Produktionsøkonomi KVÆG 2017

Transkript

1 Produktionsøkonomi KVÆG 2017

2 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park Aarhus N T W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktion Jannik Toft Andersen, Erhvervsøkonomi, SEGES Layout, grafik og produktion GP-Tryk & Zeuner Grafisk Foto Hvor intet andet er angivet: LandbrugsMedierne Forsidefoto SEGES Tryk GP-Tryk & Zeuner Grafisk Oplag stk. ISSN (tryk) ISSN (web) Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Enkeltartiklerne vil blive tilgængeligt i løbet af efteråret Find dem på landbrugsinfo.dk PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

3 FORORD I sommeren 2016 oplevede mælkeprisen et lavpunkt. De økonomiske resultater kom derfor under pres, og den gennemsnitlige mælkeproducent fik et resultat meget tæt på 0 kr. Det er vel at mærke, før landmanden selv har fået løn. Det lykkedes igen i år de konventionelle mælkeproducenter at reducere deres fremstillingspris. For gennemsnittet skal fremstillingsprisen dog længere ned, før der er balance i økonomien. Temaerne i Produktionsøkonomi kvæg 2017 har til hensigt at inspirere til fokusområder, der kan løfte økonomien på bedriften. Produktionsøkonomi 2017 behandler fire aktuelle temaer, hvor der bliver stillet skarpt på, hvorfor økonomistyring er en af de vigtigste ledelsesopgaver på en kvægbedrift. De tre efterfølgende artikler kommer hele vejen rundt om bedriften fra grovfoderpriserne i marken til pengebindingen i lageret og endelig beskrives, hvordan ombygninger i stalden kan forbedre afkastet i mælkeproduktionen. Årets temaer er: Derfor er økonomistyring vigtig Bruger du grovfoderpriserne rigtigt? Ligger der penge på dit grovfoderlager? Få højere afkast med ombygning af sengebåsene I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske resultater, som malkekvægbruget realiserede i 2016, dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til SEGES økonomidatabase, dels Business Check Kvæg 2016-data, hvor det er økonomien i de enkelte driftsgrene, der stilles skarpt på. Endelig i Udvikling i dækningsbidrag - malkekøer med opdræt præsenteres resultaterne fra KvægNøglens dataregistreringer. Redaktionen er afsluttet 1. august God læselyst Skejby, august 2017 Jannik Toft Andersen 2 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

4 INDHOLD Forord Derfor er økonomistyring vigtig TEMA... 4 Kend din grovfoderpris brug de mange værktøjer rigtigt TEMA...10 Ligger der penge på dit grovfoderlager? TEMA...20 Få højere afkast med ombygning af sengebåsene TEMA...26 Totaløkonomi for mælkeproducenter...32 Udvikling i dækningsbidrag malkekøer med opdræt...42 Business Check Kvæg Ti års udvikling...56 Resultatudtryk...58 Temafortegnelser tidligere udgivelser i serien...60 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

5 DERFOR ER ØKONOMISTYRING VIGTIG TEMA > > VIBEKE HJORSLEV RASMUSSEN SEGES Økonomistyring er meget central for at realisere dine mål. Alle beslutningerne i stalden og marken påvirker økonomien. Økonomistyring er dermed en naturlig del af den daglige driftsledelse. Derfor er det vigtigt, at du som landmand sikrer dig, at du altid har den rette ledelsesinformation, så du træffer beslutninger, der gavner din bundlinje. Overlader du økonomistyring til andre, svarer det til, at du lader andre tage sig af ledelsen af din bedrift. De seneste ti år har budt på store omvæltninger. En række hændelser i omverdenen udenfor bedriftens kontrol har flyttet rundt på virkeligheden for mange. Priserne opleves som uforudsigelige, og usikkerheden og risikoen ved at drive virksomhed er blevet større. Maksimering af produktionen er derfor ikke længere tilstrækkeligt til at sikre en robust bedrift. Nu skal produktionen tilrettelægges ud fra et rentabilitetssynspunkt. Begreberne likviditet og marginalomkostninger bliver meget mere relevante, og behovet for at træffe økonomisk bevidste beslutninger bliver større. Dette understreger, hvorfor behov for økonomistyring er afgørende for bedriftens overlevelse. Hvad er økonomistyring? Økonomistyring handler om at følge op på mål og indsatser og sikre, at virksomhedens strategi bliver gennemført som planlagt. Via økonomistyringen har du en mulighed for i tide at foretage de løbende justeringer i den daglige drift, som er nødvendige for at realisere de ønskede mål for virksomheden. Daglig driftsledelse er økonomistyring Mange opfatter økonomistyring som en tidskrævende administrativ opgave, der ikke skaber værdi, men i stedet koster på bundlinjen, og som man med fordel kan udlicitere til andre. Men økonomistyring er i virkeligheden en stor del af den daglige ledelse. Langt de fleste beslutninger og aktiviteter i stalden og i marken er en del af økonomistyringen. Daglig driftsledelse er økonomistyring. For beslutningerne om at øge eller reducere helt konkrete indsatser i stalden vil altid have en afsmittende økonomisk effekt. Eksempelvis vil en beslutning om at arbejde på at reducere celletallet sandsynligvis få den konsekvens, at der skal bruges mere arbejdstid på opgaven. Det vil alt andet lige øge omkostningerne til løn, men et lavere celletal vil også medføre en højere afregningspris på mælken. Økonomistyringen vil her bestå i en vurdering af, om det kan betale sig at bruge mere arbejdstid på at opnå et lavere celletal set i forhold til den forventede merindtægt på mælkeafregningen. Så langt de fleste, der har et beslut- 4 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

6 Økonomistyring er en naturlig del af den daglige driftsledelse. Foto: David Bering. ningsansvar på en bedrift, vil dermed også arbejde med økonomistyringen på bedriften. For de vil, hver gang de træffer en beslutning, påvirke bedriftens økonomiske resultat. Men ofte sker det ubevidst. Økonomistyring er ikke en svær disciplin, men en naturlig del af den løbende driftsledelse. Økonomistyring er en nødvendig forudsætning for, at dine mål og visioner kan blive til virkelighed. Manglende økonomistyring kan betyde, at andre overtager styringen på bedriften og sætter dagsordenen for din virksomhed. Økonomistyring består af følgende hovedpunkter Aktiviteter Kapaciteter Finansiering Finansiel styring Økonomistyring sker løbende Økonomistyringen er ikke det samme som dét at have et budget eller få udarbejdet en budgetkontrol, for økonomistyring er en del af de beslutninger, som træffes hver dag med henblik på at nå bedriftens målsætninger, men det bliver væsentlig lettere, hvis man har nogle informationer at støtte sig til, når de løbende driftsopgaver skal prioriteres, og når beslutninger skal træffes. Derfor anbefaler mange, at landmanden udarbejder et budget og følger op på de realiserede resultater i forhold til budgettet. Landmanden skal være opmærksom på, at resultaterne i budgetkon- Aktivitetsstyring Kapacitetsstyring Figur 1. De tre hovedelementer i økonomistyring Aktivitetsstyring omhandler optimering af produktionen indenfor de givne rammer. Det er her, man f.eks. arbejder med spørgsmål om, hvordan man producerer mere mælk i det eksisterende anlæg. Kapacitetsstyring omfatter alle beslutninger, som relaterer sig til anskaffelse og udnyttelse af de tilgængelige kapaciteter så som jord, produktionsanlæg, maskiner, arbejdskraft osv. Her handler det f.eks. om prioritering af opgaver imellem medarbejderne samt planlægning af indsatserne med henblik på at få produktionen til at forløbe, uden at der opstår flaskehalse. Finansiel styring handler om alle beslutninger indenfor fremskaffelse af kapital og udnyttelse af den tilgængelige likviditet på kort og langt sigt. Det kan f.eks. omfatte spørgsmålet om, hvilke kreditorer der skal betales, såfremt der er knap likviditet.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

7 trollerne fortæller en historie om, hvad der er sket, ikke hvad der skal ske. Derfor skal resultaterne bruges som udgangspunkt for at beskrive den kommende periodes indsatser, hvor det er en ledelsesopgave at få indsatserne til at ske. Økonomistyring er altså det, der sker mellem to opfølgningsperioder. Kan det betale sig? Overordnet set kan økonomistyring beskrives som summen af aktivitetsstyring, kapacitetsstyring og finansiel styring. De tre områder hænger uløseligt sammen, og produktionen (aktiviteterne) påvirker de to andre områder og omvendt. Eksemplet med reduktionen af celletallet handler om beslutninger indenfor aktivitetsstyring (øget renlighed) og kapacitetsstyring (styring af arbejdsindsatsen). De to får en afsmittende effekt på den finansielle styring, fordi det lavere celletal vil betyde en højere afregning, hvilket vil give flere penge på kassekreditten. Vælger man at bruge mere tid på renlighed, så tager man tiden fra andre opgaver, og med mindre den medarbejder har ledig tid, som ikke kan bruges til andre opgaver, så vil det have en pris at skifte fra andre arbejdsopgaver til øget renlighed. I hovedet vurderer man altså: Kan det betale sig? Det er økonomistyring! Økonomistyringen består således i at skabe et overblik over og ikke mindst at forstå sammenhængene mellem de tre elementer og at kunne forstå effekterne af beslutningen. Når økonomistyringen bliver værdifuld Alle, der i dag arbejder med beslutninger på en bedrift, er allerede i gang med økonomistyring. Men ikke alle har overblikket og forståelsen for sammenhængene og dermed forståelsen for de økonomiske konsekvenser. Økonomistyringen foretages desværre ofte på grundlag af tilfældigt valgte informationer eller informationer, der ene og alene støtter målet om maksimering af produktionen. Derved mister man muligheden for at foretage de rentable beslutninger. Når man som driftsleder eller ejer af virksomheden går en tur i stalden og kigger efter antallet af kælvninger, så er det oftest med henblik på at sikre produktionen af mælk. Når man kigger på ydelse og leveret mængde, så er det med henblik på at sikre, at man har maksimeret produktionen. Det er en væsentlig del af økonomistyringen. Men kun en del. For hvad har det DMS Kritiske Målepunkter kan være et godt udgangspunkt til at få de vigtige informationer i den daglige driftsledelse. Foto: David Bering. 6 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

8 Alle. der i dag arbejder med beslutninger på en bedrift, er allerede i gang med økonomistyring. Foto: David Bering. kostet at maksimere produktionen ved eksempelvis at malke tre gange? Har man øget det økonomiske råderum, eller er merindtægten spist op af ekstra omkostninger til foder, vedligehold og arbejdsløn? Landmanden har kun to muligheder for at påvirke det økonomiske resultat på bedriften. Den ene er maksimering af produktionen, og den anden er styringen af omkostningerne. Afregningsprisen kan kun i lille omfang påvirkes. En maksimering af produktionen vil altid have en pris i form af højere omkostninger. Derfor er det helt afgørende, at man udelukkende øger produktionen, hvis det er rentabelt. Det kræver en anderledes form for styring og ledelse, end mange landmænd er vant til, for det kræver, at man styrer omkostningerne, så de udvikler sig som ønsket. Produktionsindsatserne skal altså ses i sammenhæng med udnyttelsen og styringen af kapaciteterne. For det er langt fra sikkert, at et højt antal kg mælk pr. årsko er det samme som et øget økonomisk råderum. Måske koster det sidste kg mere at producere end værdien af det. Ledelse, ikke regnearkstyranni At sikre et økonomisk råderum betyder dog ikke, at man skal begraves i regneark og budgetkontroller. Nogle landmænd identificerer den helt rigtige sammensætning af produktionstekniske nøgletal, som de ved, giver en information om status på vejen til det strategiske mål. De har opbygget et system af informationer, som kan hjælpe dem i deres ledelse, og som giver dem en større sikkerhed for, at de når deres mål. Dermed kommer budgetkontrollens resultater ikke som en overraskelse for dem, for de kender allerede resultaterne, og de har ikke behov for at kontrollere kassekreditten flere gange om ugen. Deres budgetkontrol består ikke af mange siders tal, men i stedet af præcis de informationer, som de skal bruge i næste periodes ledelsesarbejde. DMS Kritiske Målepunkter (KMP) kan være et godt udgangspunkt til at få de nøgletal, der er vigtige i den daglige driftsledelse. Tilpas informationssystemet efter dit behov Alle har et mål med deres arbejde. Nogle landmænd har som mål at opnå positive resultater på bundlinjen. Andre har en bedrift, fordi de kan lide landbruget og det arbejde, der følger med, mens nogle drømmer om flere køer. Uanset hvilke mål man har, så kræver det, at der er et økonomisk råderum.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

9 1. Hvad er virksomhedens (strategiske) mål? 2. Hvilken "økonomi" kræver mål? 3. Gab mellem mål og nu-situation Målhierarki 4. Identifikation af handlinger, der fører til, at mål opnås 5. Nedbrydning af delmål (på taktisk og operationelt niveau) for at strategisk mål opnås 6. Identifikation af styringsbehov 7. Hvilke informationer er nødvendige/relvante? 8. Hvor skal informationer komme fra? 9. Hvor ofte skal informationer anvendes, og hvordan skal de præsenteres? Økonomistyring 10. Anvendelse af informationer Mål Design af ledelsesinformationssystem Figur 2. Processen omkring opbygning af ledelsesinformation og økonomistyring, der er tilpasset den enkelte virksomhed. Første trin er at identificere sit mål. Det behøver ikke være som en del af et stort, strategisk arbejde, men det er nødvendigt, at man beslutter sig for, hvad man gerne vil opnå. Figur 2 viser processen, som hjælper med at opbygge ledelsesinformationssystemet på bedriften. Der er et net af informationer, som skal anvendes i den løbende driftsledelse, og som skal sikre, at man når sit mål. Der er forskellige udfordringer og forskellige potentialer på hver bedrift. Hver landmand har sin måde at lede på. Derfor skal nettet af informationer være tilpasset den enkelte bedrifts udfordringer, potentialer, organisation og landmandens ledelsesstil. Sæt dig for bordenden Det er vigtigt, at du som landmand selv går forrest i budget- og planlægningsfasen. Det er her, du lærer at identificere effekten af en indsats i det ene styringsområde på de to øvrige styringsområder. Optimalt er det landmanden, der selv udarbejder forudsætningerne for budgettet og ikke en rådgiver. Overlader du budgetprocessen, altså den proces, hvor landmanden arbejder med identifikation af den kommende periodes mål og afdækning af potentialer og udfordringer, til andre udenfor virksomheden, så overlader du også initiativerne og prioriteringerne til dem. Så bliver det eksterne rådgivere, eller i yderste konsekvens pengeinstituttet, der overtager ledelsesopgaven, og så udfører du bare arbejdet på din egen bedrift. Ledelsesinformationerne skal dermed ses som en hjælp til beslutningstagerne i virksomheden, og informationerne skal medvirke til at forbedre udnyttelsen af virksomhedens ressourcer set i forhold til de opstillede mål. Derudover skal ledelsesinformationssystemet medvirke til at identificere områder i virksomheden, der kræver en særlig indsats i forhold til at opnå målene. Anvendelsen af informationerne skal kunne: Understøtte styringsopgaven for den, der arbejder med økonomistyringen og med ledelsesopgaverne i virksomheden Informere om andre områder, der kræver handling Give inspiration til nye initiativer Økonomistyring bliver således de handlinger, der udføres som en konklusion på en række informationer. Hvis man mestrer økonomistyringen, vil det være nemmere at identificere de primære ledelsesopgaver i virksomheden. Økonomistyring er vigtigt for overlevelse Trods krisetider er der en stor gruppe af landmænd, der altid har positive resultater på bundlinjen, fordi det er lykkedes dem at opbygge nogle særdeles økonomisk robuste virksomheder. Den robusthed sikrer, at de kan udnytte mulighederne, når de opstår, og ikke når pengeinstitutterne synes, det er muligt eller umuligt. Disse landmænd har skabt overblikket over sammenhængene mellem aktiviteter, kapaciteter og finansiering i virksomheden. De har etableret et informationsnet, som de løbende har justeret afhængig af muligheder og udfordringer i bedriften. Dette har skabt deres robusthed. Derfor er økonomistyring og opbygningen af ledelsesinformationssystemet afgørende for økonomisk overlevelse nu og i fremtiden. 8 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

10 Vil du vide mere om den nyeste viden om økonomistyring i landbruget, så tjek Landbrugsinfo>Økonomi>produktions og økonomistyring Foto: David Bering. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

11 KEND DIN GROVFODERPRIS BRUG DE MANGE VÆRKTØJER RIGTIGT TEMA > > PETER HVID LAURSEN SEGES FMS og driftsgrensanalysen er i forening gode værktøjer til at optimere din grovfoderproduktion. Det er dog vigtigt at kende de enkelte opgørelsesmetoder og bruge dem hver for sig i de rigtige situationer. Artiklen gennemgår de forskellige metoder og de vigtigste faldgruber, du skal være opmærksom på. Vi har erfaret, at det kan være svært at skelne mellem de mange opgørelses- og beregningsmetoder på grovfoderet. Samtidig hører vi ofte, at banker bruger fremstillingsprisen som våben over for landmænd og tvinger dem til at udlicitere eller købe grovfoder fremfor selv at dyrke det. Men måske er det ikke den økonomisk mest optimale løsning på den enkelte bedrift. Det er nemlig vigtigt at kende de enkelte opgørelsesmetoder og bruge dem hver for sig i de rigtige situationer. Fremstillingsprisen, der beregnes i forbindelse med udarbejdelse af driftsgrensanalyser, viser år efter år en enorm stor variation, og ofte bruges fremstillingsprisen i direkte sammenhæng med den interne overførselspris på grovfoder. En sådan sammenligning kræver imidlertid et grundigt forarbejde i forbindelse med bogføring, udbytteopgørelse og udarbejdelse af driftsgrensanalysen. Og samtidig skal man kende beregningsmetoden og være klar over, hvilke elementer der indgår i beregningen, og hvilke der ikke gør. I driftsgrensanalyser for 2015 havde kun 20 % af de konventionelle bedrifter en fremstillingspris på niveau med eller lavere end den gennemsnitlige interne overførselspris, som er 112 øre pr. FEN. I 2016 er niveauet omkring halvdelen af bedrifterne, hvor fremstillingsprisen ligger under den interne overførselspris. Se figur 1. Fra driftsgrensanalyse til FMS I forbindelse med SEGES projektarbejde i kvægklyngerne har vi testet styrken i en række udvalgte driftsgrensanalyser. Fremstillingsprisen for grovfoderet viste stort set det samme niveau med stor spredning på de 13 udvalgte bedrifter, som for alle bedrifterne på landsplan viste - fra 101 øre til 226 øre pr. FEN, og kun to af bedrifterne havde en fremstillingspris, som lå under niveauet for den interne overførselspris på grovfoder, som i det pågældende år var beregnet til 1,17 kr. pr. FEN. Det var derfor interessant at se på, hvor stor en påvirkning bedrif- 10 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

12 For at vurdere økonomien er det vigtigt at kende de enkelte opgørelsesmetoder på grovfoder. Foto: Peter Hvid Laursen, SEGES. ternes reelle fremstillingspris på grovfoder beregnet i driftsgrensanalysen Grovfoder havde på fremstillingsprisen på mælk, uden at det vel at mærke fremgår af resultatet. stillingspris på grovfoder anvendes fremfor den interne overførselspris, vil det påvirke fremstillingsprisen på mælk i intervallet minus 6 øre til plus 72 øre pr. FEN (Se figur 3). For de bedrifter, der ligger meget over, betyder det, at fremstillingsprisen på mælk reelt er meget Såfremt bedrifternes faktiske fremhøjere end det, driftsgrensanalysens resultat viser. Og det overskydende forsvinder desværre ikke ud i den blå luft det opfanges på bundlinjen og i mange tilfælde med negativt resultat til følge. Ud af de 13 bedrifter er der især % 20% 40% 60% 80% 100% % 20% 40% 60% 80% 100% Intern overførselspris Konv. lerjord (LE) Konv. sandjord med vanding (VS) Konv. sandjord uden vanding (US) Konv. lerjord (LE) Konv. sandjord med vanding (VS) Konv. sandjord uden vanding (US) Figur 1. Spredning i fremstillingsprisen pr. FEN sammenlignet med den gennemsnitlige interne overførselspris. Kilde: Business Check 2015 og 2016.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

13 Fremstillingspris grovfoder øre pr. FEN Øre pr. FEN EU-støtte øre pr. FEN Maskinomk. inkl. arbejde øre pr. FEN Øvrige omkostninger øre pr. FEN Jordleje øre pr. FEN Stykomkostninger øre pr. FEN Figur 2. Variation og indhold i fremstillingsprisen pr. FEN på de 13 udvalgte kvægklynge bedrifter bedrifter, hvor forskellen er enorm, ja helt op til 72 øre (se figur 4) i forskel på den beregnede pris pr. kg mælk ved anvendelse af den interne overførselspris i forhold til den reelle pris med egen fremstillingspris. Pas på faldgruberne Mange vil sikkert spørge sig selv, hvad vi egentlig skal bruge den interne overførselspris til, og kan man overhovedet regne med de beregninger, som laves med en driftsgrensanalyse? Svaret er enkelt såfremt bogføring laves 100 % præcis, er driftsgrensanalyserne mere retvisende end tilfældet er i dag på mange bedrifter. 0,80 0,70 0,60 Påvirkning på FP mælk ved brug af egen FP grovfoder 0,59 0,67 0,72 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 Kr. pr. kg EKM 0,42 0,21 0,21 0,12 0,14 0,15 0,07 0,01-0,01-0, Figur 3. Fremstillingsprisen på mælk påvirkes i intervallet mellem -6 til 72 øre pr. kg mælk 12 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

14 Det er vigtigt, at alle rådgivere og medarbejdere omkring bedriften kender de mange opgørelsesmetoder og bruger tallene i den rigtige sammenhæng. Foto: Peter Hvid Laursen, SEGES. 3,5 3 2,5 Kr. pr kg EKM Fremstillingspris mælk 2,91 2,96 2,74 2,52 2,53 2,58 2,62 2,39 2,46 2,48 2,53 2,54 2,35 2,32 2,38 2,31 2,32 2,38 2,25 2,29 3,48 3,35 2,81 2,8 2,81 2,63 2 1, FP mælk (Interne overførselspris) FP mælk (reel fremstillingspris grovfoder) Figur 4. Særligt 4 bedrifter ligger langt fra den forventede fremstillingspris på mælk ved anvendelse af den interne overførselspris på grovfoder.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

15 På bedrifter med anseligt areal af salgsafgrøder er det vigtigt at være skarp på at gøre fordelingen mellem salgsafgrøder og grovfoder korrekt. Derudover har mange bedrifter ikke tilstrækkeligt styr på udbytter, foderforbrug og lagerstyring. I forbindelse med klyngeprojektet har SEGES udarbejdet FMS analyser på 19 bedrifter, hvoraf de 13 var de samme, som er nævnt tidligere i denne artikel. I arbejdet med FMS analyser har vi lavet en grundig revision af bogføringen, og foderforbruget er afstemt på alle leder og kanter. Her er de vigtigste faldgruber: Fordeling af kapacitetsomkostninger mellem mark og stald Mange undervurderer forbruget i stalden af blandt andet energi, afskrivning, forrentning og vedligehold på de maskiner, der udelukkende bruges i stalden. Hertil kommer ofte en del maskiner, som deles mellem mark og stald, men ofte blot omkostningsføres i marken. Mange har kun ét kontonummer for vedligehold på staldinventar og ét kontonummer for vedligehold på markredskaber. I den situation er det vigtigt at være opmærksom på at bogføre korrekt ved at opdele fakturaen fra smeden, og i situationer, hvor der er udført vedligehold på en maskine eller et redskab, som deles mellem mark og stald, ligeledes at få beløbet opsplittet i forbindelse med bogføringen. Ved gennemgang af bedrifternes driftsgrensanalyser og bogføring fandt vi mange og store fejl i fordelingen af kapacitetsomkostningerne. Specielt ved de 4 bedrifter, hvor fremstillingsprisen på grovfoder var højest. Husk salgsafgrødernes omkostninger På én af bedrifterne var der et anseligt areal med salgsafgrøder, og der var derfor også lavet en særskilt driftsgrensanalyse for salgsafgrøderne, som klarede sig bemærkelsesværdigt godt. Ved nærmere undersøgelse var der slet ikke beregnet jordleje for salgsafgrøderne. Denne var i stedet fejlagtigt tillagt jordlejen for grovfoderet. Maskinstationsomkostninger Maskinstationerne udfører mange opgaver gennem året, og en del af dem hører måske slet ikke hjemme i hverken den ene eller den anden driftsgren. Det kan f.eks. være snerydning, levering af sand i forbindelse med byggeri og meget andet. Men hvis omkostningerne er bogført på en konto, der hedder noget med Maskinstation, så medtages de helt sikkert i driftsgrensanalysen for grovfoderet. På en af bedrifterne bemærkede vi en ekstrem høj omkostning til finsnitning og ensilering, men ved gennemgang af bilagene, kunne vi konstatere, at bedriften havde købt en hel del halm af maskinstationen, som altså var bogført på kontoen, som hedder finsnitning og ensilering. Omkostningen til køb af halm skulle i stedet have været bogført som en foderomkostning, eller omkostning til strøelse helt sikkert en omkostningen til stalden. Vi har også set tilfælde, hvor køb af grovfoder fra maskinstationen som leverandør bogføres som en maskinstationsomkostning. FMS gør driftsgrensanalysen endnu bedre FMS kan levere et hav af oplysninger af tværfaglig karakter, men det kræver et grundigt forarbejde ved udarbejdelsen af analysen. Udover de mange nyttige data, som man kan få ud af en færdig FMS analyse, vil man samtidig med udarbejdelse af FMS på den enkelte bedrift kunne opstille forbedringstiltag til den fremtidige bogføring. Da FMS 14 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

16 FMS mark- og maskinanalysen giver anledning til at rette fokus på de enkelte maskiner og redskaber og finde frem til den mest optimale løsning for bedriften Foto: Peter Hvid Laursen, SEGES. TABEL 1. UDKLIP FRA EN NØGLETALSUDSKRIFT PÅ EN AF BEDRIFTERNE, HVOR FORDELING AF KAPACITETSOMKOSTNIN- GERNE ER BEREGNET TIL HHV. 38, 33 OG 29 % FOR MARK, STALD OG MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRT FOR ANDRE. FMS NØGLETALSUDSKRIFT MARK STALD MASKINSTATION MASKIN- OG ARBEJSOMKOSTNINGER EGEN MARK UDENFOR MARK FOR ANDRE SUM Dieselforbrug Maskinstationsomkostninger Vedligeholdelse Variable maskinomkostninger i alt Løn Afskrivninger Forrentning Afskrivninger og forrentning i alt Total pr. år Fordeling kapacitetsomkostninger % MASKIN- OG ARBEJDSOMKOSTNINGER - EGEN MARK OG FOR ANDRE I ALT PR. HA Maskinomkostninger egne marker Maskinomkostninger for andre Maskinomkostninger i alt Maskinstation indtægter Total pr. år » PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

17 Mark- og maskindelen i FMS ana lysen giver et rigtig godt overblik over maskin- og produktionsøkonomi på bedriften. analysen samtidig kan beregne en skarp opdeling af kapacitetsomkostningerne mellem mark, stald og maskinstationsarbejde udført for andre, kan denne fordelingsnøgle med stor fordel anvendes i det fremtidige arbejde med udarbejdelse af driftsgrensanalyser, som derved bliver mere retvisende. (se tabel 1) Fremstillingspris eller produktionspris Udover at give anledning til at få styr på bogføring og fordeling giver mark- og maskindelen i FMS analysen et rigtig godt overblik over maskin- og produktionsøkonomi på bedriften. Og produktionsøkonomien, som præsenteres i FMS analysen, rammer plet i forhold til optimering af produktionen, hvor følgende ting er i spil: 1. Udfører bedriften hele arbejdet selv med 100 % egne maskiner? 2. Er dele af produktionen udliciteret til maskinstationen? 3. Udnyttes kapaciteten mere end fuldt ud og med mulighed for at flekse på opgaveniveau løbende igennem året? FMS Mark og Maskiner giver svaret med priser på opgave- og afgrødeniveau og time- og hektarpriser for de enkelte maskiner. Med dette overblik er det nemmere at vælge den mest optimale løsning. Priserne på opgave- og afgrødeniveau minder nemlig til forveksling meget om priser og struktur i budgetkalkulerne i Farmtal Online. Prisen, som beregnes i FMS Mark og Maskiner, er således en Produktionspris. Den må derfor ikke forveksles med fremstillingsprisen fra driftsgrensanalyserne. Fremstillingsprisen er ofte højere end produktionsprisen, og det kan give anledning til spørgsmål. Det er derfor meget vigtigt, at alle kender beregningsmetoderne, og hvad indholdet er i de forskellige priser. Den største forskel mellem fremstillingsprisen og produktionsprisen er, at der i fremstillingsprisen medtages en del øvrige omkostninger, der ikke umiddelbart medtages i FMS Produktionsprisen. De øvrige omkostninger er omkostninger, som bedriften vil have, uanset hvilken produktions- og maskinstrategi der vælges, og i hovedtræk består disse af: Ejendomsskat og forsikringer + forrentning af bygninger, jordforbedring, beholdning og rettigheder + afskrivning på bygninger og jordforbedring - andre landbrugsindtægter Der er en stor variation i, hvor meget de øvrige omkostninger udgør af fremstillingsprisen på den enkelte bedrift, men ved tjek på samtlige driftsgrensanalyser i 2015 udgjorde de øvrige omkostninger i gennemsnit 13 øre pr. FEN. Variationen var vel og mærke 5 til 33 øre pr FEN. Konklusion og det fremtidige arbejde For at få den maksimale værdi af rådgivningsværktøjer og -produkter, er det nødvendigt, at de mest basale registreringer er korrekte og på plads i forbindelse med bogføringen. Analyserne viser, at dette langt fra er tilfældet alle steder. For at få det maksimale ud af analyser er det vigtigt, at der er styr på følgende: Kend udbytterne på mark- og afgrødeniveau. Få styr på lagerbeholdningerne. 16 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

18 Oversigt over anvendte priser Udover fremstillingspris og produktionspris findes yderligere to priser, nemlig optimeringspris grovfoder og beregnet intern grovfoderpris. Og mens optimeringsprisen anvendes som støtte i forhold til fastsættelse af priser ved handel med grovfoder, så anvendes den interne grovfoderpris som udgangspunkt ved fastsættelse af statuspriser og den interne overførselspris på grovfoder, til brug for udarbejdelse af årsrapporter. Hermed følger oversigten over de anvendte priser: Fremstillingsprisen viser de omkostninger, der er forbundet med at fremstille én FEN grovfoder i det miks, som den enkelte bedrift har valgt i det pågældende år. I denne beregning skelnes således ikke mellem prisen på græs, majs eller andre afgrøder. Fremstillingsprisen medtager alle omkostninger i produktionen inkl. forrentning af egenkapital og anvendelse af egen arbejdskraft. Produktionsprisen beregnes i FMS og er den pris der skal fokuseres på, såfremt bedriften overvejer alternative muligheder for foderforsyningen f.eks. ændring af maskinpark, udlicitering af opgaver, maskinsamarbejde med andre osv. Produktionsprisen er den, der er mest direkte sammenlignelig med afgrødekalkulerne fra Farmtal Online. Alle omkostninger er dynamiske og vil være direkte påvirkelige alt efter, hvilken strategi der vælges. I FMS stilles der skarpt på fordeling af kapacitetsomkostninger i hhv. mark, stald samt maskinstationsarbejde for andre. Intern pris anvendes til beregning af statusværdier og omsætning mellem produktionsgrene og viser de faktiske omkostninger, der er forbundet med grovfoderproduktionen. I beregningen af intern pris forrentes kun den faktiske gæld. Da der ikke er tilgængelige oplysninger vedrørende den faktiske gæld på bedrifterne, er der valgt at anvende 66 % gæld som standard for alle bedrifter for eksemplets skyld. Forskellen mellem fremstillingspris og intern pris er således, at intern pris undlader forrentning af egenkapitalen. Optimeringsprisen viser, hvad grovfoderet koster, når man tager højde for den alternative indtjening, der kunne have været på marken, såfremt den var dyrket med en salgsafgrøde. Optimeringsprisen viser derfor, hvad sælger bør have for sit grovfoder, såfremt han skal have den samme indtjening som den, han kunne få, hvis der havde været salgsafgrøder på marken. TABEL 2. BEREGNINGSMETODE FOR DE ENKELTE PRISER Stykomkostninger Udsæd + gødning + planteværn + diverse mark Maskinomkostninger (inkl. løn) Afskrivning og forrentning inventar + vedligehold + brændstof og energi + maskinstation + løn + ejerafløsning FREMSTILLINGSPRIS GROVFODER PRODUKTIONSPRIS GROVFODER (FMS) BEREGNET INTERN GROVFODERPRIS OPTIMERINGSPRIS GROVFODER X X X X X X (Ingen ejeraflønning, kun lønomkostninger/maskintime medregnes X (Forrentning, kun 66 % af inventarsaldo) Øvrige omkostninger og indtægter Ejendomsskat og forsikringer + forrentning af bygninger, jordforbedring, beholdning og rettigheder + afskrivning på bygninger og jordforbedring beholdning og rettigheder - andre landbrugsindtægter X X X Jordleje X X X EU-støtte X X X DB 2 for salgsafgrøder X Beregnet pris X X X X X» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

19 På årets Grovfoderekskursion var der stort fokus på fremstillingspris. Foto: Peter Hvid Laursen. Præcis bogføring - og der er rig mulighed for at gøre det bedre, både i form af udvidelse af kontoplanen, hvor der er rigelig plads, såvel som brug af SUMMAX, der kan gøre bogføringen nemmere og mere overskuelig. Kend kapacitetsomkostningernes fordeling på driftsgrenene. Det kan gøres ret præcist ved at udarbejde FMS analysen sideløbende med driftsgrensanalyserne. Når ovennævnte er på plads, er køreplanen klar til at optimere markproduktionen. Køreplanen er som følger: 1. Udarbejd driftsgrensanalyser hvert år. 2. Brug fraktilanalysen til en pejling af, hvor bedriften ligger konkurrencemæssigt i forhold til andre bedrifter med samme produktion er der bevægelse i den rigtige retning? og til overordnet udpegning af mulige indsatsområder. 3. Udarbejd FMS analysen efter behov. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med denne analyse hvert år, men den kan til enhver tid tages frem og bruges efter behov, især i forbindelse med planlagte ændringer i produktionen. 4. Brug kapacitetsomkostningernes fordeling i FMS i driftsgrensanalyser. Drejer det sig om høje maskinomkostninger, skal der ses på maskinstation/ egne maskiner, markernes størrelse, arrondering/transportafstand mv. Andre væsentlige faktorer for høje omkostninger til grovfoder kan være jordleje samt opbevaringstab og spild i øvrigt. Foto: Peter Hvid Laursen. 18 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

20 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

21 LIGGER DER PENGE PÅ DIT GROVFODERLAGER? Der er gode kontante argumenter for at reducere grovfoderbeholdningen. Foto: Karsten Attermann Nielsen. TEMA > > OVE LUND SEGES Mange bedrifter kan forbedre likviditeten, hvis de formår at reducere deres lager af grovfoder. Men store grovfoderlagre ses af mange som en forsikring mod ikke at løbe tør for foder. Den årlige forsikringspræmie kan imidlertid hurtigt løbe op i kr. SEGES har derfor udviklet et værktøj, der gør det nemmere at styre sin beholdning. 20 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

22 Der kan både være likviditet og besparelser at hente ved en strammere styring af grovfoderbeholdningen, så der hverken er for meget eller for lidt på lager. Det lyder jo meget nemt, men det kan godt være en stor udfordring at ramme lige præcis den rette mængde grovfoder, der er tilpasset det kommende års foderforbrug. Første udfordring er at estimere det kommende års forbrug. Næste udfordring er en konsekvens af, at grovfoder ikke på samme måde som korn er en nemt omsættelig handelsvare. Man kan ikke satse på, at et overskud af grovfoder efter en god høst kan sælges til en fornuftig pris, fordi andre grovfoderproducenter sandsynligvis også har et overskud af grovfoder efter en god høst og dermed mangler efterspørgslen. Modsat kan man heller ikke være sikker på at kunne købe ekstra grovfoder efter en dårlig høst. Det kan være vanskeligt at gøre op med de traditioner og tanker, der ligger bag styringen af foderbeholdningen. En meget anvendt hovedregel er, at man for alt i verden ikke må løbe tør for foder inden næste høst. Alle i branchen kan huske år med meget dårlig høst, og det står mejslet ind i hukommelsen som et skræmmebillede på, hvordan det kan gå næste sæson. Der kan måske også være tvivl om, hvor stor beholdningen egentlig er - både i mængde og foderværdi. Man fik måske ikke lige målt udbyttet præcist i forbindelse med høsten. Og er der nu helt styr på, hvad foderforbruget var sidste år, og planlægges der en udvidelse/reduktion af besætningen eller en ny fodringsstrategi, der ændrer forholdet mellem græs og majs? Alt sammen er det relevante bekymringer, der dog nemt kan føre til, at grovfoderbeholdningen ender med at blive alt for stor. Men hellere det end at løbe tør for grovfoder, tænker mange. Op til kr. pr. årsko bundet i lageret Der kan være mange grunde til, at grovfoderbeholdninger varierer i forhold til det kommende års foderbehov. En analyse af tallene fra kvægbedrifter i 2016 viser beholdningsniveauet i forhold til foderbehovet som illustreret i figur 1. Figuren viser forholdet mellem grovfoderbeholdningen pr. 1. januar 2016 og produceret mængde mælk (kg EKM) i løbet af Ikke overraskende ses det, at jo større produktion, jo større beholdning. Men variationen omkring gennemsnittet på 0,45 FEN pr. produceret EKM er betragtelig. De lysegrønne markeringer viser bedrifterne med en grovfoderbeholdning over gennemsnittet (0,45 FEN pr. kg produceret EKM det følgende år), og de blå markeringer viser bedrifterne med grovfoderbeholdninger under gennemsnittet. FEN primo 2016 pr. produceret EKM i 2016 Grovfoderbeholdning primo (1.000 FEN) Produceret kg (1.000 EKM) Grænse 0,45 FEN pr. EKM > 0, 45 FEN pr. kg. EKM < 0, 45 FEN pr. kg. EKM Kilde: indberettede driftsgrensanalyser for kvægbedrifter Figur 1. Beholdning af grovfoder, FEN pr. produceret kg EKM 2016» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

23 Antages det, at bedrifterne med mere end den gennemsnitlige mængde på 0,45 FEN pr. kg EKM produceret det kommende år kan reducere beholdningen ned til gennemsnittet, er det muligt at beregne de økonomiske konsekvenser. Figur 2 viser, i hvilken grad bedrifterne afviger fra den gennemsnitlige beholdning set i forhold til produktionen af kg EKM og sorteret efter graden af afvigelse. Beregningerne viser, at bedrifterne med mere end 0,45 FEN pr. kg EKM på lager primo 2016 i gennemsnit har en grovfoderbeholdning på FEN over gennemsnittet. Det kan også udtrykkes som pengebinding på lige godt kr. ved en pris på 1,15 kr. pr. FEN eller omkring kr. pr. årsko. Hvis fremstillingsprisen er højere, og det er den i mange tilfælde, øges pengebindingen tilsvarende. Dog skal man også overveje, hvad man alternativt kan dyrke på de arealer, hvor der ikke skal dyrkes grovfoder, og hvad indtjeningen kan forventes at blive herfra. Analyserer vi på de bedrifter, der Grovfoderbeholdning over eller under det anbefalede Procentuel afvigelse fra anbefaling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% Andel af bedrifter 46 pct. Figur 2. Spredningen i graden af afvigelse fra den gennemsnitlige beholdning af FEN pr. 1. januar 2016 pr. produceret kg EKM i 2016 TABEL 1. GENNEMSNITLIGE VÆRDIER PR. BEDRIFT Alle bedrifter med beholdninger over gennemsnittet Bedrifter med beholdninger på 50 pct. mere end gennemsnittet ANTAL ÅRSKØER BEHOLDNINGS- OVERSKUD FEN *Beregnet ved en pris på grovfoder på 1,15 kr. pr. FEN. ** Beregnet ved en rente på 7,5 pct. og et kvalitetstab/svind på 6,5 pct. FEN PR. ÅRSKO BEHOLDNINGS- OVERSKUD* KR. KR. PR. ÅRSKO EKSTRA OMK. PR. ÅR** KR. KR. PR. ÅRSKO PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

24 har mere end 50 pct. over den gennemsnitlige beholdning på 0,45 FEN pr. kg EKM, viser det, at de har FEN over gennemsnittet, svarende til omkring kr. eller omkring kr. pr. årsko. Knap 9 pct. af bedrifterne ligger i denne gruppe. En dyr forsikring Ud over den likvide effekt af at have for store beholdninger, er der også en effekt på renter til banken og et kvalitetstab/svind på det grovfoder, der ligger på lageret i længere tid. Den likvide effekt kan man kun hente en enkelt gang, men hvis beholdningen konsekvent er for stor, vil det år efter år indirekte trække renter og medføre kvalitetstab/svind fra beholdningen. Betaler man eksempelvis en rente på 7,5 pct. p.a. på driftskreditten, og svindet estimeres til 6,5 pct. årligt, vil det medføre årlige omkostninger på henholdsvis i gennemsnit omkring kr. og kr. pr. år for de to grupper af bedrifter vist i tabel 1. Pr. årsko vil det svare til 200 henholdsvis 550 kr. pr. årsko hvert år. Beregningen forudsætter, at man alternativt kan dyrke salgsafgrøder, der kan matche dyrkningen af grovfoder. Når man tænker på, at et gennemsnitligt kvægbrug bruger i alt kr. pr. år på alle øvrige forsikringer, er denne forsikring mod at løbe tør for grovfoder relativt dyr. Find den optimale beholdning Beregningen viser altså, at der er gode kontante argumenter for at se lidt nærmere på grovfoderbeholdningerne på mange kvægbedrifter. Men hvordan får vi grovfoderbeholdningerne ned? Frygten for at løbe tør for grovfoder retter sig primært mod tvivlen og usikkerheden ved: Det kommende års udbytte Den reelle størrelse af beholdningen Det kommende års forbrug og forbrugssammensætning Sådan læses figur 3 Den sorte kraftige linje er beregningen uden usikkerhed, og de grønne og blå markeringer viser, hvilket niveau den samlede beholdning med henholdsvis 50 og 90 pct. sikkerhed vil ligge indenfor. I tillæg hertil vises den beholdning, kvægbedrifterne i gennemsnit ligger inde med, så man kan sammenligne sin egen formodede beholdning inklusive usikkerhed med et beholdningsniveau, man må formode er tilstrækkeligt måske endda til den gode side. I eksemplet vil den totale beholdning ultimo næste år med 90 pct. sikkerhed komme til at ligge mellem 2,5 og 3,0 mio. FEN, og det gennemsnitlige niveau for andre kvægbedrifter ud fra nøgletallet FEN pr. EKM produceret anbefaler et niveau på omkring 2,2 mio. FEN. Beholdningen burde således uden den store risiko kunne reduceres med omkring FEN, måske mere. Beholdningsudvikling med usikkerhedsintervaller pct. sandsynlighed ultimo december Beholdning (1.000 FEN) Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Okt Perioden fra november år 1 til ultimo december år 2 Beholdning ved 0,45 FEN pr. kg EKM Nov Dec anbefalet beh. 5% - 95% 25% - 75% Mean Figur 3. Eksempel på totaloverblik over beholdningsudvikling med usikkerhedsintervaller» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

25 Med til overvejelserne hører hvad man alternativt kan dyrke på de arealer, hvor der ikke dyrkes grovfoder - og med hvilken indtjening. Foto Torkild Søndergaard Birkmose. Opgaven med at komme tættere på den optimale beholdning af grovfoder handler derfor om: 1. At sætte tal på de nævnte usikkerheder 2. At have alternative planer, hvis beholdningen ser ud til at blive for stor eller for lille. For at skabe bedre overblik over de usikkerheder, der påvirker beholdningen, har SEGES udviklet et værktøj, der kan sætte tal på dem. Det er et værktøj, der ved hjælp af enkelte produktionsmæssige data koblet med landmandens egne vurderinger af udsving, skaber et samlet overblik over de sandsynlige udsving i beholdningen af grovfoder. Udsvingene er baseret på landmandens egne vurderinger af mulige variationer i udbytte, beholdning og forbrug. Samtidig sætter det beholdningen af grovfoder i forhold til faktoren for gennemsnitlig beholdning FEN pr. kg EKM der kan opfattes som et vejledende benchmark. Figur 3 viser et eksempel på beholdningsudviklingen hen over året fra lige efter høst (år 1) til næste års ultimo. Beholdningen er en sum af selvvalgte grovfodertyper majsensilage, græsensilage, helsædsensilage etc. Beholdningsudviklingen for de enkelte grovfodertyper kan også vises enkeltvis. Til hver enkelt af de nævnte elementer af usikkerhed er der for hver grovfodertype angivet et vurderet usikkerhedsinterval, og det koges sammen i en totalberegning, der vises i eksemplet. Figuren illustrerer blandt andet, at usikkerhedsintervallerne (de blå og grønne områder) øges kraftigt i oktober måned på grund af stor usikkerhed om udbytterne fra majshelsæd. Hav Plan B klar Ønsker man helt at se bort fra den beregnede usikkerhed eller sigte efter et niveau med dækning af kun 50 pct. af usikkerheden altså større risikovillighed kan man også det. Men det kræver, at man forbereder alternative planer for dækning af underskuddet eller overskuddet af grovfoder. Det bør man gøre under alle omstændigheder, men det er især påkrævet, hvis man tager nogle chancer og eksempelvis forudsætter et uændret stort udbytte som f.eks. i Listen over initiativer i den ene eller anden situation skal selvfølgelig ses i forhold til den enkelte bedrifts situation og muligheder og må derfor betragtes som et idékatalog. Det kan måske sætte tankerne i gang til nye alternative initiativer, og listen af muligheder understreger, at der findes en række knapper at trykke på, hvis man vil optimere sin beholdning af grovfoder. Konklusion og strategi Der er meget stor spredning i grovfoderbeholdningernes størrelse i forhold til det løbende forbrug, og mange bedrifter kan spare rigtig mange penge ved at sætte ind og optimere beholdningen. Det gør man ved at skabe sig et overblik over beholdningens sandsynlige udvikling, eventuelt sammen med sin rådgiver, og lægge en strategi for at optimere den, hvis der viser sig et behov for det. Ud over en række individuelle parametre på bedriften er det naturligvis også vigtigt, at den enkelte landmand er komfortabel med den strategi der lægges, herunder det risikoniveau, der lægges op til. Alt skal koges sammen i en optimal cocktail, der tilgodeser indtjening og likviditet under hensyntagen til risikoen for at løbe tør for grovfoder. 24 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

26 Mulige plan B er ved underskud og overskud af grovfoder Tegn på underskud af grovfoder Overvej følgende initiativer, når næste års markplan skal lægges: NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBERER AUGUST JULI JUNI MAJ APRIL VINTER NOVEMBER OKTOBER Ekstra såning eller udlæg til grovfoder: - Så grønrug efter majs - Lad græsmarker ligge i stedet for at så majs - Lav aftale med nabo om dyrkning af majs - Forårsudlæg af italiensk rajgræs til staldfoder - Forårsudlæg af græs i grønkorn/helsæd - Såning af tidlig majssort - Forårsudlæg af kløvergræs til ensilage Høstet og klar til opfodring: - Høst af grønrug - Høst af forårsudlagt italiensk rajgræs til frisk foder - Høst af grønkorn til frisk foder - Høst af grønkorn til ensilage - Høst af forårsudlagt kløvergræs til ensilage - Helsædsensilering - Høst af tidlige majssorter - Køb af majsensilage fra nabo - Reducer besætningen Tegn på overskud af grovfoder Overvej følgende initiativer: NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBERER AUGUST JULI JUNI MAJ APRIL VINTER NOVEMBER OKTOBER Indbyg fleksibilitet i markplanen: - Så rug og hvede - Så vårbyg eller hvede - Så buffersorter til kerne- eller kolbemajs Reducer beholdningen: - Høst og sælg salgsafgrøderne - Gem grovfoderoverskuddet til næste år - Sælg overskuddet af grovfoder - Udvid besætningen - Høst af kerne- eller kolbemajs PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

27 FÅ HØJERE AFKAST MED OMBYGNING AF SENGEBÅSENE TEMA > > HELGE KROMANN > > MIKKEL MORTENSEN > > ANNE MARCHER HOLM > > JANNIK TOFT ANDERSEN SEGES Mange bedrifter kan forbedre økonomien ved at renovere staldanlægget - især er der potentiale i at optimere sengebåsene. På trods af at de økonomiske udsigter lige nu ser bedre ud for mange mælkeproducenter, end tilfældet var i 2015 og 2016, så forventes det ikke, at der bliver bygget mange nye stalde i de kommende år. Mange bedrifter vil dog kunne forbedre økonomien ved blot at renovere det eksisterende anlæg med fokus på at optimere dyrevelfærden - især i sengeafsnittet. Det skyldes, at sengebåsenes indretning og leje har stor betydning for køernes trivsel og produktion. Dårlige sengebåse koster ikke kun på liggetiden og dermed mælkeydelsen, men også på klovsundheden, yversundheden, ligesom mælkekvaliteten påvirkes. Så der er mange penge at hente i gode sengebåse. I mange tilfælde vil optimeringen derfor give et forholdsvis pænt afkast på baggrund af en beskeden investering. Op gennem 1990 erne og frem til 2008 fik over halvdelen af de danske malkekøer ny bolig i form af nye sengebåseafsnit, bygget efter datidens anbefalinger. Efter finanskrisen er der kun bygget ganske få nye stalde og vi står nu med et meget stort antal, som er mere end 10 år gamle, og som er klar til en renovering. Derudover er køerne blevet større gennem de seneste 25 år. Siden den første udgave af Danske anbefalinger for staldindretning udkom i 1991, er den danske Holstein-ko blevet 9 cm højere. Det er en ret stor procentvis ændring i dyrets størrelse. Samtidig er der sket en stor udvikling i udformning af inventar og ko-madrasser, som kan udnyttes i forbindelse med optimering af de ældre stalde. Flere undersøgelser i både Danmark og udlandet har vist, at en optimering af især sengebåsene forbedrer dyrenes velfærd og giver en produktionsfremgang, som måske var gået lidt i stå. Større køer i ældre stalde Der er flere grunde til, at der kan være potentiale i at ændre på en eksisterende stald. Både leje og indretning bør optimeres Erfaringer fra USA har vist, at det er vigtigt ikke kun at optimere sengebåselejet ved f.eks. at ændre det fra madrasser til kummer med sand. Man må også optimere indretningen af båsen, hvis man skal have det fulde udbytte. Det er svært at pege på, hvilke dele ved lejet og 26 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

28 Mange bedrifter har et stort økonomisk potentiale i at forbedre dyrevelfærden ved køernes sengeafsnit. Foto: Anne M. Holm. sengebåsens indretning der har den største betydning. Derfor anbefales det at foretage alle tilretninger og justeringer i én omgang. Det er i den forbindelse afgørende, at der ikke er fysiske forhindringer (inventar, vægge, strøelse mv.) foran koen, som begrænser hende i at rejse og lægge sig i båsen. Hvis man ikke har mulighed for at etablere den nødvendige båselængde (3,0 meter), er det vigtigt, at der ikke er inventar, der hindrer koen i at stikke hovedet til siden og ind i båsen ved siden af, når hun rejser sig. Endelig er udformningen af selve sengebøjlen vigtig, specielt den forreste og nederste del, da den er med til at lede koen til en korrekt hvileplacering. Koens placering i sengebåsen er således styret af sengebøjlens udformning og af brystbommens placering. Potentiale for mange En undersøgelse fra institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, bekræfter, at mange bedrifter vil have et stort økonomisk potentiale i at forbedre dyrevelfærden ved køernes sengeafsnit. I undersøgelsen deltog syv bedrifter, der alle var kendetegnet ved, at køernes sengebåse enten var for små eller liggeunderlaget for hårdt og nedslidt. Ved hver af de syv bedrifter blev der skitseret nogle løsningsforslag som eksempelvis optimering af sengebåsene. De årlige omkostninger blev estimeret af en bygningskonsulent. De forventede produktivitetsforbedringer var med udgangspunkt i tidligere forskningsresultater og beregnet ud fra bedriftens egne tal via Sim-Herd modellen. Der er endvidere regnet med 4 pct. kalkulationsrente og en levetid på ti år. Resultaterne for de syv bedrifter kan ses i figur 1. Som det fremgår af figur 1 vil det i de fleste tilfælde kunne betale sig for bedrifterne at foretage investeringer i bedre velfærd. Derudover ses det, at det primært er ydelsesstigningen, der skal betale for velfærdsinvesteringen. Effekten ved at reducere haltheden i besætningen med 10 procentpoint er noget mindre. Endvidere ses det, at der er stor spredning i de økonomiske gevinster, som bedrifterne kan forvente at få ud af deres investering. Et godt eksempel er scenariet med en daglig ydelsesfremgang på 1,5 kg mælk og en reduktion i halthed på 20 pct. i besætningen. Her forventes resultatet pr. ko for de syv besætninger at blive forbedret med en variation fra 300 kr. til godt kr. Tips til små forbedringer Her er små tips, der vil kunne forbedre dyrevelfærden i stalden betragteligt for mange: Juster brystbommen Juster nakkebommen Fjern evt. frontrør (Ingen frontrør mellem cm over lejet) Flyt sengebøjler og øg båsebredden hvis muligt Udskift til ny og bedre bøjletype med 1 stolpe pr. bøjle Hvis madrasser øg mængden af strøelse min. 500 g snittet halm eller lignende pr. dag Udskift madrasser Etabler kummer/monter bagkanter og tilfør løst lejret materiale f.eks. sand» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

29 DKr Yd+0.5 kg, halt -10% Yd+1.0 kg, halt -10% Yd+1.5 kg, halt -10% Yd+0.5 kg, halt -20% Yd+1.0 kg, halt -20% Yd+1.5 kg, halt -20% Figur 1. Rentabiliteten i kr. pr. årsko opgjort som forventet ændring i dækningsbidraget - minus de årlige omkostninger ved investeringen. De farvede bokse repræsenterer hver forskellige scenarier med hensyn til ydelsesfremgang (yd) og reducering af halthed (halt). T-linjerne repræsenterer spændet mellem den laveste og højeste fremgang ved de enkelte scenarier. Kilde: Kudahl, A. og L. Søndergaard, Ny Kvægforskning, juni 2017 Sådan beregnes rentabiliteten af ændringen Følgende beskriver et eksempel, der viser, hvordan man selv kan beregne velfærdsinvesteringerne. En landmand har madrasser hos køerne. Madrasserne er ved at være godt slidte, og liggekomforten er ikke længere den bedste. Sengebåsene er både for korte og for smalle, og sengebøjlerne har en dårlig udformning. Landmanden ønsker at skifte til sand og forbedre sengebåseindretningen. Det betyder, at sengebåsene skal ombygges til sengekummer, ydermuren skal flyttes og sengebøjlerne erstattes med nye. Alt i alt vil ombygningen, inklusiv eget tidsforbrug, koste kr. pr. årsko. Landmanden forventer, at en sådan investering vil give en ydelsesfremgang på 1,5 kg samt en reduktion af haltheden på 10 pct. Beregninger i Simherd viser, at dækningsbidraget pr. ko dermed forventes at stige med 865 kr. Dog må der ved sand forventes ekstra omkostninger til strømateriale og håndtering af sand i sengebåse i forhold til madrasser. Landmanden forventer 220 kr. mere i ekstra kapacitetsomkostninger ved at skifte til sand. Investeringens horisont er ti år, og landmanden anvender 6 pct. i kalkulationer, hvilket svarer til, at investeringsudgiften på kr. pr. årsko årligt svarer til 435 kr. i afskrivning og forrentning. I det ovenstående eksempel ses det, at omkostninger til afskrivning TABEL 1. INVESTERINGSKALKULEN VED HJÆLP AF ANNUITETSMETODEN. ALLE BELØB ER KR. PR. ÅRSKO ANNUITETSMETODEN Investering kr PR. ÅR Ændret DB kr. 865 Ekstra kapacitetsomkostninger kr. 220 Nettoindbetalinger (DB-minus kap.omk.) kr. 645 Afskrivning og Forrentning kr Merindtjening kr PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

30 Dårlige sengebåse koster ikke kun på mælkeydelsen, men også på klovsundheden, yversundheden, ligesom mælkekvaliteten påvirkes. Så der er mange penge at hente i gode sengebåse. Foto: Anne M. Holm. og forrentning pr. årsko er lavere end de forventede nettoindbetalinger pr. årsko. Derfor kan det konkluderes, at investeringen er fordelagtig. Ud fra de givne oplysninger vil det tage lige omkring seks år at betale investeringen tilbage. Dermed tjener man på investeringen i omkring fire år af levetiden. Tag højde for risiko Resultatet i eksemplet er dog forudsat, at der opnås en ydelsesfremgang på 1,5 kg pr. dag pr. ko, og at haltheden reduceres. Hvorvidt det sker, er selvsagt meget usikkert. For at få en mere robust beregning opstilles en række scenarier, hvor landmanden og hans kvægkonsulent forsøger at estimere, hvor sandsynligt det er, at scenarierne indtræffer. De mulige scenarier er følgende: Worst Case (Ingen Effekt): Yd 0kg/halthedsreduktion 0 % Lille Effekt: Yd +0.5kg/ halthedsreduktion 10 % Forventet: Yd +1.5kg/ halthedsreduktion 10 % Best Case: Yd +1.5kg/ halthedsreduktion 20 % Worst case-scenariet er, at sand og forbedret sengebåseindretning ingen effekt har på dækningsbidraget, hvilket er ensbetydende med, at der kun er omkostninger ved at skifte til sand og forbedrede sengebåse. Det næste scenarie er, at der kun er en beskeden effekt. Landmanden forventer, at der er 15 pct. risiko for, at hver af de to scenarier indtræffer. Det tredje scenarie er det, der er vist i tabel 1. Det er det, landmanden finder mest sandsynligt. Landmanden forventer, at der er 45 pct. chance for, at dette scenarie indtræffer. Endelig vurderes, at der er 25 pct. chance for, at best case-scenariet indtræffer. TABEL 2. INVESTERINGSBEREGNING INKLUSIVE VÆGTEDE SANDSYNLIGHEDER WORST CASE LILLE EFFEKT BASE SCENARIE BEST CASE Ændret DB Ekstra kapacitetsomkostninger Nettoindbetalinger (DB-minus kap.omk.) Afskrivning og forrentning Merindtjening (a) I alt Sandsynlighed (b) 15 % 15 % 45 % 25 % 100 % Sandsynlighed vægtet merindtjening (a*b) kr. -98 kr. -3 kr. 95 kr. 76 kr. 70» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

31 Ikke kun lejet, men også sengebåseindretningen bør optimeres for at få fuldt udbytte af renovering af sengebåse. Foto: Anne M. Holm. Med de valgte sandsynligheder forventer landmanden stadig, at investeringen i sand og forbedret sengebåse-indretning påvirker bundlinjen positivt. Men resultatet er væsentlig mindre end først forventet. Det skyldes, at worst casescenariet er et 0-effekt-scenarie, der giver et stor minus på bundlinjen, mens best case-scenariet på den anden side ikke er så meget større end det forventede base scenarie, så det kan opveje de to mere negative scenarier. Selvom en række undersøgelser har vist meget positive effekter ved at skifte til sand fra madrasser, findes der også eksempler på bedrifter, der ikke har mærket nogen nævneværdig effekt ved at skifte til sand. Det er med andre ord absolut realistisk at medtage scenarier med en 0-effekt og regne på, hvor stor sandsynligheden skal være for, at et sådant indtræffer, til at investeringen ikke længere er rentabel. Det er således også vigtigt, at man forud for investeringen sammen med sin rådgiver drøfter mulige scenarier og sandsynligheden for, at de indtræffer. Herunder også hvad det vil koste at lave velfærdsinvesteringen om, hvis det viser sig, at worst case-scenariet indtræffer. Læs mere Hvis du vil vide mere om potentialerne ved at investere i dyrevelfærd, så tjek disse rapporter på landbrugsinfo.dk: Gode senge giver sunde og produktive køer Uudnyttet potentiale i sengebåsene Du kan læse mere om undersøgelsen fra Aarhus Universitet her. Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Kudahl & Søndergaard 2017: Investering i bedre ko-velfærd kan være en god investering for mange mælkeproducenter Forud for en dyrevelfærdsinvestering bør scenarier og sandsynligheden for, at produktivitetsforbedringerne indtræffer, beregnes. Foto: David Bering. 30 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

32 Foto: Helge Kromann. PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

33 TOTALØKONOMI FOR MÆLKEPRODUCENTER Forskellen mellem konventionelle og økologiske bedrifters økonomiske resultater har aldrig været større. > > JANNIK TOFT ANDERSEN > > MIKKEL MORTENSEN SEGES Den lave konventionelle mælkepris sendte det gennemsnitlige driftsresultat ned på det laveste niveau siden Eneste lyspunkt for de konventionelle bedrifter er, at fremstillingsprisen for hele virksomheden også blev sænket i 2016 og nu er markant lavere end i Analyse af nøgletal som afkastningsgrad, soliditet, fremstillingspris og konsolideringsnulpunkt viser paradokset i, at de store bedrifter godt nok er mere rentable, men til gengæld er væsentligt mere finansielt sårbare. Forskellen mellem konventionelle og økologiske bedrifters økonomiske resultater har aldrig været større. Regnskabsresultater Udviklingen i det gennemsnitlige regnskabsresultat for både konventionelle og økologiske mælkeproducenter er vist i tabel 1. For definition af de anvendte resultatudtryk og nøgletal se side 58. Produktionsgrundlaget: Antallet af køer er gået markant frem i 2016 i forhold til året før. I gennemsnit har bedrifterne i datasættet fået 13 flere årskøer. Ligeledes er jordtillægget øget med 7 ha. Den gennemsnitlige mælkeydelse steg med 0,4 pct. og blev i 2016 på kg EKM pr. årsko. Bruttoudbyttet steg med 254 tkr. til tkr. Stigningen i bruttoudbyttet er afledt af det stigende produktionsomfang. Pr. årsko er der dog tale om et fald i bruttoudbyttet på kr. pr årsko. En væsentlig forklaring på dette er en gennemsnitlig mælkepris, der er faldet med 8 øre pr. kg EKM. Derudover er den gennemsnitlige tilvækstværdi mv. faldet med godt 700 kr. Fremgang i bruttoudbyttet planteavl, fravær af superafgift og fremgang i andet bruttoudbytte trak den anden vej. Værdien ændringer af beholdningerne var på plus 21 tkr. i 2016, mens det i 2015 var minus kr. I 2016 var værdi- 32 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

34 stigningen på besætningen alt i alt på under 10 tkr. Men værdistigningen året før var næsten ti gange så høj. Det skal dog bemærkes, opgørelsesprincippet med hensyn til opgørelse af værdiændringen i 2016 blev ændret fra at følge en dagspris til at være kostprisbaseret. Denne ændring medførte, at værdiændringer på besætningen ikke bliver så markante mere fra år til år. Stykomkostningerne steg med 207 tkr. svarende til en stigning på 6 pct. Stykomkostningerne i marken er steget med 3 pct. pr. hektar. Dette er drevet af højere omkostninger til handelsgødning pr. HA. De øvrige stykomkostninger, mark er stort set uændret. Stykomkostningerne i stalden er omkring 150 kr pr. årsko lavere Omkostninger til grovfoder pr. ko er blevet lavere, mens omkostningerne til kraftfoder er steget en smule. Lægger man de to effekter sammen, gav det en lidt billigere fodring i 2016 i forhold til året før. Omkostningerne til dyrelæge faldt med 50 kr. pr årsko, mens øvrige diverse stykomkostninger er på niveau med året før. Dækningsbidraget steg totalt set med 47 tkr. Dækningsbidraget fra marken steg med 469 kr. pr. ha til kr. pr. ha, mens dækningsbidraget fra stalden faldt med kr. pr. årsko til Produktionsfremgangen har dermed kunne opveje den faldende mælkepris og lavere tilvækstværdi. Kontante kapacitetsomkostninger steg med 113 tkr. Pr. årsko faldt kapacitetsomkostningerne med 100 kr. Dette er drevet af, at kapacitetsomkostningerne bortset fra maskinstation og løn steg mindre end produktionsomfanget. Maskinstation og lønomkostninger steg med henholdsvis 7,5 pct. og 8 pct. Resultat af primær drift blev dermed på 462 tkr. pr. bedrift og er dermed faldet med omkring 90 tkr. i forhold til året før. Afkoblet EU-støtte er totalt set på niveau med året før, og på grund af det større jordtillæg svarer det til, at EUstøtten er faldet med 125 kr. pr. HA. Finansieringsomkostningerne steg med knap 20 tkr. til 975 tkr. pr. bedrift. Størstedelen af stigningen kan forklares ud fra stigende omkostning til forpagtning, hvilket er direkte afledt af et større forpagtet areal. Pr. ha er omkostninger til forpagtning faldet en smule. Renteudgifter er steget med kr. Dette er primært drevet af, at gælden ultimo 2016 er steget med 700 tkr. i forhold til ultimo Den gennemsnitlige betalte rente faldt dog en smule i I både 2016 og 2015 lå det gennemsnitlige tab på finansielle forrentninger stabilt på omkring kr. I lighed med tidligere år dækker dette gennemsnitstal over, at tabet har været på enkelte bedrifter, hvor nogle af disse har oplevet særdeles store tab. Driftsresultatet faldt med 108 tkr. til lige under 25 tkr. Dette kan hverken dække aflønning af ejerfamiliens arbejdsindsats eller forrentning af egenkapitalen. Med udgangspunkt i en gennemsnitlig beregnet ejerløn, der i 2016 var på 460 tkr. og 4 pct. i forrentning af egenkapitalen, der i gennemsnit var på tkr., så manglede den gennemsnitlige mælkeproducent 614 tkr., for at alle faktorer kunne aflønnes. Likviditet før anlægsinvesteringer viser, hvor meget likviditet der er til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gælden. I 2016 var likviditet efter privat og regulering på 356 tkr., hvilket er 10 tkr. lavere end sidste år. I et normalt år bør bedriften generere likviditet svarende til afskrivningerne, da det muliggør afdrag på gælden, i samme takt som værdien af aktiverne forringes. I 2016 var det omkring halvdelen af afskrivninger, der kunne dækkes ved likviditeten fra driften. I de sidste fem år har likviditeten kun i 2013 og 2014 kunnet dække afskrivninger takket være disse to års høje mælkepriser. I 2016 blev der investeret for 900 tkr. pr. mælkekvægbedrift. Selvom det er 225 tkr. lavere end i 2015, resulterede det i et samlet likviditetsunderskud på 545 tkr. Bemærk Datagrundlaget i denne artikel bygger på uvægtede regnskabsdata, der var tilgængelige i SEGES økonomidatabase pr. 25. juli I de tidligere år har data været foreløbige vægtede regnskaber, der er vægtet op til at repræsentere hele malkekvægsektoren, men i år har det ikke været muligt at få foreløbige vægtede regnskaber ved redaktionens afslutning. Konsekvensen af dette er, at den gennemsnitlige bedrift i denne artikel vil være en smule større, end vi forventer, hvis vi bruger vægtet data, og at tallene dermed ikke er direkte sammenlignelige med tidligere års udgivelser. For sammenligneligheden er tallene fra 2015 og 2016 fra de samme bedrifter.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

35 Underskuddet er stigende med besætningsstørrelsen, hvilket primært er afledt af, at de store bedrifter er mere gældsatte og der med også har større renteomkostninger. Dette blev dækket af øget gældsætning, hvor 75 pct. af finansieringen kom fra pengeinstitutgæld og øget træk på kassekreditten. Ud over at dække et likviditetsunderskud fra driften efter investeringer skulle gældsætningen også kompensere for, at pengebindingen i tilgodehavende og værdipapirer blev øget med kr. Konsolidering fortæller, hvilket beløb landbrugsdriften og aktiviteter udenfor landbruget genererer til egenkapitalen, når der er betalt skat og taget højde for Fra 2016-regnskaberne blev konsolideringsbegrebet genindført Resultat efter finansiering + Tilbageførte særlige poster + Private indtægter/omkostninger + Tilbageførte værdiændringer stambesætning og foder + Beregnet skat + Privat udtræk + Pensionsindbetaling = Konsolidering Konsolideringsnulpunktspris pr. kg EKM beregnes således Opnået mælkepris Konsolidering Leveret mælkepris i EKM For mere info se: LandbrugsInfo > Økonomi > Regnskab og revision > Internt Regnskab > Konsolideringsanalyse privatudtræk. Konsolidering er dermed et mål for, hvor robust bedriften er. Konsolideringen var i 2016 minus 200 tkr. Mælkeprisen skulle alt andet lige dermed have været 10 øre højere, før konsolideringen gik i nul. Egenkapitalen er stadig på meget lavt niveau i forhold til den samlede balance. For gennemsnitsbedriften faldt egenkapitalen i 2016 med 300 tkr. Dette er primært drevet af påvirkninger fra driften og privat. Værdiændringerne spiller kun en mindre rolle i ændringerne i egenkapitalen. Ultimo 2016 udgjorde egenkapitalen hos den gennemsnitlige bedrift 13,3 pct. af den samlede balance. Bedriftsstørrelse og vurdering af de økonomiske resultater Dette afsnit går i dybden med vigtige nøgletal, der beskriver bedrifternes økonomi med udgangspunkt i data fra konventionelle bedrifter med stor race. Disse beskrives og sammenlignes på tværs af forskellige størrelsesgrupper. I tabel 2 er de økonomiske resultater vist fordelt på størrelsesgrupper. I 2016 realiserede alle konventionelle stor race bedrifter med over 100 køer et negativt driftsresultat, mens bedrifterne med under 100 køer fik et beskedent positivt resultat. Hvis man medtager ejerløn, fik alle størrelsesgrupper som gennemsnit et negativt resultat på mellem 346 tkr. og op til næsten en million kr. Underskuddet er stigende med besætningsstørrelsen, hvilket primært er afledt af, at de store bedrifter er mere gældsatte og dermed også har større renteomkostninger. 34 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

36 Rentabilitet Afkastningsgraden er et meget vigtigt nøgletal til at vurdere bedrifternes rentabilitet, idet det fortæller, hvor stort afkastet fra landbrugsdriften er i forhold til den indsatte kapital. Afkastningsgraden for de konventionelle stor race bedrifter var tæt på 0. Som det fremgår af tabel 2, fik ingen af størrelsesgrupperne et tilfredsstillende afkast. Dog er afkastningsgraden stigende med besætningsstørrelsen. Dette kan til dels forklares med, at de større har flere køer pr. ha. og dermed ikke har bundet nær så meget kapital i jord pr. kg leveret mælk. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at aktivernes omsætningshastighed er stigende med besætningsstørrelsen. Overskudgraden følger samme udvikling, hvilket kan forklares med, at bedrifter med mange køer også bedre har mulighed for at udnytte produktionsapparatet ved at kunne fortynde de faste omkostninger ud over flere kg mælk og dermed får større del af bruttoudbyttet med ned til at aflønne kapitalen. Da afkastningsgraden bliver beregnet før renter., kan en meget gældsbelastet bedrift godt have en relativt høj afkastningsgrad og stadig have et negativt driftsresultat. Soliditet Soliditeten viser, hvor stor del af aktiverne der er finansieret med egenkapital. Mens rentabilitet er bedre for de større bedrifter i forhold til de mindre bedrifter, forholder det sig stik modsat med soliditeten. I gennemsnit har bedrifterne med under 100 køer en soliditet på 37 pct., mens egenkapitalen for den største gruppe er meget tæt på 0. Gennemsnitstallet dækker dog en stor spredning mellem bedrifterne med over 400 køer. 42 pct. af bedrifterne i denne gruppe var teknisk insolvente pr. 31. december 2016, mens 16 pct. havde mere end 20 pct. egenkapital. Til sammenligning var der kun 3 pct. af bedrifterne med under 100 køer, der var teknisk insolvente og en tredjedel af bedrifterne i denne gruppe har mere egenkapital end gæld i deres balance. For en bedrift med meget lav soliditet vil det være vanskeligt og meget dyrt at optage ny gæld. Den lave soliditet gør også, at egenkapitalen bliver særdeles risikabel, da selv mindre værdiforringelser af aktiverne kan bringe egenkapitalen i fare. Hvis for eksempel aktiverne blot falder med 1 pct., svarer det til, at egenkapitalen for bedrifterne med mellem køer bliver 13 pct. lavere. Et tilsvarende fald i aktiverne hos de allerstørste TABEL 1. FEM ÅRS UDVIKLING FOR ALLE HELTIDSKVÆGBEDRIFTER (KONVENTIONELLE OG ØKOLOGISKE) År Antal regnskaber Antal bedrifter n.a. n.a. Antal årskøer Ha i omdrift BELØB I 1000 KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Likviditet før anlægsinvesteringer Egenkapital Hensættelser Gæld i alt Balance » PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

37 bedrifter vil alt andet lige resultere i et fald i egenkapitalen på 36 pct. Egenkapitalens følsomhed over for værdiændringer stiller dermed meget høje krav til forrentningen på bedrifter med lav soliditet, hvilket medfører højere kapitalomkostninger. Sammenligningen af nøgletallene for rentabilitet og soliditet viser paradokset i de mange besætningsudvidelser. Fokuseres der udelukkende på den rene drift, eksisterer der stordriftsfordele, men da udvidelserne er opnået ved at øge den finansielle gearing markant, har det også medført, at risikoen på bedrifterne er øget betydeligt. Analyser har vist, at stordriftsfordelene ved driften typisk bliver elimineret, når man medtager de højere kapitalomkostninger, der er afledt af den øgede risiko ved gearingen. Spredning i resultaterne Tabel 1 og 2 viser gennemsnitstal, men disse gennemsnitstal dækker dog over en meget stor spredning, mellem de opnåede resultater. Dette kan også ses i figur 1, der viser spredningen i driftsresultatet for de konventionelle bedrifter med stor race. Ligesom i 2015 formåede den bedste tredjedel at skabe hæderlige resultater i 2016 trods endnu et fald i mælkeprisen. Der er dog omvendt meget store tab for de bedrifter, som ligger i den ringeste tredjedel målt på driftsresultatet. Forskellen mellem gennemsnittet af henholdsvis den bedste og ringeste tredjedel for bedrifter med mellem køer er på knap 1,2 millioner kr. Ydermere bemærkes det, at gennemsnittet for alle bedrifter med køer fik et lille minus mod et lil- TABEL 2. INDTJENING FOR KONVENTIONELLE KVÆGBEDRIFTER MED STOR RACE OPDELT EFTER STØRRELSE Gns Antal bedrifter Årskøer Areal i omdrift kg EKM pr. ko BELØB I KR. Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Ejerløn Driftsresultat efter ejerløn Aktiver i alt Egenkapital NØGLETAL Soliditet, % Afkastningsgrad, landbrug, % 0,4-1,3 0,1 0,4 1,1 1,2 Overskudsgrad, landbrug, % 1,8-8,0 0,5 1,7 4,7 4,5 Aktivernes omsætningshastighed, landbrug 0,21 0,16 0,19 0,22 0,23 0,27 Fremstillingspris, virksomhed 2,71 3,32 2,82 2,69 2,57 2,50 Nulpunktskonsolideringspris 2,30 2,26 2,28 2,32 2,30 2,32 Forpagtet andel af areal, % Landbrugsaktiver pr. årsko PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

38 le plus i Tilsvarende for bedrifter med køer er forskellen mellem bedste og ringeste tredjedel på knap 2,5 millioner kr. Den store spredning vidner om, at der for bedrifter med gennemsnitlige økonomiske resultater og for den ringeste tredjedel vil være et større potentiale i at optimere inden for de nuværende rammer frem for at udvide til dobbelt størrelse. Konsolidering og fremstillingspris To vigtige nøgletal til at vurdere en mælkekvægsbedrifts økonomiske formåen er konsolideringsnulpunktspris og fremstillingsprisen pr. kg EKM. Selvom disse to priser hænger sammen, så er der væsentlige forskelle på, hvad de bør anvendes til, men i forening kan de give en godt helhedsbillede af bedriftens økonomi. Konsolideringsnulpunktspris (herefter blot nulpunktspris) udtrykker, hvad mælkeprisen skal være, for at virksomheden får en samlet konsolidering på 0 kr. I nulpunktsprisen indgår ikke kun poster fra landbruget, men også indtægter og omkostninger uden for landbruget, herunder også private poster som ægtefællens indkomst, privat udtræk, pensionsindbetaling og beregnet skat. Med andre ord viser det virksomhedens samlede robusthed. Nøgletallet er især relevant for kreditgiver, da det også er en indikation for bedriftens samlede betalingsevne og følsomhed. Nøgletallet fortæller nødvendigvis ikke noget om økonomien i selve mælkeproduktionen, da en lav nulpunktspris eksempelvis skyldes høj indkomst fra ægtefællen. I 2016 var det kun godt en tredjedel af de konventionelle stor race bedrifter, der havde et nulpunkt, der var lavere end deres afregningspris. Fremstillingspris, virksomhed udtrykker de samlede omkostninger inklusiv ejerløn og forrentning af egenkapital ved at producere et kg mælk. I modsætning til nulpunktspris er fremstillingsprisen på mælk upåvirket af poster uden for landbruget. Fremstillingsprisen fortæller dermed om bedriftens effektivitet og er et nøgletal, der derfor er mest relevant for landmanden selv til at vurdere, om omkostningsniveauet ved at frembringe et kg mælk står mål med den forventede afregningspris. Fælles for begge nøgletal er, at det skal være et klart hovedprodukt, før det giver mening at anvende. Dette er også tilfældet for klart hovedparten af mælkeproducenterne i Danmark. Figur 2 viser den gennemsnitlige fremstillingspris og konsolideringsnulpunkt fordelt på størrelsesgrupperne Som det fremgår af figur 2, er der ikke stor forskel på Driftsresultat i kr Antal årskøer Bedste 1/3 Gennemsnit Ringeste 1/3 Figur 1. Spredning i driftsresultater. Konventionelle heltidsbedrifter med stor race opdelt efter størrelse» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

39 den gennemsnitlige nulpunktspris på tværs af størrelsesgrupperne. Den ligger for alle grupper omkring 2,30 kr. pr. kg EKM, mens fremstillingsprisen er faldende med stigende besætningstørrelse. Forklaringen på, at fremstillingsprisen falder, er den samme som ved forskellen i afkastningsgraden, at de større bedrifter er mere effektive til at udnytte deres produktionsanlæg. Forskellen mellem de to nøgletal er størst hos de mindste besætningsgrupper.en væsentlig forklaring på dette er, at ejerløn og forrentning af egenkapital er medtaget i beregning af fremstillingsprisen, men ikke i nulpunktsprisen. På de mindre bedrifter udfører ejerfamilien størstedelen af arbejdskraften, og disse er typisk også mere velkonsoliderede. Dette vil reducere deres nulpunkt i forhold til en større bedrift med mere fremmed arbejdskraft og fremmedfinansiering. I kr. og øre er der i gennemsnit stor forskel på de private poster som ægtefællens indkomst og privat udtræk i mellem størrelsesgrupperne, hvilket betyder, at påvirkning pr. kg mælk fra de private poster er størst på de mindste bedrifter. Forskellen mellem nulpunktsprisen og fremstillingsprisen understreger samme dilemma som med afkastningsgrad og soliditet. At de mindre bedrifter typisk er knap så afhængige som kollegaerne med flere køer, men til gengæld er der mange af bedrifter med under 100 køer, der ikke er i stand til at generere en tilfredsstillende aflønning for deres egen arbejdsindsats eller egenkapital. Fortsat fald i fremstillingsprisen Det mest positive, der kan siges om 2016, er, at det i lighed med 2015 lykkedes for de konventionelle stor race bedrifter at sænke deres fremstillingspris pr. kg EKM. I 2016 blev den gennemsnitlige fremstillingspris 7 øre lavere. Dette er naturligvis ikke så markant som året før, hvor fremstillingsprisen faldt med 23 øre pr. kg EKM i forhold til Men siden 2013 er det lykkedes for den gennemsnitlige konventionelle stor race mælkeproducent at sænke fremstillingspris med imponerende 50 øre. Der mangler dog stadig øre for at gennemsnittet er konkurrencedygtigt i forhold til det forventede langsigtede niveau for mælkeprisen på 2,50 pr. kg EKM. Sammenligner man mælkepriskrisen i 2015 og 2016 med mælkepriskrisen omkring 2009 og 2010, så lykkedes det ikke dengang at sænke produktionsomkostninger pr. enhed i nævneværdig betydning. Dette kunne tyde på, at mælkeproducenterne de seneste år er blevet dygtigere til at tilpasse sig, og at der nu arbejdes hårdt på bedrifterne for at forbedre de ting, som man selv har indflydelse på. Et vigtigt spørgsmål er, om den positive udvikling i fremstillingsprisen kan fastholdes i perioder med høj mælkepris, eller om omkostningsstyring bliver lidt løsere grundet den forbedrede likviditet. Investering og Likviditet Tabel 3 viser investeringsniveauet fordelt på de enkelte størrelsesgrupper. Investeringerne er delt i investeringer 3,50 3,32 3,00 2,50 2,82 2,69 2,57 2,50 2,26 2,28 2,32 2,30 2,32 kr. pr kg EKM 2,00 1,50 1,00 0, >400 Antal årskøer Fremstillingspris Nulpunktspris Figur 2. Fremstillingspris, virksomhed og konsolideringsnulpunktspris fordelt efter antal køer konventionelle, stor race. 38 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

40 produktionsanlæg, der er de afskrivningsberettede aktiver og øvrige landbrugsinvesteringer, hvor jord er den mest markante, samt investeringer i aktiver uden for landbrug som f.eks. beboelse og private biler. Investeringerne er sammenholdt med likviditetsgenereringen. Investeringsniveauet har generelt været meget beskedent. I 2016 havde ingen af bedrifterne positive nettoinvesteringer. Medtages investering i jord og andre ikke afskrivningsberettigede aktiver, så havde alle grupper med undtagelse af gruppen årskøer positive nettoinvesteringer. Likviditeten blev igen i år forringet på tværs af størrelsesgrupperne. Endnu engang er det bedrifterne med under 100 årskøer, der har bedst balance mellem likviditetsgenereringen og investeringsniveauet. Forklaringen på dette kan være, at man som konsekvens af at drive driften med en nedslidningsstrategi, generelt har et meget lavere investeringsniveau. Det ses endvidere også, at det er bedrifter med under 100 årskøer, der stort set var selvfinansierede i Figur 3 viser bedrifterne fordelt efter deres evne til at dække afskrivningerne med likviditet fra driften. Hvis likviditeten er lavere end afskrivningerne, er det ensbetydende med, at produktionsapparatet nedslides hurtigere, end man kan genere likviditet til at refinansiere aktiverne. Fremstillingsprisen, virksomhed er med udgangspunkt i den indirekte beregning. Den indirekte beregning af fremstillingsprisen antager, at alle øvrige aktiviteter på bedriften opnår en omkostningsdækkende indtægt, mens mælkeproduktionen som den største aktivitet står tilbage med de resterende omkostninger. Se resultatudtryk bagest i pjecen for at se, hvordan den er defineret i denne publikation. Såfremt man ønsker en nærmere analyse af henholdsvis markens og staldens økonomi, henvises til Business Check Kvæg, som viser resultaterne for driftsgrenene mælkeproduktion og grovfoder hver for sig. Omkring pct. af bedrifter med over 100 årskøer havde i 2016 negativ eller beskeden positiv likviditet. Dette er meget samme billede som % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 39% 22% 16% 26% 23% 24% 18% 20% 17% 26% 24% 23% 16% 17% 23% Likviditet større end afskrivn. Likviditet mellem 50 og 100 pct. af afskrivn. Likviditet med mindre end 50 pct. af afskrivn. 20% 10% 23% 27% 33% 39% 45% Negativ likviditet 0% Over 400 Antal årskøer Figur 3. Sammenligning af likviditet efter regulering og privat.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

41 En positiv ting om de konventionelle bedrifter er, at de i modsætning til de økologiske bedrif ter formåede at sænke deres fremstillingspris. TABEL 3. INVESTERING OG FINANSIERING FOR KONV. BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STØRRELSESGRUPPER ANTAL ÅRSKØER GNS INVESTERINGER I KR. Driftsbygninger Inventar, stald Maskiner, mark Grundforbedring Investering produktionsanlæg i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering produktionsanlæg Jord Immaterielle aktiver Nettoinvestering landbrug Beboelse, biler og aktiver udenfor landbrug Samlede investeringer LIKVIDITET I KR. Likviditet efter regulering og privat Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansiering, % Afskrivningernes dækningsgrad 0,27 0,66 0,38 0,19 0,13 0,14 Nettoinvesteringer, prod.anlæg, kr. pr. årsko PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

42 Fremgang for økologerne. Tilbagegang for konventionelle. Tabel 4 viser de økonomiske resultater fordelt mellem race og driftsform. Der ses ikke den store forskel mellem racerne inden for de enkelte driftsformer. Dog er der meget stor forskel på tværs af driftsformer. De konventionelle bedrifter fik i gennemsnit et negativt resultat i 2016, hvorimod økologerne skabte et noget bedre resultat end det, de formåede i Afkastningsgraden endte for de konventionelle bedrifter lavere i 2016 end i Den vel nok største forklaring på at de økologiske bedrifter klarer sig bedre end konventionelle er forskelle i mælkemarkedet. En positiv ting om de konventionelle bedrifter er, at de i modsætning til de økologiske bedrifter formåede at sænke deres fremstillingspris. Forskellen i udviklingen i fremstillingsprisen mellem økologer og konventionelle vil blive uddybet i afsnittet om Business Check. Det skal dog bemærkes, at der er en meget lille andel regnskaber for økologiske jersey besætninger, hvor en enkelt bedrift med ekstraordinært gode resultater kan trække gennemsnittet meget op og vice versa. Fortolkning af de økologiske jersey besætningers gennemsnitlige resultat skal dermed tages med et stort gran salt, især når der er tale om uvægtede regnskabsdata. TABEL 4. INDTJENING FOR MALKEKVÆGSBEDRIFTER EFTER RACE OG DRIFTSFORM STOR RACE JERSEY ØKOLOG KONV. ØKOLOG KONV. Antal Regnskaber Årskøer Areal i omdrift Kg EKM pr. ko Afregningspris, kr. pr. kg EKM 3,34 2,15 3,5 2,22 Fremstillingspris kr. pr. kg EKM 3,32 2,71 3,45 2,83 Nulpunktsmælkepris kr./kg EKM 3,01 2,30 3,16 2,36 BELØB I KR. Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Landbrugsaktiver i alt NØGLETAL Soliditet, % 18, ,4 18,8 Afkastningsgrad, landbrug, % 4,1 0,4 4,3 0,0 Overskudsgrad, landbrug, % 16,8 1,8 16,4-0,1 Aktivernes omsætningshastighed, landbrug 0,25 0,21 0,26 0,21 Antal køer pr. ha i omdrift 0,74 1,12 1,06 1,25 Forpagtet andel af areal, % PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

43 UDVIKLING I DÆKNINGSBIDRAG MALKEKØER MED OPDRÆT I 2016 faldt dækningsbidraget for konventionelle bedrifter med stor race og jersey, mens økologerne fik fremgang. > > LONE HARDER WALDEMAR, > > JANNIK TOFT ANDERSEN > > ARNE MUNK SEGES I 2016 faldt dækningsbidraget med kr. pr. årsko for de konventionelle bedrifter med stor race og knap 1200 kr. for konventionelle jerseybedrifter i forhold til Økologerne fik en fremgang i dækningsbidraget på kr. pr. årsko. Spredningen i dækningsbidraget er stor mellem bedrifterne, og forskel i mælkeydelsen er den væsentligste faktor. Laveste dækningsbidrag siden 2009 I 2016 opnåede konventionelle bedrifter med malkekøer af stor race i gennemsnit et dækningsbidrag på kr. pr. årsko. Det er godt kr. lavere end året før, se tabel 1. Den væsentligste årsag er et fald i mælkeprisen på 15 øre pr. kg EKM, hvilket har reduceret bruttoudbyttet med kr. pr. ko. Dertil kommer en lavere tilvækstværdi på 300 kr. pr. ko. En lille fremgang i mælkeydelse på 68 kg EKM trækker i den positive retning med 145 kr. Alt i alt faldt bruttoudbyttet i 2016 med kr. pr. ko i forhold til året før. Stykomkostningerne faldt i 2016 med knap 400 kr. pr. ko. Det skyldes en lavere pris på kraftfoderet, en for- KvægNøglen er et stærkt redskab til styring og optimering af mælkeproduktionen. KvægNøglen giver: Løbende dokumentation for udviklingen i staldens tekniske effektivitet og dækningsbidrag Opfølgning på målsætninger og budget for stalden Handlingsplaner og opfølgning på indsatsområder Benchmarking med andre bedrifter på landsplan. KvægNøglen er også et ledelsesværktøj, som kan inddrage og motivere medarbejderne til at finde forbedringer i produktionen og følge op på dem. Medarbejderne skaber resultaterne i stalden, og KvægNøglen viser potentialerne og resultaterne. 42 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

44 TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR KONVENTIONELLE MALKEKØER AF STOR RACE INKL. OPDRÆT FOR TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN ÅR Antal bedrifter PRODUKTIONSGRUNDLAG Antal årskøer Mælkeydelse, kg EKM leveret pr. årsko PRISER Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,87 2,93 2,27 2,12 Kraftfoder, kr. pr. kg 2,65 2,45 2,34 2,25 Skrå og kager, kr. pr. kg 2,56 2,39 2,32 2,29 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg 1,43 1,25 1,12 1,16 Grovfoder, kr. pr. FEN 1,10 1,11 1,10 1,08 BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko Tilvækstværdi, kr. pr. årsko heraf værdiændring Bruttoudbytte, i alt STYKOMKOSTNINGER Foderomkostninger, kr. pr. årsko Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko Dækningsbidrag, kr. pr. årsko Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,55 1,47 1,38 1,35 Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM 1,40 1,51 1,00 0,87 bedring af energiudnyttelsen på 1 procentpoint og lavere øvrige stykomkostninger på 165 kr. pr. ko. I 2016 var foderomkostningen pr. kg EKM leveret på 1,35 kr. Det er et fald på 3 øre pr. kg EKM. Dækningsbidraget pr. kg EKM blev i 2016 i gennemsnit på 0,87 kr., hvilket er det laveste niveau siden Samme udvikling for konventionelle Jerseybedrifter I 2016 opnåede konventionelle jerseybedrifter i Kvæg- Nøglen i gennemsnit et dækningsbidrag på kr. pr. årsko. Det er kr. lavere pr. årsko end i 2015, se tabel 2. Som med konventionel stor race kan faldet primært forklares ved et fald i mælkeprisen, som har reduceret bruttoudbyttet med kr. pr. ko. En lille fremgang i mælkeydelse og i tilvækstværdien betyder, at faldet i bruttoudbyttet reduceres til godt kr. pr. ko. Stykomkostningerne faldt i 2016 med 325 kr. pr. ko. Det skyldes en lavere pris på kraftfoderet, en forbedring af energiudnyttelsen på 1,5 procentpoint og lavere øvrige stykomkostninger på 75 kr. pr. ko. I 2016 var foderomkostningen pr. kg EKM leveret på 1,24 kr. Det er et fald på 3 øre pr. kg EKM. Dæknings-bidraget pr. kg EKM blev i 2016 i gennemsnit på 1,00 kr., hvilket også er det laveste niveau siden Fremgang for økologerne I 2016 opnåede økologiske bedrifter med malkekøer af stor race i gennemsnit et dækningsbidrag på kr. pr. årsko. Det er kr. højere end året før, se tabel 3. Den væsentligste årsag er en stigning i mælkeprisen på 21 øre pr. kg EKM, hvilket har øget bruttoudbyttet med kr. pr. ko. Dertil kommer en fremgang i mælkeydelse på godt 300 kg EKM. Tilvækstværdien er stort» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

45 set uændret. Alt i alt steg bruttoudbyttet i 2016 med godt kr. pr. ko i forhold til året før. Stigningen i den økologiske mælkepris skyldes, at økologitillægget i 2016 i gennemsnit var 36 øre højere pr. kg EKM end i Stykomkostningerne steg i 2016 med knap 900 kr. pr. ko. Det skyldes et øget foderbehov som følge af en højere mælkeydelse, en lidt højere foderpris og lidt lavere energiudnyttelse end året før. I 2016 var foderomkostningen pr. kg EKM leveret på 1,80 kr. Det er en stigning på 3 øre pr. kg EKM. Dækningsbidraget pr. kg EKM blev i 2016 på i gennemsnit 1,68 kr., hvilket svarer til niveauet i Stor spredning i dækningsbidrag Figur 1 viser forskellen i det gennemsnitlige dækningsbidrag og andre nøgletal mellem grupperne med det bedste og det ringeste dækningsbidrag. Spredningen i dækningsbidragene for alle racer og driftsformer mellem bedrifterne er stor. Mælkeydelsen forklarer den største del af forskellen i dækningsbidraget. For bedrifterne med konventionel stor race er der en forskel på kr. i dækningsbidraget pr. årsko mellem bedrifterne i henholdsvis bedste og ringeste fjerdedel. For konventionelle bedrifter med jersey er der en forskel på kr. pr årsko mellem bedste og ringeste fjerdedel. For begge racer har den bedste fjerdedel i gennemsnit kg EKM mere pr. ko end den ringeste fjerdedel. For begge racer gælder også, at forskellen i mælkepris mellem bedste og ringeste fjerdedel primært skyldes forskel i kvalitetstillæg. For jerseybedrifterne forklarer forskellen i tilvækstvær- TABEL 2. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR KONVENTIONELLE JERSEYKØER INKL. OPDRÆT FOR TALLENE BYG- GER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN ÅR Antal bedrifter PRODUKTIONSGRUNDLAG Antal årskøer Mælkeydelse, kg EKM leveret pr. årsko PRISER Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,99 3,05 2,37 2,20 Kraftfoder, kr. pr. kg 2,64 2,39 2,29 2,22 Skrå og kager, kr. pr. kg 2,42 2,24 2,32 2,20 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg 1,35 1,18 1,08 1,06 Grovfoder, kr. pr. FEN 1,07 1,1 1,08 1,06 BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko Tilvækstværdi, kr. pr. årsko heraf værdiændring Bruttoudbytte, i alt kr. pr. årsko STYKOMKOSTNINGER Foderomkostninger, kr. pr. årsko Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,39 1,31 1,27 1,24 Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM 1,59 1,71 1,12 1,00 44 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

46 Som med konventionel stor race kan faldet i dækningsbidraget for jersey-bedrifter pri mært forklares ved et fald i mælkeprisen. TABEL 3. DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO FOR ØKOLOGISKE BEDRIFTER MED STOR RACE INKL. OPDRÆT FOR TALLENE BYGGER PÅ OPGØRELSER AF DÆKNINGSBIDRAG I KVÆGNØGLEN ÅR Antal bedrifter PRODUKTIONSGRUNDLAG Antal årskøer Mælkeydelse lev., kg EKM pr. årsko PRISER Mælkepris, kr. pr. kg EKM 3,40 3,47 3,12 3,33 Kraftfoder, kr. pr. kg 3,98 3,87 3,66 3,97 Skrå og kager, kr. pr. kg 5,56 5,38 5,46 5,26 Korn og bælgfrø, kr. pr. kg 2,14 1,91 1,86 1,98 Grovfoder, kr. pr. FEN 1,33 1,37 1,31 1,32 BRUTTOUDBYTTE Mælkeindtægt, kr. pr. årsko Tilvækstværdi, kr. pr. årsko heraf værdiændring Bruttoudbytte, i alt kr. pr. årsko STYKOMKOSTNINGER Foderomkostninger, kr. pr. årsko Øvrige stykomkostninger, kr. pr. årsko Stykomkostninger i alt, kr. pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,98 1,87 1,77 1,80 Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,55 1,67 1,51 1,68» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

47 dien en større andel af den samlede forskel i dækningsbidraget end for bedrifterne med stor race. Tilvækstværdi er generelt lavere for jerseybedrifter, men for gruppen, der ligger i bedste fjerdedel, er tilvækstværdien på niveau med bedste fjerdedel af de konventionelle bedrifter med stor race. Omvendt ligger tilvækstværdien for den ringeste fjerdedel hos jersey væsentlig under tilvækstværdien for bedrifterne med stor race i ringeste fjerdedel. Dette understreger, at også jerseybedrifter har potentiale til at optimere deres tilvækstværdi - blandt andet ved at arbejde med udsætningsog holdbarhedsstrategi. Da der kun indgår 23 økologiske bedrifter med stor race i datasættet, er disse splittet op i tredjedele i stedet for fjerdedele. På trods af dette, er forskellen mellem gennemsnittet af bedste og ringeste tredjedel på kr. pr årsko. Den bedste tredjedel af økologerne har i gennemsnit kg EKM mere pr. ko end den ringeste tredjedel. Forklaringen på, at spredningen i dækningsbidraget pr. årsko hos økologerne er større end hos de konventionelle, er til dels den høje økologiske mælkepris, hvor forskellen i ydelsen slår stærkere igennem i det økonomiske resultat. Derudover er der også større spredning i mælkeprisen og foderomkostningerne for de økologiske bedrifter, end det er tilfældet for de konventionelle bedrifter. Forskel i dækningsbidrag med samme foderomkostninger Tabel 4 og 5 viser, hvad der driver forskellene i opnåede dækningsbidrag pr. årsko for de konventionelle bedrifter med stor race. Tabellerne viser udvalgte nøgletal for de fire fjerdedele, opdelt efter stigende dækningsbidrag pr. ko, hvor gruppe 1 er den ringeste gruppe og gruppe 4 den bedste. Som nævnt i ovenstående, er mælkeydelsen den vigtigste faktor til at forklare forskellen i bruttoudbyttet. Forskel i tilvækstværdi og mælkepris har mindre betydning, men løber dog op i kr. i alt pr. ko mellem den ringeste og bedste fjerdedel. Det er værd at bemærke, at på trods af store forskelle i mælkeydelsen pr. ko, så har de bedste kun foderomkostninger, der er en smule højere end de ringeste. Der er stort set ikke forskel på prisen på indkøbt foder mellem dækningsbidragsgrupperne. Derfor er energiudnyttelsen af foderet afgørende for, at det kun har været marginalt dyrere i foderudgifter at frembringe Kroner pr. årsko Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Stor race, konv Jersey, konv. Øko, stor race Diverse styk omkostninger Foder Tilvækstværdi Mælkeydelse Mælkepris Figur 1. Forskellen i dækningsbidrag mellem fjerdedelen med det bedste og fjerdedelen med det ringeste dækningsbidrag for stor race konventionel, og jersey konventionel, opdelt i indtægter og udgifter. Økologisk stor race viser forskellen mellem bedste og ringeste tredjedel. 46 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

48 Med den høje økologiske mælkepris slår forskellen i ydelsen stærkere igennem i det økonomiske resultat end hos de konventionelle. Foto: Arla Foods. godt kr. mere i mælkeindtægt og 600 kr. mere i tilvækstværdi mellem den bedste og dårligst placerede fjerdedel. En del af det ligger i en langt højere pris på slagtekøer og solgte levedyr i den bedste gruppe. Foderomkostningerne pr. kg EKM falder med stigende dækningsbidrag. Det hænger sammen med den ligeledes stigende mælkeydelse. Forskellen er 15 øre mellem den bedste og ringeste fjerdedel. TABEL 4. DÆKNINGSBIDRAG PÅ KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STIGENDE DÆKNINGS BIDRAG PR GRUPPE 1 HAR DET RINGESTE DÆKNINGSBIDRAG PR. ÅRSKO OG GRUPPE 4 DET BEDSTE. DATA ER FRA 180 BEDRIFTER I KVÆGNØGLEN. GRUPPE Bedrifter pr. gruppe Antal årskøer Årsopdræt pr. årsko 0,93 0,95 0,97 0,92 Mælkeydelse pr. ko, kg EKM, leveret Mælkepris, kr. pr. kg EKM, leveret 2,10 2,11 2,14 2,15 Gns. pris, kr. pr. slagteko KRONER PR. ÅRSKO Mælkeindtægt Tilvækstværdi Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge, medicin og avl Diverse omkostninger Stykomkostninger Dækningsbidrag Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM 0,71 0,81 0,90 0,94» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

49 Reducer dødeligheden og få bedre økonomi Forskellen i dækningsbidraget mellem grupperne skyldes mange faktorer, hvor den overordnede faktor er forskel på management. En årsag til manglende ydelse og tilvækstværdi kan ligge i sundheden i besætnin-gen. Dødeligheden er en god indikator for, hvor godt det står til med sundheden i besætningen. I tabel 5 er dødeligheden vist for køer og kalve i de fire grupper. I gruppen med det ringeste dækningsbidrag er kodø-deligheden 67 procent højere og kalvedødeligheden dage dobbelt så høj sammenlignet med den bedste gruppe. Disse tal indikerer, at hvis man ønsker at forbedre mælkeydelsen og tilvækstværdien pr. ko, er det vigtigt at sætte ind de rigtige steder. Udvikling siden 2014 I datasættet er der 127 konventionelle bedrifter med stor race, som alle er med i datasættet de seneste tre år. I dette afsnit fokuseres der på forskellen i udviklingen mellem den fjerdedel af bedrifterne, der i 2016 havde det bedste dækningsbidrag og den fjerdedel af bedrifterne, der i 2016 havde det ringeste dæknings-bidrag. Med andre ord er det placeringen i 2016, som er bestemmende for, i hvilken gruppe bedriften er placeret i de to foregående år. Tabel 6 viser ændringen for de to grupper henholdsvis fra 2014 til 2015, fra 2015 til 2016 og den samlede ændring fra 2014 til Et positivt fortegn er ensbetydende med en gunstig udvikling for landmanden, eksempelvis stigende indtægt eller faldende omkostning. Det omvendte gør sig naturligvis gældende med negativt fortegn. Samlet set oplevede bedrifterne i den ringeste fjerdedel den største tilbagegang fra 2014 til 2016 i dækningsbidraget både målt pr. ko og pr. kg EKM. Det kraftige fald i mælkeprisen var den primære årsag til tilbagegangen i dækningsbidraget for begge grupper. Den væsentligste årsag til, at den bedste fjerdedel har haft en mindre tilbagegang i dækningsbidraget end den ringeste fjerdedel, er, at mælkeydelsen fra 2014 til 2016 steg med 6 procent for de bedste, mens den er stort set uændret for den ringeste fjerdedel. Kigger man isoleret på de enkelte år, er tilbagegangen fra 2014 til 2015 faktisk størst for den bedste fjerdedel. Det skyldes, at denne gruppe har et højere ydelsesniveau ( kg EKM pr. ko) end den ringeste fjerdedel. Et fald i mælkeprisen slår derfor hårdere igennem pr. årsko for den bedste fjerdedel. Fra 2015 til 2016 er faldet pr. årsko imidlertid næsten dobbelt så stort for ringeste fjerdedel. Det skyldes især, at denne gruppe havde et fald i mælkeydelsen, hvor den bedste gruppe havde en stigning i mælkeydelsen. I 2015 opnåede den ringeste fjerdedel den største reduktion i foderomkostninger pr. kg EKM i forhold til de bedste. Dette ændrede sig dog det efterfølgende år, hvor fodring pr. kg EKM blev 2 øre dyrere for de ringeste og 6 øre billigere for de bedste. TABEL 5. TEKNISKE NØGLETAL PÅ KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, OPDELT EFTER STIGENDE DÆKNINGS- BIDRAG PR (SAMME GRUPPER SOM I TABEL 4). GRUPPE FODEROPTAGELSE OG -UDNYTTELSE Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM leveret 1,38 1,33 1,30 1,23 Stykomkostninger pr. kg EKM leveret 1,64 1,57 1,52 1,48 Energiudnyttelse, pct Foderoptagelse kg TS pr. dag 22,4 22,9 23,3 23,4 Energioptagelse MJ/dag Kg tørstof pr. årsko DØDELIGHED Døde køer, pct. 6,83 4,58 4,60 4,10 Dødfødte kalve, pct. 6,83 4,68 5,52 5,23 Døde kalve, dage, pct. 7,95 6,13 5,73 3,91 48 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

50 Dyrlæge og diverse stykomkostninger er alle årene omkring 200 kr. pr. årsko lavere for de bedste i forhold til de øv rige. Udviklingen i de to år viser, at mens de bedste oplevede en stabil ydelsesfremgang og reducerede foderomkostningerne, har de to år været mere svingende for den ringeste fjerdedel. Dette kunne indikere, at den ringeste fjerdedel måske bremsede for hårdt op i fodring i 2015 og i 2016, hvilket dermed kan have kostet på ydelsessiden. Udviklingen i tilvækst mv. samt dyrlæge og diverse omkostninger har været stort set identisk for de to grupper. Det skal dog bemærkes, at tilvækstværdien i hele perioden har været omkring kr. højere pr. årsko for den bedste fjerdedel i forhold til ringeste fjerdedel. Ligeledes er dyrlæge og diverse stykomkostninger omkring 200 kr. lavere for de bedste i forhold til de øvrige. TABEL 6. UDVIKLING FRA 2014 TIL 2015 OG FRA 2015 TIL 2016 INDEN FOR HOVEDPOSTERNE. TALLENE I TABELLEN ER ÆNDRINGERNE. SAMMENLIGNING AF FJERDEDELEN MED DE BEDSTE DÆKNINGSBIDRAG I 2016 MED FJERDEDELEN, DER HAVDE DET RINGESTE DÆKNINGSBIDRAG I DATA ER FRA 127 KONVENTIONELLE BEDRIFTER MED STOR RACE, DER VAR MED ALLE 3 ÅR BEDSTE 1/4 RINGESTE 1/4 BEDSTE 1/4 RINGESTE 1/4 BEDSTE 1/4 RINGESTE 1/4 KR. PR. ÅRSKO Mælkeindtægt Tilvækst Foder Diverse Dækningsbidrag Kg EKM pr. ko lev KR. PR. KG EKM Mælkepris -0,66-0,65-0,14-0,16-0,80-0,82 Foder 0,04 0,08 0,06-0,02 0,10 0,06 DB -0,54-0,50-0,12-0,20-0,66-0,71 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

51 BUSINESS CHECK KVÆG 2016 Driftsøkonomien er bedst ved større besætninger og besætninger, der malker med karrusel. > > MIKKEL MORTENSEN > > JANNIK TOFT ANDERSEN SEGES Igen i år lykkes det for mange af de konventionelle bedrifter at få reduceret deres fremstillingspris. Omvendt slog kun en lille del af fremgangen i mælkeprisen igennem på økologernes bundlinje. Driftsøkonomien er bedst ved større besætninger og besætninger, der malker med karrusel. Spredningen i resultaterne mellem bedrifterne kan dog kun i lille omfang forklares ud fra størrelse og malketeknologi. Spredningen gælder både for resultaterne i marken og i stalden. Udvikling økologi vs. konventionel 2016 har været præget af meget forskellige betingelser for konventionelle og økologiske bedrifter. En meget stor del af de konventionelles tilbagegang i årets resultat kan aflæses i den negative udvikling i mælkeindtægterne, som faldt med 13 øre pr. kg mælk pr. årsko. Økologernes mælkeindtægt steg med 22 øre pr. kg mælk pr. årsko. Denne artikel bygger på data fra Business Check Kvæg I Business Check Kvæg analyseres driftsgrensanalyser for mælkeproduktion, grovfoder og salgsafgrøder for mælkeproducenter. Driftsgrensanalyserne opdeler indtægter og omkostninger fra regnskabet på de enkelte driftsgrene. Dermed bliver det muligt at vurdere økonomien i driftsgrenene hver for sig. På denne måde bliver det lettere at se, hvor man klarer sig godt og hvor man bør gribe ind og fortage ændringer. 50 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

52 Udvikling fra 2015 til 2016 Mælkeindtægt Tilvækst -0,13-0,08-0,11 0,22 Foder Dyrelæge og div Arbejde -0,07 0,01 0,00 0,06 0,02 0,04 Vedligehold og Energi m.m. -0,02 0,01 Renter, Leje og Afskrivninger -0,01 0,04-0,15-0,10-0,05 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 Konv. Stor Race Øko. Stor Race Kr. pr. kg EKM Figur 1. Ændringerne i forhold til fremstillingsprisen for gennemsnittet af stor race for økologer og konventionelle. Plus betyder gunstig udvikling, dvs. stigende indtægt eller faldende omkostninger og vice versa for minus. Ydelsen for økologerne steg med knap halvanden pct., mens ydelsesstigningen for de konventionelle var et procentpoint lavere. Udover mælkeindtægten faldt tilvækstværdien mv. for de konventionelle med 8 øre pr. kg EKM. Selv om indtægterne faldt med i alt 21 øre pr. kg EKM for de konventionelle, så blev årets resultat pr. kg EKM kun 11 øre lavere. Dette kan forklares med, at det lykkedes de konventionelle at sænke deres fremstillingspris med 10 øre. pr. kg EKM. Som det fremgår af figur 1, har de konventionelle reduceret deres omkostninger pr. kg EKM for samtlige af posterne. Det største fald ses ved afskrivninger, leje og renter. Dette er dels afledt af et lavt investeringsniveau, men også af, at de konventionelle har været bedre til at udnytte deres produktionsanlæg. På trods af stor fremgang i mælkeindtægten er resultatet pr. kg EKM i 2016 kun gået frem med 4 øre for de økologiske bedrifter. Blandt andet er tilvækstværdien faldet med 11 øre samtidig med, at omkostningerne pr. kg EKM er steget sammenlagt 6 øre. På omkostningssiden er eneste lyspunkt for økologerne, at omkostningerne til arbejde pr. kg EKM er blevet reduceret med flere øre end de konventionelle. Det er tankevækkende, at økologerne på trods af en meget gunstig udvikling i mælkeindtægten ikke formår at få en større del af denne fremgang med helt ned på bundlinjen, og noget kunne tyde på, at den høje økologiske mælkepris i 2016 har medført, at deres fokus på omkostningerne ikke har været så skarp som hos deres mere pressede konventionelle kollegaer. Hvis merprisen for økologisk mælk var på niveau med det, der er set før 2015, vil økonomien på mange økologiske malkekvægsbedrifter i 2016 være mindst lige så ringe som hos de konventionelle. Dette understreger vigtigheden af også at fokusere på at trimme bedriften i gode tider. Ingen ved, hvor længe de aktuelle gunstige markedsforhold for økologisk mælk kan opretholdes. I de efterfølgende afsnit vil der udelukkende blive fokuseret på stor race konventionelle bedrifter.» PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

53 DB Krav til DB DB Krav til DB DB Krav til DB Malkestald AMS Karrusel Dækningsbidrag Inventar inkl. energi Øvrige inkl. forrentning af driftskapital Bygninger Arbejdsomkostninger Figur 2. Opnået dækningsbidrag samt krav til dækningsbidrag i 2016 delt op på malkesystemer. MALKESYSTEMER Kravet til dækningsbidraget er udregnet ved at lægge de kontante kapacitetsomkostninger og kapitalomkostningerne sammen. Kravet til dækningsbidraget er det beløb, man som minimum bør have for at kunne dække kapacitets- og kapitalomkostningerne. Malkesystemer Der er stor forskel på kravet til dækningsbidraget, når man ser på tværs af malkesystemer. Det ses i figur 2, at karrusel lader til at være den billigste metode, hvor kravet er på ca kr. pr. årsko. AMS er til gengæld den dyreste metode med et krav til dækningsbidrag på kr. pr. årsko. Arbejdsomkostninger er godt 750 kr. lavere pr. årsko i AMS-bedrifterne end i malkestaldsbedrifterne. Til gengæld er omkostninger til inventar inklusive energi og bygninger kr. højere pr. årsko for AMS-bedrifterne i forhold til malkestaldsbedrifterne. Dette indikerer, at mange AMS-bedrifter ikke i tilstrækkelig grad har formået at reducere arbejdskraftsbehovet til at opveje de ekstra omkostninger til inventaret, der typisk vil være forbundet med investering i AMS. Det er i øvrigt værd at bemærke, at arbejdsomkostninger for karruselbedrifterne kun er en lille smule højere end AMS-bedrifterne, mens bygnings- og inventaromkostningerne for karruselbedrifterne er på niveau med bedriften med malkestalde. Da karruselbedrifterne typisk har flere køer pr. bedrift kan det lavere krav til dækningsbidrag hænge sammen med størrelsesøkonomiske fordele, hvor store bedrifter har mulighed for at fortynde en del af kapacitets- og kapitalomkostningerne ud på flere kg mælk. Dette vil blive behandlet i de næste afsnit omkring størrelsesøkonomi. AMS-bedrifterne har som gennemsnit ikke opnået et dækningsbidrag, der kan dække deres krav til dækningsbidrag. Det skal dog bemærkes, at spredningen i resultaterne inden for de enkelte malketeknologier er stor, så der vil også kunne findes en del AMS-bedrifter med særdeles god økonomi i deres malkeproduktion, mens der omvendt også er karruselbedrifter med meget høje produktionsomkostninger. Et tilfredsstillende dækningsbidrag svarer til kravet til dækningsbidrag 52 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

54 Der er stor forskel på kravet til dækningsbidraget, når man ser på tværs af malkesystemer. Størrelsesøkonomi I dette afsnit kigges der på forskellene i bedriftsstørrelsesgrupperne for blandt andet at udtrykke, hvor meget en bedrift bør arbejde for at ligge i den bedste tredjedel i sin størrelsesgruppe, før man overvejer at udvide sin besætning. Der kan være mange fordele ved at udvide sin besætning, set med de økonomiske briller. Tabel 1 viser det opnåede dækningsbidrag samt kravet til dækningsbidrag for 2016, delt op i størrelsesgrupper. Tabel 1 viser, at jo større bedrift man har, jo mindre er TABEL 1. OPNÅET DÆKNINGSBIDRAG SAMT KRAV TIL DÆKNINGSBIDRAG I 2016 DELT OP I STØRRELSESGRUPPER Antal bedrifter kg EKM pr. Årsko leveret Opnået pris, kr. pr. kg EKM 2,13 2,14 2,15 2,16 2,17 Fremstillingspris, kr. pr. kg EKM 2,67 2,47 2,40 2,33 2,33 Foderomkostninger, kr. pr. kg EKM 1,43 1,37 1,37 1,37 1,36 Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrelæge og diverse stykomkostninger Stykomkostninger Dækningsbidrag Øvrige inkl. Forrentning af driftskapital Inventar inkl. energi Bygninger Arbejdsomkostninger Krav til DB » PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

55 kr. pr kg EKM 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 2,95 2,72 2,63 2,54 2,52 2,34 2,22 2,21 2,14 2, Antal årskøer Bedste tredjedel Dårligste tredjedel Figur 3. Fremstillingsprisen pr. kg EKM for bedste og ringeste tredjedel i forskellige størrelsesgrupper målt på fremstillingsprisen kravet til dækningsbidraget. Dette er især drevet af, at arbejdsomkostninger pr. ko falder med besætningsstørrelsen. Jo større bedriften er, jo højere er dækningsbidraget. Samtidig falder kravet til dækningsbidraget, hvilket gør, at de større bedrifter i gennemsnit har et bedre resultat end de mindre. En årsag til at dækningsbidraget er faldende i takt med størrelse er, at den gennemsnitlige ydelse stiger, jo større bedriften er, samtidig med at de større bedrifter også formår at få en højere pris for mælken. Den største forskel ses dog mellem gruppen køer og køer. Forskellen mellem gruppen med køer og bedrifterne med over 400 køer er minimal. Selvom tabel 1 indikerer, at der eksisterer stordriftsfordele i mælkeproduktionen, så er forskellen i fremstillingsprisen inden for en given størrelsesgruppe større end forskellen mellem størrelsesgrupperne. Eksempelvis er der 50 øres forskel mellem henholdsvis gennemsnittet af bedste tredjedel og ringeste tredjedel for bedrifter med mellem køer. I figur 3 ses forskellen på den gennemsnitlige fremstillingspris blandt den bedste og dårligste tredjedel fordelt på størrelsesgrupper. Som man kan se, er der plads til store forbedringer for den dårligste tredjedel. Det er i øvrigt også værd at bemærke, at de størrelsesmæssige forskelle er størst for bedrifterne i ringeste tredjedel. Dette kunne indikere, at bedrifterne i bedste tredjedel er mere optimeret til det aktuelle produktionsomfang. Grovfoders påvirkning på mælkens fremstillingspris Den gennemsnitlige fremstillingspris for grovfoder pr. FEN er på 113 øre for konventionelle bedrifter. Den interne overførselspris er i gennemsnit på 109 øre pr. FEN. I 2016 har den gennemsnitlige fremstillingspris på grovfoder per FEN været tættere på den interne overførselspris, end hvad der er set de tidligere år. Dette kan forklares med, at grovfoderudbyttet var ekstraordinært højt i I Business Check Kvæg er fremstillingspriserne på mælk blevet beregnet med udgangspunkt i den interne overførselspris på grovfoder. Figur 4 viser, hvad det betyder for fremstillingsprisen på mælk, hvis man i stedet for anvendte bedrifternes egen fremstillingspris på grovfoder. 40 pct. af bedrifterne fremstillede i 2016 grovfoder under den interne overførselspris. Det er dog kun et fåtal af bedrifterne, der har en fremstillingspris på grovfoder, der ligger væsentligt under den interne overførselspris. Kun 15 pct. af bedrifterne har en fremstillingspris på grovfoder, der er så lav, at det sænker fremstillingsprisen på mælk med over 15 øre pr. kg EKM. På den anden 54 PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017

56 side har 35 pct. af bedrifterne en fremstillingspris, der er over 15 øre pr. kg EKM højere, end hvad den viser ved at lave opgørelsen med den interne pris. For knap 20 pct. af bedrifterne er fremstillingsprisen på mælk over 45 øre pr. kg EKM højere ved at anvende egen fremstillingspris på grovfoderet. Dette understreger, at optimering af bedriften ikke kun skal foregå i stalden, men at det også er vigtigt at have fokus på sin foderproduktion. GROVFODER Fremstillingsprisen for grovfoder dækker over alle omkostningerne i forbindelse med fremstillingen af grovfoder. EU-støtte og andre landbrugsindtægter fratrækkes. Dernæst divideres der med det gennemsnitlige grovfoderudbytte i FEN. Driftsgrenen grovfoder i Business Check er de samlede omkostninger, bedrifterne har til at fremstille grovfoder. Dermed vil produktet grovfoder bestå af den grovfodersammensætning, den enkelte bedrift har, hvilket er meget forskelligt fra bedrift til bedrift. 30% 25% 25% 25% Andel af bedrifter 20% 15% 10% 15% 16% 18% 5% 0% <-0,15-0, ,15 0,15-0,3 0,3-0,45 >0,45 1% Kr. pr. kg EKM Figur 4. Påvirkning på fremstillingsprisen for mælk ved brug af egen fremstillingspris på grovfoder i forhold til at bruge den interne overførselspris, konventionel stor race PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG

57 10 ÅRS UDVIKLING BEDRIFTER MED MALKEKVÆG Fald i mælkepris medførte, at driftsresultatet faldt med knap 650 tkr. i forhold til året før, og den gennemsnitlige producent realiserede dermed et beskedent positivt resultat. > > MIKKEL MORTENSEN SEGES 2016 har budt på den laveste pris på mælk siden Ydelsen har dog været på det højeste nogensinde. Afkastet er fortsat på et meget beskedent niveau. Strukturudviklingen med færre og større bedrifter fortsætter, og på 10 år er en tredjedel af bedrifterne forsvundet, mens produktionsomfanget og balancen er steget markant for den gennemsnitlige bedrift. Faldet i mælkeprisen samt den stigende ydelse giver et uændret driftsresultat i forhold til året før, hvilket har medført, at den gennemsnitlige producent realiserede et beskedent positivt resultat. Afregningsprisen har været meget svingende gennem de sidste 10 år. Dog er afregningsprisen meget uforudsigelig, hvorfor det forventes, at denne stadig vil svinge meget i fremtiden. meget tæt på de seneste 10 års laveste niveau, som lød på 2,25 kr. pr. kg EKM i Udviklingen mod færre og større bedrifter bekræftes endnu engang. Der er sket fald i antallet af bedrifter på omkring 200 stk. fra 2015 til De sidste 10 år er antallet af bedrifter svundet med over en tredjedel. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse nærmer sig nu de 200 køer. For ti år siden var der godt 100 køer pr. bedrift. I samme periode er ydelsen pr. ko steget med omkring kg EKM. Afkastningsgraden er meget beskeden. I 2016 er den på blot 0,8 pct., hvilket er laveste niveau siden Dog har fremstillingsprisen for konventionelle stor race for fjerde år i træk været faldende. Driftsresultatet landede på samme niveau i 2016 som i 2015, hvilket må siges at være et beskedent niveau. Det bør dog nævnes, at udgifterne er steget i takt med, at produktionsomfanget er steget. Afregningsprisen er faldet fra 2015 til Ser man på afregningsprisen korrigeret for inflation, er den i PRODUKTIONSØKONOMI KVÆG 2017