DE KOMMUNALE AFFALDSORDNINGER Konklusion for del A Affaldsordninger som undersøgelsen omfatter Faktorer med indflydelse på det kommunale omkostningsniveau Analysemetode Udarbejdelse af spørgeskema Indsamling og bearbejdning af data Indsamlingseffektivitet og udlicitering Demografiske forhold Serviceforhold DEL B - UNDERSØGELSE AF REGNSKABSPRINCIPPERNE PÅ FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG Konklusion for del B Teoretiske overvejelser om regnskabsprincippers potentielle indflydelse på gebyrfastsættelsen Indsamling og bearbejdning af data fra forbrændings- og deponeringsanlæg FÆLLES KONKLUSION VEDRØRENDE PROJEKTETS 2. FASE 21 4 METODEUDVIKLING FOR FASE FASE METODEUDVIKLING FOR DEL A Affaldsordninger som undersøgelsen omfatter Bestemmelse af faktorer der antages at have indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger Prioritering af faktorerne der antages at have indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger Anvendelsen af Indenrigsministeriets kommunale budget- og regnskabssystem i forbindelse med undersøgelsen Mulige analysemetoder METODEUDVIKLING FOR DEL B Regnskabspraksis og gebyrberegningspraksis Fastsættelse af gebyr Oversigt over regnskabsmæssige/beregningsmæssige forhold Eksempler på hvordan forskelle i regnskabspraksis kan påvirke gebyrets størrelse 34 5 VALG AF 16 KOMMUNER SAMT UDARBEJDELSE AF SPØRGESKEMA UDVÆLGELSE AF DELTAGENDE KOMMUNER UDARBEJDELSE AF SPØRGESKEMAER Del I - oplysninger vedrørende omkostninger 38 3

4 6 INDSAMLING OG BEARBEJDNING AF DATA FRA DE UDSENDTE SPØRGESKEMAER INDSAMLING AF OPLYSNINGER FRA DE 16 KOMMUNER Udsendelse af spørgeskemaer til de 16 kommuner Generelle problemer ved udfyldelsen af spørgeskemaerne Bearbejdning af oplysningerne fra spørgeskemaerne Data vedrørende indsamlingseffektivitet Oplysninger vedrørende udlicitering af affaldsordninger 54 7 DEMOGRAFISKE FORHOLD OG SERVICEFORHOLD DEMOGRAFISKE FORHOLD I DE UNDERSØGTE KOMMUNER SERVICEFORHOLD I DE UNDERSØGTE KOMMUNER Dagrenovationsordninger Papir- og papordninger Glasordninger Genbrugsstationer Ordninger for farligt affald Øvrige affaldsordninger 71 8 INDSAMLING OG BEARBEJDNING AF DATA FRA FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG ANALYSE AF GEBYRER OG REGNSKABSPRINCIPPER FOR DE ANLÆG DER BESVAREDE SPØRGESKEMAET Blandet affald til forbrænding Dagrenovation Blandet affald til deponering Trends og konkluderende kommentarer UNDERSØGELSE AF DE UDVALGTE 5 AFFALDSSELSKABER Analyse KONKLUSION 81 BILAG 4.1 BRUTTOLISTE OVER FAKTORER DER KAN HAVE INDFLY- DELSE PÅ DE KOMMUNALE OMKOSTNINGER TIL AFFALDS- ORDNINGER 4.2 DET KOMMUNALE BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM 5.1 VEJLEDNING OG SPØRGESKEMA TIL DE 16 KOMMUNER 6.1 UDFYLDTE SPØRGESKEMAER FRA DE 16 KOMMUNER 7.1 REGULATIVFASTSATTE ORDNINGER I DE 16 KOMMUNER 8.1 SPØRGESKEMA UDSENDT TIL 48 KOMMUNALE ANLÆG 8.2 OPFØLGENDE SPØRGESKEMA TIL 5 UDVALGTE AFFALDS- SELSKABER 8.3 ANDRE FAKTORER OG FORHOLD DER KAN FORVENTES AT HAVE INDFLYDELSE PÅ GEBYRFASTSÆTTELSEN 4

5 1 Forord Vurderingen af, om kommunerne løser deres opgaver på affaldsområdet tilfredsstillende, har i mange år baseret sig på miljømæssige kriterier. Genanvendes der nok affald, deponeres der for meget, behandles affaldet miljømæssigt tilfredsstillende m.v. Tilsvarende har der været fokus på kommunernes tilrettelæggelse af affaldsordningerne. Er det nemt for borgerne/virksomhederne, er ordningerne effektive, informeres der nok osv. Inden for de senere år er der i stigende grad sat fokus på kommunernes renovationsgebyrer og dermed indirekte på omkostningsniveauet i de kommunale affaldsordninger. Affaldsområdet er som bekendt brugerfinansieret, og på den baggrund er der intet mærkeligt i, at blandt andet brugerne (borgere/virksomhederne) har en interesse i at vide, hvad de får for deres renovationsgebyrer. Men også fra politisk hold er der udtrykt ønske om, at kunne få et større indblik i de kommunale omkostninger til affaldshåndteringen. Et sådan indblik tjener tre formål: For det første vil en større gennemsigtighed i de kommunale affaldsgebyrer gøre det muligt for brugerne at se, hvad de får for deres renovationsgebyr. For det andet vil det skabe større bevidsthed i den enkelte kommune om omkostningsniveauet for affaldsordningerne, og dermed indirekte være et incitament til at gå ordningerne og den tilhørende administration efter i sømmene. For det tredje vil der kunne opnås en større sammenlignelighed i de kommunale renovationsgebyrer. En indsigt som også kan bidrage til øget fokus på effektiviteten af ordningerne i de enkelte kommuner, herunder erfaringsudveksling mellem kommunerne. Baggrunden for dette projekt er netop et ønske om at styrke informationerne om kommunernes omkostninger og tilhørende serviceniveau for de enkelte affaldsordninger. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Udviklingsordning under Program for renere produkter m.v. Projektet er blevet udført i samarbejde mellem KL, Dansk Industri, Carl Bro A/S og PriceWaterhouseCoopers. KL har stået for projektledelsen. Projektet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: 5

6 Miljøstyrelsen (formand) Københavns Kommune Foreningen af miljømedarbejdere i Kommunerne Kommunalteknisk Chefforening RenoSam Affaldsteknisk Samarbejde Indenrigsministeriet Finansministeriet Projektet er afsluttet i foråret

7 2 Projektets formål og baggrund Projektets formål er at styrke informationerne om kommunernes omkostninger og serviceniveau for de enkelte affaldsordninger. Hensigten er at opfylde formålet ved at opstille nøgletal for kommunens omkostninger til håndtering af affald fra husholdninger og erhverv. Der vil blive sat fokus på serviceniveauets betydning for omkostningerne, og projektets vil give indsigt i de bagvedliggende årsager til fastsættelsen af de kommunale affaldsgebyrer. Projektet vil for det første forsøge at udarbejde et grundlag for at skabe større gennemsigtighed i de enkelte kommuners affaldsgebyrer. For det andet vil der blive forsøgt udarbejdet et grundlag for at skabe en større sammenlignelighed mellem kommunernes respektive omkostninger til affaldsordningerne. For det tredje vil det blive undersøgt, om forskelle i regnskabsprincipper kan forklare (dele af) de varierende behandlingsgebyrer for forbrændings- og deponeringsanlæg. 2.1 Projektets baggrund og målgruppe Der har gennem de senere år været en stigende interesse for de kommunale affaldsgebyrer. Interessen udspringer blandt andet af, at de kommunale affaldsgebyrer varierer kommunerne i mellem, uden at der har kunne findes nogle entydige forklaringer på disse forskelle. Interessen stammer blandt andet fra folketingspolitikere, centraladministrationen, brancheorganisationer, borgere og erhverv, men også i de enkelte kommuner opleves en stigende fokusering på omkostningerne til affaldsordningerne. Fælles er ønsket om at opnå en større gennemsigtighed og sammenlignelighed i de kommunale affaldsgebyrer for dermed at styrke informationerne om de kommunale omkostninger til affaldshåndtering. Projektets primære målgruppe er kommunerne, de fælleskommunale affaldsselskaber, borgere og erhverv. Projektets sekundære målgruppe er folketingspolitikere, centraladministrationen samt brancheorganisationerne. Forud for dette projekt er der gennemført en række undersøgelser med forskellige tilgange til de kommunale affaldsgebyrer. En række af disse undersøgelser er kort nævnt nedenfor. Der er dog ingen af undersøgelserne, der på detaljeret vis opgører kommunernes omkostninger til de enkelte affaldsordninger. Center for Samfundsvidenskabelig miljøforskning (CeSam) har i 1997 udarbejdet arbejdspapiret "Kommunernes finansiering af affaldsbortskaffelsen". Papiret vedrører "hvile-i-sig-selv-princippet", finansiering, organisatoriske forhold m.m. RenoSam har i 1998 for Miljøstyrelsen udarbejdet projekt "Råd og vink" om gebyrfastsættelsen på affaldsområdet (Miljøprojekt nr. 465/99). Projektet er en undersøgelse af gebyrgrundlaget for de kommunale/fælleskommunale af- 7

8 faldsanlæg og vedrører økonomien i behandlingsleddet (forbrænding og deponering). Konkurrencestyrelsen har i januar 1999 udgivet en redegørelse om affaldssektoren. Redegørelsen berører blandt andet gebyrområdet, og det konstateres, at der er store forskelle i affaldsgebyrerne og serviceniveauet. Konklusionen er, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem gebyrernes størrelse og serviceniveauet. Videncenter for affald og genanvendelse (nu "Videncenter for affald) indhenter periodisk de kommunale takstblade for renovation, vand og andre miljørelaterede områder. Takstbladene registreres i dag uden nogen form for bearbejdning. Det er desuden i forbindelse med udarbejdelsen af miljøprojektet "Kommunale affaldsplaner og regulativer" (nr. 447/98) registreret, hvorledes renovationsgebyrerne i de enkelte kommuner er sammensat. Jørgen Grønnegaard Christensen udgav i 2001 bogen "Affaldssektorens politiske organisering". I bogen indgår en analyse af affaldssektorens økonomi, herunder en sammenligning af gebyrniveauet for en række kommuner. Analysen omfatter alene dagrenovationsgebyrer, og tager ikke højde for om, og i givet fald i hvilket omfang, at dette gebyr dækker andre ordninger for husholdninger (fx papir, pap, glas og farligt affald). Miljøstyrelsen indsamler med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen en gang årligt oplysninger om kommunernes omkostninger til husholdnings- og erhvervsaffald. Kommunernes hjemmel til at opkræve affaldsgebyrer fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 48. Anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens 48 er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget samt i Miljøstyrelsens vejledning om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald (vejledning nr. 4/94). 2.2 Projektforløb Som nævnt har man ikke tidligere forsøgt at gennemføre en så detaljeret undersøgelse af de kommunale omkostninger til affaldsordninger, som dette projekt lægger op til. Derfor er det samlede projekt opdelt i to faser, hvoraf dette projekt alene omfatter første fase. I første fase skal der ske en metodemæssig udvikling baseret på en undersøgelse af 16 kommuner og 5 fælleskommunale affaldsselskaber. Metoden skal for det første sikre, at der kan tilvejebringes oplysninger om den enkelte kommunes omkostninger til et givet antal affaldsordninger, herunder fordelingen af omkostningerne på diverse poster. For det andet skal metoden bygge på, at det muliggøres at sammenstille den enkelte kommunes omkostninger til affaldsordninger for husholdninger og erhverv med kommunens serviceniveau i form af fx ordningernes organisering (indsamlings-/anvisningsordninger), indsamlingsfrekvensen og geografisk dækningsgrad. Ud over de servicemæssige forhold er omkostningerne til affaldsordningerne afhængige af demografiske forhold som fx befolkningstæt- 8

9 hed, affaldsmængde pr. indbygger, antal indbyggere pr. husstand og antal virksomheder. Formålet er således at udvikle og afprøve en model, der indeholder de informationer, der vil være en forudsætning for en landsdækkende afdækning af de bagvedliggende faktorer, der har betydning for det kommunale omkostningsniveau på affaldsområdet. Hermed vil det være muligt at foretage en sammenligning af kommunernes omkostninger til affaldsordningerne. Modellen vil blive afprøvet på de 16 udvalgte kommuner. For så vidt angår de fem fælleskommunale selskaber, er formålet at undersøge om forskellige regnskabsprincipper kan have betydning for størrelsen af behandlingsgebyrerne på henholdsvis forbrændings- og deponeringsanlæg. Såfremt det ud fra resultaterne af fase 1 viser sig muligt, at opstille gennemsigtige og sammenlignelige data for kommunernes omkostninger til affaldsordninger for husholdninger og erhverv, vil fase 2 skulle gennemføres. Fase 2 vil indebære, at det udviklede spørgeskema udsendes til samtlige af landets kommuner med henblik på en landsdækkende indsamling og bearbejdning af kommunernes omkostninger til affaldsordninger. 9

10 10

11 3 Sammenfatning og konklusion Projektets overordnede formål var at styrke informationerne om kommunernes omkostninger og serviceniveau for de enkelte affaldsordninger. For at opfylde formålet er projektet opdelt i henholdsvis en del A og en del B. I del A sættes fokus på de kommunale omkostninger til affaldsordningerne sammenholdt med serviceniveau, indsamlingseffektivitet, demografi m.m. I del B sættes fokus på de regnskabsprincipper, som ligger til grund for forbrændings- og deponeringsanlæggenes fastlæggelse af behandlingsgebyrer. De to undersøgelse holdes adskilt, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem de oplysninger, der skal indsamles og bearbejdes fra henholdsvis kommunerne og affaldsselskaberne. 3.1 Del A - undersøgelse af de kommunale affaldsordninger I første omgang skulle der udvikles en metode, som kunne give indsigt i de bagved liggende årsager til fastsættelsen af de kommunale affaldsgebyrer. Metoden bygger på at sammenstille de enkelte kommuners omkostninger til affaldsordningerne for husstande og erhverv med kommunernes serviceniveau Konklusion for del A Som det er fremgået af afsnit 3.1, har det ikke været muligt at indsamle oplysninger fra kommunerne med henblik på at sammenligne det kommunale omkostningsniveau inden for de udvalgte affaldsordninger. Dette skyldes blandt andet vanskelighederne ved at overføre data til spørgeskemaet og vanskelighederne ved at opgøre omkostningerne mellem kommunen og affaldsselskabet samt internt i den kommunale forvaltning, jf. afsnit Der er dog ingen tvivl om, at ønsket om større gennemsigtighed og sammenlignelighed i/mellem de kommunale omkostninger til affaldsordninger, kræver at man indsamler oplysninger af en karakter, der svarer til den metode som er udviklet i dette projekt. En anden væsentlig grund til at kommunernes oplysninger ikke er direkte sammenlignelige, skyldes, at de fælles retningslinier, der findes for at føre regnskab og budgetter på affaldsområdet, ikke er tilstrækkelige som udgangspunkt for en sammenligning af omkostningsniveauet. I det omfang at kommunerne fx førte ordningsbaserede regnskaber, ville forudsætningerne for at kunne sammenligne de kommunale omkostninger være langt bedre. Det må således konkluderes, at der på det foreliggende grundlag ikke er mulighed for at opstille ensartede, og dermed sammenlignelige, nøgletal for hver enkelt affaldsordning i de adspurgte kommuner. Det er heller ikke muligt at adskille omkostningerne til erhvervsaffaldsordningerne fra husholdningsaffaldsordninger for samtlige affaldsordninger. 11

12 På den positive side kan det konstateres, at de fleste af de 16 kommuner reelt var interesserede i projektet, og gjorde en stor indsats for at udfylde spørgeskemaet, herunder afsatte de tid til at forberede og deltage i opfølgende møder. Endvidere kunne de følge formålet med projektet, og mange af kommunerne kunne også se et formål i, at kommunen selv kunne opgøre sine omkostninger på affaldsområdet i et mere detaljeret omfang, end det er tilfældet i dag. Nogle kommuner gav endelig udtryk for, at hvis de viste præcist, hvad det var for oplysninger, der blev efterspurgt, ville de kunne registrere de ønskede oplysninger. Dette ville fx kræve, at de inden starten af et regnskabsår havde kendskab til, hvilke oplysninger der skulle registreres. På den baggrund ville de kunne registrere ressourceforbruget på de ønskede poster, og ved årets udgang kunne der foreligge et regnskab, som i vidt omfang kunne leve op til de forudsætninger, som er nødvendige for at kunne foretage en sammenligning af det kommunale omkostningsniveau. Selv om projektet således ikke har kunnet opfylde sine ambitioner, er der skabt et godt grundlag for et eventuelt videre arbejde på dette område. Projektet har således fået klarlagt og dokumenteret en række af de problemstillinger, som er forbundet med at indsamle oplysninger om de kommunale omkostninger på affaldsområdet. Problemstillinger som der nødvendigvis må findes svar på, hvis man ønsker en større sammenlignelighed mellem de kommunale omkostninger på affaldsområdet Affaldsordninger som undersøgelsen omfatter De affaldsordninger, som det blev besluttet, at undersøgelsen skulle omfatte, fremgår af tabel Tabel Affaldsordninger der medtages i undersøgelsen Ordninger Private husstande Erhverv Obligatoriske Dagrenovation X X Papir X X Glas X Farligt affald X X Klinisk risikoaffald 1 X Kølemøbler X X Elektrisk og elektronisk affald X X Transportemballage af plast X Forbrændingsegnet affald X Madaffald fra storkøkkener X Ståltromler X Andre ordninger Haveaffald X Storskrald X Genbrugsstationer X X 1 Klinisk risikoaffald er i bekendtgørelsesmæssig forstand at betragte som farligt affald. Men på grund af sin særlige karakter har de fleste kommuner selvstændige ordninger for klinisk risikoaffald, hvorfor det er valgt at betragte det som en selvstændig ordning i undersøgelsen. Der arbejdes med en opdeling af affaldsordningerne mellem henholdsvis husholdninger og erhverv, da dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Hensigten er, at nedbryde kommunernes samlede omkostninger på affaldsområdet med 12

13 henblik på, at udskille de respektive andele heraf på de 14 udvalgte affaldsordninger Faktorer med indflydelse på det kommunale omkostningsniveau En nødvendig forudsætning for at gøre dette er at se på, hvilke faktorer der kan have indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger. Faktorer der antages at have en sådan indflydelse fremgår af tabel , opdelt efter økonomiske forhold, organisatoriske forhold, demografiske forhold, serviceforhold og andre forhold. investeringer Udgifter/indtægter Organisatoriske forhold Demografiske forhold Serviceforhold Andre forhold Tabel Faktorer med indflydelse på omkostningerne til kommunale affaldsordninger Faktorer der har indflydelse på omkostningerne til de kommunale affaldsordninger Økonomiske forhold Driftsomkostninger Personale og administration, varekøb, vedligeholdelse, indsamling af affald Omkostninger ifm. større Henlæggelser, etablering af anlæg, indkøb af materiel, afskrivningsperiode Behandlingsgebyrer, afsætningspriser, afgifter, renteindtægter/- udgifter, salg af ekstra sække, stativer, kompostbeholdere m.v., salg af vare fra genbrugsbutik på genbrugsstationen In-house produktion, udlicitering, varetages opgaven af kommunen og/eller et affaldsselskab, ejerskab af behandlingsanlæg Boligtyper/boligsammensætningen, befolkningstætheden, antal beboere pr. husstand, besværlige afhentningsadresser, erhvervstæthed, erhvervsammensætning, virksomhedernes størrelse Antal affaldsordninger, ordningstyper, indsamlingsmateriel, antal afhentninger, affaldsordningernes dækningsgrad, antal genbrugsstationer, antal fraktioner på genbrugsstationerne, genbrugsbutik på genbrugsstationerne, borgerservice, virksomhedsservice, åbningstider på genbrugsstationen Borgernes indstilling, øvrige myndigheders administrationspraksis, affaldsmængder, arbejdsmiljø, krav til affaldsbehandlingen For at reducere antallet faktorer blev der efterfølgende foretaget en prioritering af de 41 faktorer, som er nævnt i tabel Prioriteringen er sket gennem drøftelser i projektets følgegruppe og en efterfølgende vurdering af, hvilke faktorer følgegruppens medlemmer vurderede have væsentlig indflydelse på omkostningsniveauet. Prioriteringen fremgår af tabel Tabel Prioriterede faktorer blandt de 41 Prioritet Faktor Indsamling af affald, afskrivningsperiode, antal affaldsordninger, ordningstype 1. (indsamlings- eller anvisningsordning), affaldsordningens dækningsgrad Personale og administration, antal fraktioner på genbrugsstationen Vedligeholdelse, henlæggelser, indkøb af materiel, afsætningspriser, udlicitering, varetages opgaven af kommunen og/eller et affaldsselskab, boligtyper/boligsammensætningen, erhvervssammensætning, antal afhentninger Etablering af anlæg, in-house produktion, erhvervstæthed, antal genbrugsstationer, åbningstider på genbrugspladsen, virksomhedsservice, affaldsmængder Det er således de i tabel nævnte faktorer, der primært skal fokuseres på i metodeudviklingen og den efterfølgende undersøgelse. Oplysningerne vil dels skulle indhentes via direkte kontakt til kommunerne, dels via andre kilder. 13

14 3.1.4 Analysemetode Målet var at opstille en analysemetoder/-model, der kunne beskrive variationerne i omkostningsniveauet set i lyset af de demografiske, organisatoriske og servicemæssige faktorer, der antages at have indflydelse på det samlede omkostningsniveau. Der blev valgt en metode, hvor kommunerne skal grupperes i ensartede "klynger" for så vidt angår deres respektive demografiske, organisatoriske og servicemæssige faktorer. Den bagved liggende tankegang er, at kommunerne inden for hver "klynge" i udgangspunktet burde have det samme omkostningsniveau på affaldsområdet set under ét. Metoden ville også kunne anvendes inden for de enkelte affaldsordninger, i det omfang det ikke er muligt at gruppere kommunerne i "klynger" på basis af alle deres affaldsordninger. Mere avancerede (statistiske) analysemetoder blev også overvejet. Det blev dog besluttet ikke at anvende sådanne metoder. Undersøgelsen ville ikke omfatte tilstrækkelige datamængder. Der deltog for få kommuner, og det viste sig senere, at de indsamlede data var for unøjagtige og opgjort på et for uensartede grundlag Udarbejdelse af spørgeskema Det spørgeskema, som blev udsendt til kommunerne, blev inddelt i to dele (spørgeskemaet er vedlagt som bilag 5.1): Del I - oplysninger om omkostninger Del II - oplysninger vedrørende serviceforhold m.m. Kommunerne blev konkret anmodet om at afgive økonomiske oplysninger vedrørende følgende forhold: Administration, driftsudgifter, indtægter/udgifter, investeringer/henlæggelser samt de samlede omkostninger. Omkostningerne skulle fordeles efter de affaldsordninger, som skal undersøges i projektet, jf. tabel Der skulle endvidere ske en opdeling af omkostninger på henholdsvis private husstande og erhverv. For at kunne vurdere effektiviteten i affaldsordningerne blev kommunerne også bedt om at afgive følgende oplysninger for hver enkelt affaldsordning: Indsamlet mængder i ton pr. år, kommunens samlede vurderede potentiale i tons pr. år, antal opsamlinger/tømninger pr. uge samt den samlede volume til rådighed pr. uge. Endvidere blev kommunerne bedt om at angive, om de enkelte ordninger var udliciteret. Endelig blev der spurgt til affaldsmængderne og potentialet på de kommunale genbrugsstationer. For så vidt angår oplysningerne vedrørende serviceforhold mv. var udgangspunktet for dette Kommunedatabasen. Kommunedatabasen indeholder en række oplysninger om regulativfastsatte affaldsordninger og kommunale genbrugsstationer, herunder de serviceforhold som ønskedes undersøgt. Oplysningerne blev fremsendt på et i forvejen udfyldt spørgeskema. Kommunerne blev bedt om at gennemgå skemaet med henblik på at kvalitetssikre det. 14

15 Spørgeskemaet blev udsendt til 16 kommuner, der havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen Indsamling og bearbejdning af data Resultatet af de indkomne og besvarede spørgeskemaer viste sig ikke at være tilfredsstillende. Der blev derfor fulgt op på spørgeskemaet gennem en række personlige og telefoniske interviews med alle kommunerne. Opfølgningen styrkede kommunernes besvarelser af spørgeskemaet, men der var fortsat nogle huller i besvarelserne, og oplysningerne var ikke alle direkte sammenlignelige. Kommunerne gav udtryk for en række generelle problemer ved at udfylde spørgeskemaet. Disse vedrørte blandt andet: i Vanskeligheder ved at overføre egne data til spørgeskemaets systematik i Vanskeligheder ved at opgøre omkostningsfordelingen mellem kommunen og affaldsselskab i Vanskeligheder ved at opgøre omkostningsfordelingen mellem kommunale forvaltninger/afdelinger i Omkostningerne registreres ikke på ordningsniveau, og må derfor skønnes. Det kunne således konkluderes, at kommunernes metodik for registrering af omkostningerne på affaldsområdet er meget forskelligartet og dermed vanskelig at sammenligne. Det fremgår af de besvarede spørgeskemaer, jf. bilag 6.1, at ingen kommuner har kunne foretage en fuldstændig udfyldelse af spørgeskemaet. En række kommuner kunne endvidere ikke opgøre deres omkostninger på henholdsvis private husholdnings- og erhvervsaffaldsordninger. Begrundelserne skal blandt andet findes i de generelle problemer, som kommunerne havde ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Den manglende udfyldelse skal ikke ses som et udtryk for, at ordningerne ikke er etableret. Den manglende udfyldelse er alene et udtryk for, at kommunerne ikke har fundet det muligt at opgøre omkostningerne for affaldsordningerne på det detailjeringsniveau, som spørgeskemaet lægger op til. Det må således konkluderes, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at opstille ensartede, og dermed sammenlignelige, nøgletal for hver enkelt affaldsordning i de adspurgte kommuner, og det er heller ikke muligt at adskille omkostningerne til erhvervsaffaldsordningerne fra husholdningsaffaldsordningerne i de enkelte kommuner. For at give en idé om, hvordan man kunne opstille og sammenligne nøgletal, er der i tabel opstillet nøgletal for kommunernes omkostninger til dagrenovationsordningerne i 1999 (eksklusive moms). 15

16 Tabel Nøgletal for kommunernes omkostninger til dagrenovationsordningerne (1000 kr.) Kommune Egentlige boliger Adm. Pr. egentlige bolig Drift Pr. egentlige bolig Saml.udg. Pr. egentlige bolig Kbh & Frb , , ,92 Ballerup , , ,35 Værløse , ,76 Helsingør , ,72 Hillerød , , ,51 Holbæk , , ,81 Hvidebæk , , ,76 Skælskør , , ,86 Ravnsborg , , ,67 BOFA(Rønne) , , ,84 Nr. Aaby , , ,70 Ryslinge , , ,60 Svendborg , , ,46 Skanderborg , , ,62 Hirtshals , , ,80 Gnm 4629,45 0, ,77 0, ,83 0,76 Min 24,00 0,01 887,00 0, ,00 0,35 Maks 54900,00 0, ,00 0, ,00 1,51 Tilsvarende nøgletal er i afsnit opstillet for papirordninger, glasordninger, genbrugsstationer, farligt affaldsordninger, øvrige ordninger og alle ordninger. Det skal understreges, at nøgletallene ikke er sammenlignelige, hvorfor der ikke kan drages nogle konklusioner vedrørende forskellene i kommunernes omkostningsniveauer. Dernæst er der ikke taget hensyn til effektiviteten i ordningerne, servicefaktorer, organisatoriske faktorer og demografiske faktorer Indsamlingseffektivitet og udlicitering Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er nogle kommuner, der har opgivet det vurderede indsamlingspotentiale for de enkelte affaldsordninger, mens kommunerne for en række affaldsordninger har opgivet de indsamlede mængder. Dette betyder, at det ikke er muligt at opgøre indsamlingseffektiviteten, og det er dermed heller ikke muligt at drage nogle konklusioner mellem indsamlingseffektivitet og omkostninger. Undersøgelsen viser, at mange kommuner udliciterer dele af affaldshåndteringen. Udliciteringen omfatter i langt de fleste tilfælde alene transporten af affaldet. Idet affaldsproducenterne selv vælger transportører ved anvisningsordninger, omfatter udliciteringen alene kommunale indsamlingsordninger Demografiske forhold Oplysninger om de 16 kommunernes demografiske forhold er indsamlet via Danmarks Statistik og fremgår af tabel

17 Kommunenavn Tabel Udvalgte demografisk forhold i de 16 kommuner Beregnet antal en- Antal etageboliger Egentlige boliger /tofamilie-boliger* Sommerhuse i alt Befolkning Antal erhverv Andel af erhverv i forhold til antallet af boliger (%) Erhvervstæthed (antal erhverv pr. km 2 ) Befolkningstæthed (indbyggere pr. km 2 ) København , Frederiksberg , Ballerup , Værløse , Helsingør , Hillerød , Holbæk , Hvidebæk , Skælskør ,2 5,5 68 Ravnsborg ,5 2,5 32 Rønne , Nørre Aaby ,0 5,7 82 Ryslinge ,8 5,1 88 Svendborg , Skanderborg , Hirtshals ,5 5,2 74 Det beregnede antal en-/tofamilieboliger er udregnet på baggrund af DS oplysninger om antal parcelhuse, rækkehuse og stuehuse. Ud fra tabellen er det ikke muligt at gruppere kommunerne i ensartede "klynger" baseret på de demografiske forhold. Hertil varierer faktorerne for meget kommunerne i mellem. Konklusionen er ikke overraskende, idet der er tale om en generel problemstilling, der i særlig grad gør sig gældende, når man skal udvælge et relativt lille antal kommuner, som samtidigt ikke kan vælges frit. I hvilket omfang man på landsplan vil kunne opdele kommunerne i en række "klynger", kan hverken af- eller bekræftes, men må basere sig på en konkret vurdering, som ikke ligger inden for dette projekt at foretage Serviceforhold Et tilsvarende billede gør sig gældende, når man ser på servicefaktorerne for affaldsordningerne, om end der inden for enkelte affaldsordninger tegner sig nogle reelle sammenligningsmuligheder. Sammenligningen af serviceforhold har primært tager udgangspunkt i de affaldsordninger, som der også er opstillet nøgletal for. Det vil sige dagrenovationsordninger, papir- og papordninger, glasordninger, genbrugsstationer, ordninger for farligt affald samt øvrige ordninger. For dagrenovationsordninger for private husholdninger var det muligt at foretage en gruppering på trods af, at et par kommuner faldt udenfor. Inddelingen så ud som følger: i Indsamling af dagrenovation 13 gange i kvartalet (13 kommuner) i Indsamling af dagrenovation 6,5 gange i kvartalet (1 kommune) i Indsamling af dagrenovation og organisk affald 6,5 gange i kvartalet (4 kommuner) For de øvrige affaldsordninger er der foretaget en gruppering efter tilsvarende principper (se afsnit 7.2). Mulighederne for en tilsvarende gruppering for dagrenovationsordninger for erhverv var derimod begrænset på grund af ordningernes forskelligartethed. 17

18 For ordninger for glas fra private husholdninger tegnede der sig nogle muligheder for at foretage en meningsfuld gruppering, men en nærmere analyse af de enkelte ordninger ville dog være nødvendig. På genbrugspladserne var det muligt at foretage en gruppering for så vidt angik åbningstiderne. Grupperingen vil dog ikke holde stik, når der samtidig skulle tages højde for modtagne affaldstyper og kategorier, hertil var billedet for broget. Dernæst bliver grupperingen vanskeliggjort af, at det ikke er muligt at tegne et ensartet billede af de kommunale genbrugsstationer for så vidt angår antallet af genbrugsstationer pr. bolig/erhverv. For farligt affaldsordninger for private husholdninger var det muligt at gruppere nogle af kommunerne, mens nogle faldt udenfor. For farligt affaldsordninger for erhverv tegner der sig et klarere billede, som muliggør en reel sammenligning af en række kommuner. For de øvrige affaldsordninger tegner der sig ligeledes nogle muligheder for, at grupperer kommunerne for ordningerne for private husholdninger. Billedet er dog ikke entydigt, og vil derfor kræve en nærmere analyse for at fastlægge en eventuel meningsfuld gruppering. For så vidt angår de øvrige ordninger for erhverv var billedet mere entydigt, og for flere af de øvrige ordninger var det således muligt at foretage en ensartet gruppering. Samlet kan det således konkluderes, at det ikke er muligt at foretage en gruppering af de 16 kommuner set under ét. Hertil er såvel de demografiske som servicemæssige forhold for forskelligartede på trods af, at alle de faktorer, som kan have betydning for det kommunale omkostningsniveau, ikke er inddraget. Ser man på de enkelte affaldsordninger hver for sig tegner billedet sig en smule anderledes. Her er mulighederne for at sammenligne de enkelte kommuner betydeligt bedre. Men en egentlig analyse besværliggøres selvsagt af, at de kommuner, som kan sammenlignes på en ordning, ikke nødvendigvis kan det på en anden ordning. Dette ændre ikke ved, at det må konkluderes, at det ikke er muligt at foretage en gruppering af de 16 kommuner på en måde, som kan danne baggrund for en meningsfuld sammenligning for så vidt angår demografiske og servicemæssige faktorer. Hertil er kommunernes demografiske forhold og valg af affaldsordninger, herunder serviceniveauet, for forskellige. 3.2 Del B - undersøgelse af regnskabsprincipperne på forbrændingsog deponeringsanlæg Projektets del B gik ud på at belyse forskellene i omkostningerne til behandlingen af affald for så vidt angår forbrænding og deponering. Formålet er at finde årsager til forskelle i anlæggenes behandlingsgebyrer, som er baseret på anlæggenes regnskabsprincipper. 18

19 3.2.1 Konklusion for del B Konklusionen på undersøgelsen af de fem selskaber er, at det ikke for disse selskaber over en 10-års periode er muligt at påvise en sammenhæng mellem forskellene i regnskabsprincipper og forskelle i behandlingsgebyrer. Et ønske om en jævn fordeling i gebyrerne kan ikke umiddelbart bekræftes af gebyrerne for de fem selskaber. Der er forskel de enkelte selskaber i mellem, men årsagerne skal snare findes i den politiske tradition, produktionsapparatets tilstand, myndighedskrav, befolkningsgrundlag, anlægsomkostninger m.v. Dette betyder ikke, at det ikke kan være hensigtsmæssigt, at selskaberne anvender ensartede regnskabsprincipper. Dette af hensyn til at eliminere så mange usikkerhedsfaktorer som muligt Teoretiske overvejelser om regnskabsprincippers potentielle indflydelse på gebyrfastsættelsen De teoretiske overvejelser om regnskabsprincippers potentielle indflydelse på gebyrfastsættelsen baserer sig i vidt omfang på Miljøstyrelsens projekt "råd og vink" om gebyrfastsættelse fra Generelt betragtes anvendelsen af driftsøkonomiske principper fremfor kontant- eller kasseprincippet at give et mere retvisende billede af resultatet for det enkelte år og for en periode af år. Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/94 er i overensstemmelse med det driftsøkonomiske princip, mens Indenrigsministeriets generelle kommunale regnskabspraksis er i overensstemmelse med kontantprincippet. Dette kan betyde, at der er forskel mellem anlæggenes regnskabs- og gebyrberegningspraksis. Projekt "Råd og vink" anbefaler, at beregne gebyrer på basis af flere års budgetter. Dette skyldes blandt andet hensynet til et stabilt gebyr uden for store udsving. Følgende principper/forhold kan give anledning til forskelle i gebyrstørrelserne: i Afskrivninger eller straksafskrivninger (udgiftsførsel) af materielle anlægsaktiver i Afskrivningsperiodens længde i Henlæggelser i Fordeling af fællesomkostninger i Opdeling i aktiviteter i Periodisering af omkostninger og indtægter i Indtægter relateres til den aktivitet, de vedrører i Registrering af interne mængdeoverførsler i Affaldsafgift - periodisering i Affaldsafgift - refusion og registrering under aktiviteten Konsekvenserne af forskellene i regnskabsprincipper følger af en række enkle eksempler. Anvendelsen af henholdsvis afskrivning og udgiftsførsel viser, at dette set over en 10-årig periode ikke medfører nogen samlet forskel, men til gengæld er der betragtelig forskel årene i mellem. 19

20 Anvendelse af henlæggelser som en form for forskudsafskrivninger giver heller ikke anledning til forskelle set over en 10-årig periode i forhold til, at der ikke foretages henlæggelser. Også her er der dog forskel årene i mellem. Metoden, hvorved det enkelte anlæg fordeler sine fællesomkostninger, vil kunne have permanent betydning for gebyrstørrelsen. Således vil et anlæg, der belaster en aktivitet, og det gebyr, der hører hertil med en andel af fællesomkostninger, opleve et permanent højere gebyr end det anlæg, der ikke gør det Indsamling og bearbejdning af data fra forbrændings- og deponeringsanlæg Indsamlingen af oplysninger fra forbrændings- og deponeringsanlæg faldt i to etaper. I første omgang blev der udsendt et spørgeskema til 48 anlæg, hvor de blev anmodet om at fremsende en række generelle regnskabsoplysninger for Herefter blev der udvalgt 5 anlæg, som blev gjort til genstand for en nærmere analyse, hvilket indebar at de blev anmodet om at uddybe deres procedurer for gebyrfastsættelse og regnskabsaflæggelse Analyse af gebyrer og regnskabsprincipper for de anlæg, der besvarede spørgeskemaet 37 af de 48 adspurgte anlæg besvarede det første spørgeskema. På basis af de indkomne oplysninger blev affaldet groft opdelt i følgende fraktioner, som er udgangspunktet for den regnskabstekniske analyse: i Blandet affald til forbrænding i Dagrenovation (til forbrænding) i Blandet affald til deponi. Den regnskabstekniske analyse tog udgangspunkt i følgende principper: i Aktivering og afskrivning af materielle anlægsaktiver? i Udgiftsførsel af anlægsaktiver i Henlæggelser/hensættelser i Fordeling af fælles omkostninger i Opdeling i driftsområder. Den regnskabstekniske analyse viser, at det ikke er muligt med sikkerhed at påvise en systematisk sammenhæng mellem forskelle i regnskabsprincipper og forskelle i gebyrer på den udvalgte population. Der er en rent logisk sammenhæng mellem forskelle i regnskabsprincipper og forskelle i gebyrer, men denne kommer ikke til udtryk i den valgte stikprøve, hvorfor der må være andre forhold, der betinger forskellene. Der er i mange selskaber et ønske om, at der er en jævn udvikling i gebyrerne, og at borgere og erhverv dermed ikke oplever de store udsving i gebyrerne. Denne praksis udjævner forskelle i regnskabspraksis, men vil derfor også sløre forskelle heri Analyse af de fem udvalgte selskaber Af de 5 selskaber er det kun et, der ikke foretager decideret sammenholdelse af forventede udgifter med ønskede indtægter ved fastlæggelsen af gebyrer. Generelt sammensættes gebyrerne for at dække udgifter til drift, investeringer, 20

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

2008-01-16. Hillerød Kommune. Erhvervsaffaldsgebyr.

2008-01-16. Hillerød Kommune. Erhvervsaffaldsgebyr. 2008-01-16. Hillerød Kommune. Erhvervsaffaldsgebyr. Resumé: Udtalt, at kommunen har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48 til at opkræve gebyr for erhvervsaffald, at det ikke er ulovligt at opkræve samme

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag Baggrund Jf. bilag 1, Affaldsområdets udvikling,

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

Redegørelse om affaldssektoren

Redegørelse om affaldssektoren Redegørelse om affaldssektoren Konkurrencestyrelsen Erhvervsministeriet Forord Denne redegørelse er skrevet på baggrund af en undersøgelse Konkurrencestyrelsen har gennemført af de gældende reguleringer

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT 2011. Indholdsfortegnelse

Teknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT 2011. Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT Indholdsfortegnelse Administration, bolig... 2 Administration, erhverv... 3 Dagrenovation, bolig... 4 Dagrenovationslignende affald, erhverv... 5 Storskrald

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2007 til Næstved Kommune:

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2007 til Næstved Kommune: Statsforvaltningens brev af 18. juli 2007 til Næstved Kommune: 18-07- 2007 TILSYNET Resume og konklusion Statsforvaltningen har modtaget henvendelser fra fire personer, der hver især har gjort gældende,

Læs mere

Bilag 1 De overordnede gebyrprincipper

Bilag 1 De overordnede gebyrprincipper Den 27. november 2012 Init. HMD/lns Sagsnr. 11-00891 Bilag 1 De overordnede gebyrprincipper Ændring af gebyrstruktur I 2012 og i bestyrelsens beslutning på mødet d. 5.september om forslag til gebyrer for

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag.

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. 2 Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 3. Affaldsplanens indhold... 6 4.

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

R E F O R M A F A F FA L D S S E K T O R E N

R E F O R M A F A F FA L D S S E K T O R E N REFORM AF AFFALDSSEKTOREN -kommunernes opgaver og udfordringer op til og efter 1. januar 2009 INDHOLD Side 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Forord Politisk beslutningsoversigt Kommunen og borgerne Kommunen og erhvervene

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

BILAG 2 Forudsætninger... 17 2.1 Mængden af dagrenovation... 17 2.2 Indsamlingseffektiviteter...18 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner...

BILAG 2 Forudsætninger... 17 2.1 Mængden af dagrenovation... 17 2.2 Indsamlingseffektiviteter...18 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner... BILAG - oversigt BILAG 1 Beregninger af affaldsgebyret for de 6 scenarier.......................................................................................... 2 1.1 Affaldsgebyrets sammensætning for

Læs mere

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund og målsætninger... 6 1. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 3. del af

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og analyse af gebyrer, der understøtter ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse Rapport

Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og analyse af gebyrer, der understøtter ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse Rapport Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og analyse af gebyrer, der understøtter ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse Rapport 5. januar 2015 Indhold Disposition for rapporten Sektion

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Regulativændringer - 2015 - Husholdningsaffaldsregulativ

Regulativændringer - 2015 - Husholdningsaffaldsregulativ Regulativændringer - 2015 - Husholdningsaffaldsregulativ Præcisering af definition: Punkterne er inddelt efter relevans Ændret beskrivelsen af SØNDERBORG FORSYNING Specificeret forskellen på container

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014 Affaldsløsninger 8. oktober 2014 Indhold Rapport for Poul Tarp A/S...2 Rapport for SeerupIT ApS...4 Rapport for SeerupIT ApS...5 Rapport for Grontmij...7 Rapport for Logimatic...9 Rapport for Orbicon...

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013 Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010. (Affaldsbekendtgørelsen

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 2 - INDHOLD LOVGRUNDLAG................................................. 4 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE.................................................

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast BY/03.02.09 Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast Formanden på Miljøcenter Greve har daglig kontakt til borgerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. BAGGRUND FOR GREVE KOMMUNES MÅL OG

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling

Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling November 2014 Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet

Læs mere

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund KARA/Noveren I/S Bestyrelsen København 15. november 2013 Johan Weihe Partner T +45 72 27 34 53 jhw@bechbruun.com Sagsnr. 005168-0075 jhw/jhw/sap Notat Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 1. Baggrund

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Lone Mikkelsen fuldmægtig

Lone Mikkelsen fuldmægtig X Henvendelse vedrørende betaling af renovationsgebyr Du har anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, om det er lovligt, at den kommunale myndighed i Vesthimmerland har opkrævet

Læs mere

Nye affaldsordninger 2016

Nye affaldsordninger 2016 Nye affalds 2016 Du skal snart træffe et vigtigt valg omkring nye affaldsbeholdere. Denne folder hjælper dig med at designe en løsning, der passer til netop din husstand. Sortering i fire rum Indhold Sådan

Læs mere

AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008

AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008 AFFALDSPLAN 2008 NORDISK MILJØMÆRKNING Titel: Affaldsplan 2008 Udarbejdelse: Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, 2005 Foto: Birgitte Røddik, Søren Weile (m.fl.) Lay-out og tryk: Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012 Esbjerg Kommune

Affaldsplan 2009-2012 Esbjerg Kommune Affaldsplan 2009-2012 01.01.2010 Affaldsplan 2009-2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 2 EU-AFFALDSDIREKTIV 6 2.1 Affaldshierarkiet 6 3 NATIONAL AFFALDSREFORM 8 4 KYOTO-AFTALE OG NATIONAL KLIMASTRATEGI

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Albertslund Komm mune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD UDKAST Juni 2015 Læsevejledning Forslag til Regulativ for erhvervsaffald i Albertslund Kommune er opbygget med baggrund i standardregulativet, som fremgår

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 13. januar 2010. Nr. 48. Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 01-05-2015 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 3 7 Overtrædelse

Læs mere

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34 Affaldsplan 2009-2012 Odsherred Kommune Sept 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND FOR ODSHERRED KOMMUNES MÅL OG INITIATIVER... 4 2.1. RAMMERNE FOR AFFALDSOMRÅDET... 4 2.2. NATIONAL AFFALDSSTRATEGI

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter VEDTÆGTER for I/S XXX 1 Selskabets navn Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter XXX ejes af følgende kommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 14-14 Regnskab for 1. kvartal 2014 15-14 Optagelse af anlægslån 16-14 Håndtering af shredderaffald nu og i fremtiden 17-14 Samarbejdsaftale

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

AFFALDSPLAN 2000-2012

AFFALDSPLAN 2000-2012 IS FÆLLEDS- FORBRÆNDING AFFALDSPLAN 2000-2012 HOBRO MARIAGER NØRAGER NØRHALD PURHUS Indholdsfortegnelse Side 1 Forord 3 2 Godkendelsespåtegning 5 3 Planens grundlag 7 3.1 Lovgrundlag 8 3.2 Godkendelsesprocedure

Læs mere

Tildelingsordningen (WEEE/BAT)

Tildelingsordningen (WEEE/BAT) December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Jordregulativ for Hillerød Kommune

Jordregulativ for Hillerød Kommune Jordregulativ for Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1 formål, lovgrundlag m.v. 1.1 Formål 1.2 Lovgrundlag 1.3 Definitioner 1.4 Gyldigheds- og anvendelsesområde Kapitel 2 - affaldshåndtering

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune Affaldsplan 2009-2012 Svendborg Kommune Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - Fællesdel Klintholm-kommunerne, Affaldsplan 2009

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009

RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009 Indhold 1. Indledning 1 1.1 Baggrund og formål 1 1.2 Deltagere 2 2. Metode 4 2.1 Indsamling og kvalitetssikring af data 4 2.2 Definitioner og nøgletal 6 2.2.1 Definitioner 6 2.2.2 Nøgletal 6 2.2.3 Støtteprocesser

Læs mere

Vedtægt for Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S AVV. Gældende pr. 1. januar 2012. Tlf. 9623 6644 affald@avv.dk www.avv.dk

Vedtægt for Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S AVV. Gældende pr. 1. januar 2012. Tlf. 9623 6644 affald@avv.dk www.avv.dk Vedtægt for Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S Gældende pr. 1. januar 2012 AVV Tlf. 9623 6644 affald@avv.dk www.avv.dk Vedtægt for Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S 1. Navn og hjemsted Interessentskabets

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 19. juni 20 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 11- Til orientering/efterretning 12- Regnskab for 1. kvartal 20 - Reno Djurs likviditet 20-2016 14- Anlægsbudget for deponeringsanlæggets

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 21. december 2010. Nr. 1632. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere